Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Juli 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Definitioner Generelle retningslinier Formål Kursusbeskrivelse Kursets navn og placering i uddannelsen Tildeling af kursuspladser Kursets organisation Kursets formål Mål der skal opnås i løbet af kurset Kursets indhold Kursusmateriale Forberedelse Kursets metoder Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse Kursisternes evaluering af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Kursussekretær og muligheder for kontakt Lærere på kurset Litteraturliste, links mm Generelle kurser Generelt kursus i kommunikation Formål Organisation Indhold Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Organisation Indhold Delkursus i medicinsk pædagogik Delkursus i klinisk vejledning Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Formål Organisation Indhold LAS I LAS II LAS III...10 Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive?...11 Praktisk og teoretisk uddannelse...11 Tilrettelæggelse af kurser...11 Referencer

3 1. Indledning I henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger, indgår et teoretisk uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse til speciallæge bestående af generelle kurser 1, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de generelle og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen, som ligeledes fastsætter nærmere retningslinier for gennemførelse af de teoretiske uddannelsesprogrammer, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse. Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk. De regionale videreuddannelsesråd skal i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, om de regionale videreuddannelsesråd for læger, gennemføre kurser på tværs af specialerne for de uddannelsessøgende læger på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinier. Tabel 1. Oversigt over den teoretiske uddannelses varighed, indhold og ansvarlig (myndighed). Varighed Kursus Ansvarlig 20 dage Generelle kurser (alle uddannelsessøgende) Kommunikation ( I og II) (turnus) Pædagogik (I og II) (turnus/introduktion) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS ( I + II) (introduktion/hoveduddannelsen) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS III (hoveduddannelsen) max 210 timer Specialespecifikke kurser (uddannelsessøgende i hoveduddannelsesforløb) Specialespecifikke kurser for fællesuddannelsen i intern medicin og kirurgi (Common trunk) Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst Sundhedsstyrelsen Hovedkursuslederne i det enkelte speciale (De videnskabelige selskaber) op til 12 uger Forskningstræning Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst 1 Betegnelsen generelle kurser erstatter den i bkg. nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse til speciallæge anvendte betegnelse tværfaglige kurser 3

4 2. Definitioner Et kursus er en struktureret uddannelsesaktivitet under supervision, som supplement til læring i det daglige arbejde. Et generelt kursus er et kursus, der primært har formål at sikre, at alle uddannelsessøgende læger opnår fælles kompetencer Kursusleder er en person med ansvar for planlægning, gennemførsel og evaluering af et kursus. 3. Generelle retningslinier 3.1. Formål Formålet med de generelle kurser er at sikre, at de uddannelsessøgende læger får mulighed for at opnå de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne definerede kompetencer inden for kommunikation i medicinske sammenhænge, medicinsk pædagogik samt ledelse, administration og samarbejde i sundhedssystemet Kursusbeskrivelse En omhyggelig kursusbeskrivelse er et vigtigt dokument til information for kommende kursister, men også for dem der planlægger og gennemfører uddannelsesprogrammer. En kursusbeskrivelse skal derfor udformes, således at ikke kun selve kursets mål, indhold og niveau bliver beskrevet, men også således at kursets generelle kvaliteter kan bedømmes af de uddannelsessøgende og andre personer. Den skal derfor indeholde nedenfor anførte punkter Kursets navn og placering i uddannelsen Kursets navn skal videst muligt afspejle dets indhold og målgruppe. Eksempel: Kursus i Den triste besked for turnuslæger. Placering i uddannelsen angives som bør gennemgås tidligt/midt i/sent i uddannelsen eller lignende formulering Tildeling af kursuspladser De uddannelsessøgende bliver tildelt kursuspladser af det regionale sekretariat. (For LAS III fremgår tilmeldingsproceduren af Sundhedsstyrelsens hjemmeside) Kursets varighed Angives i timer og dage. Eksempel: Kursets varighed er 21 timer, fordelt over 3 på hinanden følgende dage Kursets organisation Her angives, at kurset er generelt, afholdes som internat/eksternat, er regionalt eller landsdækkende, etc. Om muligt angives også sted Kursets formål Angiver det, der ønskes opnået med kurset og beskrives derfor prospektivt. 4

5 Eksempel: Formålet med kursus i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne kompetencer til at Mål der skal opnås i løbet af kurset Angiver det, som skal opnås i kursusforløbet og beskrives derfor som terminaladfærd. Eksempel: Efter endt kursus skal lægen kunne 3.9. Kursets indhold Angiver de områder, kurset dækker. Eksempel: Kursets primære indhold skal være træning af den triste besked Kursusmateriale Beskrivelse af kursusmateriale, hvor det evt. kan rekvireres, eller hvornår det bliver distribueret samt eventuelle omkostninger Forberedelse Her angives kursisternes forventede faglige niveau og krav om i forvejen tilegnet litteratur, som skal angives i litteraturlisten, punkt 3.19 nedenfor Kursets metoder Her beskrives de undervisningsmetoder, der bliver brugt, fx forelæsninger, case-metodik, gruppearbejde ol. Forventninger til kursisternes grad af aktiv deltagelse angives også Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse Her beskrives, hvorvidt kursisternes erhvervede kundskaber og færdigheder evalueres. Er der ingen evaluering, skal dette fremgå af teksten. Hvis der evalueres, angives tidspunktet for evaluering (ved kursets afslutning eller senere) og beskrivelse af de metoder, der vil blive anvendt. Evaluering af kursisterne er ikke obligatorisk, men en eller anden form for test af erhvervede kundskaber og færdigheder, med henblik på tilbagemelding til både kursister og kursusledelse af kursets udbytte, er i høj grad ønskeligt Kursisternes evaluering af kurset Her beskrives: evalueringens indhold (fx. tilfredshed, nytte) hvordan evalueringen foregår (fx. mundtligt og i gruppe, skriftligt og anonymt eller ITbaseret) hvornår kurset evalueres (i tilslutning til kursets afslutning eller senere) hvad evalueringen bliver brugt til (fx feed back til lærerne, kvalitetsarbejde, information til kommende kursister, som kan være: I anledning af den seneste kursusevaluering er følgende forandringer af kurset blevet vedtaget:.. ) Kursuslederens og lærernes evaluering af kurset Her kan beskrives kursuslederens og lærernes erfaringer med gennemførsel af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm. 5

6 3.17. Kursussekretær og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm Lærere på kurset Navne og titler. Hvis lærerne ikke kan angives ved navn, kan de tiltænkte læreres kompetence i stedet for angives, fx forskere inden for området, læger inden for specialet ol Litteraturliste, links mm. Her angives dels den litteratur, der forventes tilegnet på forhånd, dels anbefalet litteratur og evt. ITlinks til fordybelse. Vancouversystemet skal anvendes. 4. Generelle kurser 4.1. Generelt kursus i kommunikation Formål Formålet med kurset i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus angivne grundlæggende kompetencer til at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i sundhedssystemet. Lægelig kommunikation med patienter læres mest effektivt ved oplevelsesbaseret træning under vejledning fulgt af umiddelbar anvendelse i praksis ( learning by doing ). Forskellige måder at tilrettelægge et evidensbaseret kursus på er beskrevet i bilaget Kurser hvornår er de effektive? Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnusuddannelsen og inden praksisreservelægestillingen påbegyndes Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer i kommunikation. Kurset skal: Øge deltagernes forståelse for, hvilken betydning kommunikation har for alle professionelle relationer - såvel til patienter og pårørende som til kolleger Øge deltagernes forståelse for psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation Give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder i at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere, herunder sikre at deltagerne: 1) kan indhente relevante oplysninger fra patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere, 2) kan formidle information, der er tilpasset patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartneres behov Sætte deltagerne i stand til at forholde sig reflekterende til de følelsesmæssige reaktioner, der opstår i samtaler med patienter, pårørende og kolleger både hos deltageren selv og samtalepartnerne Styrke deltagernes bevidsthed om rammerne for samtalesituationen, herunder tidsdimensionen, de fysiske rammer samt asymmetrier i kommunikationen 6

7 Kandidaten skal efter endt kursus bl.a.: 1. kunne redegøre for den lægelige samtales teoretiske forudsætninger. 2. kunne oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten på et basalt niveau. 3. ved hjælp af den professionelle samtale kunne forstå og på et basalt niveau vurdere patientens problemer inden for en sundhedsfaglig referenceramme, og om muligt opnå en fælles forståelse med patienten. 4. på basalt niveau kunne informere patienten om kliniske fund og aktuel handlingsplan. 5. kunne formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner i samtale og skrift, herunder skrive journal, epikrise og henvisninger, samt mundtligt kunne fremlægge sagen. 6. være bevidst om og kunne drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationen. Lægelig kommunikation med patienter består grundlæggende af: Medicinsk interview (punkt 3 ) og information til patienten (punkt 4). Lægestuderende har i stor udstrækning trænet det medicinske interview i sammenhæng med træning i journalskrivning. Dersom de ikke har lægelige beføjelser i studiet, har de i mindre omfang kunnet træne information til patienten. Det generelle kommunikationskursus bør derfor sikre, at lægerne opnår en færdighed i at informere patienter - ikke kun om emner som prøvesvar, information om en operation ol., men også den triste besked. Eksempel herpå er forvagtens opgave at meddele et pludseligt dødsfald til pårørende. 4.2 Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Formålet med kurset i pædagogik og vejledning er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne grundlæggende kompetencer inden for disse områder Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnus- og introduktionsuddannelsen: 1) Kursus i læring: 2 dages kursus med et efterfølgende opfølgningsseminar af en dags varighed efter ca. 3 måneder i turnusuddannelsen 2) Kursus i vejledning: 2 dages kursus i introduktionsuddannelsen. Der skal stiles efter, at deltagerne har gennemgået begge delkurser, før de tildeles en funktion som daglig vejleder Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i pædagogik Delkursus i medicinsk pædagogik Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: redegøre grundlæggende for begreberne læreprocesser og kompetenceudvikling angive de vigtigste hindrende og fremmende faktorer for voksenlæring identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag 7

8 modtage og anvende feed back Kurset i læring skal således give deltagerne en grundlæggende viden om læreprocesser, kompetenceudvikling samt hindrende og fremmende faktorer for læring (læringsrammer) træne deltagerne i at identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag udvikle deltagernes evne til at give og modtage feedback Delkursus i klinisk vejledning Formålet med kursus i klinisk vejledning er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: angive faktorer, der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling give feed back på et grundlæggende niveau varetage vejlederens rolle og funktion, herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering af den uddannelsessøgende Kurset i vejledning skal således styrke deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov bibringe deltagerne en basal viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle og funktion herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering 4.3. Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Der afsættes ca. 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale og et centralt kursus Formål Formålet med kurserne i ledelse, administration og samarbejde er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for speciallægeuddannelsen angivne kompetencer inden for disse områder. Overordnede formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. Kurset skal give deltagerne en grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau 8

9 et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion et kendskab til de forvaltningsmæssige- og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen en basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger Organisation Kurset tilrettelægges som tre delkurser. De to første afvikles decentralt (LAS I og II) og det tredje centralt (LAS III). LAS I: 2 dages kursus. Kurset gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen til speciallæge. LAS II: 3 dages kursus efterfulgt af et 1-dags kursus. Kurset afvikles i begyndelsen af hoveduddannelsen til speciallæge og er en forudsætning for deltagelse i LAS III. Undervisningen bør veksle mellem korte teoretiske oplæg, diskussioner, analyse af cases og øvelser i mindre grupper eller individuelt. I forbindelse med kurset skal deltagerne udarbejde en opgave omfattende analyse af og forslag til løsning af en konkret organisatorisk problemstilling. Opgaven præsenteres og evalueres i det afsluttende 1-dages kursus. LAS III: 4 dages kursus som afvikles i slutningen af hoveduddannelsen til speciallæge Indhold LAS I Efter endt kursus skal lægen kunne angive det decentrale politiske system og den politiske beslutningsproces på decentralt niveau redegøre for de økonomiske styringsforhold på decentralt niveau angive væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på decentralt niveau redegøre for forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger på decentralt niveau LAS II Efter endt kursus skal lægen kunne redegøre for basal teoridannelse inden for situationsbetinget teori, kulturteori, beslutningsteori og ændringsteori løse konkrete organisatoriske problemstillinger som fx planlægning af hensigtsmæssige patientforløb, justering af samarbejdsrelationer mellem primær- og sekundærsektoren, tilrettelæggelse af afdelingens/enhedens arbejde osv indgå i samarbejdsrelationer med en bevidsthed om egne og andres personlige, faglige og sociale kompetencer forholde sig til egne ledelsesmæssige muligheder og ressourcer 9

10 LAS III Efter endt kursus skal lægen kunne angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen redegøre for de aftaler, regelsæt mv., der er af betydning for vedkommendes virke inden for sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen, juli 2004 Eva Hammershøy Kontorchef 10

11 Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive? Kurser kan have meget forskellig karakter i form og indhold. Det kan være kurser med forelæsninger, workshops med karakter af erfaringsudveksling eller et traditionelt akademisk seminar. Det kan være færdighedskurser ved brug af høj- eller lavteknologiske simulatorer eller kliniske færdighedslaboratorier. Det kan være fjernundervisning eller e-learning, og det kan være projektopgaver. Her beskrives nogle evidensbaserede måder at tilrettelægge kurser af denne slags på. Praktisk og teoretisk uddannelse Speciallægekommissionen skriver i sin betænkning, at speciallægeuddannelsen skal foregå i en praktisk del i det daglige kliniske arbejde og i en teoretisk del i form af obligatoriske kurser. Teoretisk uddannelse defineres sådan: Den teoretiske uddannelse bør integreres i og gennemgås sideløbende med den kliniske uddannelse. Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at anvende begrebet den teoretiske uddannelse meget bredt og skal gøre opmærksom på, at udtrykket bør anvendes som betegnelse for alle de uddannelsesaktiviteter, der ikke indgår i den egentlige kliniske uddannelse. Det kan således dreje sig om deltagelse i studiegrupper og projektopgaver, studieophold ved andre afdelinger, færdighedstræning i laboratorier, forskningstræning samt indlæring af teoretisk viden ved selvstudiedage, fjernundervisning og deltagelse i konventionelle teoretiske kurser m.v. (1). Tilrettelæggelse af kurser Kursernes indhold skal således rettes mod det, som de uddannelsessøgende læger ikke kan forvente at lære i det daglige kliniske arbejde. Vedrørende kursernes format og metoder bør der tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse (2 ) og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slags kursusoplæg både i den prægraduate (3) og postgraduate medicinske uddannelse (4). Især har man kunnet påvise, at formidling af viden er ineffektiv ved forelæsninger. Viden, kundskaber og færdigheder indhenter den enkelte selv ved en aktiv læringsproces. Processen understøttes af forskellige slags pædagogiske aktiviteter. Voksenpædagogisk forskning betoner, at voksne lærer bedre, hvis: Kursets indhold ses som relevant af kursisterne. Kursets indhold skal derfor tage sin udgangspunkt i målbeskrivelsen for den aktuelle uddannelse. Kurset tager sit udgangspunkt i deltagernes erfaringer og bygger videre herpå. Rettidig placering af deltagelse i et kursus er derfor vigtig. Kurset skal ikke ses som en forberedelse til virkeligheden, men som en hjælp til at løse de problemer, man allerede har mødt i klinikken. Motivation til at lære er således højere og udbyttet af kurset større, hvis man har nogen klinisk erfaring med de medicinske problemer, som kurset afhandler. Denne måde at tænke kursus på er modsat den måde det prægraduate medicinstudium i Danmark pt. er opbygget, men har stærk forankring i medicinsk-pædagogisk forskning. Hovedkursusledere og kursusledere kan have nytte af at konsultere de forløbsplaner, der eksisterer for hele uddannelsesforløb for hen- 11

12 holdsvis at afstemme indholdet i et enkelt kursus og foretage en hensigtsmæssig planlægning af en kursusrække. Oplægget til kurset tillader deltagerne at deltage og inddrager dem i aktiviteterne. Der er god evidens for, at deltageraktivitet stærkt forbedrer dybdelæring og langtidsretention. Aktiviteterne kan være relativt simple som en vekslen mellem forelæsninger og arbejdsopgaver eller korte gruppediskussioner inden for en forelæsning, interaktiv forelæsning (5). Mere avancerede metoder som case-metodik (6) kræver uddannelse af lærerne, men kan med stor fordel anvendes i et ugelangt kursus. Problembaseret læring er stærkt deltageraktiverende, men kræver god uddannelse af lærerne og indskoling af deltagerne samt rigeligt med tid til selvstudier i selve kursusforløbet, hvorfor metoden ikke er egnet til ugelange kurser. Metoden har sin plads i blokkurser, som er udstrakte over mindst en måned. Et kursus kan med fordel tilrettelægges som et projektarbejde, hvis indhold er tilknyttet en aktuel arbejdsopgave. I tilfælde heraf bør det forberedes i forvejen ved selvstudier og afsluttes ved praktik efter det egentlige kursus. De muligheder, som IT-teknik medgiver til udstrakte forløb og kontakt mellem deltagere og lærere, bør udnyttes. Er problemorienteret. Voksne lærer bedst ved at udfordres med problemer og finde løsninger på dem frem for at få de færdige løsninger præsenteret af en underviser. Kursets struktur og metoder tillader, at deltagerne tager ansvar for egen læring. Ansvar for egen læring betyder bl.a., at kursisterne selv evaluerer deres behov for læring. Det forudsætter, at kurset har en klar målbeskrivelse og beskrivelse af den standard, man forventes at opnå. Kursuslederen kan understøtte processen meddiagnostiske tests, som besvares anonymt før og efter kurset. Anonymiteten sikrer den enkeltes ansvar, men ved præ-testen får kursuslederen god information om gruppens forudsætninger, hvilket hjælper til at tilrettelægge kursets niveau. Post-testen giver god information om opnåede resultater, og denne feed back kan bruges til forhøjelse af kursets kvalitet. IT kan med fordel anvendes hertil. Ansvar for egen læring betyder også, at den enkelte identificerer ressourcer til læring og vælger det, som passer til egen læringsstil. Den viden og de færdigheder, deltagerne opnår af kurset, kan umiddelbart anvendes i daglig klinisk virke. Princippet understreger vægten af, at kursets indhold tilknyttes den aktuelle målbeskrivelse og forløbsplan, og at dets fokus skal ikke kun være viden, men også intellektuelle kundskaber som fx medicinsk problemløsning og praktiske kliniske færdigheder. Kursets struktur er gentagne cyklusser af handling fulgt af refleksion. Læring, som tager udgangspunkt i en konkret oplevelse, er mere effektiv end læring som begynder med at læse en tekst eller at lytte til en forelæsning (2). Det forudsætter, at oplevelsen bliver fulgt af refleksion. Måden at lære på blev først beskrevet af den tysk-amerikanske pædagog Kurt Lewin, men er blevet kendt under navnet Kolb s cirkel. Cirkelen har fire poler: 1. Konkret oplevelse 2. Observation og refleksion 3. Generalisering og begrebsdannelse 4. De nye begreber afprøves i nye situationer, som leder til en ny konkret oplevelse. Læringen foregår således ved uddybet erfaring og refleksion i en opadgående spiral (3). 12

13 Der er en gensidig tillid og respekt mellem deltagere og kursusledelse/lærere. Det handler i stor udstrækning om educational climate (7). På det postgraduate niveau ønsker de unge læger autonomi og respekt for deres faglige kyndighed, men samtidig tilgang til supervision fra mere erfarne kolleger, når den uddannelsessøgende læge selv ønsker det. Det handler altså om, at kursusledelsen skal tilstræbe at skabe en atmosfære af kollegialitet i kurset og undgå en autoritær stil. Referencer 1. Fremtidens speciallæge. Betænkning fra speciallægekommissionen. Betænkning nr. 1384, Sundhedsministeriet 2000, side Spencer JA, Jordan RK. Learner centered approaches in medical education. BMJ 1999; 318: Dent JA, Harden RM. A Practical Guide for Medical Teachers. Churchill Livingstone, Edinburgh Davis D et al. Impact of Formal Continuing Medical Education. Do Conferences, Workshops, Rounds and Other Traditional Continuing Activities Change Physician Behavior or Health Care Outcomes? JAMA 1999; 282: Steinert Y, Snell LS. Interactive lecturing: strategies for increasing participation in large group presentations. Medical Teacher 1999; 21: Egidius H. PBL och casemetodik. Hur man gör och varför. Studentlitteratur, Lund Roff S, McAleer S. Editorial. What is educational climate? Medical Teacher 2001; 23:

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Specialespecifikke kurser i den lægelige videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens vejledning

Specialespecifikke kurser i den lægelige videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens vejledning Specialespecifikke kurser i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Definitioner...3 3. Generelle retningslinier...4 3.1. Formål...4

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Dobbeltdiagnosekursus

Dobbeltdiagnosekursus Dobbeltdiagnosekursus Kursusbeskrivelse Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 1 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og mål 2 Målgruppe og adgangsbetingelser 2.1 kursistens forudsætninger 3 Kursets opbygning

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Kontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx

Kontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx Kontrakt mellem Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen og xxx Aftalen vedrører: xxx udvikler kurser til Specialpsykologuddannelsen indenfor hhv. Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri, samt udvikler

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer. Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Årsberetning. for følgegruppen for de specialespecifikke kurser

Årsberetning. for følgegruppen for de specialespecifikke kurser Årsberetning for følgegruppen for de specialespecifikke kurser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Følgegruppens opgaver og sammensætning...3 2. Drøftede emner...4 2.1 E-læring i de specialespecifikke

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. kandidat, Veterinærmedicin. Blok 2

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. kandidat, Veterinærmedicin. Blok 2 Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi kandidat, Veterinærmedicin Blok 2 Besvarelsesprocent På hvilket hold deltog du? Generelle spørgsmål I hvor høj grad

Læs mere

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. Kandidat Veterinærmedicin. Blok 1

Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi. Kandidat Veterinærmedicin. Blok 1 Evaluering af kursus i Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi Kandidat Veterinærmedicin Blok 1 Besvarelsesprocent På hvilket hold deltog du? Generelle spørgsmål I hvor høj grad

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere