Cox MAZE III (operation for atrieflimren)
|
|
- Steffen Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cox MAZE III (operation for atrieflimren)
2 2 Sidst revideret d. 27. januar 2013
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion til HjerteCenter Varde Det raske hjerte Hjertets elektriske ledningssystem Atrieflimren (forkammerflimmer) Baggrund Cox MAZE III operation Hvornår er der grund til at operere? Undersøgelser før operationen Cox MAZE III operation på HjerteCenter Varde Generel information Forberedelse Medbring Indlæggelse Hjemme igen Ambulant kontrol Indlæggelsen Forberedelse dagen før operationen Operationsdagen, forberedelse inden operationen Selve operationen Opvågning Dræn Blod Efter operationen Lungefunktion Brystbenet Smerter Rytmeforstyrrelser Genoptræning Efter udskrivelsen Hjertet Medicin Brystbenet Psykiske reaktioner Motion Seksuel aktivitet Bilkørsel Vær opmærksom på! Ambulant kontrol
4 1. Indledning Med dette hæfte vil vi byde Dem velkommen til HjerteCenter Varde. Det er vores formål gennem dette hæfte at informere Dem om forholdene i forbindelse med en hjerteoperation. En hjerteoperation er for personalet på HjerteCenter Varde en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Vi ved, at De naturligvis er nervøs og usikker for det ukendte, og derfor vil hele HCV s personale gøre sit yderste for, at De føler Dem tryg og godt behandlet under indlæggelsen. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt. 2. Introduktion til HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde er et specialhospital, som foretager helbredsundersøgelser, hjerteundersøgelser og udfører hjertekirurgi, ballonudvidelser og arytmibehandling på voksne patienter. Såvel den lægefaglige, som den videnskabelige indsats er på højeste internationale niveau. Resultaterne siden etableringen i oktober 1997 viser, at vi lever op til vores målsætning om, at kvaliteten er på højde med de bedste centre i verden. 4
5 3. Det raske hjerte Hjertet er en hulmuskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet. Hjertet er af en skillevæg delt i højre og venstre halvdel. Hver hjertehalvdel er opdelt i et forkammer og et hjertekammer således, at der i alt er 4 kamre. Før hvert kammer sidder en hjerteklap, hvoraf de to mest betydningsfulde sidder i venstre halvdel og kaldes henholdsvis mitralklappen og aortaklappen. Fra højre hjertekammer afgår den store pulsåre til lungerne, hvor blodet optager ilt. Det iltede blod løber til hjertets venstre forkammer. Fra venstre hjertekammer afgår den store legemspulsåre, kaldet aorta. Gennem aorta pumpes blodet med livsnødvendig ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Fra kroppen løbet blodet tilbage til hjertets højre forkammer, og kredsløbet er herved sluttet. Fra aorta afgår de pulsårer, der skal forsyne hjertemusklen med blod. Disse kaldes hjertets kranspulsårer og koronararterier og fordeler sig til hjertet og forsyner dette med iltet blod. 5
6 4. Hjertets elektriske ledningssystem Hjertet har sit eget elektriske ledningssystem. De elektriske impulser dannes i højre forkammer (sinusknuden) og herfra foregår en hurtig spredning af den elektriske impuls til hjertets kamre (ventriklen), hvor ledningssystemet deles i 2 grensystemer som henholdsvis varetager aktiviteten for højre og venstre hjertekammer. Når ledningssystemet fungerer optimalt trækker atrierne ca. 1/6 sekund før ventriklen, hvilket sikrer en god fyldning af ventriklerne, så de pumper blodet til henholdsvis det store og det lille kredsløb. Ved atrieflimren kontraherer (trækker sammen) både atrier og ventrikler sig hurtigt og uregelmæssigt, og pumpeevnen aftager. De ineffektive atriekontraktioner reducerer pumpefunktionen. 4. Atrieflimren (forkammerflimmer) 4.1 Baggrund Atrieflimren medfører, at såvel højre som venstre forkammer (atrierne) slår hurtigt og uregelmæssigt i forhold til hjertets 2 6
7 hjertekamre. Atrierne bidrager derfor ikke optimalt til hjertets pumpefunktion (fyldning af hjertekamre). Dette medfører at: hjertets pumpefunktion (evne) sænkes med 25 %. risikoen for slagtilfælde (blodprop i hjernen) stiger med en faktor 10. på lang sigt medfører atrieflimren total svigt i pumpeevnen. subjektive gener som åndenød, angst, træthed og alment ubehag. Atrieflimren rammer ca. 0,5-1,0 % af befolkningen. Det er den hyppigste form for uregelmæssig hjerterytme. I aldersgruppen over 70 år er hyppigheden ca. 10 %. Dvs. at det hovedsageligt er en aldersrelateret sygdom, men den kan også ramme patienter helt ned til 20 års alderen. Sygdommen debuterer oftest med korte tilfælde af atrieflimren, der med tiden bliver hyppigere og af længere varighed for til sidst at blive af kronisk karakter. Den medicinske behandling er langvarig og da følgerne af atrieflimren jævnfør ovenstående kan ramme både hjerte og hjerne er patienternes gener og lidelser store. Den sammenlagte økonomiske og menneskelige omkostning er derfor på lidt længere sigt høj. Desuden er risikoen for tidlig død øget med ca. 25 %. De nuværende behandlingsmetoder sigter kun imod 2 af 4 ovennævnte problemstillinger: At nedsætte risikoen for et slagtilfælde. 7
8 At bremse den uregelmæssig hjerterytme. Chancen for et slagtilfælde kan mindskes ved hjælp af blodfortyndende medicin (antikoagulation). Det kræver kontrol hos den praktiserende læge hver 4-6 uge resten af livet. Hjerterytmen kan ligeledes dæmpes, men uden indvirkning på uregelmæssigheden. Dvs. at den nuværende behandling på bekostning af livslang medicinering og kontrol, kan reducere hyppigheden af komplikationer ved atrieflimren, men ikke helbrede sygdommen. 4.2 Cox MAZE III operation I midten af 1980 erne udviklede man i USA en kirurgisk metode til behandling af kronisk atrieflimren. Metoden kaldes MAZE. Det engelske ord for labyrint. Det betyder at man med kirurgisk teknik danner en labyrint i begge forkamre. Det normaliserer hjerterytmen, så den bliver regelmæssig og forkamre og hjertekamre følges ad. Hermed undgås samtlige 4 førnævnte følgevirkninger af atrieflimren. Patienterne bliver principielt medicinfrie og der kræves ikke længere regelmæssige kontroller. De første patienter, der gennemgik operationen har stadig efter 15 år normal hjerterytme. Hidtidige resultater har dokumenteret at operationerne har været vellykket i % af tilfældene. Risikoen for at afgå ved døden i tilslutning til operationen er ca. 1 %. 8
9 4.3 Hvornår er der grund til at operere? Når der er symptomer som medfører permanent sygemelding/førtidspension på trods af maksimal/optimal medicinsk behandling Når patienten er under 40 år og normalt ville kræve livslang medikamentel behandling og kontrol (jf. ovenstående). Når patienten har haft blodpropper/stroke (slagtilfælde) med påvist baggrund i atrieflimren. Ved kronisk AF i forbindelse med anden hjertekirurgi (klap/by-pass). 4.4 Undersøgelser før operationen Før en evt. operation skal der foreligge almindeligt hjertekardiogram (i såvel hvile, som ved belastning). Desuden skal der foretages en røntgenundersøgelse af hjertets kransårer. Disse undersøgelser gennemføres også i forbindelse med hjerteklap- og by-pass kirurgi. 4.4 Cox MAZE III operation på HjerteCenter Varde Som det første sted i Skandinavien blev operationen indført på Huddinge Sygehus i Stockholm af de svenske hjertekirurger Sten Oxelbark og Lars Bengtsson, som nu er ansat ved HjerteCenter Varde. Sammenlagt har de to svenske kirurger opereret ca. 100 patienter. 98 % af disse er helbredt. 1 patient er afgået ved døden i forbindelse med operationen. 1 patient forblev i forkammerflimmer. 9
10 5. Generel information 5.1 Forberedelse De bedes være opmærksom på om De indtager følgende blodfortyndende medicin, som De i så fald skal ophøre med, som det fremgår af nedenstående: Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende (acetylsalisylsyrepræparater) skal De ophøre med 8 dage inden indlæggelsen. Plavix (clopidogrel) skal du ophøre med 8 dage inden indlæggelsen. Brilique (Ticagrelor) skal ophøre 7 dage inden indlæggelsen. Pradaxa (Dabigatranetexilat) skal ophøre 2 dage før indlæggelsen og 4 dage før indlæggelsen hvis de har påvirket nyrefunktion. Marevan skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Marcoumar skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den sidste injektion dagen før indlæggelsen. Såfremt De bliver informeret om indlæggelsen mindre end det antal dage, der er nævnt her, bedes De ophøre med medicinen fra den dag De bliver informeret. 5.2 Medbring Toiletsager, morgenkåbe, åbne hjemmesko og behageligt tøj til dagene efter operationen. 10
11 Det er en god idé at tage overtøj og sko med, da der er mulighed for spadsereture i området omkring sygehuset sidst i indlæggelsesforløbet. Medbring desuden Deres vanlige medicin samt sygesikringsbevis. 5.3 Indlæggelse De bliver indlagt dagen før operationen. Indlæggelsen varer normalt 4-6 dage, hvorefter De bliver udskrevet til hjemmet. På indlæggelsesdagen modtages De af en sygeplejerske, som hjælper Dem til rette og giver Dem information. Narkoselægen og kirurgen vil derefter hilse på Dem og informere Dem om operationen. Operationen varer ca. 3-4 timer. Efter operationen vil De være på opvågningsstuen til næste dag. Her vil der konstant være en sygeplejerske omkring Dem. Deres nærmeste familie kan kortvarigt besøge Dem her. Deres pårørende er desuden velkommen til at besøge Dem i besøgstiden fra kl Hjemme igen Skulle der efter udskrivelsen være spørgsmål eller problemer, som De ønsker at tale med en læge om, er De altid velkommen til at rette henvendelse til HjerteCenter Varde. 11
12 5.5 Ambulant kontrol Ca. 5 uger efter operationen møder De til en afsluttende ambulant kontrol på HCV, hvor lægen kontrollerer hjertets funktion og evt. justerer den medicinske behandling. Desuden planlægges, hvornår De kan genoptage Deres arbejde. 6. Indlæggelsen 6.1 Forberedelse dagen før operationen På indlæggelsesdagen modtages De af en sygeplejerske, som vil hjælpe dem til rette og give information. Herefter lægges en tynd plastikkanyle i en blodåre i armen og de nødvendige blodprøver tages. Narkoselægen og kirurgen vil derefter hilse på Dem og informere om operationen. Narkoselægen gennemgår Deres journal og tager stilling til bedøvelsen. Rutinemæssigt anlægges et tyndt plastikrør i ryggen (smertekateter). Gennem dette plastikrør gives jævnligt smertestillende medicin under operationen samt i de første 3-5 dage efter operationen, således at Deres bryst og krop ikke registrerer smerter. Det er formålet at holde Dem smertefri, således at De hurtigere kan bevæge Dem frit. Ligeledes kan De dermed bedre forbedre åndedrættet og hoste frit op og dermed rense lungerne. Dagen afsluttes med et bad, hvor De skal bruge en specialsæbe. Det er for at forebygge infektion. 12
13 De skal være fastende fra midnat. (dvs. spise, drikke, ryge). Hvis De ønsker det, må De gerne få sovemedicin natten før operationen. De skal blot gøre sygeplejersken opmærksom på dette. 6.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen Om morgenen skal De igen bade på samme vis som om aftenen før operationensdagen. Der vil herefter blive givet et penicillinlignende præparat, som har til formål at forebygge infektion. Desuden vil sygeplejersken indsprøjte lokalbedøvelse i smertekateteret for at teste, at det er korrekt placeret. Narkoselægen og narkosesygeplejersken vil hente Dem og køre Dem til operationsgangen. Sengen må ikke komme ind på operationsstuen, hvorfor De sammen med narkosepersonalet selv skal gå ind på stuen. På operationsstuen vil De blive modtaget af en operationssygeplejerske. Når De ligger godt på operationsbordet indsprøjter narkoselægen bedøvelses-midlerne. Når De sover anlægges et plastikrør gennem munden til luftvejene. Denne tilsluttes en maskine (respirator), som overtager Deres vejrtrækning. Narkoselægen vil herefter lægge nogle plastikrør (katetre) i en blodåre under kravebenet eller på halsen, som fører til hjertet, således at man kan måle, hvordan hjertet arbejder og samtidig give den nødvendige medicin. Derudover lægges i urinblæren en gummislange (blærekateter) tilsluttet en opsamlingspose. 13
14 De er nu klar til operation. 6.3 Selve operationen Ved en mazeoperation skal hjertet ligger stille. Derfor er det nødvendigt, at blodet under operationen ledes uden om hjertet, iltes og pumpes rundt i kroppen ved hjælp af en hjertelungemaskine. Kirurgen lægger forskellige snit, som danner en labyrint i begge forkamre. Således kan de uregelmæssige impulser ikke gendannes. 6.5 Opvågning Når operationen er færdig vil De blive vækket på operationsstuen og overflyttet til opvågningsstuen på sengeafdelingen. På opvågningsstuen vil man fortsat kontrollere Deres hjertefunktion og der vil være en sygeplejerske tilknyttet Dem resten af dagen. Hvis De efter operationen ikke selv er i stand til at trække vejret optimalt, vil De ved operationens afslutning beholde plastikslangen i munden og respiratoren vil varetage Deres lungefunktion. Dette kan være ubehageligt, men personalet kender situationen og hjælper Dem med at kommunikere ved hjælp af tegn eller skrift og De vil så hurtigt som muligt blive koblet fra respiratoren. 6.6 Dræn Det bløder altid lidt efter operationen. Derfor vil der ved operationens afslutning blive placeret 2-4 plastikslanger (dræn) i brysthulen. De fører blodet bort til et 14
15 plastikopsamligskammer. Dagen efter operationen kan drænet som regel fjernes. 6.7 Blod I forbindelse med en hjerteoperation vil der altid være blødning, men blodet bliver som anført opsamlet og kan genanvendes, således at man oftest kan undgå blod fra blodbanken. 7. Efter operationen 7.1 Lungefunktion Efter operationen er lungefunktionen væsentligt nedsat. Dette skyldes, at lungerne under operationen bliver klappet sammen og lungefunktionen bliver koblet fra. Lungefunktionen er noget af det sværeste, men også det vigtigste at få normaliseret igen. I de følgende døgn vil der som regel være behov for et ilttilskud. Det får man gennem en plastikslange i næsen. For at styrke lungefunktionen bliver De undervist i brugen af en fløjte (PEEP fløjte). De må selv hver time bruge fløjten. Jo hurtigere De er ude af sengen og jo flittigere De bruger PEEP fløjten desto hurtigere genvinder De lungefunktionen. 7.2 Brystbenet Under operationen bliver brystbenet spaltet og senere syet sammen med metaltråde, som holder knoglen solidt sammen. I løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver mere solid end før operationen. I helingsperioden skal brystbenet og dermed 15
16 brystkassen ikke belastes for meget. De vil blive informeret om forholdsreglerne i forbindelse med dette. Alle kvinder skal bruge/medbringe en god støttende BH for at beskytte operationssåret. 7.3 Smerter Efter operationen er der overraskende få smerter fra operationssåret. Styrken af smerterne er dog meget individuel. Både for Deres velbefindendes skyld og for at De hurtigere skal kunne komme i gang, er det vigtigt, at eventuelle smerter behandles med smertestillende medicin. De må derfor ikke tøve med at fortælle, hvis De har smerter. Standhaftighed overfor smerter gavner ikke forløbet. 7.4 Rytmeforstyrrelser Efter en mazeoperation kan hjerterytmen være langsom, hvorfor det i langt de fleste tilfælde er nødvendigt sikre hjerterytmen med en ekstern pacemaker i nogle dage. I forbindelse med operationen indsyes 2 eller 4 tynde metaltråde (elektroder) på hjertet. Elektroderne kan i dagene efter operationen tilsluttes en pacemaker, som sikrer hjertet de nødvendige elektriske impulser, så det trækker sig sammen med en passende hyppighed. Elektroderne fjernes ca. 5 dage senere. I få tilfælde kan man have perioder med atrieflimren efter operationen. Disse perioder kan reguleres med beskeden medicin for i løbet af nogle få måneder at normalisere sig igen. 16
17 7.5 Genoptræning Så snart som muligt efter operationen starter genoptræningen så småt, og den fortsætter i princippet, til De er fuldstændig rask. Selv om De føler Dem træt og afkræftet efter operationen, er det vigtigt, at De så hurtigt som muligt kommer i gang igen. Deres egen indsats og aktive medvirken er af største betydning og afgørende for, hvor hurtigt Deres videre helbredelse sker. Allerede på operationsdagen vil De sidde på sengekanten med hjælp af personalet. 1-2 dage efter operationen kan De sandsynligvis gå omkring i afdelingen samt tage brusebad i starten med hjælp af sygeplejersken. Hver aften er der et let gymnastikprogram i opholdsstuen. 8. Efter udskrivelsen 8.1 Hjertet Efter en hjerteoperation er hjertet stærkere end før operationen, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Det er kun en naturlig del af genoptræningen. Imidlertid kan også et opereret hjertet overbelastes, og sker det, giver det symptomer i form af træthed og alment ubehag. De fornemmer selv grænsen for Deres ydeevne, og ved træning kan De rykke denne mod det bedre. 8.2 Medicin Efter en hjerteoperation vil De få en del medicin. Efterhånden som tilstanden bedres vil mængden af medicin blive reduceret væsentligt. Medicinen gennemgåes 17
18 omhyggeligt ved udskrivelsen og drøftes igen ved den ambulante kontrol ca. 5 uger efter operationen. 8.3 Brystbenet Hvis brystbenet overbelastes, giver det selv signal ved at udsende smerter. De største belastninger fremkommer ved tunge løft (indkøbsposer, børn og bagage). Yderligere belastes brystbenet ved skæve træk så som gravearbejde, støvsugning og bilkørsel. Disse aktiviteter bør de derfor kun gradvist gå i gang med. 8.4 Psykiske reaktioner Efter en stor operation er det almindeligt, at man får nogle psykiske reaktioner. Det kan skyldes, at man har været urolig og bange for indlæggelsen og operationen. Enhver indlæggelse betyder fremmede omgivelser, utallige nye indtryk, periodevis nervøsitet, ændret døgnrytme og megen uro. Måske har De været lidt urolig for at komme hjem igen. Når De atter er tilbage i vante omgivelser, arbejder hjernen videre med alle de nye indtryk. Det er derfor helt naturligt, hvis De i denne periode føler Dem deprimeret, uligevægtig og opfarende. Det er vigtigt, at De og Deres omgivelser er klar over, at dette er en normal reaktion samt, at det er et forbigående fænomen, der dog i enkelte tilfælde kan vare i op til nogle måneder. Det er ligeledes almindeligt, at hukommelsen og koncentrationsevnen er svækket i en kortere periode efter operationen. 18
19 8.5 Motion Det er tilrådeligt at fortsætte genoptræningen ved at motionere. I begyndelsen kan De bruge stående øvelser eller jogging på stedet, men enhver form for fysisk aktivitet vil være gavnlig. Hurtigst muligt efter udskrivelsen skal De ud at gå tur. Det skal helst være flere gange dagligt og lidt længere for hver dag. Tilrettelæg ruten, således at De i begyndelsen har mulighed for at skyde genvej hjem. 8.6 Seksuel aktivitet De skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når De har kræfter og lyst dertil. Det kan ikke skade hjertet. 8.7 Bilkørsel På grund af Deres brystben og den nedsatte reaktionsevne, må De ikke selv køre bil den første tid efter hjemkomsten. Når De føler, De er i stand til at køre bil på fuld forsvarlig vis, kan dette genoptages, sædvanligvis efter 4 uger. De skal bruge sikkerhedssele som alle andre. 8.9 Vær opmærksom på! Ved tiltagende smerter, ved feber eller siven af væske fra sårene, eller vedvarende eller tiltagende gener bør De kontakte HCV eller egen læge Ambulant kontrol Ca. 5 uger efter operationen møder De til en afsluttende ambulant kontrol på HCV, hvor lægen kontrollerer hjertets 19
20 funktion og evt. justerer den medicinske behandling. Desuden planlægges, hvornår De kan genoptage Deres arbejde. 20
21 Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som De eller Deres pårørende måtte have om en hjerteoperation ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information, De er altid velkommen til at stille spørgsmål, også efter udskrivelsen herfra. 21
CABG (bypass) og klapoperation
CABG (bypass) og klapoperation 2 Sidst revideret d. 6. februar 2013 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. Det raske hjerte... 5 4. Det syge hjerte... 6 4.1 Sygdom i kranspulsårerne...
Læs mereImplantation af pacemaker
Implantation af pacemaker 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 5 3. Hvorfor pacemaker?... 6 4. Generel information... 6 4.1 Forberedelse hjemmefra... 6 4.2
Læs mereRFA Radiofrekvensablation
RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...
Læs mereLukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)
Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm,
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet
Læs mere1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7
Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...
Læs mereRFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereKirurgisk behandling af atrieflimren
Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb
Læs mereLukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)
Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.
Læs mereJumpers Knee (Springer knæ)
Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...
Læs mereInvasiv lukning af PFO (hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre)
Invasiv lukning af PFO (hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre) 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. PFO (Lukning af hul i skillevæggen mellem hjertets
Læs mereAblation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation)
Ablation (varmebehandling) af atrieflagren Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil gøre sit
Læs mereHjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN
Du skal have foretaget en hjerteoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres på grund af en hjertesygdom og om det forløb, du skal igennem. Når du har læst
Læs merePCI (ballonudvidelse)
PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse
Læs mereOperation for Karpaltunnelsyndrom
Operation for Karpaltunnelsyndrom 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er karpaltunnelsyndrom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Selve operationen... 5 4.
Læs mereKAG (koronararteriografi)
KAG (koronararteriografi) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013/msz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. KAG (koronararteriografi)...5 4. Generel information...5
Læs mereKAG (koronararteriografi)
KAG (koronararteriografi) 2 Sidst revideret d. 27-1-2013/msz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. KAG (koronararteriografi)...5 4. Generel information...5
Læs mereKirurgisk behandling af atrieflimren
Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimazeoperation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereRunners Knee (Løber knæ)
Runners Knee (Løber knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er løber knæ?...4 2. Medicin...5 3. Behandlingsdagen...6 3.1 Forberedelse til behandlingen...6 3.2 Selve operationen...6 4. Udskrivelse...6 4.1 Hjemtransport...7
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereKikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)
Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5
Læs mereBallonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)
Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs merePacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs mereMortons neurom Nerveknude i fod
Mortons neurom Nerveknude i fod 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er Mortons neurom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 6 4.1 Hjemtransport... 6 4.2 Fjernelse af tråde... 6 5.
Læs mereOperation for Mb. De Quervain
Operation for Mb. De Quervain 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er mb. De Quervain?... 4 2. Behandlingsdagen... 5 2.1 Forberedelse til behandlingen... 5 2.2 Selve operationen... 6 3. Udskrivelse... 6 3.1 Hjemtransport...
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereKAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereSidst revideret d. 13-06-2012
Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...
Læs mereInformation om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mereKræft i livmoderhalsen
Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereFjernelse af en nyre - nefrektomi
Urologisk Afdeling C2U - Fredericia Fjernelse af en nyre - nefrektomi Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre og derfor skal
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet
Læs mereSpinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereDiskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereBedøvelse til skulderoperation
Patientinformation Bedøvelse til skulderoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til skulderoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om
Læs mereUrogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs merePatientinformation STRUMA. Øre-næse-halsafdelingen
Patientinformation STRUMA Øre-næse-halsafdelingen Velkommen Denne pjece indeholder information om den forestående operation på skjoldbruskkirtlen samt information om, hvad der skal ske under din indlæggelse
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs merePatientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Bedøvelse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Narkosetilsyn Samtale med narkoselæge Til nogle operationer taler du med en narkoselæge inden, det kalder vi narkosetilsyn.
Læs mereNår hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren
Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips
Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereUdposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips
Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips En udposning på hjernens pulsårer kaldes et aneurisme. Et aneurisme kan opdages tilfældigt i forbindelse med undersøgelse for andre lidelser i hjernen
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs mereFjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi
Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008
Læs mereOperation for lidelser i spiserøret
Patientinformation Operation for lidelser i spiserøret Lungekirurgisk Sengeafsnit T3 Indledning Velkommen til Lungekirurgisk Sengeafsnit T3. Afsnittet behandler patienter med kirurgiske sygdomme i lunger
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke tyktarm
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke tyktarm Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008 Information om fjernelse af et stykke tyktarm ( colonresektion) Formål
Læs merePatientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Rygbedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Rygbedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser
Læs mereFjernelse af livmoderen
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen
Læs mereAnlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst
Læs merePatientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik
Patientinformation Laparotomi Underlivsoperation ved åbning af bughulen Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Laparotomi I denne pjece kan du læse om forløbet fra indlæggelse til udskrivning
Læs mereOperation for discusprolaps i nakken
Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Udposning på hjernens blodkar. via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereBedøvelse til fod- og håndoperationer
Patientinformation Bedøvelse til fod- og håndoperationer www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Bedøvelse til fod- og håndoperationer Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereFJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI
PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereBrystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er
Læs mereHvordan er det at blive bedøvet?
Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets
Læs mereBrystfjernelse hos mænd
Patientinformation Brystfjernelse hos mænd www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystfjernelse hos mænd.
Læs merePatientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du have
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereOperation for forsnævring i halspulsåren
Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf
Læs mereUrologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel
Urologisk Afsnit Fjernelse af den ene testikel Fjernelse af den ene testikel Du har fået konstateret en knude i den ene testikel, hvilket giver mistanke om testikelkræft. Vi fjerner derfor testiklen og
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mere