Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel"

Transkript

1 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel 2009

2 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Sundhedsstyrelsen, udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt udgave): ISBN (elektronisk udgave): Manuskript: Lisbet Kimer, børne-familiesagkyndig og systemisk familieterapeut Fagredaktion: Kirsten Mundt, koordinator, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Pia Thaulov Trykkeri: Scanprint Den tilhørende dvd er produceret i samarbejde med DR. Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Indhold Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Side 1 Ideer til samtalen indhold og handlinger Side 6 Samtalens faser Side 8 Dvd en: Den nødvendige samtale Side 11 Mere information Andet materiale Side 16

3 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Den nødvendige samtale foregår mellem forældre og professionelle og tager udgangspunkt i en bekymring for et barns trivsel og udvikling i relation til et formodet alkoholproblem i familien. Der kan være tale om en enkelt samtale eller et kortere forløb af samtaler. Mange professionelle oplever, at det er vanskeligt at tale om de trivselsproblemer, et barn kan få, når der er et alkoholproblem i familien. Med dette materiale gives inspiration til, hvordan den nødvendige samtale kan gennemføres som led i den kommunale sundhedstjeneste, i børnehave, skole, fritidsklub og i børne- og familieteamet i den kommunale forvaltning. Materialet består af dette hæfte med tilhørende dvd. Sådan bruges hæftet Hæftet er ikke en opskrift på, hvordan det skal gøres, men skal ses som et idéoplæg til, hvordan man kan gøre. Som mennesker er vi meget forskellige. Det gælder både de professionelle og familierne. Som professionelle må vi være opmærksomme på den enkelte families mønstre og livsvilkår og tage hensyn til de individuelle forhold, når vi planlægger, afholder, evaluerer og følger op på samtalen med familien. I dette hæfte er der inspiration til, hvordan den nødvendige samtale kan opbygges og gennemføres. De familiefortællinger, der er i hæftet og på dvd en, er opdigtede, men de gengiver de samspilsmønstre, der ofte kommer til udtryk i familier med et alkoholproblem. Aktørerne på dvd en er børne-familiesagkyndige fra Slagelse Kommune og skuespillere fra Dacapo Teatret. Børn i familier med alkoholproblemer Mindst børn i Danmark lever i familier, hvor alkohol fylder for meget og er et problem. Der er tale om et alkoholproblem i en familie, når forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien, og når de følelsesmæssige bånd mellem familiens medlemmer belastes af brugen af alkohol Frid A. Hansen, Borgerstadklinikken, Norge. 1

4 2

5 Betydningen for børnene Børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har øget risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer som følge af omsorgssvigt. 10 % af børnene udvikler behandlingskrævende psykiatriske problemer. 40 % udvikler forskellige former for psykiske problemer, som de har behov for hjælp til at få bearbejdet. 50 % udviser ikke symptomer på belastningen, men har behov for forklaring 2. Børn i familier med alkoholproblemer er en ofte overset gruppe og får derfor sjældent den hjælp, de har brug for. Tabuet omkring alkohol Alkoholproblemer er stadig et tabu i det danske samfund. Et alkoholproblem betragtes ofte som flovt og skamfuldt både af voksne og børn. Alkoholforbrug bliver betragtet som en privat sag. Men er det privat, når det går ud over helbred, familie, arbejde og børns trivsel? Børn reagerer forskelligt Børn viser deres vanskeligheder på forskellig vis. Nogle børn bliver udadreagerende, nogle bliver overtilpassede og nogle indesluttede. En del børn udviser ikke umiddelbart symptomer, men forsøger at tilpasse sig alkoholproblemet og forældrenes behov for at hemmeligholde familiens problem 3. Det er sjældent, at børn selv taler om deres problemer, da de ofte har vanskeligt ved at sætte ord på, hvad det er, der er svært. Nogle børn kan også være bange for de konsekvenser, det kan have at tale om det, der sker i hjemmet, se side 4 og 9. Tidlig indsats Som professionelle er det vigtigt, at vi tidligt bliver opmærksomme på børn i familier med alkoholproblemer og yder dem og deres familier hjælp og støtte. Vi må være med til at aftabuisere alkoholområdet og motivere de voksne til at løse alkoholproblemet. Desuden må vi yde barnet en daglig støtte i institutionen eller i skolen. Læs mere om daglig støtte i En børnehavefe, en skolealf, se materialelisten bagest. Samtalens deltagere Det er som oftest en god ide at være to om samtalen med forældrene. I skoler, klubber og daginstitutioner bør lederen deltage som den ene sammen med barnets faste lærer, pædagog eller sundhedsplejersken. 2. Christensen, Helene Bygholm & Bilenberg, Niels (2000): Behavioural and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 9, Christensen og Bilenberg,

6 Man kan også overveje at inddrage en sagsbehandler fra børne- og familieteamet i kommunen. For at beskytte relationen mellem barnet, den faste pædagog/lærer og forældrene er det lederens rolle at præsentere forældrene for barnets vanskeligheder i relation til alkoholforbruget, da dette kan fremkalde afvisning og vrede. Det er vigtigt at undgå, at barnet kommer i en loyalitetskonflikt. Medarbejderens rolle kan være at beskrive barnets situation og følelsesmæssige belastning samt sin oplevelse af samarbejdet med forældrene. Rollefordelingen bør være aftalt på forhånd. Det er naturligt, at lederen i kraft af sin autoritet samtidig påtager sig ansvaret som mødeleder. Samtalens formål Formålet med samtalen er at dele bekymringen over barnets vanskeligheder med forældrene og at skabe et samarbejde med dem om at sikre barnets trivsel. Formålet er også at afklare, om der er behov for yderligere støtte til barnet eller familien, fx fra de sociale myndigheder. Formålet er desuden at motivere familien til at skabe ændring i forhold til alkoholforbruget og få professionel hjælp til det i alkoholbehandlingen. Samtalens grundlag Som professionelle har vi en dobbeltrolle, hvor vi dels står som autoriteter, der giver udtryk for vores bekymring for barnet, og dels må udvise respekt og være lyttende over for forældrenes oplevelser og tanker om barnets trivsel. I dette spændingsfelt skal vi skabe et overblik over barnets livssituation, så vi sammen med forældrene kan finde fælles mål i forhold til at hjælpe og støtte barnet. Kendskabet og relationen til forældrene danner basis for, hvordan samtalen kommer til at forløbe. De følelser, der er mellem de professionelle, forældrene og barnet, bygges der videre på. I det daglige skal man tænke på, at den indbyrdes relation bygger på de erfaringer, vi har med hinanden, og erfaringerne vil få indflydelse på, hvordan vi kan tale sammen om det, der er svært. Hvis relationen mellem de professionelle og forældrene er vanskelig, bør det nævnes i indledningen af samtalen: Jeg ved godt, at vi ser forskelligt på nogle ting. Samtalens intentioner Når man har en formodning om, at der er et alkoholproblem i familien, er det vigtigt at tale om det, uden at det bliver en anklage. I bør som professionelle søge at bruge jeres egne iagttagelser frem for barnets udsagn om, hvad der sker i familien for at beskytte barnet og undgå, at forældrene får følelsen af, at barnet angiver dem. Hensigten er at præsentere forældrene for jeres formodning på en sådan måde, at de kan se, at det er nødvendigt at for- 4

7 omsorgsfølelse, som er drivkraften bag viljen til at forandre. Hvor er det, at man ser, at barnet har behov for særlig støtte for at fungere i dagligdagen? I samtalen skal det også formidles, på hvilken måde barnet har brug for støtte hvilke forandringer der skal ske og hvordan de skal ske. Det kræver god tid at skabe et godt samarbejde med forældrene, specielt når der arbejdes med et tabubelagt tema som alkohol. Giv tid til, at forældrene kan reflektere over det, de hører. Fremtving ikke indrømmelser omkring alkoholforbruget. holde sig til alkoholforbruget for at løse barnets problemer. I samtalen må vi være opmærksomme på at formidle barnets perspektiv til forældrene. Det gøres ved at beskrive, hvordan barnet viser, at det ikke trives, og hvordan barnet selv prøver at håndtere sine vanskeligheder. Det skal ske gennem beskrivelsen af barnets følelser og hensigter, som ligger bag dets reaktioner, når det fx bliver vredt, ked af det, frustreret osv. Man skal vække forældrenes forståelse og Den nødvendige samtale er ofte et forløb over nogle gange. Det kan være, at forældrene først er parate til at se sammenhængen mellem alkoholforbruget og barnets vanskeligheder efter anden eller tredje samtale. Når I oplever, at forældrene er parate, må I desuden kunne fortælle, hvor de kan få hjælp til at arbejde med alkoholproblemet. Hvis samtalen slutter på en måde, I ikke havde forventet fx hvis en forælder går i vrede er det altid muligt at genoptage samtalen senere. Det kan gøres ved at komme forældrene i møde på deres følelsesmæssige reaktion ved at udtrykke forståelse for, at det er svært for dem. 5

8 Ideer til samtalen indhold og handlinger Det er væsentligt at forberede sig godt til en samtale, der vedrører bekymring for barnet i relation til et alkoholproblem i familien. I forberedelsen indgår dels at forholde sig til selve indholdet og handlingerne i relation til hver enkelt samtale og dels at forholde sig til processen mellem forældrene og jer som professionelle under samtalen. Dette afsnit omhandler indholdet og jeres handlinger i forløbet fra forberedelse, over selve samtalen til evaluering og opfølgning. Det følgende afsnit Samtalens faser omhandler processen. Forberedelse Tag stilling til og afstem jeres forventninger til samtalen: Hvad håber I, der kommer ud af den? Hvordan har I det selv med at tale om alkoholproblemer. Hvad er jeres værste forventninger? Læs institutionens eller kommunens alkoholpolitik igennem. Den er grundlaget for jeres hjælp til familien. Få afklaret formålet med samtalen. Beskriv med stikord, hvad bekymringen for barnet går ud på. Konkretiser, i hvilke situationer I ser, at barnet har det svært, og hvilke følelser barnet forsøger at udtrykke med sin adfærd. Vurder, hvordan forældrene bedst bringes til at se og forstå, at barnet har behov for støtte. Gennemgå, hvordan I tror, at samtalen kan forløbe, og forbered alternative muligheder. Fastsæt, hvor længe samtalen skal vare. Aftal, hvem der skal deltage i samtalen og jeres indbyrdes rollefordeling. Overvej, om der er behov for supervision, før samtalen afholdes. Inviter forældrene til samtalen med information om samtalens primære formål om at sikre barnets trivsel samt om tidspunkt, varighed, og hvem der deltager. Selve samtalen Tag udgangspunkt i, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Vær barnets stemme. Bekræft forældrenes kompetencer og gode intentioner, hvor de er til stede. Accepter familiens eget hierarki. Vær interesseret og lyttende i forhold til forældrenes oplevelser af virkeligheden. Giv plads til forældrenes tanker, frustrationer og eventuelle modstand på at tale om barnets vanskeligheder. 6

9 Vær opmærksom på sprogbruget. Brug udtryk som lagt mærke til i stedet for mistanke, der let skaber forsvar. Brug ord som alkoholforbrug i stedet for alkoholiker og misbruger, der let opleves stemplende. Tal åbent og fordomsfrit om alkohol og bekymringen omkring alkoholforbruget. Beskriv barnets oplevelse og følelsesmæssige belastninger som forklaring på dets adfærd, når I formidler bekymringen for barnets trivsel og udvikling. Beskriv også barnets positive kompetencer, og hvordan barnet prøver at håndtere vanskelighederne. Hjælp med afklaring, og sæt barnets belastninger i sammenhæng med forbruget af alkohol, da mange forældre ikke selv kæder dette sammen. Giv forælderen indsigt og forståelse for, at et stort forbrug af alkohol er et problem for familiens trivsel. Lev jer ind i forældrenes perspektiv, frygt og uro. Skab tillid ved at vise jeres empati og forståelse. Giv plads til forældrenes reaktioner, samtidig med at I fastholder jeres eget professionelle ståsted og de nødvendige ændringer, som barnet har behov for. Opsummer samtalen og de aftaler, der er indgået. Det giver klarhed over, hvem der gør hvad. Opsummeringen kan bruges til et referat af samtalen. Evaluering af samtalen Forstod forældrene jeres bekymring for barnets trivsel? Forstod I forældrenes bekymringer og tanker om barnets trivsel? Blev der skabt realistiske mål for samarbejdet mellem forældre og professionelle? Hvordan ser bekymringen ud nu? Er den mindre eller større? Hvorfor? Er der søskende i familien, der også kunne have behov for hjælp/støtte? Hvordan skal det øvrige personale informeres, og om hvad? Hvordan har I det hver især med samtalen? Opfølgning på samtalen Er referatet af mødet skrevet på en måde, så forældrene genkender både deres egne udsagn og de professionelles? Er der behov for hjælp fra andre instanser/professionelle for at støtte familien? Hvilke arbejdsopgaver er der? Hvem handler på hvad, hvordan og hvornår? Er der behov for supervision i forhold til det fortsatte samarbejde med familien? Hvordan forberedes den opfølgende samtale med familien? 7

10 Samtalens faser I dette afsnit er der fokus på processen mellem forældrene og jer under samtalen. Hver enkelt samtale vil naturligt kunne opdeles i den indledende fase, indholdsfasen og den afrundende fase. De tre faser er vigtige for, at der kan blive ro og balance i samtalen. Når man efter en samtale engang imellem tænker: Det kunne være gået bedre; vi fandt ligesom ikke rigtig hinanden, kan det ofte skyldes, at man ikke gav opmærksomhed nok til hver af de tre faser. Når I ser dvd en, så vær opmærksomme på, hvordan faserne bruges i samtalen med forældrene. Den indledende fase Specielt den indledende fase kan man i en travl hverdag have tendens til at korte ned eller springe hen over. Men den er overordentlig betydningsfuld, fordi det er her, at familien og de professionelle beslutter sig for, om der kan etableres tilstrækkelig tillid til et samarbejde, hvor det er muligt at tale om tabuiserede emner. Forældrene skal føle sig velkomne og trygge. I den indledende fase tales om vind og vejr og andre almindeligheder, mens roen indfinder sig, og man får fornemmelsen af hinanden. Herefter præsenterer I de punkter, I ønsker at drøfte i samtalen, så det er klart for forældrene, hvad formålet med samtalen er. Men vær opmærksom på, at forældrene kan blive overvældede og mindre modtagelige, hvis I ønsker at tage for mange punkter op. Fokuser på de væsentligste emner, og tag dem først. Det er i den indledende fase, at der skal bruges god tid på at lytte til forældrenes tanker og ideer. Det er her, man skal danne sig et indtryk af deres familieliv med de besværligheder, der er, og hvad deres barn oplever og fremviser af følelsesmæssige vanskeligheder. Vis forældrene den respekt, der ligger i at antage, at de vil det allerbedste for deres barn. Forældrenes oplevelse af værdighed i kontakten spiller en afgørende rolle for det fremtidige samarbejde og dermed for, at forandring for barnet og familien bliver mulig. Vær opmærksom på, hvordan den indbyrdes dialog i samtalen kan invitere til samarbejde omkring barnets og familiens situation. Indholdsfasen med fokus på en åben kommunikation Overgangen fra den indledende fase til indholdsfasen består i en tydeliggørelse af helt konkret hvad I som professionelle 8

11 er bekymrede over i forhold til barnets trivsel. Beskriv barnets situation med eksempler. Beskriv, hvordan I ser barnets følelser som grundlag for barnets reaktioner. Fortæl, hvor I ser, at barnet har behov for hjælp for at kunne komme videre. Dette kan styrke forældrenes indlevelsesevne og omsorgsfølelse for barnet og sætte fokus på barnets behov og afsavn. Hvis forældrene bliver tavse, kede af det eller vrede, så giv tid, så de kan sunde sig lidt. Benævn, at I ser, at de bliver triste eller vrede. Fortæl, at I forstår, at det kan være svært at tale om, at deres barn har nogle vanskeligheder. Giv medfølelse og forståelse i et taktfuldt samspil. Det er af stor betydning, at vi som professionelle bliver i kontakten og samværet med forældrene i denne situation. Nogle forældre kan opleve det så svært, at de måske rejser sig og går under samtalen. Her må man afveje, om det er bedst at gå med og støtte dem, eller om de har behov for lidt tid for sig selv. Uanset hvordan I vælger at tackle det, må I være åbne og give udtryk for forståelse, når samtalen genoptages. Den fælles forståelsesramme skabes ved, at der spørges ind til forældrenes tanker og ideer. Brug de oplysninger, forældrene allerede har givet om deres liv i familien i den indledende del af samtalen, og hold fast i, at barnet har behov for hjælp og støtte, og at I sammen skal finde ud af, hvordan den bedst gives. Hav fokus på nutid med henblik på fremtid. Fortiden kan kun bruges til at beskrive og eventuelt forstå det aktuelle bedre. Møder en forælder beruset til samtalen, så vær neutral og ansvarlig i forhold til situationen. Sig højt, hvad I ser og oplever, og sæt rammen for, at I får vurderet og 9

12 talt om, hvad I gør i forhold til barnet i den konkrete situation. Der må også tages stilling til, hvorvidt den planlagte samtale bør udskydes på grund af forælderens tilstand. Vær opmærksom på, hvordan barnets situation vil være efter samtalen. Er I bekymrede for, om barnet vil opleve negative konsekvenser som følge af jeres samtale, så spørg forældrene direkte. Netop ved at spørge forældrene, om I har grund til denne bekymring, mindskes risikoen for, at barnet oplever negative konsekvenser. Hvis jeres bekymring fortsat er til stede, må I sammen vurdere, om der er behov for at inddrage børne- og familieteamet i kommunens forvaltning med det samme. Afrundingsfasen Afrundingen af samtalen er vigtig, fordi det er her, at man får mulighed for at sikre sig, at forældrene føler sig hørt og forstået. Under afrundingen af samtalen er det muligt at anerkende forældrene for deres gode intentioner i forhold til at hjælpe og støtte deres barn, for derigennem at respektere og anerkende deres forældreskab. Det vurderes, om der er behov for at inddrage hjælp eller støtte fra andre professionelle instanser, herunder alkoholbehandlingen. Mødelederen opsummerer de aftaler og beslutninger, der er indgået. Hvem gør hvad, i forhold til hvem, og hvornår? I de fleste tilfælde vil det være oplagt med et opfølgende møde med forældrene, og et sådant kan med fordel aftales på dette tidspunkt. De indgåede aftaler skrives i et referat. Det er vigtigt, at referatet skrives med samme sprogbrug, som er brugt i samtalen for at sikre, at forældrene kan genkende både deres egne og de professionelles udsagn. Hvis det ikke er lykkedes at finde tilfredsstillende løsninger, kan det være nødvendigt at overgive sagen til kommunen i form af en underretning. Forældrene skal gøres bekendt med indholdet af underretningen, men de behøver ikke nødvendigvis at være enige i det. Når forældrene gøres bekendt med underretningen, er det meget vigtigt at være taktfuld og respektfuld over for dem samtidig med, at man holder fast på den professionelle vurdering. Forældrene må have en klar og tydelig forklaring på, hvorfor man vælger at underrette, og at man forventer, at forældrene vil blive indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i kommunen. Vi bør også i denne situation altid tilstræbe et samarbejde med familien, da det er det bedste udgangspunkt for både barnet, familien og de professionelle, der fremover skal støtte barnet og familien. 10

13 Dvd en: Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Dvd en tager udgangspunkt i en samtale med forældrene Mette og Andreas, der er indkaldt til samtale i børnehaven Søskæret om deres søn, Olivers, trivsel. Samtalen kunne lige så godt have foregået ved sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, i en skole eller i den kommunale forvaltning hos børne- og familieteamet. I dvd en gives et eksempel på, hvordan man i samtalen med forældrene kan holde fokus på, hvad det betyder for barnet, når alkohol fylder i hjemmet. Samtalen er bygget op omkring en case, som I har mulighed for at læse før eller efter, I har set dvd en. Den findes på side 12 i hæftet. Det kan være en hjælp at læse casen for at se og forstå de mønstre og relationelle vanskeligheder, alkohol ofte påfører en familie. Dvd en kan bruges på flere måder. I kan se den i sin fulde længde og drøfte den efterfølgende, eller I kan se den i kapitler og drøfte det, I blev optaget af efter hvert kapitel. Træn Den nødvendige samtale med dine kollegaer Ud over casen med Mette og Andreas kan I finde yderligere to cases bagest i hæftet. De kan bruges som udgangspunkt for, at I i jeres institution kan træne Den nødvendige samtale med hinanden som rollespil. Tag udgangspunkt i jeres egne erfaringer med forældresamtaler og dette hæfte, når I træner. Hæftet kan guide jer på vej til gode samarbejdssamtaler med forældre, hvorved det bliver muligt at hjælpe og støtte barnet til en bedre trivsel. Case 1 Samtale med forældrene Mette og Andreas om Oliver side 12 Case 2 Samtale med forældrene Trine og Jesper om Camilla side 13 Case 3 Samtale med forældrene Dorthe og Ole om Louise side 14 11

14 Case 1 Samtale i daginstitutionen Søskæret med forældrene Mette og Andreas om Olivers trivsel. Beskrivelse af familiens situation Mette er 38 år og social- og sundhedsassistent. Hun arbejder i hjemmeplejen med skiftende vagter. Andreas er 42 år og ITprogrammør i stort IT-firma. Andreas drikker på vej fra arbejde, og når han kommer hjem. Hjemme har han et øl-depot i garagen. Mette og Andreas har to børn. Lea på 9 år og Oliver på 5 år. Familien bor i parcelhus i en mellemstor provinsby. Andreas forældre bor en times kørsel fra familien, og Mettes forældre bor i samme by som Andreas og Mette. Mette og Andreas har begge tidligere været meget aktive i byens håndboldklub, hvor de som par var meget populære. Nu er det arbejdet og familien, der fylder i deres liv. De kender mange mennesker i byen, men deres omgangskreds er svundet ind de sidste fem år. Andreas bliver verbal aggressiv, når han drikker, hvorfor de fleste har trukket sig. Lea går i 3. klasse. Hun er en stille, smilende og meget tænksom pige. I skolen er hun dygtig til dansk og matematik. Lea er meget opmærksom og hjælpsom over for sine klassekammerater. Lea er vellidt i klassen, men leger sjældent med nogen efter skole. Oliver går i børnehave. Han er en lille, tæt dreng. Oliver bliver ofte meget voldsom i legen med de andre børn, og flere af børnene vil ikke lege med ham. Oliver bliver let frustreret. I de situationer slår og sparker han de børn, han leger med. Oliver råber højt og græder næsten utrøsteligt, når de voksne kommer til, og forsøger at hjælpe ham og de andre børn. Oliver har knyttet sig meget til pædagogen Tove. I konfliktsituationer går Tove og Oliver ud i kaffestuen og snakker sammen alene. Tove prøver at få Oliver til at forstå, hvorfor de andre børn bliver bange for ham. Oliver har fortalt Tove, at han også bliver bange, når mor og far skændes. De skændes meget. Mor siger, at far drikker for mange øl, og Oliver kan ikke lide, at far lugter af øl. Når mor og far skændes, tager Lea Oliver med ind på sit værelse, og nogle gange får han lov til at sove på Leas værelse om natten. Tove er bekymret for Olivers udvikling og det, han fortæller, når de er alene. Tove har talt med sin leder, Kirsten, om det, og personalet har ved flere lejligheder, hvor far har hentet Oliver, bemærket, at Andreas har lugtet af alkohol, men de har ikke rigtig syntes, han virkede beruset. 12

15 Case 2 Samtale i skolen med forældrene Trine og Jesper om Camillas trivsel. Beskrivelse af familiens situation Trine og Jesper blev skilt for fire år siden efter 10 års samliv. Deres fælles barn, Camilla på 13 ½, bor på skift hos dem hver anden uge. Camilla har let til skole og venner fra begge forældre, og har begge steder et værelse og egne ting. Mor bor i rækkehus og far bor i villa i samme by. Trine er 39 år og uddannet bibliotekar, men er i øjeblikket sygemeldt fra sit job, på grund af stress. Trine har, fra hun var ung, haft et stort forbrug af alkohol. Hun har drukket vin til maden næsten dagligt. Trine har udviklet et alkoholproblem, der de sidste fire år har medført enkeltstående sygedage og hyppige influenzaer. Trine er såret over, at Jesper mødte en anden kvinde, som han nu er flyttet sammen med. Trine fritter ofte Camilla ud, når hun har været hos sin far. Camilla kan godt lide Marian, som er Jespers samlever og hendes to piger Gry og Mia på 11 og 8 år. Trines forældre bor ca. 20 km væk, men er tit på besøg for at se, hvordan Trine har det. Forældrene prøver at hjælpe Trine samtidig med, at de prøver at dække over, at hun drikker. Forældrene bliver ofte frustrerede over Trines drikkeri og skælder Trine ud over, at hun ikke tager sig sammen. Hun har jo en god uddannelse og Camilla at tænke på. Jesper er 47 år og entreprenør. Det går godt i firmaet, hvor der er mange projekter og ansatte. Jesper er meget optaget af sit arbejde og de mange beslutninger, han tager hver dag. Jesper er en levemand og kan selv lide et godt glas vin til fest, men drikker stort set ikke i hverdagen, da han så synes, han har svært ved at komme tidligt op om morgenen. Jesper synes, at Marians piger og Camilla kommer godt ud af det med hinanden. Jesper og Marian har mange venner, som de ser i weekenderne. Marian er ekspedient i en modebutik. Camilla går i 7. klasse. Hun er indadvendt og tænksom. Hun er med i periferien af pigegrupperne i klassen, men er begyndt at holde sig meget for sig selv. Camilla er dygtig og har altid haft sine ting i orden. I timerne er det begyndt at knibe med at koncentrationen. Hun dagdrømmer tit, og når hun bliver spurgt om noget i timerne, kan hun ofte ikke svare. På det seneste er Camilla begyndt at pjække i de uger, hvor hun bor hos Trine. Hun har svært ved at gå fra hjemmet, da hun er bange for, at mor så kommer til at drikke for meget. Camilla ved, at hun nogle gange kan få mor til at drikke mindre, hvis hun gør hende glad. Camilla taler helst ikke med mor om, hvad hun oplever, når hun er hos far, for så bliver mor trist. 13

16 Camillas engelsklærer, Dorthe, har et par gange prøvet at tale med Trine, fordi hun kan se, at Camilla har forandret sig i den sidste tid. Camilla virker trist og modløs. Camilla glider af på samtalerne, men har sagt til Dorthe, at hun er bange for, at mor aldrig bliver rask igen, og at hun tænker meget på mor, når hun er i skolen. Dorthe har ringet til Trine for at drøfte sin bekymring for Camilla, men hun afbrød samtalen, da Trine virkede beruset og sagde, at hun lige havde lagt sig for at sove. Dorthe har drøftet sin bekymring for Camilla med sin skoleleder, og de har besluttet at indkalde forældrene til en samtale om Camillas trivsel. Case 3 Samtale i den kommunale forvaltnings børne- og familieteam med forældrene Dorthe og Ole om skolens underretning på grund af bekymring for Louises trivsel. Beskrivelse af familiens situation Dorthe er 38 år og bankassistent. Ole er 42 år og murersvend. Dorthe og Ole har været gift i 14 år. De har sammen børnene Louise på 11 år, der går i 5. klasse og Malte på 9 år, der går i 3. klasse. Familien bor i et hus, som de selv har bygget for fire år siden. Familien ønskede at begynde på en frisk og flyttede til en ny by i forbindelse med husbyggeriet. Familiens økonomi er stram på grund af en stor boligudgift. Huset ligger i et godt område, og børnenes skole ligger i cykelafstand fra hjemmet. Børnene klarer sig begge godt bogligt i skolen. Malte er en charmerende dreng, der gerne klovner. Fodbold er et og alt for ham, og han opholder sig meget i fodboldklubben sammen med sin kammerat Sune, hvis far har cafeteriet i klubben. Louise er en meget hjælpsom, stille og lidt overvægtig pige. Hun deltager sjældent, når de andre piger fra klassen er sammen efter skole. Louise siger, at hun helst være hjemme, og at hun og mor har så mange ting, de gør sammen. Ole har drukket i perioder igennem de sidste 10 år. Perioderne er blevet hyppigere, og Ole er de sidste to år blevet tiltagende aggressiv både verbalt og fysisk, når han drikker. Det går ofte ud over Dorthe fysisk. Ole angrer altid bagefter, og prøver at gøre det godt igen, når han er blevet ædru. Dorthe er godt træt af Oles drikkeri. Hun ved aldrig, hvilket humør han er i, når han kommer hjem fra arbejde. Dette gør både hende og børnene utrygge. Det er også 14

17 svært for Dorthe at skjule volden i hjemmet, og flere gange har hun været nødt til at sygemelde sig på grund af synlige mærker af volden. Dorthe er flov over volden i hjemmet. Dorthe føler ansvar for, at Ole slår hende, da volden ofte opstår, når Dorthe ikke kan holde det ud mere og bebrejder Ole hans drikkeri. Louise er bange for far, når han drikker, men hun har oplevet, at hun nogle gange har kunnet få ham til at stoppe med at råbe højt og slå mor. Men nogle gange ender det også med, at han kommer til at slå Louise. Louise er fars pige, når han ikke drikker. det, bryder hun grædende sammen og fortæller, at hun er rigtig bange, når far drikker, fordi han så ofte slår både mor og hende. Læreren Mads har skrevet en underretning om sin bekymring for Louise og familiens situation til børne- og familieteamet i kommunens forvaltning. Børneog familieteamet har ligeledes modtaget en underretning fra politiet om episoden i hjemmet. Louises forældre kaldes til samtale med to børn- og ungerådgivere. Oles drikkeri går ud over familiens økonomi. Det kniber med at betale terminerne. For nylig resulterede konflikter og alkohol i hjemmet i, at Ole blev voldelig over for Dorthe. Dorthe fik en brækket arm og et blåt øje. Louise prøvede at stoppe far, men da han også slog ud efter hende, blev hun rigtig bange og ringede til 112 for at få hjælp til mor. Louise fortalte, at far havde drukket og slog mor, og at hun var meget bange for, at far ikke ville stoppe med at slå mor. Politiet kom til stede i hjemmet og fik stoppet far, der forlod huset. Mor blev kørt til skadestuen i en ambulance. Louise er sygemeldt de næste to dage. Da Louise igen kommer i skole, er hun flakkende i blikket, og da hendes dansklærer, Mads, spørger, hvordan hun har 15

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Metoder i familieorienteret. alkoholbehandling. om at inddrage partner og børn

Metoder i familieorienteret. alkoholbehandling. om at inddrage partner og børn Metoder i familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn 2009 Metoder i familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn 2009 NORDISK MILJØMÆRKNING Metoder i familieorienteret

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer. Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje

Børn i familier med alkoholproblemer. Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje Børn i familier med alkoholproblemer Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje Indhold Formål og baggrund... 3 Hvornår er der tale om et alkoholproblem?...

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere