FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

Transkript

1 FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune

2 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN OG FÆLLES MØDESTRUKTUR (FM) 2

3 Børne- og ungestrategi Et godt læringsmiljø er en af de grundlæggende forudsætninger for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring Et trygt og positivt læringsmiljø, Danmarks Evalueringsinstitut 2014 Kære medarbejder En af de vigtigste opgaver i den offentlige sektor er børneog ungeindsatsen. Hver dag arbejder I for at skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn og unge i Ballerup Kommune. Det er en værdifuld indsats, som har afgørende betydning for børnene og deres fremtid. I Ballerup Kommune er den politiske ambition, at alle børn og unge opnår uddannelse og job. Det er en stor opgave, og den hverken kan eller skal vi løse alene. Derfor skal vi på tværs af fagområder i et tæt og forpligtende samarbejde skabe sammenhængende udviklingsforløb for alle børn og unge i alderen 0-25 år. FÆLLES BØRNESYN Med den nye børne- og ungestrategi Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab får vi skabt en fælles ramme for samarbejdet. Vores mål er, at flere børn og unge trives og udvikler sig i de almene tilbud: Dagtilbud, skole og klub. Forskning viser nemlig, at det giver de bedste forudsætninger for at komme godt videre i uddannelse og job. Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab bygger på det fælles børnesyn: Alle børn og unge skal opfatte sig selv som betydningsfulde deltagere i inkluderende fællesskaber, hvor individuelle forskelle opfattes som en styrke. Børne- og ungestrategiens værdier og menneskesyn genfinder du i Ballerup Kommunes tre visioner: Dagtilbud med Mening, Skole med Vilje og Klub for Alle. Ressourcesynet finder vi også i Signs of Safety, den tilgang, vi bruger i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. SAMMENHÆNGEN I UDVIKLINGEN 0-25 ÅR Dermed skifter vi fra et fokus på inklusion af individet til, at vi skal skabe stærke fællesskaber for alle i de almene tilbud. Hvis det skal lykkes, er der brug for, at vi alle sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, PPR, socialrådgivere og andre fagprofessionelle samar bejder og finder løsninger på de opgaver og problemstill inger, vi står over for. TO INDSATSER SÆTTER HANDLING BAG ORDENE Det kræver en investering. Derfor er det afgørende, at kommunalbestyrelsen har afsat 19 millioner kroner til to konkrete indsatser: Ballerups Analyse af Læringsmiljøet (BAL), som skal styrke jeres arbejde med at skabe kompetente læringsmiljøer, hvor alle børn og unge har muligheder for at deltage. Fællesskabsmodellen, der sikrer en hurtig indsats og skaber grundlag for, at børn kan trives i de almene tilbud. Begge indsatser understøttes og bindes sammen af en ny mødestruktur, der er med til at sikre sammenhæng i arbejdet og indsatserne. Med børne- og ungestrategien Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab sættes der således ikke kun en klar retning og ramme for børne- og ungeindsatsen, der sættes også handling bag ordene. Du kan læse mere om indsatserne på de næste sider. Med venlig hilsen Forpligtende samarbejder Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Fællesskabsmodellen og Signs of Safety SMÅBØRN DAGTILBUD FOLKESKOLEN FRITIDSTILBUD UNGEINDSATS KLUBTILBUD ARBEJDSMARKED Anne Vang Direktør Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab DAGTILBUD MED MENING SKOLE MED VILJE KLUB FOR ALLE 3

4 Fælles sprog og systematik Når vi i Ballerup Kommune bruger det samme fælles sprog og den samme systematik på 0-25 års-området, giver det os et nyt fælles råderum og nye fælles handlemuligheder. Alle lærere, pædagoger, ledere og øvrige fagprofessionelle kommer til at deltage i et kursusforløb med systematisk, praksisnær træning i Ballerups Analyse af Læringsmiljøet (BAL) fra august 2017 til og med ANALYSEMODELLEN SKAL UNDERSTØTTE Læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor flere børn og unge trives og udvikler sig fagligt og socialt i de almene tilbud. At ledere og fagprofessionelle bliver bedre til at forebygge børn og unges mistrivsel og til at håndtere de problemstillinger og opgaver, som opstår i det daglige arbejde. At ledere og fagprofessionelle får et fælles vidensgrundlag samt et fælles systematisk refleksions- og analyserum, som kan styrke effektive tiltag i læringsmiljøerne. EN FÆLLES TILGANG Vi bruger allerede forskellige begreber og analysemodeller i dag. Men med BAL-modellen får vi en fælles tilgang, som bygger oven på vores faglige kompetencer og erfaringer og hjælper os til at skabe endnu stærkere læringsmiljøer. ANALYSE MED FIRE PERSPEKTIVER Analysemodellen har fire perspektiver. Fire sæt briller, vi kan tage på for at få en større forståelse og se nye vinkler på en problemstilling eller opgave inden der handles. FÆLLESSKABS- PERSPEKTIV AKTØR- PERSPEKTIV PROBLEM- STILLING RELATIONS- OG FÆLLESSKABSPERSPEKTIV Fokus på relationer og fællesskabets betydning for børnene og de unges trivsel, udvikling og læring. AKTØRPERSPEKTIV Hvordan oplever børnene eller de unge situationen, og hvorfor handler de, som de gør? Hvilke egenskaber, ressourcer og forudsætninger har de for at deltage, og hvilken mening er på spil for dem? INDIVIDPERSPEKTIV Vores iagttagelser af problemet eller problemstillingen udefra som fagprofessionelle. KONTEKSTPERSPEKTIV Her ser vi på de indholdsmæssige, strukturelle og fysiske forhold i og omkring læringsmiljøet og de forhold, som kan have betydning for børnenes og de unges trivsel, udvikling og læring. SÅDAN KOMMER VI I GANG INDIVID- PERSPEKTIV KONTEKST- PERSPEKTIV Der er afsat 13 millioner til kurserne i BAL-modellen. De første kursusforløb begynder i august 2017, hvor en vekselvirkning mellem kursus og træning skal være med til at forankre modellen i det daglige arbejde. Vi har brug for at trække på alles viden, erfaring og ekspertise for at få succes med de nye fælles indsatser. Figuren viser, hvordan medarbejdere både deltager i kurser (grå bokse) og bliver trænet i BAL-modellen på arbejdspladsen (blå bokse). I et sideløbende ledelsesspor arbejdes med erfaringsopsamling og træning af tovholdere samt facilitatorer. ÅR 1: FASE 1 KURSUS KURSUS KURSUS ÅR 2: FASE 2 KURSUS KURSUS ÅR 3: FASE 3 KURSUS KURSUS 4

5 BAL-MODELLENS TRE TRIN 1. FORBEREDELSE 1. Valg af pædagogisk opgave eller problemstilling 2. Opstilling af fælles mål 2. ANALYSE 3. Analyse af opgave eller problemstilling opretholdende faktorer 4. Analyse af undtagelser og ressourcer beskyttelsesfaktorer 3. HANDLING 5. Udvælgelse af tiltag 6. Evaluering Figuren viser de tre trin i BAL-analysen: Forberedelse, analyse og handling. Du kan læse mere om BAL på 5

6 6

7 Fællesskabsmodellen er Ballerups udgave af Sverigesmodellen. En model, der er implementeret og testet med gode resultater i andre danske kommuner fx Herning Kommune. Fællesskab i fokus Vi ønsker at skifte perspektiv fra individet til inkluderende børnefællesskaber. Fællesskabsmodellen skal sammen med BAL-modellen være med til at sikre, at alle børn og unge oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i inkluderende fællesskaber. Arbejdet med BAL skal styrke udviklingen af inkluderende fællesskaber i de almene tilbud, så færre børn og unge kommer væk fra fæl lesskabet og almenområdet. Med fællesskabsmodellen skal vi arbejde målrettet på at genintroducere og understøtte barnet eller den unge i fællesskabet et skridt ad gangen. Det kræver et stærkt tværfagligt samarbejde med familien og dens netværk, som også sundhedsplejen bliver en del af i de fem distriktsteams. FÆRRE BØRN PER SOCIALRÅDGIVER Der er afsat 6 millioner kroner til ansættelse af 12 nye socialrådgivere, som skal være med til at nedbringe antallet af børn per rådgiver fra cirka 35 til omkring 20. Det betyder, at socialrådgiverne kommer tættere på børnene og familierne og derved kontinuerligt kan sikre, at indsatsen tilpasses barnets og familiens behov. En tidligere indsats over for børn og unge, som befinder sig på indsatstrappens lyserøde og røde trin, reducerer behovet for de specialiserede tilbud på trappens øverste sorte trin, hvor barnet eller den unge ofte ikke længere er en del af fællesskabet. En tættere kontakt til familierne betyder, at der jævnligt tages stilling til, om der kan rykkes ned ad indsatstrappen. Med en ny mødestruktur introducerer vi en række nye møder (se overblik side 10-11), der skal være med til at udvide tilbud og gentænke mulighederne i det tidlige og forebyggende arbejde i almenområdet. TIDLIG OG TÆT PÅ Et forebyggende distriktsteam, der består af en forebyggende socialrådgiver, PPR og sundhedsplejen, får kompetence til at iværksætte mindre indsatser hurtigere. TÆT PÅ FAMILIEN Ved specialiserede indsatser i hjemmet følges der op med familien og dens netværk hver 3. måned. TÆT PÅ ANBRINGELSEN Ved anbringelse uden for hjemmet følges der op med barn, familie og anbringelsessted hver 6. uge. INDSATSEN ER ORGANISERET I TRE SPOR Samarbejdet, som også inkluderer familien og netværket, skal fokusere på at skabe løsninger tidligere i børn og unges liv. Dermed reduceres behovet for stærkt specialiserede tilbud og anbringelser, så flere børn og unge kan blive i de almene tilbuds fællesskaber. SPOR 3: TÆT PÅ ANBRINGELSEN SPOR 1: TIDLIG OG TÆT PÅ Forebyggelse SPOR 2: TÆT PÅ FAMILIEN Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i forskellige typer af plejefamilier Anbringelse i institutionstilbud Tidlig indsats i almenområdet Figuren viser indsatstrappen, som den nye mødestruktur er organiseret omkring. De tre spor markerer, hvilke indsatser der passer til barnets eller den unges situation. Se overblik på side Du kan læse mere om fællesskabsmodellen på 7

8 Eksempler på fælles mødestruktur EN NY MØDESTRUKTUR FAMILIEMØDET For at understøtte fællesskabsmodellen og BAL skal vi arbejde med en ny mødestruktur. Familiemødet kan arrangeres af socialrådgiveren, når socialafsnittet er involveret. Udgangspunktet er barnets eller den unges samt familiens ønsker til fremtiden. Familiemødet afholdes i forbindelse med en underretning. Her arbejdes løsningsorienteret med forskellige indsatser, som kan være med til at trække barnet eller den unge mere ind i fællesskabet. Mødestrukturen skal styrke samarbejdet mellem faggrup per og tilbud og skabe rum for en målrettet indsats med at fastholde børn og unge i de almene fællesskaber. Hvis et barn har behov for midlertidigt at være i et mere special iseret tilbud, understøtter mødestrukturen et målrettet arbejde med udvikling af planer for, hvordan barnet kan komme tilbage til fællesskabet. Når vi indfører en fast struktur med opgavefokuserede møder, erstatter det nogle af de eksisterende møder og skal på sigt reducere det samlede behov for møder. FÆLLES MØDEFORMER På side 9 finder du et overblik over tre centrale mødeformer i mødestrukturen. Flere steder har vi allerede lignende mødeformer i dag, men nu introduceres de på tværs af alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber. Ved at indføre en fælles mødestruktur skaber vi en fælles tilgang i arbejdet med at identificere fælles løsninger. For alle møder gælder det, at vi sætter fokus på opgaven. KOORDINERINGSKONFERENCE I det tidlige, forebyggende samarbejde kan den pædagogiske leder samle de forskellige fagprofessionelle til en koordineringskonference, hvor de drøfter opgaven med afsæt i det brede læringsmiljø. I nogle tilfælde kan det være distriktslederen, som indkalder. Her er det muligt for lederen at få et samlet overblik over udviklingen i enhedens læringsmiljøer for alle børn, drøfte strategier og metoder samt koordinere indsatser. 8 DET KREATIVE RÅD Hvis der er behov for en anbringelse, træder serviceloven i kraft. Målet med det kreative råd er at tænke ud af boksen, og rådet er vejledende. I fællesskab med forskellige fagprofessionelle kan socialrådgiveren få nye perspektiver og ideer, der skal være med til at beholde barnet eller den unge i fællesskabet eller udvikle en konkret plan for tilbageslusning. TILBAGESLUSNING Når der træffes en beslutning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte uden for det almene område, er der til møderne altid både fokus på den opgave, der skal løses og på, hvordan barnet kan vende tilbage til sin almindelige hverdag igen. DISSE AKTØRER INDDRAGES Der lægges altid vægt på at inddrage barnet eller den unge, dagtilbuddet, familien, netværket, skolen, klubben og nærmiljøet i arbejdet med at kvalificere et eventuelt mere indgribende tilbud, der for en stund kan være nødvendigt for at sikre barnet eller den unges trivsel og udvikling.

9 Ungeafsnittet C-SIK Ungerådgiver SSP-konsulent Konsulent Tovholder for BAL Distriktsskole/distriktsdagtilbud Distriktsleder/pædagogisk leder Ressourcepersoner i distriktet (rc/plc) Eventuelt professionelle i nærmiljøet OPGAVEN Psykolog Talehørelærer Motorikkonsulent Pædagogisk vejleder Ressourcepædagog (kun 0-6 år) PPR Sundhedsplejerske Forebyggende socialrådgiver Familieteamrådgiver Familie C-SIK Sundhedsplejen Socialafsnittet Nære familie Øvrige familie Leder Medarbejdere fra dagtilbud, klub og skole Venner Fritid Venner Træner Klub OPGAVEN Psykolog Talehørelærer Motorikkonsulent Pædagogisk vejleder Ressourcepædagog (kun 0-6 år) PPR Familiemødet Sundhedsplejerske Forebyggende socialrådgiver Familieteamrådgiver Sundhedsplejen Socialafsnittet Familiehus Distriktsledergruppen Det kreative råd Ungdomspension Ungeenhed UU OPGAVEN PPR Sundhedsplejen Socialafsnittet 9

10 DAGTILBUD, SKOLE OG KLUB I det blå bånd mødes fagprofessionelle om indsatser rettet mod børn og unge i de almene læringsfællesskaber i dagtilbud, skole og klub. SOCIALOMRÅDET I det grønne bånd mødes fagprofessionelle om indsatser i socialområdet. Det kan fx være en anbringelse i netværks- eller familiepleje. Det forpligtigende samarbejde Fælles mødestruktur Tidlig indsats i almenområdet Forebyggelse SPECIALOMRÅDET I det lilla bånd mødes fagprofessionelle om indsatser i det specialpædagogiske område. Det kan fx være specialundervisning på skolen, eller barnet kan have behov for at være i et specialdagtilbud, -klub eller -skole. Tværfaglig praksis Skoler, klub, institutioner, social, sundhed og PPR Teammøder/ Stuemøder Serviceloven / 11.7 Møder & aktiviteter Tværfaglig praksis Skoler, klub, institutioner, social, sundhed og PPR BAL Møder & aktiviteter Tværfaglig handling Sparring Teamsamarbejde Specialpædagogisk bistand/undervisningspraksis i dagtilbud, skoler og klub Undervisningsdifferentiering og holddannelse/specialpædagogisk r 10

11 Hjemmebaserede indsatser Familiemøde Indsats i familien Anbringelser i slægt eller netværk Familiemøde Det kreative råd Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i forskellige typer af plejefamilier Det kreative råd Anbringelsesudvalg Anbringelse i typer af plejefamiler Anbringelse i institutionstilbud Anbringelsesudvalg Visitationstilbud Anbringelse i institutionstilbud Anbringelsesudvalg/efterværn Visitationsudvalg C-SIK/C-BUR Familiemøde Det kreative råd Anbringelsesudvalg/efterværn Anbringelsesudvalg/efterværn Børnefaglig undersøgelse Familiemøde Det kreative råd Det kreative råd Familieteam/Front/FSR Tilbageslusningsstrategi Tilbageslusningsstrategi Tilbageslusningsstrategi BAL BAL BAL BAL Tværfaglig handling Tværfaglig handling Tværfaglig handling Tværfaglig handling Sparring Teamsamarbejde Sparring Teamsamarbejde Sparring Teamsamarbejde Sparring Teamsamarbejde Tilbageslusningsstrategi Visitationsudvalg C-SIK/C-BUR gisk rådgivning Specialpædagogisk bistand Gruppeordning Specialskole/ -klub -dagtilbud 11

12 TIDSLINJE Maj-Juni 2017 Opsamling af erfaringer med BAL-pilotprojekt og fællesskabsmodellen i Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. Februar Fællesskabsmodellen træder i kraft, og 12 nye socialrådgivere starter. BAL-pilotforløb begynder. Formålet er at få input til at forbedre kursus- og træningsforløb, inden BAL begynder i hele kommunen over en 4-årig periode. Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget drøfter hvert år i maj måned tilbudsviften set i lyset af erfaringerne med BAL og fællesskabsmodellen. August 2017 Marts 2017 Arbejdet med at implementere fælles mødestruktur starter i alle distrikter. Strukturen anvendes fra august. Fælles mødestruktur anvendes. BAL-kursusrække starter i det første distrikt og fortsætter til og med De andre distrikter til-kobles løbende. Undervisningen består af kursus-og træningsmoduler på arbejdspladsen, der løber over en periode på to år per distrikt. Ultimo 2020 BAL-kursusrække slutter. Forankring af BAL fortsætter i distrikterne. De enkelte distriktsledere afgør, hvordan analysemodellen bedst forankres i tilbuddene. 12