Det moderne motorvejslandskab et samspil mellem mange aktører
|
|
- Hilmar Overgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det moderne motorvejslandskab et samspil mellem mange aktører Nutidens motorvej er ikke blot en del af den infrastruktur, der bringer os hurtigt og sikkert fra ét sted til et andet. En motorvej er heller ikke kun en forbindelse mellem byer i det åbne land. Den er i høj grad også en integreret del af de større sammenhængende byområder, og motorvejen er blevet en markant del af vores byer og landskab og vil præge landet og rejseoplevelsen i mange generationer. Blandt andet derfor er det vigtigt at skabe sammenhæng, helhed og god kvalitet i designet. Af Ulla Egebjerg, Arkitekt MAA. Designet af motorveje er en udfordrende og sammensat affære, og udformningen skal afspejle en omtanke for den konkrete kontekst, anlægget indgår i samtidig med, at det skal have et klart arkitektonisk udtryk og fremstå med tydelig omhu for detaljerne. Motorvejsarkitektur er det faglige felt, der sikrer en rød tråd og skaber en helhed i de store vejanlægs æstetiske og funktionelle kvaliteter og ingeniørkunsten medvirker til, at kreativiteten kan realiseres. Motorvejsarkitektur sammenbinder planlægnings- og miljøarbejdet, de historiske Figur 1. Motorvejen som en trafikmaskine nødvendig og udfordrende i by og landskabet (foto: Jens Bangsbo). 42 TRAFIK & VEJE 2016 OKTOBER
2 Figur 2. Planlægning af motorveje er en kompleks affære, og mange hensyn skal varetages - fx historiske, miljømæssige, juridiske og sikkerhedsmæssige (ill: Copenhagen Office 2). og visuelle kvaliteter, trafiksikkerhed og nem landskaber af forskellig karakter og efterlader varige spor alene i kraft af sin stør- anlægsteknik til ét hele og efterlader et samlet motorvejslandskab, som vil stå som relse og mægtighed. De fysiske barrierer blivende strukturer for eftertiden. som følge af anlægget af motorveje har i Figur 3. Motorvejen på Lolland er de danske motorvejes moder med en intim relation til landskabet (foto: Jens Bangsbo). Motorvejen og landskabet spiller sammen og er ikke kun fart, biler og effektivitet om, hvor meget vejen skal berøre landska- nyere tid medvirket til mange diskussioner der er tale om et langt bredere begreb. bet og særligt de sårbare landskaber. Motorvejen berører byer, skærer sig igen- Den landskabelige fortælling skal understrege infrastrukturens nerve, og vejen og det stedsspecifikke skal fremover i større grad interagere. Vejen og især motorvejen er et produkt af en præcis funktionel planlægning og kan ses som et sted med en særlig mening for dem, som bruger vejen og oplever landskabet. Vejen er som en del af landskabet et centralt element for menneskets adgang til det åbne landskab, men vejen er også et sted, der fortæller om landets historiske udvikling. Det giver os en større forståelse af det menneskeskabte kulturlandskab formet gennem udviklingen af landbruget og industrialiseringen der tilsammen skaber den historiske fortælling. Motorvejene giver adgang til disse oplevelser, og hjælper til, at trafikanten kan orientere sig gennem tilstedeværelsen af store landskabstræk, bakker, dalforløb, fjorde og store bygværker. Trafikantens læsning af landskabets forskellige elementer og funktioner er vigtig for oplevelsen af en sammenhæng med landskabet, men giver samtidig en oplevelse af landskabets forskellige karakterer. I Danmark planlægges der ud fra, at en bilist skal kunne se landskabet fra vejen. Samtidig har vejens indpasning i landskabet betydning for, hvordan vejen fremtræ- Figur 4. Planlægning uden sammenhæng mellem vej og naboer et udstillingsvindue eller manglende omtanke? (foto: Finn Larsen). TRAFIK & VEJE 2016 OKTOBER 43
3 Figur 5. Planlægning med sammenhæng og samspil mellem by og vej idéoplæg for Silkeborg Kommune (ill: Cowi, Effekt, Kcap, Monolab, Nybolig). eller lagerarealer stilles til skue for trafikanten. Man må i fremtiden se motorvejen i et bredere felt, hvor de rumlige arkitektoniske konsekvenser må belyses og bearbejdes i et langt bredere perspektiv. Det gælder både for den rejsendes oplevelse af vejen og dens design i fart, og det gælder for motorvejens nære omgivne landskab og ikke mindst mødet med byen. Kan motorvejen i dette perspektiv udvikle sig til et felt snarere end et spor, hvor motorvejen vil interagere med de omgivne byområder og erhvervsområder med større funktionel effektivitet? Det kunne måske blandt andet ske ved, at man fastlagde en samlet strategi for, hvor man bygger tæt for at friholde andre steder ved motorvejen for bebyggelse og derigennem skaber bedre kontakt til det omgivne landskab. Overskudslandskaber i forbindelse med de nære motorvejsarealer repræsenter en stor uudnyttet ressource og kan rumme et stort udviklingspotentiale. Dette der i landskabet. Anlæg af en motorvej må derfor ikke betyde, at den funktionelle og æstetiske sammenhæng i det eksisterende landskab går tabt. Hensynet til et landskabs forskellige sekvenser spiller derfor en rolle i forhold til de danske motorvejes linjeføring. Mange motorvejsstrækninger er på den baggrund tænkt som et forløb af landskabsbilleder, der fremhæver landskabets karakter for trafikanten og gør kørslen gennem landet varieret. Motorvejen repræsenterer 90 års vej- og kulturhistorie, og dens forløb og udformning er bestemt af overvejelser omkring oplevelsen af at køre på vejen, historisk betydningsfulde steder og særlige karaktertræk ved landskabet og af sikkerhedsmæssige beslutninger, ejendomsforhold og topografi. Motorvejen placerer sig dermed i et spændingsfelt mellem effektivitet og fart på den ene side og et kulturelt, æstetisk og næsten romantisk møde mellem den rejsende og landskabet på den anden side. Denne dobbelthed afspejler sig i motorvejens fysiske form. Motorvejens møde med by og landskab og samspillet med kommuner Motorvejen fremstår flere steder i dag i mindre grad som en rejsevej, der efterlader trafikanten med en total oplevelse af de skiftende landskaber og vekslende udsigtspunkter som pejlemærker for rejsen. Derimod opleves naboarealerne ved vejen mange steder som rene industrikvarterer, hvor forskellige bygningers tilbud af varer Figur 7. Den ny motorvejsbro over Gudenåen præsenterer sig med en lethed, hvor bropillerne står som siv i vandet (foto: Peter Simonsen). Figur 6. Danmarks tradition for ikoniske bygværker bliver opfyldt med den ny Storstrømsbro (ill: Dissing + Weitling). gælder især for den bynære motorvej, hvor store forbindelsesanlæg og forhåndsreserverede arealer rummer uudnyttede muligheder. Disse steder kunne programmeres til et aktiv for hele motorvejsfeltet, og ved at skabe tilgængelighed til arealerne kunne der opstå nye steder og nye sammenhænge. Mulighederne for udnyttelse er mange fx midlertidige kvalitative anvendelser i form af nye rekreative arealer tæt på byerne eller mere permanente motorvejsparker, hvor aktive fritidsarealer kan indgå. Også klimaprojekter vil være oplagte eller cykelaktiviteter med særlige stier, hvor 44 TRAFIK & VEJE 2016 OKTOBER
4 Figur 8. Silkeborgmotorvejen er gravet ned gennem byen og fremstår gennem designet med markante bygværker og gode relationer til bebyggelse og grønne områder i byen (foto: Peter Simonsen). børn og voksne kan udfolde sig og følge årets gang. Den samfundsmæssige udfordring i relation til motorvejen rummer flere dimensioner. Vejen skal passe sammen med byen og landskabet, og der bør i fremtiden tænkes langt mere tværsektorielt. Infrastruktur skal ikke opfattes som enkeltstående strenge, der løber uden sammenhæng med det øvrige landskab. Motorvejen skal i stedet spille aktivt sammen med stedet både over, under og på tværs. Motorvejen i sin fremtidige form skal i større grad opleves som en integreret del af både byen og landskabet og det er her, den design- og planlægningsmæssige udfordring ligger. Et ikonisk vartegn for Storstrømmen Den nye Storstrømsbro mellem Masnedø og Falster planlægges som en kombineret vej- og banebro, hvor gennemsejlingsfaget er båret af en pylon med et vifteformet skråstagsfelt, der spænder ud over de tre midterste piller. De skrå stag markerer gennemsejlingsområdet og midten af broen, og når man som bilist eller cyklist bevæger sig over den, så ved man at man har tilbagelagt halvdelen. Når man bevæger sig langs kysten på Masnedø eller på Falstersiden opleves broen som et ikonisk vartegn, der giver værdi til området i kraft af sit design, ligesom det heller ikke er uvæsentligt, at broens arkitektoniske udtryk spiller sammen med Farøbroernes to pyloner med skråstag længere mod øst. Landskaberne på begge sider af Storstrømsbroen ændres ved anlæg af den nye bro på Falstersiden etableres et nyt strandengslandskab selv om dæmningen ved den nuværende bro bevares. På Masnedø bevares det gamle banetracé, hvor toget kører i et s-formet forløb på et dæmningsanlæg, der deler øen i to. I fremtiden forventes det, at dæmningen vil fremstå som et rekreativt område, hvor beplantning og et særlig udsigtspunkt med kig til stedets nye hovedattraktion over Storstrømmen etableres. En præcis landskabsstrategi for hele området skal udarbejdes i samarbejde mellem staten som bygherre og kommune, når den nye bro står færdig, og den gamle bro er fjernet. Kulturhistorien skifter dermed spor, og når den gamle bro er fjernet, vil det nye landskab og den nye bro stå alene og fortælle et stykke moderne kulturhistorie. Figur 10. Silkeborgmotorvejens sydlige rasteplads tilføjer udkig og udsyn fra et trappeparti med siddepladser (foto: Peter Simonsen). Figur 9. Silkeborgmotorvejens nye rastepladser er storladne, og indretningen er vendt om med lastbiler mod vejen og personbiler modsat adskilt af opholds- og legeareal (foto: Peter Simonsen). TRAFIK & VEJE 2016 OKTOBER 45
5 tes typisk i større forløb, og de skal for at kunne opleves som et positivt arkitektonisk bidrag kunne fremtræde med forskelligt udtryk og overflader og være fleksible i forhold til forskellige vejstrækninger, deres rumlige forløb og vejens omgivelser. Figur 11. Gennemdesignede støjskærme på Motorring 3 finishen er høj og til glæde og gavn for både trafikanter og naboer (foto: Jens Bangsbo). Den moderne hybridmotorvej Den kommende Silkeborgmotorvej interagerer med byen både på de landskabelige strækninger øst og vest for Silkeborg, men især i forløbet igennem det bymæssige område. Her har motorvejen få et markant urbant udtryk, for det er tanken, at man som trafikant tydeligt skal opleve, at man passerer igennem byens bebyggede og grønne arealer. Motorvejen er placeret i et nedgravet område mellem to stålspunsvægge, og på toppen af disse er der tilført en farvet inddækning, der samtidig er rækværk mod vejen og andre steder suppleret af en støjskærm. De overførte broer har fået deres eget bymæssige designudtryk, der er forskelligt dag og nat, og på vejens naboarealer er der planlagt nye erhvervsområder, hvor der især er fokus på kontorer og uddannelsesaktiviteter alt sammen for at skabe en dynamik i byens kontakt med motorvejen. Pausens potentiale Hvordan skal rastepladserne langs vejene udformes og opleves i fremtiden skal de fremstå som rene trafikmaskiner, hvor bilen er i centrum, eller skal de opleves som en poetisk pause, hvor man oplever den stedlige natur og får lidt ro i sindet, inden rejsen går videre? De to nye rastepladser på motorvejen øst for Silkeborg er designet med haven som et gennemgående udtryk. Den ligger i midten af pladsen, mens der er i yderkanten er skabt en opholdssti med indbyggede bænke. På den ene rasteplads er man i tæt kontakt med et skovareal og naturen med dens skiftende farver og lyde, og på den sydlige rasteplads er der skabt et særligt udsigtsområde, hvor den rejsende kan opleve de store vidder i landskabet. De fremtidige rastepladser bør differentieres (store og små imellem hinanden), så der kan skabes steder med nye og attraktive funktioner med fokus på stedets særlige forhold og med en arkitektonisk kvalitet, der er værd at rejse efter. Det offentlige rum er fyldt med støj Støjskærme er tydelige og markante elementer i vejbilledet både på motorveje, større indfaldsveje og mange kommuneveje. Naboer til befærdede veje vil simpelthen ikke høre på trafikstøj. Skærmenes store synlighed i landskabet stiller høje krav til designet og placeringen af skærmene. På de store motorvejsanlæg kan støjskærme faktisk både fremhæve vejens linjeføring og understrege vejens rumlige forløb vel at mærke hvis de har en designmæssig kvalitet, der er tilpasset til stedet. Placeringen af støjskærmen er afgørende for forholdet til omgivelserne, og den skal helst blive et positivt element både for naboen, der dagligt lever med den, men også for trafikanten, der oplever den i fart. Støjskærme opsæt- Vi kan fortsat skabe smukke resultater Alle store infrastrukturanlæg markerer sig stærkt i byerne og landskabet det gælder både veje, jernbaner og forskellige energianlæg. For den moderne motorvejs vedkommende er det afgørende, at den i fremtiden skal være den gennemdesignede vej, der interagerer med byen og landskabet en vej hvor alle designelementer og bygværker spiller sammen og tilfører transport nye kvaliteter. Kvalitetsplanlægning med arkitektonisk holdning af infrastrukturens nære arealer bør stå højt på listen, så vi ikke oplever tilfældige bagsidearealer langs motorvejene. Vi har et stort potentiale i Danmark af arkitektonisk og ingeniørmæssig faglighed og erfaring, og vi har den nødvendige viden og kreativitet til også fremover at skabe store og velkomponerede infrastrukturprojekter. Lad os dyrke dette fælles afsæt i samspil med vores planlægningstradition til at skabe fremtidens unikke motorveje som fortsat er en rejse værd. Ulla Egebjerg er aktuel med bogen Vejarkitektur og ingeniørkunst en bog om design af moderne motorveje, udgivet på Aalborg Universitetsforlag, 46 TRAFIK & VEJE 2016 OKTOBER
Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereDin guide til SilkeborgMotorvejen
Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde
Læs mereStorstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt
Læs mereBroarkitektur - Fagnotat, fase 1
Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereProgram for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder
Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde 26. 28. maj 2005 Veje i bynære områder Torsdag 26. maj 2005: Sted: Roskilde Vindeboder 7, 4000 Roskilde (Vandrehjemmet på museumshavnen)
Læs mereSMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereVisualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009
Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereDesislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereSofie Mandrup Andreassen Portfolio
Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs merebyens Gulv 30 januar 2019
Byrum og klimatilpasning i Svendborg, Den Blå Kant byens Gulv 30 januar 2019 Klimatilpasning er ikke noget, der alene kan løses teknisk uden undersøgelse og afvejning af mange vigtige samfundsmæssige og
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereFotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED
Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereDesignmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup
Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereForslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.
Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereArkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST
Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling Karakter og identitet SDU Campus Kolding Foto: Jens Linde Karakteristisk facade Selvstændigt arkitektonisk udtryk Med sin trekantede grundplan
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereVejdirektoratet. 8 maj 2017
Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 18. december 2018 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Læs mereFrederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg
Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereUdvikling af Grundet Skovby og konsekvenser for Grundet området
Udvikling af Grundet Skovby og konsekvenser for Grundet området Grundet Skovby Grundet Grundet Skovby nyt område i Vejle nord Positivt samspil med nærliggende områder Når vi lytter.. Grundet Skovby skal
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereUdbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at
Læs mereHELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015
HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side
Læs mereLokalplan 257. Landinspektørernes møde i Nyborg februar 2019
Lokalplan 257 Landinspektørernes møde i Nyborg februar 2019 Hvorfor udarbejde en lokalplan i et landdistrikt 1. Hvad var vores refleksion bag at udarbejde lokalplanen? 2. Hvad giver lokalplanen af værdi
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereProgram Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs merePlaceringsmuligheder til vandkulturhus
Placeringsmuligheder til vandkulturhus Sammenligningsgrundlag: Svømmebadet Water and Wellness i Randers Fakta: Grundareal på bygningen er 6.000m 2 Anders Høgstrup, Randers Kommune har leveret følgende
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereNiels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010
Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereNyt sammenhængende byrum i krydset Vibevej / Nattergalevej
MINIPROGRAM / OPGAVEBESKRIVELSE Nyt sammenhængende byrum i krydset Vibevej / Nattergalevej PROJEKTOMRÅDET Konkret består opgaven i at udvikle, projektere, opnå myndighedsgodkendelser og føre tilsyn med
Læs mereRødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet
Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte
Læs mereANBEFALING AF PLACERING
ANBEFALING AF PLACERING NATIONALT KYST- OG LYSTFISKERCENTER, 27.02.019 ET KYST- OG LYSTFISKERCENTER VED HELNÆS BUGTEN Lyst- og kystfiskeri er som udgangspunkt en naturoplevelse. Derfor skal et center for
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereMiljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a
Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereNy Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015
Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør
Læs mereDET RISLENDE LYS / THE RIPPLING LIGHT KIG NED, KOM NED, KIG OP! - Et lysværk til Københavns kanal
DET RISLENDE LYS / THE RIPPLING LIGHT KIG NED, KOM NED, KIG OP! - Et lysværk til Københavns kanal Med lys er det muligt at skabe et værk, der udfolder sig både dag og nat. Et værk der griber dagslyset
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereFremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området
Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereTunnel under Marselis Boulevard
Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBoulevardhuset/ Åboulevard 37/1960 Frederiksberg C
Boulevardhuset/ Åboulevard 37/1960 Frederiksberg C 19.10.2015 2/ Arealopgørelse/ Projekt/ Boulevardhuset - Åboulevard 37, 1960 Frederiksberg C Ejerstruktur/ Alhambra Invest 2014 ApS, Alhambravej 5, 1826
Læs mereARBEJDSVISION for byggeriet af DNU
ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer
Læs mere