1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft"

Transkript

1 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville være udtømmende. Det drejer sig om, hvordan man forstår kræft som en sygdom i kroppen. Og sådan vil de fleste læger stadigvæk beskrive kræft, og derfor har vi valgt at bringe en ultrakort gennemgang af kræft set med lægens øjne. Men den biologiske viden er næsten eksploderet, og det er de sidste tyve års viden, der har gjort det nødvendigt at skrive bogens øvrige kapitler kræftens biologi. Kræft på celleplan Figur 1.1 er en stærkt forenklet tegning, der forsøger at vise, hvordan kræft udvikler sig. Forestil dig, at tegningen viser indersiden af et af vore hulrum, f.eks. tyktarmen. De små ensartede celler helt til venstre i billedet er epitelceller, der forer indersiden af hulrummet (tarmen). Basalmembranen adskiller epitelet fra det underliggende bindevæv, hvor blodkarrene løber. Tegningen viser, hvordan en muteret celle, der deler sig for ofte, danner for mange celler (hyperplasi). Denne tilstand er relativt almindelig og viser sig som en lille knude et eller andet sted en godartet knude, som måske bare forsvinder igen eller bliver siddende uden at genere. Hvis den bliver større, kan den genere. Hvis man går til læge med sådan en knude, vil han tage en lille prøve af vævet, en såkaldt biopsi, som han vil undersøge i mikroskopet. Hvis cellerne ser normale ud, men der blot er for mange af dem, er diagnosen en godartet knude (hyperplasi), og den behøver ikke at blive behandlet. Sådanne godartede knuder fjerner man kun, hvis de generer på den ene eller anden måde. F.eks. kan de i tarmen give afføringsgener som diarré eller forstoppelse i ansigtet kan de virke kosmetisk generende. De godartede knuder kan i princippet opstå overalt i legemet. Hvis cellerne i mikroskopet har ændret udseende og ikke længere ser normale ud, vil lægen kalde det dysplasi eller Figur 1.1. Udviklingen fra mutation til kræftsvulst. 1) Kræft begynder med, at nogle celler blandt de normale celler undergår en genetisk forandring (mutation), som får dem til at formere sig (de normale celler er i hviletilstand). 2) De berørte celler og deres efterkommere fortsætter med at se normale ud, men de formerer sig for ofte det kaldes hyperplasi (hyper = over, plasi = dannelse). Senere muterer en ud af en million af disse celler, så kontrollen af væksten bliver yderligere forstyrret. 3) Ud over at formere sig for meget får afkommet af disse celler en unormal form og indbyrdes placering kaldet dysplasi (dys = dårlig). Efter et stykke tid sker der endnu en mutation, som påvirker cellernes opførsel 4) De berørte celler bliver stadig mere unormale i vækst og udseende. Hvis kræftsvulsten endnu ikke er brudt gennem grænserne mellem de forskellige væv, bliver den kaldt for cancer in situ (in = i, situs = beliggenhed). Senere vil nogle celler gennemgå nye mutationer. 5) Hvis de genetiske ændringer tillader svulsten at vokse ud i det underliggende væv (invadere det) og sende celler ind i blod- og lymfekar, er svulsten blevet ondartet der er opstået kræft (invasiv cancer). Kræftcellerne har tendens til at etablere nye svulster (metastaser) i hele kroppen. Kræft 7

2 forstadier til kræft. Sker der yderligere ændringer, uden at svulsten er brudt gennem grænsen til det underliggende væv, kaldes det cancer in situ det er den latinske betegnelse for kræft, der er forblevet på stedet. Der er meget at vinde ved at kunne sætte tidligt ind med behandling. Hvis lægen finder forstadierne eller de kræftceller, der er blevet på plads, kan patienten kureres ved, at man fjerner alle de berørte celler (hele knuden) + lidt af det raske væv rundt om for at være sikker på, at der ikke har gemt sig et par begyndende kræftsvulster i området. Hele ideen bag screening er at finde forstadier, så man kan komme til at behandle så tidligt, at man undgår, at kræften opstår. Eller at man finder så tidlige stadier af kræft, at behandlingen bliver meget mere skånsom, fordi der kun skal fjernes et lille stykke, og fordi kræften ikke er begyndt at vokse ind i vigtige organer eller blodkar. For som man ser på den sidste del af tegningen, kan kræftcellerne begynde at vokse ned igennem basalmembranen det kaldes invasiv cancer. På den måde kan kræften vokse ind i andre organer. Derved fortrænger den raske celler og ødelægger deres funktioner. Kræftcellerne kan også nå et blodkar eller lymfekar og på den måde blive sendt ud i hele kroppen via blod- og/eller lymfebanerne og senere slå sig ned i helt andre organer, f.eks. lunger, knogler, lever, hjerne og lymfeknuder altså et helt andet sted end der, hvor kræften opstod. Celler, der har revet sig løs fra den oprindelige kræftknude, kaldes metastaser det græske ord for omflytning. Selve spredningsprocessen kaldes metastasering. Men det er stadig den oprindelige kræft f.eks. brystkræft patienten har, selvom metastaserne sidder i knoglerne eller andre steder. Screening Screening betyder at teste for noget unormalt, som man ikke forventer at fejle eller ikke har reageret på. Der er mange kriterier, som skal være opfyldt, før det er en god ide at screene for en sygdom. F.eks. at det skal være en sygdom, der har et vist omfang i samfundet. Der skal være en accepteret behandling og undersøgelsesmetode, sygdommen skal kunne findes i et latent eller sygdomsfrit stadie, og økonomien skal sammenholdes med andre samfundsøkonomiske problemer. Endelig skal det være en kontinuerlig proces og ikke en engangsforeteelse. Når det drejer sig om kræft, er fordelen ved screeening, at behandlingen er mere effektiv og mindre belastende, jo mindre udbredt sygdommen er. Hvis screening kan afsløre sygdommen, før den er brudt gennem basalmembranen (stadie 1-4 på figur 1.1, side 7), er et mindre kirurgisk indgreb nok til at gøre patienten rask. Hvis sygdommen først opdages, når den er vokset ind i andet væv eller metastaseret til andre organer, vil der ske meget større skader, eller måske kan det slet ikke lade sig gøre at operere. Så må man i stedet forsøge kemoterapi og/ eller stråler. Symptomer Det kan altså være et symptom på kræft, at det organ, som kræftcellerne vokser i, holder op med at fungere eller bliver forstyrret. Det kan f.eks. ytre sig som gulsot (ødelagte leverceller) eller synsforstyrrelser (ødelagte hjerneceller). Hvis kræftcellerne vokser ind i nerver, giver det smerter. Hvis de vokser ind i blodkar, kan der opstå blødning. Andre steder kan man se svulsten (på huden) eller mærke den (f.eks. i brystet eller i en lymfeknude). En svulst kan ofte ses på et røntgenbillede eller ultralydsscanning eller CT-scanning. En svulst kan vokse ind i et hulrum og virke som en stopklods for det, der skal passere. I tarmen kan det give diarré eller forstoppelse. Det er vigtigt at understrege, at næsten alt, der kan være symptom på kræft, ligeså godt kan være symptom på noget andet, men at det er vigtigt at få symptomerne undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft. Behandling Så længe kræftcellerne ikke er vokset gennem basalmembranen eller har spredt sig til andre dele af kroppen, kan man blive helbredt med kirurgi. For en sikkerheds skyld giver man i nogle tilfælde strålebehandling på et område omkring svulsten for at være sikker på, at der ikke ligger nogle få celler tilbage, der kan føre til en ny svulst. Man kan nemlig strålebehandle et større område uden at genere de raske celler alt for meget og på den måde behandle steder, hvor man gerne vil bevare de raske celler. Et eksempel er brystkræft, hvor man kun fjerner knuden og ikke hele brystet. Her vil man for en sikkerheds skyld bestråle det resterende brystvæv. Kemoterapi (cellegift) er oftest en væske, som man fører ind i en åre. Herved kommer cellegiften ud i alle væv ved hjælp af kroppens eget transportsystem karsystemet. Hvis kræften har bredt sig, er kemoterapi en velegnet behandlingsform. Hvis man har en mistanke om, at enkelte kræftceller kan være smuttet ud i kroppen, bruger man også kemoterapi. Stråleterapi er velegnet de steder, hvor man ikke kan undvære det væv, som kræften vokser i (f.eks. hjernen), og steder, hvor det kosmetisk vil være en fordel at bevare så meget oprindeligt væv som muligt. Men de forskellige kræftformer reagerer ikke ens på de forskellige behandlinger, og derfor er det kun nogle kræftformer, der kan behandles med stråler, og kun nogle med kemoterapi. 8 Bogen om kræft

3 Symptomer Så længe en kræftknude er helt lille, vil den ikke give symptomer. Men når den begynder at vokse, kan der opstå smerter, fordi den kan trykke på et andet organ eller på en nerve. Den kan også vokse ind i et hulrum, f.eks. i luftrøret, hvor den vil føles som et fremmedlegeme og kan medføre hoste, hæshed eller blive grobund for infektioner. En kræftknude kan også stoppe for en naturlig passage, f.eks. i tyktarmen, spiserøret eller galdegangene, og dermed give ændret afføring, forstoppelse, diarré, opkastninger eller gulsot. Når der dannes nyt væv, f.eks. en kræftknude, dannes der også mange nye blodkar, og de kommer let til at bløde, men kræftknuden kan også vokse ind i eksisterende blodkar og dermed medføre blødning. Symptomer på kræft kan være: Knude Smerter Blødning Træthed Vægttab Infektioner Hævede lymfeknuder Vær opmærksom på kroppens signaler Symptomerne afhænger af det organ, kræften opstår i, og hvilke andre organer, den berører. F.eks. kan det være tegn på kræft, hvis et sår ikke vil hele, eller hvis hudpletter klør eller ændrer farve og form. Mange symptomer kan være tegn på kræft, men ofte er de tegn på harmløse sygdomme. Men hvis f.eks. hosten, infektionerne, forstoppelsen eller diarréen bliver ved, er det vigtigt at blive undersøgt. Hvis der er god plads rundt om kræftknuden, vil man først kunne mærke symptomer på et sent tidspunkt. Det er tilfældet ved bl.a. kræft i æggestokkene, mens kræft i hjernen meget hurtigt giver symptomer, fordi svulsten trykker på andre dele af hjernen. Ved testikel- og brystkræft kan man føle knuden direkte med fingrene. Det er klogt at være opmærksom på kroppens signaler og søge læge ved mistanke om kræft. Jo tidligere en kræftsygdom opdages, jo lettere og mere skånsom er den at behandle. Hvordan man stiller diagnosen kræft Den genteknologiske revolution har gjort det muligt for forskerne at undersøge kræftcellerne indeni og specielt at undersøge kræftcellernes DNA. Det viser sig, at kræft er en DNA-sygdom, forstået på den måde, at det er fejl i kræftcellernes DNA, der gør en celle til en kræftcelle. Her i bogen vil vi beskrive de fejl, den enkelte celle skal have for at være en kræftcelle. Lægernes viden om kræft er baseret på erfaring når celler, der er taget fra et bestemt sted, ser ud på en bestemt måde, er der tale om den bestemte kræfttype, der er bedst erfaring med at behandle på den og den måde. Lægen afgør, om der er tale om kræft, hvilken type der er tale om, og hvor langt kræftsygdommen er udviklet. Diagnosen fører så til, at patienten kan behandles bedst muligt. I virkelighedens verden kan man ikke stille diagnosen ved at se på, hvilke fejl der er i kræftcellerne. I stedet ser man på cellerne i en vævsprøve og sammenligner med normale celler fra samme væv. Hvis cellerne har visse karakteristika, er der tale om kræft. Cellekarakteristika: Kernerne er ofte forstørrede, og kerne/cytoplasmaforholdet er øget Et stort kernelegeme (evt. flere) Kernerne har ofte øget kromatin (cellekernens farvbare substans: DNA og histoner) med groft, uregelmæssigt kromatinnetværk Variation i form og størrelse af kerner og celler (polymorfi) Mange mitoser Ofte abnorme mitoser (multipolare, asymmetriske), hvorved der dannes tumorkæmpeceller Sjældnere ændres cytoplasma Vævskarakteristika: Cellernes polaritet er nedsat eller ophævet, dvs. evnen til at lejre sig normalt i forhold til hinanden og evt. basalmembraner Normale strukturer er ophævet (anaplasi) Invasiv vækst (det vigtigste malignitetskriterium) Nekrose (forandringer, der opstår ved celle- og vævsdød) Kliniske karakteristika: Recidivtendens (recidiv: nyt anfald af samme sygdom, efter at sygdommen er overstået) Metastaser Dødeligt forløb Fortsættes... Kræft 9

4 Det er ikke altid, at alle kriterier er til stede, og det er ikke altid, at et eller måske flere af kriterierne er ensbetydende med, at der er tale om cancer. Jo mere en svulst ligner det oprindelige væv, jo højere differentieret (nuanceret) siger man, den er, mens man kalder den anaplastisk (omdannet), når ligheden med det oprindelige væv er gået tabt. Der lægges mest vægt på vævsdifferentiering, fordi den bedre end cellekarakteristika fortæller os, hvordan sygdommen vil reagere på en behandling og dermed hvordan prognosen vil være. Det er altså ikke den enkelte celle, der har kræft i klinisk betydning. Kræft er en samling af mange celler, der har givet anledning til en svulst, som gror inde i kroppen. Alligevel vil vi i denne biologibog omtale den enkelte celle som en kræftcelle eller en spirende kræftcelle for derigennem at lette forståelsen. Kræftbehandling Kræft behandles først og fremmest med kirurgi, stråler og kemoterapi. Disse behandlingsformer kan stå alene, men oftest anvendes de i forskellige kombinationer på forskellige stadier af sygdommen. Også hormoner og antihormoner benyttes i kræftbehandling. Kirurgi Kirurgi fjerner en kræftknude ved operation. Langt de fleste kræftpatienter behandles med kirurgi. Hvis kræftknuden er afgrænset og lokaliseret (det vil sige, at den ikke er begyndt at sprede sig), kan en operation kurere kræftsygdommen. Problemet er, at man ikke kan se, om der er nogle enkelte kræftceller tilbage i det omkringliggende væv, så man er nødt til at fjerne en sikkerhedszone i det raske væv. Herved kan man komme til at ødelægge raske organer, ligesom kræftknuden kan have ødelagt vigtigt, sundt væv ved at vokse ind i det. Bivirkninger ved en sådan operation kan være, at det går ud over udseende, førlighed eller kroppens funktioner. Ved de fleste kræftformer vil operation være den bedste behandling. Enten alene eller kombineret med kemoterapi og/eller strålebehandling. Hvis kræftknuden sidder i eller ved livsvigtige organer, kan man ikke operere. Hvis kræften har spredt sig (metastaseret), er operation ikke en tilstrækkelig behandling. Så må den suppleres med f.eks. kemoterapi og strålebehandling. Leukæmi er kræft i blodet og derfor i sagens natur spredt i hele kroppen. Leukæmi kan ikke opereres, men kan behandles med kemoterapi og transplantation. Strålebehandling Strålebehandling er en lokal behandling, der bliver givet omkring eller på kræftknuden eller på metastaser. Strålebehandling slår celler ihjel på det sted, hvor man retter strålen. Rask væv heler bedre efter strålebehandling end kræftvæv, så med strålebehandling kan man bevare vigtige strukturer rundt om kræftcellerne. Derfor kan strålebehandling også benyttes mod spredte kræftceller, der sidder på steder, hvor operation ikke er mulig. Nogle kræftformer reagerer bedre på stråling end andre. Livmoderhalskræft og kræft i strubehovedet er eksempler på kræftformer, der kan behandles godt med stråler. Stråler kan ødelægge mikroskopiske øer af kræftceller i væv, der ser raskt ud. Derfor giver man stråler efter en brystbevarende operation for at være sikker på, at der ikke er kræftceller tilbage. Rask væv kan dog også blive ødelagt af stråler, så brugen begrænses af, hvor store doser patienten kan tåle. Bivirkninger efter strålebehandling kan være akutte eller sene. De akutte skyldes skader på celler, der deler sig hurtigt som f.eks. hår-, knoglemarvs- og tarmceller. Symptomerne er afhængige af, hvilke celler der bliver ramt, f.eks. hårtab, blodmangel, diarré. Disse gener er oftest forbigående i modsætning til de sene skader, der skyldes dannelse af arvæv i det bestrålede område, og som kan give alvorlige komplikationer i vigtige organer. Kemoterapi Kemoterapi, som man også kalder cytostatika (cyto = celle, statikos = standsning) sendes rundt i hele kroppen for at "støvsuge" enkelte kræftceller, der har spredt sig fra den oprindelige kræftknude. Man bruger også kemo ved de kræftformer, som af natur er spredt (leukæmi). Kemo er stoffer, som især rammer celler, der deler sig. Derfor anvender man også kemoterapi for at udrydde kræftceller, der eventuelt er smuttet ud i kroppen. Stofferne får kræftcellerne til at begå selvmord. Giften når ud i alle kroppens dele, og kemoterapi er derfor velegnet ved kræftformer, som er spredt, eller som man erfaringsmæssigt ved, plejer at sprede sig. Kemo kan ikke skelne mellem raske og syge celler, og derfor påvirker de også raske celler, der ofte deler sig som f.eks. hår eller knoglemarv. Det er grunden til, at mange patienter taber håret under en kemokur. Der findes mange forskellige cytostatika, og nogle af bivirkningerne er fælles for alle midler, mens nogle kun opstår ved enkelte. Som ved strålebehandling kan der være både akutte og sene bivirkninger. De akutte svarer nogenlunde til dem, der kan ses efter strålebehandling. Kvalme og opkastninger er hyppige og meget generende bivirkninger, men der er efterhånden kommet effektiv medicin, som nedsætter kvalmen. Der er også øget risiko for infektioner. Af sene bivirkninger kan man bl.a. nævne risikoen for ikke at kunne få børn. Kemoterapi har god effekt på f.eks. brystkræft og leukæmi, men ikke alle typer kræftceller bliver påvirket nok. Hertil kommer, at doser, der er tilstrækkeligt store til at slå kræftcellerne helt ihjel, vil ødelægge livsvigtige, raske celler. Derfor 10 Bogen om kræft

5 vil det i nogle tilfælde komme på tale at give så store doser cellegift, at ikke bare kræftcellerne, men også patientens knoglemarv bliver slået ihjel. Den kan erstattes ved knoglemarvstransplantation med marv fra en donor eller med ens egen marv, som er blevet taget ud inden kemoterapien. Hormonbehandling Hormonbehandling består ofte i at ophæve den naturlig hormonpåvirkning, som kan have indflydelse på udviklingen af nogle kræftformer. Mange kræftceller bliver påvirket af hormoner. Det gælder især kræftceller i bryst, blærehalskirtel og livmoder væv, der normalt styres hormonalt. Princippet i behandlingen er at undgå den hormonpåvirkning, der får kræftceller til at vokse. Man kan stoppe produktionen, f.eks. ved kastration eller bestråling, eller man kan give et antihormon eller andet hormon, som konkurrerer med det rigtige hormon, men som ikke udløser vækst. Tamoxifen er et antiøstrogen, der anvendes mod brystkræft. Bivirkninger svarer lidt til at gå i overgangsalder. Lindrende behandling Der er altid behandlinger at give til en kræftpatient. Den første er den såkaldt kurative behandling, hvor man ønsker at kurere patienten. Hvis det viser sig, at dette ikke kan lade sig gøre, begynder man på en såkaldt palliativ behandling, hvor man fokuserer på livsforlængende, lindrende pleje og behandling for at gøre patientens livskvalitet så god som mulig. Her anvendes både stråler, hormoner og kemoterapi foruden almindelig smertebehandling. Der vil ofte være tale om en glidende overgang mellem kurativ og palliativ behandling, da behandlingsprincipperne er de samme. Psykologisk behandling Mange kræftpatienter har glæde af psykologisk behandling. De kan søge hjælp alene eller deltage i forskellige selvhjælps- eller terapigrupper. Nogle har brug for hjælp til at bearbejde dødsangst og finde livsmod, andre har brug for hjælp til at forberede sig på døden. Mange har stor glæde af at tale med andre, der er i samme situation, og på andre måder forbedre livskvaliteten. Fakta om kliniske forsøg I kliniske forsøg studerer man, hvilken effekt en ny behandlingsmetode har. At forsøgene er kliniske betyder, at man studerer effekten ved at undersøge, hvorledes syge mennesker reagerer på den nye behandlingsmetode. Forsøgene foregår altid i en ordnet rækkefølge (faser), der giver forskerne mulighed for at stille og svare på spørgsmål om den nye behandling. Rækkefølgen er delt op i 4 faser: Fase 1 Er det stadie, hvor man undersøger, om en ny medicin eller en behandlingsmetode er sikker for mennesker og i hvilke doser. Det inkluderer meget få patienter og foregår som regel kun et eller to steder i verden. Fase 2 Bruges til at opnå mere præcis viden om et middel eller en metodes virkning og sikkerhed. Her afgrænser man ofte forsøget til en bestemt kræfttype. Fase 3 Den nye behandlingsmetode sammenlignes med den eksisterende standardbehandling. Fase 3 inkluderer mange patienter og bliver tit udført som lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at patienterne trækker et lod, der fortæller, om de skal have standardbehandling eller en ny behandlingsmetode. Fase 4 Behandlingen fortsættes efter markedsføring. Her samler man bl.a. oplysninger om, hvordan behandlingen virker på forskellige grupper af patienter. Man undersøger også, om der opstår bivirkninger efter lang tids brug. Randomized Clinical Trials Nogle forskere bruger begrebet kliniske forsøg synonymt med det engelske udtryk: Randomized Clinical Trials, som er den videnskabelige metode, hvor lodtrækning indgår. Patienterne i forsøget skal opfylde nogle kliniske kriterier, der er fastlagt på forhånd. Patienterne bliver delt i to eller flere grupper ved lodtrækning. Hver gruppe behandles på hver sin måde f.eks. stiller man ny behandling over for gængs behandling eller ny behandling over for placebo. Lægemiddelundersøgelser gennemføres ofte dobbeltblindt, dvs. at hverken patient eller undersøger ved, hvilken behandling patienten får. Der er etiske problemer ved lodtrækning og ved placebo. F.eks. kan patienter, der indgår i et forsøg, ikke vælge den nye af de to behandlingsformer, hvis han eller hun selv tror mest på den de kan kun "vinde" den ved lodtrækning. Det er vigtigt at sikre, at informationen er god, tilstrækkelig og forståelig, og at patienterne føler, at der er tale om et tilbud og ikke et pres. Kræft 11

6

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Operation for brystkræft - generel information

Operation for brystkræft - generel information Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere