INTRODUKTION. Set derudefra er du bare en lille dims...

Transkript

1

2 INTRODUKTION LIVETS SKOLE - SKOLEN FOR LIVET Hvorfor skal du gå i skole, og blive ved nu for ottende, niende eller tiende år, når nu du godt kan læse og kan den lille tabel eller måske har opgivet at lære det? Går du i skole, mens du venter på at komme ud i det store syngende virkelige pulserende liv, hvor man rigtig kan leve så det sprøjter? Går du i skole for at uddanne dig, så du kan få et godt job og blive til noget? Går du i skole for at lære at håndtere livet, mens du lever det mens du udvikler dig selv, dine færdigheder, din menneskelighed og så du bliver til nogen? Dette her kunne være dig, der bor her: Set derudefra er du bare en lille dims... Kim Bach Petersen Jernbanevej 3, 3.th 2800 Kongens Lyngby Region Hovedstaden Midtjylland Danmark Norden Europa Jorden Mælkevejen Universet Set derudefra er du bare en lille dims, et lille ubetydeligt støvkorn, der står, ligger eller render rundt på jordens overflade, tilsyneladende uden indflydelse på hvad der sker. Denne Jord, der drejer rundt om sin egen akse, og cirkulerer rundt om solen, og så igen, som en del af hele vores solsystem, er på vej rundt om mælkevejens centrum, der hele tiden bevæger sig udad i verdensrummet, mens dette konstant udvider sig. 2

3 Så, altså mens du sidder her og læser, farer du gennem universet med en fart af næsten 1000 km i sekundet, kun fastholdt til din stol via tyngdekraften. Tyngdekraften er årsagen til at du føler du sidder helt stille fordi, uden tyngdekraften ville du være kylet ud af stolen, slynget af jorden og smidt langt ud i universet. Så med sådan en fart, og så vilde kræfter i aktion, hvorfor så overhovedet bekymre sig om dig! Men, altså, fakta er, at vores liv nu engang leves her på jorden, og her gælder både fysikken og naturens love, lige såvel som love og regler skabt af mennesker. Livet på Jorden er i meget høj grad bestemt af og påvirket af hvad vi mennesker skaber og udretter. Menneskeheden, alle folkeslag på jorden, består af dig og mig og alle de andre, èn for èn og i mange forskellige grupperinger og formationer. Hver af os er en person, en ud af mange, faktisk en ud af os alle. Hvad der sker her på vores planet, hvad der sker i verden, hvad der sker i Danmark, på Sjælland, i din skole, i dit liv er ikke bestemt i forvejen af nogen udefra af nogen skæbne eller anden kraft. Du kan tage roret i dit eget liv, og Det er os der skaber fremtiden, fremtiden er ikke forudbestemt, fremtiden ligger åben, DIN fremtid ligger åben du kan, sammen med mennesker omkring dig, skabe og få indflydelse på forholdene og livet omkring dig, i dit lokale område, i dit land og endda på større plan. Det er os der skaber fremtiden, fremtiden er ikke forudbestemt, 3

4 fremtiden ligger åben, DIN fremtid ligger åben. Mulighederne ligger der lige til at gribe. Problemerne er der lige til at tage livtag med og til at blive løst. Udfordringerne er dine hvis du tager dem op. Hver ny generation har det i sig har potentialet til og muligheden for at skabe nye veje og nye forhold for dem selv og deres omgivelser, eller de kan følge i deres forfædres fodspor uden at stille spørgsmålstegn ved hvilken retning vi er på vej i, men kun have travlt med at tilpasse sig det eksisterende og at blive til noget. Men ligegyldigt hvad du har fået at vide, ligegyldigt hvilket land du er født i, lige meget hvilken opvækst du har haft, eller hvad du har lært indtil nu, så har du altså muligheden for at bestemme over dit eget liv, over hvordan du bruger din tid. Mange unge over hele verden er optagede af hvad de gerne vil være, ved at finde deres placering i samfundet. Få en god uddannelse, få et godt arbejde med en god løn, og at klatre op ad den sociale rangstige- så høj som muligt, for at blive til noget. Jo bedre stilling jo mere sikkerhed for sig selv og sin familie forventer man at skabe. Programmet her er lavet så du kan blive til NOGEN 4 Det er sådan mange unge mennesker ser sig selv og tænker om deres fremtid, og det er oftest hvad mange forældre ønsker for deres børn. Overalt. Denne skoles program er ikke lavet for at du kan blive til NOGET. Programmet her er lavet så du kan blive til NOGEN, en person i sin egen ret. Et program, hvor du kan bruge dit fulde potentiale til at blive dig, et menneske, ikke først og fremmest defineret af dit arbejde og din løn, men af din menneskelighed, personlige værdier og færdigheder, og af din evne til at leve og arbejde sammen med andre og til at skabe forandringer og nye og bedre forhold. En person, der er herre over sin egen tid og sit eget liv. Det afhænger alt sammen af dig, hvordan dit liv bliver og hvem du bliver til. Hvor spændende, meningsfyldt og sjovt det vil blive og hvilke spor du vil sætte omkring dig. Du har mulighed for at bestemme over dit eget liv

5 Vi ved, du ikke kan gøre det alene. Du vil få brug for hjælp fra venner og kammerater, fra andre unge på din egen alder og fra voksne. Du for brug for vejledning, du får brug for at lære særlige færdigheder og tricks på din vej, du får brug for et travlt program, der støtter og udfordrer dig og får dig til at lave så meget mere end du troede muligt, et kvalitetsfyldt program, der får dig til at vokse og udvikle dig med opgaven. SKOLENS PROGRAM ER FYLDT MED LIV, LYST OG LÆRDOM Gennem året varierer perioderne i indhold, metode og varighed, så der hele tiden sker noget nyt, så du hele tiden bliver dygtigere med båder hænder og hoved, og så du herigennem udvikler dig personligt og sammen med dine kammerater. På denne skole i Undervisningen er både dette program, er teoretisk og praktisk undervisningen både teoretisk og praktisk, og det er ikke kedeligt. Her, som på alle andre skoler, har vi fag, men her skal du bruge det du lærer mens du lærer det. Her er de teoretiske fag klædt i en interessant indpakning, der får pæren til at lyse op i hjernen og tankerne. De er oftest nogen du kender fra din skoletid: dansk, engelsk, matematik, idræt, naturvidenskab, biologi, fysik og kemi, samfundsfag, geografi og historie. Andre fag er indeholdt i programmet her og designet særligt hertil: Sundhed, fremtidens verden, kommunikation, undersøgelser, teater, kunstneriske udtryk. Og så er der de praktiske fag. Fag som kræver både dine hænder og dit hoved i et godt samarbejde. Fag som giver dig mulighed for at handle, for at tage sagen i egen hånd, og som Her er de teoretiske fag klædt i en interessant indpakning, der får pæren til at lyse op... udvider din kapacitet til at tænke i løsninger og håndtere livets p r a k t i s k e virkelighed. På denne skole er det træning i praktiske færdigheder som: Stil, rengøring og hygiejne, værkstedslære og håndtering af værktøj, filmproduktion, kunstneriske færdigheder, mad produktion og ernæring, garden farming, reparationer og vedligehold. 5

6 HER ER VORES SKOLE Lindersvold ligger på kanten af Præstø Fjord, kun få kilometer fra Faxe by. Skolecentret er en gammel herregård, ca. 1 km fra vandet m e d s t o r e parkområder, der indbyder til boldspil, d y r k n i n g a f grøntsager og hygge ved bålpladsen, og et nyistandsat værksted til sløjd og metallarbejde. Nogle gange står programmet på En tur til feddet, en rask 3 km gåtur, langs Skolen er en gammel herregård... vandet med udsigt til Præstø. Turen er en del af Sjællandsleden, som er en 650 km lang sammenhængende vandrerute langs Sjællands kyst. Naturen ligger os på sinde, og vi drager den så meget som muligt ind i vores hverdag. Vi har også har vi en dejlig skolegård med græsplander og delvis belagt med brosten, i typisk herregårdsatmosfære, hvor vi nyder at spise ude eller grille, når vejret tillader det. Indenfor er der 3 store klasseværelser med pc til hver elev, Naturen ligger os på sinde.. 6

7 Hjemmelavede Smoothies og Juice hver morgen.. værksteder, en café og fællesrum til morgensamlinger, hvor man også kan spille bordtennis. Skolen har også et galleri, hvor vi udstiller kunstværker produceret af elver, lærere og andre. Skolens køkken serverer juice og smoothies hver morgen samt frokostbuffet med salater og lune retter. Der er masser af udendørsarealer og et nyistandsat værksted.. 7 SKOLECENTRET LINDERSVOLD Skolecenteret Lindersvold består af Heldagsskolen LIndersvold, som er en skole for unge mellem 10 og 23, som har brug for et program med fart på, mindre klasser, mulighed for træning i praktiske færdigheder og stor rummelighed. Opholdsstedet Lindersvold, som har til huse i en nabobygning til skolen er for unge, som i en periode af deres ungdomsliv har brug for en ny base. Opholdsstedet strutter af aktivitet. Hver dag efter skoletid er der nok at se til, det være sig sportsaktiviteter i den lokale fodboldklub, en tur i svømmehallen, en Zumba time med en professionel instruktør eller en tur på en af vores bo-carts. Opholdsstedets profil er sport, musik og kunst. De unge på opholdsstedet går i skole på Heldagsskolen. Opholdsstedet St. Torøje bor på en ombygget landejendom ca. 20 km fra Lindersvold. Her er plads til 6 unge, som ligeledes går i skole på Heldagsskolen. Der er masser af udendørsarealer med svømmepool og en dejlig have. Alle enheder fungerer selvstæn-

8 digt, men arbejder sammen om at give de unge den bedst mulige ballast til deres videre færd. Samarbejdet består først og fremmest i at give de unge de rette udfordringer på de rette tidspunkter og støtte dem i at blive mennesker med mod på livet. Rammerne om dette består af mange slags aktiviteter såsom opbakning til s k o l e a r b e j d e t, f æ l l e s sportsarrangementer, studierejser, opsætning af årets teaterstykke, m.m. OM UNDERVISNINGEN Undervisningen er både praktisk og teoretisk med mulighed for udfordringer og ekstra hjælp. Den er aldrig kedelig. Hvert år laver vi et årsprogram, hvor man kan se ugens overskrifter og månedens højdepunkter. Hvert klassetrin har således sine Undervisningen er vedkommende og vigtig og udfordrer den enkelte elev.. ugeoverskrifter o g s i n e fokuspunkter. På Heldagsskolen Lindersvold betyder det noget, at undervisningen er vedkommende og vigtig og udfordrer den enkelte elev lige netop dér, hvor han eller hun er. Undervisningen er at skrive diktat og lære tabeller, at forstå statistikker og vide hvad fotosyntese er for en størrelse, men den er i lige så høj grad at blive dygtig til at lodde, dyrke grøntsager, kunne sætte et vindue i eller lave den mest fristende frokostbuffet for sine kammerater. Undervisningen er at lære om 8

9 menneskers liv og vilkår ved at besøge dem på deres arbejde eller hjemme, hvor de bor. Skal vi lære om fiskeri, får vi en fisker til at komme og fortælle, og vi tager med en dag på hans fiskekutter. Skal vi lære om Mellemøsten, besøger vi muslimske familier og får nye gode venner. Undervisningen skal styrke elevernes gå-på-mod og nysgerrighed for at forstå sig selv og den verden vi lever i, den skal være så oplevelsesrig at den bliver husket rigtig længe, og den skal være så vigtig, at. Undervisningen er også at tage ud at rejse OM FAG OG METODER Fagene kan hedde noget andet, end det de plejer. Matematikken kan læres i skoven, på stranden, i tømrerværkstedet eller i supermarkedet i stedet for i klasseværelset, men de foregår også i klasseværelset. Skal vi lære om Mellemøsten, besøger vi muslimske familier får nye, gode venner Fagene står ofte i forhold til ugens overskrift og indimellem har vi folkeeksamen, hvor eleverne skal fortælle til lærerne og til nogle gæster, hvad de har lært. Ved skoleårets start laver lærer og elev en elevplan sammen, hvor målene for 9

10 året generelt beskrives, for hvert fag og også de personlige mål. Nogle er måske ret godt med i det faglige, men h a r m a n g e udfordringer på andre områder. Andre er kørt helt tør i matematikstykkerne og har brug for succes på andre områder før man kan tage livtag med de sværeste pukler. Undervisningen tager udgangspunkt i DmM Hver morgen har vi morgensamling - uanset hvad - det slår aldrig fejl Det vigtigste er, at hver elev har netop de mål og den plan, som gør, at den enkelte elev udvikler sig, fordyber sig, får overskud til at være en del af fællesskabet og tager ejerskab af sin egen uddannelse. 10

11 DMM Undervisningen tager udgangspunkt i D m M, d e n m o d e r n e Metodefastlæggelse, som består af 3 elementer: studier, kurser og oplevelser. I studierne findes skolefagene, opdelt i fag, afsnit og opgaver. Hver elev har sin egen pc og har adgang til skolens digitale bibliotek med opgaver i alle fag på alle klassetrin. KURSER Du lærer at blive produktiv med hjælp fra pointsystemet Du bliver mere selvstændig STUDIER OPLEVELSER Kurserne Hver morgen har vi morgensamling uanset hvad det slår aldrig fejl. Oplevelserne. Du arbejder på lige det niveau, som giver netop dig udfordringer NOGLE AF FORDELENE VED DMM Du kan søge viden om alt mellem himmel og jord, som du særligt har brug for, særligt har lyst til at vide mere om, ønsker at gøre noget ved Du har mulighed for hele tiden at udvikle dig fagligt, kreativt og socialt Du lærer at tage dit eget, afgørende ansvar for at lære noget og for, hvad der læres Du lærer at lægge og følge en studieplan Du lærer selv at lave opgaver til databasen - når du lærer fra dig, lærer du dobbelt 11

12 HUNDREDE TING DU BLANDT ANDET FÅR LÆRT PÅ H E L D A G S S K O L E N LINDERSVOLD: 1. At arbejde sammen som et team i fuld fart 2. Være dygtig med både hænder og hoved 3. Være produktiv og i stand til at udføre mange forskellige ting 4. Lære om den danske natur i dens mange former 5. Producere ting med dine hænder 6. Udtale dig om hvad du har på hjerte 7. Få andre til at forstå hvad du mener 8. Stille spørgsmål og finde svar 9. Diskutere argumentere for din sag og lytte til, hvad andre har at sige 10. Lære at holde af forandringer og livets tumult 11. Vove at være anderledes og gå imod hovedstrømmen 12. Være en god kammerat 13. Opbygge et stærkt kammeratskab med dine to nærmeste kammerater i en trio 14. Påskønne alle de andre omkring dig 15. Indse at 2 plus 2 giver mere end 4 tilsammen 16. Værdsætte ethvert menneske som en enestående person 17. Lære om den uddøende race af konger og kejsere 18. Øve dig sammen med andre i selvorganisering 19. Udvikle din kampånd det ikke at give op, når der opstår forhindringer 20. Begejstre og organisere andre mennesker 12

13 21. Tegne eller male et menneske, du beundrer 22. Finde på forslag og skrive dem op 24. Udvikle og styrke din selvtillid 25. Lære om Danmarks nabolande, både i Norden og dem, som mange mennesker i Danmark kommer fra, eller er kommet fra tidlige 26. Være vedholdende 27. Gribe ind, når du mener at noget forkert eller ikke godt nok 28. Sigte højt altid efter det bedste 29. Måle dine fremskridt - og dine kammeraters 30. Vide hvorfor det er sundt at grine 31. Møde andre mennesker med respekt og værdighed 32. Slås imod fordomme og snæversyn 33. Synge i et kor 34. Skrive en sang 35. Optræde med kultur 36. Tage fotos med digital kamera 37. Bruge et film kamera, stille skarpt, arbejde med lyd og klipning og nå frem til et kvalitets produkt 38. Gennemgå listen over verdens rigeste mænd og kvinder 39. Optræde med kultur 40. Mestre brugen af computer, og andre gadgets som ipad, Smartphones osv. 41. Få en bred forståelse af hvad terrorisme er i verden i dag 42. Udøve alle atletik discipliner 43. Bygge dig selv op til at være i form og stær 44. Udforske internettet, finde og vurdere kvalificeret information i dets uendelige og usorterede mængde af oplysninger 13

14 45. Spille mange boldspil: Fodbold, håndbold, netbold, volleyball, basketball, lære spark og kast, spille på forskellige placeringer på holdet og i forskellige kombinationer 45. Træne dine muskler og holde fast i at have en smidig krop 46. Udforske naturens verden og lære hvordan alt i naturen er forbundet og styret af bestemte love 47. Forstå hvorfor vand er en forudsætning for liv 48. Komponere en velsmagende og sund menu samme 49. Fremstille en næringsrig grøntsags -juice 50. Slagte en kylling 51. Rense vand og teste om det er sikkert at drikke 52. Se Chaplins film og le igen og igen og igen 53. Lappe en cykel 54. Finde ud af hvad virus og bakterier er, hvordan infektioner spreder sig og hvordan de kan blive standset 55. Få et almindeligt indblik i almindelige sygdomme og hvordan de kan blive udryddet 56. Dyrke planter og urter som har nyttige virkninger på helbredet 57. Bage brød som er himmelsk 58. Vaske op på rekordtid 59. Gøre rent, så der er rent 60. Deltage i Garden Farming, og skabe en god grøntsags høst 14

15 61. Vedligeholde din skoles bygninger 62. Lære hvad vitaminer, kulhydrater, fedt, proteiner og mineraler er og hvad de gør for din krop 63. Tage dig godt af dyr, lære om dem og følge med i, hvordan de vokser og trives 64. Male et vindue, en væg, et loft eller en dør 65. Lære om modstandsbevægelsen i Danmark under 2. Verdenskrig og dens betydning for vores land 66. Lære at lave et bål 67. Gøre dine omgivelser smukke 68. Skrive dygtigt 69. Fiske 70. Bruge en hammer, en sav, en skruetrækker og et waterpas 71. Udruge kyllinger 72. Bestå mange livlige folkeeksaminer 73. Skrive en dagbog, hvor du overvejer alt hvad du har lært og hvad mere du skal lære 74. Binde de mest almindelige knob 75. Synge engelske sang 76. Lave en plan og gennemføre den, eller rette den til, når det er nødvendigt 77. Løse konflikter 78. Mestre det danske sprog 79. Ud af røret! 80. Tale engelsk, så du kan tale med mennesker fra mange forskellige 15

16 81. Undersøge hvordan mennesker lever i byer og på landet, ved at besøge mange forskellige steder og mennesker fra alle samfundslag 82. Kende dit land og påskønne dets muligheder, de menneskelige og naturlige ressourcer og dets skønhed 83. Lære hvordan liv på jorden opstod og udviklede sig 84. Være på rejse i universet og opdage planeter, stjerne, kometer, asteroider og satellitter 85. Lære om Danmarks historie fra oldtiden til nu 86. Lære om The Big Bang 87. Lære om de første mennesker på jorden 88. Tage initiativer og få ting til at ske 89. Blive venner med og komme i kontakt med mennesker du møde 90. Sætte dig mål og gå efter dem 91. Prøve helt nye ting og gå løs på nye udfordringer 92. Bruge matematik i dine daglige gøremål 93. Holde en tale 94. Skrive en rapport 95. Gennemføre en undersøgelse 96. Lære store kunstnere og deres værker at kende 97. Forstå hvad fotosyntese er og hvor den er livsvigtig for liv på jorde 98. Vide hvordan man finder forklaringer i et leksikon 99. Udvikle dine kreative evner 100. Skrive din egen sundhedsplan (protokol) og følge den 16

17 17

18 AUGUST UGE 33 UGE 34 UGE 35 Vi sætter os spor som medieaktivister Vi løber skole- Ud Stikord: The new, new world, 3 sager 3 aktioner, I form hvem til bestemmer, OL hvad mener året i gang i det fri du?, dus med vores værktøj OL OL på på Tvind Tvind SEPTEMBER UGE 36 UGE 37 UGE 38 TCE indsamling Praktiske Vi sætter færdigheder os spor 1 som medieaktivister Naturens Mate- Stikord: Værkstedslære The new, new world, 3 sager 3 kredsløb aktioner, matik hvem i bestemmer, hvad mener du?, dus med vores værktøj fokus SEPTEMBER OKTOBER Årets Kend TCE din indsamling egn UGE 39 UGE 40 UGE 41 Læs og lad digterens Praktiske færdigheder 2 Danskerne-verdens lykkeligeste folk? daggert drøne Rengøring og Stil Matematikmarathon Vi gør status Folke- eksamen OKTOBER UGE 42 UGE 43 UGE 44 WW Art Competition Efterårsferie Efterårsferie Fattige og rige i verden Os selv som udøvende Vi sætter os spor i spørgsmålet om kunstnere mad og sundhed - NOVEMBER UGE 45 UGE 46 UGE 47 Vi sætter Os os selv spor som i spørgsmålet udøvende om kunstnere mad og - sundhed Stikord: rytme, fødevarepolitik, stomp, dans, mimik, mad som sang, medicin, musik, tegne, lave male, mad keramik, og madplaner, foto vi overtager køkkenet Vi medvirker en uge, på Efterårskoncerten food miles, konditionen i top 18 Efterårs- Efterårs- koncert koncert Catch up

19 NOVEMBER DECEMBER UGE 48 UGE 49 UGE 50 TCE Praktiske færdigheder 3 Naturkatastrofernes tidsalder hvad kan vi gøre? Filmproduktion DECEMBER UGE 51 UGE 52 Det gør godt Halvårsprøver Engelsk i fokus at gøre godt Vi Halvårsrapport gør status Folkeeksamen Folkeeksamen Skitur Juleferie Juleferie JANUAR UGE 1 UGE Det Danmark Skitur Faglig fundering du aldrig ser Catch up 19

20 JANUAR UGE UGE 33 UGE UGE 4 4 UGE UGE 55 Godt brød Vejr- Faglig fæno- mener fundering Aktionér Klar til VK Kroppen på topppen Europa - vores verdensdel Takt og tone Vinterkoncert FEBRUAR UGE 6 UGE 7 UGE 8 Praktiske færdigheder 4 Rejsen Madproduktion forberedes Vinterferie Rejseplanlægning Vinterferie MARTS UGE 9 UGE 10 UGE 11 Lær Himmelrummet at Rejse og efterbearbejdelse af Studietur rejsen kende MARTS APRIL UGE 12 UGE 13 UGE 14 Catch up Vi holder Vi sætter os spor Forårsaktion i energi og foredrag miljødebatten Folkeeksamen Studiemaraton Påske Vi sætter os spor i Fremtidens energi og verden miljødebatten APRIL UGE 15 UGE 16 UGE 17 Vi sætter os spor i energi og miljødebatten Vor Stikord: Praktiske Vi reducerer færdigheder eget 5 forbrug (lys, varme, brændstof, forunderlige Påske vand) Garden planlægger Farming energireduktion klode til 2015, vore r essourcer, food miles Folkeeksamen 20 Faglig fordybelse Bag, foran - og på fortsat scenen

21 MAJ UGE 18 UGE 19 UGE 20 Praktiske Faglig fordybelse færdigheder - 6 Småreparationer fortsat Skriftlige Faglig prøver Fokus Kr. him.f.dag Garden Skriftlige Farming prøve St. Bededag 2. pinsedag MAJ JUNI UGE 21 UGE 22 UGE 23 TCE Faglig fordybelse og på turnè med årets teaterstykke Catch up.. Vi tager naturtegn Kr. Himmelfart Grundlovsdg Sommerteater Sommerteater JUNI UGE 24 UGE 25 UGE 26 Vil vi fred Vi sætter her til os lands? spor lokalt og It's globalt showtime! Folke-eksamen Folkeeksamen Et brag af en Et brag af en afslutning afslutningsuge 21

22 UGE 33 Vi løber skoleåret i gang Der er meget du skal nå at lære og gøre resten af livet og resten af livet starter nu. At være sløv og langsom bliver alt for kedeligt, pulsen og tempoet skal op, så livet kan gribes med alt det spændende, det byder på. Det er nu det starter. Sammen med dine klassekammerater løber I skoleåret i gang. I skal lære at bruge DmM, lære hvad det vil sige at holde klassemøde og blive enige, fordele og drøfte jeres ansvarsområder på skolen. I skal kende skolen og stedet og alle de andre mennesker, kende dagens tider, skolens regler og rammer og læse, drøfte og kunne forklare årets program for bl.a. jeres forældre. Du skal også lave en uddannelses- og udviklingsplan, som gennemgås med læreren. UGE 33 Ud i det fri Klassen vælger sammen, hvor I skal hen og planlægger, hvordan I klarer jer uden moderne hjælpemidler, når I tager på overlevelsestur i naturen i 2 dage. Det kan være på kanotur på Gudenåen, på bivuak tur på heden eller i klitterne ved havet. Ud at gå på egne ben, fange fisk, finde mad i naturens spisekammer, løse opståede problemer sammen. I kan gå på jagt efter dyrespor, lære at bruge kort og kompas eller at læse naturens vejvisere, lære at lave bål uden tændstikker og kunsten at lave mad over bål. UGE I form til OL At holde sig i form, at være stærk og fit for fight kræver træning og øvelse. Det er godt for krop og sjæl, for energien, indlæringsevnen, livskvaliteten og humøret og for det lange liv. Sport er på programmet hver dag, i hvert fald denne periode. Vi tager en ordentlig tørn med både at lære om hvorfor det er vigtigt, om hvordan det virker på og former kroppen og om hvorledes vi træner mest effektivt og sjovt. Klassen lægger planer for, hvordan I holder sammen om at vinde OL, og hvem der stiller op til hvilke discipliner. Du må kende sin egen fysiske tilstand mål, vægt, kondition, blodtryk og lægge dig en plan for, hvordan du kommer i bedre form. I laver hver en protokol for, hvad I vil spise og hvilke sportsgrene I særligt vil dyrke eller prøve af, og så skal der trænes og trænes og læres teknik. Kroppens funktioner, muskler, hjerte og lunger skal I kende til, samt om optagelse af fødevarer og forbrænding så resultater forbedres, og I hver især kan sætte egne rekorder. Gennem periodens program brydes grænser for, hvad man gider lave af sport. I lærer tekniske færdigheder indenfor atletik- og atletik-matematik, kender regler og lærer færdigheder indenfor boldspil, træner opvarmning, udstræk og afkøling. Kassen planlægger hvordan alle holder sammen, laver heppekor og chear-leaderdans. Dyrker kammeratlig og sportslig adfærd, får nyt sportstøj, lægger taktik. Lærer om turneringsplaner, om dygtige sportsfolk gennem tiderne, om verdens rekorder, om De Olympiske Leges historie de antikke og de nyere. Sammen med resten af skolen arrangerer I træningskampe med andre skoler. 22

23 UGE 36 Praktiske færdigheder 1: Værkstedslære At håndtere værktøj på den rette vis, at kunne begå sig i et værksted, at kende forskellige materialer og den grundlæggende håndtering heraf, er alt sammen bunden der skal lægges som fundament for at kunne skabe gode produkter og finde på geniale løsninger på praktiske opgaver. Vil du skabe noget nyt eller reparere noget gammelt, har du brug for praktiske færdigheder. Klassen bestemmer sammen, hvilket produkt I vil lave. Det kan være hylder til værelset, kasser til step, højbede, bur til kaniner, blomsterkasser til haven, hønsehus eller redskabsskur. Undervejs lærer I om forskellige træsorter og deres egenskaber, hvordan I skal arbejde med træ med og mod årerne. I lærer håndtering af save, klinger, høvl og rasp, sandpapir, stemmejern, hammer og boremaskine. At bruge skruer og søm og hvad der bruges hvornår. I skal kunne save lige, kunne stemme ud, høvle og lære de gældende sikkerhedsregler i værkstedet. UGE 37 Naturens kredsløb Den jord, vi lever på, den natur vi benytter os af, er grundlag for alt liv, og vi menneskeheden har kun været her et kort øjeblik af jordklodens samlede historie. Alligevel er det lykkedes for os at gribe forstyrrende ind i naturens egen genbrugsstation. Naturen har sine kredsløb af ilt og vand og kulstof, som bruges igen og igen. Vi mennesker kan lære af naturen og rette vores handlinger efter det. Du skal sammen med klassen lære om vandets kredsløb, om ilt og kvælstofs kredsløb, lave forsøg med fotosyntesen, lære om hvor vandet kommer fra, om naturens fødekæder, og hvad forurening betyder i disse kredsløb. Sammen drøfter I, hvad dette betyder for jeres handlinger fremover. UGE 37 Matematik i fokus Matematik er det gamle græske ord for videnskab eller at lære. Matematikos betyder glad for at lære. En af skolens pædagogiske principper er, at det du lærer, skal kunne bruges til noget. I dette forløb sætter klassen fokus på anvendt matematik. Forestil dig hvor mange steder i hverdagen du har brug for regning og matematik: Ikke bare når du handler eller skal holde styr på lommepengene, også når klassen skal lægge budget for rejsen, når du skal måle højden af flagstangen, beregne køb af gulvtæppe eller maling, lave opskriften om til 35 personer, lave energibesparelser, beregne renter af pengene i banken, omregne priser til fremmed valuta, måle kørte kilometer og hvor meget diesel, I skal købe. Klassen drøfter og beslutter, hvordan I bruger perioden bedst til at holde styr på det hele i diagrammer, regneark, budgetter og statistikker. UGE 38 Kend din egn At udforske, undersøge, gå på opdagelse 23

24 eller på snusetur er udtryk for forskellige måder at lære af virkeligheden og andre mennesker på. Men for dem alle gælder det, at du må være drivkraften i at lære meget, at du må komme omkring og stikkenæsen frem, stille spørgsmål, bruge øjnene. Planlæg sammen med klassen alt hvad I vil vide om egnen, I bor på og hvordan. På cykeltur, på besøg lav interview, læs, gå på internettet, på museum, få besøg. Lær egnen at kende geografisk, kyster, søer, skove, bakker, byer, industrier, landbrug, særlige kendetegn. Hør om historien fra oldtid til nu ind i gravhøje, på borge, i egnsmuseer, på godser, i kirker, på gravpladser. Se film, tal med gamle og unge besøg borgmesterkontoret eller Kortlæg egnens erhverv hvad lever mennesker af? Hvordan lever mennesker og hvor? Jeres produkt kan være et kæmpekort af egnen med fotos og interviews, en film, en bog eller et billedshow med foredrag. Lav et arrangement for alle egnens folk og vis hvad I har lært. UGE 39 Læs og lad digterens daggert drøne Vi kan udtrykke os meget præcist via sproget. Nuanceret, detaljeret, følelsesladet. Vi kan tale for en sag, debattere, argumentere, beskrive. Jo mere du læser, des mere udvikler du dit ordforråd og din begrebsverden. Men også her gælder det, at du skal bruge det til noget. I denne periode sætter vi litteratur på agendaen. Læs bøger læs højt sammen eller læs stille hver for sig. Lyt til lydbøger. Saml på læste sider, på gode bøger. Gør læsning til en livets hobby. Drøft noveller og fortællinger og hvad forfatteren har på hjerte. Læs gode digte, del gode digte med hinanden, skriv digte selv eller sammen, læs og reciter dit digt for de andre. Syng sange for en sag. Læs og læs og læs. Som produkt kan I holde en debataften, et arrangement for resten af skolen med digte og noveller I har skrevet, eller I kan lave en frise i lokalet med billeder af forfatterne og bøgernes titel og tema, og hvem der har læst den. I kan udgive en poesibog med udvalgte digte og egne digte, eller hvad I nu bestemmer sammen i klassen. UGE 40 Praktiske færdigheder 2: x Rengøring og Stil Skolen skal være ren, haven ligeså, dit værelse, køkkenet den personlige hygiejne i top. Selvfølgelig hvad ellers? Som et menneske med respekt for sig selv bør du sammen med dine klassekammerater være fortalere for at kræve og organisere en god stil på alt i jeres hverdag. Se på omgivelserne, tag en tur rundt på skolen, er stilen i orden, tjener lokalerne de mennesker og funktioner, der skal bruge dem? Du må tage stilling til, hvordan stilen skal være, hvordan det sikres, der altid er rent og pænt, hvem der gør det, hvordan I gør det, hvilke rengøringsmidler og hjælpemidler der skal bruges, hvordan stilen holdes. Også den personlige pleje af hud, tænder, tøj, ånde, hår får en 24

25 overhaling, så du ikke bliver syg af bakterier, så du føler dig frisk og godt til mode, så du har tøj på til situationen, så du sender de signaler, du ønsker, til dine medmennesker. UGE 41, 51 Vi gør status Her er et andet af skolens pædagogiske principper: Du er drivkraften i at lære meget. Det er ikke lærerens små fiduser, der skal få dig op på dupperne det er livet for vigtigt til Sammen i klassen gør I status over hvad I har lært, udrettet, oplevet, udviklet og bearbejdet af både viden, kunnen, personlige holdninger, fællesskab og kammeratskab. Planlæg fælles lynkurser i klassens svage sider f.eks. procentregning, staveregler, engelske verber. Læg planer for hvor mange point det næste halvår eller de næste 2 mdr. Lav maratonstudier og før point offentligt i klassen. Læg en vild plan lav om på døgnrytmen og udnævn klassen til kloge Åge. eller tag en test på hvor mange point man kan nå på et døgn. Tag soveposen med i klassen.. eller hvad i nu finder på. UGE 43 Fattige og rige i verden Vi mennesker er her i verden sammen. Hvad der sker, hvordan mennesker har det, vore problemer og vore fantastiske muligheder er grundigt viklet ind i hinanden, så det er et fælles anliggende. At lære om verdens lande er vigtigt. Vi må stille spørgsmål og søge svar, drøfte og agere. Hvorfor er nogle lande fattige og nogle lande rige? Hvad er fattigdomsgrænsen, og hvordan og hvem definerer den? Hvilke er de hyppigste dødsårsager? Klassen finder statistikker og oplysninger om fattige og rige lande, studerer befolkningspyramider i forskellige lande. Er AIDS en fattigdoms-sygdom? Hvem får AIDS hvorfor disse mennesker? Klassen beslutter hvordan den bedst kan hjælpe, og hvordan man kan skabe forandring. UGE 44, 45, 46 Os selv som udøvende kunstnere - rytme, stomp, dans, mimik, sang, musik, tegne, male, kramik, foto - vi medvirker på efterårskoncerten Kunst og kultur er et vigtigt element i menneskers liv. Det gør os mere menneskelige, får os til at åbne op for nye indtryk, nye synspunkter og inspirerer os i dagligdagen. Det giver os nye muligheder for at udtrykke os anderledes, poetisk, præcist, farverigt og musikalsk. I denne periode afsøger og udfolder du sammen med klassen alle jeres talenter og lærer teknikker og arbejdsmetoder indenfor de forskellige visuelle kunstarter: maleri, skulptur, fotografik og plakatteknik og indenfor de musiske kunstarter som musik, sang, dans og teater. Klassen vælger sammen et eller flere temaer at arbejde ud fra. Sammen drøfter I udtryk og indtryk, provokation i kunsten, stemninger og at skabe stof til eftertanke. I bestemmer jer for et eller flere produkter og planlægger, hvad I skal lære, træne, øve 25

26 og producere. I kan måske invitere en dygtig kunstner til at lære jer en bestemt disciplin, f.eks. en danser, en keramiker, musiker eller fotograf. Klassen laver - eventuelt sammen med resten af skolen - en sammenhængende forestilling til efterårskoncerten med alle de kunstneriske udtryk I har udført og øvet jer i og med det budskab, I ønsker at få frem. UGE 47, 2, 12, 23 Catch up Klassen gør sammen status over hvor langt I er nået med studiepoint, oplevelser og kurser. Hvordan er situationen i forhold til jeres mål. Hvad mangler du, hvad mangler hele klassen, og hvordan indhenter I det? Dagen går med at gøre opgaver færdige, rette og catch up (indhente) jeres mål. UGE 48, 49 Praktiske færdigheder 3: Filmproduktion Det er en krævende opgave at lave en film. Det kræver øvelse og omhu at få det ønskede resultat, men det er til at gå til. Sammen planlægger I, hvad jeres film skal skildre, udtrykke og betyde for dens publikum. Hvad vil I sige med den? Hvad er jeres budskab? Måske vil det være umiddelbart nemmere at begynde med at beskrive jeres skole, som I jo kender godt, klasserne, produktionerne, hverdagen, DmM, omgivelserne og programmet. I kan også vælge at lave små instruktionsfilm til resten af skolen: Hvordan du holder opvaskemaskinen ren, hvordan man planter roser, sådan bager du glutenfrit brød. Drejebogen skrives, produktionsplan laves. Teknikken skal også læres f.eks. kameraføring, at få det væsentlige i fokus, rolige billeder, hvordan klipper man filmen sammen, får sat lyd på, overskrifter på. Sammen med klassen kommenterer og forbedrer I filmen eller filmene, og sammen bestemmer I, hvordan filmene lanceres. UGE 50 Det gør godt at gøre godt Sommetider kan små ting have en stor betydning, f.eks. at nogen hjalp da det kneb eller nogen gav en gave uden grund. Eller du rejste dig for en i bussen, som blev rigtig glad for opmærksomheden, eller du snakkede med en der så ud til at være ensom. Klassen drøfter hvad det betyder at gøre godt. Hvem har ansvaret for at mennesker har det godt? Hvad vil det sige at have det godt? Hvad betyder en god etik, et godt kammeratskab, en hjælpende hånd? Sammen planlægger og gennemfører I at gøre godt. Samle ind til et formål, dele ud af humør eller tjenester, sprede glæde hvor det kan være til gavn, arrangere underholdning for ensomme, i flygtningelejre, fængsler eller. Kan I starte noget, der kan rulle videre, så andre griber ideen? Måske når I også at sætte mål for næste TCE indsamling, hvor pengene går til bekæmpelse af HIV/AIDS i Zimbabwe. UGE 50 Engelsk i fokus Dansk tales kun af 5,5 millioner mennesker hvilket betyder, at 7-8 mennesker ud af hver på jorden forstår hvad du siger. 26

27 Det er helt anderledes med engelsk, som er det 3. mest anvendte sprog i verden. Med gode engelskkundskaber kan du komme vidt og række ud til mennesker over hele verden. Vi giver disse to dage en ordentlig skalle med engelsk og snakker engelsk hele tiden. Klassen kan organisere at have undervisning sammen med engelsktalende eller at vise folk fra andre lande rundt i jeres by. I kan læse bøger på engelsk, snakke om dem, se film uden undertekster, synge sange på engelsk, skrive breve, fortælle om I kan bede om et lynkursus i engelsk grammatik og skrive diktater på engelsk. I kan også hver især vælge et tema at studere, søge oplysninger om det på engelske websites og lave en rapport om emnet eller holde et oplæg for en engelsktalende. I kan jagte ekstra point i DmM engelskdatabasen. UGE 51 Vi gør status Første halvår af skoleåret er gået. I er nået det første stykke vej og stopper nu op og ser tilbage på alt det, I har nået, oplevet og lært. Nåede du det, du havde planlagt, gjorde klassen? Var I effektive, havde I travlt nok, gav I den hele armen? Sammen gør I status over point, over målene fra uddannelses- og udviklingsplanerne, tester jer ved stopprøver, færdighedstests og multiple choice tests om paratviden. Som Odins ravne, Hugin og Munin, kikker I ikke kun tilbage men skuer også ind i fremtiden og planlægger det kommende halvår. UGE 2 Det Danmark du aldrig ser Du må komme tæt på det, du vil lære noget om. Jo nærmere du kommer, jo mere får du lært. Hvordan fungerer livet i Danmark? Der må foregå en masse bag kulisserne, som vi aldrig ser. Hvor kommer spildevandet egentlig hen, når vi skyller ud? Og hvem tager skraldet? Hvordan er de Strelitzia havnet hos blomsterhandleren, når han ikke kan dyrke dem her? Hvem sørger for, at flyet lander sikkert? Sørger for det friske brød? At togene kører til tiden? Hvor får politikkerne ideerne fra? Hvor kommer kroppen hen, når man er død? Hvad er det for et Danmark man aldrig ser, som vi gerne vil se? Hvad foregår der om natten, under jorden, bag kulisserne, oppe i luften eller under vandet? Vi undersøger sagen nærmere og tager med folk på arbejde om natten eller ind bag de lukkede døre, under jorden eller op i luften. Det kan være på avistrykkeri, et slagteri, i et fængsel, hos politiet, med skraldemanden, på grønttorvet, hos bageren. Det kan være at komme op i pytonerne på Lillebæltsbroen, op i et kontroltårn i lufthavnen eller at grave os tilbage i historien med arkæologerne. Klassen bestemmer hvordan og til hvem, de vil vise noget af det Danmark man aldrig ser. UGE 3 Godt brød Brød er en af de basale fødevarer, der findes i forskellige udgaver over hele kloden. Det bages i ovn eller på åben ild og 27

28 består alle steder af en malet kornsort og vand, salt og en form for hævemiddel. På disse kanter af kloden har mennesket spist brød i næsten 2000 år, andre steder på jorden rækker denne spise endnu længere tilbage. Brød har haft en særlig betydning i forskellige religioner. Brød var tidligere en spise for de rige, men nu må alle lære at spise brød til. Brød dækker en god del af de kulhydrater mennesket indtager. Der sker noget helt særligt, når der dufter af hjemmebag. Gode minder fra mormors køkken eller diverse fødselsdage dukker frem på nethinden, og munden løber i vand. Der er dejligt med friskbagt brød. Det er bagedag, og klassen må vælge, om der skal bages mange forskellige slags brød, eller alle skal lære at bage de samme 3 slags: stenalderbrød, italiensk ciabatta, franske flutes, indiske chappati, grovboller, frøsnappere, fuldkornsbrød, 5kornsbrød, glutenfri rugbrød, proteinkiks, boghvedepandekager, knækbrød, mexicanske tacos eller tortilla. Der skal bruges mel af forskellige kornsorter, groft og fint mel, forskellige hævemidler og metoder. Afhængig af hvor mange I bager til, må I måle, veje og omregne opskrifterne, så ingrediensernes forhold passer til mængden. Sørg for en rigtig god servering for alle de, der skal nyde frugterne af jeres anstrengelser. UGE 3 Vejrfænomener Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det.. Sommetider holder vi vejret, men hvad er det for noget vejr? I vejrudsigten hører vi om regn, sne, slud, hagl, sol og badevandstemperaturer, men hvordan opstår det og hvordan kan man måle det? Vi besøger en vejrstation og undersøger sagen nærmere. Hvad er en orkan, en cyklon, en hedebølge, en monsun, hvad er kumulusskyer og blomkålsskyer osv. Hvad er nord, syd, øst og vest, højtryk, lavtryk og vindstyrker der er mange begreber, vi kan blive klogere på. Vi kan også bygge vores egne minivindmøller og lærer en masse om naturens enorme kræfter og energi. Hvad er grøn energi? Vi undersøger vejrforholdene i forskellige lande. Hvad betyder klimaforandringer for os og hvad betyder de for mennesker der bor på andre kontinenter? Der er mange ordsprog, der beskriver forskellige vejr fænomener, fx mosekonen brygger, solen står op i østen og går ned i vesten, hvad betyder det? Find selv flere eksempler og lær af hinanden. UGE 4 Kroppen på toppen Er din krop på toppen? Og er knoppen på toppen i orden? Det er den, der skal holde dig på toppen resten af livet. Vi måler kroppens kondition og energiomsætning. Vi lærer om sammenhængen mellem krop og psyke. Vi taler om kropsidealer og samfundets påvirkning af vores selvopfattelse. Hvad sker der med din krop i puberteten både fysisk og psykisk? Hvad er sundhed? Vi debatterer og tager stilling til rygning og 28

29 andre rusmidler. Vi lærer, hvordan man laver individuelle træningsprogrammer, hvordan man sætter sig mål og ikke mindst - hvordan man når sine mål. Vi afprøver forskellige sportsgrene og lege i hallen og i naturen. Du planlægger nu din daglige træning for hele foråret og hvordan klassen gennemfører den planlagte træning. Klassen aftaler, hvordan I holder sammen om, at alle når deres mål. UGE 5 Aktionér Det er ret almindeligt, at mennesker i Danmark brokker sig, hvis de er utilfredse, - i avisen, til myndighederne, til ledelsen, til hinanden. Det er ikke det, der skaber forandringer, det er ikke det, der skaber en god stemning, det er heller ikke noget, der kræver en særlig indsats. Hvis noget skal laves om til det bedre, er det bedste middel at tage hånden op af lommen og skabe forandringen. Klassen aktionerer skaber en forandring. I har i forvejen besluttet, hvad I ønsker at forandre og få indflydelse på og hvordan. Skal det f.eks. være at drøfte sund mad, lokal mad, fødevarekilometre og gardenfarming med folk ved at sætte blomsterkasser med gulerødder op på torvet? Eller at afholde et arrangement for de ældre på et plejehjem, male spisesalen, samle affald og sætte affaldsbøtter op i skoven? UGE 5 Klar til Vinterkoncert Den klassiske musik har ikke altid været til rådighed for de mange. Kun kirken og de rige folk, der havde råd til at ansætte et orkester, kunne høre klassisk musik. Nu er det vores tur til at høre denne en anden slags musik live fra scenen. Vinterkoncerten står for døren og hele skolen forbereder sig på flere måder. Vi skriver og trykker program. Vi lytter til og lærer om musikken. Vi forbereder os på at være gode værter for musikkerne og gæsterne. Vi pynter salen og bordene, koger, steger og bager og laver kaffe. Vi forbereder os på at være koncertgængere, i festtøj og med ørerne og sindet åbent for nye indtryk. UGE 5 Takt og tone Vi kender det alle sammen. Når vi hører en god sang eller melodi, så rokker vi i takt med musikken, men hvad er egentlig en rytme, og hvordan tæller man takter? Vi lærer om musikkens matematik - 4/4 takter, ¾ takter og om musikkens skriftsprog. Vi lærer noder hele og halve, og vi hører tonerne. Du skal se et partitur og lytte til musik kan du læse med? Vi skal lytte til rytmer og musik fra forskellige verdensdele. Vi skal lære om STUMP og prøve det selv. Hvad er din yndlingsmelodi og hvorfor? Kan du lave en bedre melodi selv? Du skal prøve at lave rytme-ord og skrive små melodistumper. Prøv at bruge et digitalt program til at skrive en melodi. 29

30 UGE 6 Praktiske færdigheder 4: Madproduktion Mennesker bruger gennemsnitligt 1400 timer om året på at indkøbe og tilberede måltider, spise, vaske op og gøre rent efter madlavningen. Det er mange timer og mange penge der bliver brugt på mad. Men det vigtigste er nok, at mad er en betingelse for din overlevelse, og med god mad lever du bedre og længere. Altså der er mange grunde til at lære at lave mad, sund mad god mad. Klassen planlægger sammen en uge hvor I lærer at tilberede forskellige retter, men ikke nok med det også at servere den indbydende og lækkert. I kan omdanne skolens køkken og spisesal til en fin restaurant, der serverer et godt måltid for de andre hver dag. Fredag inviterer I til gæster til galla- med 3 retters mad og flot servering, nice outfitt og god tone. I løbet af ugen må I lære om god køkkenhygiejne og finere madlavning, lære forskelligt om borddækning og bordpynt, og at servere rigtigt. Klassen kan dele sig i to grupper; kokke og tjenere og så gå i lære. Der skal findes opskrifter frem og beregnes mål og vægt i forhold til antal personer. Retterne skal tilberedes og anrettes flot. Gæsterne må bydes velkommen, der skal serveres og vi fortæller om menuen. Vi konverserer under middagen og hører også gæsternes historier. Vi får en vurdering af madlavningen og serveringen fra gæsterne. x Og alle hjælper hinanden med at rydde af og vaske op. Uge 8 Rejseplanlægning Rejsen står for døren og rejsen planlægger klassen i fællesskab. Vi drøfter, hvad vi skal vide om landet, om menneskers liv, landets historie, problemerne og fremtiden. Også hvordan og hvor vi ønsker at undersøgelserne skal foregå, og hvad et godt rejseprogram indeholder. Vi laver en brainstorm og ender med en god plan med nye oplevelser, spændende undersøgelser og en bestemmelse om, hvad det hele skal ende med. Klassen lægger budget, bestemmer transport, overnatningssteder og organiserer hvem, der sørger for hvad. UGE 9 Lær himmelrummet at kende Er Pluto en planet - er det en hund eller er det noget helt andet? Er der mælk på mælkevejen? Hvor stort er uendeligheden? Hvad er der udenfor universet? Er der liv andre steder? Hvem har skabt planeterne og stjernerne? Gennem hele menneskets eksistens - overalt på kloden - har nattehimlen fået os til at stille spørgsmål og søge svar, digte historier, drømme, filosofere, undersøge og diskutere. Klassen rejser ud i rummet, hvor vi bliver vægtløse og tæller stjerneskud. Vi lærer om universet, fra BIG BANG og til i dag, om vores 30 nærmeste galakser, om vores eget solsystem, om planeterne, månen, om stjernehimlen og stjernebilleder. Vi ser 30

31 Venus på morgenhimlen og Saturns ringe i kikkerten. Vi lærer at regne med afstande og lysår, om vinter og sommer, om asteroidebæltet og om livet i rummet. Vi besøger et observatorium og lærer om Tycho Brahe og andre forskere gennem historien, og hører om tidens forskellige opfattelser af himmelhvælvet og jorden. På skolen laver vi en planetsti eller anden form for model, den snor sig gennem klasseværelserne, på gangene, i spisesalen, parken eller i sportshallen. UGE 10, 11 Studietur Så står rejsen for døren. Det er nu vi skal af sted på den planlagte rejse, og sammen tjekker vi at alt er planlagt og aftalt. Vi pakker taskerne og drager på opdagelse. Vi sikrer os, at pakkelisten er krydset af og at bussen er tanket op. Vi smører madpakker, fylder termokanderne op og vinker farvel. Det er nu vi skal finde svar på vores spørgsmål. Vi lærer nye mennesker at kende. På turen har vi fokus på at følge vores gode program, hygge os med hinanden og være en god kammerat. Vi hjælper hinanden og alle har et medansvar for, at det bliver alle tiders tur. Vi tager billeder, film og skriver dagbog/blog. Når vi kommer hjem laver vi vores produkter og øver os på vores foredrag. UGE 12 Vi holder foredrag Tilbage på skolen efter en lærerig Danmarks tur samler vi alle vores billeder og øvrige materialer og forbereder en fremvisning med debat om Danmark. Vi viser den for indbudte gæster fra lokalområdet, forældre eller andre skoleklasser. Klassen sætter samlede anstrengelser ind på at lave et spændende foredrag, der både indeholder vores egne oplevelser, budskab fra dem vi mødte og fakta der underbygger hvad vi vil have frem. Vi øver os i klart og præcist at få vores budskab frem på læberne og videre ud i forsamlingen. UGE 12 Forårsaktion Danmark ligger i den nordlige tempererede zone og har kystklima. Hmm. Vi bor altså i et område med meget forskellige årstider. Vinteren med kulde og slud går på hæld, og der er af og til forår i luften. Mennesker og dyr vover sig ud af deres vinterhi. Og så skal der luftes ud. Forårsrengøringen foregår både i naturen og hos os mennesker. Skolen må også stå for skud. Vinterens støv og spindelvæv skal væk, ruderne pudses så forårssolen kan kikke ind, computerskærmen poleres, tastaturet sprittes af, gulvene bones. Med forårssolen kommer lysten til at være udenfor i solen. Fodboldbanen kridtes op, bolden trilles frem. Krukkerne planter vi til med farverige blomster, og skulpturerne poleres. Vi kigger til køkkenhaven og forbereder os på snart at tage fat i haveredskaberne. En god opmærksom gåtur i naturen viser, at det ikke blot er os, der fejer for egen dør. Syng også forårssange, skriv gækkebreve, drik varm kakao og lav bål. 31

32 UGE 13 Studiemaraton Vi spidser blyanten og fordyber os i forskellige emner. Vi lærer om det periodiske system, om grundstoffer og partikler, om tidslinjen for historiske perioder, oldtid, vikingetid, middelalderen osv. Læreren holder daglige kurser, og vi tester os selv med små stopprøver, laver pointopgørelser mm. Sammen med din lærer gør du op, hvad du særligt har brug for at træne. Dagens resultater tælles op i fælles forum, og sammen sætter vi målene for næste dag. UGE 14 Fremtidens verden Luk øjnene og forestil dig, at du lever i fremtidens verden. Hvad ser du omkring dig? Beskriv omgivelserne, naturen, byen, menneskene, dyrene, transportmidlerne, maden osv. Er du tryg eller er du bange? Vi bevæger os ind i fantasien, videnskabens og teknologiens verden og ser på fremtiden om 10 år, om 50 år og om 100 år. Vi sammenligner med udviklingen de sidste 100 år. Klassen interviewer en person, der har oplevet 4 generationer, undersøger hvad de sidste nye opfindelser og opdagelser er, og hvad der er i støbeskeen for fremtiden. Kommer fremtiden bare af sig selv eller hvem former den? Kan du og klassen få indflydelse på, hvordan jeres fremtid bliver? Vi samler alle vores data og idéer og udvikler et fælles visuelt produkt, som vi fremlægger for vores kammerater og lærere på skolen. UGE 15 Praktiske færdigheder 5: x Garden farming Med klimaforandringerne og opvarmningen af kloden, er det helt relevant at lære at dyrke sine egne fødevarer. For sundhedens skyld, for klimaets skyld, for fornøjelsens skyld. Det kræver et stykke jord, en god plan, nogle penge og en indsats, og så skal I selvfølgelig vide, hvordan I skal gøre. Sammen gør klassen køkkenhavens bede klar, fjerner ukrudt laver kompost og kultiverer gødning ned i jorden. Planter de første forspirede salater ud, sætter kartofler til forspiring Er der risiko for nattefrost, dækker I jorden og planterne til med plast. I måler jordtemperaturen, sår persille, gulerødder, radiser, salat, dild, porer, rødkål, spidskål, grønkål, eller hvad I har bestemt jer for. Skal I også udruge kyllinger, have husdyrhold, høns, kaniner eller en ged at malke? Lav en plan for haven, og hvordan den passes frem til høsten. UGE 16 Vor forunderlige klode Vores Jord er i konstant forandring. Kontinenterne flytter sig, jordskælv skaber naturkatastrofer, klimaet forandrer sig, skove fældes, ørknerne breder sig. Jorden har fantastiske, varierede udbud af landskaber, af dyreliv både på landjorden, i luften og i havet. Der findes de særeste dyr, 32