Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af"

Julius Nørgaard
8 år siden
Visninger:

1 Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

2 Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede kyststrækninger endnu ikke er udnyttet jordbrugslandskabet rummer gode bosteder og oplevelsesmuligheder for kommunens borgere der er behov for prioriteringer i arealanvendelser for at foregribe interessekonflikter i fremtiden jordbrugserhvervet har brug for meldinger om, hvor de investeringssikre robuste arelaer til konventionel landbrug findes ændringer i klimaet med stigende regnmængder og hyppigere udsving i vandstanden i Limfjorden vil kræve investeringer i diger og dræn i de kommende år den offentlige natur- og landskabsforvaltning i det almindelige kulturlandskab er en del af kommunalbestyrelsens ansvar Kort sagt: Vi har en ressource i form af et varieret jordbrugslandskab, som kan udnyttes til meget mere Side 2

borgere der er behov for prioriteringer i arealanvendelser for at foregribe interessekonflikter i fremtiden jordbrugserhvervet har brug for meldinger om, hvor de investeringssikre robuste arelaer til

3 Jordbrug Jordbrug dækker over både skovbrug, gartnerier og egentlig landbrug. Eksempler på jordbrugsanvendelse er: agerbrug afgræsning våde strandenge plantager og skov råstofudnyttelse flerårige afgrøder som juletræer og energipil skovbrug fritidsanlæg Side 3

Eksempler på jordbrugsanvendelse er: agerbrug afgræsning våde

4 Hvad er formålet med projektet? Formålet med projektet Jordbrugets fremtid er at synliggøre forskellige anvendelsesmuligheder af jorden at angive frihedsgrader i en scala fra mange frihedsgrader til få frihedsgrader at se på jorden som en ressource at anvende frihedsgraderne til at revidere kommuneplantemaer i det åbne land Flere anvendelser samtidig I landskabet kan flere anvendelser med fordel finde sted af det samme areal. Eksempler: Afgræsning, stiforløb og produktion af uld Agerbrug og vindmøller Lysåben natur eller agerbrug som indblikskile til et fortidsminde eller kirketårn Side 4

frihedsgrader til få frihedsgrader at se på jorden som en ressource at anvende frihedsgraderne til at revidere kommuneplantemaer i det åbne land

5 Jordbrugsafgrøder i 2009 i Nordjylland Side 5

6 To projektområder For at kunne udvikle værktøjer til brug for planlægning og forvaltning i hele kommunen, vil vi undersøge to forskellige projektområder I områderne gennemføres en GIS analyse med udgangspunkt i områdernes topografi, kulturskabte værdier og de politiske bindinger, som er med til at begrænse arealernes anvendelser. Områderne udvælges i områder, hvor vi ser udfordringer ved fremtidig jordbrugsadministration. Vest: Et lavt område, der grænser op til Limfjorden og Vejlerne/Lund Fjord Nord: Et højere beliggende område ved Saltum/Ingstrup med terræn indeholdende potentielle naturgenopretningsprojekter ved Ryaa. Følgende er med i projektet: Interne: Planteam Miljøteam Naturteam Udvikling Eksterne: Landboforeninger Naturfredningsforeningen Grønt råd LAG Vesthim./Jammerbugt DIAPLAN partner: Københavns Universitet Landscenter for jordbrug Side 6

Områderne udvælges i områder, hvor vi ser udfordringer ved fremtidig jordbrugsadministration.

7 Nord Vest Vest - vådområde og lavbund Området omkring byerne V. Thorup, Klim, Gøttrup og Skerping rummer ca borgere og ca. 900 boliger. I området er landbrugserhvervet rigt repræsenteret, og i den nordlige del af området har banen mellem Aalborg og Thisted sat sit præg på udviklingen. Området rummer ca DE fordelt på især kvæg, men også en del svin. Området afvander til Limfjorden og er sårbart i kraft af nærhed til det internationale fuglebeskyttelsesområde Vejlerne. Området er udpeget som naturkanon. Nord - natur og højland I dette projektområde omfattende Saltum, Ingstrup og V. Hjermitslev bor ca borgere, og der er boliger. Området rummer mange sommerhuse og feriecentre/turistattraktioner. Landbruget er tydeligt repræsenteret øst for landevejen. Området rummer ca. 830 DE, hvor det især er kvæg, men også svin og pelsdyr er repræsenteret i området. Der er enkelte små fredninger især af klitheder langs kysten. Desuden rummer området Saltum Dale, hvorfra mange grønne kiler strækker sig gennem området. Side 7

500 DE fordelt på især kvæg, men også en del svin. Området afvander til Limfjorden og er sårbart i kraft af nærhed til det internationale fuglebeskyttelsesområde Vejlerne.

8 Pojektets faser Projektet opdelses i tre faser I fase I gøres status og den nuværende viden om anvendelser samholdes med de muligheder, som deltagere i det åbne land ser. Det sker gennem dialog med grønt råd, landbrug- og friluftsinteresser. I fase II bevæger projektet sig ud i de to eksempelområder og skaber en dialog med beslutningstagere i områderne. Det kan være store og små lodsejere, ildsjæle mv. I denne del af projektet er det tanken at skabe ny viden om de reelle frihedsgrader set fra såvel lodsejer som administrator. I fase III skal den nye viden anvendes og omsættes til konkret planlægning. Der skal være fokus på, hvordan frihedsgraderne omsættes til konkrete ændringer i landskabet. Side 8

I fase II bevæger projektet sig ud i de to eksempelområder og skaber en dialog med beslutningstagere i områderne. Det kan være store og små lodsejere, ildsjæle mv.

9 Opstart Proces GIS-analyse Interessenter FASE I Synliggør viden og ressourcer To eksempelområder Reelle alternativer/scenarier Ændringer hvor? FASE II Skabe ny viden sammen med andre aktører Nye retningslinjer Opstart nye projekter FASE III Anvende ny viden Planstrategi Helhedsplanrevision (kommuneplan) Vand- og naturplaner (indtil 2025)

FASE II Skabe ny viden sammen med andre aktører Nye retningslinjer Opstart nye projekter

10 Muligheder for ny jordbrugsanvendelse Vand- og naturplanerne vil få stor betydning for fremtidens jordbrugsadministration. Den skarpt opdelte sektoradministration mellem infrastruktur, natur, landbrug, fritidsliv og bosætning skal i disse år afløses af mere tværgående helhedssyn i geografiske områder. Jordbrugets Fremtid er tænkt som en øjenåbner for borgere, lodsejere, administratorer og politikere. Gode eksempler på at det er lykkedes at samarbejde om jordbrugsanvendelser bliver drøftet, synliggjort og formidlet. Oplevelser uden for byerne på strande, i plantager, naturområder, kulturarvsområder og på fritidsanlæg vil indgå i kommende strategier for bosætning, fritid, erhverv, turisme og klima. Det er disse emner, som dette projekt skal belyse. Side 10

Jordbrugets Fremtid er tænkt som en øjenåbner for borgere, lodsejere, administratorer og politikere.

11 Den videre proces Planstrategi Helhedsplanrevision Jordbrugets fremtid Landdistriktspolitik 2.0 Politik for oplevelsesøkonomi Masterplan hovedbyer Regional udviklingsplan (RUP) Statslig vandplan og naturplan Om to år har vi.. et grundlag for at prioritere mellem forskellige anvendelser i miljø, natur, plan og kultursager uden for byerne skabt ejerskab til de retningslinjer for det åbne land, som vi overtog fra amtet i 2007 udpeget arealer, som er robuste og sikre til intensivt landbrug for kommende store investeringer i produktionsanlæg, biogasanlæg mv. igangsat en dialog mellem aktører inden for projektområderne Side 11

. et grundlag for at prioritere mellem forskellige anvendelser i miljø, natur, plan og kultursager uden for byerne skabt ejerskab til de retningslinjer for det

12 Hvis vi ikke prioriterer mellem forskellige jordbrugsanvendelser hvad så? Hvad vil der ske, hvis vi venter med at tage ejerskab til de beslutninger om ændringer i landskabet, som lodsejere, andre myndigheder og forsyningsselskaber vil træffe i de kommende år? Så skal vi i enkeltsager finde svar på: Hvor skal de nye biogasanlæg placeres? Hvor skal dyrene, der skal afgræsse vore naturarealer, komme fra? Hvor skal nye vindmøller placeres? Hvordan kan den tunge trafik gennem byer og landsbyer begrænses? Hvorfor forsvandt indblikket til vor kulturarv og tydelige landskabselementer, uden at vi gjorde en aktiv indsats for at forhindre dette? Hvor kan vi finde ledige arealer til nye bynære skove, der samtidig kan være med til at sikre drikkevand til næste generation? Toftevej Aabybro Tlf: raadhus@jammerbugt.dk Foto: Colourbox

Så skal vi i enkeltsager finde svar på: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvor skal de nye biogasanlæg placeres? Hvor skal dyrene, der skal afgræsse vore naturarealer, komme fra? Hvor skal nye vindmøller placeres?

Relaterede dokumenter

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted