Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige"

Transkript

1 Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

2 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens fattige seks milliarder kroner 2. Hvad taler vi om? Klimakamp fra Bali til København 3. Hvordan ser en fair global klimaaftale ud? 4. Hvorfor er en klimaaftale også et udviklingsspørgsmål? 5. Hvem skal betale? 6. Hvordan er det regnet ud? 7. Hvordan skal klima-gælden bruges? 8. Hvor mange penge er i omløb nu? 9. Hvilken institution bør bestemme over pengene? Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke august 2009 Redaktion: Ulrikke Moustgaard, Nils Brøgger, Kirsten Hjørnholm Sørensen og Vibeke Vinther ansv. Tryk: Handy Print Produktion og lay-out: MS Grafisk 10. Hvad er det største problem ved at lade Verdensbanken bestemme?

3 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 1 DANMARK SKYLDER VERDENS FATTIGE SEKS MILLIARDER KRONER Af Trine Pertou Mach Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Verden har et akut problem. Klimaet på jorden ændrer sig, og vi går en fremtid i møde, der vil byde på ekstremt vejr og naturkatastrofer. Fx hedebølger og tørke, oversvømmelser af verdens have, ødelæggelse af økosystemer og mangel på drikkevand. Blandt andet. De fattigste lande i verden tegner sig kun for tre procent af det globale CO2-udslip. Klimaforandringerne vil ramme de mest sårbare hårdest: De fattige. De har ikke råd til at skærme sig mod ekstreme vejrforhold. Det vil komme til at koste menneskeliv. Verden har også et andet problem. Den situation, de fattige nu befinder sig i, er skabt af de rige lande. Årsagen til klimaforandringerne er den menneskelige udledning af drivhusgasser. Og den står verdens rigeste lande for. De fattigste lande i verden tegner sig kun for tre procent af det globale CO2-udslip. Der er enighed om, at fattige lande allerede nu oplever de værste omvæltninger på grund af klimaforandringerne. Der er efterhånden også enighed om, at der må og skal handles nu, hvis vi skal nå at vende klimaets katastrofekurs. Men! Der er desværre ikke enighed om, hvem der skal betale for at begrænse disse fatale konsekvenser for u-landene, selv om de rige lande bærer hovedansvaret for klimaændringerne. Ingen lande, inklusive Danmark, tør melde ud og sætte tal på deres klimagæld. Det er virkelig ufrugtbart for de igangværende klimaforhandlinger. EU lovede tilbage i december 2008, at de ville sætte tal på, hvor stor en del af de rige landes klimagæld, de ville tage ansvar for. Tallene er ikke kommet endnu - her kort tid før klimatopmødet i København. Det ligner unægtelig en undvigemanøvre fra nogle af EU s store lande. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har lavet regnestykket for dem. En ny rapport, MS udgiver som en del af den internationale organisation ActionAid, præsenterer de beregninger, som Danmark og EU ikke har turdet lave, fordi de ikke vil sætte tal på, hvor meget u-landene skal kompenseres for de konsekvenser, som de menneskeskabte klimaforandringer fører med sig. SEKS MILLIARDER kroner årligt. Så stor er den regning, Danmark skal betale til verdens fattige som kompensation for klimaforandringerne. ActionAids beregninger viser også, at EU samlet er ansvarlig for 32 procent af den historiske udledning af drivhusgasser. Det betyder, at EU s årlige klimagæld til u-landene er på ca. 300 milliarder kroner fra 2020 og fremefter. Danmark og EU skal se sin klimagæld i øjnene. Som forurenere har vi et ansvar for, at vores skorstensrøg, partikeludledning og benzin-frådseri ikke rammer andre, uforskyldte uforholdsmæssigt hårdt. De rige landes økonomiske kompensation/gældsbetaling er et spørgsmål om liv og død for millioner af fattige mennesker resultatet af klimakonferencen i København er på spil. I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at forudsætningen for en god aftale er, at de fattigste lande Ingen lande, inklusive Danmark, tør melde ud og sætte tal på deres klimagæld. er med i den, at de tages alvorligt og får konkrete løfter med hjem til deres befolkninger. Løfter om finansiering af tiltag, der skal hjælpe dem til at tilpasse sig klimaforandringerne. Er du enig med MS - og vil du sige det til verdens ledere under klimatopmødet? Bliv en del af MS klima-kampagne. Tilmeld dig i dig på

4 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 2 Hvad taler vi om? Klimakamp fra Bali til København Verden samarbejder om løsninger på det globale klimaproblem. En slagplan blev lagt på Bali i Den skal munde ud i en global klimaaftale i København i Hvad skete der på Bali? Da verden mødtes på Bali i 2007 for at diskutere klimaforandringer på den trettende globale klimakonference, COP13, var der grund til bekymring. Kort forinden havde FN s Klimapanel IPCC udgivet sin fjerde store rapport om klimaets tilstand. Konklusionerne var tydeligere end nogensinde før: Tegnene på global opvarmning var utvetydige. Den primære årsag var menneskers udledning af drivhusgasser. Konsekvenserne talte fx stigende vandstande i havet, hedebølger og tørke, oversvømmelser, ødelæggelse af økosystemer og mangel på drikkevand. Derfor vedtog landene en slagplan, den såkaldte Bali Action Plan. Planen anerkender ekspertrapportens konklusioner og opfordrer til, at tempoet i arbejdet for at begrænse mængden af drivhusgasser sættes op - og til at verden i fællesskab skal vedtage en Med Bali Action Plan gik startskuddet også til en egentlig forhandlingsproces frem mod en ny global klimaaftale. Forhandlingerne er foregået i arbejdsgrupper og på et klimatopmøde i 2008 i Poznan i Polen. Hvad skal der ske i København? År 2008 har i klimaregi været kaldt ideernes år altså et år, hvor landene kunne komme med udspil og forslag til, hvordan en ny, kommende klimaaftale skal se ud. År 2009 er derimod forhandlingsår, hvor de store politiske forhandlinger om det konkrete indhold i en klimaaftale foregår. De vil kulminere i København i december til COP15, hvor landene skal blive enige om en ny global klimaaftale. Den skal opsætte konkrete mål inden for to hovedspørgsmål: Den fremtidige langsigtede klimaindsats på kloden. Og de industrialiserede landes klimaforpligtelser efter 2012, når Kyoto-protokollen udløber. Hvad er forhistorien? De globale klimaforandringer har været kendt i årevis. Derfor vedtog FN allerede i 1992 FN s klimakonvention UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) i Rio de Janeiro. Klimakonventionens formål er at bekæmpe klimaproblemerne, og hvert år afholder FN en konference (COP) for dem, der er tilsluttet konventionen. De internationale klimaforandringer har foreløbig ført til to skelsættende politiske begivenheder. - Den første var vedtagelsen af Kyoto-protokollen, som er den første bindende internationale aftale om at begrænse udledningerne af drivhusgasser. Den blev vedtaget i 1997 men trådte først i kraft i USA har ikke ratificeret Kyoto-protokollen. Den udløber i Den næste var den såkaldte Bali Action Plan, der er en slagplan for, hvad en ny international klimaaftale - Kyoto Protokollens afløser - skal indeholde. Den blev vedtaget på Bali i 2007 af alle lande, inklusiv USA. Her i 2009 skal den tredje vigtige globale klimabegivenhed så finde sted. Det sker i København i december, når landene mødes til den 15. årlige internationale klimakonference, hvor den ny globale klimaaftale skal vedtages. Konklusionerne var tydeligere end nogensinde før: Tegnene på global opvarmning var utvetydige. Den primære årsag var menneskers udledning af drivhusgasser. ambitiøs plan om at nå til en global og langsigtet aftale, der skal gælde, når Kyoto-protokollen udløber i Landene blev på Bali enige om, hvad en fremtidig klimaaftale skal bygge på: En fælles vision og fire byggesten. Den fælles vision (shared vision) hviler på klimakonventionens formålsparagraf: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer og at sikre fortsat bæredygtig økonomisk vækst. De fire byggesten: Begræsning af klimaændringerne (mitigation). Tilpasning til klimaændringerne (adaptation). Teknologiudvikling og - overførsel. Finansiering og investeringer. Slagsmålet står om, hvad planen konkret skal indeholde, hvordan den skal udmøntes, og ikke mindst, hvordan klimakampen skal finansieres.

5 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 3 Hvordan ser en fair global klimaaftale ud? En ordentlig klimaaftale har blik for proportioner og er retfærdig. De rige lande skal skære mest ned på forureningen, fordi de sviner mest. De fattige og hårdest ramte lande skal have massiv teknologisk og økonomisk hjælp til at blive klimaoptimeret og kunne tilpasse sig de nye klimaforandringer. teknologi, til selv at udvikle ny teknologi og til opbygge en kapacitet, der gør, at den nye klimavenlige teknologi kan administreres. Finansiering og investeringer: En fair global klimaaftale handler i meget høj grad om penge. MS mener, at der er brug for en bred palette af økonomiske instrumenter for at gå klimaforandringerne i møde. Der skal både findes nye, stabile finansieringskilder, og så skal der offentlige penge til. De akutte behov kræver penge nu og her, for u- landene kæmper allerede nu med forandringer i klimaet. De rige lande har ansvaret for at få finansieringen på plads. Men det skal foregå på en måde, hvor de fattige lande er med til bords og har tillid og ejerskab til beslutningerne. Men der skal samtidig investeres massivt i både tilpasning til klimaforandringerne og teknologiudvikling. De rige lande har ansvaret for at få finansieringen på plads. Men det skal foregå på en måde, hvor de fattige lande er med til bords og har tillid og ejerskab til beslutningerne. Begræsning af klimaændringerne (mitigation): Den første byggesten i en global klimaaftale handler om, hvordan vi skal begrænse den fremtidige udledning af drivhusgasser for at dæmme op for forureningen Hvem skal skære ned på deres udledninger af drivhusgasser, hvor meget skal de skal skære ned, og hvor hurtigt skal de skære ned? MS mener, at både fattige og rige lande skal tage del i opgaven. de næsten ingen andel har i klimaforandringerne. Derfor skal det internationale samfund hjælpe u- landene. De skal have hjælp til at undgå de værste konsekvenser af tørker og oversvømmelser. Det kan være projekter til etablering af diger, så de kan skærme sig mod oversvømmelser. Varslingssystemer, der advarer om kommende naturkatastrofer, eller lokale vejrudsigter, der kan hjælpe bønderne med at planlægge dyrkning af jorden. Adgang til drikkevand eller adgang til nye former for tørkeresistent såsæd. For at kunne fortsætte med at udvikle deres økonomier og samfund, men på en klimaforsvarlig måde, skal u-landene have hjælp til at opbygge en helt ny energiforsyning, der ikke bygger på fossile brændstoffer. Det er de rige lande, der sviner miljøet til med C02-udledning. Derfor skal de rige lande naturligvis også skære mest ned. Men de rige lande har et langt større ansvar end de fattige. Det er de rige lande, der sviner miljøet til med vores C02-udledning. Derfor skal de rige lande naturligvis også skære mest ned. Tilpasning til klimaændringerne (adaptation): Klimaforandringerne vil ramme de fattigste og mest sårbare udviklingslande hårdest, selvom Teknologiudvikling og - overførsel: For at kunne fortsætte med at udvikle deres økonomier og samfund, men på en klimaforsvarlig måde, skal u-landene have hjælp til at opbygge en helt ny energiforsyning, der ikke bygger på fossile brændstoffer. Den vestlige verdens fremgang har hidtil været baseret på brug af fossile brændstoffer, men klimaet holder ikke til, at u-landene gør det samme. U-landene skal derfor kompenseres bliver de ikke det, nægter vi dem reelt muligheden for at udvikle sig. De skal klimaoptimeres for at begrænse deres fremtidige udledning af drivhusgasser. De skal have adgang til moderne og klimavenlig teknologi i form af solceller, vindmøller og lignende. Støtten skal bestå af hjælp til at få overført og spredt eksisterende klimavenlig

6 10 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 11 4 Hvorfor er en klimaaftale også et udviklingsspørgsmål? De rige landes forbrug og livsstil har forpestet klimaet, og de fattige lande betaler nu prisen med menneskeliv og udsigt til at blive endnu mere fattige. RIGDOM OG FATTIGDOM handler om fordeling af ressourcer. Mens verdens allermest fattige lever for under 1,25 dollar - eller seks en halv kroner - om dagen, har verdens rige væltet sig i overforbrug og en livsstil, der har kostet gigantiske CO2-udledninger i kraft af flyrejser, tv, biler og en industri, der har pumpet drivhusgasser ud i atmosfæren for at tilfredsstille de riges behov. De fattige står nu tilbage med regningen i allerforreste skudlinje. Hvad er konsekvenserne? Floder udtørrer, landbrugsafgrøder, man har dyrket i århundreder i u-landene, kan ikke længere vokse. Naturkatastrofer som cykloner rammer hele landsbyer. Økosystemer som regnskovene er stærkt påvirket. I kølvandet på klimaforandringerne vil de menneskelige livsvilkår også forandre sig voldsomt. Sygdomme som verdens største dræber malaria vil sprede sig. Der vil blive mangel på drikkevand de steder, der bliver ramt af ekstrem tørke. Børn, især pigebørn, vil holde op med at gå i skole, fordi der fx bliver længere at gå for at hente vand. Antallet af de ekstremt fattige i verden, altså mennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen, vil stige. Der vil også blive markant mindre mad i verden. FN s klimapanel har regnet ud, at klimaforandringer vil reducere verdens madproduktion med 40 procent i år 2100, hvis vi ikke gør noget ved dem. Adgangen til fødevarer er i forvejen skævt fordelt. Mens vesterlændinge kæmper med fedme, dør folk i u-lande af sult. Sårbare øgrupper som Tuvalu og Maldiverne i Stillehavet og Det Indiske Ocean står overfor stormvinde, stigende vandstande og erosioner af kyststrækninger, som vil gøre dem ubeboelige i det næste halve århundrede. Hvor forestiller vi os, at disse øboere skal tage hen? Vil de rige, industrialiserede lande, der bærer det største ansvar for klimaforandringerne, give dem flygtningestatus? Og er det fair, at de tvinges til at flytte? Vil de rige, industrialiserede lande, der bærer det største ansvar for klimaforandringerne, give dem flygtningestatus? Og er det fair, at de tvinges til at flytte? En klimaaftale er også en fattigdomsaftale Danmark har bekæmpelse af fattigdom som topprioritet i sin udviklingsbistand. Det samme har EU og mange andre vestlige lande. Hvis vi mener det alvorligt, skal det indgå i en fremtidig global klimaaftale. De rige lande må indse, at deres årelange overforbrug og miljøsvinske adfærd nu vil resultere i endnu mere fattigdom, hvis ikke der bliver grebet ind. De må tage ansvar for den katastrofe, de har skabt og hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaforandringerne og bevæge sig ud af fattigdommen gennem klimavenlige stier. Mens vesterlændinge kæmper med fedme, dør folk i u-lande af sult. Børn, især pigebørn, vil holde op med at gå i skole, fordi der fx bliver læn- gere at gå for at hente vand. Når tørke og oversvømmelser sætter ind vil de fattiges vigtigste ernæringsvej, landbruget, især blive hårdt ramt. Når det sker, har mennesker i udviklingslandene ikke et socialt sikkerhedsnet at falde tilbage på. Ligesom vi har i Danmark.

7 12 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 13 5 Hvem skal betale? Klimaet er et fælles ansvar. Men nogle har mere ansvar for at rette op på skaderne end andre. De fattiges udledning af CO2 er minimal. De riges er tilsvarende omfattende. Derfor har de rige lande oparbejdet en massiv klimagæld, der nu skal betales. VI ER ALLE ENIGE OM, at klimaet på kloden angår os alle, og at det er en opgave, vi må løfte i flok. Hvis vejrforholdene på kloden bliver farlige for os, er det nødvendigt, at vi opbygger en ny modstandsevne, der kan stå imod alle de nye og livstruende udfordringer, der venter os i fremtiden. Vi er også enige om, at verden skal begynde at tilpasse sig de uundgåelige klimaforandringer, og at de fattige lande oplever de største omvæltninger på grund af klimaforandringerne, fordi de ikke har råd til at skærme sig mod fx tørke, ørkenspredning og oversvømmelser. Men hvem, der skal betale, er der ikke enighed om. Tallene taler ellers for sig selv. Princippet om at forureneren betaler, er allerede et veletableret princip i den internationale lovgivning. Store og små syndere I Bangladesh, et af verdens fattigste lande, svarer den gennemsnitlige CO2-udledning, som landets 150 millioner indbyggere tilsammen tegner sig for, til 1/60 af den gennemsnitlige CO2-udledning, som hver enkelt amerikaner forurener verden med. En indbygger fra USA forurener altså 60 gange så meget som en indbygger fra Bangladesh. Men den skæve fordeling beskytter ikke Bangladeshs indbyggere mod stigende vandstande, stormfloder eller tyfoner. I et typisk afrikansk land som Burundi er den enkelte borgers såkaldte CO2-fodspor groft sagt identisk med det CO2-fodspor, en enkelt vestlig husholdnings tv afsætter - når tv et står på stand by. Alligevel er prisen for C02-udledningerne for Afrika markant højere end for den vestlige husholdning. I Burundi vil klimaforandringerne reducere bøndernes udbytte af deres afgrøder med 30 procent på grund af tørke og hede. De 48 fattigste lande i verden (ca. en milliard mennesker) tegner sig kun for 3 procent af det globale udslip af drivhusgasser. De fattiges forurening er kun en dråbe i havet. Resten tegner den rige verden sig for. Men UNDP har beregnet, at konsekvenserne af de rige landes udslip af drivhusgasser kommer til at koste verdens fattige lande ca milliarder kroner hvert år fra Penge, de ikke har - og i stedet må betale med menneskeliv. Gælden til de fattige De rige lande står med en gigantisk klimagæld til de fattige. De har reageret alt for langsomt på klimaforandringerne trods advarsler gennem mange år og er blot forsat med at forurene. Så de, der har skabt klimaproblemet, skal også løse det. Det inkluderer at betale regningen. Princippet om at forureneren betaler, er allerede et veletableret princip i den internationale lovgivning. En forurener har pligt til at yde erstatning til ofrene. Det princip skal naturligvis også gælde i klimakampen. I et typisk afrikansk land som Burundi er den enkelte borgers såkaldte CO2-fodspor groft sagt identisk med det CO2-fodspor, en enkelt vestlig husholdnings tv afsætter - når tv et står på stand by.

8 14 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 15 6 Hvordan er det regnet ud? Ansvaret for den globale opvarmning må ligge hos dem, der udleder mest C02. Det er samtidig dem, der er de mest velhavende i verden.derfor er det fair, at de betaler den største del af klimaregningen USA, EU OG JAPAN er hovedansvarlige for klimaforandringerne og også hovedansvarlige for at betale klimaregningen. Det viser beregninger fra MS og den internationale organisation ActionAid, som MS er en del af. Beregningerne opgør den globale klimagæld efter en regnemetode, der hedder the Adaptation Financing Index (AFI). Metoden kæder et lands ansvar for udledninger af drivhusgasser sammen med landets betalingsevne. På den måde får man et retfærdigt billede af både hvem, der er synderne i den globale opvarmning, og hvordan en retfærdig fordeling af klimaregningen kan se ud. Ansvar og evne til at betale Når man skal regne et lands klimaansvar ud, tager regnemodellen udgangspunkt i året dét år, hvor FN s klimakonvention blev vedtaget i Rio de Janeiro - og hvor alle medlemslandene dermed også anerkendte, at klimatruslen og faren for global opvarmning var reel. Herefter udregnes det - land for land - hvor store mængder drivhusgasser, landet har udledt siden Resultatet sammenholdes så med udregninger af et lands betalingsevne. Danmark tegner sig for 0,5 % af den samlede globale klimagæld. I kroner og øre svarer Danmarks andel af klimagælden til seks milliarder kroner. Den er udregnet efter hvert lands placering på den såkaldte Human Development Index, som er betegnelsen for et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling, der ligesom det tilsvarende internationalt anerkendte begreb bruttonationalprodukt (BNI) kan bruges til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande i verden. Ansvar og betalingsevne vægtes lige højt i metoden. Og kun lande, der scorer over 0,9 (på en skala fra 0 til 1) bliver dømt i stand til at bidrage. De rigeste skylder mest Resultatet af beregningsmodellen er, at 28 lande både er ansvarlige for klimasituationen og betalingsdygtige nok til at finansiere klimagælden. De tre største klimasyndere er USA, EU og Japan: USA - tegner sig for 44 % af den samlede globale andel af klimagælden. Regningen lyder på 80 milliarder USD om året. EU - tegner sig for 32 % af klimagælden Regningen lyder på 58 milliarder USD om året. Japan - tegner sig for 13 % af klimagælden. Regningen lyder på 24 milliarder USD om året. DANMARK - tegner sig for 0,5 % af den samlede globale klimagæld. I kroner og øre svarer Danmarks andel af klimagælden til seks milliarder kroner. Tjek for beregninger af samtlige landes klimagæld

9 16 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 17 7 HVORDAN SKAL KLIMA-GÆLDEN BRUGES? Udviklingslandene skal bruge mindst 182 milliarder US$ årligt for at tilpasse sig klima-forandringerne. Pengene skal blandt andet komme fra klima-aftalen i København. PRISEN FOR KLIMAFORANDRINGER er ikke en entydig størrelse. For hvad er det, man måler prisen i? Der skal bruges penge på tilpasning: Udviklingslandene skal have midler til at kunne skærme sig mod klimaforandringerne. Fx hjælp til at bygge diger, der kan modstå havets vandstande. Eller til at udvikle nye afgrøder, der kan tåle det nye klima. Der skal også bruges penge på ren teknologi: Vindmøller, solceller og andre bæredygtige teknologiformer, der skal kunne bruges både hjemme i den enkelte husholdning og på landeniveau. Vigtigt er også investeringerne i kampen mod økosystemernes ødelæggelse, fx regnskoven, der optager en stor del af det CO2, vi udleder. Det årlige klimaregnskab FN s udviklingsprogram UNDP og forskere under EU-kommissionen har regnet på, hvad klimakampen i udviklingslandene vil kræve i kroner og øre. Deres resultater viser, at udviklingslandene vil have brug for mindst 182 milliarder US-dollar om året fra Og det er et forsigtigt skøn. Fordelt på de forskellige poster ser pengebehovet sådan ud per år: Tilpasning: 86 milliarder USD Ren teknologi: 65 milliarder USD Kamp mod skovdød: 24 milliarder USD Begræsning af CO2-udledning: 7 milliarder USD I alt: 182 milliarder USD Og sidst, men ikke mindst, er der forebyggelsesaspektet: At begrænse udledningen af C02. Derfor kan ingen kan sige med 100 procents sikkerhed, hvad kampen mod den globale opvarmning og klimaforandringerne vil koste. Men der er lavet tilstrækkelig forskning på området til at komme med et bud.

10 18 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 19 8 Hvor mange penge er i omløb nu? Kampen mod klimaforandringer er afhængig af de riges landes bidrag til globale klimafonde. Men bidragene er frivillige, og fondene indeholder slet ikke nok penge. INGEN VED PRÆCIST, hvor mange penge, der lige nu findes i den globale klimapose. Det skyldes, at en betydelig del af den nuværende pose penge, der er til rådighed til at håndtere klimaforandringerne, er indeholdt i de rige landes udviklingsbistand. De rige lande har meget forskellige måder at redegøre for deres udviklingsbistand på. Det gør det svært at regne ud, hvor mange penge de individuelle donorlande faktisk bruger på at hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaforandringer. Men ser man på den globale beholdning af klimamidler, er billedet et andet. For der findes flere multilaterale fonde, de rige lande kanaliserer deres klimapenge igennem. Og dem er der tal på. Der er tre typer af globale klimafonde: Dem, der er knyttet direkte til FN s Klimakonvention. Dem, der er knyttet til Kyoto-protokollen. Og dem, der ikke har forbindelse til nogen klimakonvention eller -traktat. Altså de alternative. De største fonde blandt de alternative hører under Verdensbanken. FN s klimafonde FN har etableret tre fonde, der skal finansiere tilpasningen til klimaforandringerne i udviklingslandene. De blev lavet i 2001 med direkte reference til Klimakonventionen og Kyoto-protokollen. De tre fonde er: 1) Fonden for de mindst udviklede lande (også kaldet LDC-fonden eller Least Developed Countries Fund). - Fonden finansierer de mest presserende behov for tilpasning i udviklingslandene. Pengene kommer fra frivillige donorer, og fonden er derfor afhængig af bidrag fra de rige lande. 2) Den særlige klimaforandringsfond (også kaldet SCCF-fonden eller Special Climate Change Fund). - Fonden finansierer planlægning af tilpasning og teknologioverførsel i alle udviklingslande. Pengene til denne fond kommer også fra frivillige donorer, og derfor er denne fond også afhængig af bidrag fra de rige lande. 3) Kyoto-tilpasningsfonden (også kaldet AFfonden eller the Adaptation Fund): - Fonden finansierer konkrete projekter i udviklingslandene for at hjælpe dem med at tilpasse sig klimaforandringerne. Pengene kommer fra afgifter på CO2-kreditter 1. Hvor mange penge har FN-fondene? I maj 2009 så status sådan ud: Den særlige klimaforandringsfond: 12 millioner USD Fonden for de mindst udviklede lande: 182 millioner USD Kyoto-tilpasningsfonden: 61 millioner USD I alt: 255 millioner USD Der er et stort gab mellem den sum penge, der officielt er til rådighed, og den sum penge, det vil koste at finansiere u-landenes tilpasning til klimaforandringer. - Der er et stort gab mellem den sum penge, der officielt er til rådighed, og den sum penge, det vil koste at finansiere u-landenes tilpasning til klimaforandringer. Verdensbankens fonde Verdensbanken lancerede i 2008 to nye klimafonde under navnet Climate Investment Funds på initiativ fra G8-landene - altså verdens otte rigeste lande. Fondene skal støtte klimaindsatsen ved at yde lån, give gavebistand og andre former for finansiering. Den ene er en såkaldt strategisk klimafond, den anden skal støtte klimavenlig teknologi i udviklingslandene. Hvor mange penge har Verdensbankens fonde? I maj 2009 var status: Clean Technology Fund: 2.1 milliarder USD. Strategic Climate Fund: 1.6 milliarder USD. I alt: 3.7 milliarder USD. For få penge FN s klimafonde råder samlet over 255 millioner USD. Verdensbankens fonde råder samlet over 3,7 milliarder USD. Men eksperter siger, at et forsigtigt skøn på, hvad klimakampen koster, betyder, at der skal bruges mindst 182 milliarder USD - om året. 1 CO2-kreditter er en ordning, hvor rige lande kan skaffe sig syndsforladelse for deres egne CO2-udslip ved at investere i projekter, der reducerer CO2-udslip i ulande. Kreditterne hører under den såkaldte CDM-ordning (Clean Development Mechanism), som kom med Kyoto-aftalen.

11 20 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE 21 9 Hvilken institution bør bestemme over pengene? Naturligvis en demokratisk institution under FN. Men lige nu er det Verdensbanken, der bestemmer over næsten alle verdens klimapenge. VERDENS LANDE HAR DISKUTERET KLIMA i årevis, og det er foregået under FN og FN s Klimakonvention. Nu, hvor landene skal nå til en ny global klimaaftale, der vil sætte mål for både begrænsningen af C02-udslippet og for tilpasningen til klimaforandringerne, vil det også foregå i regi af FN s Klimakonvention. Derfor er det logisk, at den institution, der fremover skal forvalte verdens klimapenge, også bliver en institution under FN. Bliver det en institution, der ikke har noget med FN at gøre, der skal forvalte FN s nye klimaaftaler, risikerer man, at Klimakonventionens principper bliver reduceret i praksis, og at pengene ikke når derhen, hvor der er brug for dem. 1 land = 1 stemme Det er heller ikke ligegyldigt, hvem, der skal sidde med ved bordet og bestemme, hvordan klimapengene skal bruges, og hvad, de skal bruges til. Det giver fx ikke nogen mening, at de fattige udviklingslande, der betaler den højeste pris for den globale opvarmning, ikke sidder med ved bordet. Eller ikke har samme stemmevægt- eller ret, som de rige lande har. Det giver heller ingen mening, at de rige lande, der er skyld i den globale opvarmning, stadig udgør hovedparten af klodens forurenere og har en interesse i at forbruge og producere forurenende energi, skal have mere at sige end de fattige lande omkring bordet. Derfor skal den institution, der forvalter klimapengene, først og fremmest være demokratisk. FN er den eneste globale, demokratiske institution, der findes. FN har nemlig et afstemningsprincip, der giver hvert land en stemme. Uanset størrelse, indflydelse og indbyggertal. Verdensbanken har magten Men lige nu er det ikke FN, der bestemmer over klimapengene. Det gør Verdensbanken. Pengetilgangen til FN s fonde og Verdensbankens fonde viser, at de rige lande klart foretrækker at bruge Verdensbanken frem for FN som kanal til at sende deres klimapenge til udviklingslandene. Verdensbanken råder altså over langt størstedelen af de officielle globale klimapenge. Det giver ikke nogen mening, at de fattige udviklingslande, der betaler den højeste pris for den globale opvarmning, ikke sidder med ved bordet.

12 22 BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Hvad er det største problem ved at lade Verdensbanken bestemme? Banken er selv et miljøsvin, den er udemokratisk, og den har lav troværdighed i u-landenes øjne. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at kun seks % af alle institutionens sundhedsprojekter havde det klart definerede formål at forbedre sundheden hos de fattige i forhold til den generelle sundhedstilstand i befolkningen. 3: Verdensbanken er udemokratisk. De lande, der er mest påvirket af klimaforandringerne har meget lidt indflydelse på Verdensbankens beslutninger Afstemninger i Verdensbanken har en skævhed til de rigeste donorlandes fordel, og USA er den eneste, der har vetoret. Udviklingslandene har som gruppe mindre end halvdelen af stemmerne i det organ i Verdensbanken, der har med udviklingshjælp og de fattigste lande at gøre. USA, verdens største forurener, har 12% af stemmerne. Det er 20 gange flere stemmer end Bangladeshs stemmeandel på o,6%. Nogle af de fattige lande, der er allermest sårbare overfor klimaforandringer, er ikke engang medlemmer af Verdensbanken. USA, verdens største forurener, har 12% af stemmerne. Det er 20 gange flere stemmer end Bangladeshs stemmeandel. DE RIGE LANDE HAR VALGT at lade Verdensbanken forvalte deres klimapenge og ikke FN. Men det indebærer store problemer. De tre største er: 1: Verdensbanken kan ikke optræde som frelser og synder på en og samme tid. Tal fra bankens egne rapporter viser, at den finansierer projekter og programmer, som medvirker til den globale opvarmning: I løbet af det seneste år har Verdensbanken øget sin finansiering til projekter, der bruger af fossile brændstoffer, med 102 %. Til sammenligning har banken øget sin finansiering til projekter, der bruger bæredygtige energiformer, med 11 %. Siden 1997 har Verdensbanken finansieret 26 gigaton (en gigaton = en milliard tons) CO2-udledninger - det svarer til Storbritanniens årlige CO2-udledning gange 45. I løbet af det seneste år har Verdensbanken øget sin finansiering til projekter, der bruger af fossile brænd- stoffer, med 102 % Selv bankens egen klimafond, The Clean Technology Fund, vil forstærke drivhuseffekten, idet fonden vil støtte mindre forurenende teknologi såsom kulkraftværker, der har potentiale til at indfange og lagre CO2 fra røgen i kulkraftværkerne frem for at støtte bæredygtig energiformer, der er 100 procent rene. 2: Verdensbanken er belastet af et dårligt omdømme, når det gælder udviklingsbistand og er ikke en særlig troværdig forvalter af klimapenge til netop udviklingslandene. Bankens princip er at koble udviklingsbistand med økonomisk politik. Resultatet har ofte været en helt forkert økonomisk medicin til et trængende og fattigt land, der er blevet frataget sit ejerskab og medbestemmelse til sin egen fremtid og udvikling. I dag er 71 % af bankens bistand og lån betinget af, at modtagerlandet laver en politisk reform - halvdelen af de reformer handler om privatisering. Verdensbankens nyeste rapporter viser, at kun en ud af fire sundhedsprojekter, der er blevet finansieret af banken, har et tilfredsstillende resultat.

13 Verdens ledere skal høre din stemme for at indgå en retfærdig klima-aftale på COP 15 i København. Mellemfolkeligt Samvirke mener, at de rige lande skal betale deres klimagæld til verdens fattigste. Er du enig? Bliv en del af MS klima-kampagne. Tilmeld dig i dag på Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 50 lande for at afskaffe fattigdom.

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? www.nødhjælp.dk/klima Kampen om klima pengene Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer...

G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer... Hvem skal trække læsset?... 1 For svagt klimaudspil fra EU bringer klimaaftale i fare... 2 Klima: Forureneren skal betale ikke blot give lån... 3 Nøglen til en retfærdig klimaaftale... 4 Grøn skattereform

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Betænkning. i udviklingslandene.

Betænkning. i udviklingslandene. Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 29. april 2010 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Oktober 2009 Nr. 62 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klima og sult - konflikt eller synergy

Klima og sult - konflikt eller synergy Klima og sult - konflikt eller synergy Christian Friis Bach Frivillig i Folkekirkens Nødhjælp Fattigdom og sult (1) Millioner underernærede Estimated figure 2010 Kilde: FAO 2010 25-11-2010 1 Global Hunger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Fem svar. på en fair verden. Thabu Chidimba dyrker sulten væk

Fem svar. på en fair verden. Thabu Chidimba dyrker sulten væk Fem svar på en fair verden MENNESKET ER VERDENS STØRSTE RESURSE SULT KAN AFSKAFFES MAD SKAL MÆTTE MAVER IKKE MOTORER ALLE SKAL KUNNE TÆNDE LYSET ØKOFREAKS KAN IKKE REDDE MILJØET ALENE Thabu Chidimba dyrker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere