Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Plastikkirurgisk Afdeling Z ligger på, Nørrebrogade, bygning 9, 2. sal. Afdelingen er en del af Abdomialcenteret. Afdelingen har landsdelsfunktion, så den modtager patienter fra Region Nord og Region Midt. En del af patienterne er elektive, fx kvinder som skal have foretaget brystrekonstruktion. Derudover modtager afdelingen patienter, der er omfattet af kræftpakkeforløbene for modermærkekræft og mundhulecancer. Der modtages også et mindre antal akutte patienter, fx patienter som har fået komplikationer efter deres operation, som bl.a. infektion og blødning. Afdelingen består af en sengeafdeling inklusiv en dagsenhed, en operationsafdeling, et ambulatorium og et sygeplejeambulatorium. Sengeafdelingen ligger i tilknytning til sygeplejeambulatoriet og operationsafdelingen. Sengeafdelingen har plads til 15 patienter. Afdelingen har også 3 pladser på patienthotellet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Pleje og behandlingsforløbet for % patienterne er organiseret således, at de kommer til forundersøgelse i ambulatoriet. Her vurderes det, om deres operation kræver indlæggelse eller ej. De patienter, som ikke behøver blive indlagt i forbindelse med deres forløb, bliver indkaldt direkte til operation. Kræver operationen forberedelser og at patienten observeres og plejes i det postoperative forløb, indlægges patienterne ofte dagen før deres operation. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i sengeafdelingen er 3-5 dage. Enkelte patienter kan dog være indlagt i 4-6 uger. Efter udskrivelsen har de fleste af patienterne et kontrolforløb i ambulatoriet. Dog udskrives enkelte til kontrol hos egen læge. I afdelingen er der ansat en blanding af erfarne og nyuddannede sygeplejersker. Desuden er der ansat social og sundhedsassistenter, læger og serviceassistenter. I personalegruppen er bl.a. nøglepersoner inden for TOKS, KRAM, ernæring, forflytning og hygiejne. Til afdelingen er der tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter og en klinisk diætist. Der samarbejdes med primær sundhedstjeneste, da en del patienter efter udskrivelsen har brug for hjemmesygepleje til sår behandling. Der er i hverdagen tætte samarbejdsrelationer med anæstesiologerne. Der samarbejdes med andre hospitalsafdelinger og hospitaler, en tæt samarbejdspartner er fx Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg. I sengeafdelingen er der tilknyttet sygeplejestuderende på Modul 1 og 4, Modul 11 og 12 samt social og sundhedsassistentelever. Side 1 af 11

2 Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen behandler både medfødte og erhvervede lidelser. Det kan være medfødte misdannelser og det kan være lidelser, der er opstået efter for eksempel et ulykkestilfælde, behandling af en kræftsygdom eller anden kirurgisk behandling. Ca. 90 % af de udførte behandlinger er kræftrelaterede. Størstedel af patienterne indlægges på grund af hudcancer eller følger efter hudcancer. Det drejer sig om ca. 75 %. Mange kvinder til brystrekonstruktion efter mammacancer. Andre patienter indlægges for at blive opereret for abdomen pendes, hypertrofia mamma og decubitus. De fleste patienter er i aldersgruppen år og der er lidt flere kvinder end mænd. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sengeafdelingen Plejen af patienterne i afdelingen kræver ofte stor faglig viden og handlekompetence inden for både instrumentel og ekspressiv sygepleje. Kompleksiteten i de indlagte patienters sygeplejeproblemer varierer meget. En del af patienterne har sår, hudtransplantater eller er blevet rekonstrueret med en lapplastik, som bliver observeret og plejet af sygeplejerskerne. Nogle patienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentligste del af sygeplejen i observation, information, vejledning og psykisk pleje. Andre patienter er sengeliggende og har derfor, ud over observation, information, vejledning og psykisk pleje behov for megen fysisk pleje. Sygeplejen i afdelingen spænder derfor fra den enkle grundlæggende sygepleje til den meget komplekse sygepleje. Det betyder, at der er gode muligheder for, at lære grundlæggende sygepleje i afdelingen. Der er læringsmuligheder i forholdt til temaerne: hygiejne i en kirurgisk afdeling ernæring og væskebalance respiration, cirkulation og temperaturregulering udskillelse af affaldsstoffer personlig hygiejne indlæggelsessamtalen præ-operativ forberedelse modtagelse af patient fra observationsafdelingen post-operative observationer lejring og mobilisering søvn og hvile den smertepåvirkede patient patienten med PONV samarbejde med pårørende Side 2 af 11

3 planlægning af udskrivelsen samarbejde med primær sektor Af mere komplekse problemområder inden for sygeplejen kan nævnes: pleje af patienter med mundhulecancer pleje af patienter med større mamma rekonstruktioner sufficient ernæring til patienter med ernæringssonde at få en malign sygdom mestring af et ændrede udseende sårpleje Ambulatoriet I ambulatoriet består sygeplejen hovedsagelig af observation, information og vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med ambulante forundersøgelser og ambulant behandling. Sygeplejeambulatoriet En specialuddannet sygeplejerske med delegeret ansvar er ansvarlig for de patienter, der henvises til sygeplejeambulatoriet. Hun vurderer patienten og planlægger og udfører og dokumenterer den påkrævede behandling, som oftest er relateret til sårproblemer. Operationsafdelingen På operationsgangen er sygeplejersken ansvarligfor/deltager i den præ, pr, og post operative sygepleje. Operationstyperne varierer fra små biopsier i lokalbedøvelse til langvarige operative indgreb i generel anæstesi. En del af patienterne er indlagt i sengeafdelingen. Andre patienter overnatter på patienthotellet eller sendes hjem efter endt operation. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der vil på Modul 4 være fokus på at udføre sygepleje men der indgår elementer i at formidle, lede og udvikle sygepleje. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt inddrager patientens opfattelse af sygdom og sundhed i sygeplejen inddrager patientens livshistorie og identitetsopfattelse i sygeplejen Sygeplejeperspektivet at udføre sygepleje Sygeplejen retter sig specielt mod behandlende og rehabiliterende aspekter, men indeholder også mulighed for at udøve de forbyggende og sundhedsfremmende dele af sygeplejen. Læringsmuligheder: Dataindsamling og vurdering klinisk observation af patienter på baggrund af teori, sansning og erfaring observationer og data knyttet til patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle situation dataindsamling fra patient, pårørende, EPJ og papirjournaler opøve erfaring og rutine i at anvende afdelingens observations- og vurderingsredskaber som fx TOKS (måling af BT, P, TP, SAT, RESP), ernæringsscreening og blodsukkermåling. Side 3 af 11

4 mulighed for at opøve bevidsthed om, hvilke data der ønskes, hvorfor de ønskes og hvilke konsekvenser de får. vurdere om patienten får opfyldt sine grundlæggende behov inden for områderne: º respiration º cirkulation º ernæring º udskillelse º søvn og hvile º hud og væv º temperatur regulering º aktivitet º sanseindtryk º seksualitet Planlægning identifikation af patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske sociale og eksistentielle problemstillinger og ressourcer opstille mål for sygeplejen oprettelse af fagligt begrundede SFI er helhedspleje til tildelte patienter situationsbestemt prioritering etiske overvejelser i den konkrete plejesituation Udføre modtagelse af patienter º til indlæggelse º til ambulant undersøgelse / behandling º fra observationsafdelingen pleje af patienter før, under og efter operation eller behandling º hjælp til personlig hygiejne og påklædning º sygepleje i relation til immobilisering º sygepleje i relation til respiration og cirkulation º sygepleje i relation til ernæring og udskillelser º lejring af patienter efter en operation º hjælp til mobilisering º smertebehandling º sygepleje til patienten med PONV º observation af drop, dræn og kateter º medicinadministration º lettere sårpleje º instrumentel sygepleje, som fx seponering af sutur og skift af donorstedsforbindinger støtte patient i krise anvende hygiejniske principper og retningslinjer i sygeplejen Side 4 af 11

5 Sygeplejeperspektivet at formidle sygepleje Læringsmuligheder: information og vejledning af patienter og pårørende, fx º om behandling og pleje under indlæggelsen º om regimer og restriktioner efter udskrivelsen º om forebyggelse af recidiv af sygdommen º med henblik på at understøtte mestring og rehabilitering dokumentere i EPJ mundtligt fremlægge patientforløb ved den daglige rapportgivning fremlægge relevante problematikker i forhold til det enkelte patientforløb ved forstuegang Sygeplejeperspektivet at lede sygepleje Læringsmuligheder: deltage i planlægning af hele indlæggelsesforløbet i samarbejde med patient og pårørende, fx udskrivelsen º være med til at udarbejde sygeplejeepikrise º kontakt til hjemmeplejen º bestilling af transport anvende EPJ og E-dok i forbindelse med planlægningen af det enkelte patientforløb deltager i faglige diskussioner evaluere udført pleje og planlægning i det enkelte patientforløb med den kliniske vejleder Samarbejde mono- og tværprofessionelt, med fx º sygeplejersker og social og sundhedsassistenter º serviceassistenter º fysioterapeut og læger º diætist º hjemmeplejen º ambulatoriet º operationsafdelingen Sygeplejeperspektivet at udvikle sygepleje Læringsmuligheder: øve argumentation af valgte sygeplejehandlinger ud fra E-dok dokumenter, kliniske retningslinjer og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb Hovedparten af patienterne indlægges med forskellige former for cancer f. eks. modermærkekræft (malignt melanom) og andre former for hudcancer. Patienternes behandling indeholder brug af plastikkirurgiske teknikker som f.eks. hudtransplantation og lapplastikker. Typisk forløb for patient med malignt melanom: Er der mistanke om, at en patient har malignt melanom, får patienten en tid på operationsafdelingen til fjernelse af modermærket. Modermærket sendes til undersøgelse, og patienten får svar på om det er malignt Side 5 af 11

6 eller ej ved en ambulant kontrol ca. 6 dage senere. Er modermærket malignt og over 1 mm tykt, indlægges patienten få dage efter. Dagen efter indlæggelsen reexideres området hvor malignt melanomet var, og patienten får foretaget en undersøgelse for at se, om der er spredning af modermærkekræften. Patienten udskrives oftest 1. postoperative dag og har efterfølgende et kontrolforløb i ambulatoriet de næste 5 år. Andre patientgrupper, som har korte indlæggelsesforløb, er abdomen pendes patienterne, som får fjernet løst maveskind, samt de kvinder, som bliver opereret for hypertrofia mamma. Det vil sige får gjort deres bryster mindre. Disse patientgrupper udskrives oftest dagen efter deres operation. De kommer oftest til en resultatkontrol i ambulatoriet 3 måneder efter deres operation, hvorefter de afsluttes i Z-regi. Et andet indsatsområde er brystrekonstruktion. Oftest er det kvinder, som tidligere har haft mamma cancer, som får foretaget en brystrekonstruktion. Der er dog også kvinder, som er genetisk disponeret for mamma cancer, som får foretaget en mastektomi og bryst rekonstruktion i samme operation. Der anvendes forskellige teknikker til brystrekonstruktion. Fx anvendes patientens eget væv eller der indlægges en protese. Nyere teknikker er brug af strattice (grisehud) og lipotransplantation med BRAVA sugekop. Kvinder, som får foretaget en brystrekonstruktion har ofte et indlæggelsesforløb på 4 6 dage. Patienter med sår, fx traumatiske sår eller tryksår, indlægges til vakuumbehandling, hudtransplantation eller dække af området med en hud- eller muskellap. Disse patientgrupper har ofte et langt indlæggelsesforløb i Afdeling Z. Kosmetiske operationer foretages ikke. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand bruges TOKS, ernærings screening og smertevurdering. Når patienter får flyttet væv fra en del af kroppen til en anden del, fx fra låret til mundhulen, vurderes det flyttede vævs vitalitet og metabolisme med doppler. I forbindelse med pleje af de forskellige patientkategorier, bruges retningslinjer og instrukser fra E-dok, samt dokumenteres i EPJ. Der arbejdes med kvalitetsudviklingsprocessen i relation til DDKM. Der holdes daglig konference hvor specifikke patientproblemer tages op. En gang om ugen er der refleksionskonference, hvor det sygeplejefaglige personale deltager. Her diskuteres relevante problemstillinger. I forbindelse med klinisk vejledning af sygeplejestuderende i det enkelte patientforløb anvendes model for praktisk færdighedsudøvelse og sygeplejeprocessen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I forbindelse med Den Danske kvalitetsmodel er vejledninger for sygeplejen og patientforløb under udarbejdelse. Side 6 af 11

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Planlægning og afvikling af klinisk vejledning sker i samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og afdelingssygeplejersken. Den kliniske vejleder er ansvarlig for undervisningsprocessen, dvs. alle de tiltag klinisk vejleder iværksætter for, at den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder i praksisfeltet. Hun fremmer, letter og støtter den studerendes udvikling ved at sætte rammer for læring, ved at identificere gode læringssituationer, og ved at støtte den studerende til at opsøge disse. Klinisk vejleder tilrettelægger den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende, som selv er ansvarlig for at udnytte undervisning og vejledning til egen læring. Den kliniske vejleder i afdelingen vil: introducere den studerende i afdelingen deltage i planlægningsmødet og vejlede i udarbejdelse af individuel klinisk studieplan vejlede til seminar vejlede til den fastlagte studieaktivitet. I forbindelse med den fastlagte studieaktivitet arbejdes der med ernæringsscreening og TOKS i forhold til en udvalgt patient. Der udarbejdes en skriftlig opgave. give en evaluering af skriftlige opgave vejlede den studerende i planlægning af den kliniske uddannelse i forhold til dennes ønsker og behov hjælpe den studerende med at analysere og evaluere udvalgte problemstillinger foretage jævnlige opsamlingssamtaler, hvor man diskuterer hvor langt den studerende er nået i forhold til egne, afdelingens og uddannelsens mål. støtte den studerende i refleksion over specifikke problemstillinger eller hele patientforløb tilstræbe en ugentlig følgedag med den studerende sørge for at den studerende mødes sammen med den kliniske vejleder og de andre studerende i afdelingen til fælles refleksions konferencer minimum hver 14. dag Ad hoc vejleder. Som en naturlig del af deres arbejdsområde deltager hele personalet i afdeling Z deltager i oplæring og vejledning af den studerende. En sygeplejerske i afdelingen har ansvar for de daglige ad hoc vejledningsopgaver og for tilbagemelding til den kliniske vejleder om, hvordan det går. Sygeplejerskerne vil således støtte den studerende i den daglige planlægning af plejen, udførelsen og den efterfølgende evaluering. Den studerende følger sine egne patienter og ikke en fast sygeplejerske. Ved at den studerende følger sine egne patienter, får hun en større viden og forståelse for det enkelte patientforløb. Læringsmiljø Det er vores ønske i afdelingen at skabe et godt læringsmiljø for den studerende under de kliniske studier, hvor den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder og sine kundskaber med henblik på at nå målene for Modul 11. Den kliniske vejleder vil støtte den studerende i at Side 7 af 11

8 opnå faglig og personlig vækst påtage sig stadig mere komplekse opgaver træffe valg om, hvilke uddannelsestilbud den studerende kan benytte for at nå uddannelsens, afdelingens og sine egne mål for perioden. deltage i implementeringsopgaver i afdelingen For at der kan finde læring sted, må den studerendes oplevelser struktureres og tematiseres på en meningsfuld måde ved anvendelse af refleksion. Refleksion er et vigtigt element i udvikling af kompetence, og er bindeleddet mellem teori og praksis. Denne refleksion kan være rettet med nutid, fremtid og fortid. Klinisk vejleder og ad hoc vejledere vil understøtte den studerendes refleksion. Organisering af studieforløbet: Planlægningsmøde Inden for de to første uge afholdes et planlægningsmøde mellem den studerende og den kliniske vejleder, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares, og hvor den individuelle kliniske studieplan drøftes. Til planlægningsmødet skal den studerende have læst modulbeskrivelsen, afdelingens generelle kliniske studieplan igennem og gennemtænkt sin uddannelsesplan for perioden. Individuel klinisk studieplan Senest en uge efter planlægningsmødet udarbejder den studerende sit første udkast til en individuel klinisk studieplan. Studieplanen opdateres undervejs i forløbet, så det er muligt for den kliniske vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Studieplanen skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene, der er skitseret i modulbeskrivelsen, kan nås. Den studerende skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, hun vil tage i anvendelse. Den studerende skal aktivt bruge ugeplanerne i den individuelle kliniske studieplan. De skal fx bruges til evaluering eller/og refleksion over den hvad der er lært og arbejdet med i de forskellige uger. Den studerende skal vise vilje til at følge sin studieplan og kunne argumentere for afvigelser. En ajourført individuel klinisk studieplan er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Ved de planlagte samtaler med den kliniske vejleder, vil blive taget udgangspunkt i, hvad den studerende har skrevet i sin individuelle kliniske studieplan. Vejledning Vejledningen til den studerende kan i det kliniske studie udmønte sig ved: før- under og eftervejledning i relation til specifikke sygeplejehandlinger instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle kliniske færdigheder fælles refleksion i forhold til sygeplejeproblemer og dilemmaer at vejleder udfordrer den studerendes forståelse, faglige argumentation og faglige skøn f.eks. ved gennemgang af patientforløbsbeskrivelsen, deltagelse i seminarer etc. vurdering af den studerendes faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation at den studerende rådfører sig med vejlederen ud fra spørgsmål, der dukker op hos den studerende Side 8 af 11

9 at vejlederen henviser til, hvordan den studerende kan opsøge informationer og viden om afdelingens sygepleje og behandling Vejlednings- og evalueringsmøder I forbindelse med den studerendes ugentlige følgedag med den kliniske vejleder, vil den studerende og den kliniske vejleder om eftermiddagen holde et møde, med fokus på: gennemgang dagens oplevelser, med henblik på refleksion sammen med den kliniske vejleder at evaluere dagen og den udførte sygepleje ajourføring af den individuelle kliniske studieplan diskutere, hvor langt den studerende er nået i forhold til egne, afdelingens og uddannelsens mål, og hvad hun skal have fokus på de næste uger I den sidste uge af de kliniske studier vil der være en afsluttende evalueringssamtale, hvor den studerende skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Studieaktiviteter Den studerende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Vi har derfor beskrevet, hvilke studieaktiviteter, den studerende skal deltage i, for at hun kan blive indstillet til den interne prøve. Gennemføre seminar Udarbejde skriftlig opgave med udgangspunkt i værdierne fra TOKS og ernæringsscreening Deltage i sygeplejefaglige opgaver Seminar: Den studerende skal udarbejde og afholde seminar i henhold til den skriftlige information i modulbeskrivelsen for Modul 4. I seminaret deltager de andre studerende fra afdelingen, sygeplejelæreren og den kliniske vejleder. Der forventes aktiv deltagelse i de forskellige seminarer. Fastlagte studieaktivitet: Den studerende skal efter måling af TOKS og ernæringsscreening udarbejde en skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i henhold til den skriftlige information, som udleveres til den studerende, når hun starter i klinisk undervisning. Opgaven gennemgås med den kliniske vejleder. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende skal: have deltaget i modtagelse af visse kategorier af patienter. Det kan f. eks være patienter,der indlægges til mamma rekonstruktion, behandling af malign melanom eller glandelrømning. hvis det er muligt have deltaget i koordinering og organisering af ovenstående patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse have vurderet, planlagt, udført, evalueret og dokumenteret sin sygepleje til flere af disse patienter såvel selvstændigt som under vejledning Skal have deltaget i plejen af patienter, hvor den studerende har haft mulighed for at øve: hjælp til personlig pleje lejring og mobilisering af patienter sygepleje relateret til ernæring og udskillelser Side 9 af 11

10 observation af patienter efter generel anæstesi observation af drop, kateter, dræn, cicatricer og forbindinger vejledning af patienter relateret til respiration, ernæring, udskillelser, lejring og mobilisering. Den studerende skal under vejledning have varetaget medicinadministration til egne patienter. Dette indebærer, at den studerende skal demonstrere viden om udvalgte præparaters virkning og bivirkning samt kende årsagen til, at patienten får de pågældende præparater. Den studerende skal synliggøre, at hun er bevist om, at hun som en del af praksisfællesskabet i afdelingen, skal deltage i personalegruppens fælles opgaver og rutiner. Dette kan den studerende fx vise ved, at hun deltager i køkkentjansen og oprydning i skyllerummet. Mødetider Tilstedeværelsen i klinisk undervisning vil primært være i dag tiden mandag fredag. Dog skal den studerende forvente, også at være til stede i klinisk undervisning i få aftenvagter og en weekend i slutningen af Modul 4. Mødetiden i dagvagt er kl og i aftenvagt kl Den kliniske vejleder udarbejder en plan, hvor følgedage, undervisning, aftenvagter er lagt ind, så den studerende kan se hvilke dage, der er klinisk undervisning, som den studerende skal deltage i. I samarbejde med den kliniske vejleder planlægger den studerende, hvornår denne skal i weekendvagt. Med udgangspunkt i denne plan, planlægger den studerende sin ugentlige studiedag. Forløb for den studerende i afdelingen Når den studerende begynder i klinisk undervisning, vil hun følges tæt med den kliniske vejleder eller ad hoc vejlederen. Den kliniske vejleder vil sammen med den studerende læse patientjournalen i EPJ, og forklare og vejlede om de forskellige patientforløb og hvilke sygeplejeopgaver, som udføres hos de enkelte patientkategorier. Den kliniske vejleder og den studerende vil sammen pleje patienterne, og den studerende vil blive vejledt og undervist i de forskellige observationer og sygeplejehandlinger som fx lapkontrol og skift af dræn. I løbet af de kliniske studier vil den studerende få større og større viden og kompetenceområdet vil blive øget. Den studerende vil komme til at arbejde mere og mere selvstændigt. Den studerende vil efterhånden selv læse patientjournalerne i EPJ og selv planlægge sin dag. Inden den studerende går i gang med sine opgaver, vil der være et kort møde med vejleder, hvor den studerende vil fremlægge sin planlægning og argumentere for sine observationer og sygepleje. Når den studerende dokumenter selvstændigt, skal hun gøre det som kladde. Den vejleder, hun følges med, vil kontrollere hendes dokumentation, og de kan eventuelt diskutere noget af det, der er dokumenteret, inden vejlederen godkender det. Studiebesøg Den studerende vil bl.a. have mulighed for, at komme på studiebesøg på operationsgangen, i ambulatoriet og sårambulatoriet. Side 10 af 11

11 Forventninger til den studerende Der forventes at den studerende er aktiv i eget uddannelsesforløb og tager ansvar for egen læring ved at hun bl.a.: Udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan Er velforberedt til samtaler og møder med den kliniske vejleder Forbereder sig til refleksionskonferencer Deltager i faglige diskussioner blandt personalegruppen Bevist arbejde med udvikling af sin sygepleje, så hun i løbet af klinikken arbejder hen mod større grad af selvstændighed Løbende accepterer og opsøger udfordrende sygeplejeopgaver, så hun efterhånden kan udføre mere og mere komplekse sygeplejeopgaver. I stille perioder, sætter sig og læser faglitteratur Synliggøre at hun har læst opgivet litteratur, fx ved at den anvendes i forhold til nogle af patientforløbene Møder til tiden Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kirsten Fregerslev Thomsen: Arbejdet som sygeplejerske i det plastikkirurgiske speciale siden d. 1/ Er uddannet 1990 og har en bred erfaring som sygeplejerske bl.a. indenfor geriatri, hjemmesygepleje og tværfaglighed. Er uddannet klinisk vejleder og har en diplomuddannelse i supervision og vejledning. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Den selvvalgte del af pensum, skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve skal den studerende have gennemført følgende studieaktiviteter: Udarbejdet og ajourført individuel klinisk studieplan Gennemført eget seminar og deltaget aktivt i de andre studerendes seminar Udarbejdet patientforløbsbeskrivelse Udført sygeplejefaglige opgaver (som beskrevet under organisering af studieforløbet) Deltaget i undervisning (fx ernæringsundervisning, EPJ) Dokumenteret selvvalgt litteratur i eportfolio Udarbejdet af: uddannelsesansvarlig sygeplejerske Susanne Bjødstrup Pedersen,. Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Grete Kistrup Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 11 af 11