LP og ICDP klær hinanden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LP og ICDP klær hinanden."

Transkript

1 LP og ICDP klær hinanden Forskelle mellem LP og ICDP... 2 Det relationelle forhold - banalt, basalt og besværligt... 2 Systemiske kommunikationsteorier... 4 Tro på at det er muligt at forandre og forbedre... 5 Systemisk erkendelsesteori... 6 Udvikling af et fælles relationelt fagsprog... 7 Undervisningsdiffentiering og omsorgsdifferentiering At klæde hinanden... 8 LP og ICDP klær hinanden. Psykolog Annette Groot, GR Psykologerne. Psykolog Anne Linder. Authenticus. De fleste er sikkert bekendt med at de danske skole-, institutionsmiljøer og PPR kontorer er optaget af Lp modellen. Enten fordi de overvejer at hoppe med på Lp-vognen eller fordi de nu som nogle institutioner/kommuner nu på fjerde år fortsat arbejder med modellen. Som psykologer, og udbydere af ICDP udannelsen, er vi ind imellem blevet spurgt: Hvad der er bedst ICDP 1 eller LP 2? eller Kan man godt arbejde med LP-modellen og ICDP samtidig. Vores enkle svar er: Ja, ICDP og LP klæder hinanden Det er ikke et spørgsmål om enten eller men om både/og. I denne artikel vil vi folde vores besvarelse ud. Indledningsvis vil vi ganske kort beskrive, hvordan modellerne supplerer hinanden ud fra et meget generelt og overordnet fokus. Den dygtige pædagog/lærer vil altid bekymre sig, når et barn ikke udvikler sig og trives tilfredsstillende i læringsmiljøet. Årsagerne til barnets mistrivsel vil ofte være præget af forskellige faktorer, der hver for sig og sammen påvirker barnet og læringsmiljøet. LP-modellen tilbyder en reflektorisk ramme og præsenterer en analysemodel, der gør det muligt for det pædagogiske personale at indkredse den mangfoldighed af faktorer, der virker opretholdende på situationen. Thomas Nordahl (2004) peger på, at de fleste problemer udvikler sig i læringsmiljøet derfor løses disse også bedst i læringsmiljøet. Gennem en Lp-analyse åbenbares det ofte, at en af de faktorer, der opretholder barnets mistrivsel er relationelle vanskeligheder mellem den professionelle og barnet. Meget forenklet kan ICDP anvendes som en relationel - værktøjskasse, når det viser sig, at der er klumper eller støj på senderen i den relationelle kommunikation mellem barn og voksen. 1

2 Forskelle mellem LP og ICDP Når nye pædagogiske tendenser ruller ind over den danske folkeskole kan det være svært at bevare overblikket, derfor er det befriende, når de pædagogiske modeller supplerer hinanden. Et fælles kendetegn for LP og ICDP er, at de er modeller og ikke metoder og at de er forskningsbaserede. LP klæder de professionelle på til at analysere læringsmiljøet undersøge, hvilke opretholdende faktorer, der begrænser/besværliggør udviklingen. Og ICDP klæder de professionelle på til at blive ansvarlige for og bevidste om deres egen betydning for kvaliteten af det relationelle forhold. Derudover udstikker ICDP også handleanvisninger, så de professionelle kan handle konkret på det relationelle plan, ICDP giver de professionelle nye forståelser, ideer og værktøjer til at arbejde med de relationelle faktorer samtidig med den voksne bevarer lederskabet. Meget kort er den væsentligste forskel på de to modeller, at LP-modellen har fokus på generelle faktorer, der påvirker læringsmiljøet og anvendes i det pædagogiske miljø af teamet som en fælles faglig analysemodel, mens ICDP- modellen har fokus på det specifikke relationelle forhold og anvendes som et fælles fagteknisk sprog for den professionelle relation og anvendes som et fælles fagteknisk sprog for den professionelle relation i læringsrummet. Det har været hævdet at en af de største forskelle på LP og ICDP er at LP er fejlfinderi overfor ICDP der er ressourceorienteret. Det er for stor en forenkling af begge modeller, det er vigtigt at finde de faktorer der påvirker læringsmiljøet negativt (opretholdende faktorer). I den overordnede analysesituation er det nødvendigt at klarlægge, hvor de opretholdende faktorer er. Men, efterfølgende, når der skal arbejde med det relationelle forhold, er det vigtigt at være ressourceorienteret. Ressource betyder hjælpekilde, - så når vi arbejder ressourceorienteret med det relationelle forhold arbejder vi på at finde hjælpekilder, der kan give den nødvendige støtte til at OGSÅ at arbejde med det, der er tungt og svært. ICDP er ikke problemfornægtende, men heller ikke problemfokuserende. Fokus er inspireret af socialkonstruktivismen, at vi selv er med til at konstruere den virkelighed, vi lever i, gennem den måde vi tænker og taler på. Derfor er vores holdninger, værdier og forståelser af os selv og hinanden vigtige byggesten, når vi vil konstruere muligheder og potentialer. Det relationelle forhold - banalt, basalt og besværligt Vi er omgivet af relationelle forhold og kvaliteten af disse forhold har stor betydning for vores livskvalitet. Barnets relation til de professionelle er afgørende for barnets oplevelse af at høre til og være betydningsfuld for fællesskabet. Relationer opstår ikke af sig selv, men er den usynlige psyko- 2

3 logiske kapital, der kan udvikles i den gode interaktion. God kontakt er kongevejen til personlig, faglige og sociale udvikling og derfor central i børneopdragelsen og moderne pædagogik. Det pædagogiske fag er præget af ubevidste emotionelle og relationelle aspekter ofte bundet i kultur og vaner og er aktuelt en af de største udfordringer for professionelle at have øje for. At rette fokus på relationen og udvikle et fælles fagteknisk sprog, der kan beskrive, fastholde, styrke, udvikle og dokumentere de sociale omsorg- og opdragelsesopgaver. Da opgaveløsningen foregår i det offentlig rum, skal det være tydeligt, at den professionelle ikke henter sine værdier fra private synsninger, men fra en fælles faglig og teoretisk forståelsesramme. De nære professionelle, der skal serviceres af PPR, står midt i nye udfordringer. Ganske kort formuleret skal pædagoger og lærer skabe læringsmiljøer, der bidrager til at styrke: Læringen/undervisningen Omsorgen Opdragelsen De forskellige kerneområder fletter sig ind i hinanden og kan være svære/umulige at adskille, men trods denne kompleksitet, bekræfter forskningen at børn og unges livschancer påvirkes direkte af de emotionelle faktorer i læringsmiljøet. Det har positive konsekvenser for børns udvikling, at de færdes i et miljø, der er præget af varme, omsorg og indlevelse (Rutter, 1997). Et forskningsresultat der næppe overrasker, men som alligevel i sin banale enkelthed er basalt i skabelsen af det gode læringsmiljø. Det er ikke ukendt for læseren, at udvikling af selvet er bestemt af kvaliteten af det relationelle forhold. Udviklingen sker gennem relateringsdomæner, som er aktive livet igennem, individet omdefinerer, omfortolker og reflekterer i en livslang proces over sig selv og andre. Stern (1998) beskriver, hvordan måder at være sammen med andre på synker ind som en tavs viden, en viden som mennesket ubevidst benytter sig af i fremtidige relationer. Disse ubevidste mønstre for samspil kan komme til at leve deres helt eget liv, forstået som ureflekterede samspilsprocesser. Derfor er der særlig grund til at være opmærksom på disse relationelle mønstre for samspil, specielt når der er ubalance i et relationelt magtforhold. Citatet fra Løgstrup er citeret så ofte at det grænser til det banale, men genialiteten ligger i at det rummer, alle tre Bér. Det relationelle forhold er banalt, men basalt både på den korte og den lange bane men samtidig er forholdet mellem mennesker også besværligt. 3

4 Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hævder. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (Løgstrup 1995, p. 259) Det relationelle forhold kan umiddelbart synes både banalt og basalt og besværligt men en undersøgelse fra DCUM (2009), dokumenterer, at en alt for stor gruppe børn oplever, at deres lærer både ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer dem. Ikke overraskende viser undersøgelsen også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer. Jo ældre eleverne er des flere oplever vanskeligheder i relationen til de professionelle. Det kunne altså tyde på, at jo ældre børn bliver, jo vanskeligere bliver det for de professionelle at håndtere udfordrede relationer. Systemiske kommunikationsteorier Både LP og ICDP bygger på den antagelse, at alle systemer er indbyrdes afhængige. Grundlæggende for begge modeller er, at barnet udvikler sig i de systemer og relationer, barnet er indlejret i - både hjemme og i den professionelle kontekst. Ud fra et systemisk perspektiv tolkes mistrivsel og manglende udvikling/læring som tegn på misforhold i det sociale samspil/læringsmiljøet. Derfor vil den pædagogiske indsats rettes mod de kontekstuelle eller systemiske faktorer, der opretholder den negative læringssituation. Det relationelle forhold er i denne beskrivelsesramme et systemisk forhold, der kan forandres. Samspillet mellem børn og voksne skaber det nødvendige afsæt til børnenes trivsel og læring og når kvaliteten af det relationelle forhold ikke er optimalt påvirkes barnets trivsel og læring. I et ikke systemisk, men i et individorienteret perspektiv begynder vi at lede efter ÅRSAGEN til en evt. mistrivsel i barnet, måske formuleret som, at barnet er besværligt. Derved kan de professionelle komme til at fastholde sig selv og dermed barnet i en ikke udviklingsstøttende kommunikation. I en systemisk forståelsesramme vil et problematisk forhold tage sit udgangspunkt i at beskrive relationen som besværlig. Når vi beskriver de pædagogiske udfordringer ud fra et systemisk perspektiv forstås det relationelle forhold i et lærings og udviklingsperspektiv. 4

5 ICDPs otte temaer danner rammen for 3 dialogformer - der tilsammen giver konkrete handleanvisninger på, hvordan de professionelle i en systemisk forståelsesramme, kan arbejde på at professionalisere det relationelle samspil, læringen og vejledningen af barnet. I denne optik opfattes den besværlige eller problematiske relation ikke som udtryk for en manglende kompetence hos barnet eller den voksne, men som en fejl i kommunikationen. Det asymmetriske forhold mellem voksen/ barn betyder, at det er den voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet og derfor også muligheden for at ændre kommunikationen. En anerkendende kommunikation skaber tid, trivsel og glæde, hvorimod en underkendende kommunikation skaber udmattende kampe, hvor alle mister energien, selvværdet og troen på hinanden. Vores relationelle forhold er en naturlig del af vores hverdagsliv og kan synes banale og derved kan vi komme til at overse eller glemme det fakta, at vi selv er medskaber af de relationer og de forhold vi indgår i. Derfor kan vi komme til at overse det faktum, at det relationelle forhold imellem den professionelle og barnet kan beskrives som en opretholdende (mistrivsels)faktor. I Lpterminologien betegner en opretholdende faktorer, en faktor der skaber og opretholder problemer i den pædagogiske hverdag. Tro på at det er muligt at forandre og forbedre For at skabe forandringer har vi tidligere været fokuseret på at finde årsagsforklaringer. Men traditionelt årsagsforklaringer har været den type af forklaringer, der har haft til formål at placere skyld og ansvar. Bag denne traditionelle forklaringsmodel ligger den grundantagelse, at enhver handling kan forklares logiske og ud fra en årsags-virkningssammenhæng. I dette perspektiv tolkes mistrivsel og manglende læring ofte som tegn på individuelle vanskeligheder. Ny forskning advarer tydeligt mod dette perspektiv: De professionelles individperspektiv er en af hovedårsagerne til, at vi ikke kan få nedbrudt den negative sociale arv (Jensen, 2006). LP metoden præsenterer det perspektiv, at barnets problemadfærd kan forstås som en beskyttelse af deres egen værdighed i en situation, hvor barnet ikke anerkendes for at være aktør i sit eget liv. Hvis den professionelle i for høj grad bruger samværet til at opretholde sin magtposition, kan det medføre konflikter og dårlige læringsresultater. (Nordahl, 2004). Når afstanden mellem børnenes og de voksnes verden er for stor, etableres uhensigtsmæssige læringsbetingelser. ICDP er en model, der kan reducerer den relationelle afstand mellem parterne. 5

6 ICDP bygger på en humanistisk tradition, der har en empatisk, positiv fortolkende holdning til barnet, som med en enkel metode arbejder på at få de professionelle til se barnet indefra sensitiverer de voksne til redefinering af barnet og empatisk identifikation, så den voksne træder ind i mulighedernes land zonen for intimitet i stedet for at trække sig ud af relationen og overlade barnet til den umulige opgave at skulle skabe den relationelle nærhed alene. Når det lykkes at forbedre det relationelle forhold vokser alle. Efterhånden har vi mange års erfaringer med ICDP og kan forløbende bekræfte, at når de professionelle sensitiveres og giver sig selv i pant kan besværlige relationer udvikles til nærende og udviklende samspils relationer. Drømmescenariet opstår, når den professionelle relationelle kompetence øges og barnet herigennem genopretter troen på sig selv og de voksne og begynder at indgå i positivt samarbejde med de voksne både i forhold til adfærd og læring. Hensigten med både Lp og ICDP er at give de professionelle aktører en forståelse af, at hun eller han ikke er et kun er et hjælpeløst offer for forskellige ydre omstændigheder, men altid selv vil have indflydelse på nogle centrale pædagogiske faktorer. Den relationelle nærhed er en nødvendig forudsætning for såvel læring som trivsel. For at skabe den nødvendige forandring er det nødvendigt at aktørerne er engageret. For at opretholde og bevare engagementet skal der være to forudsætninger tilstede: 1. Det skal give mening for de involverede 2. der skal være positive emotioner tilstede. At arbejde med LP og ICDP kan øge den psykologiske ilt for aktørerne og derved bidrage til at forebygge udbrændthed og stress. Begge modeller giver mening og styrker de positive emotioner: De professionelle bevarer troen og håbet på deres egen betydningsfuldhed for samfundets børn. Systemisk erkendelsesteori Begge modeller tager udgangspunkt i aktørernes egne oplevede udfordringer, ud fra hypotesen om at det er den, der har skoen på, der ved hvor den trykker. Begge modeller har fokus på det pædagogiske livs hverdagspraksis, og støtter de professionelles muligheder for at forstå, analysere og arbejde medforskellige faktorers betydning for læringsmiljøet. Det er en stor udfordring at forandre professionelles daglige adfærd og vaner. Begge modeller støtter de professionelles refleksioner og er respektfulde overfor den professionelles oplevelse af situationen. Denne tilgang forudsætter en lyttende og faciliterende holdning til den professionelle. Vej- 6

7 lederen har ikke ekspertrollen, men en merviden, som hun kan stille til rådighed for forandringsprocessen. Psykologen som vejlederen skal kunne rumme den professionelles frustration og eventuelle afmagt uden at der ledes efter årsager og 1. ordens løsninger, men være overbevist om at ændringer skabes i den professionelles personlige arbejde med samspil. Vejlederen arbejdsdomæne bliver det personlige og reflekterende. At blive relationsprofessionel indebærer, at man tør se sig selv i øjnene for at forstå sig selv og sin rolle indenfor de rammer der er afsat, samt finde sin plads indenfor de forventninger, der stilles. Det er et krav til den professionelle, at hun afgrænse sine egne følelser, behov, ambitioner, ønsker og drømme fra barnets. Grænsen, mellem det personlige og private er overtrådt, i samme øjeblik barnet oplever sig forpligtet til at besvare spørgsmål eller blot forholde sig til områder, som angår den professionelles private liv. (Men samtidig er det også af stor betydning at det relationelle forhold ikke får karakter af at være for professionelt. Børn kan føle sig krænket, hvis de udelukkende bliver mødt som et upersonligt nummer på elev/gruppelisten.) Den professionelles manglende afgrænsning er en risikofaktor for børn og unge. Der stilles altså krav til den professionelles fagpersonlige kvaliteter hvori evnen til at formidle går hånd i hånd med evnen til at være autentisk nærværende, anerkendende med sin personlige autoritet og tydelighed. (Jensen 2009) Udvikling af et fælles relationelt fagsprog Viden og teorier omkring de professionelle relationsarbejdet i det offentlige rum er rodet, i værste fald mangelfuld. Området er stadigvæk primært indlejret i den enkelte medarbejders private, personlige erfaringer og værdier, og derfor kommer den privates sfære i alt for høj grad til at bestemme kvaliteten og rækkevidden af det pædagogiske relationsarbejde. En vellykket implementering af LP og ICDP kan styrke og udvikle professionsforståelse i hele organisationen. Det er vores erfaring, at når institutionen har et fælles fagsprog, reduceres risikoen for de professionelles pædagogiske afmagt projiceres over på barnet. Udviklingen af et fælles fagsprog stiller store krav til at lederen viser vejen i et ressourceorienteret optik og at kollegerne støtter hinanden, så det ikke bliver de negative/svære/tunge historier, der kommer til at dominere. For at skabe fælles sprog er det naturligvis en fordel at hele grupper uddannes sammen, men at vejledningsforløbet også foregår i teamet. Gruppen skaber mulighed for at der sker en synenergieffekt omkring forandringsprocessen, enten det drejer som om LP eller ICDP. Gruppen vil dele og udveksle erfaringer som understøtter og konsolidere nye forståelser og ændringer i hverdagens praksis. I det velfunge- 7

8 rende team vil arbejdet med modellerne skabe en tilpas forstyrrelse hos den enkelte, med udgangspunkt i den enkeltes praksis, som er nødvendigt for at udvikle og forandre rutiner og vaner. Undervisningsdiffentiering og omsorgsdifferentiering. Siden 1993 har undervisningsdifferentiering været et krav i folkeskolen og i år 2000 udgav undervisningsministeriet et AKT hæfte, hvor et af hovedbudskaberne var, at løsningen på børn i AKT vanskeligheder skulle løses i et relativt perspektiv ikke alene ved at udvikle barnets relationskompetence og mestring af sociale situationer, men gennem udvikling af den professionelles relationskompetence. Ligesom undervisningsdiffentiering er et krav i alle fag, kunne det overvejes at gøre social omsorgsdiffentiering til et fagligt krav. Det ville betyde, at de professionelle må forholde sig til egen evne til samspil. Den enkelte professionelle måtte (re)vurdere sine relationelle kompetencer i forhold til hvert enkelt barn. Sandsynligvis ville det blive tydeligt, at en række børn, stiller store krav til de professionelles egen habitus, hvilket kunne gøre det nødvendigt at den professionelle øger sin sensitivitet, sin evne til relationel iagttagelse og beskrivelse, samt sin refleksion over egen praksis. Sandsynligvis vil det blive tydeligt, som forskningen dokumenterer, at en del børn befinder sig på kanten af det relationelle fællesskab. Måske netop de børn de allermest har brug for nærhed og et relationelt kvalitetstilbud jævnfør forskning på småbørnsområdet. (Palludan, 2008) At klæde hinanden Som nævnt bygger LP og ICDP på den antagelse, at alle systemer er indbyrdes afhængige. Grundlæggende for begge modeller er antagelsen om, at barnet udvikler sig i de systemer og relationer de tilbydes. De pædagogiske institutioner har en egen praksis og funktion, hvor samværskulturen ofte tages for givet. Hvis vi skal skabe den nødvendige forandring for de børn, der ikke trives i vores institutioner, er det oplagt at anvende både LP og ICDP som fælles faglige pædagogiske arbejdsmodeller. Når de professionelle voksne tager LP jakken på er det for at skabe et overblik og kortlægge sammenhænge mellem børnenes adfærd og forskellige betingelser i læringsmiljøet, som skaber og måske opretholder problematisk adfærd. Når disse mønstre er klarlagt, og det viser sig, at en af de opretholdende faktorer er en besværlig relation mellem barnet og den professionelles evne til at formidle faglighed eller tage ledelse, kan de professionelle gribe i lommerne på ICDP arbejdsbukserne. Her findes de konkrete værktøjerne til at tage ansvar og handle med udgangspunkt idet relationelle forhold. 8

9 LP og ICDP kan bidrage til at vi udvikler pædagogiske institutioner, hvor børn oplever sig selv som betydningsfulde og værdsatte, fordi de professionelle tager ansvaret for at udvikle et støttende og vedkommende læringsmiljø. Kvaliteten af læringsmiljøet afhænger i høj grad af den professionelles evne til samspil. En professionel, der er i stand til at bevare overblikket og samtidig lytte til børnene og afstemme både samværet og undervisningen til barnets evner og behov, vil bidrage positivt til børns faglige, sociale og personlige udvikling. LP og ICDP er ikke hinandens modsætninger men komplementerer hinanden i hverdagens pædagogiske verden. Litteraturhenvisninger Hundeide, Karsten (2004) Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo, Jensen, Bente (2007): Social arv, pædagogik og læring Hans Reitzels forlag Jensen, H. (2009): Klasseledelse med nærvær opmærksomhed, anerkendelse og empati Klasseledelse Nye forståelser og handlemuligheder. Red. E. Jensen & O. Løw. Kommunernes Landsforening (2009) De bedste lærere til en attraktiv folkeskole - KL s strategi Løgstrup. K. E (1956 og 1991): Den etiske udfordring, Gyldendal Nordahl, T.(2004): Eleven som aktør Gyldendals bogklubber Palludan, C. (2008): Børnehaven gør en forskel Danmarks pædagogiske Universitet Tønnesvang, J.(2006): Selvet og den psykologiske ilt i undervisnings relationer. Relationer i skolen. Perspektiver på liv og læring. Red. T. Richie, Undervisningsministeriet (2000) Adfærd, Kontakt og Trivsel. Synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov. 1 ICDP: International Child Development Program. ICDP er udviklet af Professorer i psykologi ved Oslo universitet, Henning Rye og Karsten Hundeide. ICDP er en metode til at bevidstgøre og reaktivere de positive omsorgsidealer og færdigheder, der allerede eksisterer i de omgivelser, barnet skal vokse op i og udvikle sig i. Målet er, at når et barn kommer i vanskeligheder, at de professionelle voksne med udgangspunkt i egen væremåde arbejder ind i en subjekt /subjekt relation frem for tilbage til den traditionelle subjekt /objekt relation. De voksne støttes i at udvikle afstemthed og synkronisering med barnet, samt få øje på og blive sensitiv over for at følge barnets initiativer. Det relationelle fokus er at skabe et sundt voksen/barn samspil tryghed i relationen, samtidig med omsorgspersonen støttes i at skabe fælles opmærksomhed og mening for det fælles 3. på en selvafgrænset måde, hvori den voksne tager lederskabet. Dette praktiseres gennem programmets 8 samspilstemaer 3 dialoger delt i den emotionel ekspressiv, den meningsskabende og udvidende dialog samt den regulerende dialog. 9

10 2 LP: Læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Denne forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. LP-modellen platform findes i systemteorierne, og er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, der kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling, trivsel, motivation og læring. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. 10

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk God relational kommunikation med Betweenagere Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk Due og Holstein, 2008 Gode børneliv ifølge Betweenageren Gode relationer til sine forældre At blive mødt positivt af

Læs mere

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Intensionen er ikke at skabe et pædagogisk glansbillede Intensionen er at sætte fokus på den glæde og de stjernestunder der allerede er i praksis Er ikke problemfornægtende,

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste

Læs mere

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket

Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket En guide og en værktøjskasse til godt samspil Anne Linder & Randers Bibliotek i dit bibliotek Forord Det gode samspil i biblioteket Bibliotekspersonale

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder. Det gode liv Glæde, håb og personlige styrker Psykolog Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program Det gode liv om glæde, håb og personlige styrker 1. Del 13.15 14.30

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Stjernestunder og fraklip

Stjernestunder og fraklip Stjernestunder og fraklip ICDP konference 2016 Camilla Printz 2 Hvad skal det handle om idag? Dominerende ideer og deres medsætninger Om at arbejde i spændingsfelter Konteksten for feedback Hvordan arbejde

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar

Læs mere

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP.

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Sundhedsplejerske, ICDP træner Trine Lund og Sundhedsplejerske, ICDP træner

Læs mere

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Relationskompetent ledelse Den ledelsesmæssige udfordring: Åbenhed, forhandling og responsivitet versus handlekraft Ledelsesperspektiver To forskellige

Læs mere

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune': Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF

Læs mere

LP modellen i Billund Kommune

LP modellen i Billund Kommune LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Status i 10 skoler (alle skoler) er i gang 3600 elever 60 lærerteam Pilotskole Dagtilbudsområdet: starter forår 2009 25 PPR vejledere

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere