Landskursus for neonatalsygeplejersker Maj, Odense
|
|
- Sven Hans Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landskursus for neonatalsygeplejersker Maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd, Rigshospitalet, Nidcap observatør, ph.d.studerende Phd projekt: Udgangspunkt i et præmaturt barn stress udvikling hos forældrene, påvirker det barnet? Relationsformer: Dialog deltagere imellem hvad vil det sige at være professionel neonatalsygeplejerske: Rummelighed mange dimensioner, mod, ikke stille sig mellem barn og forældre, kende sig selv, sygeplejen som en profession nysgerrig på egen faglige udvikling, hvilken rolle har man: Nysgerrig på hvilken familie, man er i kontakt med Familiecentreret omsorg: Tage udgangspunkt i det enkelte individ/den enkelte familie hvor befinder de sig og hvor kan man tage afsæt mhp forældrenes vej til mestring. Konsekvenser for den enkelte familie efter udskrivelsen og resten af livet. Familien skal finde sin "egen vej" empowerment. Integrering af indlæggelsesforløb i livet: Forældrenes identitet(egen selvopfattelse og jeg følelse, værdi) og integritet kan forstyrres. Kan medføre nedsat selvværd "har jeg(familien) ikke den værdi, jeg troede jeg stod for". Hjælpe forældrene til revurdering af egen opfattelse via værdiafklarende spørgsmål. (ikke stå mellem forældre og barn). Behandle som individ eller person: Massemenneske( trygt at være en del af mængden, man sammenligner sig selv professionelle anskuer mennesket ud fra lighedstræk og generaliserer, behandle patienterne ens) Individ niveau(vil gerne skille sig ud, er noget særligt "MIT barn er præmaturt", der lægges vægt på afvigelser(genkendelige), professionelle forholder sig til de individuelle forskelle og har fokus herpå(kan observeres udefra). Person niveau(bevidst om hvad, man lægger vægt på samt værdier, hvad giver mening for den enkelte, den professionelle må kende hvad, der er vigtigt for patienten). Den andens vurdering: Fortælle hvad, man som professionel ser, hører, oplever, patienten gør mhp at få patienten til at vurdere og tage ansvar. Blive klar på hvad, der får patienten til at handle og tænke som den gør. Tre relationsformer: jeg/du patient/professionel: Jeg du distanceret professionelle dominans(distance mellem professionel og familie, professionel styring, familien forventes at rette sig efter anvisninger(som professionel kan man spørge ind til forældrene "hvad, tænker du" har i et forslag, have forældrene med på råd)) Jeg du slørende sympati(som professionel sammenligner man sig, holder fast i kontakt, fokuserer på noget generelt, der er ikke oprigtig forståelse af problemer og dermed ikke problem orienterede løsninger) Jeg du sorteret gensidighed( ligeværdighed, problemet ligger hos forældrene den professionelle tager udgangspunkt heri og forholder sig støttende, vejledende og fungerer som hjælp til problemløsning. Forældrenes egne erfaringer og kendte vanskeligheder er vigtig viden i selve processen herunder det gensidige samarbejde) Kommunikation: Kommunikationsmodel: afsender / modtager. Skjult komm.proces: tanker, følelser, perceptioner, der fører til reaktion er ikke kendt og forstået af den anden. Åben komm.proces: Sætte ord på tanker og følelser, kan være svært men synliggør reaktions og handlemønstre. Jeg du sorteret kommunikation: Forældre ses som en helhed og enkelte individer. Begge har hver deres følelser, tanker og iagttagelser der nødvenditvis ikke er identiske. I samtalen giver det mulighed for at bringe
2 forskellighed i spil og dialog. Forældrene bliver herved "tvunget" til problemer, der er aktuelle og vigtige for dem. Forældrene skal lyttes til og være med i en at tale om hvad, der sker medfører som udgangspunkt større mestringsevne. Patientcentreret kommunikation: Forældrene skal opleve at være i centrum. Resultatet skal være at få forventninger indfriet og have en følelse af respekt. Opmærksomhed på teknikker herunder struktur på samtalen(etablering af god relation, tid, indhold, forløb) og kommunikationsformer(spejling( sætte ord på hvad, man ser og oplever giver plads til reflektion fra forældrenes side), aktiv lytning(anerkendende og lyttende hvor der skabes en tryg atmosfære, der får forældrene til at fortælle ud fra deres egen opfattelse af situationen. * gensvarsmodeller kan være udvidende, afgrænsende, kognitive, affektive, konfronterende, tildækkende), værdiklargøring(værdier er styrende for hvad, der lægges vægt på og forholder sig til. Jo mere bevidst om egne værdier som professionel vil det være nemmere at støtte patienten(forældrene) til at forholde sig til lige netop deres værdier og prioritere vigtigheden af de enkelte værdier. *brug værdiafklarende spørgsmål, hv spørgsmål (hvem, hvad, hvordan) lægger op til refleksion). Diskussion til ovennævnte: plusser og minusser for hvor meget man skal spørge ind til forældrenes behov og forventninger. Hvis man er i krise, ved man ikke altid, hvad man skal forvente og kender ikke sine behov. Nogle har erfaringer med at forældrene har brug for at vide hvad, vi som professionelle forventer af dem. En konklusion på dette kan være en god blanding hvor, man spørger ind og fornemmer før man forventer noget af forældrene. En anden ting er at tage udgangspunkt i den enkelte familie igennem hele indlæggelsesforløbet, da behov og forventninger ændres. Det er vigtigt at turde invitere forældrene og spørge, så de får tilbuddet om et samarbejde om barnet mhp at favne hele familien. Kommunikationsøvelse: Ufuldendte sætninger lavet som interviewforem. Gruppearbejde omkring det at arbejde med familiecentreret pleje: Et ark udfyldes personligt herefter grupper á 3 personer hvor en er interviewer, en er observatør og en blev interviewet. Generelle tilbagemeldinger om at det er en konstruktiv øvelse. Præsentation af GFO projekt: GFO = Guidet familicentreret omsorg i en højintensiv neonatalafdeling phd projekt af Janne Weis. Tager afsæt i kandidatspeciale, hvor man fandt at der var et behov for at finde en metode mhp at styrke kommunikation til forældrene med udgangspunkt i familiecentreret omsorg. Dette med fokus på forældrenes oplevelse af stress, samarbejdet med sundhedsprofessionelle og belysning af familiens ressourcer, sårbarhed og udfordringer efter udskrivelsen. Ammeforhold på neonatalafdelinger v. Ragnhild Måstrup, Videncenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet og phd studerende ved Lund universitet. Ammeprojekt del 1 der har været udsendt spørgeskemaer til alle 19 neonatalafdelinger om ammeforhold. Spørgeskemaet er udviklet af videnscenter for amning af børn med specielle hehov s ekspertgruppe. Peronaleforhold på neonatalafdelingerne: 47% der har mere end 5 års erfaring og 19%, der har mindre end 12 måneders erfaring. De fleste afdelinger har systematisk ammeundervisning, en ammestrategi/politik og kliniske retningslinjer. Der var stor enighed om: første udmalkning inden 6 timer, amning kan sagtens foregå trods c pap, hud modhud kontakt oftest inden for det første døgn. Børn i kuvøser ligger i gennemsnit hud mod hud 2 4 timer om dagen(2/3 del af afdelingerne) 4 8 timer(1/3 af
3 afdelingerne). Vægt, GA, levedøgn eller barnets temperatur var sjældent barrier for hud mod hud kontakt. Enighed på afdelingerne om supplering på sonde, accept af vægttab, brug af ammemælk, tilbud af narresut. Ca 10 afd. kontrolvejer. 2 afdelinger tilbyder præmature børn sutteflaske i ammeetableringsfasen. Hud mod hud i Aalborg, udvikling af en retningslinie v. Helle Haslund neonatalafdelingen Aalborg, ph.d.studerende. Kompetenceudvikling delt op i moduler. Modul tre(sygeplejersker med 7 15 års erfaring): undren i personalegrupppen Hvor meget kan børnene holde til i forhold til hud mod hud(hmh), is i maven, personlige erfaringer. Dette resulterede i udarbejdelse af en klinisk retningslinje mhp ensartet behandling. Klinisk retningslinje: evidens, definition, litteratursøgning. Målgruppen var de indlagte børn men blev generelt fokuseret på børn med GA 28 + Anbefalingerne blev at barnet skulle ligge HMH så meget som muligt. Hvert barn vurderes individuelt : børn < 28 uger skulle vurderes af en læge, øvrige børn vurderes af sygeplejerske. HMH i samarbejde og dialog med forældrene i forhold til mestring, sygeplejesamtaler anvendes som redskab til at sikre dialog. HMH tilstræbes indenfor de første 6 timer og helst ikke senere end 3 døgn efter fødslen. Forældre bliver, senest ved ankomst til neonatalafsnittet, informeret om HMH. Forventninger om at forældrene har barnet HMH. Barnet skal som udgangspunkt være i sin habituelle tilstand og så stabilt som muligt. Dvs enkeltvis vurdering. HMH afbrydes ved desat med meget krævende stimulation eller apnø = vedvarende ustabilitet. Grøn gul rød. Implementering af hud mod hud ved modtagelsen v. Malene Horskær og Trine Thorup, neonatalafdelingen Aalborg. Kompetenceudvikling, modul tre sygeplejersker med 7 15 års erfaring. Undren over hvordan man får forældrene til at være mere i afdelingen. Litteratursøgt og fundet evidensbaseret artikel, der bygger på artikler med spørgsmål til forældrenes behov hvad er stressende for dem, hvad er svært, hvad kan man som plejepersonale gøre. Link til artikel: Cleveland, Lisa M. "Parenting in the Neonatal Intensive Care Unit" JOGNN, AWHONN *Forældrene har brug for at kunne være ved deres barn og observere, få information og vejledning fra personale, ingen lukketider, åbne besøgstider mm. Aalborg har arbejdet videre med den viden som de egentlig havde i forvejen haft overvejelser om hvad, de så kunne bruge den til: Der er taget udgangspunkt i modtagelses situationen( sygeplejersker fra modul tre observerede kollegaer i modtagesituationen) eks: sætning "vi ringer efter jer, hvis der er noget" overvejelse: info til forældrene om at vi regner med i er her og giver lyd, hvis i ikke er her overvejelse i forhold til at børnene ofte ligger alene efter modtagelsen. Ny instruks for modtagelsen: Forældrene skal være så velinformerede som muligt! Børnene får ved modtagelsen eller meldingen om ankomst beskrivelsen rød, gul eller grøn. Rød( det respiratorisk ustabile barn), gul(ikke så kritisk), grøn(stabile børn, fototerapi, trivselsbørn). Udgangspunktet er at alle grønne børn samt de gule så hurtigt som muligt er HMH ved far fremfor at ligge alene tilbage og vente på mor. Handlingerne i instruksen øger fokus på tidlig HMH. Erfaringsudveksling angående besøgstider åbne ikke åbne: Der er på Rigshospitaet gode erfaringer med åbne besøgstider for pårørende, personalet føler ikke det stresser forældrene og man gør meget ud af, det er
4 korte besøg og det er okay st sige nej til besøg. Fra andre afdelinger opleves det som en hjælp for forældrene at det er bestemt på forhånd, hvornår de kan få besøg hos børnene. Konsensus om at det ofte er pladsforholdene, der også er med til at afgøre i hvilket omfang besøgstiderne skal være. Forlænget hud mod hud under suboptimale forhold v. Renathe Zimmermann, Hvidovre Hospital. Oplæg grundet god erfaring med at lægge de lidt ældre børn, hud mod hud selvom de er kommet i vugge. Historie med barn, der blev født i Spanien, der var kritisk syg men i mange måneder ikke kom ud til sine forældre meget tankevækkende at man ikke længere væk, praktiserer så anderledes. Hvidovre: Opstartede hud mod hud i 1987 man skrev sig op til to timer på skift. Ny afd i 1988 hvor hver familie fik egen stol og man sad mere med børnene. Øget fokus på HMH på ammetemadag, der affødte tre temadage på neonatalafdelingen med fokus på amning, værdier, HMH. Implementering via udarbejdelse af klinisk retningslinje og mere personalevejledning. Pjece til forældrene er under udarbejdelse. Ovenstående har givet øget fokus og generelt mange timer, hvor børnene ligger hud mod hud. Ved modtagelsen bliver børnene lagt HMH på fars bryst indtil mor kommer med mindre de er meget ustabile. Ved prænatale samtaler gøres forældrene opmærksomme på at far som udgangspunkt bliver og sidder med barnet. Børn i vugger svøbes godt og får som udgangspunkt ikke tøj på dette gør det mere tilgængeligt at sidde HMH. De fleste børn, der er født præmaturt er med i "tidligt hjemmmeophold". Der gøres meget ud af at barnet skal fortsætte med HMH derhjemme. Hud mod hud trøjer udlånes. Minder om vikle, hvor barnet sidder i top på mors bryst og bundet fast. Kan give mere ro, så mor kan bevæge sig samtidig med og ordne diverse gøremål. Sygeplejecafé Man skal hver især tegne hvilke pointer, man har taget med sig omkring dialog og samarbejde mellem professionel og forældre. Gruppearbejde, hvor hver tegning gennemgås og man udvælger en at arbejde videre med i gruppen. Der er flere gange taget udgangspunkt i modtagelsessituationen, hvor tanken om at barnet bliver lagt HMH med far spiller en stor rolle. Herunder mange overvejelser i forhold til den prænatale samtale, hvor det kunne/bør informeres om at far bliver ved barnet så mor ikke bliver nervøs. Såfremt man som sygeplejerske ikke har mulighed for at kunne informere om dette inden, kan man tænke i at udvide informationer, så de går igennem lægerne eller evt. jordemødre. Man kan evt tage billede af far og barn sammen og gå over til mor med og informere om situationen. Endvidere snak om "servicering" af mor det kan være sygeplejerskens opgave at give mor drikkevarer evt noget mad, hvis hun ligger HMH længe med sit barn. Født for tidligt til teknologi i hjemmet v. Mette Strømfeldt Lind A5, cand.cur og specialeansvarlig, Skejby Sygehus Kandidatspeciale: Mulighed for at passe og pleje børn med behov for teknologi i hjemmet er blevet mere almindeligt. Syge børn,
5 der normalt ville opleve meget langvarige indlæggelser, kan med fordel behandles hjemme. Antallet af børn er øget gennem det sidste årti. I Region Midtjylland var der i 2009, 20 børn, der blev behandlet hjemme. Behandlingen kan være respirator, cpap, tracheostomi, bpip og styres igennem respirationscenteret.(respirationscenter Vest) Plejen varetages af vikarbureauer. Litteraturstudier fra USA, Canada og England samt et fra Tyskland. Hvordan oplever forældrene overgangen mellem hospitalsindlæggelse og behandling af barnet i hjemmet? 10 forældre til 5 børn blev interviewet. Gennemgående temaer: Støtte(at varetage det tekniske udstyr hjemme også til at blive hørt(hvad forventer forældrene) inden udskrivelsen. Manglende støtte(betydning af behandling i hjemmet(privatliv) forberedelse, manglende koordinator, manglende forståelse fra de professionelle i hjemmet). Tillid(ny tillid skal opbygges til plejepersonale hjemme tillid til hospitalet var etableret, hvordan skal hverdagen fungere nye fremmede mennesker i eget hjem Essentielt) Manglende tillid(forældrene havde ikke nogen at gå til med problemer, forældrene har ikke mødt plejepersonale før udskrivelsen)magt, viden og styrke(opnå magt(forældrenes magt til at turde sige fra eller til), den viden som forældrene har opnået på hospitalet skal videregives til de professionelle i hjemmet. Uklare regler og viden om hvad, de professionelle må. Forældrene har opnået styrke og kompetencer på hospitalet dette ændrer sig ved hjemkomst. Ambulatoriebesøg er en stor styrke og en hjælp for forældrene(holder også her fast i hospitalet). Empowerment er en stor del af mestringen i overgangen. Forældrene opfatter ikke overgangen som uproblematisk. Evidens for implementering v. Mette Andersen, oversygeplejerske på neonatalafd, Rigshospitalet. Master i etik og evidens. Der er mange virkeligheder, man opfatter og ser på forskellige måder. Konteksten har stor betydning.(kontekst= den sammenhæng i hvilken en hændelse finder sted). Handlemåder i den interaktionelle sygeplejepraksis: Kognitive instrumentielle handlemåde, Æstetisk ekspressive handlemåde(følsomhed, ansvar, være til rådighed, modtagelse, åbenhed, optagethed, nærvær, forpligtelse, engagement, gensidighed), Moralsk praktiske handlemåde. (Merry Scheel). Archie Cochrane(inspiration til stiftelse af cochrane instituttet. Sammenslutning af evidensbaseret tilgængelig viden). Evidensbaseret medicin=ebm Forskningsevidens grader af evidens. Evidens: et tydeligt tegn på noget=bevis. Evidens er et flerdimensionelt begreb og udledes af flere kilder(bl.a. Uffe Juel Jensen, Merry Scheel,Katie Anderson) 1, naturvidenskabelige forskning. 2, professionel viden/klinsk erfaring. 3, "lokale" data. 4, patienternes erfaring og præferencer. Når de fire begreber er til stede udøver man person/patient centreret evidensbaseret pleje. Center for kliniske retningslinjer Der er aktuelt nedsat 3 arbejdsgrupper i forhold til smertebehandling. SIG arbejder med en klinisk retningslinje om smertescoring af børn. Kliniske retningslinjer kan meldes ind til clearinghouse for at så mange som muligt kan få glæde af det. Obs på uddannelser, der udbydes i center for kliniske retningslinjer. Såfremt man har ideer spørgsmål til temadag osv, så skal man endelig kontakte SIG
6 Link til KAMcare design, svensk site med Kangaroo Mother Care tøj: Link Mamaslife, som gerne giver gratis vikleslynger til danske neonatalafdelinger, til udlån til forældre: Tirsdag aften blev der rimet på kommunikation: Det er vigtigt med en god kommunikation hvis barnet har en dårlig respiration for det er svært med separation på grund af dårlig cirkulation Neonatalsygeplejersker er helt i top For vi arbejder i samlet trop Vejledning, samtale, kommunikation Klarer vi med største præcision. Familier og børn er vort hjerte nær Vi prøver at hjælpe dem hver især Strukturerede samtaler er et hit Vi prøver at holde dem rigtig tit. Familier og børn I høj intensiv hørm Vi passer og plejer Og på knapperne drejer Det kræver en vis potion Kommunikation Kommunikation er sej Handler om dig og så mig Hvor i livet er du lige nu? Hvor kan jeg bedst møde dig? Guid mig på vej hen mod dig Hjælpen er så på vej Janne Weis hun er sej Leder os alle på vej Uden kommunikation Opstår komplikation Forældrene klager Over alle de plager De har med sig hjem I livet frem Vi lærer i dag om kommunikation Dialog og samarbejde ska implemeteres som tradition At høre et barn i intubation Og læse et barn i dennes situation Det er hvad sygeplejersker kan, Vi er vel erfarne og står ved vores profession Juhu vi er for seje Børnene i faget er vores kæreste eje God kommunikation giver forældre motivation Se, lyt forstå Så kommer de små På brystet af far eller mor Og vokser sig stor Mangel på vigtig og livsbekræftende kommunikation Kan føre til forældres desperation Som med det præmature barn i en akut situation Kan komme i seperation Kommunikation Kvalifikation Kommunikation er nu in... hvis du sku spør fra no en.
7 Kompensation, dokumentation, diskussion Kommunikation hjælpes på vej med masser af østradiol. Hvad gør en hel nation uden kommunikation. Kommunikation er ikke omfattet af økonomisk restriktion. En god kommunikation giver en bedre forældre-barn-relation.
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDen fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING
Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP
MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP Værdigrundlag på afd. A-op er udarbejdet med udgangspunkt i idegrundlag for sygeplejen på Aalborg Sygehus. Som teoretisk baggrund har vi valgt at bruge Mary Scheels
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereVelkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3
Pædiatrisk Afdeling Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Neonatalafdelingen, P3 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Tlf.nr.: P31 7636
Læs mereForslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37
Uge 1 kalender uge 5/35 Uge 2 kalender uge 6/36 Forslag til ugeplan 6. semester H56 Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 4 kalender uge 8/38 Uge 5 kalender uge 9/39 Introduktion Læring i praksis Introduktion til
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs merefor sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse
Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 OUH Odense Universitetshospital Velkommen til afsnit H6 Generelle informationer Tillykke med jeres barn! Denne pjece er lavet for at give en kort
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereInteraktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb
Interaktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Kursus for erfarne sygeplejersker ved Nyremedicinske
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePå trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen
På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereKvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.
STANDARD FOR MODTAGELSE Akut modtagelse af børn i Neonatalklinikken Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. Målgruppe Alle børn der indlægges
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012
Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereDu skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).
1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til din kliniske undervisningsperiode i modul 2 på Veneklinikken i Brørup. Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereInformation til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereRejsen mod Den Gode Konsultation
Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mere6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne
1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne:
Læs mereVidenscenter for amning af børn med specielle behov
Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereVelkommen til Akut Modtagelse for Gravide
April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereSTUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling
STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje
Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereHvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet?
Mette Udengaard & Anne Mette Kristiansen, Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital E-mail: mette.udengaard@skejby.rm.dk & annekrti@rm.dk Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereVELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.
VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereHud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje
Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereTil forældre. hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Neonatal og Barsel
Til forældre Tidligt hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve Vælg billede Kvalitet døgnet rundt Neonatal og Barsel Kære Forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig lille men ellers raskt.
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mere