LP og ICDP klær hinanden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LP og ICDP klær hinanden."

Transkript

1 LP og ICDP klær hinanden Forskelle mellem LP og ICDP... 2 Det relationelle forhold - banalt, basalt og besværligt... 2 Systemiske kommunikationsteorier... 4 Tro på at det er muligt at forandre og forbedre... 5 Systemisk erkendelsesteori... 6 Udvikling af et fælles relationelt fagsprog... 7 Undervisningsdiffentiering og omsorgsdifferentiering At klæde hinanden... 8 LP og ICDP klær hinanden. Psykolog Annette Groot, GR Psykologerne. Psykolog Anne Linder. Authenticus. De fleste er sikkert bekendt med at de danske skole-, institutionsmiljøer og PPR kontorer er optaget af Lp modellen. Enten fordi de overvejer at hoppe med på Lp-vognen eller fordi de nu som nogle institutioner/kommuner nu på fjerde år fortsat arbejder med modellen. Som psykologer, og udbydere af ICDP udannelsen, er vi ind imellem blevet spurgt: Hvad der er bedst ICDP 1 eller LP 2? eller Kan man godt arbejde med LP-modellen og ICDP samtidig. Vores enkle svar er: Ja, ICDP og LP klæder hinanden Det er ikke et spørgsmål om enten eller men om både/og. I denne artikel vil vi folde vores besvarelse ud. Indledningsvis vil vi ganske kort beskrive, hvordan modellerne supplerer hinanden ud fra et meget generelt og overordnet fokus. Den dygtige pædagog/lærer vil altid bekymre sig, når et barn ikke udvikler sig og trives tilfredsstillende i læringsmiljøet. Årsagerne til barnets mistrivsel vil ofte være præget af forskellige faktorer, der hver for sig og sammen påvirker barnet og læringsmiljøet. LP-modellen tilbyder en reflektorisk ramme og præsenterer en analysemodel, der gør det muligt for det pædagogiske personale at indkredse den mangfoldighed af faktorer, der virker opretholdende på situationen. Thomas Nordahl (2004) peger på, at de fleste problemer udvikler sig i læringsmiljøet derfor løses disse også bedst i læringsmiljøet. Gennem en Lp-analyse åbenbares det ofte, at en af de faktorer, der opretholder barnets mistrivsel er relationelle vanskeligheder mellem den professionelle og barnet. Meget forenklet kan ICDP anvendes som en relationel - værktøjskasse, når det viser sig, at der er klumper eller støj på senderen i den relationelle kommunikation mellem barn og voksen. 1

2 Forskelle mellem LP og ICDP Når nye pædagogiske tendenser ruller ind over den danske folkeskole kan det være svært at bevare overblikket, derfor er det befriende, når de pædagogiske modeller supplerer hinanden. Et fælles kendetegn for LP og ICDP er, at de er modeller og ikke metoder og at de er forskningsbaserede. LP klæder de professionelle på til at analysere læringsmiljøet undersøge, hvilke opretholdende faktorer, der begrænser/besværliggør udviklingen. Og ICDP klæder de professionelle på til at blive ansvarlige for og bevidste om deres egen betydning for kvaliteten af det relationelle forhold. Derudover udstikker ICDP også handleanvisninger, så de professionelle kan handle konkret på det relationelle plan, ICDP giver de professionelle nye forståelser, ideer og værktøjer til at arbejde med de relationelle faktorer samtidig med den voksne bevarer lederskabet. Meget kort er den væsentligste forskel på de to modeller, at LP-modellen har fokus på generelle faktorer, der påvirker læringsmiljøet og anvendes i det pædagogiske miljø af teamet som en fælles faglig analysemodel, mens ICDP- modellen har fokus på det specifikke relationelle forhold og anvendes som et fælles fagteknisk sprog for den professionelle relation og anvendes som et fælles fagteknisk sprog for den professionelle relation i læringsrummet. Det har været hævdet at en af de største forskelle på LP og ICDP er at LP er fejlfinderi overfor ICDP der er ressourceorienteret. Det er for stor en forenkling af begge modeller, det er vigtigt at finde de faktorer der påvirker læringsmiljøet negativt (opretholdende faktorer). I den overordnede analysesituation er det nødvendigt at klarlægge, hvor de opretholdende faktorer er. Men, efterfølgende, når der skal arbejde med det relationelle forhold, er det vigtigt at være ressourceorienteret. Ressource betyder hjælpekilde, - så når vi arbejder ressourceorienteret med det relationelle forhold arbejder vi på at finde hjælpekilder, der kan give den nødvendige støtte til at OGSÅ at arbejde med det, der er tungt og svært. ICDP er ikke problemfornægtende, men heller ikke problemfokuserende. Fokus er inspireret af socialkonstruktivismen, at vi selv er med til at konstruere den virkelighed, vi lever i, gennem den måde vi tænker og taler på. Derfor er vores holdninger, værdier og forståelser af os selv og hinanden vigtige byggesten, når vi vil konstruere muligheder og potentialer. Det relationelle forhold - banalt, basalt og besværligt Vi er omgivet af relationelle forhold og kvaliteten af disse forhold har stor betydning for vores livskvalitet. Barnets relation til de professionelle er afgørende for barnets oplevelse af at høre til og være betydningsfuld for fællesskabet. Relationer opstår ikke af sig selv, men er den usynlige psyko- 2

3 logiske kapital, der kan udvikles i den gode interaktion. God kontakt er kongevejen til personlig, faglige og sociale udvikling og derfor central i børneopdragelsen og moderne pædagogik. Det pædagogiske fag er præget af ubevidste emotionelle og relationelle aspekter ofte bundet i kultur og vaner og er aktuelt en af de største udfordringer for professionelle at have øje for. At rette fokus på relationen og udvikle et fælles fagteknisk sprog, der kan beskrive, fastholde, styrke, udvikle og dokumentere de sociale omsorg- og opdragelsesopgaver. Da opgaveløsningen foregår i det offentlig rum, skal det være tydeligt, at den professionelle ikke henter sine værdier fra private synsninger, men fra en fælles faglig og teoretisk forståelsesramme. De nære professionelle, der skal serviceres af PPR, står midt i nye udfordringer. Ganske kort formuleret skal pædagoger og lærer skabe læringsmiljøer, der bidrager til at styrke: Læringen/undervisningen Omsorgen Opdragelsen De forskellige kerneområder fletter sig ind i hinanden og kan være svære/umulige at adskille, men trods denne kompleksitet, bekræfter forskningen at børn og unges livschancer påvirkes direkte af de emotionelle faktorer i læringsmiljøet. Det har positive konsekvenser for børns udvikling, at de færdes i et miljø, der er præget af varme, omsorg og indlevelse (Rutter, 1997). Et forskningsresultat der næppe overrasker, men som alligevel i sin banale enkelthed er basalt i skabelsen af det gode læringsmiljø. Det er ikke ukendt for læseren, at udvikling af selvet er bestemt af kvaliteten af det relationelle forhold. Udviklingen sker gennem relateringsdomæner, som er aktive livet igennem, individet omdefinerer, omfortolker og reflekterer i en livslang proces over sig selv og andre. Stern (1998) beskriver, hvordan måder at være sammen med andre på synker ind som en tavs viden, en viden som mennesket ubevidst benytter sig af i fremtidige relationer. Disse ubevidste mønstre for samspil kan komme til at leve deres helt eget liv, forstået som ureflekterede samspilsprocesser. Derfor er der særlig grund til at være opmærksom på disse relationelle mønstre for samspil, specielt når der er ubalance i et relationelt magtforhold. Citatet fra Løgstrup er citeret så ofte at det grænser til det banale, men genialiteten ligger i at det rummer, alle tre Bér. Det relationelle forhold er banalt, men basalt både på den korte og den lange bane men samtidig er forholdet mellem mennesker også besværligt. 3

4 Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hævder. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (Løgstrup 1995, p. 259) Det relationelle forhold kan umiddelbart synes både banalt og basalt og besværligt men en undersøgelse fra DCUM (2009), dokumenterer, at en alt for stor gruppe børn oplever, at deres lærer både ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer dem. Ikke overraskende viser undersøgelsen også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer. Jo ældre eleverne er des flere oplever vanskeligheder i relationen til de professionelle. Det kunne altså tyde på, at jo ældre børn bliver, jo vanskeligere bliver det for de professionelle at håndtere udfordrede relationer. Systemiske kommunikationsteorier Både LP og ICDP bygger på den antagelse, at alle systemer er indbyrdes afhængige. Grundlæggende for begge modeller er, at barnet udvikler sig i de systemer og relationer, barnet er indlejret i - både hjemme og i den professionelle kontekst. Ud fra et systemisk perspektiv tolkes mistrivsel og manglende udvikling/læring som tegn på misforhold i det sociale samspil/læringsmiljøet. Derfor vil den pædagogiske indsats rettes mod de kontekstuelle eller systemiske faktorer, der opretholder den negative læringssituation. Det relationelle forhold er i denne beskrivelsesramme et systemisk forhold, der kan forandres. Samspillet mellem børn og voksne skaber det nødvendige afsæt til børnenes trivsel og læring og når kvaliteten af det relationelle forhold ikke er optimalt påvirkes barnets trivsel og læring. I et ikke systemisk, men i et individorienteret perspektiv begynder vi at lede efter ÅRSAGEN til en evt. mistrivsel i barnet, måske formuleret som, at barnet er besværligt. Derved kan de professionelle komme til at fastholde sig selv og dermed barnet i en ikke udviklingsstøttende kommunikation. I en systemisk forståelsesramme vil et problematisk forhold tage sit udgangspunkt i at beskrive relationen som besværlig. Når vi beskriver de pædagogiske udfordringer ud fra et systemisk perspektiv forstås det relationelle forhold i et lærings og udviklingsperspektiv. 4

5 ICDPs otte temaer danner rammen for 3 dialogformer - der tilsammen giver konkrete handleanvisninger på, hvordan de professionelle i en systemisk forståelsesramme, kan arbejde på at professionalisere det relationelle samspil, læringen og vejledningen af barnet. I denne optik opfattes den besværlige eller problematiske relation ikke som udtryk for en manglende kompetence hos barnet eller den voksne, men som en fejl i kommunikationen. Det asymmetriske forhold mellem voksen/ barn betyder, at det er den voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet og derfor også muligheden for at ændre kommunikationen. En anerkendende kommunikation skaber tid, trivsel og glæde, hvorimod en underkendende kommunikation skaber udmattende kampe, hvor alle mister energien, selvværdet og troen på hinanden. Vores relationelle forhold er en naturlig del af vores hverdagsliv og kan synes banale og derved kan vi komme til at overse eller glemme det fakta, at vi selv er medskaber af de relationer og de forhold vi indgår i. Derfor kan vi komme til at overse det faktum, at det relationelle forhold imellem den professionelle og barnet kan beskrives som en opretholdende (mistrivsels)faktor. I Lpterminologien betegner en opretholdende faktorer, en faktor der skaber og opretholder problemer i den pædagogiske hverdag. Tro på at det er muligt at forandre og forbedre For at skabe forandringer har vi tidligere været fokuseret på at finde årsagsforklaringer. Men traditionelt årsagsforklaringer har været den type af forklaringer, der har haft til formål at placere skyld og ansvar. Bag denne traditionelle forklaringsmodel ligger den grundantagelse, at enhver handling kan forklares logiske og ud fra en årsags-virkningssammenhæng. I dette perspektiv tolkes mistrivsel og manglende læring ofte som tegn på individuelle vanskeligheder. Ny forskning advarer tydeligt mod dette perspektiv: De professionelles individperspektiv er en af hovedårsagerne til, at vi ikke kan få nedbrudt den negative sociale arv (Jensen, 2006). LP metoden præsenterer det perspektiv, at barnets problemadfærd kan forstås som en beskyttelse af deres egen værdighed i en situation, hvor barnet ikke anerkendes for at være aktør i sit eget liv. Hvis den professionelle i for høj grad bruger samværet til at opretholde sin magtposition, kan det medføre konflikter og dårlige læringsresultater. (Nordahl, 2004). Når afstanden mellem børnenes og de voksnes verden er for stor, etableres uhensigtsmæssige læringsbetingelser. ICDP er en model, der kan reducerer den relationelle afstand mellem parterne. 5

6 ICDP bygger på en humanistisk tradition, der har en empatisk, positiv fortolkende holdning til barnet, som med en enkel metode arbejder på at få de professionelle til se barnet indefra sensitiverer de voksne til redefinering af barnet og empatisk identifikation, så den voksne træder ind i mulighedernes land zonen for intimitet i stedet for at trække sig ud af relationen og overlade barnet til den umulige opgave at skulle skabe den relationelle nærhed alene. Når det lykkes at forbedre det relationelle forhold vokser alle. Efterhånden har vi mange års erfaringer med ICDP og kan forløbende bekræfte, at når de professionelle sensitiveres og giver sig selv i pant kan besværlige relationer udvikles til nærende og udviklende samspils relationer. Drømmescenariet opstår, når den professionelle relationelle kompetence øges og barnet herigennem genopretter troen på sig selv og de voksne og begynder at indgå i positivt samarbejde med de voksne både i forhold til adfærd og læring. Hensigten med både Lp og ICDP er at give de professionelle aktører en forståelse af, at hun eller han ikke er et kun er et hjælpeløst offer for forskellige ydre omstændigheder, men altid selv vil have indflydelse på nogle centrale pædagogiske faktorer. Den relationelle nærhed er en nødvendig forudsætning for såvel læring som trivsel. For at skabe den nødvendige forandring er det nødvendigt at aktørerne er engageret. For at opretholde og bevare engagementet skal der være to forudsætninger tilstede: 1. Det skal give mening for de involverede 2. der skal være positive emotioner tilstede. At arbejde med LP og ICDP kan øge den psykologiske ilt for aktørerne og derved bidrage til at forebygge udbrændthed og stress. Begge modeller giver mening og styrker de positive emotioner: De professionelle bevarer troen og håbet på deres egen betydningsfuldhed for samfundets børn. Systemisk erkendelsesteori Begge modeller tager udgangspunkt i aktørernes egne oplevede udfordringer, ud fra hypotesen om at det er den, der har skoen på, der ved hvor den trykker. Begge modeller har fokus på det pædagogiske livs hverdagspraksis, og støtter de professionelles muligheder for at forstå, analysere og arbejde medforskellige faktorers betydning for læringsmiljøet. Det er en stor udfordring at forandre professionelles daglige adfærd og vaner. Begge modeller støtter de professionelles refleksioner og er respektfulde overfor den professionelles oplevelse af situationen. Denne tilgang forudsætter en lyttende og faciliterende holdning til den professionelle. Vej- 6

7 lederen har ikke ekspertrollen, men en merviden, som hun kan stille til rådighed for forandringsprocessen. Psykologen som vejlederen skal kunne rumme den professionelles frustration og eventuelle afmagt uden at der ledes efter årsager og 1. ordens løsninger, men være overbevist om at ændringer skabes i den professionelles personlige arbejde med samspil. Vejlederen arbejdsdomæne bliver det personlige og reflekterende. At blive relationsprofessionel indebærer, at man tør se sig selv i øjnene for at forstå sig selv og sin rolle indenfor de rammer der er afsat, samt finde sin plads indenfor de forventninger, der stilles. Det er et krav til den professionelle, at hun afgrænse sine egne følelser, behov, ambitioner, ønsker og drømme fra barnets. Grænsen, mellem det personlige og private er overtrådt, i samme øjeblik barnet oplever sig forpligtet til at besvare spørgsmål eller blot forholde sig til områder, som angår den professionelles private liv. (Men samtidig er det også af stor betydning at det relationelle forhold ikke får karakter af at være for professionelt. Børn kan føle sig krænket, hvis de udelukkende bliver mødt som et upersonligt nummer på elev/gruppelisten.) Den professionelles manglende afgrænsning er en risikofaktor for børn og unge. Der stilles altså krav til den professionelles fagpersonlige kvaliteter hvori evnen til at formidle går hånd i hånd med evnen til at være autentisk nærværende, anerkendende med sin personlige autoritet og tydelighed. (Jensen 2009) Udvikling af et fælles relationelt fagsprog Viden og teorier omkring de professionelle relationsarbejdet i det offentlige rum er rodet, i værste fald mangelfuld. Området er stadigvæk primært indlejret i den enkelte medarbejders private, personlige erfaringer og værdier, og derfor kommer den privates sfære i alt for høj grad til at bestemme kvaliteten og rækkevidden af det pædagogiske relationsarbejde. En vellykket implementering af LP og ICDP kan styrke og udvikle professionsforståelse i hele organisationen. Det er vores erfaring, at når institutionen har et fælles fagsprog, reduceres risikoen for de professionelles pædagogiske afmagt projiceres over på barnet. Udviklingen af et fælles fagsprog stiller store krav til at lederen viser vejen i et ressourceorienteret optik og at kollegerne støtter hinanden, så det ikke bliver de negative/svære/tunge historier, der kommer til at dominere. For at skabe fælles sprog er det naturligvis en fordel at hele grupper uddannes sammen, men at vejledningsforløbet også foregår i teamet. Gruppen skaber mulighed for at der sker en synenergieffekt omkring forandringsprocessen, enten det drejer som om LP eller ICDP. Gruppen vil dele og udveksle erfaringer som understøtter og konsolidere nye forståelser og ændringer i hverdagens praksis. I det velfunge- 7

8 rende team vil arbejdet med modellerne skabe en tilpas forstyrrelse hos den enkelte, med udgangspunkt i den enkeltes praksis, som er nødvendigt for at udvikle og forandre rutiner og vaner. Undervisningsdiffentiering og omsorgsdifferentiering. Siden 1993 har undervisningsdifferentiering været et krav i folkeskolen og i år 2000 udgav undervisningsministeriet et AKT hæfte, hvor et af hovedbudskaberne var, at løsningen på børn i AKT vanskeligheder skulle løses i et relativt perspektiv ikke alene ved at udvikle barnets relationskompetence og mestring af sociale situationer, men gennem udvikling af den professionelles relationskompetence. Ligesom undervisningsdiffentiering er et krav i alle fag, kunne det overvejes at gøre social omsorgsdiffentiering til et fagligt krav. Det ville betyde, at de professionelle må forholde sig til egen evne til samspil. Den enkelte professionelle måtte (re)vurdere sine relationelle kompetencer i forhold til hvert enkelt barn. Sandsynligvis ville det blive tydeligt, at en række børn, stiller store krav til de professionelles egen habitus, hvilket kunne gøre det nødvendigt at den professionelle øger sin sensitivitet, sin evne til relationel iagttagelse og beskrivelse, samt sin refleksion over egen praksis. Sandsynligvis vil det blive tydeligt, som forskningen dokumenterer, at en del børn befinder sig på kanten af det relationelle fællesskab. Måske netop de børn de allermest har brug for nærhed og et relationelt kvalitetstilbud jævnfør forskning på småbørnsområdet. (Palludan, 2008) At klæde hinanden Som nævnt bygger LP og ICDP på den antagelse, at alle systemer er indbyrdes afhængige. Grundlæggende for begge modeller er antagelsen om, at barnet udvikler sig i de systemer og relationer de tilbydes. De pædagogiske institutioner har en egen praksis og funktion, hvor samværskulturen ofte tages for givet. Hvis vi skal skabe den nødvendige forandring for de børn, der ikke trives i vores institutioner, er det oplagt at anvende både LP og ICDP som fælles faglige pædagogiske arbejdsmodeller. Når de professionelle voksne tager LP jakken på er det for at skabe et overblik og kortlægge sammenhænge mellem børnenes adfærd og forskellige betingelser i læringsmiljøet, som skaber og måske opretholder problematisk adfærd. Når disse mønstre er klarlagt, og det viser sig, at en af de opretholdende faktorer er en besværlig relation mellem barnet og den professionelles evne til at formidle faglighed eller tage ledelse, kan de professionelle gribe i lommerne på ICDP arbejdsbukserne. Her findes de konkrete værktøjerne til at tage ansvar og handle med udgangspunkt idet relationelle forhold. 8

9 LP og ICDP kan bidrage til at vi udvikler pædagogiske institutioner, hvor børn oplever sig selv som betydningsfulde og værdsatte, fordi de professionelle tager ansvaret for at udvikle et støttende og vedkommende læringsmiljø. Kvaliteten af læringsmiljøet afhænger i høj grad af den professionelles evne til samspil. En professionel, der er i stand til at bevare overblikket og samtidig lytte til børnene og afstemme både samværet og undervisningen til barnets evner og behov, vil bidrage positivt til børns faglige, sociale og personlige udvikling. LP og ICDP er ikke hinandens modsætninger men komplementerer hinanden i hverdagens pædagogiske verden. Litteraturhenvisninger Hundeide, Karsten (2004) Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo, Jensen, Bente (2007): Social arv, pædagogik og læring Hans Reitzels forlag Jensen, H. (2009): Klasseledelse med nærvær opmærksomhed, anerkendelse og empati Klasseledelse Nye forståelser og handlemuligheder. Red. E. Jensen & O. Løw. Kommunernes Landsforening (2009) De bedste lærere til en attraktiv folkeskole - KL s strategi Løgstrup. K. E (1956 og 1991): Den etiske udfordring, Gyldendal Nordahl, T.(2004): Eleven som aktør Gyldendals bogklubber Palludan, C. (2008): Børnehaven gør en forskel Danmarks pædagogiske Universitet Tønnesvang, J.(2006): Selvet og den psykologiske ilt i undervisnings relationer. Relationer i skolen. Perspektiver på liv og læring. Red. T. Richie, Undervisningsministeriet (2000) Adfærd, Kontakt og Trivsel. Synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov. 1 ICDP: International Child Development Program. ICDP er udviklet af Professorer i psykologi ved Oslo universitet, Henning Rye og Karsten Hundeide. ICDP er en metode til at bevidstgøre og reaktivere de positive omsorgsidealer og færdigheder, der allerede eksisterer i de omgivelser, barnet skal vokse op i og udvikle sig i. Målet er, at når et barn kommer i vanskeligheder, at de professionelle voksne med udgangspunkt i egen væremåde arbejder ind i en subjekt /subjekt relation frem for tilbage til den traditionelle subjekt /objekt relation. De voksne støttes i at udvikle afstemthed og synkronisering med barnet, samt få øje på og blive sensitiv over for at følge barnets initiativer. Det relationelle fokus er at skabe et sundt voksen/barn samspil tryghed i relationen, samtidig med omsorgspersonen støttes i at skabe fælles opmærksomhed og mening for det fælles 3. på en selvafgrænset måde, hvori den voksne tager lederskabet. Dette praktiseres gennem programmets 8 samspilstemaer 3 dialoger delt i den emotionel ekspressiv, den meningsskabende og udvidende dialog samt den regulerende dialog. 9

10 2 LP: Læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Denne forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. LP-modellen platform findes i systemteorierne, og er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, der kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling, trivsel, motivation og læring. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. 10

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Relationskompetent ledelse Den ledelsesmæssige udfordring: Åbenhed, forhandling og responsivitet versus handlekraft Ledelsesperspektiver To forskellige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne. September 2010. Temadag for LP-skolerne Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2010 T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Temadag for LP-skolerne Side 1-2 Den vigtige forventning til egen mestring Side 3-4 Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere