Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer"

Transkript

1 Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer Trine Schreiber, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, og Herdis Toft, lektor ved Syddansk Universitet Indledning I de seneste år er der sket mange ændringer på biblioteks- og skoleområdet. Den offentlige sektor har været under omstrukturering i de sidste tre årtier og har pålagt institutionerne nye opgaver. De digitale medier har betydet nye typer af information, ændrede distributionsformer og ny forståelse af kommunikation. Brugerne er blevet mere bevidste om deres ønsker og deltagelse i beslutningsprocesser. For de involverede faggrupper herefter kaldt de professionelle - har det ikke kun betydet nye opgaver, men også ændringer af eksisterende faglige paradigmer. I 2008 skrev man i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, at biblioteket stod over for den udfordring at skulle omdefinere sin egen rolle både i forhold til brugerne og til det omgivende samfund. I rapporten står der: Biblioteket kan og skal ikke længere udelukkende formidle et kendt stof til kendte brugere det skal snarere indgå i dialoger og læreprocesser med brugerne om at skabe digital dannelse, der rækker ud over individuelle behov og umiddelbare interesser (Fremtidens biblioteksbetjening af børn 2008: 37). Denne artikels intention er at se på, hvordan de professionelles læreproces kan foregå, når det gælder formidling til børn og unge. De professionelle skal som vist håndtere forandringer med hensyn til den formidlingens form og indhold. Formidlingens fremtidige form og indhold er imidlertid ikke færdigbeskrevet. Det betyder, at de professionelle skal tilegne sig en ny viden, som de selv i processens forløb er med til at skabe. Der er derfor tale om en læreproces, der er særdeles kompleks. Artiklen tager udgangspunkt i et konkret projekt, hvor man igangsatte en læreproces for både folke- og skolebibliotekarer, og hvor formålet var at formulere fælles formidlingsaktiviteter for børn og unge. Artiklen analyserer projektets muligheder og begrænsninger for at give grobund for den beskrevne type læreproces. Nyt formidlingsbegreb nye læreprocesser Formidlingsbegrebet må i dag helt omtænkes. Perspektivet er ikke længere, hvad afsender ønsker at kommunikere til modtagerne. For det første er afsenderen blevet en kompleks størrelse. Biblioteket er både et fysisk og virtuelt rum og de professionelle kan være enten fysisk eller virtuelt tilstede eller begge dele i forhold til forskellige brugere. For det andet er formidlingsbudskabet eller indholdet ikke længere nødvendigvis eksplicit som en fast skriftlig entitet, men kan være noget, der ved brugerens anvendelse ændres i såvel form som indhold. Biblioteket forstået som arkiv er således blevet en såkaldt flydende betegner, for ingen kan trække en fast grænse for dets rumlige udbredelse og omfang. Endelig for det tredje er modtagerne ikke længere lette at identificere og for den sags skyld heller ikke lette at motivere. Også de kan være både synlige, meget hørbare og mærkbart til steder eller virtuelle, forskudt i tid og rum. 1

2 Biblioteks- og skoleområdets professionelle møder på denne måde forventninger om innovation og nytænkning. Mange kommuner er i de senere år kommet med et udspil på området. I Fredericia Kommune formulerede byrådet i 2007 ideen om at forme et tæt samspil mellem skole- og folkebiblioteker. På basis af et tværfagligt samarbejde mellem institutioner og skoler om bibliotekstilbud skulle nye, fælles og sammenhængende formidlingsformer udvikles. Skole- og folkebibliotekerne skulle tiltrække og fastholde børn og unge i bibliotekerne ved at tilbyde dem både medier og aktiviteter, som oplevedes relevante og meningsfulde, også når de forlod skolen. På baggrund af dette udspil gik Fredericia kommune, Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole i efteråret 2007 i gang med at udvikle et projekt, hvor et sådant samarbejde på tværs af de to institutioner, skole- og folkebibliotekerne, kunne etableres. Projektet fik navnet Rebus. I en ansøgning om støtte til projektet stod der: Projektets formål er at skabe en stærk platform for udvikling af biblioteker for børn og livslang læring og for at sikre kvalificeret indhold i en fremtidig bibliotekspolitik og garanti (Projektansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier i januar 2008). Man vurderede fra kommunens side, at det ikke var nødvendigt at oprette egentlige organisatoriske enheder som kombi-biblioteker eller lignende på skolerne for at kunne udvikle nye fælles tilbud. Hvis der var en grundlæggende fælles holdning - og måske endda en fælles faglighed - til stede i både skole- og folkebiblioteker, så ville tilskyndelsen til og muligheden for at oprette attraktive bibliotekstilbud til alle brugergrupper være væsentligt større. Den fælles platform, dvs. en ny fælles faglighed, skulle skabes gennem et mastermodul i Formidling og nye formidlingsroller. Samtlige folke- og skolebibliotekarer i Fredericia kommune skulle deltage i og gennemføre dette mastermodul, som efterfølgende ville kunne indgå i en fleksibel master for de studerende, der måtte ønske fortsat at videreuddanne sig. Der etableredes tre hold af studerende, og hvert hold trådte i 6 uger ud af arbejdsfællesskabet på biblioteket og ind i et studiemiljø på fuld tid. Samlet betød dette, at hvert bibliotek måtte undvære et par af medarbejderne i en længere periode. Når det første hold havde gennemført modulet efter seks uger, gik et nyt hold i gang, mens det sidste hold måtte vente endnu 6 uger, til det blev deres tur. Holdene var hver på deltagere. Hvert hold dannede et antal projektgrupper med 2-3 deltagere. Det var et krav, at hver projektgruppe skulle bestå af mindst én folkebibliotekar og mindst én skolebibliotekar. Grupperne skulle hver formulere et projekt i form af en formidlingsaktivitet for børn og unge. Formidlingsaktiviteten skulle efter modulet være muligt at igangsætte i de to institutioner. Projektarbejdets resultater skulle altså kunne omsættes til praksis i kommunen. Undervisere og vejledere kom fra Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole. Projektet fik sin egen hjemmeside, Det første hold gik i gang efteråret 2008, det andet omkring december, og det tredje hold i starten af Alle havde gennemført modulet med bestået afsluttende eksamen, da man nåede frem til april Projektet blev symbolsk beskrevet som = 5 for at antyde, at to professioner her går sammen og skaber noget nyt. 2

3 Man kan betragte projektet ud fra tre niveauer. For det første var der et ledelsesniveau, som bestod dels af Fredericia kommune og dels af Styrelsen for bibliotek og medier, som støttede projektet økonomisk. Kommunen blev i den konkrete styregruppe repræsenteret af Fredericia folkebibliotek. I styregruppen deltog de to uddannelsesudbydere, Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole. For det andet var der institutionsniveauet, som bestod af folkeskolerne og folkebiblioteket i Fredericia 1. For det tredje var der professionsniveauet, hvor de professionelle selv, folke- og skolebibliotekarerne, befandt sig. På alle tre niveauer havde man meninger og synspunkter om projektet, om dets implikationer og eventuelle potentiale. De professionelle følte sig længst nede i et hierarki, dvs. et hierarki som udtryktes ved, at andre gik ind og ville planlægge deres faglighed. Projektets store udfordring var derfor, hvordan man kunne give dem medejerskab til egen professionsudvikling. Uden oplevelsen af medejerskab kan man ikke forvente innovation og nytænkning. I denne artikel ser vi på, hvordan en læreproces kan foregå for de professionelle. Det konkrete projekt som case ses derfor ud fra professionsniveauet. De to øvrige niveauer, ledelses- og institutionsniveauet, indvirkede på forskellig måde på forløbet. Også brugerne, børn og unge, blandede sig selvsagt i koret, omend indirekte. I det følgende ses der først på, hvordan fokusområdet børn og unge har udviklet sig, og hvad det indebærer for den måde, hvorpå de professionelle i dag må agere på området i formidlingsmæssig henseende. Vi stiller her spørgsmålene: Hvad er de nye krav til formidling på børn og unge området, når det gælder biblioteksrummet? Hvad er de nye krav, når det gælder den dialogbaserede formidlingsform? Dernæst inddrages projekt Rebus. Projektet angav rammerne for en læreproces. Her bliver spørgsmålene: Hvad kan et mastermodul, dvs. en formel uddannelse, betyde for et læringsforløb, hvor de professionelle skal skabe viden om, hvordan de kan agere i formidlingsmæssig henseende? Hvilke elementer i modulet understøtter denne type læreproces? Der inddrages i diskussionen begreber som viden i handling og refleksion i handling. Begreberne udtrykker en kombination af en teori- og praksislæring, som overvinder det traditionelle skel mellem teori som et logisk formuleret fundament og praksis som noget, der gerne skulle underbygge teorien. I stedet bliver begreberne omdrejningspunktet for tværfaglighed og nye optikker, dvs. innovation og nytænkning, som projektet Rebus netop havde som sit formål. Artiklen opsummerer til sidst de erfaringer, det konkrete projekt gav med hensyn til at skabe rammer for en kompleks type læreproces, hvor de professionelle både skal tilegne sig ny viden, men også selv være med til at skabe den. Børn og unges gøren brug af biblioteket som legested Folkebibliotekets fundering i den kulturministerielle kontekst og skolebibliotekets i den undervisningsministerielle har historisk givet to forskellige perspektiver på børn og unge: folkebibliotekarers brugerperspektiv og skolebibliotekarers elevperspektiv. Hvilken betydning har det for et tværprofessionelt samarbejde, at der har været denne forskel på folke- og skolebibliotekarers tilgang til børn og unge og at bestræbelserne i disse år går på at udligne forskellen? 1 Novaberg (2009). 3

4 I almindelighed skelner vi mellem kultur for, sammen med og af børn og unge. De professionelle skal understøtte og formidle kultur for og sammen med brugerne/eleverne. Denne opgave falder fint i tråd med institutionernes dannelses- og uddannelsestænkning. Børn og unge betragtes i et udviklingsperspektiv: de er mindre udviklede end voksne, og de professionelle skal som hhv. formidlere og pædagoger hjælpe dem med at udvikle sig til vel(ud)dannede borgere. De artefakter eller materialer, som bibliotekerne rummer, er redskaber til at nå dette mål, og skolebibliotekaren kan indtænke dem i en pædagogisk kontekst, mens folkebibliotekaren hidtil har været friholdt fra at skulle gøre det. Begge vil tilsyneladende kunne arbejde målrettet i tryg forvisning om, at arbejdsdelingen mellem de to former for biblioteksvirksomhed støtter og supplerer hinanden til alles bedste. Et tværprofessionelt samarbejde bygger i en sådan forståelsesramme på en god indsigt i arbejdsdelingens principper og fælles planlægning af rollefordelingen ved nye tiltag. I dag er der imidlertid en intention om en slags horisontsammensmeltning i et forsøg på at styrke og udbygge det tværprofessionelle samarbejde. Vi citerede ovenfor rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Gennem introduktion af begreberne digital dannelse og læreprocesser bliver folkebibliotekarer nu - på samme måde som skolebibliotekarer altid har været det - forpligtet på en pædagogisk opgave: de skal gå i dialog med brugerne og tænke langsigtet, så de ikke kun tilfredsstiller brugernes individuelle behov og umiddelbare interesser. 2 For at betone betydningen af livslang læring kommer de professionelle fra begge institutioner som gode feer på besøg i familierne med mediegaver, fortsætter den dialogiske dannelsesvirksomhed i daginstitutionerne, udbygger den i skolerne og rækker endog ind på universitetsbibliotekerne, hvor de unge studerende kan få sig en personlig bibliotekar som coach. Tilsyneladende vil alle disse tiltag virke fremmende for samarbejdet, når blot man sikrer sig, at den ene hånd ved, hvad den anden gør. Så enkelt er det dog ikke. Skønt ledelsesniveauet bestræber sig på at udvirke horisontsammensmeltning mellem folke- og skolebibliotekarers perspektiver på deres rolleudøvelse over for børn og unge, er det stadig voksenperspektiver, der anlægges. Voksne er optaget af at (ud)danne børn og unge, gøre dem til voksne borgere i et videnssamfund. Dette perspektiv omslutter børn og unge i skolekulturen og langt hen ad vejen også i familiekulturen. Men det er ikke deres eget perspektiv. De har et børneperspektiv. De har en egen kulturel praksis, som er målrettet mod deres nutidige liv. De har faktisk ikke et individuelt, men et fælles behov for at pleje deres umiddelbare interesser. Med andre ord: de har behov for leg. Den tredje form for kultur, kultur af børn - børn og unges egen kultur - er en legekultur, og den er som sådan ikke baseret på voksnes dialogiske indgriben, snarere tværtimod 3. Derfor har legekulturen traditionelt været udelukket fra såvel folke- som skolebiblioteket. Legekultur ansås for at stå i opposition til dannelse og læring, og blev som (larmende) fritidsudfoldelse forvist til dertil anlagte legepladser. Hvis der er voksne til stede her, er det primært for at udfylde en statsligt pålagt overvågningsfunktion. Børn og unge har i dag stadig vanskeligere ved at kunne finde steder, hvor de har mulighed for at få magt over deres herog-nu- liv. De har behov for at være ingen-steder og lave ingen-ting. Når vi som samfund udbygger vores 2 Biblioteksstyrelsen (2008), s For en uddybning af området kultur for, med og af børn, se fx Herdis Toft (2007). 4

5 overvågning af deres hverdagsliv i både fysiske og virtuelle rum, så vil de svare igen og omdefinere tilgængelige rum til legerum. Folke- og skolebiblioteker er netop eksempler på sådanne tilgængelige rum, og de bliver i stigende grad mødesteder for børn og unge, der ønsker at lege ingen-ting. Det betyder, at de bruger biblioteksrummet på en anden måde, end det traditionelt er bygget til. De professionelle står over for en vældig udfordring, for når børn og unge forsøger at gøre et rum til deres sted, kommer det uundgåeligt til magtkamp. Hvem har ejerskab til rummet? Hvem sætter fx regler for brug af det? Skal regler begrænse eller fremme legen? Sådanne spørgsmål afslører, at biblioteksrummet er et rum for kultursammenstød. Og de professionelle er aktive deltagere i sammenstødet. De er også kulturudøvere. Hvilken kultur, hvis kultur udøver de? Forestiller man sig biblioteksrummet som også et rum for leg og laven ingen-ting, må de professionelle kende til den markante forskel på at understøtte kultur hhv. for, med og af børn. Vi bestemmer i denne artikel kultur som noget, nogen gør med noget over for nogen. (Jfr. Scott Sørensen et al. 2008: 31). Kultur bliver hele tiden til og ændrer sig gennem menneskelig praksis. Nogen gør noget (gennem både fysisk og psykisk aktivitet) med noget (artefakter som fx mediematerialer, sofaer og trapper) over for nogen (i legende og lærende relationer til andre børn, unge og voksne og i magtforhold som kommer til syne gennem fx regelsætning og regelbrud). På den måde skaber vi betydning. Fx gør de professionelle kultur, når de gennem deres udstillingsvirksomhed påkalder særlig opmærksomhed omkring bestemte kulturelle artefakter. De tilskriver dem større betydning end andre. Men de gør også kultur alene i kraft af deres kropslige ageren i rummet. Børn og unge som brugere eller elever tilskriver også denne ageren kulturel betydning. Den måde, hvorpå de professionelle gør rummet til vores sted har betydning for, om børn og unge oplever rummet som deres sted. De professionelles praksis er baseret på fortidige og nutidige fortællinger, hvad enten disse forekommer i kropslig, mundtlig, skriftlig eller billedlig form. Det samme er børns og unges praksis. De gør kultur gennem leg, hvor de bruger løs af både egne og andres fortællinger, som de møder gennem samvær og gennem medier af alle slags. Biblioteket er for dem et fysisk og virtuelt lager fyldt med mediematerialer, som kan levere råstoffer for leg. Men hvor skal legen finde sit sted? Rum bliver til steder, når brugerne får et personligt tilhørsforhold til dem. Og det gør brugere ved at etablere symbolsk medejerskab. De professionelle er også selv brugere. Daglige brugere. De der sætter regler op for brug af et rum, oplever symbolsk medejerskab til det. De der indretter rummet og afgør, hvilke tilgængelige materialer der skal være i det, oplever symbolsk medejerskab. De der kan forlade et rum og lade noget blive tilbage som synligt tegn på, at de har været der, oplever symbolsk medejerskab, når de kommer igen. Jo flere forskellige brugergrupper, man åbner rummet for, des vanskeligere bliver det for den enkelte gruppe at etablere og opleve symbolsk medejerskab. Gamle brugergrupper har uundgåeligt udviklet en territorialbevidsthed, som nye må forholde sig til. De har gjort sig stedkendte i rummet. Det centrale spørgsmål for denne diskussion er derfor: Hvilken bevidsthed har de professionelle om deres egen positionering i de biblioteksrum, de ønsker at gøre til børn og unges sted? Spørgsmålet er centralt i formuleringen af formidlingsaktiviteter i dag på børn og ungeområdet. Dialogbaserede formidlingsaktiviteter 5

6 Det projektarbejde, deltagerne gik i gang med, skulle som nævnt omhandle dialogbaserede formidlingsaktiviteter. Deltagerne skulle igennem processen arbejde med de nye roller for både brugerne og dem selv som professionelle. For at forstå hvordan den professionelles rolle er ændret, var det nødvendigt at se nærmere på brugernes roller, først de voksne brugere og dernæst børn og unge brugere. Institutionsteoretikerne Frønes og Brusdal (2000) argumenterer for, at brugerne igennem institutionernes historie har haft tre typer af kulturelle orienteringer: Borgeren, klienten og kunden. 4 Den første type, borgeren, er fundamentet i det moderne samfund, som det konstituerede sig i 1800-tallet. Borgeren har såvel rettigheder (fx tale- og stemmeret) som pligter (fx at deltage i samfundslivet). 5 Dette udgør basis for den politiske dialog i samfundet, som gerne skal resultere i de bedst mulige løsninger. Den anden type, klienten, er knyttet til det velfærdssamfund, der udviklede sig fra 1960 erne. Her er det først og fremmest individets rettigheder, der er centrale. Klienten er dog underlagt eksperten og dennes viden, og i modsætning til borgeren er der derfor ikke tale om hverken lighed eller ligeværdighed i dialogen. Den tredje og sidste type, kunden, er koblet til det allesteds nærværende marked. Kunden betaler for en ydelse, og kan derfor også klage, hvis ydelsen ikke lever op til det, kunden forventede. Ifølge folkebiblioteksforskerne Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006)har kundesamfundet siden 1980 erne sat sit præg på alle institutioner, herunder også bibliotekerne. Kundesamfundets fremmarch har betydet en aflivning af brugeren som klient. For de to forskere er det dog ikke ensbetydende med, at borgeren må lide samme skæbne. De ser snarere mange af de aktuelle projekter i landets biblioteker, hvor man fx udnytter de digitale mediers muligheder for at inddrage brugerne som medproducenter, som projekter, hvor borgerrollen omsættes til praksis. Den centrale faktor for at brugeren indgår som borger er ifølge dem, at de professionelle ser brugerne som en faglig ressource, og at brugerne får lov til at indgå i projekterne med den viden, som de hver især besidder: Ved at inddrage brugerne i højere grad kan kunden i realiteten blive den virkeliggjorte borger, der ikke kun fokuserer på egne behov. 6 Dialogen mellem de professionelle og brugerne i borgerrollen er selvfølgelig ikke nem. Flere professionsteoretikere diskuterer i dag vanskelighederne herved, men de ser også det potentiale, der ligger heri. Det centrale i dialogen er, at også den professionelle skal bringe sin viden og sin forståelse af den aktuelle situation og institutionens kontekst med ind i samtalen med brugerne. Den professionelle baserer sig i dialogen på den allerede erhvervede viden, men skal dog samtidig være parat til at skaffe sig en ny, supplerende viden. 7 I forhold til projekt Rebus var refleksionerne over rollerne og deres implikationer et centralt tema, og som sagt var det et krav, at man i projektarbejdet forholdt sig hertil. 4 Frønes og Brusdal (2000). 5 Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006), s.42ff. 6 Ibid., opcit, s Schreiber, Trine (2006), s.33. 6

7 I lyset af, at samarbejdet fokuserede på børn og unge, fik borger/klient/kunde-perspektiverne en drejning. Kultur for og med børn og unge placerer brugerne i en kontekst, der er sammenlignelig med voksne brugeres. Kultur af børn og unge deres legekultur har ingen historisk tilknytning til biblioteket, og det er der gode grunde til. En dialog mellem de professionelle og børn / unge som borgere, der efterstræber symbolsk medejerskab til biblioteket som også deres sted, er vanskelig. Det skyldes, at forholdet mellem børn og unge og så de voksne i vores samfund principielt er et asymmetrisk magtforhold. Dette er tydeligt, når vi taler om kultur for børn og unge, hvor de vel nærmest indgår som både klienter og kunder. Det er de voksne, der har magten, det er de voksne, der sætter dagsordenen og skaber medieprodukter m.v. Asymmetrien er mindre tydelig, når vi taler om kultur med børn og unge, for her kan de ideelt betragtet indgå som borgere med rettigheder og pligter. Men rigtig vanskeligt bliver det, når vi taler om børn og unges egen kultur, deres legekultur. For legekulturen ophæver det asymmetriske magtforhold, eftersom deltagelse i leg er en frivillig handling, hvorunder deltagerne selv forhandler sig frem til regler og kan ændre på regelsættet undervejs, dersom det ønskes. De voksne, der vil indgå i dialog, kan kun gøre det ved at gå ind i legen. De kan ikke planlægge den, ikke regelsætte den, ikke beslutte hvornår den begynder eller standser, eller hvilken retning den tager. Legekulturen stiller på en ganske anden måde end andre kulturformer radikale krav til de professionelle. At reflektere over dette kan blive øjenåbnende i forhold til, hvordan vi voksne i almindelighed står splittede mellem ønsket om at skabe lige rettigheder for alle borgere, uanset alder m.v. og ønsket om at være myndige og ansvarlige professionelle formidlere over for umyndige, uansvarlige børn og unge. Indledningsvist anførte vi, at formidlingsbegrebet må omtænkes og redefineres. Medie- og børnekulturforskeren Kirsten Drotner har defineret børnekulturformidling således: intentionel kommunikation om kulturelle produkter eller processer, der oftest har en kulturinstitution som afsender og har børn som publikum. (Drotner 2006, s. 10). Formidlingsbegrebet er her et begreb for kommunikation baseret på intentionalitet. Der er tilsyneladende ikke medtænkt et legekulturelt perspektiv i denne definition, men der er også masser af intentionalitet i den kulturformidling, der sker børn og børn imellem, hvor nogle børn er afsendere, andre modtagere. Forskellen i intentionalitet har at gøre med, hvad såvel afsender som modtager ønsker at opnå i kraft af formidlingen. Det centrale spørgsmål som denne diskussion lægger op til er: Hvordan bliver de professionelle mere bevidste om, hvornår de i dialogen med børn og unge sætter den voksnes perspektiv i højsædet, og hvornår de sætter sig ud over dette og i stedet indgår dialogisk i legen? Livslang læring livslang uddannelse Projektet Rebus indebar som sagt, at alle folke- og skolebibliotekarer i Fredericia kommune blev inddraget i og gennemførte et mastermodul. Mastermodulet var et fleksibelt modul på Master i børne- og ungdomskultur, multimedier og æstetiske læreprocesser på Syddansk Universitet. Der var ikke noget krav til deltagerne om, at de efter modulets gennemførelse skulle færdiggøre en masteruddannelse. Men optagelse på det aktuelle mastermodul betød dog, at projektet blev baseret på en formel studieordning, formelle uddannelsesmål samt en tilhørende prøveform. I studieordningen for modulet står der bl.a.: 7

8 Prøven er en mundtlig prøve med materiale baseret på projektgruppearbejde.(...) Prøven tager udgangspunkt i en rapport baseret på gruppearbejde og en af vejleder godkendt problemstilling. Rapporten er en beskrivende redegørelse for et konkret projekt om dialogbaserede formidlingsaktiviteter og udvikling af formidlingsroller i et eller flere konkrete biblioteker. Rapporten skal fastholde relevante sagsforhold, arbejdsmetoder, iagttagelser, resultater og erfaringer. 8 Umiddelbart kan kravet om formel uddannelse gemme på en modsætning. Læringsteoretikeren Etienne Wengers begreb om praksisfællesskaber (Wenger 2006)er netop udviklet som kritik af den forståelse af læring, de formelle uddannelser udtrykker. For Wenger er det etablerede uddannelsessystem med den undervisningsform, det almindeligvis benytter, alene i stand til at lære eleverne at reproducere en allerede eksisterende viden og ikke til at udvikle ny viden. Undervisningen tager udgangspunkt i generaliserede og videnskabeligt afgrænsede teorier og metoder, som den studerende siden hen kan agere ud fra og anvende i forhold til arbejdslivets mange opgaver. Ifølge Wenger er egentlig læring forbundet med deltagelse i praksisfællesskaber, og det gælder for læring såvel på arbejdspladser som for den sags skyld inden for en formel uddannelse. Begge steder er der dog ofte ikke de nødvendige betingelser tilstede for, at læring kan finde sted. Det forudsætter nemlig, at man lader fællesskaber både opstå og udvikle sig. I fællesskaberne er meningsforhandling mellem deltagerne den helt grundlæggende proces for at viden skabes og udvikles. Det er igennem forhandling af mening, at deltagernes respektive forestillinger om verden og om deres praksis udveksles og ændres. For Wenger er de to begreber reifikation og deltagelse, centrale i beskrivelsen af et praksisfællesskabs læring. Det første, reifikation, udtrykker noget eksplicit i form af fx ord, tekst, fysisk genstand, noter, billede, musikstykke m.m. En aktivitet kan munde ud i en form for resultat som fx tegning, en sang, en genstand, man sammen har produceret etc. Reifikationer kan på en vis måde siges at materialisere et praksisfællesskabs erfaringer. De fastholder for deltagerne nogle erfaringer, men erfaringerne er dog ikke dermed nødvendigvis mulige at videregive som sådanne. Reifikationer er flertydige og kan derfor ikke altid i fortolkningsmæssig henseende knyttes til en bestemt aktivitet eller et bestemt forløb. Det andet begreb, deltagelse, er en dimension, der ikke kan adskilles fra reifikationen. Deltagelsen er udtryk for handlinger og forhandlinger mellem de involverede. Derfor er det samspillet mellem reifikation og deltagelse, der tegner enhver læringskonteksts særlige karakteristika. Det formelle uddannelsesforløbs krav om en skriftlig opgave og en mundtlig prøve kan ses som en form for reifikation. Den skriftlige opgave kan dog ikke på nogen måde ses adskilt fra de deltagelsesformer, som i løbet af studieprocessen har været forhandlet og omforhandlet af gruppens deltagere. Som Jørgen Gleerup, der forsker i videns- og organisationsteori, har gjort opmærksom på, er Wengers begrebspar reifikation og deltagelse udtryk for en anden måde at koble teori og praksis sammen på end den traditionelle, hvor teorien altid er overordnet praksis. 9 8 Studieordning 2008 for Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, 8 Formidling og formidlingsroller. 9 Gleerup, Jørgen (2007). 8

9 For mange af deltagerne i Rebus var det hårdt midt i deres arbejdsliv at skulle stå ret igen over for et eksamenssystem. På den ene side signalerede Rebus, at man arbejdede tværfagligt med nye typer af projekter og dermed udviklede og deltog i et praksisfællesskab, men på den anden side skulle den enkelte i sidste ende forsvare projektet ved et eksamensbord over for en eksaminator og censor. Set med Wengers øjne er eksaminationen dermed netop udtryk for, at deltagelsesformerne er forsøgt adskilt fra reifikationsformen. Rebusdeltagerne forholdt sig da også på forhånd kritisk til eksaminationen. Alligevel kunne både vi og de efter veloverstået eksamen registrere en slags stolthed hos de professionelle over at have klaret prøven. Trods den individualisering, som enhver eksamination uvægerligt udsætter deltagerne for, kan vi derfor ikke udelukke at gennemførelsen heraf gav deltagerne fornemmelsen af også at have klaret det formelle systems krav. De havde vundet ejerskab over egen faglighed. Rebus blev på den måde et interessant miks ved at kombinere etableringen af nye praksisfællesskaber på tværs af institutionelle forhold med et formelt uddannelsessystem. Der er ingen tvivl om, at der i dette miks forekommer en balancegang, som let kan tippe over til fordel for det formelle uddannelsessystems krav og på bekostning af praksisfællesskabet som læringskontekst. Den antropologiske metode: på feltarbejde i fremmede biblioteksrum På trods af eller måske netop på grund af den utraditionelle ramme for projektforløbet, er der dog heller ikke tvivl om, at netop løsrivelsen fra den hverdagslige arbejdssammenhæng og indgåelsen i et fuldtids akademisk studiemiljø var en betingelse for, at de professionelle selv kunne planlægge, beskrive og argumentere detaljeret for, hvilke innovative tiltag de fandt både nødvendige og mulige. Emergens som begreb for idéudviklingen blandt deltagerne blev oplevet som meget vedkommende. Hvor Rebus på ledelsesniveauet havde annonceret, at i dette projekt skulle være lig 5, blev bestræbelserne på professionsniveauet rettet mod, at skulle være lig æbler, altså ikke mere af det samme, men noget ganske andet end de professionelle kunne have udviklet hver for sig. For at understøtte læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde, blev den antropologiske metode introduceret og praktiseret af alle deltagere. Den antropologiske metode er baseret på feltarbejde, som omfatter (deltager)observation, interview, feltdagbog og dokumentanalyse. Det betød, at folke- og skolebibliotekarer i grupper på tværs af egen institutionel tilknytning tog ud i felten - ind på biblioteker. De observerede og analyserede sammen hinandens biblioteksrum fra gulv til loft. De observerede og analyserede, hvordan kolleger agerede kropsligt, verbalt og medialt over for børn og unge som brugere. De gennemførte og analyserede interviews med involverede parter fra ledelses-, institutions, professions- og brugerniveauerne. De førte feltdagbog, hvori de dokumenterede og fremhævede betydningsladede observationer. Og de lavede diskursanalyser af dokumenter hørende til på alle niveauer i bibliotekskonteksten. Kort sagt: de havde travlt! I løbet af en sådan proces fik de erfaringer med og ord på de forskelle og ligheder, der var mellem egen og andres praksis. Dette viste sig at være af fundamental 9

10 betydning for deres konkrete forestillinger om samarbejde, fordi der på denne måde blev brudt nogle barrierer ned, gjort op med nogle for-domme og skabt fælles respekt for hinandens arbejdssituation. Bevægelsen fra refleksion i handling til grænselæring I 1983 stillede organisationsteoretikeren Donald Schön i bogen Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker mens de arbejder spørgsmålet om, hvad praksislivet betød i forhold til den professionelle viden (Schön 2001). Det var hans opfattelse, at praksissituationernes sammensathed, ustabilitet, konflikter m.m. nødvendigvis hele tiden måtte indbyde til omformuleringer af, hvad der var de typiske problemer, en profession skulle varetage. Ifølge Schön har man fra officielt hold overset den indflydelse, som praksis har på forandringer af den professionelle viden. Nye praksissituationer indebærer hele tiden meningsforhandlinger blandt de professionelle selv og med omgivelserne om nye problemdefinitioner, nye metoder, nye løsninger m.m. I projekt Rebus var målet at trække deltagernes praksisliv med ind i arbejdet med at videreudvikle den professionelle viden. Mastermodulets prøveform forudsatte således, at deltagerne med udgangspunkt i de to typer af institutioner, skole- og folkebibliotekerne, og i de vilkår institutionerne aktuelt gav, formulerede et projekt om formidling, hvor brugerinvolvering og nye roller var indtænkt. Praksislivet fik sin betydning, men samtidig skulle deltagerne også udvikle ny viden. Schön foreslår de to begreber viden-i-handling og refleksion-i-handling til at beskrive, hvordan praksislivet indvirker på arbejdet med den professionelle viden. I modsætning til det formelle uddannelsessystem, der forsøger at overføre viden til eleven i form af en meddelelse igennem sprog, henviser viden-i-handling til, at man gør sig bestemte erfaringer i konkrete situationer i praksis. Viden-i-handling er en kombination af sproglig viden, praktisk kunnen og personlige, kropsliggjorte erfaringer. Det andet begreb, refleksion-i-handling, understøtter denne proces. Med viden-i-handling besidder den professionelle et katalog over erfaringer, og med refleksion-i-handling knyttes dertil en forståelse af, hvordan erfaringerne bunder i kontekstbetingede variationer. Ved hjælp af refleksion-i-handling kan den professionelle vurdere, hvilken erfaring der i den konkrete situation kan eller bør trækkes på. Ifølge Gleerup kan vi med kombinationen af de to begreber nærmest tale om en anden grads læring, at lære at lære, der karakteriserer erfarne professionsudøvere. 10 Som Gleerup udtrykker det, så har den erfarne formidler eller underviser på læringens 2.niveau nok fokus på børnene eller de unge, men først og fremmest på sig selv som formidler eller lærer, dvs. på sin funktion i undervisnings- og læringssituationen. Men samtidig ligger der heri også en mulig forklaring på, hvorfor den professionelle har svært ved at forlade sin etablerede forståelse af arbejdet og dets løsningsformer. 11 Der skal nemlig brydes med den gennem længere tid erhvervede kombination af viden- og refleksion-ihandling. Det er især gennem tværfaglighed, at den professionelle får mulighed for at sætte sig ud over de kontekstforståelser, som han eller hun har erhvervet sig gennem et længere arbejdsliv. Via deltagelse i tværfaglige grupper bliver flere forskellige kontekstforståelser præsenteret. Ved at få indsigt i andres 10 Gleerup, Jørgen (2005), s Ibid., s

11 kontekstforståelse vil den professionelle kunne iagttage sin egen og dermed reflektere over denne. Det er gennem udvikling af ny viden, at overskridelse af en etableret forforståelse eller for-dom kan ske. I projekt Rebus var det som nævnt ovenfor et studiekrav, at alle grupper var sammensat af både folke- og skolebibliotekarer. På denne måde sikredes tværfagligheden og dermed refleksion over egne og andres kontekst- og forforståelser. Wenger taler i den forbindelse om grænselæring, hvormed han mener, at to eller flere kompetencesystemer mødes, hvor deltagerne gensidigt kan være perifert deltagende i de andres kompetencesystemer. Rebus kan dermed kaldes for en læreproces, hvor en grænselæring, som bygger på gensidige udvekslinger af kompetence og erfaringer mellem de to grupper af professioner, var muliggjort. I en traditionel arbejdsdeling, hvor hver profession arbejder ud fra hver deres kontekstforståelse, udvikles der kun de nye spørgsmål og svar, som respektive egne systemer kan give ophav til. Innovation og nytænkning kan derimod skabes, når professionernes optikker og forforståelser overskrides. Rebus blev udviklingen af en slags kommunikations- og deltagelsesform, der gik på tværs af etablerede forforståelser, og derfor kunne radikalt nye spørgsmål blive stillet kunne blive til æbler. Undervisning og vejledning af gruppernes arbejde blev en slags facilitering af tværfagligheden og grænselæringen. Gennem deltagelse i modulet blev der etableret et mødested 13, hvor de to faggrupper kunne udspørge hinanden og dermed erfare såvel ligheder som forskelligheder og på samme tid udfordre deres egne kontekstforståelser og dermed kompetencer. Eftersom det var samtlige professionelle fra både folke- og skolebiblioteker, der i et tre-holdsskift blev fuldtidsstuderende, kom refleksion-i-handling til at blive ret så komplekst et fænomen. Den vedrørte efterhånden såvel refleksion over studiemiljø som over biblioteksmiljø. De, der allerede havde gennemført forløbet som fx hold 1, gik i dialog med deltagerne fra de nye hold, og de nye deltagere byggede videre på de tidligere holds projekter. Refleksion-i-handling fandt sted både under arbejde, under observation af andres arbejde og i et studiemiljø, der var en midlertidig arbejdsplads fjernt fra de professionelles sædvanlige arbejdspladser. Som Wenger har påpeget, sker læring med henblik på innovation gennem deltagelse i multiple fællesskaber. Indbyrdes og på tværs af de tre hold dannede projektgrupperne multiple fællesskaber. Konklusion Kravene til de professionelle i dag er at tilegne sig ny viden, men på en sådan måde, at de selv er med til at skabe den. Formidlingsbegrebet forstås på en anden måde i dag, og dets indhold skal skabes i dialogbaserede aktiviteter. Det indebærer som sagt en kompleks læreproces. Kravet til de professionelle om at indgå i denne type læreprocesser kommer ofte i dag udefra, fra kommuner og den øvrige omverden. De involverede professionelle kan i den forbindelse få oplevelsen af et hierarki, hvor andre vil planlægge deres faglighed. Hvis den beskrevne type af læreproces skal være mulig, er det derfor som nævnt ovenfor vigtigt, at de professionelle oplever medejerskab. Vi skal opsummere artiklen ved at se nærmere på dette spørgsmål. 12 Gleerup (2007). 13 Ibid., opcit. 11

12 I artiklen har vi beskrevet Fredericia kommunes projekt Rebus, som bestod af et mastermodul. Modulet skulle skabe en fælles platform for udvikling af biblioteker for børn og livslang læring, som det hed i udspillet. Platformen skulle danne grundlag for udvikling af en fælles faglighed for skole- og folkebiblioteker i Fredericia kommune. Samtlige kommunens skole- og folkebibliotekarer skulle deltage og gennemføre modulet. Artiklen beskrev de nye krav til formidling, når det gælder dels biblioteksrummet: For det første ved børn og unges gøren brug af biblioteket som legested, og for det andet ved dialogen med brugerne som børn og unge-borgere. En del af læreprocessen i disse år er, at de professionelle skal være mere bevidste om deres egen positionering i de biblioteksrum, hvor de gerne vil invitere børnene inden for, og i forlængelse heraf også mere bevidste om, hvornår de agerer som voksne, og hvornår de kan sætte sig ud over denne rolle og tage del i legen. Brugerinvolveringen og de nye roller er svære at tackle. Rebus valgte at tilbyde nogle rammer for læreprocessen, som indeholdt både muligheder og begrænsninger for denne læreproces. Først opsummerer vi mulighederne, derefter ser vi på begrænsningerne. Mulighederne støttede de professionelles medejerskab til projektet, mens begrænsningerne ikke gjorde det. Mastermodulet indebar med sin hold- og projektgruppeinddeling etablering af praksisfællesskaber på tværs af de to institutioner. Modulet betød for den enkelte professionelle løsrivelse fra den daglige arbejdslivssammenhæng. Anvendelsen af den antropologiske metode betød, at alle tog ud i felten - og ind på biblioteker. Nu fik man mulighed for at analysere hinandens biblioteker, deres rum, handlinger, kommunikation m.m. Herved fik man sat ord på analyser af både egne og især andres biblioteker og praksis. Man opdagede ligheder og forskelle mellem skole- og folkebiblioteker, som man ikke kendte til inden. Sammen skulle man på tværs af de to professioner formulere et formidlingsprojekt, der tog udgangspunkt i de nye formidlingsroller. Det var gennem projektformuleringen, man sammen fik sat spørgsmålstegn ved tidligere egen positionering i biblioteksrummet og hidtidig voksen dialogform med børn og unge. Det var gennem det multiple praksisfællesskab og med grundlag i den antropologiske metode, at man kunne foreslå en ny type formidling, og herunder formidlingsaktiviteter, der tog udgangspunkt i de nye roller. I modulet bragte de professionelle praksislivet med ind i udviklingen af ny viden. Tværfagligheden betød, at hver enkelt ikke kun anvendte viden-i-handling og refleksion-i-handling, som er den måde de professionelle i dagligdagen bearbejder og udvikler deres viden på. Gennem modulets tværfaglighed fik man udvidet sit refleksionsniveau med grænselæring, dvs. mødet med andres kompetencesystemer. Modulet blev mødestedet, hvor man kunne spørge andre ud om deres forforståelser og selv blev spurgt ud. Modulet blev mødestedet for multiple fællesskaber og dermed for den nytænkning, der var nødvendig for at arbejde med de nye roller. Læreprocessen forudsatte dog som sagt de professionelles oplevelse af medejerskab. I starten var det for flere absolut ikke den oplevelse, der dominerede. Snarere var det modsat, nemlig en irritation over, at man nu skulle ledes ind i et bestemt forløb. Der er ingen tvivl om, at alle de nævnte muligheder, som modulet skabte, nemlig praksisfællesskabet, den antropologiske metode og grænselæringen, efterhånden fik givet de professionelle oplevelsen af medejerskab. Der er dog en begrænsning, som er vigtig at nævne. Det er af central betydning, at de formulerede projekter efter forløbet også bliver ført ud i livet. Som nævnt i starten af artiklen, er der andre niveauer involveret end professionsniveauet. Ledelses- og institutionsniveauerne 12

13 vil uvægerligt også blande sig i den konkrete dagligdag. Her er det centralt, at alle tre niveauer flytter sig i samme retning på samme tidspunkt. Professionsniveauet kan være nok så nytænkende og innovativt, men det kan give en slags modlæring, når projektresultater alligevel ikke får lov til at blive ført ud i livet. Risikoen for, at dette kan ske er stor i et samfund, hvor der sker konstante udskiftninger og omfunktioneringer på alle tre niveauer. En anden mulig begrænsning er mastermodulets karakter af formel uddannelse indeholdende en afsluttende prøveform. Som beskrevet er det vores indtryk, at denne begrænsning eksisterede under projektets forløb, men blev overvundet til sidst. Der er dog ingen tvivl om, at der for projekter generelt kan være tale om en svær balancegang mellem praksisfællesskabers egne processer og den formelle uddannelses krav. Projekt Rebus havde som vist sin særlige form igennem nydannede mastermodul. Betydningen af den formelle uddannelse skal dog ikke overdrives. Det er vores indtryk, at etableringen af praksisfællesskaber, anvendelsen af den antropologiske metode og grænselæringen var de elementer, der først og fremmest understøttede de professionelles læreproces. Det er elementer, som man også på andre måder ikke nødvendigvis som et mastermodul kan arbejde med i forbindelse med tværfaglige samarbejder mellem to eller flere institutioner. Litteraturliste Dewey, John (2005): Demokrati og uddannelse. København: Gyldendal Drotner, Kirsten (2006): Formidlingens kunst. Formidlingsformer og børnekultur. I: Når børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. København: Børnekulturens Netværk, Kulturministeriet Fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008): Udgivet af Biblioteksstyrelsen (Styrelsen for Bibliotek og Medier) Frønes, Ivar og Ragnhild Brusdal (2000): På sporet av den nye tid. Bergen: Fagbokforlaget. Gleerup, Jørgen (2005): Gyldighed, oprigtighed og ærlighed. Om viden og læreprocesser. I: Hermansen, Mads (red): Læring en status. Århus: Klim Gleerup, Jørgen (2007): Behovet for en ny praksisepistemologi. Ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. I: Wiedemann, Finn og Alexander von Oettingen (red: Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for professioner og professionsuddannelser. Odense: Syddansk Universitetsforlag Jochumsen, Henrik og Casper Hvenegaard Rasmussen (2006): Bibliotekets brugere fra klienter til forandringsagenter. I: Emerek, Leif m.fl. (red): Folkebiblioteket som forvandlingsrum. Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening Mouritsen, Flemming (2003): Æstetisk refleksivitet og refleksionstyper i børns former for narrative udtryk og leg en analyse af rolleleg som fortælling. I: J. Gleerup & Wiedemann, F. (red.): Pædagogisk forskning og udvikling. Odense: Syddansk Universitetsforlag 13

14 Novaberg (2009): Når skibet bygges mens det sejler. Evaluering af samarbejdet mellem Fredericia Kommune. Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole i gennemførelsen af Rebus. April 2009 Schön, Donald (2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, mens de arbejder. Århus: Klim Schreiber, Trine (2006): Bibliotekarprofessionen siden 1960 erne. I: Schreiber, Trine og Hans Elbeshausen (red): Bibliotekarerne en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur Scott Sørensen, Anne, Høystad, O. M., Bjurström, E. og Vike, H (red.) (2008): Nye kulturstudier. Oslo: Scandinavian Academic Press, Spartacus Forlag Studieordning 2008 for Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, 8 Formidling og formidlingsroller. Toft, Herdis (2005): Computerbaseret læsning & skrivning stenografi, typografi, koreografi og scenografi. I: M. Buhl, Sørensen, B. H. & Meyer, B. (red.): Medier og it læringspotentialer. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Toft, Herdis (2007): Børnekultur og børns kultur. Kanon eller kaos? I: H. H. Jørgensen (red.): Sprog som værktøj og legetøj. Om sprog, kultur og kommunikation. Århus: Academica Toft, Herdis (2010): Hvad gør børn med børnelitteratur? I: Karin Esmann Knudsen (red.): Hvad gør vi med børnelitteraturen. Børnelitteraturen i dens forskellige kontekster. Odense: Syddansk Universitetsforlag (In print) Wenger, Etienne (2006): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag 14

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere