Pressenævnets kendelse i sag nr

Transkript

1 KEN nr 9152 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 23. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag nr Resumé Klager en person klagede over et billede indsat til artiklen Privat for åben skærm i Fyns Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af billedet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en åben Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Ifølge Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. november 2011 kan materiale på profiler med begrænset adgang i nogle tilfælde sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, hvis profilen har et meget stort antal venner tilknyttet, uden profilindehaveren har et personligt kendskab hertil. Efter det oplyste havde [Klager] indstillet sin Facebook-profil, så han skulle acceptere udefrakommende som ven for, at disse fik adgang (en lukket profil med begrænset adgang). Under hensyn til, at klager var byrådsmedlem og havde Facebook-venner tilknyttet sin profil, herunder flere journalister, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre billedet fra [Klager]s profil uden at indhente hans samtykke. Hertil kommer, at billedet er bragt i en relevant journalistisk sammenhæng med omtalen af Facebook. Nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har klaget til Pressenævnet over et billede indsat til en artikel i Fyns Amts Avis den 27. januar 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling 1

2 Fyns Amts Avis bragte den 27. januar 2012 artiklen Privat for åben skærm, hvoraf følgende fremgik: Se godtpå billedet her. Det er nemlig et billede, du ikke må se. Det forestiller byrådsmedlem [Klager] (V) fra Svendborg - og han har, som man kan se, selv taget det. Han har også selv lagt billedet op på sin Facebook-profil, hvor enhver kan finde det. Ikke desto mindre mener både [Klager] og Pressenævnet, at et sådan billede er privat, og at offentliggørelse af det er en krænkelse af privatlivets fred. Fyns Amts Avis offentliggjorde [Klager]s Facebook-billede for en uge siden. Vi synes, det er et sjovt billede, hvor en kendt person fra lokalområdet, om man så må sige, viser andre sider af sig selv. Og tankevækkende er det jo, at en lokal politiker vælger at lægge et billede af sig selv i bar overkrop ud på internettet i et forum, som er let tilgængeligt for internetbrugere over hele verden. For der er ikke noget på Facebook, som er privat. Selv fotos, som ligger på Facebook-brugeres såkaldte lukkede profiler, kan efter et par simple klik med musen ses af enhver. Privatlivetophæver Facebook selv med de betingelser, der skal opfyldes ved oprettelsen af en Facebookprofil. Når man opretter en Facebook-profil, godkender man med et klik en lang række vilkår, Facebook opstiller i en fire sider lang, tætskrevet kontrakt med brugeren. Paragraf 2 i denne kontrakt har overskriften Sharing your content and information - deling af dit indhold og dine informationer - og den fastslår blandt andet, at man med sin godkendelse af vilkårene giver Facebook en verdensomspændende licens til at benytte ethvert IP-indhold, som du placerer på eller i forbindelse med Facebook. På almindeligt dansk betyder det, at Facebook kan videresælge dine såkaldte private billeder og andre oplysninger til kommercielle formål. Billedet af [Klager] kan for eksempel videreudnyttes som illustration i en reklametryksag for solarier - eller af en strømpegrossist. Billedet kan også havne i en avis et hvilket som helst sted i verden. Det er selvfølgelig absurd at påstå, at et billede, som hvem som helst i hele verden kan købe af Facebook og offentliggøre, er privat. Det er det ikke. [Klager]s billede kunne for den sags skyld sågar ende som coverfoto på en fransk pornofilm, uden at han ville kunne gøre noget som helst for at forhindre det. [Klager] bør også af andre grunde nøje overveje, hvad han skriver og i øvrigt lægger op på Facebook. I skrivende stund har han 1018 venner, og eftersom disse venners venner i nogle tilfælde også kan se hans opdateringer, er den lukkede profil reelt pivåben. Men når flereaf [Klager]s 1018 Facebook-venner er journalister, er naiviteten nærmest himmelråbende, hvis man som politiker tror, man befinder sig i et lukket rum, hvor ingen ud over de nærmeste kan høre eller se, hvad man laver. Ét er, at journalister, som ikke er venner, benytter oplysninger fra lukkede Facebookprofiler. Men det er altså noget andet, når en politiker godkender journalister som venner. Så er den pågældendes profil de facto åben. Den naive forestilling om, at der er noget som helst på Facebook, som er privat, deles desværre også af Pressenævnet. Nævnet har i flere tilfælde udtalt kritik af medier, som har bragt oplysninger fra lukkede Facebook-profiler, fordi disse, som Pressenævnet påpeger, er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Men oplysningerne er netop ikke forbeholdt venner. De er forbeholdt venner - og Facebook, som kan videreudnytte oplysningerne. 2

3 Derfor bragte Fyns Amts Avis [Klager]s billede forleden, og derfor bringer vi det igen i dag - som en påmindelse om, at Facebook muligvis har mange kvaliteter, men at beskyttelse af privatlivet ikke er en af dem. Til artiklen var indsat et billede af klager i cowboybukser med bar overkrop. Klager havde fotograferet sig selv ved at holde en mobiltelefon op foran et spejl. Af billedteksten fremgik følgende: Lokalpolitikeren [Klager] har lagt dette billede af sig selv ud på sin Facebookprofil. Profilen er en såkaldt lukket profil - med samme mangel på privatlivets fred, som alt andet på Facebook. Yderligere oplysninger I Fyns Amts Avis artikel henvises til afsnittet Erklæring om indhold og ansvar (Statement of Rights and Responsibilities) senest revideret 26. april 2011 på Facebook.com. Af hjemmesiden fremgår under fanebladet Vilkår bl.a. følgende: [Punkt 2] Sharing Your Content and Information1. You own all of the content and information you post on Facebook, and you can control how it is shared through your privacy and application settings. In addition: For content that is covered by intellectual property rights, like photos and videos (IP content), you specifically give us the following permission, subject to your privacy and application settings: you grant us a non-exclusive, transferable, sub-licensable, royalty-free, worldwide license to use any IP content that you post on or in connection with Facebook (IP License). This IP License ends when you delete your IP content or your account unless your content has been shared with others, and they have not deleted it. 2. When you delete IP content, it is deleted in a manner similar to emptying the recycle bin on a computer. However, you understand that removed content may persist in backup copies for a reasonable period of time (but will not be available to others). 3. When you use an application, your content and information is shared with the application. We require applications to respect your privacy, and your agreement with that application will control how the application can use, store, and transfer that content and information. (To learn more about Platform, read our Privacy Policy and Platform Page.) 4. When you publish content or information using the Public setting, it means that you are allowing everyone, including people off of Facebook, to access and use that information, and to associate it with you (i.e., your name and profile picture). 5. We always appreciate your feedback or other suggestions about Facebook, but you understand that we may use them without any obligation to compensate you for them (just as you have no obligation to offer them). Folketingets Ombudsmand offentliggjorde den 9. november 2011 en udtalelse om Myndigheder må bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende: Om Facebook [side 3] Ifølge oplysninger fra Facebooks hjemmeside (da-dk.facebook.com) har brugerne af Facebook i gennemsnit 130 venner på det sociale medie. [side 6] Forskellige typer af Facebook-profiler Hvis en person har en profil på Facebook som er så åben at det ikke kun er de brugere som er hans eller hendes venner på Facebook, der har adgang til oplysningerne, men alle brugere på Facebook fordi profilen er sat op til at være public er de oplysninger der ligger om personen på hans eller hendes Facebook, efter min opfattelse offentligt tilgængelige. Det gælder både de oplysninger personen selv har 3

4 lagt ud på sin åbne Facebook, og de oplysninger andre har lagt om ham eller hende på den åbne Facebook. Hvis en person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil, har et meget stort antal venner på Facebook, herunder særligt venner og venners venner som han eller hun ikke har noget personligt kendskab til, kan resultatet efter omstændighederne blive det samme. Denne måde at bruge Facebook på kan man se når f.eks. politikere ønsker så megen omtale som muligt af de budskaber de lægger på Facebook, og i den forbindelse ønsker så mange venner på Facebook som overhovedet muligt. Det er imidlertid en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om personer med rigtig mange venner og venners venner på Facebook i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv hver gang de selv lægger billeder eller tekst på Facebook, eller om der ikke er tale om offentliggørelse. Det samme gælder oplysninger lagt på personens Facebook af en af hans eller hendes (mange) venner. Generelt er det dog sådan at jo mere tilgængelig for andre profilen og adfærden på Facebook er, jo mere taler det i retning af en egentlig offentliggørelse. Hvis en person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil på Facebook, har en eller flere venner med åbne profiler, kan det under visse omstændigheder føre til at oplysninger om personen med begrænset tilgængelighed til sin profil bliver tilgængelige for alle brugere af Facebook eller eventuelt for en endnu videre kreds. Herved bliver oplysningerne offentligt tilgængelige. En person som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil, vil således ikke altid kunne regne med at de oplysninger der ligger på hans eller hendes Facebook, kan holdes inden for kredsen af venner. Der kan nemlig blive tale om at oplysningerne om personen overgår fra at være private til at blive offentligt tilgængelige fordi de bliver udbredt til en videre, ubestemt kreds af personer. Det gælder for det første oplysninger om en person som han eller hun selv har lagt ud på sin Facebook. For det andet gælder det oplysninger om en person som en anden har lagt på personens Facebook. Fyns Amts Avis bragte den 30. marts 2012 under overskriften Politik er ikke privat på Facebook en omtale af Pressenævnets pressemeddelelse Pressenævnets årsberetning 2011: Nyt om Facebook af 29. marts 2012, der beskrev Folketingets ombudsmands udtalelse. Til artiklen var indsat et fotografi af [Klager] med teksten: Pressenævnet har endnu ikke taget stilling til byrådsmedlem [Klager]s (V) klage over offentliggørelsen af et billede af ham i bar overkrop og strømpesokker hentet på Facebook. Derfor må vi nøjes med at bringe et billede fra vores egne arkiver. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at avisen ikke har købt billedet af hverken Facebook eller ham. Klagers Facebookside er en lukket profil, hvor fire fra Fyns Amts Avis var Facebook-venner. [Klager] finder det krænkende, at avisen har taget privatfotoet og bragt det i avisen, to gange. Med den store artikel 27. januar 2012 er avisen gået over stregen. [Klager] har videre anført, at han aldrig har brugt sin Facebook-profil politisk, og profilen kan derfor heller ikke sidestilles med en politikers, jævnfør Folketingets Ombudsmands udtalelse. Dem, som er accepteret som Facebook-ven og som samtidig er politiske bekendte, er en forsvindende lille andel. Hvis han havde interesse i at udbrede kendskabet til sig selv og sit politiske virke, ville profilens indstillinger ikke være sat op til at være lukket. Klager ønsker ikke at dele sit liv med hvem som helst, hvorfor profilen er indstillet som en lukket profil. 4

5 Ifølge klager har kun personer, han kender, adgang til profilen. Han har ikke tilladt personer, som han ikke ved, hvem er, adgang. Der findes en håndfuld personer, som han er i tvivl om, men det er ikke personerne fra Fyns Amts Avis. Klager kender de over personer, ikke venner i traditionel forstand, men personer som han af den ene eller anden grund kender fra sociale sammenhænge. Klager har fravalgt at være Facebook-ven med Fyns Amts Avis på avisens Facebook-profil, da han ikke ønsker at risikere at være ven med en avis, og hvad der deraf kan opstå. [Klager] har anført, at det ikke er samfundets interesse at se ham i bar overkrop. Hvis avisen mente dette, kan det undre, hvorfor Fyns Amts Avis til artiklen Politik er ikke privat på Facebook af 30. marts 2012 valgte et andet billede. Der er endvidere henvist til Pressenævnets kendelse af 3. oktober 2011 i sag nr Fyns Amts Avis synspunkter Fyns Amts Avis har anført, at avisen bragte et billede fra klagers Facebook-profil. Den påklagede artikel handler om den falske tryghed, Facebook giver brugere, som tror, at tekst og foto på lukkede Facebookprofiler er private. Artiklen dokumenterer, med klagers billede som eksempel, at tekst og fotos på lukkede Facebook-profiler er offentligt tilgængeligt. [Klager] lagde selv det pågældende billede op på sin Facebook-profil, hvortil der var knyttet såkaldte venner. Blandt de personer, klager selv har godkendt som venner, og som han derved har givet adgang til sine private oplysninger på Facebook, er adskillige journalister. [Klager] er et medlem af Svendborg Byråd og en offentlig kendt person som vel vidende, at adskillige journalister har adgang dertil lægger et privat billede ud på en offentlig tilgængelig hjemmeside, kan ikke påkalde sig privatlivets fred. Som bruger af en profil på Facebook har klager erklæret sig indforstået med Facebooks vilkår. Fyns Amts Avis har henvist til, at Facebooks vilkår, Statement of Right and Responsibilities afsnit 2, blandt andet overdrager rettighederne til og brugen af tekst og billeder på Facebook-profiler til virksomheden Facebook. Idet [Klager]s billede med hans samtidige overdragelse af rettighederne til tekst og billeder til Facebook kan offentliggøres af tredjepart og uden hans samtykke, kan det ikke defineres som privat og kan derfor heller ikke henføres under bestemmelsen om privatlivets fred i de Vejledende regler for god presseskik. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af billedet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en åben Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. 5

6 Ifølge Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. november 2011 kan materiale på profiler med begrænset adgang i nogle tilfælde sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, hvis profilen har et meget stort antal venner tilknyttet, uden profilindehaveren har et personligt kendskab hertil. Efter det oplyste havde [Klager] indstillet sin Facebook-profil, så han skulle acceptere udefrakommende som ven for, at disse fik adgang (en lukket profil med begrænset adgang). Under hensyn til, at klager var byrådsmedlem og havde Facebook-venner tilknyttet sin profil, herunder flere journalister, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre billedet fra [Klager]s profil uden at indhente hans samtykke. Hertil kommer, at billedet er bragt i en relevant journalistisk sammenhæng med omtalen af Facebook. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 11. april