Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?"

Transkript

1 Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn De tværprofessionelle udfordringer på mange felter Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne Om bogens opbygning Den tværprofessionelle faglighed Socialt udsatte børn og unge Progression og bredde i den tværprofessionelle praksis Progressionsperspektivet Breddeperspektivet...26 Den tværprofessionelle praktikers relationer til andre praktikere Professionel-professionel-perspektivet Professionel-målgruppe-perspektivet Tværsektionelt samarbejde...34 Tværprofessionelt eller tværfagligt samarbejde? På vej mod en ny kontrakt mellem aktører omkring målgruppen...39 Vilje til samarbejde om hele målgruppen Udviklingskompasset...42 Hvorfor en firedeling et udviklingskompas? Afrunding Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt En tværprofessionel indsats baseret på sociologisk indsigt Det professionaliserede børne- og ungdomsliv...53 Barndom og ungdom som en overgangsfase Barndom og ungdom som konstruktioner De sociale arenaers betydning Et bauman sk blik på børne-/ungdomslivet Socialisering og social integration...68 Blikket for den brede socialiserings betydning... 69

2 Social integration Den sort-hvide ungdom En tværprofessionel indsats baseret på kulturanalyse Barndom og ungdom som kulturelle processer...80 Det komplekse kontra det beskrivende kulturbegreb Et konkret eksempel på behovet for kulturanalyse...84 Det sociale og det individuelle hænger sammen...86 Børn og trivsel hvordan har de det? Den svære negative sociale arv...88 Den svære definition på socialt udsat...90 Afrunding Det pædagogiske udviklingsfelt...95 Analyser i det pædagogiske udviklingsfelt for at skabe overblik...96 Det specifikke ansvar i dialog med andre Det specifikke ansvar på samfundets vegne...98 De mange meningers felt den professionelle som dialogpartner...99 Visioner og vilje en del af pædagogikken? Kravet om tværprofessionelt samarbejde en del af en naturlig udvikling Revurdering af indholdet af den pædagogiske praksis Behovet for en ny måde at tænke professionalitet på Modsvaret til mistilliden Den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv Hvilken betydning har faglighed i tværprofessionelt samarbejde? Lærer- og pædagoguddannelsen forskelle og ligheder Faglighed som professionsstrategi Professionernes kamp i et feltperspektiv Kampen om autonomi kontra tværprofessionalitet DLF s og BUPL s rolle Det kommunale perspektiv Fra professionsuddannelse til erhvervsuddannelse? Kan uddannelse til tværprofessionelt samarbejde nytte? et eksempel Afrunding

3 4 Det organisatoriske udviklingsfelt Et organisatorisk blik på tværprofessionelt samarbejde Pædagogiske organisationer som løsning på problemer Pædagogiske organisationer forandring under pres Organisationernes formelle rum Den kontrolfikserede managementtænkning At vende blikket i organisationer Organisationen som et netværk af relationer Anerkendende organisationer Forandringer nedefra Læring i pædagogiske organisationer Et komplekst adaptivt system Det nødvendige fokus på kommunikationen Tværfaglige team Den selvledende medarbejder The challenge is to get out of boxes and create bridges Tværfaglige pædagogiske ledelsesteam i skoledistriktet et lokalt eksempel Fælles børn fælles ansvar De tværfaglige pædagogiske ledelsesteam Forankring af ledelsesteamene Konkret arbejde i et tværfagligt pædagogisk ledelsesteam Afrunding Det didaktiske udviklingsfelt Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt En ny relationstænkning Kommunikationen i centrum for et (endnu) bredere didaktikbegreb Kommunikationens didaktiske potentiale Samarbejde er som juleaften Fem grundforståelser af samarbejde Samarbejde som en kollektiv enhed Samarbejde som et hold Samarbejde som et løst netværk...192

4 Samarbejde som et fleksibelt team Samarbejde som en overlevering Metaforer styrker fokus Børnelinealen Børnelinealen et tværprofessionelt redskab Det konkrete materiale Børn og unge i optimal udvikling Børnelinealen som effektevalueringsmetode Truede børn og unge Afrunding En offensiv professionel Mod Vilje Litteratur REGISTER

5 Indledning Tværprofessionelt samarbejde er ofte en forstyrrelse af den pædagogiske praksis. Det skyldes, at det tværprofessionelle perspektiv på den pædagogiske praksis for mange er noget nyt. Tværprofessionelt samarbejde er en ny måde at tænke sin professionelle praksis på et nyt fokus på den professionelle faglighed. Denne bogs hovedbudskab er, at den professionelle for begive sig ud i at deltage i tværprofessionelt samarbejde skal være klædt godt på. At være klædt godt på vil sige, at man er bekendt med de overordnede perspektiver på og centrale udfordringer i det tværprofessionelle regi. Ellers risikerer man, at det tværprofessionelle samarbejde frem for at være en kilde til inspiration og merviden bliver en frustration for alle. Tværprofessionelt samarbejde er kommet til som et krav i socialpolitikken, og det er ligeledes blevet indført som et krav i uddannelsespolitikken. Grundlæggende er det vigtigt at huske på, at tværprofessionelt samarbejde er en nødvendighed, når det gælder varetagelsen af en social forbyggende indsats for udsatte børn, unge og familier. Vi begiver os altså ikke ud i et tværprofessionelt samarbejde for sjov vi gør det for at gøre en forskel for målgruppen i praksis. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde indbyrdes og koordinere deres indsats for at skabe bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling. Med det perspektiv er der god mening i at tale om at skabe en bedre sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Det forstærkes yderligere af, at lærere og pædagoger gennem de seneste år er blevet stillet over for stadigt stigende krav og forventninger om samarbejde, et faktum som de respektive uddannelser må afspejle. INDLEDNING 9

6 Sådan skrev Danmarks Lærerforening (DLF) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) i deres fælles udspil Sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen den 16. august DLF og BUPL repræsenterer hhv. landets lærere og pædagoger, og skal ordlyden i deres udspil tages for gode varer, vil pædagogerne og lærerne gerne det tværprofessionelle samarbejde med hinanden. Af gode grunde for som DLF og BUPL skriver: Det gode tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere er en forudsætning for at sikre de bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling (notatet i sin helhed kan ses på under bogens titel). Mange erfaringer fra den pædagogiske praksis viser imidlertid også, at tværprofessionelt samarbejde i praksis ikke er noget, man bare lige gør. Tværprofessionelt samarbejde kan være svært, anstrengende, ja, til tider ligefrem ubegribeligt, hvilket nedenstående citat fra et interview med folkeskolelæreren Mette vidner om: Jeg synes, samarbejdet med pædagogerne er svært. Man skal i hvert fald overskride nogle barrierer, og det sjove er, at jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er for nogle. Men de er der, ingen tvivl om det! Det er det, denne bog handler om det tværprofessionelle samarbejde i det pædagogiske praksisfelt med fokus på de professionelles opgave med at varetage en social forebyggende indsats. Ambitionen med bogen er at medvirke til at sikre, at alle børn, unge og familier får bedst mulige vilkår for at udvikle sig. Det kræver koordination, samarbejde og dialog mellem de professionelle i det pædagogiske praksisfelt. Med anbringelsesreformen er der for alvor kommet fokus på netop den socialt forebyggende indsats for børn og unge i kommunerne. Anbringelsesreformen består af en række initiativer, blandt andet en ny Lov om social service, som trådte i kraft den 1. januar Et af hovedbudskaberne med reformen var samlet set, at man fra politisk side ønskede at arbejde for en ændring blandt professionelle i deres syn på udsatte børn og unge. Reformen tager med andre ord udgangspunkt i, at forskning, evalueringer og undersøgelser viser, at kvaliteten i indsatsen over for udsatte børn er for dårlig. I Håndbog om anbringelsesreformen kan man blandt andet læse følgende: 10 DEN TVÆRPROFESSIONELLE PRAKTIKER

7 Anbringelsesreformen lægger op til en holdningsændring i synet på udsatte børn og unge hos sagsbehandlere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn og unge. Børn og unge skal i fremtiden systematisk inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk, og der skal i højere grad være fokus på ressourcer frem for problemer. Lokale løsninger og en bredspektret indsats er omdrejningspunktet i reformen (Servicestyrelsen 2007). De socialpolitiske målsætninger er en væsentlig begrundelse for en øget prioritering af det tværprofessionelle arbejde i kommunerne, men det er ikke den eneste begrundelse, hvilket jeg vil komme mere ind på undervejs i bogen. Tværprofessionalitet er mere end en teknokratisk løsning af de udfordringer, som socialpolitikken skitserer. Denne bog giver mit bud på, hvordan man kan opfatte det tværprofessionelle arbejdsfelt. Den er et forsøg på at give et fagligt input og bidrag til kvalificering af udviklingen af den tværprofessionelle praksis. Bogens videnssyn Jeg trækker i denne bog dels på teori, dels på forskellige undersøgelser, der perspektiveres ved, at de nye krav til de pædagogisk professionelle trækkes frem. Desuden inddrages interview og eksempler fra praksisfeltet, som er gennemført, indsamlet og bearbejdet i forbindelse med et toårigt udviklingsprojekt på Frederiksberg Seminarium, Professionshøjskolen Metropol. Interviewene og eksemplerne fra udviklingsprojektet tjener primært til eksemplificering og anskueliggørelse af bogens mere teoretiske argumentationer. Mange praktikere, politikere og embedsmænd har gennem interview og samtaler velvilligt stillet deres viden til rådighed. Jeg har set det som min efterfølgende opgave at sende elevatoren tilbage igen at formidle nogle af alle erfaringerne fra det tværprofessionelle samarbejde i praksisfeltet videre i mere systematisk form og med teoretiske perspektiveringer. Forhåbentlig kan dette arbejde inspirere, advare, anvise og motivere læseren til et konstruktivt arbejde med undervisning og praktisk varetagelse af det tværprofessionelle samarbejde. Bogen bygger med andre ord ikke blot på ny forskning, men også på systematiseret praksisviden. Man kunne også kalde den viden, der præsenteres i bogen, for udviklingsviden. Dens INDLEDNING 11

8 kendetegn er, at den kan vejlede praktikere i at intervenere i praksis, og forhåbentlig kan denne bog vejlede dig som kommende eller nuværende praktiker i udviklingen af gode tværprofessionelle samarbejdsrelationer til gavn for målgruppen. Hensigten er, at den afspejler viden, der virker, og samtidig også indeholder viden, der udfordrer. Udfordrer ved at sætte spørgsmålstegn ved tidligere praksisser og forståelser i det pædagogiske praksisfelt med henblik på at skabe grundlag for udvikling af nye praksisser og ny viden. Det overordnede mål er at bidrage med redskaber og indsigter, der gør, at fremtidens professionelle bliver bedre til at pejle efter nye muligheder og udviklingsrum i den tværprofessionelle praksis med målgruppens bedste for øje. Erfaringerne fra praksis viser, at tværprofessionelt samarbejde kan lade sig gøre, og det kan betyde en mere kvalificeret samlet indsats for målgruppen. Men det kræver, at man som praktiker løfter blikket, orienterer sig i landskabet og beslutter at begive sig ud i det tværprofessionelle samarbejde med den målsætning, at det skal lykkes, og at det skal gøres godt! De tværprofessionelle udfordringer på mange felter At denne bog i det hele taget er blevet til, skyldes, at der her ved indgangen til 2000-tallet sker rigtig meget på mange niveauer inden for det tværprofessionelle felt: På det uddannelsespolitiske felt foregår der i grunduddannelserne grundlæggende diskussioner om, hvor meget og hvordan man skal prioritere undervisningen og uddannelsen i at samarbejde med andre relevante professioner, sådan som også det indledningsvise citat fra DLF og BUPL vidner om. På ledelsesfeltet kæmper såvel kommuner som arbejdsgivere med deres ansvar for at sikre organiseringen og de overordnede rammer for det tværprofessionelle samarbejde på det pædagogiske område. Pædagogisk ledelse af det tværprofessionelle teamarbejde er blevet et stort og væsentligt indsatsområde. I praksisfeltet kæmper professionelle faggrupper med at få det konkrete samarbejde mellem professionelle til at fungere på en konstruktiv måde til gavn for målgruppen. 12 DEN TVÆRPROFESSIONELLE PRAKTIKER

9 På brugerniveau kæmper børn og unge dagligt med at navigere i et barndoms- og ungdomsliv præget af hyppige skift mellem forskellige pædagogiske organisationer og forskellige møder med mange grupper af professionelle fagfolk, der alle hver især vil dem det bedste. Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne Siden det fælles udspil fra DLF og BUPL i 2004 er der især sket meget på det uddannelsespolitiske felt. Der er blevet lyttet til de pædagogiske professioners interesseorganisationer, og i de nyeste bekendtgørelser vedrørende uddannelsen til hhv. pædagog og lærer har man fået indføjet krav om, at uddannelserne skal indeholde et tværprofessionelt element, som skal arrangeres i samarbejde med mindst en af de samarbejdspartnere, der er relevante for den pågældende faggruppe. Opgaven med at løfte den uddannelsesmæssige dimension af undervisningen i det tværprofessionelle element ligger nu hos professionernes grunduddannelser. På den måde er fremtidens pædagoger og lærere blevet sidestillet med sygeplejerskerne, jordemødrene, ergoterapeuterne, afspændingspædagogerne og socialrådgiverne, hvis uddannelser indeholder kravet om et tværprofessionelt element i uddannelsen, svarende til mindst 8 ECTS-point (1½ ECTS-point svarer til cirka en uges fuldtidsstudie). Hensigten med de nye lovgivninger for professionsuddannelserne er, at de kommende professionelle, der har samme målgruppe for deres praksis, skal lære at samarbejde og drage konstruktiv nytte af hinanden til målgruppens bedste. INDLEDNING 13

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt?

Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt? Plenumoplæg Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt? Institut for Ledelse og Forvaltning Mit fokus de næste 35 minutter 1. Vidensgrundlag 2.

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!! Når du får praktikplads i Nærum SFK, bliver du også en del af arbejdet i Nærum ungecenter, hvilket betyder faste aftenvagter. Du får altså mugligheden for at lære om to forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

VELKOMMEN TIL SESSION 1

VELKOMMEN TIL SESSION 1 SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje? SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere