Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer"

Transkript

1 Læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer Trine Schreiber, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, og Herdis Toft, lektor ved Syddansk Universitet Indledning I de seneste år er der sket mange ændringer på biblioteks- og skoleområdet. Den offentlige sektor har været under omstrukturering i de sidste tre årtier og har pålagt institutionerne nye opgaver. De digitale medier har betydet nye typer af information, ændrede distributionsformer og ny forståelse af kommunikation. Brugerne er blevet mere bevidste om deres ønsker og deltagelse i beslutningsprocesser. For de involverede faggrupper herefter kaldt de professionelle - har det ikke kun betydet nye opgaver, men også ændringer af eksisterende faglige paradigmer. I 2008 skrev man i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, at biblioteket stod over for den udfordring at skulle omdefinere sin egen rolle både i forhold til brugerne og til det omgivende samfund. I rapporten står der: Biblioteket kan og skal ikke længere udelukkende formidle et kendt stof til kendte brugere det skal snarere indgå i dialoger og læreprocesser med brugerne om at skabe digital dannelse, der rækker ud over individuelle behov og umiddelbare interesser (Fremtidens biblioteksbetjening af børn 2008: 37). Denne artikels intention er at se på, hvordan de professionelles læreproces kan foregå, når det gælder formidling til børn og unge. De professionelle skal som vist håndtere forandringer med hensyn til den formidlingens form og indhold. Formidlingens fremtidige form og indhold er imidlertid ikke færdigbeskrevet. Det betyder, at de professionelle skal tilegne sig en ny viden, som de selv i processens forløb er med til at skabe. Der er derfor tale om en læreproces, der er særdeles kompleks. Artiklen tager udgangspunkt i et konkret projekt, hvor man igangsatte en læreproces for både folke- og skolebibliotekarer, og hvor formålet var at formulere fælles formidlingsaktiviteter for børn og unge. Artiklen analyserer projektets muligheder og begrænsninger for at give grobund for den beskrevne type læreproces. Nyt formidlingsbegreb nye læreprocesser Formidlingsbegrebet må i dag helt omtænkes. Perspektivet er ikke længere, hvad afsender ønsker at kommunikere til modtagerne. For det første er afsenderen blevet en kompleks størrelse. Biblioteket er både et fysisk og virtuelt rum og de professionelle kan være enten fysisk eller virtuelt tilstede eller begge dele i forhold til forskellige brugere. For det andet er formidlingsbudskabet eller indholdet ikke længere nødvendigvis eksplicit som en fast skriftlig entitet, men kan være noget, der ved brugerens anvendelse ændres i såvel form som indhold. Biblioteket forstået som arkiv er således blevet en såkaldt flydende betegner, for ingen kan trække en fast grænse for dets rumlige udbredelse og omfang. Endelig for det tredje er modtagerne ikke længere lette at identificere og for den sags skyld heller ikke lette at motivere. Også de kan være både synlige, meget hørbare og mærkbart til steder eller virtuelle, forskudt i tid og rum. 1

2 Biblioteks- og skoleområdets professionelle møder på denne måde forventninger om innovation og nytænkning. Mange kommuner er i de senere år kommet med et udspil på området. I Fredericia Kommune formulerede byrådet i 2007 ideen om at forme et tæt samspil mellem skole- og folkebiblioteker. På basis af et tværfagligt samarbejde mellem institutioner og skoler om bibliotekstilbud skulle nye, fælles og sammenhængende formidlingsformer udvikles. Skole- og folkebibliotekerne skulle tiltrække og fastholde børn og unge i bibliotekerne ved at tilbyde dem både medier og aktiviteter, som oplevedes relevante og meningsfulde, også når de forlod skolen. På baggrund af dette udspil gik Fredericia kommune, Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole i efteråret 2007 i gang med at udvikle et projekt, hvor et sådant samarbejde på tværs af de to institutioner, skole- og folkebibliotekerne, kunne etableres. Projektet fik navnet Rebus. I en ansøgning om støtte til projektet stod der: Projektets formål er at skabe en stærk platform for udvikling af biblioteker for børn og livslang læring og for at sikre kvalificeret indhold i en fremtidig bibliotekspolitik og garanti (Projektansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier i januar 2008). Man vurderede fra kommunens side, at det ikke var nødvendigt at oprette egentlige organisatoriske enheder som kombi-biblioteker eller lignende på skolerne for at kunne udvikle nye fælles tilbud. Hvis der var en grundlæggende fælles holdning - og måske endda en fælles faglighed - til stede i både skole- og folkebiblioteker, så ville tilskyndelsen til og muligheden for at oprette attraktive bibliotekstilbud til alle brugergrupper være væsentligt større. Den fælles platform, dvs. en ny fælles faglighed, skulle skabes gennem et mastermodul i Formidling og nye formidlingsroller. Samtlige folke- og skolebibliotekarer i Fredericia kommune skulle deltage i og gennemføre dette mastermodul, som efterfølgende ville kunne indgå i en fleksibel master for de studerende, der måtte ønske fortsat at videreuddanne sig. Der etableredes tre hold af studerende, og hvert hold trådte i 6 uger ud af arbejdsfællesskabet på biblioteket og ind i et studiemiljø på fuld tid. Samlet betød dette, at hvert bibliotek måtte undvære et par af medarbejderne i en længere periode. Når det første hold havde gennemført modulet efter seks uger, gik et nyt hold i gang, mens det sidste hold måtte vente endnu 6 uger, til det blev deres tur. Holdene var hver på deltagere. Hvert hold dannede et antal projektgrupper med 2-3 deltagere. Det var et krav, at hver projektgruppe skulle bestå af mindst én folkebibliotekar og mindst én skolebibliotekar. Grupperne skulle hver formulere et projekt i form af en formidlingsaktivitet for børn og unge. Formidlingsaktiviteten skulle efter modulet være muligt at igangsætte i de to institutioner. Projektarbejdets resultater skulle altså kunne omsættes til praksis i kommunen. Undervisere og vejledere kom fra Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole. Projektet fik sin egen hjemmeside, Det første hold gik i gang efteråret 2008, det andet omkring december, og det tredje hold i starten af Alle havde gennemført modulet med bestået afsluttende eksamen, da man nåede frem til april Projektet blev symbolsk beskrevet som = 5 for at antyde, at to professioner her går sammen og skaber noget nyt. 2

3 Man kan betragte projektet ud fra tre niveauer. For det første var der et ledelsesniveau, som bestod dels af Fredericia kommune og dels af Styrelsen for bibliotek og medier, som støttede projektet økonomisk. Kommunen blev i den konkrete styregruppe repræsenteret af Fredericia folkebibliotek. I styregruppen deltog de to uddannelsesudbydere, Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole. For det andet var der institutionsniveauet, som bestod af folkeskolerne og folkebiblioteket i Fredericia 1. For det tredje var der professionsniveauet, hvor de professionelle selv, folke- og skolebibliotekarerne, befandt sig. På alle tre niveauer havde man meninger og synspunkter om projektet, om dets implikationer og eventuelle potentiale. De professionelle følte sig længst nede i et hierarki, dvs. et hierarki som udtryktes ved, at andre gik ind og ville planlægge deres faglighed. Projektets store udfordring var derfor, hvordan man kunne give dem medejerskab til egen professionsudvikling. Uden oplevelsen af medejerskab kan man ikke forvente innovation og nytænkning. I denne artikel ser vi på, hvordan en læreproces kan foregå for de professionelle. Det konkrete projekt som case ses derfor ud fra professionsniveauet. De to øvrige niveauer, ledelses- og institutionsniveauet, indvirkede på forskellig måde på forløbet. Også brugerne, børn og unge, blandede sig selvsagt i koret, omend indirekte. I det følgende ses der først på, hvordan fokusområdet børn og unge har udviklet sig, og hvad det indebærer for den måde, hvorpå de professionelle i dag må agere på området i formidlingsmæssig henseende. Vi stiller her spørgsmålene: Hvad er de nye krav til formidling på børn og unge området, når det gælder biblioteksrummet? Hvad er de nye krav, når det gælder den dialogbaserede formidlingsform? Dernæst inddrages projekt Rebus. Projektet angav rammerne for en læreproces. Her bliver spørgsmålene: Hvad kan et mastermodul, dvs. en formel uddannelse, betyde for et læringsforløb, hvor de professionelle skal skabe viden om, hvordan de kan agere i formidlingsmæssig henseende? Hvilke elementer i modulet understøtter denne type læreproces? Der inddrages i diskussionen begreber som viden i handling og refleksion i handling. Begreberne udtrykker en kombination af en teori- og praksislæring, som overvinder det traditionelle skel mellem teori som et logisk formuleret fundament og praksis som noget, der gerne skulle underbygge teorien. I stedet bliver begreberne omdrejningspunktet for tværfaglighed og nye optikker, dvs. innovation og nytænkning, som projektet Rebus netop havde som sit formål. Artiklen opsummerer til sidst de erfaringer, det konkrete projekt gav med hensyn til at skabe rammer for en kompleks type læreproces, hvor de professionelle både skal tilegne sig ny viden, men også selv være med til at skabe den. Børn og unges gøren brug af biblioteket som legested Folkebibliotekets fundering i den kulturministerielle kontekst og skolebibliotekets i den undervisningsministerielle har historisk givet to forskellige perspektiver på børn og unge: folkebibliotekarers brugerperspektiv og skolebibliotekarers elevperspektiv. Hvilken betydning har det for et tværprofessionelt samarbejde, at der har været denne forskel på folke- og skolebibliotekarers tilgang til børn og unge og at bestræbelserne i disse år går på at udligne forskellen? 1 Novaberg (2009). 3

4 I almindelighed skelner vi mellem kultur for, sammen med og af børn og unge. De professionelle skal understøtte og formidle kultur for og sammen med brugerne/eleverne. Denne opgave falder fint i tråd med institutionernes dannelses- og uddannelsestænkning. Børn og unge betragtes i et udviklingsperspektiv: de er mindre udviklede end voksne, og de professionelle skal som hhv. formidlere og pædagoger hjælpe dem med at udvikle sig til vel(ud)dannede borgere. De artefakter eller materialer, som bibliotekerne rummer, er redskaber til at nå dette mål, og skolebibliotekaren kan indtænke dem i en pædagogisk kontekst, mens folkebibliotekaren hidtil har været friholdt fra at skulle gøre det. Begge vil tilsyneladende kunne arbejde målrettet i tryg forvisning om, at arbejdsdelingen mellem de to former for biblioteksvirksomhed støtter og supplerer hinanden til alles bedste. Et tværprofessionelt samarbejde bygger i en sådan forståelsesramme på en god indsigt i arbejdsdelingens principper og fælles planlægning af rollefordelingen ved nye tiltag. I dag er der imidlertid en intention om en slags horisontsammensmeltning i et forsøg på at styrke og udbygge det tværprofessionelle samarbejde. Vi citerede ovenfor rapporten om Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Gennem introduktion af begreberne digital dannelse og læreprocesser bliver folkebibliotekarer nu - på samme måde som skolebibliotekarer altid har været det - forpligtet på en pædagogisk opgave: de skal gå i dialog med brugerne og tænke langsigtet, så de ikke kun tilfredsstiller brugernes individuelle behov og umiddelbare interesser. 2 For at betone betydningen af livslang læring kommer de professionelle fra begge institutioner som gode feer på besøg i familierne med mediegaver, fortsætter den dialogiske dannelsesvirksomhed i daginstitutionerne, udbygger den i skolerne og rækker endog ind på universitetsbibliotekerne, hvor de unge studerende kan få sig en personlig bibliotekar som coach. Tilsyneladende vil alle disse tiltag virke fremmende for samarbejdet, når blot man sikrer sig, at den ene hånd ved, hvad den anden gør. Så enkelt er det dog ikke. Skønt ledelsesniveauet bestræber sig på at udvirke horisontsammensmeltning mellem folke- og skolebibliotekarers perspektiver på deres rolleudøvelse over for børn og unge, er det stadig voksenperspektiver, der anlægges. Voksne er optaget af at (ud)danne børn og unge, gøre dem til voksne borgere i et videnssamfund. Dette perspektiv omslutter børn og unge i skolekulturen og langt hen ad vejen også i familiekulturen. Men det er ikke deres eget perspektiv. De har et børneperspektiv. De har en egen kulturel praksis, som er målrettet mod deres nutidige liv. De har faktisk ikke et individuelt, men et fælles behov for at pleje deres umiddelbare interesser. Med andre ord: de har behov for leg. Den tredje form for kultur, kultur af børn - børn og unges egen kultur - er en legekultur, og den er som sådan ikke baseret på voksnes dialogiske indgriben, snarere tværtimod 3. Derfor har legekulturen traditionelt været udelukket fra såvel folke- som skolebiblioteket. Legekultur ansås for at stå i opposition til dannelse og læring, og blev som (larmende) fritidsudfoldelse forvist til dertil anlagte legepladser. Hvis der er voksne til stede her, er det primært for at udfylde en statsligt pålagt overvågningsfunktion. Børn og unge har i dag stadig vanskeligere ved at kunne finde steder, hvor de har mulighed for at få magt over deres herog-nu- liv. De har behov for at være ingen-steder og lave ingen-ting. Når vi som samfund udbygger vores 2 Biblioteksstyrelsen (2008), s For en uddybning af området kultur for, med og af børn, se fx Herdis Toft (2007). 4

5 overvågning af deres hverdagsliv i både fysiske og virtuelle rum, så vil de svare igen og omdefinere tilgængelige rum til legerum. Folke- og skolebiblioteker er netop eksempler på sådanne tilgængelige rum, og de bliver i stigende grad mødesteder for børn og unge, der ønsker at lege ingen-ting. Det betyder, at de bruger biblioteksrummet på en anden måde, end det traditionelt er bygget til. De professionelle står over for en vældig udfordring, for når børn og unge forsøger at gøre et rum til deres sted, kommer det uundgåeligt til magtkamp. Hvem har ejerskab til rummet? Hvem sætter fx regler for brug af det? Skal regler begrænse eller fremme legen? Sådanne spørgsmål afslører, at biblioteksrummet er et rum for kultursammenstød. Og de professionelle er aktive deltagere i sammenstødet. De er også kulturudøvere. Hvilken kultur, hvis kultur udøver de? Forestiller man sig biblioteksrummet som også et rum for leg og laven ingen-ting, må de professionelle kende til den markante forskel på at understøtte kultur hhv. for, med og af børn. Vi bestemmer i denne artikel kultur som noget, nogen gør med noget over for nogen. (Jfr. Scott Sørensen et al. 2008: 31). Kultur bliver hele tiden til og ændrer sig gennem menneskelig praksis. Nogen gør noget (gennem både fysisk og psykisk aktivitet) med noget (artefakter som fx mediematerialer, sofaer og trapper) over for nogen (i legende og lærende relationer til andre børn, unge og voksne og i magtforhold som kommer til syne gennem fx regelsætning og regelbrud). På den måde skaber vi betydning. Fx gør de professionelle kultur, når de gennem deres udstillingsvirksomhed påkalder særlig opmærksomhed omkring bestemte kulturelle artefakter. De tilskriver dem større betydning end andre. Men de gør også kultur alene i kraft af deres kropslige ageren i rummet. Børn og unge som brugere eller elever tilskriver også denne ageren kulturel betydning. Den måde, hvorpå de professionelle gør rummet til vores sted har betydning for, om børn og unge oplever rummet som deres sted. De professionelles praksis er baseret på fortidige og nutidige fortællinger, hvad enten disse forekommer i kropslig, mundtlig, skriftlig eller billedlig form. Det samme er børns og unges praksis. De gør kultur gennem leg, hvor de bruger løs af både egne og andres fortællinger, som de møder gennem samvær og gennem medier af alle slags. Biblioteket er for dem et fysisk og virtuelt lager fyldt med mediematerialer, som kan levere råstoffer for leg. Men hvor skal legen finde sit sted? Rum bliver til steder, når brugerne får et personligt tilhørsforhold til dem. Og det gør brugere ved at etablere symbolsk medejerskab. De professionelle er også selv brugere. Daglige brugere. De der sætter regler op for brug af et rum, oplever symbolsk medejerskab til det. De der indretter rummet og afgør, hvilke tilgængelige materialer der skal være i det, oplever symbolsk medejerskab. De der kan forlade et rum og lade noget blive tilbage som synligt tegn på, at de har været der, oplever symbolsk medejerskab, når de kommer igen. Jo flere forskellige brugergrupper, man åbner rummet for, des vanskeligere bliver det for den enkelte gruppe at etablere og opleve symbolsk medejerskab. Gamle brugergrupper har uundgåeligt udviklet en territorialbevidsthed, som nye må forholde sig til. De har gjort sig stedkendte i rummet. Det centrale spørgsmål for denne diskussion er derfor: Hvilken bevidsthed har de professionelle om deres egen positionering i de biblioteksrum, de ønsker at gøre til børn og unges sted? Spørgsmålet er centralt i formuleringen af formidlingsaktiviteter i dag på børn og ungeområdet. Dialogbaserede formidlingsaktiviteter 5

6 Det projektarbejde, deltagerne gik i gang med, skulle som nævnt omhandle dialogbaserede formidlingsaktiviteter. Deltagerne skulle igennem processen arbejde med de nye roller for både brugerne og dem selv som professionelle. For at forstå hvordan den professionelles rolle er ændret, var det nødvendigt at se nærmere på brugernes roller, først de voksne brugere og dernæst børn og unge brugere. Institutionsteoretikerne Frønes og Brusdal (2000) argumenterer for, at brugerne igennem institutionernes historie har haft tre typer af kulturelle orienteringer: Borgeren, klienten og kunden. 4 Den første type, borgeren, er fundamentet i det moderne samfund, som det konstituerede sig i 1800-tallet. Borgeren har såvel rettigheder (fx tale- og stemmeret) som pligter (fx at deltage i samfundslivet). 5 Dette udgør basis for den politiske dialog i samfundet, som gerne skal resultere i de bedst mulige løsninger. Den anden type, klienten, er knyttet til det velfærdssamfund, der udviklede sig fra 1960 erne. Her er det først og fremmest individets rettigheder, der er centrale. Klienten er dog underlagt eksperten og dennes viden, og i modsætning til borgeren er der derfor ikke tale om hverken lighed eller ligeværdighed i dialogen. Den tredje og sidste type, kunden, er koblet til det allesteds nærværende marked. Kunden betaler for en ydelse, og kan derfor også klage, hvis ydelsen ikke lever op til det, kunden forventede. Ifølge folkebiblioteksforskerne Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006)har kundesamfundet siden 1980 erne sat sit præg på alle institutioner, herunder også bibliotekerne. Kundesamfundets fremmarch har betydet en aflivning af brugeren som klient. For de to forskere er det dog ikke ensbetydende med, at borgeren må lide samme skæbne. De ser snarere mange af de aktuelle projekter i landets biblioteker, hvor man fx udnytter de digitale mediers muligheder for at inddrage brugerne som medproducenter, som projekter, hvor borgerrollen omsættes til praksis. Den centrale faktor for at brugeren indgår som borger er ifølge dem, at de professionelle ser brugerne som en faglig ressource, og at brugerne får lov til at indgå i projekterne med den viden, som de hver især besidder: Ved at inddrage brugerne i højere grad kan kunden i realiteten blive den virkeliggjorte borger, der ikke kun fokuserer på egne behov. 6 Dialogen mellem de professionelle og brugerne i borgerrollen er selvfølgelig ikke nem. Flere professionsteoretikere diskuterer i dag vanskelighederne herved, men de ser også det potentiale, der ligger heri. Det centrale i dialogen er, at også den professionelle skal bringe sin viden og sin forståelse af den aktuelle situation og institutionens kontekst med ind i samtalen med brugerne. Den professionelle baserer sig i dialogen på den allerede erhvervede viden, men skal dog samtidig være parat til at skaffe sig en ny, supplerende viden. 7 I forhold til projekt Rebus var refleksionerne over rollerne og deres implikationer et centralt tema, og som sagt var det et krav, at man i projektarbejdet forholdt sig hertil. 4 Frønes og Brusdal (2000). 5 Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006), s.42ff. 6 Ibid., opcit, s Schreiber, Trine (2006), s.33. 6

7 I lyset af, at samarbejdet fokuserede på børn og unge, fik borger/klient/kunde-perspektiverne en drejning. Kultur for og med børn og unge placerer brugerne i en kontekst, der er sammenlignelig med voksne brugeres. Kultur af børn og unge deres legekultur har ingen historisk tilknytning til biblioteket, og det er der gode grunde til. En dialog mellem de professionelle og børn / unge som borgere, der efterstræber symbolsk medejerskab til biblioteket som også deres sted, er vanskelig. Det skyldes, at forholdet mellem børn og unge og så de voksne i vores samfund principielt er et asymmetrisk magtforhold. Dette er tydeligt, når vi taler om kultur for børn og unge, hvor de vel nærmest indgår som både klienter og kunder. Det er de voksne, der har magten, det er de voksne, der sætter dagsordenen og skaber medieprodukter m.v. Asymmetrien er mindre tydelig, når vi taler om kultur med børn og unge, for her kan de ideelt betragtet indgå som borgere med rettigheder og pligter. Men rigtig vanskeligt bliver det, når vi taler om børn og unges egen kultur, deres legekultur. For legekulturen ophæver det asymmetriske magtforhold, eftersom deltagelse i leg er en frivillig handling, hvorunder deltagerne selv forhandler sig frem til regler og kan ændre på regelsættet undervejs, dersom det ønskes. De voksne, der vil indgå i dialog, kan kun gøre det ved at gå ind i legen. De kan ikke planlægge den, ikke regelsætte den, ikke beslutte hvornår den begynder eller standser, eller hvilken retning den tager. Legekulturen stiller på en ganske anden måde end andre kulturformer radikale krav til de professionelle. At reflektere over dette kan blive øjenåbnende i forhold til, hvordan vi voksne i almindelighed står splittede mellem ønsket om at skabe lige rettigheder for alle borgere, uanset alder m.v. og ønsket om at være myndige og ansvarlige professionelle formidlere over for umyndige, uansvarlige børn og unge. Indledningsvist anførte vi, at formidlingsbegrebet må omtænkes og redefineres. Medie- og børnekulturforskeren Kirsten Drotner har defineret børnekulturformidling således: intentionel kommunikation om kulturelle produkter eller processer, der oftest har en kulturinstitution som afsender og har børn som publikum. (Drotner 2006, s. 10). Formidlingsbegrebet er her et begreb for kommunikation baseret på intentionalitet. Der er tilsyneladende ikke medtænkt et legekulturelt perspektiv i denne definition, men der er også masser af intentionalitet i den kulturformidling, der sker børn og børn imellem, hvor nogle børn er afsendere, andre modtagere. Forskellen i intentionalitet har at gøre med, hvad såvel afsender som modtager ønsker at opnå i kraft af formidlingen. Det centrale spørgsmål som denne diskussion lægger op til er: Hvordan bliver de professionelle mere bevidste om, hvornår de i dialogen med børn og unge sætter den voksnes perspektiv i højsædet, og hvornår de sætter sig ud over dette og i stedet indgår dialogisk i legen? Livslang læring livslang uddannelse Projektet Rebus indebar som sagt, at alle folke- og skolebibliotekarer i Fredericia kommune blev inddraget i og gennemførte et mastermodul. Mastermodulet var et fleksibelt modul på Master i børne- og ungdomskultur, multimedier og æstetiske læreprocesser på Syddansk Universitet. Der var ikke noget krav til deltagerne om, at de efter modulets gennemførelse skulle færdiggøre en masteruddannelse. Men optagelse på det aktuelle mastermodul betød dog, at projektet blev baseret på en formel studieordning, formelle uddannelsesmål samt en tilhørende prøveform. I studieordningen for modulet står der bl.a.: 7

8 Prøven er en mundtlig prøve med materiale baseret på projektgruppearbejde.(...) Prøven tager udgangspunkt i en rapport baseret på gruppearbejde og en af vejleder godkendt problemstilling. Rapporten er en beskrivende redegørelse for et konkret projekt om dialogbaserede formidlingsaktiviteter og udvikling af formidlingsroller i et eller flere konkrete biblioteker. Rapporten skal fastholde relevante sagsforhold, arbejdsmetoder, iagttagelser, resultater og erfaringer. 8 Umiddelbart kan kravet om formel uddannelse gemme på en modsætning. Læringsteoretikeren Etienne Wengers begreb om praksisfællesskaber (Wenger 2006)er netop udviklet som kritik af den forståelse af læring, de formelle uddannelser udtrykker. For Wenger er det etablerede uddannelsessystem med den undervisningsform, det almindeligvis benytter, alene i stand til at lære eleverne at reproducere en allerede eksisterende viden og ikke til at udvikle ny viden. Undervisningen tager udgangspunkt i generaliserede og videnskabeligt afgrænsede teorier og metoder, som den studerende siden hen kan agere ud fra og anvende i forhold til arbejdslivets mange opgaver. Ifølge Wenger er egentlig læring forbundet med deltagelse i praksisfællesskaber, og det gælder for læring såvel på arbejdspladser som for den sags skyld inden for en formel uddannelse. Begge steder er der dog ofte ikke de nødvendige betingelser tilstede for, at læring kan finde sted. Det forudsætter nemlig, at man lader fællesskaber både opstå og udvikle sig. I fællesskaberne er meningsforhandling mellem deltagerne den helt grundlæggende proces for at viden skabes og udvikles. Det er igennem forhandling af mening, at deltagernes respektive forestillinger om verden og om deres praksis udveksles og ændres. For Wenger er de to begreber reifikation og deltagelse, centrale i beskrivelsen af et praksisfællesskabs læring. Det første, reifikation, udtrykker noget eksplicit i form af fx ord, tekst, fysisk genstand, noter, billede, musikstykke m.m. En aktivitet kan munde ud i en form for resultat som fx tegning, en sang, en genstand, man sammen har produceret etc. Reifikationer kan på en vis måde siges at materialisere et praksisfællesskabs erfaringer. De fastholder for deltagerne nogle erfaringer, men erfaringerne er dog ikke dermed nødvendigvis mulige at videregive som sådanne. Reifikationer er flertydige og kan derfor ikke altid i fortolkningsmæssig henseende knyttes til en bestemt aktivitet eller et bestemt forløb. Det andet begreb, deltagelse, er en dimension, der ikke kan adskilles fra reifikationen. Deltagelsen er udtryk for handlinger og forhandlinger mellem de involverede. Derfor er det samspillet mellem reifikation og deltagelse, der tegner enhver læringskonteksts særlige karakteristika. Det formelle uddannelsesforløbs krav om en skriftlig opgave og en mundtlig prøve kan ses som en form for reifikation. Den skriftlige opgave kan dog ikke på nogen måde ses adskilt fra de deltagelsesformer, som i løbet af studieprocessen har været forhandlet og omforhandlet af gruppens deltagere. Som Jørgen Gleerup, der forsker i videns- og organisationsteori, har gjort opmærksom på, er Wengers begrebspar reifikation og deltagelse udtryk for en anden måde at koble teori og praksis sammen på end den traditionelle, hvor teorien altid er overordnet praksis. 9 8 Studieordning 2008 for Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, 8 Formidling og formidlingsroller. 9 Gleerup, Jørgen (2007). 8

9 For mange af deltagerne i Rebus var det hårdt midt i deres arbejdsliv at skulle stå ret igen over for et eksamenssystem. På den ene side signalerede Rebus, at man arbejdede tværfagligt med nye typer af projekter og dermed udviklede og deltog i et praksisfællesskab, men på den anden side skulle den enkelte i sidste ende forsvare projektet ved et eksamensbord over for en eksaminator og censor. Set med Wengers øjne er eksaminationen dermed netop udtryk for, at deltagelsesformerne er forsøgt adskilt fra reifikationsformen. Rebusdeltagerne forholdt sig da også på forhånd kritisk til eksaminationen. Alligevel kunne både vi og de efter veloverstået eksamen registrere en slags stolthed hos de professionelle over at have klaret prøven. Trods den individualisering, som enhver eksamination uvægerligt udsætter deltagerne for, kan vi derfor ikke udelukke at gennemførelsen heraf gav deltagerne fornemmelsen af også at have klaret det formelle systems krav. De havde vundet ejerskab over egen faglighed. Rebus blev på den måde et interessant miks ved at kombinere etableringen af nye praksisfællesskaber på tværs af institutionelle forhold med et formelt uddannelsessystem. Der er ingen tvivl om, at der i dette miks forekommer en balancegang, som let kan tippe over til fordel for det formelle uddannelsessystems krav og på bekostning af praksisfællesskabet som læringskontekst. Den antropologiske metode: på feltarbejde i fremmede biblioteksrum På trods af eller måske netop på grund af den utraditionelle ramme for projektforløbet, er der dog heller ikke tvivl om, at netop løsrivelsen fra den hverdagslige arbejdssammenhæng og indgåelsen i et fuldtids akademisk studiemiljø var en betingelse for, at de professionelle selv kunne planlægge, beskrive og argumentere detaljeret for, hvilke innovative tiltag de fandt både nødvendige og mulige. Emergens som begreb for idéudviklingen blandt deltagerne blev oplevet som meget vedkommende. Hvor Rebus på ledelsesniveauet havde annonceret, at i dette projekt skulle være lig 5, blev bestræbelserne på professionsniveauet rettet mod, at skulle være lig æbler, altså ikke mere af det samme, men noget ganske andet end de professionelle kunne have udviklet hver for sig. For at understøtte læreprocesser i tværprofessionelt samarbejde, blev den antropologiske metode introduceret og praktiseret af alle deltagere. Den antropologiske metode er baseret på feltarbejde, som omfatter (deltager)observation, interview, feltdagbog og dokumentanalyse. Det betød, at folke- og skolebibliotekarer i grupper på tværs af egen institutionel tilknytning tog ud i felten - ind på biblioteker. De observerede og analyserede sammen hinandens biblioteksrum fra gulv til loft. De observerede og analyserede, hvordan kolleger agerede kropsligt, verbalt og medialt over for børn og unge som brugere. De gennemførte og analyserede interviews med involverede parter fra ledelses-, institutions, professions- og brugerniveauerne. De førte feltdagbog, hvori de dokumenterede og fremhævede betydningsladede observationer. Og de lavede diskursanalyser af dokumenter hørende til på alle niveauer i bibliotekskonteksten. Kort sagt: de havde travlt! I løbet af en sådan proces fik de erfaringer med og ord på de forskelle og ligheder, der var mellem egen og andres praksis. Dette viste sig at være af fundamental 9

10 betydning for deres konkrete forestillinger om samarbejde, fordi der på denne måde blev brudt nogle barrierer ned, gjort op med nogle for-domme og skabt fælles respekt for hinandens arbejdssituation. Bevægelsen fra refleksion i handling til grænselæring I 1983 stillede organisationsteoretikeren Donald Schön i bogen Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker mens de arbejder spørgsmålet om, hvad praksislivet betød i forhold til den professionelle viden (Schön 2001). Det var hans opfattelse, at praksissituationernes sammensathed, ustabilitet, konflikter m.m. nødvendigvis hele tiden måtte indbyde til omformuleringer af, hvad der var de typiske problemer, en profession skulle varetage. Ifølge Schön har man fra officielt hold overset den indflydelse, som praksis har på forandringer af den professionelle viden. Nye praksissituationer indebærer hele tiden meningsforhandlinger blandt de professionelle selv og med omgivelserne om nye problemdefinitioner, nye metoder, nye løsninger m.m. I projekt Rebus var målet at trække deltagernes praksisliv med ind i arbejdet med at videreudvikle den professionelle viden. Mastermodulets prøveform forudsatte således, at deltagerne med udgangspunkt i de to typer af institutioner, skole- og folkebibliotekerne, og i de vilkår institutionerne aktuelt gav, formulerede et projekt om formidling, hvor brugerinvolvering og nye roller var indtænkt. Praksislivet fik sin betydning, men samtidig skulle deltagerne også udvikle ny viden. Schön foreslår de to begreber viden-i-handling og refleksion-i-handling til at beskrive, hvordan praksislivet indvirker på arbejdet med den professionelle viden. I modsætning til det formelle uddannelsessystem, der forsøger at overføre viden til eleven i form af en meddelelse igennem sprog, henviser viden-i-handling til, at man gør sig bestemte erfaringer i konkrete situationer i praksis. Viden-i-handling er en kombination af sproglig viden, praktisk kunnen og personlige, kropsliggjorte erfaringer. Det andet begreb, refleksion-i-handling, understøtter denne proces. Med viden-i-handling besidder den professionelle et katalog over erfaringer, og med refleksion-i-handling knyttes dertil en forståelse af, hvordan erfaringerne bunder i kontekstbetingede variationer. Ved hjælp af refleksion-i-handling kan den professionelle vurdere, hvilken erfaring der i den konkrete situation kan eller bør trækkes på. Ifølge Gleerup kan vi med kombinationen af de to begreber nærmest tale om en anden grads læring, at lære at lære, der karakteriserer erfarne professionsudøvere. 10 Som Gleerup udtrykker det, så har den erfarne formidler eller underviser på læringens 2.niveau nok fokus på børnene eller de unge, men først og fremmest på sig selv som formidler eller lærer, dvs. på sin funktion i undervisnings- og læringssituationen. Men samtidig ligger der heri også en mulig forklaring på, hvorfor den professionelle har svært ved at forlade sin etablerede forståelse af arbejdet og dets løsningsformer. 11 Der skal nemlig brydes med den gennem længere tid erhvervede kombination af viden- og refleksion-ihandling. Det er især gennem tværfaglighed, at den professionelle får mulighed for at sætte sig ud over de kontekstforståelser, som han eller hun har erhvervet sig gennem et længere arbejdsliv. Via deltagelse i tværfaglige grupper bliver flere forskellige kontekstforståelser præsenteret. Ved at få indsigt i andres 10 Gleerup, Jørgen (2005), s Ibid., s

11 kontekstforståelse vil den professionelle kunne iagttage sin egen og dermed reflektere over denne. Det er gennem udvikling af ny viden, at overskridelse af en etableret forforståelse eller for-dom kan ske. I projekt Rebus var det som nævnt ovenfor et studiekrav, at alle grupper var sammensat af både folke- og skolebibliotekarer. På denne måde sikredes tværfagligheden og dermed refleksion over egne og andres kontekst- og forforståelser. Wenger taler i den forbindelse om grænselæring, hvormed han mener, at to eller flere kompetencesystemer mødes, hvor deltagerne gensidigt kan være perifert deltagende i de andres kompetencesystemer. Rebus kan dermed kaldes for en læreproces, hvor en grænselæring, som bygger på gensidige udvekslinger af kompetence og erfaringer mellem de to grupper af professioner, var muliggjort. I en traditionel arbejdsdeling, hvor hver profession arbejder ud fra hver deres kontekstforståelse, udvikles der kun de nye spørgsmål og svar, som respektive egne systemer kan give ophav til. Innovation og nytænkning kan derimod skabes, når professionernes optikker og forforståelser overskrides. Rebus blev udviklingen af en slags kommunikations- og deltagelsesform, der gik på tværs af etablerede forforståelser, og derfor kunne radikalt nye spørgsmål blive stillet kunne blive til æbler. Undervisning og vejledning af gruppernes arbejde blev en slags facilitering af tværfagligheden og grænselæringen. Gennem deltagelse i modulet blev der etableret et mødested 13, hvor de to faggrupper kunne udspørge hinanden og dermed erfare såvel ligheder som forskelligheder og på samme tid udfordre deres egne kontekstforståelser og dermed kompetencer. Eftersom det var samtlige professionelle fra både folke- og skolebiblioteker, der i et tre-holdsskift blev fuldtidsstuderende, kom refleksion-i-handling til at blive ret så komplekst et fænomen. Den vedrørte efterhånden såvel refleksion over studiemiljø som over biblioteksmiljø. De, der allerede havde gennemført forløbet som fx hold 1, gik i dialog med deltagerne fra de nye hold, og de nye deltagere byggede videre på de tidligere holds projekter. Refleksion-i-handling fandt sted både under arbejde, under observation af andres arbejde og i et studiemiljø, der var en midlertidig arbejdsplads fjernt fra de professionelles sædvanlige arbejdspladser. Som Wenger har påpeget, sker læring med henblik på innovation gennem deltagelse i multiple fællesskaber. Indbyrdes og på tværs af de tre hold dannede projektgrupperne multiple fællesskaber. Konklusion Kravene til de professionelle i dag er at tilegne sig ny viden, men på en sådan måde, at de selv er med til at skabe den. Formidlingsbegrebet forstås på en anden måde i dag, og dets indhold skal skabes i dialogbaserede aktiviteter. Det indebærer som sagt en kompleks læreproces. Kravet til de professionelle om at indgå i denne type læreprocesser kommer ofte i dag udefra, fra kommuner og den øvrige omverden. De involverede professionelle kan i den forbindelse få oplevelsen af et hierarki, hvor andre vil planlægge deres faglighed. Hvis den beskrevne type af læreproces skal være mulig, er det derfor som nævnt ovenfor vigtigt, at de professionelle oplever medejerskab. Vi skal opsummere artiklen ved at se nærmere på dette spørgsmål. 12 Gleerup (2007). 13 Ibid., opcit. 11

12 I artiklen har vi beskrevet Fredericia kommunes projekt Rebus, som bestod af et mastermodul. Modulet skulle skabe en fælles platform for udvikling af biblioteker for børn og livslang læring, som det hed i udspillet. Platformen skulle danne grundlag for udvikling af en fælles faglighed for skole- og folkebiblioteker i Fredericia kommune. Samtlige kommunens skole- og folkebibliotekarer skulle deltage og gennemføre modulet. Artiklen beskrev de nye krav til formidling, når det gælder dels biblioteksrummet: For det første ved børn og unges gøren brug af biblioteket som legested, og for det andet ved dialogen med brugerne som børn og unge-borgere. En del af læreprocessen i disse år er, at de professionelle skal være mere bevidste om deres egen positionering i de biblioteksrum, hvor de gerne vil invitere børnene inden for, og i forlængelse heraf også mere bevidste om, hvornår de agerer som voksne, og hvornår de kan sætte sig ud over denne rolle og tage del i legen. Brugerinvolveringen og de nye roller er svære at tackle. Rebus valgte at tilbyde nogle rammer for læreprocessen, som indeholdt både muligheder og begrænsninger for denne læreproces. Først opsummerer vi mulighederne, derefter ser vi på begrænsningerne. Mulighederne støttede de professionelles medejerskab til projektet, mens begrænsningerne ikke gjorde det. Mastermodulet indebar med sin hold- og projektgruppeinddeling etablering af praksisfællesskaber på tværs af de to institutioner. Modulet betød for den enkelte professionelle løsrivelse fra den daglige arbejdslivssammenhæng. Anvendelsen af den antropologiske metode betød, at alle tog ud i felten - og ind på biblioteker. Nu fik man mulighed for at analysere hinandens biblioteker, deres rum, handlinger, kommunikation m.m. Herved fik man sat ord på analyser af både egne og især andres biblioteker og praksis. Man opdagede ligheder og forskelle mellem skole- og folkebiblioteker, som man ikke kendte til inden. Sammen skulle man på tværs af de to professioner formulere et formidlingsprojekt, der tog udgangspunkt i de nye formidlingsroller. Det var gennem projektformuleringen, man sammen fik sat spørgsmålstegn ved tidligere egen positionering i biblioteksrummet og hidtidig voksen dialogform med børn og unge. Det var gennem det multiple praksisfællesskab og med grundlag i den antropologiske metode, at man kunne foreslå en ny type formidling, og herunder formidlingsaktiviteter, der tog udgangspunkt i de nye roller. I modulet bragte de professionelle praksislivet med ind i udviklingen af ny viden. Tværfagligheden betød, at hver enkelt ikke kun anvendte viden-i-handling og refleksion-i-handling, som er den måde de professionelle i dagligdagen bearbejder og udvikler deres viden på. Gennem modulets tværfaglighed fik man udvidet sit refleksionsniveau med grænselæring, dvs. mødet med andres kompetencesystemer. Modulet blev mødestedet, hvor man kunne spørge andre ud om deres forforståelser og selv blev spurgt ud. Modulet blev mødestedet for multiple fællesskaber og dermed for den nytænkning, der var nødvendig for at arbejde med de nye roller. Læreprocessen forudsatte dog som sagt de professionelles oplevelse af medejerskab. I starten var det for flere absolut ikke den oplevelse, der dominerede. Snarere var det modsat, nemlig en irritation over, at man nu skulle ledes ind i et bestemt forløb. Der er ingen tvivl om, at alle de nævnte muligheder, som modulet skabte, nemlig praksisfællesskabet, den antropologiske metode og grænselæringen, efterhånden fik givet de professionelle oplevelsen af medejerskab. Der er dog en begrænsning, som er vigtig at nævne. Det er af central betydning, at de formulerede projekter efter forløbet også bliver ført ud i livet. Som nævnt i starten af artiklen, er der andre niveauer involveret end professionsniveauet. Ledelses- og institutionsniveauerne 12

13 vil uvægerligt også blande sig i den konkrete dagligdag. Her er det centralt, at alle tre niveauer flytter sig i samme retning på samme tidspunkt. Professionsniveauet kan være nok så nytænkende og innovativt, men det kan give en slags modlæring, når projektresultater alligevel ikke får lov til at blive ført ud i livet. Risikoen for, at dette kan ske er stor i et samfund, hvor der sker konstante udskiftninger og omfunktioneringer på alle tre niveauer. En anden mulig begrænsning er mastermodulets karakter af formel uddannelse indeholdende en afsluttende prøveform. Som beskrevet er det vores indtryk, at denne begrænsning eksisterede under projektets forløb, men blev overvundet til sidst. Der er dog ingen tvivl om, at der for projekter generelt kan være tale om en svær balancegang mellem praksisfællesskabers egne processer og den formelle uddannelses krav. Projekt Rebus havde som vist sin særlige form igennem nydannede mastermodul. Betydningen af den formelle uddannelse skal dog ikke overdrives. Det er vores indtryk, at etableringen af praksisfællesskaber, anvendelsen af den antropologiske metode og grænselæringen var de elementer, der først og fremmest understøttede de professionelles læreproces. Det er elementer, som man også på andre måder ikke nødvendigvis som et mastermodul kan arbejde med i forbindelse med tværfaglige samarbejder mellem to eller flere institutioner. Litteraturliste Dewey, John (2005): Demokrati og uddannelse. København: Gyldendal Drotner, Kirsten (2006): Formidlingens kunst. Formidlingsformer og børnekultur. I: Når børn møder kultur. En antologi om formidling i børnehøjde. København: Børnekulturens Netværk, Kulturministeriet Fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008): Udgivet af Biblioteksstyrelsen (Styrelsen for Bibliotek og Medier) Frønes, Ivar og Ragnhild Brusdal (2000): På sporet av den nye tid. Bergen: Fagbokforlaget. Gleerup, Jørgen (2005): Gyldighed, oprigtighed og ærlighed. Om viden og læreprocesser. I: Hermansen, Mads (red): Læring en status. Århus: Klim Gleerup, Jørgen (2007): Behovet for en ny praksisepistemologi. Ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. I: Wiedemann, Finn og Alexander von Oettingen (red: Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for professioner og professionsuddannelser. Odense: Syddansk Universitetsforlag Jochumsen, Henrik og Casper Hvenegaard Rasmussen (2006): Bibliotekets brugere fra klienter til forandringsagenter. I: Emerek, Leif m.fl. (red): Folkebiblioteket som forvandlingsrum. Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening Mouritsen, Flemming (2003): Æstetisk refleksivitet og refleksionstyper i børns former for narrative udtryk og leg en analyse af rolleleg som fortælling. I: J. Gleerup & Wiedemann, F. (red.): Pædagogisk forskning og udvikling. Odense: Syddansk Universitetsforlag 13

14 Novaberg (2009): Når skibet bygges mens det sejler. Evaluering af samarbejdet mellem Fredericia Kommune. Syddansk Universitet og Danmarks Biblioteksskole i gennemførelsen af Rebus. April 2009 Schön, Donald (2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, mens de arbejder. Århus: Klim Schreiber, Trine (2006): Bibliotekarprofessionen siden 1960 erne. I: Schreiber, Trine og Hans Elbeshausen (red): Bibliotekarerne en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur Scott Sørensen, Anne, Høystad, O. M., Bjurström, E. og Vike, H (red.) (2008): Nye kulturstudier. Oslo: Scandinavian Academic Press, Spartacus Forlag Studieordning 2008 for Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, 8 Formidling og formidlingsroller. Toft, Herdis (2005): Computerbaseret læsning & skrivning stenografi, typografi, koreografi og scenografi. I: M. Buhl, Sørensen, B. H. & Meyer, B. (red.): Medier og it læringspotentialer. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Toft, Herdis (2007): Børnekultur og børns kultur. Kanon eller kaos? I: H. H. Jørgensen (red.): Sprog som værktøj og legetøj. Om sprog, kultur og kommunikation. Århus: Academica Toft, Herdis (2010): Hvad gør børn med børnelitteratur? I: Karin Esmann Knudsen (red.): Hvad gør vi med børnelitteraturen. Børnelitteraturen i dens forskellige kontekster. Odense: Syddansk Universitetsforlag (In print) Wenger, Etienne (2006): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag 14

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders

Læs mere

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere