Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler"

Transkript

1 Behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom med biologiske lægemidler Forfattere og korrespondance Jens Frederik Dahlerup, Jan Fallingborg, Christian Lodberg Hvas, Jens Kjeldsen, Lars Kristian Munck, Inge Nordgaard-Lassen (tovholder), Klaus Theede. Korrespondance: Overlæge Inge Nordgaard-Lassen Gastroenheden, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Quick-guide Ved luminal Crohns sygdom kan infliximab og adalimumab anvendes ved moderat til svær inflammatorisk aktiv sygdom, som ikke kan bringes i ro på konventionel behandling med systemisk steroid og immunsupprimerende behandling. Videre behandlingsstrategi afhænger af primært respons på induktionsbehandling Effekt af vedligeholdelsesbehandling vurderes klinisk og paraklinisk minimum hver 26./52. uge, evt. suppleret med endoskopi eller MR skanning Ophør af behandling vurderes ud fra sygdomsmanifestation, respons på behandling og paraklinik Ved fistulerende Crohns sygdom kan biologisk behandling med infliximab alternativt adalimumab initieres ved simpel fistel med rektal inflammation eller kompleks fistel, hvor initial behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt Videre behandlingsstrategi afhænger af primært respons på induktionsbehandling Vedligeholdelsesbehandling er ofte nødvendig og ved komplekst fistelsystem som længerevarende behandling Behandlingseffekt og mulig ophør af behandling vurderes minimum hver 26./52. uge evt. med billeddiagnostik Ved akut svær colitis ulcerosa kan behandling med infliximab anvendes ved partielt respons efter 3-5 dages behandling med højdosis systemisk steroid, og hvor kirurgisk behandling ikke foretrækkes/er nødvendig Videre behandlingsstrategi afhænger af respons på 1. behandling Operation med kolektomi skal altid overvejes som en mulighed. Effekt af evt. vedligeholdelsesbehandling bør vurderes minimum hver 26./52. uge på baggrund af symptomer, kliniske markører, paraklinik og evt. endoskopi Ved kronisk aktiv colitis ulcerosa kan infliximab og adalimumab anvendes, hvis sygdommen ikke kan bringes i ro med immunsuppressiv behandling, og kirurgi ikke foretrækkes. Videre behandlingsstrategi afhænger af respons på induktionsbehandling Effekt af behandling vurderes ud fra symptomer, kliniske markører, paraklinik og evt. endoskopi Effekt af vedligeholdelsesbehandling bør vurderes minimum hver 26./52. uge Under behandling med biologiske lægemidler bør der haves særlig fokus på mulige komplikationer som infektioner, infusions-/injektionsreaktioner samt kutane bivirkninger. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold a. Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-α (link). b. Kombination af biologiske lægemidler med øvrige immunosupressiva 2. Behandlingsvejledning a. Luminal Crohns sygdom b. Fistulerende Crohns sygdom (link) c. Akut svær colitis ulcerosa (link) d. Kronisk aktiv colitis ulcerosa 3. Monitorering a. Monitorering af behandlingseffekt Klinisk sygdomsaktivitet(crohns sygdom: Harvey-Bradshaw Index (HBI); colitis ulcerosa: Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) eller Mayo score) C-reaktivt protein (CRP) Fæces-calprotectin (F-calprotectin) b. Vurdering af nedsat behandlingsrespons eller svigt, herunder bestemmelse af lægemiddelkoncentration og antistoffer. c. Monitorering af komplikationer 4. Komplikationer a. Infektioner b. Infusions-/injektionsreaktioner 5. Særlige forhold a. Biologiske lægemidler uden europæisk registreret indikation ved inflammatoriske tarmsygdomme b. Præmedicinering ved infliximab c. Postoperativ recidivprofylakse ved Crohns sygdom d. Pouchitis e. Ekstraintestinale manifestationer Indledning Baggrund Biologiske lægemidler er fremstillet i levende organismer ved hjælp af bioteknologi. Det er således lægemidler, der karakteriseres alene ved fremstillingsmetoden og ikke ved en fælles virkningsmekanisme eller et fælles målorgan. Biologiske lægemidler er hovedsagelig monoklonale antistoffer eller antistoffragmenter, som binder sig til immunologiske mediatorer eller receptorer. Denne behandlingsvejledning er udarbejdet på basis af europæiske (ECCO og BSG) 1-3, amerikanske (AGA) 4 og danske (DSGH) 5;6 guidelines, internationale koncensuspapirer 7;8 samt nyeste systematiske reviews og metaanalyser for behandling af Crohns sygdom og colitis ulcerosa med biologiske lægemidler 9;10. Nærværende guideline er i overensstemmelse med den af RADS udfærdiget behandlingsvejledning (link) Der foreligger ingen direkte sammenlignende undersøgelser af effekten af ét biologisk lægemiddel overfor et andet, eller af ét biologisk lægemiddel overfor et glucokortikoid ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Det er derfor uafklaret, om ét biologisk lægemiddel virker bedre end et andet, eller om biologiske lægemidler generelt virker bedre end glucokortikoid. Prisen for biologiske lægemidler er dog i øjeblikket ofte mere end 100 gange højere end for glucokortikoider, og eftersom præparaterne ikke har dokumenteret bedre klinisk effekt, bør biologisk terapi ikke være førstevalg i standardbehandlingen. Definitioner Ved Crohns sygdom baseres vurdering af sygdomsaktivitet på en klinisk helhedsvurdering, men kan gradueres efter Harvey-Bradshaw Index 11 og følger generelt ECCO guidelines 12. Inddeles i klinisk praksis i: Mild aktivitet: Afføringsforstyrrelser og mavesmerter, men patienten kan spise og drikke, < 10 % vægttab og fravær af stenosesymptomer, feber, dehydrering, palpabel udfyldning i abdomen eller abdominal ømhed. Moderat aktivitet: Behandling for mild sygdom er ineffektiv, og/eller der er intermitterende opkastning eller vægttab > 10 % eller øm, abdominal udfyldning. Svær aktivitet: Persisterende symptomer trods intensiv behandling der er ofte betydeligt vægttab samt subileus/ileus eller abscedering Ved colitis ulcerosa estimeres sygdomsaktivitet ved Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) eller Mayo Score 13. Sygdomsaktivitet kan også inddeles efter Truelove and Witts kriterier i mild, moderat eller svær. Akut svær colitis ulcerosa defineres som svær colitis ulcerosa med behov for indlæggelse. 2

3 Mild Moderat Svær Afføringer med blod/dag < hvis 6 og Puls per minut <90 < eller Temperatur normal normal feber eller Hæmoglobin normal nedsat nedsat (<75 % under reference) eller Akut fase reaktion (CRP) normal forhøjet forhøjet Afgrænsning af emnet Denne guideline beskriver behandling af voksne patienter med biologiske lægemidler, hvor der i randomiserede undersøgelser er dokumenteret effekt ved Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (evidens 1A og 1B). Vi har derfor ikke udelukkende begrænset vejledningen til de to præparater (infliximab og adalimumab), hvor Crohns sygdom eller colitis ulcerosa er godkendte indikationer i EU. Inkluderede lægemidler: 1. Infliximab (Remicade ) er godkendt i EU til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom, fistulerende Crohns sygdom og moderat til svær aktiv colitis ulcerosa. 2. Adalimumab (Humira ) er godkendt i EU til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom og moderat til svær aktiv colitis ulcerosa. 3. Certolizumab pegol (Cimzia ) 20;21 er godkendt i USA og Schweiz til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom. 4. Natalizumab (Tysabri ) 22 er godkendt i USA til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom. Evidensniveau og rekommendationsgrad for kliniske rekommandationer Vurdering af evidensniveau (EN, 1 5) og rekommendationsgrad (RG, A-D) følger Centre for Evidence Based Medicine, University of Oxford (link). Evidensniveau Anbefaling Remissionsraten er højere ved kombination af biologisk lægemiddel og immunosuppressiva Ib B Alvorlige, men yderst sjældne bivirkninger, ses hovedsagelig efter kombinationsbehandling IV Biologisk terapi har effekt ved moderat til svær aktiv luminal Crohns sygdom, hvor der ikke er effekt af konventionel behandling Ib A Vedligeholdelsesbehandling kan gives efter effekt af induktionsbehandling Ia A Behandlingseffekt vurderes på baggrund af kliniske og parakliniske markører IIb B Ved Crohns sygdom kan biologisk terapi initieres ved simpel fistel med rektal inflammation eller ved kompleks fistelsygdom, hvor der ikke er effekt af konventionel behandling Ia A Ved akut svær colitis ulcerosa kan der behandles med infliximab, hvis der er partielt respons efter 3-5 døgns behandling med højdosis systemisk steroid, og hvor kirurgi ikke foretrækkes. Ib B 3

4 Der kan anvendes biologisk terapi ved colitis ulcerosa med kronisk aktivitet trods konventionel behandling, og hvor kirurgi ikke foretrækkes, Ib B Opportunistiske infektioner forekommer hyppigst ved kombinationsbehandling mellem biologisk behandling og immunosuppresiva. IIIb Infusionsreaktion ses hyppigere ved episodisk behandling med biologiske lægemidler IIb Infusionsreaktion ses sjældnere ved samtidig immunosuppressiv behandling IIb Dermatologiske manifestationer ses hos op til 20 % af behandlede patienter IIb Præmedicinering med steroid eller paracetamol ved nyopstartet biologisk behandling har ikke dokumenteret forebyggende effekt mod infusionsreaktioner IIb B Ved Crohns sygdom reducerer postoperativ recidivprofylakse med biologisk behandling endoskopisk, men ikke klinisk recidivfrekvens IIb B Biologisk behandling kan muligvis bedre kronisk pouchitis IV D Ekstraintestinale manifestationer, herunder pyoderma gangraenosum, bedres ved biologisk behandling IIb C Litteratursøgningsmetode Litteratursøgning afsluttet Søgning er udført på PubMed, med anvendelse af MeSH termer Crohn disease ; Colitis, ulcerative ; Biological Therapy med og uden anvendelse af Filters, herunder Randomized controlled trial og Practice guideline. Referencelister i identificerede oversigtsarbejder og guidelines er gennemgået for yderligere relevante studier. Emneopdelt gennemgang Generelle forhold Forberedelse Se DSGH s retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-α 23 (link). Kombination af biologiske lægemidler med øvrige immunosuppresiva Værdien af at kombinere et anti-tnf-α-antistof med et immunmodulerende medikament er afprøvet i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse ved Crohns sygdom (SONIC) 24. Der var signifikant højere remissionsrate ved kombination af infliximab og azathioprin end ved behandling med infliximab alene. Kombinationsbehandling må derfor generelt anbefales. De meget sjældne bivirkninger, hepatosplenisk T- celle lymfom hos unge mænd ved anti-tnfα-antistof 25 samt progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) ved natalizumab 26, er dog næsten udelukkende observeret hos patienter i kombinationsbehandling med immunosuppresiva. Det anses derfor for kontraindiceret at kombinere natalizumab behandling med immunosuppresiva, ligesom anvendelsen af kombinationsbehandling med anti-tnf-α-antistof og immunosuppresiva hos unge mænd bør overvejes nøje. 4

5 Præparatoversigt Præparat Generisk navn navn Administra tionsmåde Remicade infliximab intravenøst Humira adalimumab subkutant Cimzia certolizumab pegol subkutant Tysabri natalizumab intravenøst Dosis induktion 5 mg/kg uge 0, 2, mg uge 0, 80 mg uge mg uge 0, 2, mg uge 0 Dosis vedligeholdelse 5 mg/kg hver 8. uge 40 mg hver 2. uge 400 mg hver 4. uge 300 mg hver 4. uge Andre doseringer 10 mg/kg hver 8. uge eller 5 mg/kg hver 4-6. uge 40 mg hver uge Behandlingskaskade 1. valg 2. valg Luminal Crohns sygdom infliximab eller adalimumab Fistulerende Crohns sygdom infliximab adalimumab Colitis ulcerosa infliximab eller adalimumab* * Til behandling af akut svær colitis ulcerosa er infliximab 1. valg Behandlingsvejledning Luminal Crohns sygdom Hvornår behandles Biologisk behandling kan initieres ved moderat til svær inflammatorisk aktiv sygdom, som ikke kan bringes i ro på konventionel behandling med systemisk steroid og immunmodulerende behandling (azathioprin 1,5-2,5 mg/kg/døgn, 6-mercaptopurin 0,75-1,5 mg/kg/døgn, methotrexat 25 mg/uge oralt eller subkutant) eller hvis denne behandling ikke tåles Denne step up behandlingsstrategi anbefales generelt frem for top down behandling, idet primær top down behandling næppe er kost-effektiv og kan medføre sensibilisering. Episodisk behandling og behandling med enkeltinfusioner bør undgås. Videre behandlingsstrategi, herunder seponering Ved komplet primært respons efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov med henblik på fortsat vedligeholdelsesbehandling eller ophør med den biologiske behandling. Ved kun partielt primært respons af induktionsbehandling kan det overvejes at fortsætte med vedligeholdelsesterapi. Eventuelt kan intensivering af behandling komme på tale (afkortning af interval, øgning af dosis). Ved manglende effekt (ingen effekt eller forværring af symptomer) af induktionsbehandling eller vedligeholdelsesbehandling bør behandlingen ophøre eller eventuelt skift til andet biologisk lægemiddel overvejes. Monitorering Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske markører (Harvey-Bradshaw indeks) og paraklinik (CRP/F-calprotectin). Hvor længe fortsættes behandling Effekt af vedligeholdelsesbehandlingen evalueres klinisk og paraklinisk hver 26./52. uge. Der kan gøres status endoskopisk eller ved MR-scanning 27. Ved tegn på sygdomsaktivitet fortsættes behandlingen. Hvis sygdommen er i ro, kan behandlingen ophøre og genmonitoreres efter 8 uger. Ved fortsat inaktiv sygdom fortsætter patienten uden biologisk behandling. Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages. Fistulerende Crohns sygdom Hvornår behandles Biologisk behandling kan initieres ved simpel fistel med rektal inflammation eller kompleks fistel, hvor initialbehandling (absces-drænage, setontråd, antibiotika og immunmodulerende behandling: azathioprin 1,5-2,5 mg/kg/dag, 6-mercaptopurin 0,75-1,5 mg/kg/dag, methotrexat 25 mg/uge oralt eller subkutant) ikke har tilstrækkelig effekt Videre behandlingsstrategi, herunder seponering 5

6 Ved komplet primær respons (lukning af fistel eller ophørt sekretion) efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov, med henblik på fortsat vedligeholdelsesbehandling eller ophør med den biologiske behandling. Ved kun partielt respons kan behandling fortsætte, eventuel dosisøgning eller kortere behandlingsinterval kan overvejes. Manglende effekt af induktionsbehandling udelukker ikke effekt på længere sigt. Ved manglende effekt af vedligeholdelsesbehandling afsluttes behandlingen.. Monitorering Vurdering af fistelstatus hver 26./52. uge evt. inklusiv billeddiagnostik. Ved recidiv revurderes behandlingsstrategi med henblik på mulig kirurgisk intervention, kombineret kirurgisk og medicinsk behandling eller genoptagelse af vedligeholdelsesbehandling. Hvor længe fortsættes behandlingen Komplet fistelopheling efter induktionsbehandling ses sjældent. Især patienter med komplekst fistelsystem har ofte behov for langvarig behandling. Behandlingen kan fortsættes, hvis der er komplet eller partielt respons. Akut svær colitis ulcerosa Hvornår behandles Akut svær colitis ulcerosa, hvor der kun er partielt respons efter 3-5 hele døgns behandling med højdosis systemisk steroid kan, hvis kirurgisk behandling ikke foretrækkes, enten behandles med infliximab eller ciclosporin 32;33. Videre behandlingsstrategi, herunder seponering Ved komplet respons efter få døgn fortsættes induktionsbehandlingen, som kan efterfølges af vedligeholdelsesbehandling efter en individuel vurdering, evt. vejledt af endoskopi. Behandling med 5-ASA og immunosuppressiva (azathioprin, 6-mercaptopurin) fortsættes eller initieres. Prednisolon aftrappes. Ved partiel respons/ingen respons bør patienten anbefales operation. Monitorering Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske markører (Mayo/SCCAI) og paraklinik (CRP/F-calprotectin). Endoskopi indgår efter individuel vurdering. Hvor længe fortsættes behandlingen Effekten af vedligeholdelsesbehandlingen bør vurderes (klinisk og paraklinisk) hver 26./52. uge. Ved fortsat tegn på sygdomsaktivitet bør patienten tilbydes operation. Hvis sygdommen er i ro kan behandlingen ophøre og genmonitoreres efter 8 uger. Ved fortsat inaktiv sygdom fortsætter patienten uden biologisk behandling. Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages eller kirurgi overvejes. Kronisk aktiv colitis ulcerosa Hvornår behandles Biologisk behandling kan initieres ved kronisk aktiv colitis ulcerosa, som ikke bringes i ro eller recidiverer under aftrapning af steroidbehandling, som ikke kan holdes i ro med immunosuppressiv behandling (azathioprin, 6-mercaptopurin), og hvor kirurgi ikke foretrækkes. Videre behandlingsstrategi, herunder seponering Ved komplet respons efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov, med henblik på fortsat behandling eller ophør med den biologiske behandling. Ved inkomplet/manglende respons eller forværring ophører den biologiske behandling og kirurgi tilbydes. Monitorering Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske indices (SCCAI/Mayo) og paraklinik (Creaktivt protein, F-calprotectin) evt. suppleret med endoskopi. Hvor længe fortsættes behandlingen Vedligeholdelsesbehandling med vurdering af behandlingseffekt minimum hver 26./52. uge (klinisk og paraklinisk). Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages, eller kirurgi tilbydes. Monitorering 6

