Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel"

Transkript

1 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel 2009

2 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Sundhedsstyrelsen, udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt udgave): ISBN (elektronisk udgave): Manuskript: Lisbet Kimer, børne-familiesagkyndig og systemisk familieterapeut Fagredaktion: Kirsten Mundt, koordinator, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Pia Thaulov Trykkeri: Scanprint Den tilhørende dvd er produceret i samarbejde med DR. Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Indhold Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Side 1 Ideer til samtalen indhold og handlinger Side 6 Samtalens faser Side 8 Dvd en: Den nødvendige samtale Side 11 Mere information Andet materiale Side 16

3 Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Den nødvendige samtale foregår mellem forældre og professionelle og tager udgangspunkt i en bekymring for et barns trivsel og udvikling i relation til et formodet alkoholproblem i familien. Der kan være tale om en enkelt samtale eller et kortere forløb af samtaler. Mange professionelle oplever, at det er vanskeligt at tale om de trivselsproblemer, et barn kan få, når der er et alkoholproblem i familien. Med dette materiale gives inspiration til, hvordan den nødvendige samtale kan gennemføres som led i den kommunale sundhedstjeneste, i børnehave, skole, fritidsklub og i børne- og familieteamet i den kommunale forvaltning. Materialet består af dette hæfte med tilhørende dvd. Sådan bruges hæftet Hæftet er ikke en opskrift på, hvordan det skal gøres, men skal ses som et idéoplæg til, hvordan man kan gøre. Som mennesker er vi meget forskellige. Det gælder både de professionelle og familierne. Som professionelle må vi være opmærksomme på den enkelte families mønstre og livsvilkår og tage hensyn til de individuelle forhold, når vi planlægger, afholder, evaluerer og følger op på samtalen med familien. I dette hæfte er der inspiration til, hvordan den nødvendige samtale kan opbygges og gennemføres. De familiefortællinger, der er i hæftet og på dvd en, er opdigtede, men de gengiver de samspilsmønstre, der ofte kommer til udtryk i familier med et alkoholproblem. Aktørerne på dvd en er børne-familiesagkyndige fra Slagelse Kommune og skuespillere fra Dacapo Teatret. Børn i familier med alkoholproblemer Mindst børn i Danmark lever i familier, hvor alkohol fylder for meget og er et problem. Der er tale om et alkoholproblem i en familie, når forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien, og når de følelsesmæssige bånd mellem familiens medlemmer belastes af brugen af alkohol Frid A. Hansen, Borgerstadklinikken, Norge. 1

4 2

5 Betydningen for børnene Børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har øget risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer som følge af omsorgssvigt. 10 % af børnene udvikler behandlingskrævende psykiatriske problemer. 40 % udvikler forskellige former for psykiske problemer, som de har behov for hjælp til at få bearbejdet. 50 % udviser ikke symptomer på belastningen, men har behov for forklaring 2. Børn i familier med alkoholproblemer er en ofte overset gruppe og får derfor sjældent den hjælp, de har brug for. Tabuet omkring alkohol Alkoholproblemer er stadig et tabu i det danske samfund. Et alkoholproblem betragtes ofte som flovt og skamfuldt både af voksne og børn. Alkoholforbrug bliver betragtet som en privat sag. Men er det privat, når det går ud over helbred, familie, arbejde og børns trivsel? Børn reagerer forskelligt Børn viser deres vanskeligheder på forskellig vis. Nogle børn bliver udadreagerende, nogle bliver overtilpassede og nogle indesluttede. En del børn udviser ikke umiddelbart symptomer, men forsøger at tilpasse sig alkoholproblemet og forældrenes behov for at hemmeligholde familiens problem 3. Det er sjældent, at børn selv taler om deres problemer, da de ofte har vanskeligt ved at sætte ord på, hvad det er, der er svært. Nogle børn kan også være bange for de konsekvenser, det kan have at tale om det, der sker i hjemmet, se side 4 og 9. Tidlig indsats Som professionelle er det vigtigt, at vi tidligt bliver opmærksomme på børn i familier med alkoholproblemer og yder dem og deres familier hjælp og støtte. Vi må være med til at aftabuisere alkoholområdet og motivere de voksne til at løse alkoholproblemet. Desuden må vi yde barnet en daglig støtte i institutionen eller i skolen. Læs mere om daglig støtte i En børnehavefe, en skolealf, se materialelisten bagest. Samtalens deltagere Det er som oftest en god ide at være to om samtalen med forældrene. I skoler, klubber og daginstitutioner bør lederen deltage som den ene sammen med barnets faste lærer, pædagog eller sundhedsplejersken. 2. Christensen, Helene Bygholm & Bilenberg, Niels (2000): Behavioural and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 9, Christensen og Bilenberg,

6 Man kan også overveje at inddrage en sagsbehandler fra børne- og familieteamet i kommunen. For at beskytte relationen mellem barnet, den faste pædagog/lærer og forældrene er det lederens rolle at præsentere forældrene for barnets vanskeligheder i relation til alkoholforbruget, da dette kan fremkalde afvisning og vrede. Det er vigtigt at undgå, at barnet kommer i en loyalitetskonflikt. Medarbejderens rolle kan være at beskrive barnets situation og følelsesmæssige belastning samt sin oplevelse af samarbejdet med forældrene. Rollefordelingen bør være aftalt på forhånd. Det er naturligt, at lederen i kraft af sin autoritet samtidig påtager sig ansvaret som mødeleder. Samtalens formål Formålet med samtalen er at dele bekymringen over barnets vanskeligheder med forældrene og at skabe et samarbejde med dem om at sikre barnets trivsel. Formålet er også at afklare, om der er behov for yderligere støtte til barnet eller familien, fx fra de sociale myndigheder. Formålet er desuden at motivere familien til at skabe ændring i forhold til alkoholforbruget og få professionel hjælp til det i alkoholbehandlingen. Samtalens grundlag Som professionelle har vi en dobbeltrolle, hvor vi dels står som autoriteter, der giver udtryk for vores bekymring for barnet, og dels må udvise respekt og være lyttende over for forældrenes oplevelser og tanker om barnets trivsel. I dette spændingsfelt skal vi skabe et overblik over barnets livssituation, så vi sammen med forældrene kan finde fælles mål i forhold til at hjælpe og støtte barnet. Kendskabet og relationen til forældrene danner basis for, hvordan samtalen kommer til at forløbe. De følelser, der er mellem de professionelle, forældrene og barnet, bygges der videre på. I det daglige skal man tænke på, at den indbyrdes relation bygger på de erfaringer, vi har med hinanden, og erfaringerne vil få indflydelse på, hvordan vi kan tale sammen om det, der er svært. Hvis relationen mellem de professionelle og forældrene er vanskelig, bør det nævnes i indledningen af samtalen: Jeg ved godt, at vi ser forskelligt på nogle ting. Samtalens intentioner Når man har en formodning om, at der er et alkoholproblem i familien, er det vigtigt at tale om det, uden at det bliver en anklage. I bør som professionelle søge at bruge jeres egne iagttagelser frem for barnets udsagn om, hvad der sker i familien for at beskytte barnet og undgå, at forældrene får følelsen af, at barnet angiver dem. Hensigten er at præsentere forældrene for jeres formodning på en sådan måde, at de kan se, at det er nødvendigt at for- 4

7 omsorgsfølelse, som er drivkraften bag viljen til at forandre. Hvor er det, at man ser, at barnet har behov for særlig støtte for at fungere i dagligdagen? I samtalen skal det også formidles, på hvilken måde barnet har brug for støtte hvilke forandringer der skal ske og hvordan de skal ske. Det kræver god tid at skabe et godt samarbejde med forældrene, specielt når der arbejdes med et tabubelagt tema som alkohol. Giv tid til, at forældrene kan reflektere over det, de hører. Fremtving ikke indrømmelser omkring alkoholforbruget. holde sig til alkoholforbruget for at løse barnets problemer. I samtalen må vi være opmærksomme på at formidle barnets perspektiv til forældrene. Det gøres ved at beskrive, hvordan barnet viser, at det ikke trives, og hvordan barnet selv prøver at håndtere sine vanskeligheder. Det skal ske gennem beskrivelsen af barnets følelser og hensigter, som ligger bag dets reaktioner, når det fx bliver vredt, ked af det, frustreret osv. Man skal vække forældrenes forståelse og Den nødvendige samtale er ofte et forløb over nogle gange. Det kan være, at forældrene først er parate til at se sammenhængen mellem alkoholforbruget og barnets vanskeligheder efter anden eller tredje samtale. Når I oplever, at forældrene er parate, må I desuden kunne fortælle, hvor de kan få hjælp til at arbejde med alkoholproblemet. Hvis samtalen slutter på en måde, I ikke havde forventet fx hvis en forælder går i vrede er det altid muligt at genoptage samtalen senere. Det kan gøres ved at komme forældrene i møde på deres følelsesmæssige reaktion ved at udtrykke forståelse for, at det er svært for dem. 5

8 Ideer til samtalen indhold og handlinger Det er væsentligt at forberede sig godt til en samtale, der vedrører bekymring for barnet i relation til et alkoholproblem i familien. I forberedelsen indgår dels at forholde sig til selve indholdet og handlingerne i relation til hver enkelt samtale og dels at forholde sig til processen mellem forældrene og jer som professionelle under samtalen. Dette afsnit omhandler indholdet og jeres handlinger i forløbet fra forberedelse, over selve samtalen til evaluering og opfølgning. Det følgende afsnit Samtalens faser omhandler processen. Forberedelse Tag stilling til og afstem jeres forventninger til samtalen: Hvad håber I, der kommer ud af den? Hvordan har I det selv med at tale om alkoholproblemer. Hvad er jeres værste forventninger? Læs institutionens eller kommunens alkoholpolitik igennem. Den er grundlaget for jeres hjælp til familien. Få afklaret formålet med samtalen. Beskriv med stikord, hvad bekymringen for barnet går ud på. Konkretiser, i hvilke situationer I ser, at barnet har det svært, og hvilke følelser barnet forsøger at udtrykke med sin adfærd. Vurder, hvordan forældrene bedst bringes til at se og forstå, at barnet har behov for støtte. Gennemgå, hvordan I tror, at samtalen kan forløbe, og forbered alternative muligheder. Fastsæt, hvor længe samtalen skal vare. Aftal, hvem der skal deltage i samtalen og jeres indbyrdes rollefordeling. Overvej, om der er behov for supervision, før samtalen afholdes. Inviter forældrene til samtalen med information om samtalens primære formål om at sikre barnets trivsel samt om tidspunkt, varighed, og hvem der deltager. Selve samtalen Tag udgangspunkt i, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Vær barnets stemme. Bekræft forældrenes kompetencer og gode intentioner, hvor de er til stede. Accepter familiens eget hierarki. Vær interesseret og lyttende i forhold til forældrenes oplevelser af virkeligheden. Giv plads til forældrenes tanker, frustrationer og eventuelle modstand på at tale om barnets vanskeligheder. 6

9 Vær opmærksom på sprogbruget. Brug udtryk som lagt mærke til i stedet for mistanke, der let skaber forsvar. Brug ord som alkoholforbrug i stedet for alkoholiker og misbruger, der let opleves stemplende. Tal åbent og fordomsfrit om alkohol og bekymringen omkring alkoholforbruget. Beskriv barnets oplevelse og følelsesmæssige belastninger som forklaring på dets adfærd, når I formidler bekymringen for barnets trivsel og udvikling. Beskriv også barnets positive kompetencer, og hvordan barnet prøver at håndtere vanskelighederne. Hjælp med afklaring, og sæt barnets belastninger i sammenhæng med forbruget af alkohol, da mange forældre ikke selv kæder dette sammen. Giv forælderen indsigt og forståelse for, at et stort forbrug af alkohol er et problem for familiens trivsel. Lev jer ind i forældrenes perspektiv, frygt og uro. Skab tillid ved at vise jeres empati og forståelse. Giv plads til forældrenes reaktioner, samtidig med at I fastholder jeres eget professionelle ståsted og de nødvendige ændringer, som barnet har behov for. Opsummer samtalen og de aftaler, der er indgået. Det giver klarhed over, hvem der gør hvad. Opsummeringen kan bruges til et referat af samtalen. Evaluering af samtalen Forstod forældrene jeres bekymring for barnets trivsel? Forstod I forældrenes bekymringer og tanker om barnets trivsel? Blev der skabt realistiske mål for samarbejdet mellem forældre og professionelle? Hvordan ser bekymringen ud nu? Er den mindre eller større? Hvorfor? Er der søskende i familien, der også kunne have behov for hjælp/støtte? Hvordan skal det øvrige personale informeres, og om hvad? Hvordan har I det hver især med samtalen? Opfølgning på samtalen Er referatet af mødet skrevet på en måde, så forældrene genkender både deres egne udsagn og de professionelles? Er der behov for hjælp fra andre instanser/professionelle for at støtte familien? Hvilke arbejdsopgaver er der? Hvem handler på hvad, hvordan og hvornår? Er der behov for supervision i forhold til det fortsatte samarbejde med familien? Hvordan forberedes den opfølgende samtale med familien? 7

10 Samtalens faser I dette afsnit er der fokus på processen mellem forældrene og jer under samtalen. Hver enkelt samtale vil naturligt kunne opdeles i den indledende fase, indholdsfasen og den afrundende fase. De tre faser er vigtige for, at der kan blive ro og balance i samtalen. Når man efter en samtale engang imellem tænker: Det kunne være gået bedre; vi fandt ligesom ikke rigtig hinanden, kan det ofte skyldes, at man ikke gav opmærksomhed nok til hver af de tre faser. Når I ser dvd en, så vær opmærksomme på, hvordan faserne bruges i samtalen med forældrene. Den indledende fase Specielt den indledende fase kan man i en travl hverdag have tendens til at korte ned eller springe hen over. Men den er overordentlig betydningsfuld, fordi det er her, at familien og de professionelle beslutter sig for, om der kan etableres tilstrækkelig tillid til et samarbejde, hvor det er muligt at tale om tabuiserede emner. Forældrene skal føle sig velkomne og trygge. I den indledende fase tales om vind og vejr og andre almindeligheder, mens roen indfinder sig, og man får fornemmelsen af hinanden. Herefter præsenterer I de punkter, I ønsker at drøfte i samtalen, så det er klart for forældrene, hvad formålet med samtalen er. Men vær opmærksom på, at forældrene kan blive overvældede og mindre modtagelige, hvis I ønsker at tage for mange punkter op. Fokuser på de væsentligste emner, og tag dem først. Det er i den indledende fase, at der skal bruges god tid på at lytte til forældrenes tanker og ideer. Det er her, man skal danne sig et indtryk af deres familieliv med de besværligheder, der er, og hvad deres barn oplever og fremviser af følelsesmæssige vanskeligheder. Vis forældrene den respekt, der ligger i at antage, at de vil det allerbedste for deres barn. Forældrenes oplevelse af værdighed i kontakten spiller en afgørende rolle for det fremtidige samarbejde og dermed for, at forandring for barnet og familien bliver mulig. Vær opmærksom på, hvordan den indbyrdes dialog i samtalen kan invitere til samarbejde omkring barnets og familiens situation. Indholdsfasen med fokus på en åben kommunikation Overgangen fra den indledende fase til indholdsfasen består i en tydeliggørelse af helt konkret hvad I som professionelle 8

11 er bekymrede over i forhold til barnets trivsel. Beskriv barnets situation med eksempler. Beskriv, hvordan I ser barnets følelser som grundlag for barnets reaktioner. Fortæl, hvor I ser, at barnet har behov for hjælp for at kunne komme videre. Dette kan styrke forældrenes indlevelsesevne og omsorgsfølelse for barnet og sætte fokus på barnets behov og afsavn. Hvis forældrene bliver tavse, kede af det eller vrede, så giv tid, så de kan sunde sig lidt. Benævn, at I ser, at de bliver triste eller vrede. Fortæl, at I forstår, at det kan være svært at tale om, at deres barn har nogle vanskeligheder. Giv medfølelse og forståelse i et taktfuldt samspil. Det er af stor betydning, at vi som professionelle bliver i kontakten og samværet med forældrene i denne situation. Nogle forældre kan opleve det så svært, at de måske rejser sig og går under samtalen. Her må man afveje, om det er bedst at gå med og støtte dem, eller om de har behov for lidt tid for sig selv. Uanset hvordan I vælger at tackle det, må I være åbne og give udtryk for forståelse, når samtalen genoptages. Den fælles forståelsesramme skabes ved, at der spørges ind til forældrenes tanker og ideer. Brug de oplysninger, forældrene allerede har givet om deres liv i familien i den indledende del af samtalen, og hold fast i, at barnet har behov for hjælp og støtte, og at I sammen skal finde ud af, hvordan den bedst gives. Hav fokus på nutid med henblik på fremtid. Fortiden kan kun bruges til at beskrive og eventuelt forstå det aktuelle bedre. Møder en forælder beruset til samtalen, så vær neutral og ansvarlig i forhold til situationen. Sig højt, hvad I ser og oplever, og sæt rammen for, at I får vurderet og 9

12 talt om, hvad I gør i forhold til barnet i den konkrete situation. Der må også tages stilling til, hvorvidt den planlagte samtale bør udskydes på grund af forælderens tilstand. Vær opmærksom på, hvordan barnets situation vil være efter samtalen. Er I bekymrede for, om barnet vil opleve negative konsekvenser som følge af jeres samtale, så spørg forældrene direkte. Netop ved at spørge forældrene, om I har grund til denne bekymring, mindskes risikoen for, at barnet oplever negative konsekvenser. Hvis jeres bekymring fortsat er til stede, må I sammen vurdere, om der er behov for at inddrage børne- og familieteamet i kommunens forvaltning med det samme. Afrundingsfasen Afrundingen af samtalen er vigtig, fordi det er her, at man får mulighed for at sikre sig, at forældrene føler sig hørt og forstået. Under afrundingen af samtalen er det muligt at anerkende forældrene for deres gode intentioner i forhold til at hjælpe og støtte deres barn, for derigennem at respektere og anerkende deres forældreskab. Det vurderes, om der er behov for at inddrage hjælp eller støtte fra andre professionelle instanser, herunder alkoholbehandlingen. Mødelederen opsummerer de aftaler og beslutninger, der er indgået. Hvem gør hvad, i forhold til hvem, og hvornår? I de fleste tilfælde vil det være oplagt med et opfølgende møde med forældrene, og et sådant kan med fordel aftales på dette tidspunkt. De indgåede aftaler skrives i et referat. Det er vigtigt, at referatet skrives med samme sprogbrug, som er brugt i samtalen for at sikre, at forældrene kan genkende både deres egne og de professionelles udsagn. Hvis det ikke er lykkedes at finde tilfredsstillende løsninger, kan det være nødvendigt at overgive sagen til kommunen i form af en underretning. Forældrene skal gøres bekendt med indholdet af underretningen, men de behøver ikke nødvendigvis at være enige i det. Når forældrene gøres bekendt med underretningen, er det meget vigtigt at være taktfuld og respektfuld over for dem samtidig med, at man holder fast på den professionelle vurdering. Forældrene må have en klar og tydelig forklaring på, hvorfor man vælger at underrette, og at man forventer, at forældrene vil blive indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i kommunen. Vi bør også i denne situation altid tilstræbe et samarbejde med familien, da det er det bedste udgangspunkt for både barnet, familien og de professionelle, der fremover skal støtte barnet og familien. 10

13 Dvd en: Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel Dvd en tager udgangspunkt i en samtale med forældrene Mette og Andreas, der er indkaldt til samtale i børnehaven Søskæret om deres søn, Olivers, trivsel. Samtalen kunne lige så godt have foregået ved sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, i en skole eller i den kommunale forvaltning hos børne- og familieteamet. I dvd en gives et eksempel på, hvordan man i samtalen med forældrene kan holde fokus på, hvad det betyder for barnet, når alkohol fylder i hjemmet. Samtalen er bygget op omkring en case, som I har mulighed for at læse før eller efter, I har set dvd en. Den findes på side 12 i hæftet. Det kan være en hjælp at læse casen for at se og forstå de mønstre og relationelle vanskeligheder, alkohol ofte påfører en familie. Dvd en kan bruges på flere måder. I kan se den i sin fulde længde og drøfte den efterfølgende, eller I kan se den i kapitler og drøfte det, I blev optaget af efter hvert kapitel. Træn Den nødvendige samtale med dine kollegaer Ud over casen med Mette og Andreas kan I finde yderligere to cases bagest i hæftet. De kan bruges som udgangspunkt for, at I i jeres institution kan træne Den nødvendige samtale med hinanden som rollespil. Tag udgangspunkt i jeres egne erfaringer med forældresamtaler og dette hæfte, når I træner. Hæftet kan guide jer på vej til gode samarbejdssamtaler med forældre, hvorved det bliver muligt at hjælpe og støtte barnet til en bedre trivsel. Case 1 Samtale med forældrene Mette og Andreas om Oliver side 12 Case 2 Samtale med forældrene Trine og Jesper om Camilla side 13 Case 3 Samtale med forældrene Dorthe og Ole om Louise side 14 11

14 Case 1 Samtale i daginstitutionen Søskæret med forældrene Mette og Andreas om Olivers trivsel. Beskrivelse af familiens situation Mette er 38 år og social- og sundhedsassistent. Hun arbejder i hjemmeplejen med skiftende vagter. Andreas er 42 år og ITprogrammør i stort IT-firma. Andreas drikker på vej fra arbejde, og når han kommer hjem. Hjemme har han et øl-depot i garagen. Mette og Andreas har to børn. Lea på 9 år og Oliver på 5 år. Familien bor i parcelhus i en mellemstor provinsby. Andreas forældre bor en times kørsel fra familien, og Mettes forældre bor i samme by som Andreas og Mette. Mette og Andreas har begge tidligere været meget aktive i byens håndboldklub, hvor de som par var meget populære. Nu er det arbejdet og familien, der fylder i deres liv. De kender mange mennesker i byen, men deres omgangskreds er svundet ind de sidste fem år. Andreas bliver verbal aggressiv, når han drikker, hvorfor de fleste har trukket sig. Lea går i 3. klasse. Hun er en stille, smilende og meget tænksom pige. I skolen er hun dygtig til dansk og matematik. Lea er meget opmærksom og hjælpsom over for sine klassekammerater. Lea er vellidt i klassen, men leger sjældent med nogen efter skole. Oliver går i børnehave. Han er en lille, tæt dreng. Oliver bliver ofte meget voldsom i legen med de andre børn, og flere af børnene vil ikke lege med ham. Oliver bliver let frustreret. I de situationer slår og sparker han de børn, han leger med. Oliver råber højt og græder næsten utrøsteligt, når de voksne kommer til, og forsøger at hjælpe ham og de andre børn. Oliver har knyttet sig meget til pædagogen Tove. I konfliktsituationer går Tove og Oliver ud i kaffestuen og snakker sammen alene. Tove prøver at få Oliver til at forstå, hvorfor de andre børn bliver bange for ham. Oliver har fortalt Tove, at han også bliver bange, når mor og far skændes. De skændes meget. Mor siger, at far drikker for mange øl, og Oliver kan ikke lide, at far lugter af øl. Når mor og far skændes, tager Lea Oliver med ind på sit værelse, og nogle gange får han lov til at sove på Leas værelse om natten. Tove er bekymret for Olivers udvikling og det, han fortæller, når de er alene. Tove har talt med sin leder, Kirsten, om det, og personalet har ved flere lejligheder, hvor far har hentet Oliver, bemærket, at Andreas har lugtet af alkohol, men de har ikke rigtig syntes, han virkede beruset. 12

15 Case 2 Samtale i skolen med forældrene Trine og Jesper om Camillas trivsel. Beskrivelse af familiens situation Trine og Jesper blev skilt for fire år siden efter 10 års samliv. Deres fælles barn, Camilla på 13 ½, bor på skift hos dem hver anden uge. Camilla har let til skole og venner fra begge forældre, og har begge steder et værelse og egne ting. Mor bor i rækkehus og far bor i villa i samme by. Trine er 39 år og uddannet bibliotekar, men er i øjeblikket sygemeldt fra sit job, på grund af stress. Trine har, fra hun var ung, haft et stort forbrug af alkohol. Hun har drukket vin til maden næsten dagligt. Trine har udviklet et alkoholproblem, der de sidste fire år har medført enkeltstående sygedage og hyppige influenzaer. Trine er såret over, at Jesper mødte en anden kvinde, som han nu er flyttet sammen med. Trine fritter ofte Camilla ud, når hun har været hos sin far. Camilla kan godt lide Marian, som er Jespers samlever og hendes to piger Gry og Mia på 11 og 8 år. Trines forældre bor ca. 20 km væk, men er tit på besøg for at se, hvordan Trine har det. Forældrene prøver at hjælpe Trine samtidig med, at de prøver at dække over, at hun drikker. Forældrene bliver ofte frustrerede over Trines drikkeri og skælder Trine ud over, at hun ikke tager sig sammen. Hun har jo en god uddannelse og Camilla at tænke på. Jesper er 47 år og entreprenør. Det går godt i firmaet, hvor der er mange projekter og ansatte. Jesper er meget optaget af sit arbejde og de mange beslutninger, han tager hver dag. Jesper er en levemand og kan selv lide et godt glas vin til fest, men drikker stort set ikke i hverdagen, da han så synes, han har svært ved at komme tidligt op om morgenen. Jesper synes, at Marians piger og Camilla kommer godt ud af det med hinanden. Jesper og Marian har mange venner, som de ser i weekenderne. Marian er ekspedient i en modebutik. Camilla går i 7. klasse. Hun er indadvendt og tænksom. Hun er med i periferien af pigegrupperne i klassen, men er begyndt at holde sig meget for sig selv. Camilla er dygtig og har altid haft sine ting i orden. I timerne er det begyndt at knibe med at koncentrationen. Hun dagdrømmer tit, og når hun bliver spurgt om noget i timerne, kan hun ofte ikke svare. På det seneste er Camilla begyndt at pjække i de uger, hvor hun bor hos Trine. Hun har svært ved at gå fra hjemmet, da hun er bange for, at mor så kommer til at drikke for meget. Camilla ved, at hun nogle gange kan få mor til at drikke mindre, hvis hun gør hende glad. Camilla taler helst ikke med mor om, hvad hun oplever, når hun er hos far, for så bliver mor trist. 13

16 Camillas engelsklærer, Dorthe, har et par gange prøvet at tale med Trine, fordi hun kan se, at Camilla har forandret sig i den sidste tid. Camilla virker trist og modløs. Camilla glider af på samtalerne, men har sagt til Dorthe, at hun er bange for, at mor aldrig bliver rask igen, og at hun tænker meget på mor, når hun er i skolen. Dorthe har ringet til Trine for at drøfte sin bekymring for Camilla, men hun afbrød samtalen, da Trine virkede beruset og sagde, at hun lige havde lagt sig for at sove. Dorthe har drøftet sin bekymring for Camilla med sin skoleleder, og de har besluttet at indkalde forældrene til en samtale om Camillas trivsel. Case 3 Samtale i den kommunale forvaltnings børne- og familieteam med forældrene Dorthe og Ole om skolens underretning på grund af bekymring for Louises trivsel. Beskrivelse af familiens situation Dorthe er 38 år og bankassistent. Ole er 42 år og murersvend. Dorthe og Ole har været gift i 14 år. De har sammen børnene Louise på 11 år, der går i 5. klasse og Malte på 9 år, der går i 3. klasse. Familien bor i et hus, som de selv har bygget for fire år siden. Familien ønskede at begynde på en frisk og flyttede til en ny by i forbindelse med husbyggeriet. Familiens økonomi er stram på grund af en stor boligudgift. Huset ligger i et godt område, og børnenes skole ligger i cykelafstand fra hjemmet. Børnene klarer sig begge godt bogligt i skolen. Malte er en charmerende dreng, der gerne klovner. Fodbold er et og alt for ham, og han opholder sig meget i fodboldklubben sammen med sin kammerat Sune, hvis far har cafeteriet i klubben. Louise er en meget hjælpsom, stille og lidt overvægtig pige. Hun deltager sjældent, når de andre piger fra klassen er sammen efter skole. Louise siger, at hun helst være hjemme, og at hun og mor har så mange ting, de gør sammen. Ole har drukket i perioder igennem de sidste 10 år. Perioderne er blevet hyppigere, og Ole er de sidste to år blevet tiltagende aggressiv både verbalt og fysisk, når han drikker. Det går ofte ud over Dorthe fysisk. Ole angrer altid bagefter, og prøver at gøre det godt igen, når han er blevet ædru. Dorthe er godt træt af Oles drikkeri. Hun ved aldrig, hvilket humør han er i, når han kommer hjem fra arbejde. Dette gør både hende og børnene utrygge. Det er også 14

17 svært for Dorthe at skjule volden i hjemmet, og flere gange har hun været nødt til at sygemelde sig på grund af synlige mærker af volden. Dorthe er flov over volden i hjemmet. Dorthe føler ansvar for, at Ole slår hende, da volden ofte opstår, når Dorthe ikke kan holde det ud mere og bebrejder Ole hans drikkeri. Louise er bange for far, når han drikker, men hun har oplevet, at hun nogle gange har kunnet få ham til at stoppe med at råbe højt og slå mor. Men nogle gange ender det også med, at han kommer til at slå Louise. Louise er fars pige, når han ikke drikker. det, bryder hun grædende sammen og fortæller, at hun er rigtig bange, når far drikker, fordi han så ofte slår både mor og hende. Læreren Mads har skrevet en underretning om sin bekymring for Louise og familiens situation til børne- og familieteamet i kommunens forvaltning. Børneog familieteamet har ligeledes modtaget en underretning fra politiet om episoden i hjemmet. Louises forældre kaldes til samtale med to børn- og ungerådgivere. Oles drikkeri går ud over familiens økonomi. Det kniber med at betale terminerne. For nylig resulterede konflikter og alkohol i hjemmet i, at Ole blev voldelig over for Dorthe. Dorthe fik en brækket arm og et blåt øje. Louise prøvede at stoppe far, men da han også slog ud efter hende, blev hun rigtig bange og ringede til 112 for at få hjælp til mor. Louise fortalte, at far havde drukket og slog mor, og at hun var meget bange for, at far ikke ville stoppe med at slå mor. Politiet kom til stede i hjemmet og fik stoppet far, der forlod huset. Mor blev kørt til skadestuen i en ambulance. Louise er sygemeldt de næste to dage. Da Louise igen kommer i skole, er hun flakkende i blikket, og da hendes dansklærer, Mads, spørger, hvordan hun har 15

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN

SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN INDHOLD Tilbud i Furesø Kommune... 4 Åben rådgivning... 4 Socialrådgiverordning... 4 Pigegruppen... 6 Familiekurser... 6 Ungerådgivningen... 7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. 1 Du observerer ved en samtale med treårige Victors mor, at hun har et tydeligt

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere