Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Juli 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Definitioner Generelle retningslinier Formål Kursusbeskrivelse Kursets navn og placering i uddannelsen Tildeling af kursuspladser Kursets organisation Kursets formål Mål der skal opnås i løbet af kurset Kursets indhold Kursusmateriale Forberedelse Kursets metoder Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse Kursisternes evaluering af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Kursussekretær og muligheder for kontakt Lærere på kurset Litteraturliste, links mm Generelle kurser Generelt kursus i kommunikation Formål Organisation Indhold Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Organisation Indhold Delkursus i medicinsk pædagogik Delkursus i klinisk vejledning Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Formål Organisation Indhold LAS I LAS II LAS III...10 Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive?...11 Praktisk og teoretisk uddannelse...11 Tilrettelæggelse af kurser...11 Referencer

3 1. Indledning I henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger, indgår et teoretisk uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse til speciallæge bestående af generelle kurser 1, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de generelle og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen, som ligeledes fastsætter nærmere retningslinier for gennemførelse af de teoretiske uddannelsesprogrammer, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse. Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk. De regionale videreuddannelsesråd skal i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, om de regionale videreuddannelsesråd for læger, gennemføre kurser på tværs af specialerne for de uddannelsessøgende læger på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinier. Tabel 1. Oversigt over den teoretiske uddannelses varighed, indhold og ansvarlig (myndighed). Varighed Kursus Ansvarlig 20 dage Generelle kurser (alle uddannelsessøgende) Kommunikation ( I og II) (turnus) Pædagogik (I og II) (turnus/introduktion) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS ( I + II) (introduktion/hoveduddannelsen) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS III (hoveduddannelsen) max 210 timer Specialespecifikke kurser (uddannelsessøgende i hoveduddannelsesforløb) Specialespecifikke kurser for fællesuddannelsen i intern medicin og kirurgi (Common trunk) Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst Sundhedsstyrelsen Hovedkursuslederne i det enkelte speciale (De videnskabelige selskaber) op til 12 uger Forskningstræning Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst 1 Betegnelsen generelle kurser erstatter den i bkg. nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse til speciallæge anvendte betegnelse tværfaglige kurser 3

4 2. Definitioner Et kursus er en struktureret uddannelsesaktivitet under supervision, som supplement til læring i det daglige arbejde. Et generelt kursus er et kursus, der primært har formål at sikre, at alle uddannelsessøgende læger opnår fælles kompetencer Kursusleder er en person med ansvar for planlægning, gennemførsel og evaluering af et kursus. 3. Generelle retningslinier 3.1. Formål Formålet med de generelle kurser er at sikre, at de uddannelsessøgende læger får mulighed for at opnå de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne definerede kompetencer inden for kommunikation i medicinske sammenhænge, medicinsk pædagogik samt ledelse, administration og samarbejde i sundhedssystemet Kursusbeskrivelse En omhyggelig kursusbeskrivelse er et vigtigt dokument til information for kommende kursister, men også for dem der planlægger og gennemfører uddannelsesprogrammer. En kursusbeskrivelse skal derfor udformes, således at ikke kun selve kursets mål, indhold og niveau bliver beskrevet, men også således at kursets generelle kvaliteter kan bedømmes af de uddannelsessøgende og andre personer. Den skal derfor indeholde nedenfor anførte punkter Kursets navn og placering i uddannelsen Kursets navn skal videst muligt afspejle dets indhold og målgruppe. Eksempel: Kursus i Den triste besked for turnuslæger. Placering i uddannelsen angives som bør gennemgås tidligt/midt i/sent i uddannelsen eller lignende formulering Tildeling af kursuspladser De uddannelsessøgende bliver tildelt kursuspladser af det regionale sekretariat. (For LAS III fremgår tilmeldingsproceduren af Sundhedsstyrelsens hjemmeside) Kursets varighed Angives i timer og dage. Eksempel: Kursets varighed er 21 timer, fordelt over 3 på hinanden følgende dage Kursets organisation Her angives, at kurset er generelt, afholdes som internat/eksternat, er regionalt eller landsdækkende, etc. Om muligt angives også sted Kursets formål Angiver det, der ønskes opnået med kurset og beskrives derfor prospektivt. 4

5 Eksempel: Formålet med kursus i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne kompetencer til at Mål der skal opnås i løbet af kurset Angiver det, som skal opnås i kursusforløbet og beskrives derfor som terminaladfærd. Eksempel: Efter endt kursus skal lægen kunne 3.9. Kursets indhold Angiver de områder, kurset dækker. Eksempel: Kursets primære indhold skal være træning af den triste besked Kursusmateriale Beskrivelse af kursusmateriale, hvor det evt. kan rekvireres, eller hvornår det bliver distribueret samt eventuelle omkostninger Forberedelse Her angives kursisternes forventede faglige niveau og krav om i forvejen tilegnet litteratur, som skal angives i litteraturlisten, punkt 3.19 nedenfor Kursets metoder Her beskrives de undervisningsmetoder, der bliver brugt, fx forelæsninger, case-metodik, gruppearbejde ol. Forventninger til kursisternes grad af aktiv deltagelse angives også Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse Her beskrives, hvorvidt kursisternes erhvervede kundskaber og færdigheder evalueres. Er der ingen evaluering, skal dette fremgå af teksten. Hvis der evalueres, angives tidspunktet for evaluering (ved kursets afslutning eller senere) og beskrivelse af de metoder, der vil blive anvendt. Evaluering af kursisterne er ikke obligatorisk, men en eller anden form for test af erhvervede kundskaber og færdigheder, med henblik på tilbagemelding til både kursister og kursusledelse af kursets udbytte, er i høj grad ønskeligt Kursisternes evaluering af kurset Her beskrives: evalueringens indhold (fx. tilfredshed, nytte) hvordan evalueringen foregår (fx. mundtligt og i gruppe, skriftligt og anonymt eller ITbaseret) hvornår kurset evalueres (i tilslutning til kursets afslutning eller senere) hvad evalueringen bliver brugt til (fx feed back til lærerne, kvalitetsarbejde, information til kommende kursister, som kan være: I anledning af den seneste kursusevaluering er følgende forandringer af kurset blevet vedtaget:.. ) Kursuslederens og lærernes evaluering af kurset Her kan beskrives kursuslederens og lærernes erfaringer med gennemførsel af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm. 5

6 3.17. Kursussekretær og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm Lærere på kurset Navne og titler. Hvis lærerne ikke kan angives ved navn, kan de tiltænkte læreres kompetence i stedet for angives, fx forskere inden for området, læger inden for specialet ol Litteraturliste, links mm. Her angives dels den litteratur, der forventes tilegnet på forhånd, dels anbefalet litteratur og evt. ITlinks til fordybelse. Vancouversystemet skal anvendes. 4. Generelle kurser 4.1. Generelt kursus i kommunikation Formål Formålet med kurset i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus angivne grundlæggende kompetencer til at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i sundhedssystemet. Lægelig kommunikation med patienter læres mest effektivt ved oplevelsesbaseret træning under vejledning fulgt af umiddelbar anvendelse i praksis ( learning by doing ). Forskellige måder at tilrettelægge et evidensbaseret kursus på er beskrevet i bilaget Kurser hvornår er de effektive? Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnusuddannelsen og inden praksisreservelægestillingen påbegyndes Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer i kommunikation. Kurset skal: Øge deltagernes forståelse for, hvilken betydning kommunikation har for alle professionelle relationer - såvel til patienter og pårørende som til kolleger Øge deltagernes forståelse for psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation Give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder i at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere, herunder sikre at deltagerne: 1) kan indhente relevante oplysninger fra patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere, 2) kan formidle information, der er tilpasset patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartneres behov Sætte deltagerne i stand til at forholde sig reflekterende til de følelsesmæssige reaktioner, der opstår i samtaler med patienter, pårørende og kolleger både hos deltageren selv og samtalepartnerne Styrke deltagernes bevidsthed om rammerne for samtalesituationen, herunder tidsdimensionen, de fysiske rammer samt asymmetrier i kommunikationen 6

7 Kandidaten skal efter endt kursus bl.a.: 1. kunne redegøre for den lægelige samtales teoretiske forudsætninger. 2. kunne oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten på et basalt niveau. 3. ved hjælp af den professionelle samtale kunne forstå og på et basalt niveau vurdere patientens problemer inden for en sundhedsfaglig referenceramme, og om muligt opnå en fælles forståelse med patienten. 4. på basalt niveau kunne informere patienten om kliniske fund og aktuel handlingsplan. 5. kunne formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner i samtale og skrift, herunder skrive journal, epikrise og henvisninger, samt mundtligt kunne fremlægge sagen. 6. være bevidst om og kunne drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationen. Lægelig kommunikation med patienter består grundlæggende af: Medicinsk interview (punkt 3 ) og information til patienten (punkt 4). Lægestuderende har i stor udstrækning trænet det medicinske interview i sammenhæng med træning i journalskrivning. Dersom de ikke har lægelige beføjelser i studiet, har de i mindre omfang kunnet træne information til patienten. Det generelle kommunikationskursus bør derfor sikre, at lægerne opnår en færdighed i at informere patienter - ikke kun om emner som prøvesvar, information om en operation ol., men også den triste besked. Eksempel herpå er forvagtens opgave at meddele et pludseligt dødsfald til pårørende. 4.2 Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Formålet med kurset i pædagogik og vejledning er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne grundlæggende kompetencer inden for disse områder Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnus- og introduktionsuddannelsen: 1) Kursus i læring: 2 dages kursus med et efterfølgende opfølgningsseminar af en dags varighed efter ca. 3 måneder i turnusuddannelsen 2) Kursus i vejledning: 2 dages kursus i introduktionsuddannelsen. Der skal stiles efter, at deltagerne har gennemgået begge delkurser, før de tildeles en funktion som daglig vejleder Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i pædagogik Delkursus i medicinsk pædagogik Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: redegøre grundlæggende for begreberne læreprocesser og kompetenceudvikling angive de vigtigste hindrende og fremmende faktorer for voksenlæring identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag 7

8 modtage og anvende feed back Kurset i læring skal således give deltagerne en grundlæggende viden om læreprocesser, kompetenceudvikling samt hindrende og fremmende faktorer for læring (læringsrammer) træne deltagerne i at identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag udvikle deltagernes evne til at give og modtage feedback Delkursus i klinisk vejledning Formålet med kursus i klinisk vejledning er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: angive faktorer, der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling give feed back på et grundlæggende niveau varetage vejlederens rolle og funktion, herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering af den uddannelsessøgende Kurset i vejledning skal således styrke deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov bibringe deltagerne en basal viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle og funktion herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering 4.3. Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Der afsættes ca. 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale og et centralt kursus Formål Formålet med kurserne i ledelse, administration og samarbejde er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for speciallægeuddannelsen angivne kompetencer inden for disse områder. Overordnede formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. Kurset skal give deltagerne en grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau 8

9 et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion et kendskab til de forvaltningsmæssige- og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen en basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger Organisation Kurset tilrettelægges som tre delkurser. De to første afvikles decentralt (LAS I og II) og det tredje centralt (LAS III). LAS I: 2 dages kursus. Kurset gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen til speciallæge. LAS II: 3 dages kursus efterfulgt af et 1-dags kursus. Kurset afvikles i begyndelsen af hoveduddannelsen til speciallæge og er en forudsætning for deltagelse i LAS III. Undervisningen bør veksle mellem korte teoretiske oplæg, diskussioner, analyse af cases og øvelser i mindre grupper eller individuelt. I forbindelse med kurset skal deltagerne udarbejde en opgave omfattende analyse af og forslag til løsning af en konkret organisatorisk problemstilling. Opgaven præsenteres og evalueres i det afsluttende 1-dages kursus. LAS III: 4 dages kursus som afvikles i slutningen af hoveduddannelsen til speciallæge Indhold LAS I Efter endt kursus skal lægen kunne angive det decentrale politiske system og den politiske beslutningsproces på decentralt niveau redegøre for de økonomiske styringsforhold på decentralt niveau angive væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på decentralt niveau redegøre for forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger på decentralt niveau LAS II Efter endt kursus skal lægen kunne redegøre for basal teoridannelse inden for situationsbetinget teori, kulturteori, beslutningsteori og ændringsteori løse konkrete organisatoriske problemstillinger som fx planlægning af hensigtsmæssige patientforløb, justering af samarbejdsrelationer mellem primær- og sekundærsektoren, tilrettelæggelse af afdelingens/enhedens arbejde osv indgå i samarbejdsrelationer med en bevidsthed om egne og andres personlige, faglige og sociale kompetencer forholde sig til egne ledelsesmæssige muligheder og ressourcer 9

10 LAS III Efter endt kursus skal lægen kunne angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen redegøre for de aftaler, regelsæt mv., der er af betydning for vedkommendes virke inden for sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen, juli 2004 Eva Hammershøy Kontorchef 10

11 Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive? Kurser kan have meget forskellig karakter i form og indhold. Det kan være kurser med forelæsninger, workshops med karakter af erfaringsudveksling eller et traditionelt akademisk seminar. Det kan være færdighedskurser ved brug af høj- eller lavteknologiske simulatorer eller kliniske færdighedslaboratorier. Det kan være fjernundervisning eller e-learning, og det kan være projektopgaver. Her beskrives nogle evidensbaserede måder at tilrettelægge kurser af denne slags på. Praktisk og teoretisk uddannelse Speciallægekommissionen skriver i sin betænkning, at speciallægeuddannelsen skal foregå i en praktisk del i det daglige kliniske arbejde og i en teoretisk del i form af obligatoriske kurser. Teoretisk uddannelse defineres sådan: Den teoretiske uddannelse bør integreres i og gennemgås sideløbende med den kliniske uddannelse. Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at anvende begrebet den teoretiske uddannelse meget bredt og skal gøre opmærksom på, at udtrykket bør anvendes som betegnelse for alle de uddannelsesaktiviteter, der ikke indgår i den egentlige kliniske uddannelse. Det kan således dreje sig om deltagelse i studiegrupper og projektopgaver, studieophold ved andre afdelinger, færdighedstræning i laboratorier, forskningstræning samt indlæring af teoretisk viden ved selvstudiedage, fjernundervisning og deltagelse i konventionelle teoretiske kurser m.v. (1). Tilrettelæggelse af kurser Kursernes indhold skal således rettes mod det, som de uddannelsessøgende læger ikke kan forvente at lære i det daglige kliniske arbejde. Vedrørende kursernes format og metoder bør der tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse (2 ) og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slags kursusoplæg både i den prægraduate (3) og postgraduate medicinske uddannelse (4). Især har man kunnet påvise, at formidling af viden er ineffektiv ved forelæsninger. Viden, kundskaber og færdigheder indhenter den enkelte selv ved en aktiv læringsproces. Processen understøttes af forskellige slags pædagogiske aktiviteter. Voksenpædagogisk forskning betoner, at voksne lærer bedre, hvis: Kursets indhold ses som relevant af kursisterne. Kursets indhold skal derfor tage sin udgangspunkt i målbeskrivelsen for den aktuelle uddannelse. Kurset tager sit udgangspunkt i deltagernes erfaringer og bygger videre herpå. Rettidig placering af deltagelse i et kursus er derfor vigtig. Kurset skal ikke ses som en forberedelse til virkeligheden, men som en hjælp til at løse de problemer, man allerede har mødt i klinikken. Motivation til at lære er således højere og udbyttet af kurset større, hvis man har nogen klinisk erfaring med de medicinske problemer, som kurset afhandler. Denne måde at tænke kursus på er modsat den måde det prægraduate medicinstudium i Danmark pt. er opbygget, men har stærk forankring i medicinsk-pædagogisk forskning. Hovedkursusledere og kursusledere kan have nytte af at konsultere de forløbsplaner, der eksisterer for hele uddannelsesforløb for hen- 11

12 holdsvis at afstemme indholdet i et enkelt kursus og foretage en hensigtsmæssig planlægning af en kursusrække. Oplægget til kurset tillader deltagerne at deltage og inddrager dem i aktiviteterne. Der er god evidens for, at deltageraktivitet stærkt forbedrer dybdelæring og langtidsretention. Aktiviteterne kan være relativt simple som en vekslen mellem forelæsninger og arbejdsopgaver eller korte gruppediskussioner inden for en forelæsning, interaktiv forelæsning (5). Mere avancerede metoder som case-metodik (6) kræver uddannelse af lærerne, men kan med stor fordel anvendes i et ugelangt kursus. Problembaseret læring er stærkt deltageraktiverende, men kræver god uddannelse af lærerne og indskoling af deltagerne samt rigeligt med tid til selvstudier i selve kursusforløbet, hvorfor metoden ikke er egnet til ugelange kurser. Metoden har sin plads i blokkurser, som er udstrakte over mindst en måned. Et kursus kan med fordel tilrettelægges som et projektarbejde, hvis indhold er tilknyttet en aktuel arbejdsopgave. I tilfælde heraf bør det forberedes i forvejen ved selvstudier og afsluttes ved praktik efter det egentlige kursus. De muligheder, som IT-teknik medgiver til udstrakte forløb og kontakt mellem deltagere og lærere, bør udnyttes. Er problemorienteret. Voksne lærer bedst ved at udfordres med problemer og finde løsninger på dem frem for at få de færdige løsninger præsenteret af en underviser. Kursets struktur og metoder tillader, at deltagerne tager ansvar for egen læring. Ansvar for egen læring betyder bl.a., at kursisterne selv evaluerer deres behov for læring. Det forudsætter, at kurset har en klar målbeskrivelse og beskrivelse af den standard, man forventes at opnå. Kursuslederen kan understøtte processen meddiagnostiske tests, som besvares anonymt før og efter kurset. Anonymiteten sikrer den enkeltes ansvar, men ved præ-testen får kursuslederen god information om gruppens forudsætninger, hvilket hjælper til at tilrettelægge kursets niveau. Post-testen giver god information om opnåede resultater, og denne feed back kan bruges til forhøjelse af kursets kvalitet. IT kan med fordel anvendes hertil. Ansvar for egen læring betyder også, at den enkelte identificerer ressourcer til læring og vælger det, som passer til egen læringsstil. Den viden og de færdigheder, deltagerne opnår af kurset, kan umiddelbart anvendes i daglig klinisk virke. Princippet understreger vægten af, at kursets indhold tilknyttes den aktuelle målbeskrivelse og forløbsplan, og at dets fokus skal ikke kun være viden, men også intellektuelle kundskaber som fx medicinsk problemløsning og praktiske kliniske færdigheder. Kursets struktur er gentagne cyklusser af handling fulgt af refleksion. Læring, som tager udgangspunkt i en konkret oplevelse, er mere effektiv end læring som begynder med at læse en tekst eller at lytte til en forelæsning (2). Det forudsætter, at oplevelsen bliver fulgt af refleksion. Måden at lære på blev først beskrevet af den tysk-amerikanske pædagog Kurt Lewin, men er blevet kendt under navnet Kolb s cirkel. Cirkelen har fire poler: 1. Konkret oplevelse 2. Observation og refleksion 3. Generalisering og begrebsdannelse 4. De nye begreber afprøves i nye situationer, som leder til en ny konkret oplevelse. Læringen foregår således ved uddybet erfaring og refleksion i en opadgående spiral (3). 12

13 Der er en gensidig tillid og respekt mellem deltagere og kursusledelse/lærere. Det handler i stor udstrækning om educational climate (7). På det postgraduate niveau ønsker de unge læger autonomi og respekt for deres faglige kyndighed, men samtidig tilgang til supervision fra mere erfarne kolleger, når den uddannelsessøgende læge selv ønsker det. Det handler altså om, at kursusledelsen skal tilstræbe at skabe en atmosfære af kollegialitet i kurset og undgå en autoritær stil. Referencer 1. Fremtidens speciallæge. Betænkning fra speciallægekommissionen. Betænkning nr. 1384, Sundhedsministeriet 2000, side Spencer JA, Jordan RK. Learner centered approaches in medical education. BMJ 1999; 318: Dent JA, Harden RM. A Practical Guide for Medical Teachers. Churchill Livingstone, Edinburgh Davis D et al. Impact of Formal Continuing Medical Education. Do Conferences, Workshops, Rounds and Other Traditional Continuing Activities Change Physician Behavior or Health Care Outcomes? JAMA 1999; 282: Steinert Y, Snell LS. Interactive lecturing: strategies for increasing participation in large group presentations. Medical Teacher 1999; 21: Egidius H. PBL och casemetodik. Hur man gör och varför. Studentlitteratur, Lund Roff S, McAleer S. Editorial. What is educational climate? Medical Teacher 2001; 23:

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

De specialespecifikke kurser i neurokirurgi

De specialespecifikke kurser i neurokirurgi 1 De specialespecifikke kurser i neurokirurgi møde den 24. september 2012 Uddannelsesudvalget under Dansk Neurokirurgisk Selskab afholdte møde om de specialespecifikke kurser med det formål at finde ud

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen Forskningstræning i speciallægeuddannelsen 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Baggrund for specialuddannelsen I 2006 blev der udarbejdet et forslag til specialuddannelse i kræftsygepleje, der afløste

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse Rammer for Modulopdelt Afslutningsmodul i Akutsygepleje Delvis tværfaglig Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Akutsygeplejeuddannelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere