Landskursus for neonatalsygeplejersker Maj, Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense"

Transkript

1 Landskursus for neonatalsygeplejersker Maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd, Rigshospitalet, Nidcap observatør, ph.d.studerende Phd projekt: Udgangspunkt i et præmaturt barn stress udvikling hos forældrene, påvirker det barnet? Relationsformer: Dialog deltagere imellem hvad vil det sige at være professionel neonatalsygeplejerske: Rummelighed mange dimensioner, mod, ikke stille sig mellem barn og forældre, kende sig selv, sygeplejen som en profession nysgerrig på egen faglige udvikling, hvilken rolle har man: Nysgerrig på hvilken familie, man er i kontakt med Familiecentreret omsorg: Tage udgangspunkt i det enkelte individ/den enkelte familie hvor befinder de sig og hvor kan man tage afsæt mhp forældrenes vej til mestring. Konsekvenser for den enkelte familie efter udskrivelsen og resten af livet. Familien skal finde sin "egen vej" empowerment. Integrering af indlæggelsesforløb i livet: Forældrenes identitet(egen selvopfattelse og jeg følelse, værdi) og integritet kan forstyrres. Kan medføre nedsat selvværd "har jeg(familien) ikke den værdi, jeg troede jeg stod for". Hjælpe forældrene til revurdering af egen opfattelse via værdiafklarende spørgsmål. (ikke stå mellem forældre og barn). Behandle som individ eller person: Massemenneske( trygt at være en del af mængden, man sammenligner sig selv professionelle anskuer mennesket ud fra lighedstræk og generaliserer, behandle patienterne ens) Individ niveau(vil gerne skille sig ud, er noget særligt "MIT barn er præmaturt", der lægges vægt på afvigelser(genkendelige), professionelle forholder sig til de individuelle forskelle og har fokus herpå(kan observeres udefra). Person niveau(bevidst om hvad, man lægger vægt på samt værdier, hvad giver mening for den enkelte, den professionelle må kende hvad, der er vigtigt for patienten). Den andens vurdering: Fortælle hvad, man som professionel ser, hører, oplever, patienten gør mhp at få patienten til at vurdere og tage ansvar. Blive klar på hvad, der får patienten til at handle og tænke som den gør. Tre relationsformer: jeg/du patient/professionel: Jeg du distanceret professionelle dominans(distance mellem professionel og familie, professionel styring, familien forventes at rette sig efter anvisninger(som professionel kan man spørge ind til forældrene "hvad, tænker du" har i et forslag, have forældrene med på råd)) Jeg du slørende sympati(som professionel sammenligner man sig, holder fast i kontakt, fokuserer på noget generelt, der er ikke oprigtig forståelse af problemer og dermed ikke problem orienterede løsninger) Jeg du sorteret gensidighed( ligeværdighed, problemet ligger hos forældrene den professionelle tager udgangspunkt heri og forholder sig støttende, vejledende og fungerer som hjælp til problemløsning. Forældrenes egne erfaringer og kendte vanskeligheder er vigtig viden i selve processen herunder det gensidige samarbejde) Kommunikation: Kommunikationsmodel: afsender / modtager. Skjult komm.proces: tanker, følelser, perceptioner, der fører til reaktion er ikke kendt og forstået af den anden. Åben komm.proces: Sætte ord på tanker og følelser, kan være svært men synliggør reaktions og handlemønstre. Jeg du sorteret kommunikation: Forældre ses som en helhed og enkelte individer. Begge har hver deres følelser, tanker og iagttagelser der nødvenditvis ikke er identiske. I samtalen giver det mulighed for at bringe

2 forskellighed i spil og dialog. Forældrene bliver herved "tvunget" til problemer, der er aktuelle og vigtige for dem. Forældrene skal lyttes til og være med i en at tale om hvad, der sker medfører som udgangspunkt større mestringsevne. Patientcentreret kommunikation: Forældrene skal opleve at være i centrum. Resultatet skal være at få forventninger indfriet og have en følelse af respekt. Opmærksomhed på teknikker herunder struktur på samtalen(etablering af god relation, tid, indhold, forløb) og kommunikationsformer(spejling( sætte ord på hvad, man ser og oplever giver plads til reflektion fra forældrenes side), aktiv lytning(anerkendende og lyttende hvor der skabes en tryg atmosfære, der får forældrene til at fortælle ud fra deres egen opfattelse af situationen. * gensvarsmodeller kan være udvidende, afgrænsende, kognitive, affektive, konfronterende, tildækkende), værdiklargøring(værdier er styrende for hvad, der lægges vægt på og forholder sig til. Jo mere bevidst om egne værdier som professionel vil det være nemmere at støtte patienten(forældrene) til at forholde sig til lige netop deres værdier og prioritere vigtigheden af de enkelte værdier. *brug værdiafklarende spørgsmål, hv spørgsmål (hvem, hvad, hvordan) lægger op til refleksion). Diskussion til ovennævnte: plusser og minusser for hvor meget man skal spørge ind til forældrenes behov og forventninger. Hvis man er i krise, ved man ikke altid, hvad man skal forvente og kender ikke sine behov. Nogle har erfaringer med at forældrene har brug for at vide hvad, vi som professionelle forventer af dem. En konklusion på dette kan være en god blanding hvor, man spørger ind og fornemmer før man forventer noget af forældrene. En anden ting er at tage udgangspunkt i den enkelte familie igennem hele indlæggelsesforløbet, da behov og forventninger ændres. Det er vigtigt at turde invitere forældrene og spørge, så de får tilbuddet om et samarbejde om barnet mhp at favne hele familien. Kommunikationsøvelse: Ufuldendte sætninger lavet som interviewforem. Gruppearbejde omkring det at arbejde med familiecentreret pleje: Et ark udfyldes personligt herefter grupper á 3 personer hvor en er interviewer, en er observatør og en blev interviewet. Generelle tilbagemeldinger om at det er en konstruktiv øvelse. Præsentation af GFO projekt: GFO = Guidet familicentreret omsorg i en højintensiv neonatalafdeling phd projekt af Janne Weis. Tager afsæt i kandidatspeciale, hvor man fandt at der var et behov for at finde en metode mhp at styrke kommunikation til forældrene med udgangspunkt i familiecentreret omsorg. Dette med fokus på forældrenes oplevelse af stress, samarbejdet med sundhedsprofessionelle og belysning af familiens ressourcer, sårbarhed og udfordringer efter udskrivelsen. Ammeforhold på neonatalafdelinger v. Ragnhild Måstrup, Videncenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet og phd studerende ved Lund universitet. Ammeprojekt del 1 der har været udsendt spørgeskemaer til alle 19 neonatalafdelinger om ammeforhold. Spørgeskemaet er udviklet af videnscenter for amning af børn med specielle hehov s ekspertgruppe. Peronaleforhold på neonatalafdelingerne: 47% der har mere end 5 års erfaring og 19%, der har mindre end 12 måneders erfaring. De fleste afdelinger har systematisk ammeundervisning, en ammestrategi/politik og kliniske retningslinjer. Der var stor enighed om: første udmalkning inden 6 timer, amning kan sagtens foregå trods c pap, hud modhud kontakt oftest inden for det første døgn. Børn i kuvøser ligger i gennemsnit hud mod hud 2 4 timer om dagen(2/3 del af afdelingerne) 4 8 timer(1/3 af

3 afdelingerne). Vægt, GA, levedøgn eller barnets temperatur var sjældent barrier for hud mod hud kontakt. Enighed på afdelingerne om supplering på sonde, accept af vægttab, brug af ammemælk, tilbud af narresut. Ca 10 afd. kontrolvejer. 2 afdelinger tilbyder præmature børn sutteflaske i ammeetableringsfasen. Hud mod hud i Aalborg, udvikling af en retningslinie v. Helle Haslund neonatalafdelingen Aalborg, ph.d.studerende. Kompetenceudvikling delt op i moduler. Modul tre(sygeplejersker med 7 15 års erfaring): undren i personalegrupppen Hvor meget kan børnene holde til i forhold til hud mod hud(hmh), is i maven, personlige erfaringer. Dette resulterede i udarbejdelse af en klinisk retningslinje mhp ensartet behandling. Klinisk retningslinje: evidens, definition, litteratursøgning. Målgruppen var de indlagte børn men blev generelt fokuseret på børn med GA 28 + Anbefalingerne blev at barnet skulle ligge HMH så meget som muligt. Hvert barn vurderes individuelt : børn < 28 uger skulle vurderes af en læge, øvrige børn vurderes af sygeplejerske. HMH i samarbejde og dialog med forældrene i forhold til mestring, sygeplejesamtaler anvendes som redskab til at sikre dialog. HMH tilstræbes indenfor de første 6 timer og helst ikke senere end 3 døgn efter fødslen. Forældre bliver, senest ved ankomst til neonatalafsnittet, informeret om HMH. Forventninger om at forældrene har barnet HMH. Barnet skal som udgangspunkt være i sin habituelle tilstand og så stabilt som muligt. Dvs enkeltvis vurdering. HMH afbrydes ved desat med meget krævende stimulation eller apnø = vedvarende ustabilitet. Grøn gul rød. Implementering af hud mod hud ved modtagelsen v. Malene Horskær og Trine Thorup, neonatalafdelingen Aalborg. Kompetenceudvikling, modul tre sygeplejersker med 7 15 års erfaring. Undren over hvordan man får forældrene til at være mere i afdelingen. Litteratursøgt og fundet evidensbaseret artikel, der bygger på artikler med spørgsmål til forældrenes behov hvad er stressende for dem, hvad er svært, hvad kan man som plejepersonale gøre. Link til artikel: Cleveland, Lisa M. "Parenting in the Neonatal Intensive Care Unit" JOGNN, AWHONN *Forældrene har brug for at kunne være ved deres barn og observere, få information og vejledning fra personale, ingen lukketider, åbne besøgstider mm. Aalborg har arbejdet videre med den viden som de egentlig havde i forvejen haft overvejelser om hvad, de så kunne bruge den til: Der er taget udgangspunkt i modtagelses situationen( sygeplejersker fra modul tre observerede kollegaer i modtagesituationen) eks: sætning "vi ringer efter jer, hvis der er noget" overvejelse: info til forældrene om at vi regner med i er her og giver lyd, hvis i ikke er her overvejelse i forhold til at børnene ofte ligger alene efter modtagelsen. Ny instruks for modtagelsen: Forældrene skal være så velinformerede som muligt! Børnene får ved modtagelsen eller meldingen om ankomst beskrivelsen rød, gul eller grøn. Rød( det respiratorisk ustabile barn), gul(ikke så kritisk), grøn(stabile børn, fototerapi, trivselsbørn). Udgangspunktet er at alle grønne børn samt de gule så hurtigt som muligt er HMH ved far fremfor at ligge alene tilbage og vente på mor. Handlingerne i instruksen øger fokus på tidlig HMH. Erfaringsudveksling angående besøgstider åbne ikke åbne: Der er på Rigshospitaet gode erfaringer med åbne besøgstider for pårørende, personalet føler ikke det stresser forældrene og man gør meget ud af, det er

4 korte besøg og det er okay st sige nej til besøg. Fra andre afdelinger opleves det som en hjælp for forældrene at det er bestemt på forhånd, hvornår de kan få besøg hos børnene. Konsensus om at det ofte er pladsforholdene, der også er med til at afgøre i hvilket omfang besøgstiderne skal være. Forlænget hud mod hud under suboptimale forhold v. Renathe Zimmermann, Hvidovre Hospital. Oplæg grundet god erfaring med at lægge de lidt ældre børn, hud mod hud selvom de er kommet i vugge. Historie med barn, der blev født i Spanien, der var kritisk syg men i mange måneder ikke kom ud til sine forældre meget tankevækkende at man ikke længere væk, praktiserer så anderledes. Hvidovre: Opstartede hud mod hud i 1987 man skrev sig op til to timer på skift. Ny afd i 1988 hvor hver familie fik egen stol og man sad mere med børnene. Øget fokus på HMH på ammetemadag, der affødte tre temadage på neonatalafdelingen med fokus på amning, værdier, HMH. Implementering via udarbejdelse af klinisk retningslinje og mere personalevejledning. Pjece til forældrene er under udarbejdelse. Ovenstående har givet øget fokus og generelt mange timer, hvor børnene ligger hud mod hud. Ved modtagelsen bliver børnene lagt HMH på fars bryst indtil mor kommer med mindre de er meget ustabile. Ved prænatale samtaler gøres forældrene opmærksomme på at far som udgangspunkt bliver og sidder med barnet. Børn i vugger svøbes godt og får som udgangspunkt ikke tøj på dette gør det mere tilgængeligt at sidde HMH. De fleste børn, der er født præmaturt er med i "tidligt hjemmmeophold". Der gøres meget ud af at barnet skal fortsætte med HMH derhjemme. Hud mod hud trøjer udlånes. Minder om vikle, hvor barnet sidder i top på mors bryst og bundet fast. Kan give mere ro, så mor kan bevæge sig samtidig med og ordne diverse gøremål. Sygeplejecafé Man skal hver især tegne hvilke pointer, man har taget med sig omkring dialog og samarbejde mellem professionel og forældre. Gruppearbejde, hvor hver tegning gennemgås og man udvælger en at arbejde videre med i gruppen. Der er flere gange taget udgangspunkt i modtagelsessituationen, hvor tanken om at barnet bliver lagt HMH med far spiller en stor rolle. Herunder mange overvejelser i forhold til den prænatale samtale, hvor det kunne/bør informeres om at far bliver ved barnet så mor ikke bliver nervøs. Såfremt man som sygeplejerske ikke har mulighed for at kunne informere om dette inden, kan man tænke i at udvide informationer, så de går igennem lægerne eller evt. jordemødre. Man kan evt tage billede af far og barn sammen og gå over til mor med og informere om situationen. Endvidere snak om "servicering" af mor det kan være sygeplejerskens opgave at give mor drikkevarer evt noget mad, hvis hun ligger HMH længe med sit barn. Født for tidligt til teknologi i hjemmet v. Mette Strømfeldt Lind A5, cand.cur og specialeansvarlig, Skejby Sygehus Kandidatspeciale: Mulighed for at passe og pleje børn med behov for teknologi i hjemmet er blevet mere almindeligt. Syge børn,

5 der normalt ville opleve meget langvarige indlæggelser, kan med fordel behandles hjemme. Antallet af børn er øget gennem det sidste årti. I Region Midtjylland var der i 2009, 20 børn, der blev behandlet hjemme. Behandlingen kan være respirator, cpap, tracheostomi, bpip og styres igennem respirationscenteret.(respirationscenter Vest) Plejen varetages af vikarbureauer. Litteraturstudier fra USA, Canada og England samt et fra Tyskland. Hvordan oplever forældrene overgangen mellem hospitalsindlæggelse og behandling af barnet i hjemmet? 10 forældre til 5 børn blev interviewet. Gennemgående temaer: Støtte(at varetage det tekniske udstyr hjemme også til at blive hørt(hvad forventer forældrene) inden udskrivelsen. Manglende støtte(betydning af behandling i hjemmet(privatliv) forberedelse, manglende koordinator, manglende forståelse fra de professionelle i hjemmet). Tillid(ny tillid skal opbygges til plejepersonale hjemme tillid til hospitalet var etableret, hvordan skal hverdagen fungere nye fremmede mennesker i eget hjem Essentielt) Manglende tillid(forældrene havde ikke nogen at gå til med problemer, forældrene har ikke mødt plejepersonale før udskrivelsen)magt, viden og styrke(opnå magt(forældrenes magt til at turde sige fra eller til), den viden som forældrene har opnået på hospitalet skal videregives til de professionelle i hjemmet. Uklare regler og viden om hvad, de professionelle må. Forældrene har opnået styrke og kompetencer på hospitalet dette ændrer sig ved hjemkomst. Ambulatoriebesøg er en stor styrke og en hjælp for forældrene(holder også her fast i hospitalet). Empowerment er en stor del af mestringen i overgangen. Forældrene opfatter ikke overgangen som uproblematisk. Evidens for implementering v. Mette Andersen, oversygeplejerske på neonatalafd, Rigshospitalet. Master i etik og evidens. Der er mange virkeligheder, man opfatter og ser på forskellige måder. Konteksten har stor betydning.(kontekst= den sammenhæng i hvilken en hændelse finder sted). Handlemåder i den interaktionelle sygeplejepraksis: Kognitive instrumentielle handlemåde, Æstetisk ekspressive handlemåde(følsomhed, ansvar, være til rådighed, modtagelse, åbenhed, optagethed, nærvær, forpligtelse, engagement, gensidighed), Moralsk praktiske handlemåde. (Merry Scheel). Archie Cochrane(inspiration til stiftelse af cochrane instituttet. Sammenslutning af evidensbaseret tilgængelig viden). Evidensbaseret medicin=ebm Forskningsevidens grader af evidens. Evidens: et tydeligt tegn på noget=bevis. Evidens er et flerdimensionelt begreb og udledes af flere kilder(bl.a. Uffe Juel Jensen, Merry Scheel,Katie Anderson) 1, naturvidenskabelige forskning. 2, professionel viden/klinsk erfaring. 3, "lokale" data. 4, patienternes erfaring og præferencer. Når de fire begreber er til stede udøver man person/patient centreret evidensbaseret pleje. Center for kliniske retningslinjer Der er aktuelt nedsat 3 arbejdsgrupper i forhold til smertebehandling. SIG arbejder med en klinisk retningslinje om smertescoring af børn. Kliniske retningslinjer kan meldes ind til clearinghouse for at så mange som muligt kan få glæde af det. Obs på uddannelser, der udbydes i center for kliniske retningslinjer. Såfremt man har ideer spørgsmål til temadag osv, så skal man endelig kontakte SIG

6 Link til KAMcare design, svensk site med Kangaroo Mother Care tøj: Link Mamaslife, som gerne giver gratis vikleslynger til danske neonatalafdelinger, til udlån til forældre: Tirsdag aften blev der rimet på kommunikation: Det er vigtigt med en god kommunikation hvis barnet har en dårlig respiration for det er svært med separation på grund af dårlig cirkulation Neonatalsygeplejersker er helt i top For vi arbejder i samlet trop Vejledning, samtale, kommunikation Klarer vi med største præcision. Familier og børn er vort hjerte nær Vi prøver at hjælpe dem hver især Strukturerede samtaler er et hit Vi prøver at holde dem rigtig tit. Familier og børn I høj intensiv hørm Vi passer og plejer Og på knapperne drejer Det kræver en vis potion Kommunikation Kommunikation er sej Handler om dig og så mig Hvor i livet er du lige nu? Hvor kan jeg bedst møde dig? Guid mig på vej hen mod dig Hjælpen er så på vej Janne Weis hun er sej Leder os alle på vej Uden kommunikation Opstår komplikation Forældrene klager Over alle de plager De har med sig hjem I livet frem Vi lærer i dag om kommunikation Dialog og samarbejde ska implemeteres som tradition At høre et barn i intubation Og læse et barn i dennes situation Det er hvad sygeplejersker kan, Vi er vel erfarne og står ved vores profession Juhu vi er for seje Børnene i faget er vores kæreste eje God kommunikation giver forældre motivation Se, lyt forstå Så kommer de små På brystet af far eller mor Og vokser sig stor Mangel på vigtig og livsbekræftende kommunikation Kan føre til forældres desperation Som med det præmature barn i en akut situation Kan komme i seperation Kommunikation Kvalifikation Kommunikation er nu in... hvis du sku spør fra no en.

7 Kompensation, dokumentation, diskussion Kommunikation hjælpes på vej med masser af østradiol. Hvad gør en hel nation uden kommunikation. Kommunikation er ikke omfattet af økonomisk restriktion. En god kommunikation giver en bedre forældre-barn-relation.

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Pædiatrisk Afdeling Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Neonatalafdelingen, P3 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Tlf.nr.: P31 7636

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 OUH Odense Universitetshospital Velkommen til afsnit H6 Generelle informationer Tillykke med jeres barn! Denne pjece er lavet for at give en kort

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Videnscenter for amning af børn med specielle behov

Videnscenter for amning af børn med specielle behov Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6 Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. STANDARD FOR MODTAGELSE Akut modtagelse af børn i Neonatalklinikken Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. Målgruppe Alle børn der indlægges

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium

Læs mere

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Test af I gode hænder med patienter og pårørende på Aalborg Sygehus

Test af I gode hænder med patienter og pårørende på Aalborg Sygehus Test af I gode hænder med patienter og pårørende på Aalborg Sygehus Gennemført af Jysk Analyse, Mads Ruby & Tine Lund Poulsen, december 2011 Gennemførsel Undersøgelsen er gennemført som interview med patienter

Læs mere

Familie-integreret pleje og behandling

Familie-integreret pleje og behandling Familie-integreret pleje og behandling Landskursus for neonatalsygeplejersker Kerteminde, 11. 12. maj 2016 v. Janne Weis ph.d., klinisk forsker og sygeplejespecialist Familiecentreret omsorg Familiecentreret

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56 Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer

Læs mere

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Pårørendeinformation Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere