Projektopgave Vadehavet.

Transkript

1 Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s. 4 -Global opvarmning. -Interview. -Status på miljøet i dag. -Forurening. -Mennesket. Det internationale samarbejde s. 6 Hvorfor er Vadehavet kommet på UNESCO s verdensarvsliste. s. 7 Vadehavets fremtid s. 9 -Vadehavsplanen. -Hvordan vil Vadehavet se ud i fremtiden (svar fra 2 politikere). Min viden om Vadehavets betydning for miljøet s. 10

2 Projektopgave Vadehavet. S. 2 Indledning Det overordnede emne er Vadehavet. Jeg syntes det var svært at finde en god problemformulering, da der var så meget at vælge imellem. Overalt i samfundet diskuteres det meget, hvordan vi bedst beskytter vores miljø. Min problemformulering bliver derfor: Hvad har Vadehavet med miljøet at gøre? Jeg opfatter miljøet både som omgivelser (naturmiljø), men også vores relationer med omgivelserne. Jeg vil belyse min problemformulering ved: -At indsamle informationer om Vadehavet. -Menneskets indflydelse på omgivelserne. -Det internationale samarbejde omkring Vadehavet. -Vadehavet som Verdensarv. Hvilken betydning har det for Vadehavet. -Vadehavets fremtid. Afslutningsvis vil jeg forsøge at sammenfatte min viden om Vadehavets betydning for miljøet. Info/Data om Vadehavet. -Vadehavets opståen: Info fra Vadehav.dk Vadehavets tidligere historie startede ved den forrige istid. Den forrige istid som hed Saahle, toppede for ca år siden. Da isen begyndte at smelte, fremstod det nuværende Vadehavsområde som et bakket landskab. Vandstanden steg meget og området tog form som et kystlandskab med bugter og bælter. Sidste istid kaldet Weichsel sluttede for omkring år siden, men der nåede isen kun til ca. 80 km øst for Vadehavsområdet. Nordsøområdet var tørlagt og lå næsten som et polarlandskab bevokset af urter og dværgbuske. Beplantningen tiltrak bl.a. rensdyr og urokser, hvilket bragte de første stenalderjærgere til området. Da isskjoldet begyndte at smelte kom der floder af smeltevand ned mod bakkeøerne, som bragte sand og grus med ned. Sandet og gruset lagde sig som en tyk dyne mellem bakkeøerne og gav landskabet en flad slettekarakter. Da isen smeltede helt for ca år siden, steg verdenshavene og oversvømmede stenalderfolkets jagtmarker, altså det der i dag er Nordsøen. Nu begyndte tidevand, vind og bølger at omforme landskabet. Nordsøens bølger bragte sandet tilbage ind mod kysten, hvor det bl.a. lagde sig som store sandflader. På de tørlagte højsande voksede planter, som kunne fange fygende sand mellem stænglerne. Med dette var kimen lagt til de første klitter og dermed Vadehavsøerne.

3 Projektopgave Vadehavet. Vadehavets Udbredelse/placering : Info fra: Wikipedia, Den Store Danske. Vadehavet er rigtig stort. Selve Vadehavet med marsk og øer har et areal på 8000 km², hvorpå at kun 850 km² ligger i Danmark. Tyskland er dem der har mest af Vadehavet. De har et areal på 4600 km², og Holland som har næstmest har et areal på 2500 km². Danmarks del af Vadehavet ligger fra Blåvands Huk til den dansktyske grænse, og er den nordligste del af det europæiske Vadehav. Den danske del af Vadehavet ligger i kommunerne Esbjerg, Tønder, Varde og Fanø. Tidevandet: Info fra Vadehav.dk og Wikipedia Tidevand og bølger flytter rundt på Vadehavets landskab, som hele tiden ændrer sig. I Vadehavets landskabselementer ligger der sand, muddervader, tidevandsrender, højsande, øer og marsk. For det meste ændrer tingene sig ikke så meget, men andre gange sker der voldsomme ændringer, som fx hvis der kommer stormflod. Tidevandet kommer og går meget tit. Lavvande og højvande skifter så de næsten når 2 gange hver om dagen. De har en fast rytme på lige omkring 25 timer. Det er derfor at overfladen på vadefladen hele tiden er anderledes. Tidevandet i Vadehavet har en forskel på ca. 1,7 m, fra når det er højvande til lavvande. Grunden til at der er tidevand er på grund af månen. Når jorden drejer ind i månens tyngdefelt, kommer der noget man kalder tidevandskræfter. Tidevandet afhænger meget af månens placering. Hvis månen er vest eller øst for Vadehavet så er der højvande i Danmark, hvis månen er nord eller syd for er der lavvande. Dyrelivet i Vadehavet: Info fra Wikipedia og vadehav.dk Vadehavet er særligt kendt for de mange forskellige slags fugle der kommer. Om vinteren er Vadehavet et vigtig sted at hvile sig for omkring 12 millioner vadefugle, gæs, ænder og måger. Når fuglene kommer for at hvile sig, gør de det ofte på meget kort tid. De fleste af fuglene kommer bare for at få fyldt deres fedtdepoter op hurtigt muligt, så de har energi til at flyve til og fra ynglepladserne. Mængden af føde topper om sommeren, hvor flere tusinde vadefugle kommer for at spise. Når vadefuglene kommer, så fælder de fjerdragten og opbygger deres fedtdepoter så de bedre kan klare vinteren.

4 Projektopgave Vadehavet. S. 4 Sort sol. Sort sol er et naturfænomen, som kan ses om foråret og efteråret. Sort sol er når store flokke af stære samles og flyver rundt inde foran solen, hvilket formørker den. Sort sol kan fx ses nede i Tøndermarsken ved siden af Vadehavet. Vadehavet er også et vigtigt sted for den spættede sæl. Den spættede sæl yngler på højsandene i Vadehavet. Der skulle være omkring 1000 sæler i Vadehavet. sælungerne bliver født i juli-august, og kan svømme fra fødslen. Men fugle og sæler er ikke de eneste dyr der lever i Vadehavet. Grunden til at fuglene kommer dertil, er meget fordi der er en masse mad. Fødekæden starter ved kiselalgerne. Kiselalger er en slags alge der lever i både ferskvand, saltvand og på andre fugtige områder. Så kommer ormene, sneglene og muslingerne. Ormene, sneglene og muslingerne spiser algerne, og fuglene og fiskene spiser selvfølgelig ormene, muslingerne og sneglene. Vadehavet er også vigtigt for en del slags fisk. Nogle rødspætter, tunger og skrubber vokser fx op her. Hvad har Vadehavet med miljøet at gøre? -Naturmiljøet. Vadehavet ændrer sig hele tiden, tidevand og bølger flytter rundt på landskabet hele tiden. De mange dyr er med til at præge Vadehavet. Vi mennesker kommer til at opleve naturfænomener der kun forekommer i Vadehavet. Vadehavet er også et eksempel på et økologisk system, hvor alting hænger sammen. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet: -Klimaændringer i Vadehavet. Global opvarmning. Info fra den Berlingske avis Ifølge Berlingske s artikel om Vadehavet fra 2008, er Vadehavet steget med flere centimeter på få årtier. De skriver at den globale opvarmning har ramt havet omkring Danmark, hvilket gør at havet er steget. Det at havet er steget omkring Danmark gør selvfølgelig at Vadehavet også er steget. Ifølge en rapport fra Kystdirektoratet er Vadehavets vandstand gennemsnitligt steget med 4 mm om året, men alene i er den steget med 5 mm om året. Umiddelbart gør det ikke noget at vandet stiger lidt nu, men hvis det bliver ved i år, kan der komme oversvømmelser i husene der ligger i nærheden. Jeg har lavet et interview med Ulrik Geldermann, som er formidlingskoordinator og arbejder for Vadehavet.dk Hvad ville der ske med Vadehavet hvis at nogle af dyrene forsvandt pga. klima ændring? Svar: Altså grunden til at Vadehavet er specielt, er jo på grund af den biologiske mangfoldighed. Vadehavet er kendt for alle de dyr der kommer, så hvis nu de stoppede ville det være svært at sige hvad der ville ske.

5 Projektopgave Vadehavet. Hvad nu hvis et led i fødekæden forsvandt? Svar: Altså, rigtigt mange dyr kommer jo for at spise ved Vadehavet, det er ligesom en tank for dem. Hvis nu den tank forsvandt ville det jo være en global katastrofe, siden der kommer så mange dyr fra alle mulige steder. Hvad tror du der ville ske med Vadehavet som verdensarv, hvis dyrene begyndte at forsvinde? Svar: Grunden til at det er blevet verdensarv, er jo på grund af alle de dyr og planter vi har. Hvis dyrene og plantern begyndte at forsvinde, ville Vadehavet blive sat som truet verdensarv. Hvis Vadehavet blev sat som truet verdensarv, ville vi kunne få international hjælp fra Holland og Tyskland. Hvis det så ikke hjalp, ville Vadehavet nok blive fjernet som verdensarv. Hvor skrøbelig er fødekæden? Hvad hvis man fjerner et led? Svar: Nu er Vadehavet jo kæmpestort, så der skal rigtig meget til for at ændre noget. Hvis nu at der sker en kæmpe naturkatastrofe med noget olieudslip eller noget andet der kunne gøre stor skade, ville fødekæden jo blive ødelagt, men der skal meget til. Jeg er ret sikker på at hvis man fjerner et led, vil hele fødekæden blive ødelagt. Altså, hvis du forestiller dig en cykel. Hvis du på den cykel fjerner kæden, ville cyklen jo heller ikke kunne køre mere, den ville være i stykker. Hvad ville det gøre andre steder i verden? Svar. Det er svært at sige. Der er jo rigtig mange forskellige dyr der kommer til vadehavet. Trækfugle, ænder og meget mere, kommer jo til Vadehavet for at spise. Jeg ved ikke hvad det ville gøre andre steder. Status på miljøet i dag Info fra: nationalparkvadehavet.dk Dynamiske naturkræfter og menneskelig foretagsomhed har samarbejdet om den kystnatur og kulturlandskab som vi har ved Vadehavet i dag. Den natur og kultur som vi har i Vadehavet findes ikke mange andre steder i verden. Lige nu er Vadehavets miljø i en god status, men man frygter at Vadehavet hurtigt kan blive forurenet på grund af menneskeskabte ting. Forurening: Info fra: Den store danske, vadehav.dk, Wiki Nordsøen ligger lige op af Vadehavet, derfor når der er storm kommer der meget vand op fra Nordsøen og ind i Vadehavet. I Nordsøen er man bange for at der kommer meget forurening, på grund af alt den skibstrafik og fordi Nordsøen engang har været de omliggende landes skraldespand. Man fik dog stoppet al dumpning og afbrænding af farligt affald til søs i Det blev dog bedre i 2005 da der blev oprettet en fælles EU-havstrategi. Strategien går ud på at forhindre farlige stoffer og stoppe olieudslip. I Vadehavet har der også været en del oversvømmelser. Man frygter at der kommer en stor stormbølge, der går ind over land og som kunne bringe en masse skidt med tilbage til havet og derved give en masse forurening.

6 Projektopgave Vadehavet. S. 6 Mennesket: Info fra: nationalparkvadehavet.dk Okkerforurening, forurening fra dambrug, næringsstoffer fra landbruget og rensningsanlæg udgør væsentlige miljøproblemer for Vadehavet. Selv om at opstemninger og spærringer er fjernet i flere vandløb, er der stadig dårlige passageforhold i flere vandløb så lokale bestande af havørred, laks og snæbel ikke kan opretholdes. Ifølge Vadehavets Nationalparkplan, har de ikke nogen planer mod luftforurening eller jordforurening, hvilket kan blive et problem. Hvis luften bliver meget forurenet holder fuglene måske op med at komme, og hvis nu jorden bliver forurenet nok, stopper der nok med at vokse planter. -Menneskets indflydelse på omgivelserne. Vandstanden er steget i Vadehavet, som følge af den globale opvarmning. Vadehavet vil være meget følsomt overfor forureningsulykker, da fødekæden vil blive ødelagt. Vadehavet er et helt specielt område hvor man skal skal finde balance mellen natur og kultur. Det internationale samarbejde. Info fra: Vadehav.dk Vadehavet er et internationalt naturområde, som går fra Ho bugt i Danmark, ned igennem Tyskland og slutter ved Den Helder i Holland. Grunden til at samarbejdet er lavet sådan er så alle 3 lande arbejder sammen om at beskytte området i fællesskab. Det startede i 1982 hvor Holland, Tyskland og Danmark, underskrev en fælles erklæring (The Joint Declaration), som anses for at være den vigtigste milepæl i samarbejdet om Vadehavet. I erklæringen forpligter de 3 lande sig at samarbejde om Vadehavets beskyttelse. Senere hen er landene blevet enige om, at samordne internationale aftaler og konventioner. Det internationale samarbejde har 4 arbejdsgrupper og et forum. Den første gruppe er de Trilaterale Regeringskonferencer. De Trilaterale Regeringskonferencer afholdes hvert 3-4 år. Den Trilaterale Regeringskonference har den højeste beslutningsindsats inden for Vadehavssamarbejdet. Gruppen består af de ansvarlige ministre i de 3 forskellige lande. I Danmark har vi miljøministeren, i Tyskland har de Ministeren for miljø, naturbeskyttelse og atomsikkerhed, og i Holland har de Ministeren for landbrug, miljø og fødevarekvalitet. Den anden gruppe er den Trilaterale Bestyrelse (WSB). Bestyrelsen består af delegationer fra hvert af de 3 lande, og en observatør fra Vadehavsforummet. Delegationerne består af topembedsmænd fra de involverede ministerier. Bestyrelsen mødes 2-3 gange om året, og den styrer arbejdet frem mod den næste regeringskonference, plus at den skriver udkastet til ministererklæringen.

7 Projektopgave Vadehavet. Den tredje gruppe er Arbejdsgrupperne (TG og EG). Arbejdsgrupperne består af nationale eksperter der arbejder med faglige opgaver, som er fælles for de tre lande i Vadehavet. TG (Task Groups) arbejder med særlige opgaver som løses på kort sigt. EG (Expert Groups) er netværket som samler eksperter i de 3 lande over længere tid, sådan at erfaringerne kan udveksles og bruges af andre. Den fjerde gruppe er Vadehavssekretariatet (CWSS). CWSS blev dannet i 1987 og har hovedkvarter i Wilhelmshaven. Vadehavssekretariatet har ansvaret for de mere administrative og nogle gange praktiske opgaver i Vadehavssamarbejdet. De leder blandt andet projekter og arbejdsgrupper omkring monitering (TMAP) og forvaltning af sæler, fugle og fysiske-kemiske emner. Derved har de en vigtig funktion som kontakt til de nationale eksperter og interesse grupper. Derud over deltager de i internationale møder og konferencer omkring naturbeskyttelse og udvikling af Vadehavet. Så er der Vadehavsforummet (WSF). Vadehavsforummet blev etableret i 2002 på baggrund af den niende regeringskonference. Den niende regeringskonference blev afholdt i Esbjerg med den arbejdsplan, at få gode forslag til en bæredygtig udvikling inden for en række sektorer i Vadehavsområdet. Hvad har Vadehavet med miljøet at gøre? -Det internationale samarbejde. Dette samarbejde har en rigtig stor betydning i at samarbejde om at beskytte og opbygge Vadehavet. Jeg syntes at det er super at vi har det samarbejde, netop for at beskytte naturområdet, så alle kan få glæde af det også i fremtiden. Hvorfor er Vadehavet kommet på UNESCO s verdensarvs liste? Hvad er UNESCO? Info fra: UNESCO og wiki UNESCOs (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) hovedkvarter ligger i Paris, og er FN s organisation for undervisning, videnskab og kultur. Formålet med UNESCO er at beskytte vores verdens kultur og natur, så vores senere generationer også kan få glæde af tingene. Mere end 186 lande har skrevet under på aftalen, og der er nu over 900 steder på verdensarvs listen. UNESCO arbejder for at skabe bedre forhold mellem de forskellige lande, kulturer og folk i verden. Alle lande, der er medlemmer af FN, er også automatisk medlemmer af UNESCO. Ud over at beskytte og bevare verdensarvs områder, hjælper UNESCO med at skaffe ressourcer til blandt andet skoler, som fx kunne være undervisningsmaterialer.

8 Projektopgave Vadehavet. S. 8 Vadehavet som verdensarv: Info fra: Vadehav.dk og kangia.gl I 2009 blev den tyske og hollandske del af Vadehavet medlem af UNESCOs verdensarvsliste og i 2014 udvidet med den danske del. Det meste af grunden til at Vadehavet blev udnævnt som verdensarv, er fordi at Vadehavet har verdens største sammenhængende tidevandsområde, og på grund af det har så meget forskelligt liv. Verdensarvsområdet dækker inkl. de våde områder et areal på ca km², hvoraf km² er dansk. Udpegningsgrundlaget for at Vadehavet skulle bliver verdensarv er at Vadehavet opfylder hele 3 verdensarvskriterier. Vadehavet opfylder kriterie 8, 9 og 10. UNSESCOs verdensarvskriterier. Info fra: stevns.dk, Wiki og vadehav.dk UNESCOs verdensarvsliste har 10 kriterier, hvor mindst et af dem skal være gældende på det pågældende sted. Som sagt opfylder Vadehavet 3 af de kriterier,som er nr. 8, 9 og 10. Kriterie nr. 8 Det skal være et fremragende eksempel på en hovedperiode i jordens historie. Det skal inkludere liv, have betydningsfulde geologiske processer i udviklingen af landformer, eller have betydningsfulde geomorfe eller et fysiografiske kendetegn. Kriterie nr. 9 Der skal være specielle eksempler på betydningsfulde igangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund. Kriterie nr. 10 Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed. Det skal også indeholde levesteder for truede arter, som har en særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt. Hvad har Vadehavet med miljøet at gøre? -Udnævnelse til verdensarv. Nu hvor Vadehavet er udnævnt som verdensarv, vil det blive beskyttet meget mere, og ikke kun af Danmark. Nu hvor det er verdensarv kan vi også få hjælp udefra til at beskytte det. Vadehavet vil også få meget mere opmærksomhed fra andre lande men også i Danmark. Nu hvor at det er blevet kåret som verdensarv fra EU, vil mange folk se det som mere spændende.

9 Projektopgave Vadehavet. Vadehavets fremtid. Vadehavsplanen har 7 punkter som man vil gøre for Vadehavet. 1. Bevare, styrke og udvikle naturen. 2. Bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab. 3. Bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier. 4. Styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet. 5. Styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af vadehavslandskabets værdier. 6. Understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri. 7. Bidrage til en koordineret udvikling af det danske, tyske og hollandske Vadehavsområde. Hvordan vil Vadehavet så ud i fremtiden? info fra min sidekammerat Min sidekammerat har sendt et interview til en fra Enhedslisten og en fra Venstre og spurgt dem hvordan de tror Vadehavet ser ud om 20 år, her er deres svar: Arne Callesen (enhedslisten): 'Om 20 år kan invasive arter spille en endnu større rolle i Vadehavet. Ellers vil det forhåbentligt ligne dagen i dag. Gerne med endnu flere fladfisk!' Johnny Søttrup (Venstre): 'På de fleste områder, og heldigvis for det, vil tingene ikke have ændret sig. Men der vil givetvis færdes flere mennesker i området, da man om tyve år vil være væsentligt mere kendt ude i den store verden. Men allerede om ca 2 år vil Vadehavscenteret, som vil være en god formidler af historien om dette fantastiske område, være ombygget og udbygget og klar til at tage imod endnu flere gæster.' Hvad har Vadehavet med miljøet at gøre? -Vadehavet i fremtiden. Fordi Vadehavet har det internationale samarbejde, nationalparkplanen, og nu også er blevet verdensarv, vil det blive meget holdt øje med og beskyttet af flere lande. Svaret fra de 2 politikere viser bred enighed om at Vadehavet skal beskyttes ud i fremtiden også.

10 Projektopgave Vadehavet. S. 10 Min viden om Vadehavets betydning for miljøet. Jeg syntes at det er meget specielt/fascinerende at vi har sådan et stort tidevandsområde, som hele tiden ændrer sig. Jeg syntes at det er vildt at et så stort landskab som vi har i Vadehavet kan ændre sig helt bare på grund af tidevand og bølger. Jeg syntes at det er rigtig godt at Vadehavet har det internationale samarbejde, og at det er blevet udnævnt som verdensarv fordi det kan hjælpe med at beskytte Vadehavet, og gør at man holder mere øje med det. UNESCO gør meget for at holde specielle ting og naturområder sikker. UNESCO er blevet lavet for at sørge for at mennesker holder øje med vigtige områder, som ikke skal gå tabt, så vi kan have glæde af dem i fremtiden. Hvis nu menneskene stoppede med at tænke på de specielle områder, kunne de blive ødelagt og gå tabt.