Specialet udgør anslag , hvilket svarer til 78,9 normalsider á 2400 anslag pr. side inklusiv mellemrum.

Transkript

1

2 FORMALIA Specialet udgør anslag , hvilket svarer til 78,9 normalsider á 2400 anslag pr. side inklusiv mellemrum. Udover rapporten medfølger formidlingsprodukt i form af artikel og baggrundspapir for artikel samt en cd-rom med bilag af transskriptioner, som findes bagerst i specialet. 2

3 Abstract This thesis originates from an interest in the term parental involvement. The specific focus is on examining the networks surrounding the young in his or her choice of education and how guidance counsellors involve and encourage parents to actively take part in the educational guidance process. I ask how guidance counsellors, working in the organisation Youth Guidance Service, perceive and understand parental involvement. And furthermore when they find it advantageous to involve parents; based on the hypothesis that some parents are easier to work with and communicate with than others. The specific communicative focus is to examine the dialogic character of the communicational processes, as dialogue is considered a valuable way of creating commitment between the different people and network surrounding the young. The empirical data are based on qualitative interviews with five guidance counsellors. In order to conceptualise the communication and collaboration process, the thesis draws on dialogical communications, network theory and social constructionism. The main conclusions of the analysis are that parental involvement mainly is initiated when the counsellors find that the parents have the right resources to draw on. And in spite of good intentions to involve all parents, knowing that they constitute a significant meaning to the young, counsellors, instead of opening up, close down the possibility to create a dialogue when they assess that there is no real reason to involve parents. Thus, parents are being held back from having an influence in the professional network with the counsellor and at the same time the counsellors discourage themselves from creating a connection to the personal network of the young, whereby valuable know-how considering the young cannot pass. 3

4 As parental involvement to a greater extent is directed at involving parents through collective information meeting, focus on meeting and communicating with parents in a more informal and personal matter is less prioritized. This means that the counsellors opportunities to build a close and trusting relation based on sincere dialogue are weakened. Finally I give suggestions as to how counsellors can promote the occurrence of dialogic moments. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 Problemfelt 8 Specialets kommunikative ståsted Begrebsafklaring Intro til UU 17 Professionel uddannelsesvejledning 17 Forældreinddragelse i praksis 19 Opsummerende pointer om UU Metodologi 22 Specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt 22 - Det socialkonstruktivistisk aspekt 22 - Det fænomenologiske aspekt Metode 25 Kvalitativ forskningsmetode 25 Empiriproduktion en proces 25 Kombination af metoder 26 Det eksplorative interview 27 Udvælgelse af informanter 28 Fortrolighed 29 Transkription 29 Analysemetode 30 Fravalg af analyseobjekter 32 Analysens teoretiske perspektiver 34 - Teoretisk afgrænsning Den teoretiske ramme 37 Kommunikation og samarbejde 37 Ledelse af netværk 41 Et ressourceperspektiv på forældreinddragelse Analyse 48 Kommunikationen og samarbejdet omkring den unge 49 Vejlederens rolle og funktion 50 - Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse 50 - Teoretisk forståelse 54 - Opsummering 55 Klasselærerens rolle og funktion 56 - Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse 57 - Teoretisk forståelse 63 - Opsummering 64 Forældrenes rolle og funktion 65 - Selvforståelse og kritisk commonsense forståelse 66 - Teoretisk forståelse 72 5

6 - Opsummering 77 Et udevidet perspektiv på forældreinddragelse 79 - Forældrenes uddannelsesbaggrund smitter af 79 - Kulturel kapital giver indflydelse 81 - Netværk som socialt spil 83 - Opsummering Diskussion 86 Hvorfor er det vigtigt at fremme dialogen? 86 Inklusion 87 Fokus på at møde forældrene ud fra en differentierende tilgang 88 Det ulige magtforhold Kritisk refleksion 92 Teorierne i praksis 92 - Refleksioner over socialkonstruktivisme og fænomenologi som ramme 92 - Validitet og gyldighed 93 Undersøgelsens generaliserbarhed Konklusion Anbefalinger Litteraturliste 103 Bilag 1: Spørgeramme 108 Bilag 2: Vejledningsaktiviteter 110 Bilag 3: Eksempel på meningskondensering 112 Bilag 4: Interview D 114 Bilag 5: Cd rom (Transskriberede interviews) 6

7 1. Indledning Uddannelse til alle unge. Sådan lyder et politisk mantra som har gennemsyret dansk uddannelsespolitik i det seneste årti. Målsætningen er, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden Et ambitiøst mål som har været årsag til, at der for alvor er blevet skruet op for spotlyset på ungdomsgenerationerne og på de uddannelsespolitiske initiativer, der skal få flere unge igennem uddannelsessystemet. Et af de midler, der antages at skulle understøtte vejledningens natio3nale mål om, at alle unge får en uddannelse er inddragelsen af den unges forældre. I en bekendtgørelse 1 fra 2006 stilles der krav om forældreinddragelse i uddannelsesvejledningen. Forståelsen af forældreinddragelse omhandler i høj grad at sikre forældrene information om uddannelserne, således at de istandsættes til at assistere vejlederne (Buhl 2006, 2007). Der findes imidlertid ingen fast definerede rammer for, hvordan vejlederne i praksis og metodisk angriber dette, hvorfor det er op til de enkelte vejledere at tilrettelægge inddragelsen af forældrene. Udforskningen af forældreinddragelse og metoder til inddragelse og samarbejde med forældre i forbindelse med unges uddannelsesvalg er et endnu forholdsvis tyndt beskrevet blad. Dette er et interessant aspekt set i forhold til, at en række evalueringer 2 og undersøgelser 3, peger på, at forældreinddragelse er et vigtigt område at arbejde med i og med, at forældrene har stor betydning for den unges uddannelsesvalg. Således ser jeg et behov for at dykke ned i og nærmere undersøge fænomenet forældreinddragelse. I mit speciale koncentrerer jeg mig om at undersøge, hvordan vejledere oplever og forstår forældreinddragelse. Min interesse for forældreinddragelse 1 Den reviderede bekendtgørelse nr. 586 af 12. juni 2006 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Der er tale om en revision af den gældende bekendtgørelse (nr af 14. december 2004) i konsekvens af Lov om ændring af lov om vejledning af uddannelse og erhverv (lov nr. 314 af 19. april 2006). Bekendtgørelsen trådte i kraft samtidig med loven d. 1. august Eksempelvis Evalueringsinstituttets evaluering af vejledningsreformens udmøntning, Eksempelvis Rambøll Management 2004 og Eksempelvis Rambøll Management 2004 og

8 handler i udgangspunktet ikke om, hvordan inddragelsen af forældre i vejledningen kan få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Derimod interesserer jeg mig for, hvordan forældreinddragelse som fænomen udmønter sig i praksis, og hvordan kommunikationen forløber mellem vejleder og forældre. Nærmere betegnet er jeg i et makroperspektiv optaget af, at undersøge de netværk, der omgiver den unge i forbindelse med dennes uddannelsesvalg, da jeg tilskriver dem stor betydning for den unges uddannelsesvalg. Derudover anlægger jeg i et mikroperspektiv fokus på at undersøge, hvordan vejlederne forstår og praktiserer forældreinddragelse, da særligt forældre har stor indflydelse på den unges valg. Jeg interesser mig således for at a) afdække og undersøge den organisering, der udmønter sig mellem de aktører, der i forskellig grad har indflydelse på den unges uddannelsesvalg og b) hvilke oplevelser, forståelser og perspektiver vejlederen har på samarbejdet med forældrene og klasselæreren c) om der er faldgruber i den interne kommunikation mellem de implicerede parter. Det bringer mig til at beskrive specialets undersøgelsesfelt nærmere, for netop at istandsætte læseren til at begribe den kontekst vejledning og forældreinddragelse foregår i. I følgende afsnit beskriver jeg desuden specialets kommunikative ståsted. Problemfelt Når elever i ottende, niende og tiende klasse skal træffe deres uddannelsesvalg, sker det som oftest i et samarbejde mellem klasselæreren, forældrene og en Ungdoms Uddannelsesvejleder 4 (herefter UU-vejleder). Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder på at gøre forældre opmærksomme på den ydre påvirkning deres børns uddannelsesvalg præges af. På Uddannelsesguiden 5, kan forældre finde råd og vejledning til, hvordan de kan assistere deres barn i uddannelsesvalget: 4 Kommunerne er forpligtede til at vejlede grundskolens elever om uddannelsesvalg- og muligheder. En funktion der varetages af uddannede UU-vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning. 5 På UddannelsesGuiden ug.dk findes information om ordinær uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt job og arbejdsmarkedsforhold i Danmark. Målet er at levere præcis og opdateret information til alle, der søger oplysninger om job, uddannelse, erhvervs og arbejdsmarked. Oplysningerne er strukturerede, så de retter sig mod specifikke målgrupper, børn og unge som søger uddannelse, unge og voksne uddannelsessøgende, voksne der søger kurser og efteruddannelse samt vejledere og andre med interesse for uddannelsesforhold. Se mere på 8

9 I skolen, i fritiden, i familien, blandt venner og i andre sammenhænge giver forskellige mennesker og relationer deres præg på, hvordan dit barn oplever og omsætter sine muligheder. Disse sammenhænge eller netværk har forskellige værdier, værdsætter dit barn på forskellig vis og har derfor indflydelse på, hvad dit barn lærer om sig selv og sin egen formåen. Når den unge overvejer fremtidens muligheder, kan erfaringer og læring i de forskellige netværk derfor være med til at udvide eller begrænse den unges selvopfattelse og perspektiver på egne muligheder 6 Uddannelsesguiden slår ned på, at forældrene har et andet og dybere kendskab til barnets evner og kompetencer end eksempelvis uddannelsesvejlederen, og at de udgør et netværk for den unge. Således opmuntrer Uddannelsesguiden forældrene til at samtale med børnene omkring muligheder og ad den vej hjælpe dem med at nå frem til en afklaring. Kigger man imidlertid de rapporter der blandt andet har haft til hensigt at se forældreinddragelse efter i sømmene, bliver det tydeligt, at der er en række problemstillinger og udfordringer knyttet an til den rolle forældrene forventes at indtage i vejledningsfeltet. I rapporten Unges vej mod ungdomsuddannelse (2007) publiceret af Center for Ungdomsforskning (CFU), har man undersøgt 1200 unges oplevelser med blandt andet uddannelsesvejledning. I den forbindelse har man blandt andet adspurgt de unge om, hvad deres forældre betyder i dette forløb, både i forhold til vejledningsforløbet og i forhold til selve uddannelsesvalget. Svarene indikerer, at de unges forældre spiller en betydelig rolle for manges uddannelsesvalg (CFU 2007: 13). Af rapporten fremgår det imidlertid også, at forældrene mangler viden om uddannelsesmulighederne og viden om sammenhængen mellem uddannelses- og erhvervsmuligheder (CFU 2007: 13). To rapporter fra Rambøll Management 7 fra henholdsvis 2004 og 2005 indeholder samme konklusioner. Her har man ligeledes undersøgt, hvilken indflydelse forældre og deres uddannelsesbaggrund har på deres barns valg af uddannelse. Af rapporterne fremgår det, at en del forældre ikke føler sig sikre i, at det deres barn har valgt, er det rigtige. Samtidig er det vigtigt for 6http:// aavirker_et_valg.aspx Set den Se note 11 i litteraturliste for henvisning til Rambøll Management rapporter 9

10 forældrene, at deres barn selv får lov at vælge uddannelse - så længe det ikke afviger for meget fra det, forældrene selv ønsker for deres barn. Ifølge Rambølls rapporter finder de fleste forældre deres viden om uddannelsesmuligheder via nettet og gennem samtaler med deres barn. Som det fremgår af begge rapporter spiller forældrene en signifikant rolle i forhold til den unges uddannelsesvalg. Ifølge en rapport 8 fra Evalueringsinstituttet (EVA) anføres det, at man fra vejledningens øverste myndighed anser forældreinddragelse som et væsentligt redskab til at kvalificere effekten af vejledningen og til at nå de i vejledningsreformen formulerede nationale mål for vejledningen, bl.a. at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse (EVA 2007:21). Både denne evaluering og de førnævnte undersøgelser påviser, at forældre har særdeles stor indflydelse på unges uddannelsesvalg. Det stiller store krav til forældrene om at have eller at kunne søge kvalificeret viden om uddannelsesmuligheder og vejledningsmuligheder, såfremt de skal kunne guide deres barn i den rigtige retning. Den unge og den ydre påvirkning Som det blandt andet fremgår af rapporten fra EVA spiller de omgivende netværk en stor rolle, når den unge skal træffe valg om uddannelse eller erhverv. I evalueringsrapporten fra EVA har man adspurgt elever i 9. klasse og 10. klasse, hvilken betydning forskellige personer har haft for deres uddannelsesvalg. Tabel 1: Hvilken betydning har følgende personer for den unges uddannelsesvalg 9.klasse 10.klasse Total Vejledere 36% 44% 38% Dine lærere 22% 37% 26% Dine forældre 77% 71% 76% Dine søskende 28% 24% 27% Dine venner 35% 43% 37% Andre 21% 33% 24% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Som det fremgår af tabellen, er det særligt forældrene, der har en 8 Vejledning om valg af uddannelse og erhverv, EVA

11 påvirkning på den unges valg. I sociologiske termer har man i mange år opereret med begrebet the significant other som operationelt kan defineres således: Significant others are those persons who exercise major influence over the attitudes of individuals ( Woelfel m.fl. 1971:75). Woelfel, Archibald og Haller var de første sociologiske teoretikere der udførte deciderede målinger på den indflydelse the significant other udøver på enkeltpersoner. I undersøgelsen adspurgte de 100 unge i Wisconsin omkring deres erhvervs- og uddannelsesmæssige ambitioner og interviewede efterfølgende personer, der var tæt på den unge om deres forventninger til og ambitioner for den unge. Studiet gjorde det klart, at der var et direkte link imellem den unges egne ambitioner og the significant other s (forældre, venner, lærere) forventninger til den unge. Selvom studiet er fra 1971 og dermed ligger nogle år tilbage i tiden og er foretaget i USA, finder jeg undersøgelsens konklusion relevant. Desuden ses den samme erfaring udmøntet hos UU, hvor kravet om forældreinddragelse er politiske skridt taget mod en aktivering af det personlige netværk, der omgiver den unge. Med tanke på den nøgleposition forældrene indtager i forhold til den unges uddannelsesvalg undrer jeg mig over, at rammerne for hvordan UU og UUvejlederne griber selve forældreinddragelsen an er nærmest ikkeeksisterende, og hvorfor megen af den forældreinddragelse der foregår må bero på best practice 9, hvor de enkelte UU-centre og vejledere hen ad vejen finder ud af, hvad der virker bedst i forhold til samarbejdet med forældrene. De spørgsmål der i denne forbindelse trænger sig på er, hvordan de netværk, der omgiver den unge er organiserede, og hvor meget de griber ind i hinanden, så en reel videndeling kan forekomme. Når vejlederens rolle primært beror på at støtte den unge i det praktiske omkring uddannelsesvalget, er det interessant at stille spørgsmålet: hvilken rolle spiller da forældrene og klasselæreren? Og hvilke oplevelser og perspektiver har vejlederen på den funktion og rolle, forældrene har eller kan få i forbindelse med den unges uddannelsesvalg? 9 Best practice er en ide som tager udgangspunkt i at der findes bestemte former for praksis, dvs. teknikker, metoder, processer, aktiviteter mv. som er mere effektive end andre i forhold til at skabe et bestemt resultat. Set den

12 Det er spørgsmål, som jeg ikke har fundet tilbundsgående svar på i de rapporter og undersøgelser, der har dækket forældreinddragelsesemnet frem til i dag, og som jeg derfor ser relevante at udfolde i mit speciale. Specialets undersøgelse kredser således om, hvordan vejlederne oplever og ønsker - eller ikke ønsker forældresamarbejdet, samt hvordan eller hvorvidt inddragelsen af forældrene kan ses som havende en positiv indvirkning på det arbejde, som vejlederen skal udføre. Det er min formodning, at der er stor forskel på, hvordan vejlederne ser de forskellige forældregrupper træde aktivt ind i vejledningen af den unge. Nærmere betegnet, at der er forældre, som kan få positiv indflydelse på vejledningen, fordi de passer ind i den rolle, som vejlederen har tiltænkt dem, og at de dermed også får lejlighed til at træde ind i et større og professionelt vejledningsnetværk. Og omvendt at der er forældre, som ikke umiddelbart passer ind i rollen, og derfor ikke har en umiddelbar position i vejledningsfeltet. Det er vigtigt at pointere på nuværende tidspunkt i specialet, at et blik på forældreinddragelse nødvendigvis også må inkludere et blik på den unge selv samt klasselæreren. Dette da den unge er selve omdrejningspunktet for vejledningen og at samarbejdet med klasselæreren må ses som vigtigt i og med, at denne udfylder en betydningsfuld position over for både den unge og forældrene. Jeg har i mit speciale haft adgang til to forskellige UU Centre på Sjælland og det er min empiriproduktion fra disse to steder, der udgør genstandsfelt for undersøgelsen. Dette vil jeg komme nærmere ind på i specialets metodeafsnit i kapitel 4 (s ). Før jeg indrammer specialets problemformulering, vil jeg for en kort bemærkning vende mig mod specialets kommunikative aspekt på ovenfor beskrevne problemstilling. 12

13 Specialets kommunikative ståsted Jeg trækker i mit speciale på dialogisk kommunikationsteori, og læner mig op ad en kommunikationsforståelse, der står i kontrast til det traditionelle kommunikationssyn, ofte betegnet som transmissionsmodellen, hvor kommunikationen forstås som transmission af allerede eksisterende information og viden fra én kilde til en anden, direkte overført og uden bevidsthed om aktive modtagere, som kan forhandle viden. Essensen af den kommunikationsteori, jeg anvender i specialet, udgøres af en socialkonstruktivistisk præmis om, at betydningsdannelse, viden, identitet med videre er relationelle fænomener, der konstrueres i kommunikationen mellem mennesker (Pearce 2007: 39; Simpson 2008: 141; Black 2008: 97, Baxter 2006: 105). Umiddelbart i forlængelse heraf følger forståelsen af, at forudsætningen for virksom kommunikation som knyttet til udveksling mellem afsender og modtager er, at afsender må gå i dialog med modtager for at finde ud af, hvordan de indbyrdes kan kommunikere meningsfuldt. I det følgende introducerer jeg til kommunikationsforsker, Thomas Hestbæk Andersens, forståelse af dialogisk kommunikation og dialog i organisations øjemed. Jeg anser UU som en organisation, der kommunikerer med forskellige aktører, herunder den unge, der modtager vejledning, klasselæreren, der er en af UU-vejlederens vigtigste samarbejdspartnere og forældrene, som jeg tidligere har omtalt som significant other, men som jeg også forstår som en samarbejdspartner. I forhold til at skabe commitment mellem de forskellige aktører med det forsæt at skabe det bedste grundlag for den unges uddannelsesvalg ser jeg den direkte og daglige dialog i organisationens dialogiske rum som afgørende. Ifølge Hestbæk handler dialog om at skabe klar kommunikation og ledelse, som skaber mening omkring, hvad aktørerne er sammen om, og om de kan følge den kommunikationsmæssige linje, der er lagt. De budskaber, der kommunikeres ud bør yde mulighed for, at den enkelte forstår de motiver, hensigter og meninger, der ligger til grund for kommunikationen. Hvis den enkelte oplever medindflydelse, betydning og personlig værdi, skaber det en positiv forpligtelse og gør det relevant for personen overhovedet at involvere sig (Hestbæk 2009: 10f). Således er det vigtigt, at alle forstår retningen og kan se deres egen rolle i den strategi som, i dette tilfælde, UU-vejlederen 13

14 er ophavsmanden til. Hestbæk anfører, at kommunikation som et dialogisk fænomen skal ses som et ideal, hvor dialog skal forstås som en gensidig og længevarende udveksling mellem afsender og modtager. Opfattelsen af, at vi kun kan tale om kommunikation, når en afsender meddeler sig, og en modtager knytter an til det meddelte, sikrer nemlig ikke i sig selv en velfungerende og udbytterig kommunikation (Ibid.: 10) Ifølge Hestbæk er konsekvensen af at anlægge et dialogisk syn, at man skal planlægge sin kommunikation på en måde, som modtager finder interessant. Den dialogiske kommunikationsform bør involvere begge parter og ikke blot fungere som meddelelse og modtagelse af meddelelser (Ibid.:10). Problemformulering Jeg besvarer min problemformulering med udgangspunkt i empirisk materiale. Materialet består af kvalitative interviews, som jeg analyserer i to forskellige afsnit vha. tre forskellige teoretiske perspektiver: Et systemteoretisk, et netværksteoretisk og et ressourceorienteret. Analysedelene tager udgangspunkt i tre hypoteser, som jeg beskriver nærmere i specialets metodeafsnit. Problemformuleringens hovedspørgsmål besvarer jeg i specialets analysedel, og underspørgsmålet behandler jeg i specialets diskussion, hvor jeg anvender dialogisk kommunikationsteori. Hovedspørgsmål Hvordan oplever og forstår Ungdommens Uddannelsesvejledere den kommunikation og organisering, der udspiller sig i netværket omkring den unge. Og hvilke konsekvenser har dette syn på forældrenes handlemuligheder? Underspørgsmål Hvordan kan UU fremme dialogiske momenter i mødet med forældrene? 14

15 Specialets opbygning Kapitel 2: Begrebsafklaring Jeg forklarer, hvordan jeg opfatter netværk, og hvad jeg ser som forskellen på forældreinddragelse og forældresamarbejde. Kapitel 3: Introduktion til UU Jeg beskriver den kontekst specialet omhandler. Herunder den nuværende lovgivning vedr. forældresamarbejde. Kapitel 4: Metodologi Jeg redegør for specialets videnskabsteoretiske forankring Kapitel 5: Metode Jeg udfolder mine metodiske overvejelser og beskriver min tilgang til behandlingen af de empiriske data samt, hvordan jeg konkret går til værks i analysen Kapitel 6: Teoriramme Jeg præsenterer de teoretiske perspektiver, jeg anvender i analysen Kapitel 7: Analyse Jeg analyserer det empiriske datamateriale og besvarer specialets problemformulering. Kapitel 8: Diskussion Jeg forholder og diskuterer analysens resultater over for min kommunikationsforståelse Kapitel 9: Kritisk refleksion Jeg reflekterer kritisk over vigtige aspekter af min teoretiske ramme samt diskuterer validiteten og generaliserbarheden af undersøgelsen. Kapitel 10: Konklusion Jeg samler op på tidligere kapitler med en afsluttende konklusion på problemformuleringen Kapitel 11: Anbefalinger Jeg stiller forslag til hvordan UU kan anvende min undersøgelses resultater 15

16 2. Begrebsafklaring Netværksforståelse Jeg forstår netværk som et billede på sociale relationer, hvor flere subjekter interagerer omkring en fælles interesse. I mit speciale skelner jeg mellem det professionelle og det personlige netværk, hvilket jeg uddyber i kapitel 7, side Ifølge Jytte Juul Jensen 10 er netværksforståelsen ikke en teori i sig selv, men et strukturbegreb der beskæftiger sig med relationer, og som er placeret i en sociologisk forståelsesramme. I og med at netværksforståelsen ikke er en teori, må man ty til anden teori, der ligger uden for netværksmodellen, når indholdsmæssige betydninger skal analyseres, hvor valget af ens teori afhænger af ens analysevinkel (Juul Jensen 2009: 21). I mit speciale placerer jeg netværksforståelsen indenfor det sociologiske felt og knyttet an til dialogisk kommunikationsteori. Forældreinddragelse/forældresamarbejde Jeg skelner i mit speciale mellem begrebet forældreinddragelse og forældresamarbejde. Forældreinddragelse er den term som juridisk anvendes, og som lægger op til, at vejlederne skal inddrage forældrene i det arbejde, de laver. Forældresamarbejde er ikke en formel term, men min forståelse af, hvad et relationelt og dialogisk forhold (bør) bygge på. Når jeg anvender termen forældresamarbejde, er det fordi, jeg mener, at forældreinddragelse ikke dækker over, hvad der rent faktisk er eller kan være på færde mellem vejleder og forældre. 10 Jytte Juul Jensen er cand. mag. i samfundsfag og idéhistorie, lektor på VIA University College, Pædagoguddannelsen JYSK. Hun er forfatter til bogen Pædagogen som social netværksarbejder, hvor hun bl.a. introducerer til den netværksforståelse, som jeg trækker på i mit speciale. 16

17 3. Introduktion til UU Jeg giver i følgende kapitel 11 en introduktion til Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder en opridsning af UU s virke og introduktion til det nuværende lovgrundlag vedrørende forældreinddragelse. Dette for at give læseren en baggrund for at forstå, hvad uddannelsesvejledning omhandler og desuden et blik for, hvor forældrene kan indtage en rolle. Til sidst i kapitlet beskriver jeg nogle af de tanker, anbefalinger og kritikpunkter, som praktikere og teoretikere i felten har anvist i relation til forældresamarbejde for at gøre det klart, hvor der kunne være evt. konflikter i kommunikationen og samarbejdet mellem vejleder og forældre. Professionel uddannelsesvejledning Den 1. august 2004 trådte vejledningsreformen 12 i kraft og Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU) blev grundlagt. Reformen grundfæstede vejledningen som en profession varetaget af professionelle vejledere, og foranledigede således et skift fra skolebaseret vejledning, hvor deltidsansatte lærere i grundskolen udførte vejledningen til ekspertbaseret vejledning. UU har ansvaret for og forestår vejledningen om uddannelse og erhverv til eleverne i folkeskolens klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. UU-vejlederne opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. UU s funktion beror på, at forberede den enkelte elev på valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Eleven forberedes til at træffe valg ved at deltage i en række vejledningsaktiviteter. Tilrettelæggelse, indhold og prioritering af vejledningsindsatsen sker med vægt på elever, der uden en særlig vejledningsindsats skønnes at ville få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. 11 Kapitlet er bygget op omkring information fra Ministeriet for Børn og Undervisning og på som er Ungdommens Uddannelsesvejlednings nationale informationsportal som tilhører Ministeriet for Børn og Unge. Derudover har jeg trukket på UU Sjælland Syds hjemmeside samt UU Vestegnen, som er de to UU centre jeg har besøgt i forbindelse med min empiriproduktion. 12 Se note 1 i litteraturliste for henvisning til lovmateriale 17

18 Vejledning i grundskolen Fra børnene starter i skole til 9. klasse er det skolens opgave at sørge for, at barnet får grundlæggende kendskab til uddannelser, erhverv- og arbejdsmarkedet. Denne opgave varetages i det obligatoriske emne uddannelseserhvervs-og arbejdsmarkedsorientering UEA. Gennem UEA skal barnet opnå viden om bl.a. uddannelsessystemet, erhvervslivet og arbejdsmarkedets indretning og vilkår. Samtidig handler UEA-undervisningen om at få barnet til at overveje, hvordan den viden, barnet opnår, kan samstemme med de interesser, styrkesider og evner, som barnet har. Fra 7. klassetrin kommer uddannelsesvejlederen på banen, og har i den unges sidste år i folkeskolen det overordnede ansvar for oplysning og vejledning om uddannelse. I bilag 2 har jeg listet de forskellige vejledningsaktiviteter den unge gennemgår. Nuværende lovgrundlag vedrørende forældreinddragelse Som det fremgår af tidligere omtalte bekendtgørelse 13 kap. 2 4 stk. 4, skal forældrene inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning, når den unge er under 18 år. UU er forpligtet på at give de forældre, hvis unge ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation, tilbud om dialog om den unges uddannelsesmuligheder og behov, samt mulighed for at deltage i planlægningen af den unges uddannelse (kap.4 13 og 14 stk. 5). I kap fremgår det, at UU skal sørge for, at alle med forældremyndighed til unge i alderen år orienteres om den uddannelses- og erhvervsvejledning kommunen tilbyder, og om hvilke uddannelsesmuligheder de unge har efter opfyldt undervisningspligt. Af bekendtgørelsen 14 fremgår det også, at inddragelse af forældrene handler om at informere og samtale om den unges muligheder, behov og planlægning i forhold til at træffe et uddannelsesvalg. Forældreinddragelse handler kort sagt om data, information og valg, når man kigger på den nuværende lovgivning. Denne lovgivning og anvisning på, 13 Den reviderede bekendtgørelse nr. 586 af 12. juni 2006 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Der er tale om en revision af den gældende bekendtgørelse (nr af 14. december 2004) i konsekvens af Lov om ændring af lov om vejledning af uddannelse og erhverv (lov nr. 314 af 19. april 2006). Bekendtgørelsen trådte i kraft samtidig med loven d. 1. august Se note 12 18

19 hvordan lovgrundlaget skal udmøntes i praksis, er understøttet af undersøgelser med anbefalinger, som ministeriet har iværksat. Det redegør jeg for i det følgende afsnit. Forældreinddragelse i praksis I evalueringen Vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra Danmarks evalueringsinstitut (EVA) har man set nærmere på, hvordan forældreinddragelse fungerer. Selvevalueringsrapporter og interviews med UU-centre viser, at der ikke er en systematisk inddragelse af de forældre, der ikke selv henvender sig til en UU-vejleder. Evalueringen påpeger, at UU-vejlederne bør være mere aktive og udfarende over for de forældre, der ikke selv er opsøgende. I forhold til at inddrage forældre i vejledningen er der behov for en differentieret indsats på lige fod med behovet for at differentiere vejledningen til de unge. Evalueringsgruppens vurdering er, at der ikke findes tilstrækkelig viden om effektive metoder i forhold til at inddrage forskellige forældregrupper i vejledningen, og at UU-centrenes indsatser derfor med fordel kan understøttes af undersøgelser på dette område (EVA 2007: 51). Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (VUE) har knyttet an til anbefalingerne fra EVA og udformet et inspirationshæfte 15 til vejlederne, som bygger på et praksisforskningsprojekt, der har haft til hensigt at udvikle begrebet om forældreinddragelse og metoder hertil. Inspirationshæftet er udviklet på baggrund af et samarbejde med forældre, vejledere og videncentermedarbejdere. I undersøgelsesarbejdet har VUE fundet frem til, at manøvren med at inddrage forældrene og klæde dem på til at kunne assistere vejledningen, ikke altid er helt uproblematisk (VUE 2008: 5). Vejlederne har svært ved at få de forældre, der har behov for vejledning til at dukke op til informationsarrangementer og derudover føler nogle vejledere, at forældreinddragelsesarbejdet er en ekstra byrde i en i forvejen fortravlet og ressourcesvækket hverdag. Ydermere giver nogle vejledere udtryk for, at indblandingen fra forældrenes side ofte er mere til skade end gavn i den unges valgproces. 15 Inspirationshæftet er på nuværende tidspunkt det eneste af sin slags. 19

20 Forskellige positioner En af erfaringerne fra projektet viser, at det der udspiller sig i mødet mellem de forskellige parter, er afgørende for, hvilke muligheder og positioner dette møde indebærer for de forskellige parter. Det er illustreret i modellen nedenfor, hvor man kan se, at der i samarbejdet indgår forskellige perspektiver. Kilde: Vejledning om uddannelse og erhverv, EVA 2007 Som den professionelle er det vejlederen, der har ansvaret for, hvilke positioner, der gøres tilgængelige for de andre parter. VUE anbefaler, at vejlederne tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, som handler om den måde, man relaterer sig til den anden på. Hvor man respekterer den andens oplevelsesverden og er i stand til at forlade sin egen position til fordel for den andens, for at forstå hvordan den andens verden ser ud (Ibid.: 20). Dette er helt i tråd med den dialogiske kommunikationstilgang, som har rødder i en diskurs om deltagelse og myndiggørelse (empowerment). Forældre-ung relationen Reelt forældresamarbejde fordrer en forståelse af, at det er hensigtsmæssigt for UU-vejlederen at arbejde med relationen mellem forældrene og den unge. Det indebærer bl.a., at vejleder bevæger sig ind på nogle områder, som normalt ikke betrædes. Det handler ikke om, at vejleder blander sig utidigt i forældrenes opdragelse, men derimod drejer det sig om, at skabe 20