7 Monitorering af behandling 1. Generelle data a. Indikation b. Behandlingspræparat, startdato c. Øvrige medicinske behandling d. Vægt 2. Klinisk sygdomsaktivitet a. Crohns sygdom: Harvey-Bradshaw Index (HBI) b. Colitis ulcerosa: Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) eller Mayo score c. Livskvalitet (fx. Hjortswang short health scale) 3. Paraklinisk aktivitetsmarkører a. C-reaktivt protein b. F-calprotectin Vurdering af behandlingsrespons, herunder bestemmelse af lægemiddelkoncentration og antistoffer Hos cirka en tredjedel af patienter i biologisk behandling aftager effekten af behandlingen, og dosisøgning eller afkortning af intervaller mellem behandling må foretages. Ved ophør af behandlingsrespons kan der i % af tilfældene opnås en effekt ved at skifte til en anden biologisk behandling. Tilstedeværelsen af antistoffer mod adalimumab eller infliximab korrelerer måske til reduceret behandlingseffekt, og for infliximab til risiko for infusionsreaktioner. Endvidere har lave dal- (trough-) værdier af infliximab også vist sig at korrelere til nedsat effekt. På nuværende tidspunkt er det dog ikke sikkert afklaret, om en bestemmelse af antistof og trough-værdier kan anvendes til at bestemme den videre behandlingsstrategi. Komplikationer Infektioner Alvorlige infektioner som sepsis, pneumoni, opportunistiske infektioner, TB og abcesser er rapporteret under behandling med anti-tnf-α, enkelte med fatalt udkomme 32;34. Særlig opmærksomhed skal udvises hos patienter med kronisk infektion eller recidiverende infektioner. I tidlige studier optrådte alvorlig infektion hyppigere ved høje doser (10 mg/kg versus 5 mg/kg) 28, men er i langtidsstudier fundet uden dosis sammenhæng. I TREAT registreringen for Crohns sygdom synes risiko for alvorlige infektioner relateret til sygdomsaktivitet og brug af glucokortikoid. I visse studier oplever op til 33% infektioner under infliximab behandling versus 25% behandlet med placebo. Behandlingspause/ophør med anti-tnf-α behandling tilrådes hvis patienten udvikler en alvorlig infektion og relevant behandling med antibiotika bør påbegyndes. Under behandling med anti-tnf-α anbefales tæt monitorering og diagnostisk udredning ved mistanke om komplicerende infektion. Patienter med Crohns sygdom og akut suppurative fistler må ikke påbegynde/fortsætte behandling med anti-tnf-α før infektion er behandlet og mulig absces udelukket/behandlet. Generelt findes der ingen større studier, som beskriver hvor længe man bør holde pause med anti-tnf-α behandling efter en infektion. Det vil afhænge af hvilken infektion, der er tale om samt sværhedsgraden af infektionen. I de fleste tilfælde vil det bero på en case-to-case vurdering, hvornår den enkelte patient kan genoptage behandling med anti-tnf-α. Risiko for opportunistiske infektioner ses hovedsageligt hos patienter i kombinations behandling med immunosuppresiva (EL 3b, RG C), og ved underernæring/malnutrition (EL 4, RG D). Anden samtidig sygdom og høj alder synes at medføre risiko for infektiøse komplikationer (EL 5, RG D). HCV HBV HIV Akut HCV infektion er ikke beskrevet hos patienter i biologisk behandling og betydning for fortsat behandling således ukendt Reaktivering af HBV er beskrevet under behandling med biologisk terapi 35;36. Status mhp HBV infektion/vaccinationsstatus undersøges (HBsAg,anti-Hbs Ab, anti-hbc Ab) hos alle IBD patienter forud for brug af biologisk terapi. Hvis HBV infektion påvises bør HBe Ag, anti-hbe Ab og HBV DNA måles mhp behandlingsstrategi. Hvis biologisk behandling gives, bør der ved HBsAg positivitet, uanset viræmigrad, gives forebyggende terapi med anti-virale midler (EL4, RG C) Akut HIV infektion under biologisk behandling er ikke beskrevet. Det anbefales dog at akut HIV behandles i henhold til guidelines og evt. pause med biologisk behandling overvejes hvis patienten ikke responderer på den givne HIV behandling. Biologisk terapi er ikke kontraindiceret til HIV-positive patienter med normalt immunrespons (CD4 niveau) (EL 4, RG D) 7

8 CMV HSV VZV EBV HPV JC Influenza TB Bakteriel infektion Latent eller subklinisk CMV er ikke kontraindikation for biologisk behandling (EL 2). Ved akut CMV og samtidig svær colitis anbefales behandling med antivirale medikamina samtidig med pausering af biologisk behandling indtil bedring i colon inflammation. Systemisk CMV infektion fordrer ophør med biologiske medikamina (EL2, RG B) Biologisk behandling anbefales ikke påbegyndt under aktiv HSV infektion. Antiviral behandling og pausering af biolgisk behandling anbefales ved tegn på aktiv HSV (EL 4, RG C) Infektion med VZV under biologisk behandling fordrer antiviral behandling (EL 1, RG B) og samtidig ophør med biologiske medikamina (EL5, RGD). Genoptagelse af biologisk behandling kan iværksættes når der ikke længere optræder vesikler eller feber (EL5, RG D) I alvorlige tilfælde af EBV infektion under biologisk behandling, anbefales antiviral behandling og ophør med biologisk behandling (EL4, RG d). Ved EBV relateret lymfom bør biologiske lægemidler seponeres. Ved ekstensive kutane vorter/kondylomer anbefales ophør med biologiske lægemidler (EL 5, RG D) mens tidligere HPV infektion eller mild nuværende HPV infektion ikke nødvendiggør stop at biologiske lægemidler (EL2a, RG B) JC virus er i sig selv ikke relateret til biologisk behandling. Ved reaktiveret JC virus og udviklet PML bør biologisk behandling straks ophøre Risiko for influenza under biologisk behandling synes øget (EL 4) men effekt af og behov for antiviral behandling af influenza kendes ikke. Evt tidlig antiviral behandling kan muligvis reducere udvikling af komplikationer til influenza (EL 5, RG D) Latent TB skal udelukkes før start af biologisk behandling. Ved TB infektion bør anti-tb behandling iværksættes og biologisk terapi seponeres. Biologisk behandling kan genoptages 2 mdr efter påbegyndt anti-tb behandling, hvis der fortsat findes indikation herfor (EL 4, RG D) Generelt anbefales biologisk behandling pauseret ved aktiv infektion (EL5, RG D) Infusions-/injektionsreaktioner Infliximab kan pga. den intravenøse indgift give anledning til dels akutte (0 24 timer efter indgift), dels sene (> 24 timer til 14 dage) infusionsreaktioner. Hyppigheden af infusionsreaktioner er betydeligt højere ved episodisk end med vedvarende infliximab behandling samt lavere ved infliximab kombineret med anden immunosuppressiv behandling (EL 1b RG A). Infusionsreaktionerne ved infliximab kan opdeles i: 1. Akut svær immunmedieret (anafylaktoid) infusionsreaktion forekommer sjældent (hos mindre end 1%). Symptomerne er åndenød, trykken for brystet, blodtryksfald, pulsstigning, blussen i ansigt, rygsmerter, bevidsthedssløring, kvalme, opkastning. Behandlingen er øjeblikkelig afbrydelse af infusionen (men bevar intravenøs adgang) og behandling som ved anafylaktisk shock. Patient må ikke få infliximab igen efter en anafylaktoid infusionsreaktion. 2. Akut mild/moderat infusionsreaktion (ikke- immunmedieret reaktion) forekommer hos hos ca. 5% af patienterne, afhængig af infusionshastighed. Symptomer er hudkløe, blussen i ansigt og hjertebanken. Behandlingen er at stoppe infusionen, indgive antihistamin samt paracetamol og genoptage infusionen igen efter 30 minutter med langsom optrapning af infusionshastighed efter skema (initialt 10 ml/time i 15 minutter med optrapning 10 ml/time hvert 15. minut til 40 ml/time). De næste 3 gange, der gives infliximab, gives præmedicinering med steroid og evt. antihistamin. 3. Sen infusionsreaktion (24 timer - 14 dage ), et serumsygdomslignende sygdomsbillede, ses hos 1-3% af patienterne. Symptomerne kan være muskelsmerter, ledsmerter, ødemer, feber, ondt i hoved/hals, kløe samt influenzalignende tilstand. Behandlingen er oftest en kort (få uger) peroral steroidbehandling suppleret med antihistamin/paracetamol. Biologisk behandling bør sædvanligvis ikke forsættes efter forsinket infusionsreaktion. Adalimumab kan hos >10% give reaktion på indstikssted, mens urticaria og infektioner ses hos 1-10%. Kutane bivirkninger Ca. 20% af patienter i behandling med anti-tnf-α midler udvikler dermatologiske manifestationer som følge af behandlingen 41. Disse kan være eksematøse, psoriasiforme eller infektiøse. De fleste er milde, men ved sværere tilfælde bør dermatolog involveres i diagnose og behandling. I de sværeste tilfælde må anti-tnf-α behandlingen stoppes 42. I forbindelse med injektion af adalimumab kan udvikles en lokal rødme, kløe og smerte, men dette er kun sjældent udtryk for en allergisk reaktion og kan behandles med lokalt steroid, hvis det ikke forsvinder af sig selv ved fortsat behandling 43. Alvorlige kutane infektioner forekommer hos op mod 2% 43. Udover virale infektioner og folliculitis ses svampeinfektioner. Det afgørende er at skelne infektion fra de rene eksematøse 8

9 og psoriasiforme manifestationer og rekvirere en dermatologisk vurdering med lav tærskel. Eksem kan ses overalt på kroppen; lokalt steroid er virksomt i de fleste tilfælde 44. Psoriasiforme elementer er velafgrænsede, oftest pustuløse og uden de for psoriasis karakteristiske plaques. Eksantemet er primært lokaliseret til hænder og fødder som pustulosis palmoplantaris, ved hårgrænsen og i hårbunden 42;45. Reaktionen synes at være en klasseeffekt, der ophører ved ophør af behandlingen, men oftest recidiverer ved genoptagelse eller skift til andet anti-tnf-α middel 43;44. Lokalbehandling med steroid er mindre effektiv 43. Særlige forhold Biologiske lægemidler uden europæisk registreret indikation ved inflammatoriske tarmsygdomme Effekten af natalizumab i behandlingen af Crohns sygdom er belyst i flere RCT og resumeret i en Cochrane oversigt 46. Poolede data fra fire undersøgelser har vist, at natalizumab er effektiv til induktion af respons og remission hos patienter med moderat til svær Crohn s sygdom (300 mg eller 3-4 mg/kg)(el 1a RG A). I beslutning om brug af natalizumab hos patienter, der har manglende effekt af anden biologisk behandling, må risikoen for progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) overvejes. Risikoen for PML blandt natalizumab behandlede patient er omkring 1-2/1000 patientår 47 (EL 4 RG C). Præmedicinering ved infliximab-behandling Evidens for anvendelse af præmedicinering med corticosteroid, antihistamin og/eller paracetamol til at forebygge infusionsreaktion er sparsom. I et studium af 355 patienter med rheumatoid arthritis randomiseret til bethametason eller placebo 30 minutter før infliximab-infusion fandt man ingen forskel i antallet af infusionsreaktioner 48. Ved randomisering af 80 patienter med Crohns sygdom til hydrocortison eller placebo reducerede hydrocortison antallet af infusionsreaktioner (15% vs 24%), men forskellen var ikke statistisk signifikant 49. I et prospektivt open-label studie undersøgte man effekten af antihistamin givet uge 6 og uge 14 og fandt man ingen forskel i forekomsten af infusionsreaktioner 50. Studierne sammenligner hovedsagelig patienter, hvor man opstartede eller vedligeholdte anti-tnf-α behandlingen. Der savnes studier, hvor man har undersøgt effekten af præmedicinering, når behandlingen med anti-tnf-α genoptages efter en pause 51. Sammenfattende har præmedicinering ikke sikker dokumenteret effekt ved nyopstartet infliximabbehandling, mens der er større evidens for at behandle patienter med steroid og antihistamin, hvis der tidligere er optrådt en infusionsreaktion. Postoperativ recidivprofylakse ved Crohns sygdom Kun en enkelt undersøgelse har vurderet effekten af postoperativ recidivprofylakse med biologisk behandling. 24 patienter, der havde fået foretaget ileokolonisk resektion, blev randomiseret til infliximab eller placebo indenfor 4 uger efter operation, behandlingsvarighed 52 uger. Primært endpoint (endoskopisk recidiv efter 1 år) var signifikant lavere blandt infliximab-behandlede patienter end i placebogruppen: 9,1% verus 84,6%. Der var ikke signifikant forskel mellem antallet af patienter i klinisk remission 52 Pouchitis Anlæggelse af en ileo-pouch-anal anastomose (IPAA) kan kompliceres med inflammation i pouchen (pouchitis). Forekomsten er 20-60% 5 år efter kirurgi, og en mindre del (5-10%) udvikler kronisk pouchitis 53. Der foreligger ikke klinisk kontrollerede, randomiserede undersøgelser, der belyser effekten af biologiske lægemidler ved komplikationer efter anlæggelse af IPAA. Derimod er der publiceret flere retrospektive undersøgelser, der har belyst effekt af infliximab ved refraktær pouchitis, oftest defineret som symptomer trods mere end 4 ugers antibiotikabehandling. I flere af serierne er også inkluderet patienter med Crohnlignende komplikationer. Ved behandling med infliximab 5 mg/kg legemesvægt uge 0, 2 og 6 efterfulgt af vedligeholdelsesterapi hver 8. uge opnåede man i et belgisk studie med 28 patienter (hvor 82% fik samtidig immunosuppressiv behandling) en korttidseffekt (partielt eller komplet respons) på 88% efter 10 uger; langtidseffekten vurderet efter median-opfølgningstid på 20 måneder var 56%. Fem patienter fik anlagt ileostomi 54. I en spansk undersøgelse med 33 patienter, hvor færre patienter fik immunosuppressiv behandling (54%) opnåedes lignende resultater: 84% havde respons (21% komplet, 63% partielt) vurderet efter 8 uger; efter 52 uger havde 56% partielt eller komplet respons. Ekstraintestinale manifestationer Ekstraintestinale manifestationer (EIM) optræder hos 20-45% af patienter med IBD og bidrager til betydelig morbiditet. De hyppigste EIM udgøres af perifer artropati og artritis, aksial arthropati, hudmanifestationer som erythema nodosum eller pyoderma gangraenosum samt øjensygdomme som episcleritis, iridocyclitis og uveitis. Herudover optræder en lang række sjældnere EIM. Behandlingsmæssigt foreligger der primært data fra retrospektive case-serier, data fra prospektivt åbne serier og kun få resultater fra RCT, der beskriver effekten på EIM (herunder TNF-α blokade). I en del RCT er der inkluderet patienter uden IBD. Der er beskrevet effekt af anti-tnf-α både ved EIM, der følger tarmsygdommens sværhedsgrad (perifer artropati, erythema nodosum, episcleritis) og uafhængigt af tarmsygdommen (aksial artropati, uveitis). Således fandt man i åben behandling med adalimumab hos patienter med Crohns sygdom svind af EIM blandt 79% af 9

10 behandlede patienter 55. Der er gennemført et kontrolleret studie af infliximab (overfor standard behandling) blandt patienter med IBD og spondylartropati, hvor patienter behandlet med infliximab havde hurtigt og vedvarende symptombedring 56. En placebokontrolleret RCT har også vist effekt af infliximab overfor pyoderma gangraenosum 57. Referencer 1. Dignass A, Van AG, Lindsay JO et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Current management. J Crohns Colitis 2010; 4: Travis SP, Stange EF, Lemann M et al. European evidence-based Consensus on the management of ulcerative colitis: Current management. J Crohns Colitis 2008; 2: Louis E, Mary JY, Vernier-Massouille G et al. Maintenance of remission among patients with Crohn's disease on antimetabolite therapy after infliximab therapy is stopped. Gastroenterology 2012; 142: Kornbluth A, Sachar DB. Ulcerative colitis practice guidelines in adults: American College Of Gastroenterology, Practice Parameters Committee. Am J Gastroenterol 2010; 105: Dahlerup JF, Hvas CL, Jacobsen BA et al. Diagnostik og behandling af fistulerende Crohns sygdom. Dansk Gastroenterologisk Selskab Christensen LA, Kjeldsen J, Knudsen T et al. Behandling af akut svær colitis ulcerosa. Dansk Gastroenterologisk Selskab Lichtenstein GR, Hanauer SB, Sandborn WJ. Management of Crohn's disease in adults. Am J Gastroenterol 2009; 104: D'Haens GR, Panaccione R, Higgins PD et al. The London Position Statement of the World Congress of Gastroenterology on Biological Therapy for IBD with the European Crohn's and Colitis Organization: when to start, when to stop, which drug to choose, and how to predict response? Am J Gastroenterol 2011; 106: Talley NJ, Abreu MT, Achkar JP et al. An evidence-based systematic review on medical therapies for inflammatory bowel disease. Am J Gastroenterol 2011; 106 Suppl 1:S Ford AC, Sandborn WJ, Khan KJ et al. Efficacy of biological therapies in inflammatory bowel disease: systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol 2011; 106:644-59, quiz. 11. Harvey RF, Bradshaw JM. A simple index of Crohn's-disease activity. Lancet 1980; 1: van Assche G, Dignass AU, Reinisch W et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Definitions and diagnosis. Journal of Crohn's and Colitis 2010; 4: Stange EF, Travis SP, Vermeire S et al. European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of ulcerative colitis: Definitions and diagnosis. J Crohns Colitis 2008; 2: Stack WA, Mann SD, Roy AJ et al. Randomised controlled trial of CDP571 antibody to tumour necrosis factor-alpha in Crohn's disease. Lancet 1997; 349: Targan SR, Hanauer SB, Van Deventer SJ et al. A short-term study of chimeric monoclonal antibody ca2 to tumor necrosis factor alpha for Crohn's disease. Crohn's Disease ca2 Study Group. N Engl J Med 1997; 337: Behm BW, Bickston SJ. Tumor necrosis factor-alpha antibody for maintenance of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2008;CD Colombel JF, Sandborn WJ, Rutgeerts P et al. Adalimumab for maintenance of clinical response and remission in patients with Crohn's disease: the CHARM trial. Gastroenterology 2007; 132: Hanauer SB, Sandborn WJ, Rutgeerts P et al. Human anti-tumor necrosis factor monoclonal antibody (adalimumab) in Crohn's disease: the CLASSIC-I trial. Gastroenterology 2006; 130: Sandborn WJ, Hanauer SB, Rutgeerts P et al. Adalimumab for maintenance treatment of Crohn's disease: results of the CLASSIC II trial. Gut 2007; 56: Sandborn WJ, Feagan BG, Stoinov S et al. Certolizumab pegol for the treatment of Crohn's disease. N Engl J Med 2007; 357: Sheridan C. Cimzia's setback paves way for other TNF inhibitors in Crohn's disease. Nat Biotechnol 2007; 25: MacDonald JK, McDonald JW. Natalizumab for induction of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2007;CD Belard E, Dahlerup JF, Gerstoft J et al. Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-alfa. Dansk Gastroenterologisk Selskab Colombel JF, Sandborn WJ, Reinisch W et al. Infliximab, azathioprine, or combination therapy for Crohn's disease. N Engl J Med 2010; 362:

11 25. Mackey AC, Green L, Liang LC et al. Hepatosplenic T cell lymphoma associated with infliximab use in young patients treated for inflammatory bowel disease. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2007; 44: van Assche G, Van Ranst M, Sciot R et al. Progressive multifocal leukoencephalopathy after natalizumab therapy for Crohn's disease. N Engl J Med 2005; 353: Mowat C, Cole A, Windsor A et al. Guidelines for the management of inflammatory bowel disease in adults. Gut 2011; 60: Present DH, Rutgeerts P, Targan S et al. Infliximab for the treatment of fistulas in patients with Crohn's disease. N Engl J Med 1999; 340: Sands BE, Anderson FH, Bernstein CN et al. Infliximab maintenance therapy for fistulizing Crohn's disease. N Engl J Med 2004; 350: Behm BW, Bickston SJ. Tumor necrosis factor-alpha antibody for maintenance of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2008;CD Colombel JF, Schwartz DA, Sandborn WJ et al. Adalimumab for the treatment of fistulas in patients with Crohn's disease. Gut 2009; 58: Biancone L, Michetti P, Travis S et al. European evidence-based Consensus on the management of ulcerative colitis: Special situations. J Crohns Colitis 2008; 2: Reinisch W, Van AG, Befrits R et al. Recommendations for the treatment of ulcerative colitis with infliximab: a gastroenterology expert group consensus. J Crohns Colitis 2012; 6: van Assche G, Dignass AU, Reinisch W et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Special situations. Journal of Crohn's and Colitis 2010; 4: Shale MJ. The implications of anti-tumour necrosis factor therapy for viral infection in patients with inflammatory bowel disease. Br Med Bull 2009; 92: Rahier JF, Ben-Horin S, Chowers Y et al. European evidence-based Consensus on the prevention, diagnosis and management of opportunistic infections in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis 2009; 3: Cheifetz A, Smedley M, Martin S et al. The incidence and management of infusion reactions to infliximab: a large center experience. Am J Gastroenterol 2003; 98: Miehsler W, Novacek G, Wenzl H et al. A decade of infliximab: The Austrian evidence based consensus on the safe use of infliximab in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis 2010; 4: Breynaert C, Ferrante M, Fidder H et al. Tolerability of shortened infliximab infusion times in patients with inflammatory bowel diseases: a single-center cohort study. Am J Gastroenterol 2011; 106: Cassinotti A, Travis S. Incidence and clinical significance of immunogenicity to infliximab in Crohn's disease: a critical systematic review. Inflamm Bowel Dis 2009; 15: Fidder H, Schnitzler F, Ferrante M et al. Long-term safety of infliximab for the treatment of inflammatory bowel disease: a single-centre cohort study. Gut 2009; 58: Shmidt E, Wetter DA, Ferguson SB et al. Psoriasis and palmoplantar pustulosis associated with tumor necrosis factor-alpha inhibitors: The Mayo Clinic experience, 1998 to J Am Acad Dermatol Kerbleski JF, Gottlieb AB. Dermatological complications and safety of anti-tnf treatments. Gut 2009; 58: Rahier JF, Buche S, Peyrin-Biroulet L et al. Severe skin lesions cause patients with inflammatory bowel disease to discontinue anti-tumor necrosis factor therapy. Clin Gastroenterol Hepatol 2010; 8: Cullen G, Kroshinsky D, Cheifetz AS et al. Psoriasis associated with anti-tumour necrosis factor therapy in inflammatory bowel disease: a new series and a review of 120 cases from the literature. Aliment Pharmacol Ther 2011; 34: MacDonald JK, McDonald JW. Natalizumab for induction of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2007;CD Tavazzi E, Ferrante P, Khalili K. Progressive multifocal leukoencephalopathy: an unexpected complication of modern therapeutic monoclonal antibody therapies. Clin Microbiol Infect 2011; 17: Sany J, Kaiser MJ, Jorgensen C et al. Study of the tolerance of infliximab infusions with or without betamethasone premedication in patients with active rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2005; 64: Farrell RJ, Alsahli M, Jeen YT et al. Intravenous hydrocortisone premedication reduces antibodies to infliximab in Crohn's disease: a randomized controlled trial. Gastroenterology 2003; 124: Wasserman MJ, Weber DA, Guthrie JA et al. Infusion-related reactions to infliximab in patients with rheumatoid arthritis in a clinical practice setting: relationship to dose, antihistamine pretreatment, and infusion number. J Rheumatol 2004; 31:

12 51. Lecluse LL, Piskin G, Mekkes JR et al. Review and expert opinion on prevention and treatment of infliximab-related infusion reactions. Br J Dermatol 2008; 159: Regueiro M, Schraut W, Baidoo L et al. Infliximab prevents Crohn's disease recurrence after ileal resection. Gastroenterology 2009; 136: Crohn BB, Ginzburg L, Oppenheimer GD. Regional ileitis. A pathological and clinical entity. JAMA 1932; 99: Ferrante M, D'Haens G, Dewit O et al. Efficacy of infliximab in refractory pouchitis and Crohn's diseaserelated complications of the pouch: a Belgian case series. Inflamm Bowel Dis 2010; 16: Lofberg R, Louis EV, Reinisch W et al. Adalimumab produces clinical remission and reduces extraintestinal manifestations in Crohn's disease: results from CARE. Inflamm Bowel Dis 2012; 18: Generini S, Giacomelli R, Fedi R et al. Infliximab in spondyloarthropathy associated with Crohn's disease: an open study on the efficacy of inducing and maintaining remission of musculoskeletal and gut manifestations. Ann Rheum Dis 2004; 63: Brooklyn TN, Dunnill MG, Shetty A et al. Infliximab for the treatment of pyoderma gangrenosum: a randomised, double blind, placebo controlled trial. Gut 2006; 55: Appendiks 12

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Målgruppe Gastroenterologiske afdelinger og andre afdelinger som behandler patienter med inflammatoriske tarmsygdomme.

Læs mere

Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme.

Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme. Baggrundsnotat for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme. Målgruppe Gastroenterologiske afdelinger og andre afdelinger som behandler patienter med inflammatoriske

Læs mere

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/

Læs mere

Databasen for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD)

Databasen for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Databasen for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Version 1.5 Januar 2016 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

RADS Fagudvalg for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske

RADS Fagudvalg for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH egastro Klinisk Integreret Hjemmemonitorering E-Health Sygeplejerskens rolle Herlev Universits Hospital i København IBD sygeplejerske: Dorte Marker Gastroenheden Overskrifter Disease course in IBD

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser for biologisk behandling af dermatologiske lidelser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og baggrundsnotat

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa)

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa) Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME 2007 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre Hvordan kan data fra helseregistre bedre pasientbehandlingen og sikre rasjonell bruk av medisiner i et samfunnsperspektiv? Merete Lund Hetland, MD, PHD, ass. professor The DANBIO registry Department of

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Version 1.6 Maj 2017 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/database-for-biologisk-behandling-afinflammatoriske-tarmsygdomme/

Læs mere

Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer

Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Ledende overlæge, adj. professor Hanne Rolighed Christensen Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg og

Læs mere

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

- om behandling med Humira

- om behandling med Humira Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Maj 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger En projektgruppe under RADS har det seneste halve år afdækket behov og ønsker til RADS monitorering i regionerne, og en ny rapporteringsform for

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Februar 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger På en række terapiområder vil der på grund af løbende markedsændringer i form af introduktion af nye lægemidler og markedsføring af biosimilære

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet baggrund af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation er gældende Reumatologiske

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af aktinisk keratose. National Rekommandationsliste. Topikal behandling af aktinisk keratose i ansigt og hårbund

Rekommandationer. Topikal behandling af aktinisk keratose. National Rekommandationsliste. Topikal behandling af aktinisk keratose i ansigt og hårbund Side 1 af 17 National Rekommandationsliste Topikal behandling af aktinisk keratose Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 143 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet baggrund af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation er gældende Reumatologiske

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA)

Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA) Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af aksiale spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Test for udvikling af antistoffer mod biologiske lægemidler

Test for udvikling af antistoffer mod biologiske lægemidler Test for udvikling af antistoffer mod biologiske lægemidler En modelbaseret cost-effectiveness analyse blandt patienter med kroniske mavetarmsygdomme Louise Herbild NOTAT / PROJEKT NOTAT / PROJEKT 3225

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger August 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Projektet omkring udvikling af ny rapporteringsform for efterlevelse af RADS vejledninger (monitorering) er i øjeblikket i pilotfasen. Herefter

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA)

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA) Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Topikal behandling af aktiniske keratoser

Topikal behandling af aktiniske keratoser Side 1 af 26 Den Nationale Rekommandationsliste Topikal behandling af aktiniske keratoser IRF 2017 3. OKTOBER 2017 Side 2 af 26 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Non-steroide antiinflammatoriske midler

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler:

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: 1. Kommissorium Udarbejdelse af guidelines for biologisk behandling af psoriasispatienter, såvel i Speciallægepraksis

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Remicade 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 100 mg infliximab.

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-alfa

Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-alfa Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-tnf-alfa Forfattere og korrespondance Erika Belard, Lars Erik Bryld, Jens Frederik Dahlerup, Jan Gerstoft, Jens Kjeldsen,

Læs mere

Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis

Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af RADS Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Fagudvalg for biologisk behandling

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for immunosuppressiva ved allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA) psoriasis artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet på baggrund af Baggrundsnotat for biologisk behandling af reumatologiske lidelser Baggrundsnotat

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet af Baggrundsnotat for biologisk behandling

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet af Baggrundsnotat for biologisk behandling

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

A ô. H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. . é î à,. ½ش ز

A ô. H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. . é î à,. ½ش ز A ô H صدêس ëà شâطâµش مà apple é µfiàëà êëسà àëشق ëمappleشêس ëس à àش ششâapple صâ éصéëش. é î à,. ½ش ز ئ ô شش ëéش طشàش, appleappleâ é ë شâ âêâ âق â œ êê طâà س, ô شش ëéش fi àâêâطâµش fi ش ں ق ëâطâµش fi دàëéâ

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

GENMABS HUMAX-CD4 FÅR FAST TRACK STATUS FRA FDA

GENMABS HUMAX-CD4 FÅR FAST TRACK STATUS FRA FDA Contact: Genmab A/S Bredgade 23 1260 København K Danmark Tel + 45 7020 2728 Fax + 45 7020 2729 CVR no. 2102 3884 Rachel Gravesen VP IR&PR T: +45 33 44 77 30 M: +45 25 40 30 01 E: rcg@genmab.com Bea Evangelista

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af psoriasis artritis (PsA) psoriasis artritis (PsA) Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 14. september 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af RADS, men alene godkendt,

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere