Redaktion: Jørgen Smidt-Jensen. Illustration: Susanne Bergholdt Damsted: 175 Julie Lolk: 6, 7, 9, 10, 13 Jens Nieling: 144

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Jørgen Smidt-Jensen. Illustration: Susanne Bergholdt Damsted: 175 Julie Lolk: 6, 7, 9, 10, 13 Jens Nieling: 144"

Transkript

1 ÅRBOG 2015

2 Redaktion: Jørgen Smidt-Jensen Illustration: Susanne Bergholdt Damsted: 175 Julie Lolk: 6, 7, 9, 10, 13 Jens Nieling: 144 Fotografier: Benita Clemmensen: 27 Ebeltoft Byhistoriske Arkiv: 51, 52, 53, 55, 56, 57, 65, 66, 67, 68, 70, 74, 76, 78, 79, 80 Grenaa Egnsarkiv: 158 Hans Grundsøe: 9, 10, 12, 14, 30, 31, 33, 35, 44, 58, 77, 78, 79, 81, 84, 89, 91, 93, 94, 95, 109, 110, 111, 133, 134, 137,138, 142, 154, 160, 162, 164, 167, 172 Poul Kjærum: 102 Lars Krants: 98 Karen Marianne Kristensen: 104 Julie Lolk: 11 Søren Østergård Madsen: 114, 117 Moesgaard Museum: 101, 103 Museum Østjylland: 81, 105, 108, 128, 129, 131, 132, 135, 148, 150, 151, 152, 153, 155, 156, 166, 168, 169, 170, 172, 173, 174 Nationalmuseet, Arnold Mikkelsen: 142 Anne Rostgaard Nielsen: 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43 Lis Helles Olesen: 100 Thomas Guntzelnick Poulsen: 118 Ulrich Schnell: 16, 21 Randers Stadsarkiv: 45, 46 Layout: Ea Rasmussen Tryk: Narayana Press ISBN ISSN

3 Indhold 6 Med luftballon til oldtiden et unikt tilbud til museets mindste gæster Julie Lolk 16 Ingeniør Müllers runesten og andre runesten i Langå Benita Clemmensen og Mette Westergaard Nielsen 30 Alt ondt kommer fra Grenaa! Nina Bønløkke Adamsen 36 Godsejerens gravminde konserveringen af Hans Fr. Brüggemanns kiste Anne Rostgaard Nielsen 44 Kampen om bagersvendenes velkomst Hanne Schaumburg Sørensen 48 Ølbryggere og bryggerier fra Ebeltoft Jakob Vedsted 62 Brændevin og brændevinsbrændere i Ebeltoft Jakob Vedsted 74 Mineralvand, sodavand og æblemost fra Ebeltoft Jakob Vedsted 84 Bræt og brik: Kappestrid og tidsfordriv gennem tiderne Glenn Andersen 98 Nyt om kulthuset og de store stengrave ved Tustrup Palle Eriksen og Anne Birgitte Gebauer 108 Fra skrinbeslag til spænde Ernst Stidsing 114 En pudsig klokke i Nødager Søren Østergaard Madsen 118 Søslagene på Kolindsund Thomas Guntzelnick Poulsen 132 CONTACT. Et forskningsprojekt på Museum Østjylland Lutz Klassen 140 Sværd, guld og glas Jens Nieling 148 Siamesisk Samling i Ebeltoft i 75 år et eventyr Jakob Vedsted 158 Feltarbejde på Museum Østjylland: Stem kvinde-udstillingen Sabina Smailagic 166 Museum Østjylland 2014 Jørgen Smidt-Jensen

4 Museum Østjylland Årbog 2015 RESUMÉ Fig. 1. På en natoptagelse af Langåstenen 3 ses runerne tydeligt. I foråret 2015 blev runestenen på Langå Kirkegård restaureret og genrejst, så den i dag står som den gjorde i vikingetiden med runeindskriften på højkant. I foråret 2015 blev runestenen på Langå Kirkegård restaureret og genrejst. Da stenen blev opdaget i 1861 af ingeniør J.V. Sigvald Müller, var store dele af runeindskriften allerede hugget bort, og kort efter blev stenen også kløvet. Inden da nåede Müller at skitsere flere runer, der forsvandt under kløvningen. I artiklen fremlægges for første gang Müllers tegning og hans beskrivelser af findested og fundomstændigheder. Artiklen fortæller tillige om ildsjæles kamp mod barbari og ligegyldighed, og om hvordan seks runesten fra Langå blev til to. 16

5 Ingeniør Müllers runesten og andre runesten i Langå AF BENITA CLEMMENSEN & METTE WESTERGAARD NIELSEN De kommer. Skibet kommer. Toke spæner så hurtigt, hans korte 9-årige ben kan bære ham igennem det høje, våde græs i engen. Fremme ved gården råber han forpustet. Mor, hvor er du? Skibet kommer. Far kommer hjem. Endelig, hvisker mor Sif, og sammen skynder de sig ned til bådebroen ved åen, hvor mange af landsbyens indbyggere allerede er samlet. Det lille krigsskib med det frygtindgydende dragehoved i forstavnen glider roligt gennem åens vand og lægger til ved broen. En tung sørgmodig stemning breder sig, da Jærpulv med sænket hoved træder over rælingen og ind på broen. Den stærke viking ser på Sif. Vi har ikke din mand og min bror Thord med hjem. Egnens velrespekterede storbonde og modige kriger er faldet i kamp for kongen. Han forsøger at sige det med stolthed, men der er gråd i hans stemme. Hvor er far, tænker Toke og ser sin mor bryde sammen i gråd. Et kaos bryder ud i drengens hoved, da han ser sin farbror trække sit blanke sværd og hæve det, mens han råber. Jeg, Jærpulv, vil rejse en sten til minde om min bror. Den skal stå ved broen over åen, så alle kan se den og mindes Thord. 1 FUNDET PÅ DEN ØDE HEDE I 1861 blev en runesten fundet på en øde hede på Langå Nedermark. Da ingeniør J.V. Sigvald Müller i oktober 1861 indberetter fundet til Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers bevaring, 2 er runestenen få dage tidligere blevet afskrællet for store dele af runeindskriften og kløvet i to dele. Stenen skulle have været brugt til brobyggeri i forbindelse med den nye jernbane, og stenhuggeren, der fandt stenen, forsøgte at ødelægge den, for at den ikke skulle blive taget fra ham. Heldigvis fik Müller nys om fundet og fik sat en stopper for ophugningen. Müllers breve til Direktionen er primære kilder til information om runestenens findested og om, hvordan den blev ødelagt. Ud over brevene er det lykkedes at finde en tuschtegning, som Müller udførte på findestedet, med optegning af flere af de runer, som blev bortsprængt under kløvningen af stenen. Müllers breve og tegning er ikke tidligere publiceret, og ingen af de senere runeforskere Thorsen, Wimmer og Jacobsen & Moltke har taget Müllers oplysninger med i betragtning. Det har på ingen måde været en selvfølge, at en runesten skulle fredes og bevares i 1861, og der skulle gå mange år, før Danmark i 1937 fik sin første fredningslov med generelle bestemmelser om fredning af fortidsminder. Det er derfor ene og alene takket være Müllers ihærdige indsats, at resterne af runestenen blev reddet og flyttet til et sikkert sted. VIKINGETIDENS MINDESTEN Langåstenen 3, 3 som Müllers runesten hedder, er fra vikingetiden (Fig. 1-2). 4 Runesten er mindesten, som er rejst til minde om datidens betydningsfulde eller elskede mænd og kvinder. Indskrifterne nævner både dem, der rejste stenene, og dem, de blev rejst for. Runestenene blev stillet op ved trafikknudepunkter som vadesteder og vejkryds, så de var synlige for alle forbipasserende. Langå ligger ved Gudenåen, som tidligere var en meget vigtig færdselsåre, og Langå er det sogn i Jylland, hvor der igennem årene er fundet flest runesten (Fig. 14). 5 Hele seks runesten fra vikingetiden blev opdaget mellem 1629 og 1868; de tre første blev fundet ved Gudenåen i 1629 og 1861, mens de sidste tre, som kun er mindre fragmenter, blev fundet i murfyldet i Langå Kirke, da denne blev restaureret i Samtlige runesten var enten kløvet eller slået i stykker, da de blev opdaget. Kun Langåstenen 3 er bevaret som en hel sten, om end den er kløvet i to dele. Museum Østjylland Årbog

6 Museum Østjylland Årbog 2015 Fig. 2. Langåstenen 3 er 158 cm høj. Teksten lyder: X (rejste denne) sten (efter Y) sin broder, en meget god thegn. Fig. 3. J.V. Sigvald Müllers tegning af Langåstenen 3, november Når man kan finde småstykker af runesten gemt i en kirkemur, betyder det, at man allerede, da man byggede stenkirkerne i 1100 og 1200-tallet ikke længere regnede vikingetidens mindesten for andet end byggematerialer. Langt op i 1800-tallet fortsatte denne sønderhugning af runesten, som sammen med almindelig ligegyldighed og sløseri har betydet, at utallige runesten er gået tabt for altid. Historien om runestenene fra Langå bekræfter dette med al tydelighed; af de seks runesten er således kun to bevaret til i dag; stenen på Langå Kirkegård og et lille fragment; Langåstenen 4, som i dag er udstillet på Museum Østjylland i Randers. RUNEINDSKRIFTEN Langåstenen 3 har fem runebånd. Indskriften starter nederst i det højre runebånd og løber bustrofedon (slangeformet), hvilket betyder, at skriften skifter retning fra linje til linje. Desværre mangler der så store dele af indskriften, at man ikke har kunnet læse nogen navne ud af de bevarede runer (Fig. 2). Tolkningen af indskriften lyder: X (rejste denne) sten (efter Y) sin broder, en meget god thegn. 6 En meget god thegn vil man i dag oversætte til en velrespekteret storbonde, altså en mand med store jordbesiddelser. 7 Thegn er på denne sten stavet med en indskudsvokal, hvilket daterer runestenen til den yngste del af vikingetiden (år ). Det vil sige, at stenen blev rejst, da enten Harald Blåtand eller Svend Tveskæg var konge. Det er også på dette tidspunkt, at ringborgene, som f.eks. Fyrkat ved Hobro, blev bygget som en del af den danske centralmagt. Runestenen er kløvet midt i tredje runebånd, og runerne i båndet er meget fragmentariske. Man har i over 100 år fortolket runeresterne øverst i båndet som de sidste runer i ordet broder og den første rune i ordet sin. 8 Denne tolkning passer imidlertid ikke med Müllers tegning af runestenen fra Det er netop de øverste runer i tredje runebånd, som Müller fik skitseret før kløvningen og siden overførte til sin tegning. Tegningen er en afgørende kilde, 18

7 der gør det nødvendigt, at runologer nyfortolker stenens indskrift (Fig. 3). GENREJSNING AF LANGÅSTENEN 3 I 1866 har vi den første indberetning om, at Langåstenen 3 ligger ved Langå Kirke. Efter en lidt omtumlet tilværelse i forbindelse med restaurering af kirken i 1868, lå stenen i mange år i hjørnet mellem kirkens våbenhus og tårn. Stenen lå med den tunge halvdel nederst og derfor med de bedst bevarede runer delvist begravet i jorden og dækket af beplantning (Fig. 4). Et foto fra 1930 viser, at man måtte grave det nederste runebånd fri før fotografering. Man kan også se, at stenens kløverevne, allerede da var blevet repareret med mørtel to gange (Fig. 5). Senere er stenen flyttet endnu en gang, nu til et sløjfet gravsted nogle meter mod sydvest, og igen repareret med mørtel. Langåstenen 3 blev fredet i 1937, men først i 1982 blev der foretaget en egentlig fredningsregistrering. I 1999 blev stenens bevaringstilstand undersøgt i forbindelse med en gennemgang af alle danske runesten, der står udendørs. Stenen blev erklæret truet på grund af det delvist begravede runebånd, uden at dette dog førte til nogen handling. Artiklens forfattere indledte i 2009 et samarbejde med Langå Kirke om at få restaureret og genrejst runestenen. Stenen består for en stor dels vedkommende af mørke mineraler, som ikke kan tåle jordens humussyre, 9 og en undersøgelse af, hvordan runerne havde det under jorden, viste desværre tydelige tegn på, at der foregik en aktiv kemisk forvitring af stenens overflade. Runerne var heldigvis stadig læselige, men ville gå tabt, hvis de ikke kom fri af jorden. På dette grundlag blev der søgt om lov til at sammentappe stenen forsvarligt og genrejse den, hvilket der blev givet tilladelse til i Det viste sig imidlertid vanskeligt at skaffe penge til projektet, indtil en lokal ildsjæl tog initiativ til en støttegruppe for bevaring af Langåstenen 3. I løbet af få måneder lykkedes det gruppen at indsamle de nødvendige Fig. 4. Runestenen har i mange år ligget ubemærket på Langå Kirkegård. Billede fra Fig. 5. Langåstenen 3 fotograferet i 1930 af Erik Moltke. penge fra lokale borgere, virksomheder og foreninger samt en fond og Randers Søndre Provsti. 10 I foråret 2015 kunne arbejdet med at restaurere og genrejse runestenen endelig afsluttes, så den i dag står som i vikingetiden med runebånd på højkant. Stenen står smukt med forsiden vendt mod syd på en nyanlagt græsplæne mellem Langå Kirkes tårn og våbenhus. Museum Østjylland Årbog

8 Museum Østjylland Årbog 2015 INGENIØR MÜLLERS FUND I 1861 var man i gang med at anlægge jernbane i Langå, og der var brug for store sten, blandt andet til en bro over Gudenåen. I oktober blev der fundet en runesten, og ingeniør J.V. Sigvald Müller fra Randers (Fig. 6), som var tilknyttet projektet, skriver d. 30. oktober til J.J.A. Worsaae, som var direktør for Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers bevaring. 11 En Runesteen, som her aftegnet er i disse Dage funden på Langaa Nedre Mark. Jeg vilde bede Hrr. Professoren, om De ikke vilde, saavidt det er muligt af denne Skitse at Fig. 6. Ingeniør Müller (e. 1870). see, underrette mig om, hvorvidt den tidligere har været bekjendt, hvilket jeg ifølge Steenens Beliggenhed paa en øde Hede, imellem Egepurrer og omgiven af Kjærstrøg og kun lidet hævet over Gudenaaens Vintervandstand, desværre ikke kan antage. Hvad der mangler af Indskriften er nemlig af Havesyge bleven borthugget forrige Fredag. Steenen, der kun er 1 Alen tyk, laae med Indskriften nedad, men ovenpaa Jorden. Da Steenhuggeren, for at kunne kløve den, vendte den om, opdagede han, at det var en Runesteen, men af Frygt for, at jeg eller mine Assistenter skulde tage Steenen fra ham, lod han Steenen strax afskrælle og lod den endog, imod en af mine Underordnedes Forbud kløve paalangs i Linien A.B, hvilket blev udført, medens denne løb omkring for at faa fat paa Nogen, der ved sit Magtsprog kunde standse Arbejdet. Resterne af Steenen ere nu i Behold, omtrent som Skitsen viser, og hvis den ej er bekjendt, skal De faa nøjagtige Aftegninger og om fornødent Afstøbninger oversendte. Ærbødigst J.V. Sigvald Müller. 12 Worsaae svarer straks og udtrykker dybfølt tak for, at Müller har reddet resterne af runestenen, og han føler sig forvisset om, at (Müller) pietetsfuld vil tillade, at denne Steen for Fremtiden bliver fredet i det Offentliges Interesse ved at henflyttes til et eller andet sikkert sted (eksempelvis) Langaa Kirkegaard eller Vaabenhus. Direktionen vil med fornøjelse refundere omkostningerne forbundet med stenens konservering, transport og opstilling, skriver Worsaae, hvorpå han med glæde takker ja til tilbuddet om en nøjagtig tegning af runestenen. Det skal bemærkes, at Worsaae ikke kan kræve runestenen fredet, men at han må appellere til Müllers pietetsfølelse. 13 Den 22. november sendte Müller endnu et brev til Worsaae medfølgende en nøjagtig Aftegning i naturlig Størrelse af runestenen. Müller skriver, at det nok kan blive svært at få lov til at placere stenen i Langå Kirkes våbenhus, da den almindelige holdning blandt præsterne er, 20

9 at runesten er kirkerne uvedkommende og derfor ikke må stilles eller lægges i våbenhusene. Müller vil selv sørge for stenens opbevaring, og han agter at få den indmuret på et synligt sted i ydermuren på Langås nye stationsbygning. Han vil give besked til Direktionen, hvorledes dette skal iværksættes. I et ps skriver Müller, at der ikke vil være tale om udgifter for Staten i anledning af runestenen. 14 MÜLLERS TEGNING Det er lykkedes at finde Müllers gamle tegning i Nationalmuseets Runearkiv (Fig. 3). Tegningen, som er udført i sort og blå tusch på tyndt, gennemsigtigt papir, måler 75 x 98 cm og forestiller kun runefeltet. Nederst i tegningens hjørne har Müller noteret stenens fundsted: funden paa M:N: (tomt mellemrum) af Langaa Nedermark. 15 M:N: betyder matrikelnummer, og skuffelsen var stor, da det blev erkendt, at Müller ikke havde fået skrevet nummeret ind. Müller skriver også hvad der er anlagt med Blaat vides at have staaet paa Steenen, ifølge en Skitse, der blev tagen lige før Kløvningen.. Kløvelinjen er markeret med en tynd blå streg, og Müller, der har måttet afbilde stenens to dele hver for sig, har tegnet runebåndene mere parallelle, end de er i virkeligheden. Der er desuden unøjagtigheder i afstanden mellem runerne, som kan tyde på, at Müller har brugt en tegneramme. Tegningen er uhyre vigtig, fordi den viser flere af de runer, der blev borthugget og afsprængt, da stenen blev kløvet. 16 Müller var ikke runeforsker, og han har tegnet, hvad han har set uden at skele til en tolkning af teksten. Runetegningen adskiller sig da også en hel del fra Magnus Petersens smukke tegninger fra henholdsvis 1869 og Magnus Petersen tegnede for de to runeforskere P.G. Thorsen og Ludvig F.A. Wimmer, og runeforskerne må, sammen med Magnus Petersens eget runekendskab, til en vis grad have påvirket hans arbejde. Optegningen af runerne er nemlig ikke ens på hans to tegninger. Der er ingen henvisninger til Müllers tegning hos hverken Thorsen eller Wimmer, og mens Thorsen ikke forsøger sig med en tolkning af tredje runebånd, så udlægger Wimmer en meget omfattende tolkning af de sparsomt bevarede runer. 18 Wimmers tolkning bliver i dag opfattet som for vidtløftig, men hans tolkning af tredje runebånds sidste runer, svarende til de to sidste runer i broder og den første rune i sin, bruges stadig. 19 Wimmers læsning stemmer imidlertid ikke overens med Müllers tegning på flere punkter (Fig. 7), og da den genopdagede tegning er en afgørende primærkilde, hvad angår de tabte runer i tredje runebånd, er det nødvendigt med en nyfortolkning af indskriften på Langåstenen 3. Fig. 7. De bortkløvede runer visualiseres når Ingeniør Müllers tegning lægges ovenpå et foto af øverste del af tredje runebånd på Langåstenen 3. Tegningen er justeret for at kompensere for de unøjagtigheder, der er opstået på grund af den anvendte tegneteknik (tegneramme). Museum Østjylland Årbog

10 Museum Østjylland Årbog 2015 PÅ HEDEN ELLER I KÆRET? Thorsens og Wimmers manglende kendskab til Müllers breve og tegning bliver også bekræftet af, at de begge nævner kæret nedenfor Langå og ikke en øde hede på Langå Nedermark, som runestenens findested. 20 Thorsen nævner i 1864 Langåstenen 3 som en runesten fundet på en hede. 21 I 1880 retter Thorsen imidlertid findestedet til kæret. Oplysningerne har han tilsyneladende fået i Langå, for han skriver: Saaledes lyder den aldeles sikre Meddelelse til mig fra selve Stedet Så kort tid kan der gå, før findesteder bliver glemt! Alle, der senere har beskæftiget sig med Langåstenen 3, skriver som Thorsen, at den er fundet i kæret, og allerede med Jacobsens & Moltkes beskrivelse af runestenen i 1942, er nedenfor Langå blevet omskrevet til syd for Langå. 23 Det har ikke været muligt at finde marknavnet Nedermarken på hverken udskiftningskort, matrikelkort, minorerede sognekort eller målebordsblade, men Nedermarken optræder i en udskrift af Viborg Amts Præstegårdskommissions protokol fra 1863 som en del af Langå præstegårds udmark. 24 Nedermarken lå mellem en hedelod og eng- og kærlodden på matrikel 1 syd for byen, ned mod Gudenåen. 25 Fig. 8. Historisk kort over Langå med markeringer af, hvor Langåstenen 3 kan være fundet. Heden er vist med lyngfarve, og Nedermarkerne er markeret med grønt. Geodatastyrelsen. 22

11 Men der findes også andre markstykker, der er blevet kaldt Nedermarken. Axel Søgaard, tidligere landmand fra Langå fortæller, at hans fars kusine, der boede på Vesterskov Gaard, for år siden dyrkede Nedermarken, beliggende på matrikel 14d vest for Langå, og at en række husmandsbrug på Randersvej dyrkede Nedermarken, beliggende på matrikel 4a nordøst for byen (Fig. 8). 26 Neder- og tillige nedenfor har dermed ikke udelukkende betegnet arealer syd for byen, men snarere lavtliggende arealer ved Gudenåen, og marknavnet Nedermarken kan være blevet brugt om samtlige lavtliggende markstykker mellem kær og enge langs Gudenåen og den højereliggende Langå Mark. Kæret neden for Langå er et lige så vidt begreb. Langaa Kier er brugt om de udstrakte kær vest for Langå, og navnet Østerkier er brugt om kærområdet, der tidligere lå nordøst for Langå Station. 27 Ingeniørs Müllers brev fra 1861 er væsentligt for lokaliseringen af runestenens findested. Han skriver, at runestenen er fundet paa en øde Hede omgiven af Kjærstrøg og kun lidet hævet over Gudenaaens Vintervandstand. Der findes kun et hedeområde, der støder direkte op til både kær og nedermark på de historiske kort. 28 Heden har matrikelnummer 17b, 29 og det er en lille trekantet hede, som ligger langt fra byen og udflyttede gårde. Den er afgrænset mod syd af et omfattende kærstrøg og den Nedermark, som Søgaards fars kusine dyrkede (Fig. 8). Det kan ikke siges med sikkerhed, men måske er 17b det matrikelnummer, som Müller desværre aldrig fik noteret på sin tegning af Langåstenen RUNESTENENS VIDERE SKÆBNE Worsaae accepterede Müllers plan om at indmure Langåstenen 3 i stationsbygningen, men af uvisse årsager blev denne plan dog aldrig iværksat. 31 Stenen blev i stedet fragtet til Langå Kirke, og først i august 1866 er der igen oplysninger om stenen; den er nu sat sammen med cement og opstillet ved ydersiden af kirkens tårn. 32 Worsaae har tilsyneladende intet vidst om denne flytning, for han reagerer prompte med en appel til kirken: Den ved Kirkens Skib staaende Runesteen er jeg så fri at anbefale til fremtidig sikker Bevaring.. 33 Allerede i 1868, da Langå Kirke bliver restaureret, kunne det være gået galt: Runestenen er da...rullet til side og ved den Lejlighed adskilt i to Stykker, men saaledes var den jo, da den hensattes.. 34 Stenen klarer dog behandlingen, for 31 år senere kommer der en indberetning til direktøren for Nationalmuseets 2. afdeling, A.W.J. Mollerup, hvori Langåstenen 3 omtales som en stor Runesteen, der kunstig er sat sammen af to Stykker. 35 I september 1899 får Mollerup endnu et brev, og nu beskrives runestenen som et brudstykke og et fragment. 36 Mollerup må have opfattet dette som særdeles alarmerende, for han skriver straks til Langå Kirkes præst, pastor J.M. Valeur og anmoder om, at runestenen på kirkegården bliver indsendt til Nationalmuseet. 37 Stenen bliver dog liggende, og først efter fem år er der nyt i sagen. Mollerup har i mellemtiden besindet sig og ønsker nu stenen flyttet til Den Historiske Samling i Randers og ikke til Nationalmuseet. Han har i den anledning taget kontakt til provst Vilstrup i Middelsom og Sønderlyng herreders provsti, og provsten har fra Langå kirkes ejer, grev Ahlefeldt på Ulstrup, fået grønt lys til...at Museet borttager den Runesteen, som staaer ved Vaabenhuset paa Langaa Kirkegaard, dog med det Forbehold, at der ikke paaføres Tiendeejeren nogen som helst Udgift i Anledning af Dennes Flytning. 38 Før man når at flytte runestenen, har Mollerup besindet sig nok en gang, for i et brev til Den historiske Samling i Randers skriver han: Jeg mener ikke, at den store runesten, som henstår ved våbenhuset, bør skifte plads Om det er økonomiske betænkeligheder, der får Mollerup til at skifte mening, eller om han trods alt føler sig tryg ved at lade stenen blive bevaret på kirkegården, vides ikke. Siden da har Langåstenen 3 ikke fået meget opmærksomhed. Mere end 150 år skulle Langåstenen 3 komme til Museum Østjylland Årbog

12 Museum Østjylland Årbog 2015 at ligge på kirkegården sat sammen med cement og med runebånd mere eller mindre begravet i jorden, før den i 2015 atter kom til ære og værdighed, genrejst, som den havde stået i vikingetiden. Heldigvis blev Mollerups flytteplaner aldrig ført ud i livet, og Langå har i dag et smukt minde fra vikingetiden stående foran kirken. Men der er jo fundet seks runesten i Langå igennem årene, og hvad blev der egentlig af de andre? RUNESTENSAGRE Historien om Langås seks runesten starter i 1629, hvor den norske runetegner Jon Skonvig rejste rundt i landet for at beskrive og tegne mindesmærker. 40 Neder på Longe Marck ved Guden Aa fandt Skonvig to runesten tæt ved hinanden. 41 Den mindste af de to sten, Langåstenen 1 blev sendt til København allerede en gang i 1650 erne for at indlemmes i Kong Frederik d. 3. s samling ved Trinitatis Kirke (Fig. 9). Her gik stenen til grunde under Københavns brand i 1728 sammen med utallige andre runesten. 42 Den største sten, Langåstenen 2, beskriver Skonvig som hele 6½ alen lang, svarende til mere end 4 meter, og dermed er stenen den højeste runesten, der er registreret i Danmark nogensinde (Fig. 10). 43 Stenen blev liggende ved Gudenåen i endnu knap 200 år, før den i 1840 erne sørgeligt nok blev taget af vejvæsenet og kløvet til mindre stykker for at bruges til en stenkiste under Landevejen. 44 Siden da er der gjort flere forgæves forsøg på at finde brudstykker af runestenen. 45 Neder på Longe Marck kan, som tidligere beskrevet, ikke fastsættes nøjere, men omfatter muligvis hele det lavtliggende, dyrkede areal mellem Gudenåen og den højereliggende Langå Mark. Der findes dog en oplysning, tidsmæssigt svarende til Skonvigs besøg, der antyder, at findestedet kan være præstegårdens del af Nedermarken (Fig. 8): i en RUNESTEN GEMT I KIRKENS MUR Omkring 1868 gennemgik Langå Kirke en gennemgribende restaurering, og i kirkemurens fyld blev der fundet seks brudstykker af tre forskellige runesten, Langåstenen 4-6 (Fig ). 47 Det var Langås præst, Theodor Chr. Taaffe, der fandt stykkerne i stenbunkerne fra nedbrydningen, og han indskærpede gentagne gange over for bygningsarbejderne, at de skulle holde øje med sten med skrift. 48 I 1869 og 1877 kom runeforskerne P.G. Thorsen og Ludvig F.A. Wimmer sammen med tegneren Magnus Petersen af Præstegaardens Vange bleve fire Agre, ifølge Tingsvidne fra 1649, kaldte Runestensagre. 46 Fig. 9. Tegning af det 125 cm høje brudstykke af Langåstenen 1. Teksten lyder: efter Thord(?). 24

13 forbi Langå for at beskrive og tegne stykkerne. 49 Pastor Taaffe havde opstillet runestenene uden for kirken, og selvom han passede godt på dem, var det ene stykke af Langåstenen 6 allerede forsvundet ved Wimmers besøg i Og det skulle senere komme til at gå meget værre for de nyfundne runesten. I 1879 får Taaffe et nyt præsteembede på Møn, og i 1882, da Wimmer igen besøger Langå, er samtlige stykker blevet flyttet til et ukendt sted. Wimmer beklager dette dybt, og i 1899 skriver han: Min anelse, at de let kunde forsvinde, når de ikke længer var under provst Taaffes varetægt, synes des værre at være gået i opfyldelse. 51 Der blev siden gjort flere forsøg på at genfinde de forsvundne stykker. To af stykkerne fra Langåstenen 4 blev genfundet på kirkegården sidst i 1800-tallet og foræret til Randers Museums historiske Samling (Fig. 11). 52 Her var de i en årrække udstillet i det gamle museums have, hvor de i Museum Østjylland Årbog 2015 Fig. 10. Tegning af den mere end 4 meter høje Langåstenen 2. Teksten lyder: Hvatr(?) rejste denne sten til minde om...sin fader og til minde om Jærpulv, sin broder. Thora(?) h(uggede). Fig. 11. Langåstenen 4 er to brudstykker af en runesten fra vikingetiden. Det største stykke er udstillet på Museum Østjylland i Randers. Stykket er 67 cm højt, og teksten lyder: Toke. Det mindste stykke er gået tabt efter

14 Museum Østjylland Årbog 2015 Fig. 12. Langåstenen 5 er et brudstykke af en runesten fra vikingetiden. Stykket var 36 cm højt, og runeteksten kan ikke tolkes blev fotograferet af Erik Moltke. 53 En gang efter 1931 er det mindste stykke desværre gået tabt, mens det største stykke stadig er udstillet på Museum Østjylland i Randers. En lille stenflis fra Langåstenen 4 var i 1899 i Wimmers varetægt. Hvor flisen befinder sig i dag, vides desværre ikke. 54 Langåstenen 5 blev muligvis genfundet på Langå Kirkegård i 1904, 55 men er ikke set siden (Fig. 12). De to brudstykker af Langåstenen 6 er aldrig blevet genfundet (Fig. 13). Fig. 13. Langåstenen 6 er et brudstykke af en runesten fra vikingetiden. Stykket var 44 cm højt, og runeteksten lyder: sin.... Et andet brudstykke af Langåstenen 6 er aldrig tegnet. AFSLUTNING Man kan endnu en gang fastslå, at det ikke altid har givet sig selv, at runesten skulle fredes og bevares for eftertiden. Historien om Langås runesten indeholder tillige historien om de forhold, der rådede, før Danmark fik sin første fredningslov i Runestenenes bevaring var helt afhængig af Worsaaes, Mollerups og Wimmers brændende interesse for stenene, og fra centralt hold var man afhængig af indberetninger og hjælp fra lokale ildsjæle, som ingeniør Müller og pastor Taaffe. Også nutiden har vist, at bevaring af runesten afhænger af ildsjæle. Uden et lokalt engagement fra borgere, lokalmuseum og fagfolk ville de begravede runer på Langåstenen 3 være gået tabt. Men ildsjæle kommer og går, og lange perioders manglende interesse kom til at gå voldsomt ud over runestenene i Langå. Ud af seks runesten er runestenen på Langå Kirkegård og runestensfragmentet i Museum Østjyllands samling de eneste, der er bevarede. 26

15 Museum Østjylland Årbog 2015 Fig. 14. Gudenåen ved Østerkær. Arkivmateriale Nationalmuseet, Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Korrespondancemateriale, arkivskuffe: Viborg amt, Middelsom herred, Langå sogn (ATA). Nationalmuseet, Runearkivet: Viborg amt, Middelsom herred, Langå sogn. Litteratur og kilder Danske runeindskrifter: Fund og fortidsminder: Geodatastyrelsen; historiske kort på nettet: Jacobsen, Lis & Erik Moltke 1941: Danmarks runeindskrifter, Atlas. København. Jacobsen, Lis & Erik Moltke 1942: Danmarks runeindskrifter, Text. København. Langå Langå Lokalhistorisk Arkivs årbog. Langå. Moltke, Erik 1956: Jon Skonvig og de andre runetegnere, i: Bibliotheca Arnamagnæana, supplementum vol. 1. København. Moltke, Erik 1958: Jon Skonvig og de andre runetegnere, i: Bibliotheca Arnamagnæana, supplementum vol. 2. København. Nationalmuseet, Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Korrespondancemateriale, arkivskuffe: Viborg amt, Middelsom herred, Langå sogn, læg 1-3. Nationalmuseet, Runearkivet: Viborg amt, Middelsom herred, Langå sogn. Petersen, Julius Magnus 1909: Minder fra min virksomhed. København. Thorsen, Peder Goth 1864: De danske runemindesmærker, forklarede af P.G. Thorsen. Første Afdeling. Runemindesmærkerne i Slesvig. København. Thorsen, Peder Goth 1879: De danske runemindesmærker, beskrevne og forklarede af P.G. Thorsen. Anden Afdeling. Jyllands runemindesmærker, tilligemed meddelelser om alle øernes. I. Afbildninger. København. 27

16 Museum Østjylland Årbog 2015 Thorsen, Peder Goth 1880: De danske runemindesmærker, beskrevne og forklarede af P.G. Thorsen. Anden Afdeling. Jyllands runemindesmærker, tilligemed meddelelser om alle øernes. II. Text. København. Wimmer, Ludvig F. A : De Danske Runemindesmærker, bind 2. København. Worm, Ole 1643: Danicorum Monumentorum. Hafnia (København). Noter 1 Fortællingen er konstrueret på baggrund af indskrifterne på runestenene fra Langå og krydret med viden om vikingetiden fra resten af Danmark. 2 Datidens Kulturstyrelse. 3 Lokalitetsnummer sb. nr. 23. Fredningsnummer I artiklen er nummerering fra Jacobsen & Moltke 1942 anvendt: Langåstenen 1 = Langåstenen I (Worm 1643) Langåstenen 2 = Langåstenen II (Worm 1643) Langåstenen 3 = Langåstenen IV (Wimmer ) Langåstenen 4 = Langåstenen Ia og Ib (Wimmer ) Langåstenen 5 = Langåstenen II (Wimmer ) Langåstenen 6 = Langåstenen III (Wimmer ) 5 Thorsen 1880, s %C3%A5-sten_3. Ordene i parentes kan ikke læses på stenen, men er tilføjet efter gængse retningslinjer for, hvad en runeindskrift indeholder. Transskription:... st n br ður sinn, harða g ðan þegæn/þegn. 7 Tak til Lisbeth Imer, Nationalmuseet for hjælp med oversættelse af ordet thegn. 8 Wimmer , s Stenen er af bjergarten migmatit, som er en metamorf bjergart med lyse og mørke mineraler i lag. De lyse mineraler er kvarts og feldspat, og de mørke mineraler er fortrinsvis amfiboler. 10 Tak til Støttegruppen til bevaring af Langåstenen 3 og dennes formand, Niels Drescher Pedersen. 11 Tak til Valdemar H. Grambye, Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet for hjælp med at finde og indscanne korrespondance samt hjælp med at finde Müllers tegning. 12 ATA, læg ATA, læg 1. Skitse til brev fra direktør J.J.A. Worsaae, Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers bevaring til ingeniør J.V. Sigvald Müller, af 4. november Ordene i parentes er indsat af forfatterne. 14 ATA, læg Ordene i parentes er indsat af forfatterne. 16 Nationalmuseet, Runearkivet: Viborg amt, Middelsom herred, Langå sogn. 17 Petersen 1909, s og s. 186; Thorsen 1879, Fig. 42; Wimmer , s Wimmer , s Jacobsen & Moltke 1942, s. 124; 20 Thorsen 1880, s 124; Wimmer , s Thorsen 1864, s Thorsen 1880, s Jacobsen & Moltke 1942, s Langå 1970, s Geodatastyrelsen, O1-kort over Langaa. 26 Geodatastyrelsen, O2-kort over Langaa. Personlig kommunikation d. 29. juli Geodatastyrelsen, O1-kort over Hollerup. Langå 1970, s Geodatastyrelsen, højt målebordsblad Ulstrup 1878, sorte højdekurver. 29 Geodatastyrelsen, O2-kort over Langaa. 30 Tak til Finn Grundvad Pedersen for hjælp med at lokalisere Langå Nedermark og tydning af korrespondance fra ATA. 31 ATA, læg 1. Skitse til brev fra Worsaae til ingeniør Müller, af 4. december ATA, læg 1. Brev fra provst H.J. Swane, Middelsom og Sønderlyng herreders provsti til Worsaae, af 3. august ATA, læg 1. Skitse til brev fra Worsaae til provst Swane, af 7. august ATA, læg 2. Brev fra Langås præst, pastor Theodor Chr. Taaffe til Worsaae, af 30. april ATA, læg 3. Brev fra Langås præst, pastor J.M. Valeur til A.W. Mollerup, direktør for Nationalmuseets 2. afd., af 8. marts ATA, læg 3. Brev fra assistent H.A. Kjær, Nationalmuseet til Mollerup, af 2. september

17 37 ATA, læg 3. Skitse til brev fra Mollerup til pastor Valeur, af 5. september ATA, læg 3. Brev fra provst A.F. Krarup Vilstrup, Middelsom og Sønderlyng herreders provsti til Mollerup, af 9. november ATA, læg 3. Skitse til brev fra Mollerup, af 17. november Worm 1643, s Skonvig var sendt ud af Ole Worm for at beskrive og tegne bl.a. runesten. 41 Moltke 1956, s Moltke 1958, s Moltke 1956, s. 75 og Moltke 1958, s. 65. Tak til Michael Lerche Nielsen, Københavns Universitet for indscanninger af Skonvigs tegninger. 44 Thorsen 1880, s Wimmer , s. 249; ATA læg 2, Brev fra pastor Taaffe til Worsaae, af 16. april Thorsen 1879, Fig Jacobsen & Moltke 1942, s ; Petersen 1909, s. 103; Wimmer , s ATA, læg 2, Brev fra pastor Taaffe til Worsaae af 30. april Jacobsen & Moltke 1942, s. 124; Petersen 1909, s. 103; Wimmer , s Jacobsen & Moltke 1942, s Wimmer , s. 160 og s ATA, læg 3, div. korrespondance mellem pastor Valeur, provst Vilstrup, Mollerup og assistent Kjær fra Nationalmuseet, Wimmer og Randers Museums historiske Samling fra Jacobsen & Moltke 1941, s Wimmer , s ATA, læg 3. Skitse til brev fra Mollerup til provst Vilstrup, af 26. oktober 1904 og skitse til brev fra Mollerup til Wimmer, af 14. november Museum Østjylland Årbog

18 Museum Østjyllands Årbog 2015 Forfatteroplysninger Museum Østjylland Årbog 2015 Nina Bønløkke Adamsen, f. 1971, cand. mag. i historie og medievidenskab. Museumsinspektør, Museum Østjylland. Glenn Lynge Andersen, f. 1967, cand.mag. i engelsk, historie og filosofi/ide historie. Registrator, Museum Østjylland, Grenaa. Benita Clemmensen, f. 1975, mag.art. i forhistorisk arkæologi. Museumsinspektør, Museum Østjylland. Anne Rostgaard Nielsen, f. 1967, bac.scient.kons. Konservator, Museum Østjylland. Mette Westergaard Nielsen, f. 1963, BA i forhistorisk arkæologi, BSc i geologisk konservering. Arkæolog, Museum Østjylland. Thomas Guntzelnick Poulsen, f. 1977, cand. mag. i historie og middelalderarkæologi. Museumsinspektør, Museum Østjylland. Palle Eriksen, f. 1948, cand. mag i forhistorisk arkæologi og kunsthistorie. Museumsinspektør, Ringkøbing-Skjern Museum. Sabina Smailagic, f. 1977, cand.pæd i pædagogisk antropologi. Registrator, Museum Østjylland. Anne Birgitte Gebauer, f. 1951, mag.art. i forhistorisk arkæologi. Gæsteforsker, Nationalmuseet. Jørgen Smidt-Jensen, f. 1960, cand. mag. i historie og middelalderarkæologi. Museumschef, Museum Østjylland. Lutz Klassen, f. 1967, ph.d. i forhistorisk arkæologi, geologi og fysisk antropologi. Forskningsleder, Museum Østjylland. Ernst Stidsing, f. 1953, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi. Overinspektør, Museum Østjylland. Julie Kveiborg Lolk, f. 1974, cand. mag. i forhistorisk arkæologi. Arkæolog, Museum Østjylland. Hanne Schaumburg Sørensen, f. 1965, cand. mag. i historie og økonomi. Overinspektør, Museum Østjylland. Søren Østergaard Madsen, f. 1973, cand.mag. i historie og kunsthistorie. Museumsinspektør, Museum Østjylland. Jakob Vedsted, f. 1949, cand. mag, i forhistorisk arkæologi og historie. Overinspektør, Museum Østjylland. Jens Nieling, f. 1973, ph.d. i forhistorisk arkæologi. Registrator, Museum Østjylland. 178

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Runesten på Langå kirkegård, Langåstenen III, fredningsnummer 2112:33.

Runesten på Langå kirkegård, Langåstenen III, fredningsnummer 2112:33. Runesten på Langå kirkegård, Langåstenen III, fredningsnummer 2112:33. Rapport vedrørende restaurering og genrejsning Langåstenen III, april 2015 Indledning Restaurering og genrejsning af Langåstenen III

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk undersøgelse KHM 2745 Langåstenen III

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk undersøgelse KHM 2745 Langåstenen III Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk Rapport for arkæologisk undersøgelse KHM 2745 Langåstenen

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011 Emmerlev sogn, Højer hrd., Tønder amt., Stednr. 21.02.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro december 2011 J.nr. 807/2011

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Møgelkærhus En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Holstebro Kommune Indledning Arkæologisk undersøgelse af en vejkiste forud

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.

SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28. SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

Registreringsrapport RSM j.nr

Registreringsrapport RSM j.nr Registreringsrapport RSM j.nr. 10.449 To Tragtbægerkultur-skår, fundet i tomten af storstensgraven på Troldbanke 22. juni 2012. Foto: Torben Egeberg. Registreringsrapport, udarbejdet af Torben Egeberg,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.

Læs mere

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Søringen

Forundersøgelsesrapport MOE Søringen Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Jættestue, Frejlev Skov.

Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Jættestue, Frejlev Skov. Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Jættestue, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 2-4. april 2012. SMV 8497. Kettinge Jættestue. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund

Læs mere

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51. SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

HAM 5337, Haderslev Idrætscenter, Haderslev sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 166.

HAM 5337, Haderslev Idrætscenter, Haderslev sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 166. HAM 5337, Haderslev Idrætscenter, Haderslev sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr. 20.03.04. Sb.nr. 166. Arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af et idrætsanlæg. Indenfor

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Borgene på Samsø. En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge

Borgene på Samsø. En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge Borgene på Samsø En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge Borgene på Samsø En arkæologisk jagt på historien bag øens fem middelalderborge Redaktion Syddansk Universitetsforlag Forfatterne

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,

Hendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f, Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018 Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

SKULPTURPAS FOR BØRN

SKULPTURPAS FOR BØRN SKULPTURPAS FOR BØRN Vil du med på Skulpturjagt - følg den røde tråd 4 5 3 6 2 1 10 8 9 7 Introduktion Ved du, hvad en skulptur er Man kan gå rundt om en skulptur, i modsætning til et maleri. Den kan være

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

RANDERS AMTS HISTORISKE SAMFUND. ARRANGEMENTER forår 2018

RANDERS AMTS HISTORISKE SAMFUND. ARRANGEMENTER forår 2018 RANDERS AMTS HISTORISKE SAMFUND ARRANGEMENTER forår 2018 Tirsdag den 23. januar kl. 19.00 i Helligåndshusets store sal Kalø Slot i 700 år. Foredrag ved Vilfred Friborg Hansen, cand. mag i historie, tidligere

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr

HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr. 210101 Arkæologisk besigtigelse i forbindelse med opførelse af en garagebygning ved Roostvej 6, Roost. Der fremkom rester af kælder,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Mangehøje ved Grindsted

Mangehøje ved Grindsted Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere