HER OG NU s femte udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om:

Transkript

1 LTD - HER OG NU November 2006 HER OG NU s femte udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Nye tider i TDC? Spørgeskemaundersøgelsen om de Individuelle lønsamtaler 2006 Overenskomst 2007 (Status) Pensionskassesagen Pensionsaftale i NetDesign Nye LTD talsmænd Ny lovgivning om pensionsordninger ved skilsmisse FTF Arbejdsskade- og Socialrådgiverordning Ny direktør for FTF-A FTF-A delegeretmøde Lederen: Nye tider i TDC? Den 1. november 2006 fik TDC ny koncerndirektør. Jens Alder har overtaget roret i TDC. Der er nok at tage fat på for den nye direktør, da udfordringerne er mange i det kommende år. Ude i TDC-organisationen kan man mærke nedskæringerne i medarbejderantallet og omkostningerne i driften af virksomheden. Det tærer på kræfterne hos ledere og medarbejdere. Det nedslående resultat af klimamålingen 2006 er også en klar indikator for disse forhold, og det går udover trivslen på arbejdspladsen med større sygefravær til følge. Vi bør derfor nu prøve på at se fremad med selskabets nye direktør, og så samtidig håbe på anderledes arbejdsforhold for Lederforeningens medlemmer. Der kan fra den nye selskabsledelses side gøres en hel del. Blandt andet ved kommende reduktioner af antallet af medarbejdere at sørge for afklaring af vilkår ved omflytning af medarbejdere for eksempel ved at gøre brug af gulerodsprincippet, således at omflytninger opfattes mere positivt. Der bør også kigges på arbejdsliv/familieliv, ved at der laves mere klare aftaler om, hvornår man har fri, og hvornår man er på arbejde. En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at hver femte børnefamilie synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Den virkelige synder her er det nye grænseløse arbejdsliv, som blandt andet den nye teknologi giver mulighed for. Klimamålingen skal der også følges op på, og her ser topledelsens muligheder for forbedringer lovende ud. Det er vigtigt at ledelsen også får sat resten af koncernen i gang med VENNEMINDEVEJ 39, 2100 KØBENHAVN Ø TELEFON: FAX: lederforeningen@post.tele.dk

2 2 forbedringer med nødvendig tid stillet til rådighed, da klimamålingen viser, at det er nærmeste leder, der sammen med medarbejderne får TDC hverdagen til at hænge sammen. Medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed hænger uden tvivl sammen, så det er nødvendigt at få forbedret spørgsmål 54 i klimamålingen: Sidste års Klimamåling er blevet brugt til forbedringer, som jeg kan mærke i mit daglige arbejde. TDC og LTD står også overfor indgåelse af en ny overenskomst i 2007, og her kunne det være rart, at koncernens flotte økonomiske resultater ville kunne mærkes i form af et godt resultat ved de forestående overenskomstforhandlinger. Lederforeningen byder Jens Alder velkommen i TDC, og ser frem til et konstruktivt og positivt samarbejde. Bo Magnussen Formand Spørgeskemaundersøgelsen om de Individuelle lønsamtaler 2006 LTD har igen i år gennemført en medlemsundersøgelse om de individuelle lønsamtaler. Antallet af besvarelser ligger med 47 % noget lavere end sidste år. Årsagen er sandsynligvis det øgede sikkerhedsniveau i Internet Explorer, der har givet mange medlemmer problemer med at besvare undersøgelsen. Foreningen vil sørge for, at problemet er løst inden næste undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er endnu ikke blevet analyseret i detaljer, men overordnet kan det konstateres, at tilfredsheden ikke er på niveau med tidligere. De største fald i tilfredsheden findes i spørgsmålet om måden samtalen blev afholdt på og om tilfredsheden med den samlede aflønning. Specielt faldet i tilfredsheden med måden samtalen blev afholdt på vækker bekymring. Det er igen følelsen af, at lønsamtalen var et diktat, der præger besvarelserne. Foreningen skal nu analysere besvarelserne mere indgående og en mere detaljeret konklusion følger i næste nummer af Her og Nu. Nedenfor kan du læse nogle af hovedkonklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen: (% -tallene i parentes er resultatet fra undersøgelserne i 2005 og 2004) 47 % af medlemmerne har deltaget i undersøgelsen (61 %) (64 %) 34 % af deltagerne er ledere (36 %) (40 %) 66 % af deltagerne er særligt betroede medarbejdere (64 %) (60 %) 94 % har været til en lønsamtale (96 %) (96 %) 61 % har været tilfredse med måden samtalen blev afholdt på (70 %) (65 %) 93 % synes, at de var indkaldt til lønsamtalen med et rimeligt varsel (91 %) (88 %) 94 % synes, at de var godt forberedt til lønsamtalen (90 %) (91 %) 86 % af de der har været til lønsamtale, har fået en regulering (86 %) (87 %) 87 % af lederne, der har været til lønsamtale, har fået en regulering (85 %) (88 %) 85 % af særligt betroede, der har været til lønsamtale, har fået en regulering (86 %) (86 %) 68 % af alle er tilfredse med lønnen efter lønsamtalen (74 %) (72 %) 64 % af lederne er tilfredse med lønnen efter lønsamtalen (74 %) (69 %)

3 3 70 % af særligt betroede medarbejdere er tilfredse med lønnen efter lønsamtalen (74 %) (74 %) 9 % har opnået goder ud over løn (9 %) (12 %) 58 % af alle oplyser, at de har bonusløn i 2006 (59 %) (59 %) 95 % af lederne oplyser, at de har bonusløn i 2006 (92 %) (92 %) 39 % af særligt betroede medarbejdere oplyser, at de har bonusløn i 2006 (40 %) (36 %) 90 % af alle oplyser, at de er tilfredse med bonusløn som lønform (90 %) (91 %) 91 % af lederne oplyser, at de er tilfredse med bonusløn som lønform (90 %) (92 %) 90 % af særligt betroede oplyser, at de er tilfredse med bonusløn som lønform (90 %) (88 %) 62 % af alle oplyser, at de er tilfredse med mål og måleparametre (65 %) (69 %) 85 % af alle oplyser, at de kendte mål og parametre ved indgåelsen (90 %) (92 %) 85 % af lederne oplyser, at de kendte mål og parametre ved indgåelsen (93 %) (97 %) Du kan se hele medlemsundersøgelsen på foreningens hjemmeside. (klik her) I lighed med tidligere skal LTD og TDC sammen evaluere årets individuelle lønsamtaler og der udarbejdes en fælles evalueringsrapport. Du er meget velkommen til at kontakte din lokale talsmand eller LTD`s sekretariat, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen. Vinderne af 3 flasker god vin blev i år: Karin Anderberg Mogensen, PSPX Susanne Særkjær, EKE Birgit Øelund, BHVD Foreningen ønsker tillykke til de heldige vindere. Overenskomst 2007 (Status) LTD og TDC er den 17. oktober 2006 blevet enige om følgende fremgangsmåde i forbindelse med OK 2007: Parterne indleder drøftelser i indeværende år med henblik på at færdiggøre forhandlingerne inden 1. marts Parterne vil bestræbe sig på, at færdiggøre overenskomstforhandlingerne i så god tid, at en opsigelse af overenskomsten ikke bliver nødvendig". Såfremt parterne ikke senest 27. februar 2007 har indgået aftale om fornyelse af parternes overenskomst er man enige om, at overenskomsten betragtes som rettidig opsagt, med henblik på at parterne herefter indgår i forhandlinger om fornyelse af overenskomsten på grundlag af hidtidige drøftede temaer, herunder krav som hver part måtte rejse efter overenskomstens opsigelse. Det er ligeledes aftalt, at afholde det første møde den 7. december 2006 og yderligere 2 møder den 11. januar 2007 og 31. januar LTD overenskomstudvalg er nu ved at være klar med oplægget til TDC omkring LTD overenskomsttemaerne for Temaerne vil blive præsenteret for TDC på det første forhandlingsmøde i december.

4 4 Pensionskassesagen I sidste nummer af HER OG NU var der en artikel om, at der var nedsat et udvalg til at undersøge muligheder for at modernisere lov om tilsyn med firmapensionskasser (Lbk nr af 24. oktober 2005). (herefter FPL ). Begrundelsen for iværksættelsen af dette arbejde var, at branchen gentagne gange har gjort gældende overfor Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, at den nuværende FPL ikke er indrettet til at regulere ydelsesdefinerede firmapensionskasser, der udgør størstedelen af de eksisterende firmapensionskasser regnet såvel i antal, medlemmer og afdækkede pensionsmidler. Udvalget har nu afsluttet sit arbejde og Finanstilsynet har sendt et forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser i høring og i januar 2007 bliver der på området fremsat et lovforslag i folketinget. Loven fastsætter hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en virksomhed, der er tilknyttet en pensionskasse, kan trække et eventuelt overskud ud af pensionskassen. Det vil bl.a. blive en betingelse, at der etableres hjemmel til det i pensionskassens vedtægter. Det betyder, at det bliver medlemmerne af firmapensionskassen, der skal sige ja eller nej til om virksomheden kan trække et eventuelt overskud ud af pensionskassen. FTF og LTD har udtalt sig imod muligheden for udbetaling af overskud til virksomheden, da det kan skabe øget usikkerhed omkring medlemmernes opsparede pensionsmidler. Pensionsaftale i NetDesign Der er den 26. september 2006 indgået en protokol mellem TDC A/S, Dansk Metal og Lederforeningen om pensionsordning for medarbejdere i NetDesign A/S jævnfør protokollat af 11. maj 2005 mellem TDC og Dansk Metal og protokol af samme dato mellem TDC og LTD. I protokollen af 26. september 2006 fastslås det, at den indgåede pensionsaftale af 24. august 2006 med PFA opfylder de i protokollen af 11. maj 2005 indgåede aftaler om udbud af pensionsordning i NetDesign A/S. Det er samtidig aftalt, at medarbejdere med tjenestemandspensionsrettigheder ved overgang fra TDC A/S til NetDesign A/S bevarer deres hidtidige pensionsordning og forbliver omfattet af TDC`s generelle gruppelivsordning inklusiv forsikring mod kritisk sygdom. Parterne har i øvrigt noteret sig, at NetDesign har tegnet sundhedsforsikring i PFA. Nye LTD talsmænd LTD har fået nye talsmænd i følgende enheder: Steen Sørensen Jens Alban Helle Schmidt TDC Mobil Teknik Vest TDC Systemer Vest TDC Privat Marked LTD byder de nye talsmænd velkommen til arbejdet for medlemmerne og for foreningen.

5 5 LTD vil også benytte lejligheden til at sige Torben Sørensen tak for hans indsat som talsmand for medlemmerne i Privat Marked og samtidig ønske Torben alt mulig held og lykke i tiden fremover udenfor TDC. Ny lovgivning om pensionsordninger ved skilsmisse Den 1. januar 2007 kommer der nye regler for, hvordan pensionsordninger skal behandles, hvis et ægtepar bliver skilt. Fremover skal pensionen deles efter princippet om, at hver beholder sit - uanset pensionsopsparingens form. Det er resultatet af Ægtefællepensionsudvalgtes otte år lange arbejde. Det, en lønmodtager selv har sparet op til pensionen, skal fremover kun tilfalde en selv. Det bliver konsekvensen af den lovændring på pensionsområdet, som træder i kraft efter nytår, og som får betydning ved skilsmisser. I dag deles rate- og kapitalpensioner ved skilsmisse. Fremover tilhører enhver pension, den person, hvis navn står på policen og holdes derved ude af boet ved skilsmisser. Indtil nu er det kun tjenestemandspensioner og andre livsvarige pensionsordninger, som ikke skal deles. Det er dermed karakteren af den opsparede pension, der afgør, om den skal deles med ægtefællen eller ej. Disse uklarheder i lovgivningen har for mange ægtefæller ført til misforståelser. På baggrund af den uklare retstilstand blev der i 1998 nedsat et udvalg Ægtefællepensionsudvalget - der skulle komme med forslag til en ny lovgivning på området. FTF har siddet med i hele perioden, fra 1998 til 2005, hvor udvalget afleverede sin afsluttende rapport, som lovgivningen er bygget på. Mulighed for kompensation For at rette eventuelle skævheder op, er der i loven indarbejdet en række muligheder for kompensation. En hovedregel er dog, at hvis ægteskabet har været af kortere varighed (under ca. 5 år) skal pensionen ikke deles, og der skal ikke ydes kompensation. Har ægteskabet varet mere end ca. 5 år, er der mulighed for kompensation i forskellige tilfælde. Der skal ydes kompensation, hvis den ene ægtefælle af hensyn til familien eller af hensyn til den anden ægtefælle helt eller delvis har været udenfor arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid, og hvis dette har medført, at denne ægtepart derfor har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende. Der skal ydes kompensation, hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og hvis der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsopsparing. I sådanne tilfælde vil der skulle ydes kompensation for at sikre, at den ene part ikke stilles urimeligt pensionsmæssigt. Rimelige pensioner deles ikke Reglen om, at pensionen følger personen, gælder kun for rimelige pensioner. En rimelig pension skal forstås som en pension, der er sædvanlig i forhold til ens uddannelse, løn og overenskomst-pensionsprocent. Er der foretaget urimelig pensionsopsparing, skal det afgøres, om den samlede situation er urimelig, og der kan blive tale om kompensation.

6 6 Der er flere elementer i lovgivningen, der lægger op til en skønsmæssig vurdering, f.eks. hvad er en rimelig ordning? Dette må afgøres af den fremtidige praksis og eventuelle afgørelser fra domstolene. Ægtepagter En ægtepagt er en skriftlig aftale, der underskrives af begge ægtefæller. Ægtepagten skal tinglyses i ægtepagtregisteret i personbogen i Århus, før den er gyldig. De nye regler åbner mulighed for, at ægtefæller kan oprette ægtepagt. Ægtefæller kan både aftale, at pensionsordninger, herunder fremtidige indbetalinger, skal være særeje, eller at pensionsordninger skal indgå i delingen af fællesboet. Man kan selv udforme en ægtepagt, men det er i reglen en god idé at kontakte en advokat for at få råd og vejledning. Prisen for en ægtepagt afhænger af, hvor kompliceret indholdet er, og hvor meget tid advokaten skal bruge på sagen. Desuden skal der betales tinglysningsafgift til personbogen på kr ,-. Ægtepagter efter de nye regler kan allerede nu tinglyses med virkning fra 1. januar 2007 FTF Arbejdsskade- og Socialrådgiverordning LTD har styrket rådgivningen af medlemmerne på arbejdsskade- og socialrådgiverområdet. Der har i 2006 været en kraftig stigning af henvendelser fra medlemmer, der har været ude for tilskadekomst i tjenesten, eller som på grund af sygdom har brug hjælp i forbindelse med skift af job til for eksempel et flexjob eller anden form for skånejob. For at kunne give medlemmerne den bedste sagsbehandling har LTD tilsluttet sig FTF`s Arbejdsskade- og Socialrådgiverordning. Det betyder, at LTD sammen med medlemmet kan få stillet advokat og socialrådgiver bistand til rådighed ved løsning af den enkeltes sag. Så hvis du har brug for bistand til løsning af ovenfor omtalte sager, kan du trygt henvende dig til LTD. Der er selvfølgelig tavshedspligt i sagerne for de involverede LTD medarbejdere. Ny direktør for FTF-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (FTF-A) har ansat den 43-årige Michael Darmer som direktør. Michael Darmer kommer fra en stilling som plan- og erhvervsdirektør i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), hvor han har arbejdet siden Han er uddannet cand.polit. og har tidligere bl.a. været kontorchef i Erhvervsfremmestyrelsen og ambassaderåd ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

7 7 Stillingen overtager Michael Darmer fra Rudolf Poulsen, der efter 23 år som direktør i FTF-A har valgt at gå på pension. FTF udtaler, at en vigtig opgave for den nye direktør bliver at videreudvikle og ruste FTF-A til de krav, som en konkurrencepræget og stadig mere omskiftelig omverden stiller. Michaels Darmers mangeårige erfaringer har givet ham stor viden om arbejdsmarkedsforhold, og i kraft af sine stærke analytiske og kommunikative kvalifikationer kan han sikre, at FTF-A lever op til visionen om at være den mest attraktive a-kasse. Michael Darmer tiltræder 1. januar FTF-A delegeretmøde Der var delegeretmøde i FTF-A den 26. oktober 2006, hvor FTF-A Beretning blev godkendt. LTD deltog med en delegeret i mødet. Her er gengivet et sammendrag af beretningen. Højt aktivitetsniveau Der var i perioden et højt aktivitetsniveau. FTF-A foretog cirka udbetalinger til et samlet beløb på knap 5 milliarder kroner- et gennemsnit på udbetalinger om måneden. Sagsbehandlingen resulterede i udsendelse af breve til medlemmerne. FTF-A afholdt vejlednings- og orienteringsmøder som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Der blev også taget initiativer i det løbende arbejde med at forbedre medlemsbetjeningen. Ved at indføre en teambaseret sagsbehandling har FTF-A i de senere år skabt en effektiv og fleksibel organisation, der sikrer medlemmerne en hurtig og kvalificeret betjening. Tilfredsheden kom konkret til udtryk i Arbejdsdirektoratets benchmarking fra november 2005, hvor FTF-A lå over gennemsnittet for tilfredsheden i a-kasserne. Som fagligt afgrænset a-kasse er det vigtigt, at FTF-A udbygger og ajourfører sin viden om faggruppernes overenskomster og andre ansættelsesvilkår. Denne viden er en forudsætning for at kunne yde branchespecifik medlemsbetjening. Derfor har FTF-A taget forskellige skridt til at sikre vidensdeling og erfaringsudveksling med de faglige organisationer for at sikre den optimale betjening af de fællesmedlemmer. Travlheden er også et resultat af en større offentlig opmærksomhed og en skærpet politisering. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at undersøgelser bliver offentliggjort i medierne, før a-kasserne kender resultaterne og har mulighed for at påtale fejl og skævheder, der ofte giver offentligheden et fordrejet billede af forholdene i a-kasserne. Stort fald i ledigheden Den 1. juli 2004 var der ledighedsberørte medlemmer. Omregnet til fuldtidsledige svarede det til personer eller 4,59 procent af medlemmerne. To år senere var berørt af ledighed svarende til fuldtidsledige eller 3,43 procent af medlemmerne. I hele perioden lå ledigheden i FTF-A under gennemsnittet for det danske arbejdsmarked i forhold til de sæsonkorrigerede ledighedstal fra Danmarks Statistik. Faldet i perioden satte for alvor ind i anden halvdel af 2005, hvor andelen af fuldtidsledige fra september til december dykkede fra 4,56 procent til 3,63 procent. Efter en kortvarig stigning i de første måneder i 2006 faldt ledigheden igen tilbage til niveauet fra udgangen af 2005.

8 færre medlemmer Ved delegeretperiodens start havde FTF-A medlemmer, og antallet var godt i juni Nedgangen skyldes primært overflytninger af blandt andet bioanalytikere, jordmødre og teaterteknikere. Hvis man ser bort fra de kollektive overflytninger, faldt medlemstallet kun med Den sidstnævnte nedgang skal ses i sammenhæng med en anden alderssammensætning blandt medlemmerne og en skærpet konkurrence mellem a-kasserne. Medlemstallet vil i 2006 falde yderligere til cirka , fordi Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Dansk Sø-Restaurationsforening vil overflytte deres medlemmer til andre a-kasser. Af de nuværende medlemmer er der cirka selvstændige erhvervsdrivende. Antallet vil falde, når terapeutorganisationerne overflytter deres medlemmer, idet over en tredjedel af de selvstændige i FTF-A er praktiserende fysioterapeuter. Afslag på varslingsfrist Arbejdsdirektoratet afslog 21. december 2004 en ændring i FTF-A's vedtægt, som delegeretforsamlingen vedtog på sidste delegeretmøde, om at indsætte en varslingsfrist i vedtægten, så faglige organisationer skulle give FTF-A besked om overflytningen med mindst et års varsel til 1. april eller 1. oktober. Afslaget blev begrundet med, at der i standardvedtægten, som den enkelte a-kasses vedtægt skal følge, ikke er hjemmel til en sådan frist. Efter FTF-A's opfattelse går standardvedtægtens bestemmelser om udmeldelser alene på det enkelte medlems rettigheder. FTF-A gjorde derfor gældende, at der ikke er noget til hinder for at indsætte en tidsfrist for organisationer, der ønsker at overflytte medlemsgrupper. Varslet i forhold til kollektive overflytninger er ifølge FTF-A rimeligt og nødvendigt for at sikre en forsvarlig driftsøkonomi. Arbejdsdirektoratets afslag blev anket til Beskæftigelsesministeriet, der imidlertid fastholdt direktoratets afgørelse uden at forholde sig til FTF-A's indvendinger. Tilpasninger Der er sket flere tilpasninger for at reducere omkostningerne. FTF-A nedlagde således i april 2005 regionskontorerne i Roskilde og Hillerød og samlede medlemsbetjeningen i Københavnsområdet, Roskilde og Frederiksborg Amt i en nyerhvervet ejendom på Islands Brygge i København. Det nye domicil omfatter også hovedkontorsfunktionerne. I denne forbindelse frasolgte FTF-A de tidligere ejendomme i Nørregade og Vendersgade i København. Der blev foretaget yderligere en tilpasning i april 2006 ved udsigten til de forestående kollektive overflytninger. Det vil indebære, at kontorerne i Ringsted, Kolding, Esbjerg og Herning lukker pr. 1. november Samtidig bliver 46 stillinger nedlagt. Efter forhandling med Personaleforeningen blev medarbejderne tilbudt en frivillig fratrædelsesordning, som 19 medarbejdere valgte at tage imod. Da der samtidig var ni vakante stillinger, blev opsigelserne begrænset til 18 medarbejdere. Lukningerne i Ringsted, Kolding, Esbjerg og Herning skal ses i forhold til et beskedent fremmøde på disse kontorer, ligesom en stadig større del af medlemskontakten foregår via digitale medier. FTF-A vil fortsat have kontorer i de store byer København, Odense, Århus og Aalborg, hvor medlemskoncentrationen er størst. Fastholdelsen af fire regionskontorer sker også for at være til stede i de byer, hvor mange nye medlemmer bliver uddannet, og for at have et kontor i de nye arbejdsmarkedsregioner med henblik på at følge og påvirke arbejdsmarkedsindsatsen til gavn for medlemmerne.

9 9 Træg start for tillægsforsikring Det har siden 1. april 2004 været muligt for FTF-A's medlemmer at oprette en frivillig tillægsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen giver et ekstra beløb på mellem og kr. oven i dagpengene. Det beløb, man forsikrer sig for, må sammen med dagpengene ikke overstige 85 procent af lønnen. Siden starten har medlemmer valgt at tegne en tillægsforsikring. Det er færre, end Topdanmark havde budgetteret med. Topdanmark forklarer den træge start med, at der er tale om et nyt produkt, som tilsyneladende kræver længere tid for at slå an. Der er i FTF-A lige mange mandlige og kvindelige medlemmer med tillægsforsikring, selv om kvinderne udgør 60 procent af medlemmerne i FTF-A. Det beløb, som flest mænd har forsikret sig for, ligger på kroner om året, mens det tilsvarende tal for kvindernes vedkommende er kroner. Næsten syv procent af mændene har oprettet en forsikring på det maksimale beløb på kroner. Hos kvinderne er det under én procent. Temamøde i hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen satte spørgsmålene om FTF-A's service, arbejdsmarkedsindsats, samarbejde med de faglige organisationer og faglig afgrænsning på dagsordenen på et seminar i marts Korrekte penge til tiden har topprioritet for sagsbehandlingen, slog hovedbestyrelsen fast. Medarbejderne skal desuden fungere som medlemmets tillidsrepræsentant i forhold til lovgivningen. Det vil sige, at afgørelserne altid skal falde ud til medlemmets fordel, når FTF-A inden for lovgivningens rammer skal anlægge skønsmæssige vurderinger. Den arbejdsmarkedspolitiske indsats skal foregå i tæt dialog med de faglige organisationer. Med en bred medlemskreds, hvor behovet varierer fra gruppe til gruppe, skal FTF-A have en differentieret arbejdsmarkedspolitisk tilgang, som målrettes efter de enkelte medlemsgruppers behov og ønsker. Relationerne mellem FTF-A og den politiske ledelse i organisationerne skal styrkes. Det kan for eksempel ske gennem tilbud om regelmæssige møder, hvor FTF-A's ledelse stiller sig til rådighed for organisationerne. Det er aftalt, at den nærmere udmøntning skal findes ved at inddrage de faglige organisationer. Siden liberaliseringen 1. november 2002 har hovedbestyrelsen løbende drøftet FTF-A's medlemssammensætning. Spørgsmålet har også været behandlet på de to seneste delegeretmøder. Hovedbestyrelsen lagde på temamødet ikke op til ændringer i vedtægten om medlemsgrundlaget, men vil sondere synspunkter og vurdere de strategiske muligheder for sammenlægninger eller andre former for samarbejde. Utilfredsstillende resultater i tilsyn FTF-A opnåede et utilfredsstillende resultat i Arbejdsdirektoratets tilsyn af a-kassernes praksis i tilbagebetalingssager fra 2. kvartal af 2004, idet FTF-A var den a-kasse, som fik færrest point. Grunden til FTF-A's dårlige resultat er for det første, at FTF-A i nogle tilfælde havde anvendt en formløs regulering af udbetalinger i de tilfælde, hvor der var enighed om, at medlemmet skulle betale en ydelse tilbage. For det andet havde FTF-A undladt at efterleve forvaltningsmæssige krav om blandt andet regelhenvisninger og klageadgang i nogle skriftlige afgørelser. Begge udeladelser kunne delvis forklares med, at Arbejdsdirektoratet på det tidspunkt endnu ikke havde præciseret kravene om skriftlighed i de tilfælde, hvor der bliver aftalt en mindre tilbagebetaling, der afvikles i forbindelse med næste udbetaling.

10 10 Med sin vejledning fra 4. marts 2005 fastslog direktoratet, at der ikke kunne laves reguleringer eller justeringer uden samtidig at træffe en egentlig afgørelse over for medlemmet. På den baggrund ændrede FTF-A den administrative praksis og skærpede indsatsen for at efterleve kravene. Standardbrevene for tilbagebetaling blev gennemgået, der blev gennemført holdningsbearbejdning og uddannelse af sagsbehandlere i kravene om skriftlighed, ligesom FTF-A indførte en praksis om at sammenholde lister med nyoprettede gældsposter med medlemssystemets oplysninger. I 2006 gennemføres desuden internt tilsyn på regionskontorerne for at sikre, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med direktoratets vejledning om tilbagebetalingssager. Direktoratet gennemførte en ny undersøgelse af tilbagebetaling, inden FTF-A's initiativer havde løftet kvaliteten til det ønskede niveau, hvorfor resultatet stadig ikke var tilfredsstillende. FTF-A havde ni afgørelser med i bedømmelsen. Fire af dem lå over direktoratets måltal, mens fem lå under. Politisk røre om CV-samtaler Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skabte røre om de lovpligtige CV-samtaler, da han i foråret 2005 truede med at fratage a-kasserne opgaven på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Tallene viste angiveligt, at en stor del af de ledige ikke fik de CV-samtaler, de har krav på. Det førte til en nærmere gennemgang af datagrundlaget. De fleste a-kasser, herunder FTF- A, kunne ikke få styrelsens tal til at stemme med deres egne registreringer. Uoverensstemmelser skyldtes blandt andet en mangelfuld dataudveksling mellem AF-systemet og a- kasserne. Det betød, at a-kaserne slet ikke fik besked om cirka en tredjedel af samtalerne. Gennemgangen viste desuden for FTF-A's vedkommende, at FTF-A havde afholdt 87 procent af de lovkrævede samtaler i Det er tæt på måltallet på 90 procent. Af praktiske grunde er det ikke muligt at komme højere op, fordi en del ledige kommer i arbejde eller går på barsel umiddelbart efter indkaldelsen. Af de samtaler, som FTF-A ikke havde taget ifølge styrelsen, havde FTF-A ikke fået besked om en tredjedel. En anden tredjedel var afholdt, mens den sidste tredjedel ikke var afholdt af forskellige grunde. FTF-A har strammet praksis, og et internt tilsyn fra foråret 2006 viste, at FTF-A nu afholder og registrerer alle CV-samtaler. Benchmarking: 9 af 10 medlemmer tilfredse med FTF-A Arbejdsdirektoratet udgav i november 2005 den fjerde rapport i rækken af systematiske sammenligninger af a-kassernes administration og resultater - de såkaldte benchmarkinger. Benchmarkingen viste, at FTF-A har en højere tilfredshed end gennemsnittet for a-kasserne. 89 procent af FTF-A's medlemmer er meget tilfredse eller tilfredse med deres a-kasse, mens gennemsnittet i branchen ligger på 87 procent. Undersøgelsen havde i lighed med tidligere en rangliste af a-kasserne efter medlemmernes tilfredshed. Her måtte FTF-A notere en mindre tilbagegang i forhold til den samme undersøgelse i 2003, hvor FTFA lå som nummer fire. FTF-A's score gav i 2005 en 12. plads, men FTF-A opnåede lige så mange point som nummer otte på listen. De fire andre a-kasser på FTF-området fik alle en lavere placering end FTF-A. STA havde i 2005 de mest tilfredse medlemmer. Som noget nyt kortlagde direktoratet også medlemmernes loyalitet. 87 procent af FTF-A's medlemmer oplyste, at de ikke havde nogen grund til at skifte a-kasse, mens tallet på brancheplan var 80 procent.

11 11 Undersøgelsen målte a-kassernes kvalitet på fire områder: antallet af klagesager, direktoratets omgørelser af a-kassens afgørelser, fejl i rådighedstilsynet med de ledige og kvaliteten i sager om tilbagebetaling. FTF-A klarede sig bedre end gennemsnittet på tre af fire områder, men lå til gengæld under gennemsnittet i tilbagebetalingssager. Undersøgelsen blev gennemført, inden FTF-A iværksatte sin plan for at rette op på kvaliteten. Fordelingen mellem medlemmer og medarbejdere viste endvidere, at hver medarbejder i FTF-A løser opgaver for 684 medlemmer, mens gennemsnittet for alle a-kasser er 1 medarbejder for 479 medlemmer. Et andet af undersøgelsens nøgletal, pris for såkaldt vægtet transaktion, var også med til at understrege FTF-A's administrative effektivitet. FTF-A er 6. billigst, når man ser på, hvad en transaktion eller arbejdsopgave - koster. Ny service: Elektronisk nyhedsbrev Som led i en styrket medlemskontakt begyndte FTF-A ved udgangen af 2005 at udsende et elektronisk nyhedsbrev til medlemmerne. Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året med aktuel orientering om dagpenge, efterløn, jobsøgning og andre emner med relation til arbejdsmarkedet. Hver udgave bliver skrevet i fire forskellige versioner, hvor historier og emner vinkles i forhold til en segmentering af medlemmerne efter alder, og om de modtager ydelser. FTF-A har indtil videre fået adresser på medlemmer. FTF-A har foreløbig udgivet tre numre af det elektroniske nyhedsbrev. Flere muligheder på nettet FTF-A lancerede i november 2004 en ny hjemmeside, der i gennemsnit har over 500 besøgende i døgnet. Udbygningen af de digitale servicetilbud er fortsat, og det er en større andel af medlemmerne, som bruger det elektroniske ydelseskort, når de skal aflevere deres oplysninger. Det er nu cirka 25 procent af alle dagpengekort, der bliver afleveret over nettet. Af dem er op til 80 % de såkaldte 0-kort, dvs. kort uden oplysninger om beskæftigelse. De bliver behandlet automatisk uden at komme i kontakt med en sagsbehandler. For to år siden var andelen af elektroniske dagpengekort omkring 20 procent. Det digitale ydelseskort kan også bruges, når medlemmerne er på aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og orlov til børnepasning. Siden efteråret 2005 har medlemmerne kunnet melde sig ind elektronisk, og denne mulighed har cirka benyttet sig af. Gennem hjemmesiden er der åbnet et digitalt vindue til sagsbehandlingen, så medlemmer kan gå ind under Mine data. Her kan de se, hvor mange feriedage med feriedagpenge, de har optjent og har tilbage, de kan tjekke deres aktuelle status i forhold til efterlønsbetalingen samt tilmelde og afmelde betaling af efterlønsbidraget. Og under historik kan de se oplysningerne til alle de tidligere ydelseskort, som de har afleveret over hjemmesiden. Under adresseoplysninger kan de melde flytning og se det aktuelle skattetræk. Bestilling og brug af pinkode er også gjort enklere. Nu kan medlemmerne bestille en pinkode over nettet, mens de tidligere skulle kontakte regionskontoret. Af sikkerhedshensyn bliver den sendt med posten. Den 7-cifrede pinkode kan medlemmerne selv ændre til en, de lettere kan huske - fx ved at genbruge en anden kode. Koden skal bare være på mindst fire karakterer, og der er ingen krav om specielletegn. Medlemmerne har siden april 2005 kunnet ansøge om feriedagpenge over nettet i stedet for at udfylde og indsende de traditionelle papirblanketter. Andelen af elektroniske ferieansøgninger har været stigende og er nu oppe på procent. Sammenlignelige a-kasser ligger

12 12 noget højere, og FTF-A har både over for medlemmer og medarbejdere taget forskellige initiativer for at fremme brugen af de digitale ferieblanketter. I forbindelse med de elektroniske udvidelser lukkede FTF-A den 30. april 2006 for voice responseordningen, fordi omkostningerne til servicetelefonen var blevet uforholdsmæssigt dyre i forhold til antallet af brugere. Ny service for organisationerne Hovedbestyrelsen vedtog i marts 2006 et nyt servicekoncept, der skal give faglige organisationer og medlemmer bedre branchespecifik rådgivning og vejledning. Servicekonceptet har også til formål at knytte organisationerne tættere til FTF-A. FTF-A har i modsætning til mange andre a-kasser en meget bred medlemskreds med organisationer, der dækker vidt forskellige områder på arbejdsmarkedet. Der er en betydelig forskel på medlemsgruppernes arbejdsmarked, ansættelsesforhold og ledighed. Servicekonceptet bygger på en ide om at skabe nogle puljer af organisationer med en fælles faglighed. Disse puljer skal omfatte hovedgrupperne i FTF-A. Det er som udgangspunkt tanken at have følgende puljer: Finans og forsikring Sundhed Kunst Privat og offentlig service/administration Transport og teknik Undervisning Militær og politi. De konkrete opgaver, som skal varetages, vil blive defineret ud fra organisationernes ønsker og behov. Feriepenge og efterløn I foråret 2006 udstedte Arbejdsdirektoratet en ny bekendtgørelse om feriepenge og efterløn. Bekendtgørelsen præciserede, at der fra ferieåret 1. maj 2006 skal ske modregning i efterlønnen, uanset hvornår feriepengene udbetales. Tidligere kunne efterlønnere undgå modregning ved at lade være med at holde ferie og få feriepengene udbetalt, når ferieåret var forbi. Præciseringen kom efter hektisk medieomtale, hvor efterlønnere bebrejdede a-kasserne, at de ikke var blevet vejledt om muligheden for at undgå modregning i efterlønnen. Det har resulteret i, at FTF-A har fået 197 henvendelser fra efterlønnere, som med henvisning til mangelfuld rådgivning kræver at få penge tilbage. FTF-A har svaret, at vi afventer en juridisk afklaring af problemstillingen. På samme måde råder FTF-A efterlønnere, der indsender ferieansøgninger, til at udsætte deres ansøgning, til der ikke længere er tvivl om fortolkningen af reglerne. Usikkerheden går blandt andet på, hvordan der skal modregnes i de tilfælde, hvor feriepengene udbetales, når efterlønneren er i arbejde. Det er der ikke taget højde for i bekendtgørelsen. Da spørgsmålet om ferie og efterløn berører alle a-kasser, varetager AK-Samvirke a- kassernes interesser over for myndighederne. FTF-A's handlemåde i denne sag er i overensstemmelse med brancheorganisationens anbefalinger. Valg på delegeretmødet Formand Allan Bang og Næstformand Laila Walther blev genvalgt for den næste to årige periode.