Fremtidens idrætsfaciliteter. Rapport fra en tænketank nedsat i forlængelse af Sports- og Fritidspolitikken fra maj 2009

Transkript

1 Fremtidens idrætsfaciliteter Rapport fra en tænketank nedsat i forlængelse af Sports- og Fritidspolitikken fra maj 2009 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice

2 Fremtidens idrætsfaciliteter Rapport fra en tænketank nedsat i forlængelse af Sports- og Fritidspolitikken fra maj 2009 Udgivet af Kultur og Borgerservice Århus Kommune Oktober 2009 Medlemmer af tænketanken Klavs Madsen, Institut for Idræt, Århus Universitet Henrik Brandt, Idan Sten Ejsing, Idrætssamvirket Lars Mandrup, DGI-Østjylland Torben Skovbjerg, Arkitektfirmaet AART Derudover har rådmand Jacob Bundsgaard Johansen deltaget i Tænketankens møder. Redaktion og sekretariat Sport & Fritid 1

3 1. Resume Tænketanken blev nedsat i forlængelse af forliget om den nye Sports- og Fritidspolitik fra maj 2009, hvor det blev besluttet at afsætte 20 mio. kr. til anlægsinvesteringer på idrætsområdet. I forbindelse med vedtagelsen af Sports- og Fritidspolitikken blev der udmøntet 3 mio. kr. Tænketanken blev nedsat til at udmønte de resterende 17 mio. kr. Med budgetforliget for 2010 blev anlægssummen forøget med 44 mio. kr., så der i alt er 61 mio. kr. til nyanlæg på idrætsområdet. Midlerne stammer fra Kvalitetsfonden, og skal derfor modsvares af tilsvarende kommunale investeringer. Pengene er båndlagte til investering i faciliteter for børn og unge. Tænketanken trådte sammen i august og har afholdt 4 møder i løbet af efteråret. Tænketankens drøftelser har taget udgangspunkt i to overordnede spørgsmål: 1) Hvordan gør man inaktive børn og unge aktive. En undersøgelse fra Idan i 2007 viser at ca. 84% af børn i aldersgruppen 7-15 år dyrker idræt eller motion. I aldersgruppen år falder andelen til 63%. 2) Hvad kan man gøre for at underbygge og styrke aktiviteten hos den store del af befolkningen, der allerede er aktive i større eller mindre grad. Baggrunden for nedsættelse af Tænketanken var et ønske om bud på nye anlægsprojekter. Løsningerne ligger dog ofte i en krydsning mellem etablering af nye anlæg og nye driftsformer i eksisterende eller nye faciliteter. Tænketanken har derfor valgt en bred tilgang til spørgsmålet om udviklingen af idrætsområdet herunder hvilke potentialer der findes. Tænketanken har som et generelt tema kredset en del om cross-over effekter, der kan opstå når man skaber nye koblinger på idrætsområdet. Det kan f.eks. være et idræts- og motionstilbud i grænselandet mellem by og skov, hvor idrætstilbuddet fungerer som port mellem de to miljøer. Det kan være i en kobling mellem kommunal og foreningsmæssig organisering. Og det kan være i en kobling mellem arbejdsliv/skoleliv og idrætsaktiviteter. Tænketanken ser store potentialer i at sammentænke aktiviteter, faciliteter og organisationsformer. Tænketanken har drøftet mange forskellige ideer og initiativer til, hvordan man kan styrke idrætten i byen. Set i forhold til de to hovedspørgsmål, der har været styrende for drøftelserne, vil Tænketanken pege på nedenstående principper for den kommende udvikling af idrætsområdet. Tænk kreativt og brug skæve vinkler gerne med brug af ny teknologi. Tænk effekt igangsæt de initiativer, der giver mest for pengene Tænk på inddragelse af ikke-faciliteter. Aktivér byrum, skov og vand som idrætsfaciliteter Tænk på modernisering og renovering af eksisterende faciliteter før anlæg af nyt Tænk på inddragelse af nye målgrupper 2

4 Tænk på faciliteter og aktiviteter for familien gerne i lokalområdet Ovenstående principperne udelukker ikke hinanden. Tværtimod er det Tænketankens opfattelse, at jo flere principper et anlægsprojekt overholder, jo bedre er det konkrete projekt. Her indsætter vi en læsevejledning..dvs. lidt om, hvad der kommer i de enkelte afsnit. 2. Baggrund Tænketanken blev nedsat i forlængelse af forliget om den nye Sports- og Fritidspolitik fra maj 2009, hvor det blev besluttet at afsætte 20 mio. kr. til anlægsinvesteringer på idrætsområdet. I forbindelse med vedtagelsen af Sports- og Fritidspolitikken blev der udmøntet 3 mio. kr. Tænketanken blev nedsat til at udmønte de resterende 17 mio. kr. Med budgetforliget for 2010 blev anlægssummen forøget med 44 mio. kr., så der i alt er 61 mio. kr. til nyanlæg på idrætsområdet. Midlerne stammer fra Kvalitetsfonden, og skal derfor modsvares af tilsvarende kommunale investeringer. Pengene er båndlagte til investering i faciliteter for børn og unge. Tænketanken har i sine drøftelser taget udgangspunkt i Århus Kommunes nye Sports- og Fritidspolitik, som har 4 hovedmål: Aktiv deltagelse, attraktive faciliteter, udviklende elitemiljøer og store sportsevents. I forhold til Tænketankens emneområde er det specielt relevant at sætte fokus på de to første dvs. aktiv deltagelse og attraktive faciliteter. Aktiv deltagelse Ambitionen i Sports- og Fritidspolitikken er at Århus skal være Danmarks mest aktive fritids- og idrætsby. Der skal være tilbud for enhver smag og interesse, således at så mange som muligt får lyst til at engagere sig i en sports- eller fritidsaktivitet. Aktiv deltagelse giver sundhed, livskvalitet, identitet og fællesskab. Fysisk inaktivitet og overvægt anføres meget væsentlige risikofaktorer i forhold til helbred, livskvalitet, sygelighed og dødelighed. I Århus Kommunes sundhedspolitik udnævnes motion derfor til at være et særligt indsatsområde sammen med kost, rygning og alkohol. Det er derfor et mål i politikken, at Kommunen via tilskudsmuligheder for foreninger og aftenskoler samt særlige tiltag i de kommunale idrætsfaciliteter skal arbejde for at flere går fra at være fysisk inaktive til at være aktive til gavn for den enkeltes sundhed og livskvalitet. Attraktive faciliteter Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at det frivillige foreningsliv kan rekruttere medlemmer og ledere samt tilbyde aktiviteter med indhold og kvalitet. I Sportsog Fritidspolitikken skitseres der en flerstrenget strateg i forhold til udviklingen af idrætsfaciliteter. Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Der bør ikke være flaskehalsproblemer inden for de almindeligste idrætsgrene. Inden for nogle idrætsgrene er deri dag periodevise kapacitetsbegrænsninger, så at 3

5 foreningerne må afvise nye medlemmer. Det er især ærgerligt, når det er børn og unge, der bliver afvist på grund af manglende kapacitet. Århus skal have mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Århus er en regional storby, og bør derfor rumme moderne specialfaciliteter til en lang række idrætsgrene. Det fælder f.eks. ishockey, curling og isdans, banecykling, udspringsbassiner samt til indendørsatletik. Århus står overfor en stor modernisering og genopretningsopgave. En stor del af byens spejder- og idrætsfaciliteter er bygget for mere end 30 år siden. Mange faciliteter trænger til genopretning af de grundlæggende konstruktioner. Og mange faciliteter lever ikke op til dagens standard med hensyn til f.eks. omklædningsforhold, tilgængelighed og opholdsrum. Århus skal satse på fleksible faciliteter Ved nybyggeri og moderniseringer skal faciliteterne i det omfang det er muligt indrettes til at kunne imødekomme og opfylde flere forskellige behov. Faciliteterne skal kunne bruges til flere formål, helst på samme tid, således at faciliteten kan fungere som rammen for familiens og lokalområdets fritidsaktiviteter. Dette stiller også krav til den arkitektoniske udformning. Århus skal også give tilbud til de uorganiserede De seneste år har idrætsbilledet udviklet sig, således at en meget væsentlig del af den voksne befolkning nu også dyrker idræt og motion uden for foreningsregi. Det gælder særligt idrætsgrene og motionsformer som jogging, svømning og fitness. Aktiviteterne foregår dels i kommercielle idrætstilbud og dels som selvorganiserede og spontane aktiviteter som f.eks. vandreture, løbeture og streetaktiviteter. Kommunens primære indsats for denne målgruppe består i at skabe fysiske rammer for udfoldelsen. Tænketanken ser Århus Kommunes nye Sports- og Fritidspolitik som et visionært og ambitiøst grundlag for de kommende års udvikling af idrætsområdet i byen. I forlængelse heraf har Tænketanken set det som sin opgave, at arbejde videre med de potentialer, der beskrives i den nye politik. Tænketanken har haft en bundet opgave i forhold til færdiggørelse af betænkning/visioner inden udgangen af oktober Tænketanken trådte sammen i august og har afholdt 4 møder i løbet af efteråret. 3. Befolkningens idrætsvaner: En kort oversigt Idan har i 2009 udarbejdet en rapport om danskernes idrætsvaner. Rapporten bygger på en dataindsamling i Denne analyse bygger videre på en række tidligere undersøgelser af danskernes idrætsvaner, hvoraf den første fandt sted i

6 Det generelle billede er at idrætsdeltagelsen i den voksne befolkning løbende er øget siden I 2007 er det 56% af den voksne befolkning, der er dyrker idræt eller motion. Oprindeligt var mændene de mest aktive, men siden 1993 har det været kvinderne der er i overtal blandt de idrætsaktive. Væksten blandt kvinders idrætsdeltagelse ligger inden for en række nye motions- og fitnessaktiviteter, som f.eks. vandreture, gymnastik, aerobic, svømning, dans og stavgang. Undersøgelsen viser samtidig, at udviklingen går den anden vej blandt børn og unge. Gruppen er stadig mere aktive end voksne, men andelen af børn der dyrker idræt er faldet fra 89% i 1998 til 84% i Undersøgelsen viser at det særligt er blandt drenge, at aktiviteten er faldende. Frafaldet sker typisk i teenageårene år. Idrætsbilledet har ændret sig meget gennem de sidste år for den voksne befolkning. I dag vælges der ofte individuelle motionsaktiviteter med større fleksibilitet. De største aktiviteter i 2007 var vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Her er der sket en stor ændring, idet der i 1964 var fokus på fodbold, håndbold, badminton og tennis samt mere traditionelt - gymnastik og svømning. For børnegruppen er forholdet omvendt. Børn har i overvejende grad bevaret et meget traditionelt idrætsmønster med fokus på fodbold, svømning og gymnastik. Samtidig er gruppen dog kendetegnet ved at mange børn går til forskellige ting i deres fritid. Først når børnene bevæger sig ind i teenageårene udvikles der præference for specialidrætter. Idan har også undersøgt, hvilke faktorer der ligger typisk ligger bag et fravalgt at idræt og motion. Generelt kan barriererne opdeles i indre og ydre forhold. Sidstnævnte kan f.eks. handle om manglende tid eller mangle på faciliteter, mens de indre kan handle om manglende interesse eller dårlig fysisk form. Undersøgelserne viser, at barriererne blandt børn og voksne varierer på tværs af køn og alder. Af rapporten fremgår det, at inaktive børn og unge har følgende primære begrundelser for ikke at være aktive: Bruger tiden på venner Har andre fritidsinteresser Gider ikke. For voksne inaktive er baggrunden for inaktivitet oftest følgende: Bruger tid på familien Bruger tid på arbejdet Har andre fritidsinteresser. Idans undersøgelse viser desuden, at der er sammenhæng mellem forældre og børns idrætsvaner. Hvis ikke forældrene dyrker idræt og motion er der større sandsynlighed for, at børnene heller ikke gør det. I næsten halvdelen af alle familier deltager både børn og voksne i idrætsaktiviteter. I 38% af familierne er det kun børnene, der dyrker idræt, mens der kun er meget få familier, hvor forældrene er idrætsaktive uden børnene også er det. Undersøgelserne viser dog også at sammenhængen er mindre stærk når familiernes børn bliver til teenagere. 5

7 Endelig viser undersøgelsen at afstanden mellem bolig og idrætsfacilitet har stor betydning for aktiviteten. Langt de fleste dyrker idræt inden for 15 minutters transporttid fra hjemmet eller arbejdspladsen. En undersøgelse fra Frederikssund Kommune viser desuden, at afstanden til faciliteten specielt har betydning for børn, børnefamilier og ældre, fordi de generelt er mindre mobile. Kilde: Sport og motion i danskernes hverdag, Idrættens Analyseinstitut. 4. Udviklingstendenser og muligheder Tænketanken har på møderne drøftet forskellige måder at styrke idrætten på. Baggrunden for nedsættelse af Tænketanken var et ønske om bud på nye anlægsprojekter. Imidlertid ligger løsningerne ofte i en krydsning mellem etablering af nye anlæg og nye driftsformer i eksisterende eller nye faciliteter. Tænketanken har på den baggrund valgt en bred tilgang til spørgsmålet om udviklingen af idrætsområdet. Generelt om udvikling af faciliteter herunder synliggørelse. I Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik lægges der stor vægt på udviklingen af faciliteterne. Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at det frivillige foreningsliv kan tilbyde aktiviteter med indhold og kvalitet. Og da borgerne efterspørger kvalitet i alt også i idrætstilbud - er det naturligt at der må satses på gode faciliteter - herunder omklædningsrum. Kvalitet i forhold til faciliteter er imidlertid en flerdimensionel størrelse. Det handler bl.a. om arkitektur og placering, modernisering og vedligehold samt funktionalitet. Endeligt er det også væsentligt at etablere en offensiv information dvs. en information der ikke kun rammer dem, der selv søger den. Nærhed, fleksibel og åben arkitektur og tilgængelighed Det er afgørende at man rammer familien med tilbud der er geografisk og tidsmæssigt tilgængelige. Idrætsfaciliteterne bør derfor ligge, hvor borgerne færdes i forvejen. Undersøgelser viser at 80% af idrætsaktiviteter sker indenfor en radius på 3 km fra hjemmet. Der bør derfor arbejdes med udviklingen af centerdannelser i lokalsamfundet. Det skal ske i form af små bycentre med idræt, bibliotek og indkøbsmuligheder. På det lokale niveau kan projekter i Lystrup, Mårslet og Beder-Malling fremhæves som lokale udviklingsprojekter med potentiale. Den klassiske idrætshal eller gymnastiksal er en lukket kasse. Åben arkitektur giver synlighed f.eks. har fægteklubben fået mange nye medlemmer som følge af træning i DGI-Huset. Der bør derfor arbejdes med åben arkitektur åbne koblinger mellem aktivitetsrum og brug af glas mod det omkringliggende område. Det er samtidig vigtigt, at der sættes fokus på tilgængelighed for mennesker med handicaps. Åben arkitektur bør følges af fleksibel indretning. Ofte er der ikke brug for den klassiske halstørrelse på 20 x 40 meter men derimod snarere mindre lokaler, der kan bruges mere fleksibelt. Uanset størrelse af lokalerne er det væsentlig at have fokus på fleksibel indretning. I Århus er der f.eks. aktuelt begrænsninger på brug af hallerne til indendørs fodbold. Det skyldes dels begrænset halkapacitet og dermed et øn- 6

8 ske om optimal anvendelse men også det faktum, at det er arbejdskrævende at opstille banderne i hallerne. I forhold til sidstnævnte er der for nyligt opfundet fleksible systemer, der kan give hurtig omstilling. Det vil f.eks. være muligt på meget kort tid at omdanne en klassisk hal på 20 x 40 meter uden bander til 3 små indendørs fodboldbaner med bander. Mange idrætsfaciliteter er placeret i forbindelser med skoler, og der ligger et stort potentiale i at arbejde videre med udviklingen af disse faciliteter. Ofte er gymnastiksale f.eks. lukkede dele af skolen. De kunne åbnes i en side ud mod omverdenen og foreningslivet. Lokale- og Anlægsfonden har i de senere år sat fokus på at modernisere idrætsfaciliteter og åbne faciliteter op, så der appelleres til et bredere publikum. Lokale- og anlægsfondens fokus på området ses bl.a. af en temaudgave af Tribune, hvor emnet behandles. Faciliteter handler ikke kun om bygninger. I Århus er der aktuelt fokus på etablering af både kunstgræsbaner og multibaner. Bag begge facilitetstyper ligger et ønske om større kapacitet og fleksibilitet via optimal anvendelse af begrænsede arealer. Kunstgræsbanerne giver f.eks. mulighed for at benytte banerne intensivt hele året rundt. For græsbaner i Århus er der begrænsninger på den ugentlige brugstid, da græsset ellers hurtigt kan blive nedslidt. Tilsvarende gælder ikke for kunstgræsbanerne, men da de er væsentligt dyrere i anlæg og drift, vil det formentlig primært blive i den centrale del af Århus man vil anlægge dem. Tænketanken har generelt haft fokus på udvikling af idrætsfaciliteter til den brede befolkning dvs. faciliteter der ligger decentralt og tæt på, hvor borgerne bor. Da Århus er en regional storby, er det dog samtidig vigtigt at byen rummer moderne specialfaciliteter til en lang række idrætsgrene. Det gælder f.eks. ishockey, udspringsbassiner og ikke mindst atletikken, hvor Atletion er nationalt træningscenter for den danske atletik-elite. Inden for talentarbejdet i forhold til eliten sættes der i stigende grad fokus på betydningen af et sportscollege, hvor unge idrætstalenter kan bo tæt på træningsfaciliteterne i et miljø, der underbygger deres træning og udvikling. Opgradering af eksisterende faciliteter I disse år etableres der mange nye og spændende idrætsfaciliteter med åben arkitektur og optimale placeringer. Det er en fin udvikling men man skal samtidig være opmærksom på potentialet i de eksisterende faciliteter, så man sikrer en optimal udnyttelse af ressourcerne. Udgangspunktet i Århus er, at en meget stor del af idrætsfaciliteterne ligger i forbindelse med skolerne og bygningsmassen er af en størrelse, hvor det ikke er muligt at opgradere alt inden for få år. Man kan dog ofte komme langt med en forholdsvis begrænset indsats, da det set fra fritidsbrugernes synspunkt ofte kan det være små ting, der gør udslaget f.eks. optimering af booking og adgangsforhold, adgang til depotplads, let adgang til avudstyr, valg af robust lysarmatur samt variabel lysstyrke i idrætshallerne. Det skal være nemt at booke en time i en idrætshal også for den enkelte borger. I den sammenhæng er DGI-Husets bookingssystemer et godt eksempel på, hvordan man kan lette borgernes adgang til idrætsfaciliteter; her kan borgerne med ganske få klik på DGI-Husets hjemmeside booke en idrætshal eller facilitet uden at være medlem 7

9 af en forening. Derudover skal faciliteterne naturligvis være rene og i god vedligeholdelsesstand. I forlængelse heraf skal der naturligvis løbende arbejdes med optimering af den tekniske drift ikke mindst i forhold til energibesparende foranstaltninger. En måde at fremme en optimal anvendelse af hallerne kunne desuden være, at øge den lokale indflydelse på brug af hallerne. Tænketanken er opmærksom på, at Århus Kommune aktuelt har meget få restriktioner på brug af hallerne dvs. foreningerne har i høj grad selvstyre. Men man kunne evt. styrke denne dimension via kontrakter med lokale foreninger, hvor der sættes fokus på: a) at foreningslivet skal blomstre, b) at der ikke må være én ledig time i hallen. Foreningslivets mentale ejerskab til aktiviteter og faciliteter er væsentlig og i den forbindelse kunne øget lokal indflydelse evt. være med til at optimere anvendelsen. Faciliteter i forbindelse med arbejdspladser og skoler. Skolerne rummer alle børn både aktive og inaktive. På samme måde møder hovedparten af den voksne befolkning hver dag op på en arbejdsplads. Denne tilstedeværelse giver muligheder, da den kan bruges til få fat i de inaktive, der hvor de er i forvejen. Spændet er stort. Nogle arbejdspladser indfører allerede nu idræt og motion i arbejdstiden. Omvendt findes der flere ungdomsuddannelser, der ikke har idræt som en integreret del af deres undervisning. Folkeskolen har meget stor betydning for at børn og unge for gode idræts- og motionsvaner. Samtidig er der aktuelt meget fokus på den betydning børns bevægelsesmuligheder har for deres indlæringsevner. Det kommer bl.a. til udtryk i RULLprojektet (RUm til Leg og Læring) hvor Århus Byråd har besluttet at der over en 10- årig periode skal investeres op til 1,3 mia. kr. i forbedring af de pædagogiske og tekniske inde- og udemiljøer i Århus Kommunes skoler, dag- og fritidstilbud. Ude- og indemiljøerne skal i højere grad inspirere børn og unge til aktiv brug af deres kroppe og sanser og stimulere deres kreativitet og inviterer til leg og læring. Samme fokus finder man desværre ikke på de ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser. Mange har ikke idræt og bevægelse på skemaet og har derfor heller ikke idrætsfaciliteter placeret i forbindelse med uddannelsesstedet. Det er Tænketankens opfattelse, at man kan flytte meget i forhold til fremtidige gode idrætsvaner, hvis alle ungdomsuddannelser indeholder idræt og motion som en integreret del af undervisningen. Også for arbejdspladser er der stor forskel på, hvilken vægt der ligges på idræt og motion. Som nævnt er der allerede nu nogle arbejdspladser, hvor der stilles krav om idræt eller motion én arbejdstime om ugen. Forholdet gør sig næppe gældende på mange arbejdspladser, men det er dog tydeligt at mange firmaer faktisk ønsker at bakke op om de ansattes idrætsaktiviteter det kommer f.eks. til udtryk i det massive fremmøde til DHL-stafetten i august måned. I 2009 deltog løbere i arrangementet og rigtig mange mødte frem på firmahold. Arbejdspladsernes fokus på betydningen af motion og sund kost kommer også til udtryk i de sundhedstjek, som mange medarbejdere får tilbudt. 8

10 Århus Kommune er allerede synlig i forhold til deltagelse i motionsløb, tilbud om sundhedstjek og tilbud om diverse idræts- og fitnessmuligheder. Næste skridt kunne være, at Kommunen besluttede, at de ansatte skal bruge en arbejdstime om ugen på motion. Faciliteter i skov og natur. Jogging og vandreture er blandt de mest populære aktivitetsformer for voksne. For en stor dels vedkommende organiseres disse aktiviteter på egen hånd i byen og i naturen. Det er derfor væsentligt, at gader, pladser, parker, skove og strande inviterer til aktivitet og bevægelse, og ikke kun til passiv beskuelse - græsset må gerne betrædes. I kraft af Århus beliggenhed tæt ved skove og strande er der allerede i dag rigtig gode muligheder for at vandre og løbe på ruter og stier i naturen. Der sættes fokus på udvikling af motionsruterne i naturen. Der kan f.eks. sættes fokus på udviklingen af motionsruter og tilbud i Marselisskoven, Riis skov og området ved Brabrand Sø. Motionsruterne skal være fleksible og attraktive: Der skal være mulighed for at hoppe ind flere steder. Underlaget skal være løbeegnet f.eks. flis. Der skal være god skiltning og opmåling. Der skal anvendes moderne teknologi både til at synliggøre og motivere Måske skal der være bygningsmæssige indgang til ruterne, hvor man kan aflevere tøj, uploade ruter, gode parkeringsmuligheder meget gerne i overgangen mellem by og skov/søområde. Der skal være skabe, hvor man kan låse sit tøj og sine værdier inde mens man motionerer. Der kunne f.eks. etableres startpunkter ved ovenstående tre områder. Startpunkterne kunne evt. tematiseres i forhold til det aktuelle naturområde. Umiddelbart syntes motionsruterne primært at være målrettet voksne, der allerede er aktive motionsudøvere. Koblingen til en bygningsmæssig indgang kan dog betyde, at tilbuddet kan bredes meget ud og dermed blive et cross-over mellem friluftsliv, leg, læring, sundhedsfremme, motion på tværs af traditionelle netværk. Et ambitiøst projekt (Nunatakken) fra Næstved sætter aktuelt fokus på at man med det rigtige indhold, kan skabe en bred indgang for motion, leg og læring. Målet for projektet er at bygge fysiske faciliteter på m2 og skabe et spektakulært rekreativt naturområde på m2 med sø, skov og læringspunkter. Yderligere information kan findes på På samme måde kan indgangsportene for motionsruterne i Århus indrettes, så de bliver baser for meget andet end klassisk løbetræning. Nye aktiviteter og facilitetstyper: Cross-over effekter Tænketanken har som et generelt tema kredset en del om cross-over effekter, som kan opstå når man skaber nye koblinger på idrætsområdet. Det kan f.eks. være et idræts- og motionstilbud i grænselandet mellem by og skov, hvor idrætstilbuddet fungerer som port mellem de to miljøer. Det kan være i en kobling mellem kommunal og foreningsmæssig organisering. Og det kan være i en kobling mellem arbejdsliv/skoleliv og idrætsaktiviteter. Tænketanken har drøftet flere konkrete vinkler: 9

11 Kobling mellem kommercielle fitnesscentre og Kommunen. Centrene har typisk overkapacitet i formiddagstimerne her kunne Kommunen evt. leje sig ind på favorable vilkår. Tiden kunne stilles til rådighed for udvalgte grupper, hvor man ser et specielt behov. F.eks. vil 10. klasses piger formentlig finde det langt mere tiltalende at dyrke aerobic i moderne og kommercielle rammer end at dyrke motion i en klassisk gymnastiksal. På tilsvarende vis har mange erhvervsvirksomheder faciliteter, der står tomme om aftenen og i weekender. En cross-over-tilgang kan ofte resultere i spændende nye faciliteter og tilbud. Et eksempel er det nyere fokus på, at amerikansk fodbold f.eks. er en god idræt for overvægtige børn og unge, da der også er roller på holdet, hvor det er en fordel at være kraftig. I amerikansk fodbold er der både brug for den høje, den tynde, den lille, den store, den tykke, den stærke og den hurtige - og da et succesfuld hold kræver alle typer, så kan kraftige børn og unge hér opnå en idrætsmæssig anerkendelse, der kan være svær at finde i andre idrætsgrene. Man kan gøre midlertidig installationer permanente, idet man her måske rammer lidt andre målgrupper end dem, der allerede er meget idræts- og motionsaktive. Det kunne f.eks. være: o o o Hoppeborge Isskøjtebane Store motionsløb i skoven. En tilsvarende vinkel blot med den omvendte tilgang kunne være at bruge permanente ikke-faciliteter til midlertidige idrætsformål. Konkret kan det handle om at lukke byer, bydele eller gader af som led i større kampagner for bevægelse/idræt. Det er f.eks. set tidligere i forbindelse med rulleskøjtearrangementer. De nye voksendlegepladser, der nu opstår flere steder i landet, er også præget af cross-over tankegangen. Firmaet Norwell producerer en serie af fitnessredskaber til udendørs brug. Serien består af 14 forskellige fitness redskaber, som kan anvendes af alle. I Århus-området findes der allerede én voksenlegeplads af denne type i Tilst ved Langkærparken. Ideen med kobling mellem leg og motion er ikke fremmed for den kommunale idrætspolitik. I Sports- og Fritidspolitikken nævnes f.eks. muligheden for etablering af en familieudflugtslegeplads i midtbyen. Legepladsen tænkes placeret i Botanisk Have, og skal indeholde aktivitetsmuligheder, der appellerer til både børn og voksne. Det kræver ikke altid nye ressourcer at skabe disse nye initiativer. Nogle gange handler det måske blot om at se på de eksisterende ressourcer med nye øjne. Man kunne f.eks. betragte ydertimer som invitation til nye ideer frem for dårlige tidspunkter til traditionel brug; natfangeleg er nu engang sjovest om natten! Idans undersøgelser viser som tidligere nævnt, at børn i høj grad fokuserer på de traditionelle idrætsgrene fodbold, svømning og gymnastik. Når børnene vokser ind i teenageårene begynder frafaldet. Men måske forstærkes frafaldet af, at de unge teenagere ikke har kendskab til de mange forskellige idræts- og motionsformer herunder all de skæve vinkler som der reelt findes. Det kunne i forlængelse heraf 10

12 overvejes om man bør etablere et eksperimentarium for fysisk udfoldelse, hvor alle motionsformer kan profileres? Måske kunne det kombineres med et egentligt vidensog rådgivningscenter i Århus, som kan medvirke til at fastholde og udbrede viden om Idræt og motion til skoler, arbejdspladser og den brede offentlighed. Brug af ny teknologi i idrætten Tænketanken se store muligheder i udvikling af teknologien i forhold til idræt og motion. Det gælder både i forhold til foreningernes medlemsadministration og det gælder i forhold til en mere direkte brug af teknologien i forbindelse med idrætsaktiviteter. Bankernes internetbaserede løsninger kan tjene som inspiration for foreningernes medlemsadministration. En meget stor del af foreningernes medlemsadministration kan løses via selvhjælpsløsninger over internettet. Et eksempel er programmet Conventus, der sørger for at medlemmerne selv kan der ordne registrering, holdtilmelding, betaling og bogføring. Derudover indeholder programmet bl.a.: Medlemskartotek, holdkartotek med online tilmelding (mulighed for kreditkort), aktivitets- og mødekalender samt booking af haller og baner. Yderligere information om programmet kan findes på Denne teknologi skaber i sig selv ikke mere aktivitet, men den kan bruges til at frigøre frivillige til andre opgaver end administration. Teknologien kan også bruges i relationen mellem Kommunen og brugerne. I Århus Kommune er det nu muligt for foreninger at booke lokaler via internettet. Men spørgsmålet er om det skal være muligt for private at booke en idrætsfacilitet på fleksibel basis. Fleksibiliteten kunne evt. kobles med et højere lejegebyr, end det som foreningerne betaler. Måske skulle det også være muligt at tjekke om der er en ledig facilitet via SMS. Teknologien kan endeligt også have en motiverende effekt. Et eksempel er det internetbaserede Endomondo, hvor man tracke sine træningsture via GPS, finde ruter som andre har lavet, eller dele ens bedste ruter med sitets øvrige brugere. Generelt gælder, at hvis man brugte samme ressourcer på udvikling af teknologi til motion som til pc-spil m.v., så ville man nå langt. Teknologien skal dog kunne holde. Det er vigtigt at det også er sjovt efter 10 gange. 5. Tænketankens anbefalinger Som tidligere nævnt har Tænketankens drøftelser taget udgangspunkt i to overordnede spørgsmål: 1) Hvordan gør man inaktive børn og unge aktive. 2) Hvad kan man gøre for at underbygge og styrke aktiviteten hos den store del af befolkningen, der allerede er aktive i større eller mindre grad. I afsnit 4 har Tænketanken identificeret og beskrevet en række udviklinger og indsatsområder, der kan styrke idrætslivet. Der er forskel på hvor velegnede de enkelte emner vil være i forhold til aktivering af børn og voksne. Og der er formentlig også stor forskel i, hvilke faciliteter og tilbud, der kan flytte Tænketankens primære målgruppe nemlig de inaktive børn og unge. 11

13 Tænketanken har på den baggrund stillet sig selv den opgave, at opstille en række principper for, hvad der kan give en effekt i forhold til de to hovedspørgsmål. Tænketanken har i den forbindelse drøftet mange forskellige ideer og initiativer til, hvordan man kan styrke idrætten i byen. Set i forhold til de to hovedspørgsmål vil Tænketanken imidlertid pege på nedenstående principper for den kommende udvikling af idrætsområdet. Tænk kreativt og brug skæve vinkler gerne med brug af ny teknologi. Tænk effekt igangsæt de initiativer, der giver mest for pengene Tænk på inddragelse af ikke-faciliteter. Aktivér byrum, skov og vand som idrætsfaciliteter Tænk på modernisering og renovering af eksisterende faciliteter før anlæg af nyt Tænk på inddragelse af nye målgrupper Tænk på faciliteter og aktiviteter for familien gerne i lokalområdet Ovenstående principperne udelukker ikke hinanden. Tværtimod er det Tænketankens opfattelse, at jo flere principper et anlægsprojekt overholder, jo bedre er det konkrete projekt. Tænketanken anbefaler endeligt, at der sker en løbende erfaringsopsamling og evaluering i forlængelse af de projekter der igangsættes. Århus den xx. Oktober