INDLEDNING... 2 Fra ressource til byrde... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING... 2 Fra ressource til byrde... 2"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 Fra ressource til byrde... 2 EMNEVALG... 5 Emne... 5 Faglig tilgang... 5 Emneafgrænsning... 5 Målsætning... 6 Målgruppe... 6 Metode... 7 LIVSKVALITET... 7 Hvad er livskvalitet?... 9 Reduktion af uoverskuelighed...10 Behov og livskvalitet...12 INDBLIK I LIVSALDRE GENERELT OM LIVSHISTORIEARBEJDET Identitet...18 Subjektiv-identitet og psykosocial-identitet...19 Fællesskab Fælles tredje...20 Selvtillid - Selvfølelse...21 Maslows definerede behov og livshistoriearbejdet...21 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER OG PÆDAGOGENS ROLLE Relationer...24 Professionel Personlig Privat...25 LIVSBOGEN Livsbogens indhold og udformning...28 PRAKTISK METODEBESKRIVELSE Overvejelser - kontrakt...32 Fokus på ressourcerne...33 Det færdige produkt livsbogen...34 KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 Indledning Fra ressource til byrde De ældres rolle i samfundet og den måde ældre opfattes på har ændret sig drastisk op igennem det 20. århundrede. I takt med industrialiseringen og urbaniseringen af befolkningen er de ældres rolle som familieoverhoveder blevet stærkt reduceret, og de ældre opfattes i dag i langt højere grad som en samfundsbyrde end som et centralt element i familierne. Familier er i dag ikke på samme måde som tidligere afhængige af de ældre familiemedlemmers hjælp. Det har flere årsager. Den vigtigste er, at industrialiseringen og den teknologiske udvikling er gået og stadig går så stærkt, at de ældre ikke længere har så meget at bidrage med, når det gælder viden om erhverv og arbejde. Ligeledes har institutionaliseringen af børn været med til, at der ikke længere er brug for de ældre til at tage sig af familiens børn. I løbet af perioden er den gennemsnitlige levealder steget fra 55 til 77 år, hvilket betyder, at den periode, de ældre har at være gamle i, er steget med over 20 år 1. Alderdommen er i dag meget mere end en afslutning på livet, den udgør en epoke for sig. Samtidig forventes det, at den andel af befolkningen, som er over 65 år, vil stige med 70% frem til år 2035, uden at det samlede befolkningstal stiger væsentligt. De ældre vil blive mange flere, og de vil være ældre i længere tid end i dag. Det vil derfor være nødvendigt med en omprioritering af de ressourcer, der er til rådighed, og der vil uden tvivl blive brug for et paradigmeskift i holdningen til de ældre. Der er i samfundsdebatten stor opmærksomhed på, at der skal være gode vilkår for de ældre, men denne opmærksomhed er næsten altid rettet mod, at de ældre skal have ro, renlighed og regelmæssighed 2. Det er vores opfattelse, at man sjældent i debatten interesserer sig for, at det at have et godt liv, når man er gammel, er andet end varm mad kl. 12 og bingo hver onsdag. På mange plejehjem har man skemalagt mellemmenneskelige relationer og defineret dem som terapi. Det skyldes ikke mangel på vilje, men er ofte et spørgsmål om økonomiske ressourcer, at livskvalitet i ældreplejen bliver reduceret til et spørgsmål om pleje og omsorg. Som tidligere nævnt vil der i løbet af de næste 30 år ske en markant ændring i alderssammensætningen i samfundet. Andelen af borgere over 60 år vil stige væsentligt og gruppen af ældre vil være mere raske, mere aktive og blive ældre end tidligere. Denne gruppe mennesker har haft mulighed for at leve et liv med, set i forhold til tidligere, mere tid til fritid og selvvalgte 1 Befolkningsbevægelser, Danmark Statistik 2 2

3 aktiviteter. Disse mennesker vil utvivlsomt stille andre krav til den pleje og den omsorg de modtager. Antallet af pædagoger, der arbejder inden for ældreområdet, er begrænset. Hverken Forbundet af Offentlige Ansatte - FOA eller BUPL har nogen registreringer heraf. Bent Madsen skriver i sin bog Socialpædagogik og samfundsforvandling om nødvendigheden af, at socialpædagogikken tilpasser sig den aktuelle samfundssituation, men det er efter vores mening ikke kun socialpædagogikken, der skal tilpasses, det samme gælder for almenpædagogikken. 3 Pædagogikken må til enhver tid afspejle de behov, der er i samfundet, og som en naturlig konsekvens heraf er vi sikre på, at antallet af pædagoger indenfor ældreplejen i de kommende år vil stige. Det er vores overbevisning, at pædagoger ikke kun kan være et alternativ og et supplement til den pleje og omsorg, som plejepersonalet kan tilbyde, de vil også kunne tilføre arbejdet en ny dimension. Det er derfor vores opfattelse, at der nødvendigvis må ske en opprioritering af den del af omsorgsarbejdet, der ligger ud over pasning og pleje. Vi tror, at pædagoger kan komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet med ældre og her kan arbejdet med de ældres egne historier være et godt redskab. Flere steder indenfor det pædagogiske arbejdsfelt, arbejder man med livshistorier, hvor pædagoger sammen med brugerne arbejder på at skrive historier om brugerens liv. Livshistoriearbejdet kan være nyttigt i forhold til at få bearbejdet og dokumenteret vigtige begivenheder i den ældres liv, men arbejdet kan også være meget omfattende, og derfor være vanskeligt at give sig i kast med. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, der er sket gennem det forrige århundrede har betydet, at mange ældre føler sig værdiløse og tilovers i forhold til den yngre generation. Her mener vi, at samtalen om minder, både egne og fælles, kan være med til at få de ældre til at føle sig ønskede og betydningsfulde. Det at arbejde med minder kan være medvirkende til, at mennesker i alle aldre kan holde fast i deres egen identitet, deres selvværd og til at der skabes sammenhæng mellem før og nu. I specialet vil vi arbejde med mulighederne i livshistoriearbejdet generelt, og på baggrund heraf udfærdige en bog som vi kalder Livsbogen. Livsbogen er en bog, der stiller en række spørgsmål, som den ældre kan besvare. Den indeholder også sider, hvor man kan indsætte billeder og andre effekter, der fortæller noget om det liv, den ældre har levet, lever og kommer til at leve. Bogen kan være med til at give et overblik over den ældres liv, men også tjene andre formål. Udover at være den ældres egen journal, kan den også være et vigtigt erin- 3 Socialpædagogik og samfundsforvandling, side

4 dringsmateriale for børn og børnebørn. Bogen er først og fremmest tænkt som et selvstændigt stykke værktøj, der indeholder den ældres egen livshistorie, men den vil også kunne bruges, som et indledende arbejde til et mere omfattende livshistoriearbejde. Vi har valgt at målrette bogen mod de ældre, men den vil med få justeringer kun bruges af stort set alle. 4

5 Emnevalg Emne Livskvalitet i ældrepædagogik med livsbog som mål. Faglig tilgang Pædagogik og psykologi. Emneafgrænsning Pædagogers arbejde med ældres livskvalitet med livsbog som redskab. Der er i samfundsdebatten fokus på, at ældre skal have pleje og omsorg, men samfundet glemmer, at livskvalitet i alderdommen er mere end ro, renlighed og regelmæssighed. Vi mener, at det også er vigtigt at fokusere på livskvaliteten ud fra de ældres perspektiv, og at det at se på den ældres livshistorie kan være et redskab til at forbedre livskvaliteten. Vi tror, at udarbejdelse af en livsbog vil kunne hjælpe til at overskueliggøre den ellers omfattende proces, som livshistoriearbejdet kan være, og dermed vil give flere mulighed for at komme i gang med arbejdet. Derudover er det vores opfattelse, at livshistoriearbejdet kan være en personlig erkendelsesproces og vil kunne tjene som et vigtigt erindringsredskab for såvel den ældre som personalet, børn og børnebørn. Vi vil arbejde med velfungerende ældre inden for ældreplejen. Med velfungerende mener vi ældre som er i stand til at samtale omkring livskvalitet og udarbejdelsen af en livsbog, da det er de bærende elementer i vores opgave. Vi fravælger at se på og vurdere de nuværende forhold på plejehjem, såsom normering, belægning, forskellige sygdomsvinkler, uddannelsen af personalet og øvrige samfundsmæssige forhold. Det er gjort ud fra en tanke om, at dette ligger udenfor det pædagogfaglige arbejdsfelt, og fordi vi vil have mennesket i fokus og ikke eventuelle sygdomme. Dette gør vi velvidende, at disse forhold på alle måder spiller ind og reflekteres i det pædagogiske arbejde. 5

6 Målsætning 1) Hvad er livskvalitet for ældre? 2) Kan en livsbog skabe større livskvalitet for den ældre? - Samfundets syn på alderdom/ældre - det at blive gammel. - Livskvalitetsbegrebet. - Luhmann. - Indblik i menneskelige behov, med Maslow som teoretisk vinkel. - Indblik i livsaldre, med Erikson som teoretisk vinkel. - Livshistoriearbejdet generelt - Den ældres rolle/udbytte. - Pædagogiske overvejelser/pædagogens rolle. - Livsbogen, dens indhold og udformning. Vi vil endvidere bearbejde følgende spørgsmål: - Kan livshistoriearbejdet give den ældre mulighed for at komme i kontakt med meningsfæller? - Kan det tydeliggøre identiteten, og kan det at lave en livshistorie falde ind under det at skabe? -Kan livshistorien overskueliggøre et langt livsforløb, integrere og fuldstændiggøre et menneske, så det oplever sig selv som et individ i et større fællesskab? Målgruppe Velfungerende ældre. Vi er klar over, at vi med denne definition kategoriserer en meget stor gruppe mennesker som værende ens. Dette er naturligvis ikke tilfældet, da mennesker i den 3. livsalder er lige så forskellige som resten af befolkningen. Gruppen af mennesker mellem 65 og 100 år udgør ca personer 4, og det er en gruppe mennesker, der rummer ligeså mange ligheder og forskelligheder, som det gør sig gældende inden for f.eks. betegnelsen de unge. Når vi i opgaven alligevel har valgt at bruge de ældre som det beskrivende ord for vores målgruppe, så er det fordi det trods alt er det ord, der bedst beskriver typen af de mennesker, vi ønsker at målrette resultatet af vores speciale imod. 4 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 224 maj

7 Vores definition af ældre er de personer der er over 65 år gamle, og som ikke er væsentligt svækket af aldersbetingede sygdomme. Det gør vi velvidende, at nogen kan føle sig gamle som 52-årige, og at andre først har samme selvopfattelse, når de er 85 år. Det er dermed efter vores opfattelse ikke muligt at give nogen præcis definition af, hvornår man er gammel, da det i høj grad er en subjektiv opfattelse, som er forskellig fra person til person. Metode Vi vil ved hjælp af relevant faglitteratur tilegne os viden om begrebet livskvalitet, og vi vil ved hjælp af Maslow og Erikson få indblik i menneskets behov og livsalder. På baggrund heraf vil vi samle materiale og ideer til opbygningen af en livsbog, og danne vores egen mening om, hvad livskvalitet i alderdommen er, og om hvordan man som pædagog kan bruge disse oplysninger. Vi vil bearbejde og formidle den viden vi får, dels som en skriftlig opgave og dels som en livsbog, der illustrerer og anskueliggør de teorier og teser vi er kommet frem til i den skriftlige bearbejdning. Vi har valgt at opbygge vores opgave, med udgangspunkt i vores målsætningen. Det har vi valgt, fordi det for os giver mere overskuelighed og er en rækkefølge som vi finder naturlig. Livskvalitet Søgen efter det gode liv efter meningen og indholdet i den dagligdag og den verden vi omgiver os med, er mere aktuelt end nogensinde før. Livskvalitet er blevet et modeord, som optræder mange steder og i mange forbindelser. Begrebet er de seneste år især blevet brugt inden for social- og sundhedssektoren 5, hvor undersøgelser af livskvalitet ofte bliver brugt til at vurdere om det i et samfundsøkonomisk perspektiv kan betale sig at bruge penge på at helbrede en 80-årig eller om de penge en operation koster vil være bedre givet ud ved at operere tre på 40 år. Her har man ofte antaget, at den person, der har flest år tilbage at leve i, også må være den der har den største livskvalitet. Der har dog vist sig et behov for at få individets egne opfattelse af sin livskvalitet indregnet i målingerne. 5 Ventegodt, Søren Måling af livskvalitet fra teori til praksis, side

8 Til det bruges ofte en internationalt anerkendt målemetode QALY Quality-Adjusted Life Years 6 hvor den forventede restlevetid bliver ganget med en livskvalitetsfaktor. Denne faktor er den individuelle opfattelse af hvor godt jeg har det. Selvom man efter at have fået amputeret en syg finger i patologisk forstand er 100% rask, så betyder det ikke nødvendigvis, at personen opfatter sin livskvalitet som optimal. Her er livskvalitetsfaktoren måske kun 0,5 og har personen 20 år tilbage at leve i giver det et QALY tal på 10. QALY målingerne kan give et billede af hvordan et menneskes livskvalitet ser ud i et givent øjeblik, men det er efter vores mening ikke et særligt præcist billede, da langt flere elementer end lige netop individets fysiske velbefindende spiller ind på livskvaliteten. I den politiske sfære bliver livskvalitetsbegrebet ofte brugt i forbindelse med ældrepolitik 7. Her er det politiske dogme ofte, at mere ældrepleje er lig bedre livskvalitet man er ikke opmærksom på indholdet og kvaliteten af den pleje man yder, men koncentrerer sig hovedsageligt om kvantiteten. Hjælpen til de ældre består således næsten udelukkende af hjælp til fysisk pleje og praktiske gøremål selvom psykisk sundhed og velbefindende er mindst lige så vigtig for at leve et godt liv. Spørgsmålet er, om det overhovedet er relevant at forsøge at definere begrebet livskvalitet kvantitativt, og om det er en målbar størrelse, som kan bruges til noget i det pædagogiske arbejde. Kan man måle, hvor godt man har det, ligesom man kan måle blodtryk og højde? Ikke efter vores mening, men de forskellige målemetoder og modeller, der findes indenfor livskvalitetsforskningen, kan bruges som skabeloner og rettesnor for nogle af de forhold, der for den enkelte kan være med til at skabe det gode liv. Målinger af menneskelige forhold kan nemt bruges til det modsatte af det, de måske oprindeligt var tænkt til; Målinger af, hvor god nogle menneskers livskvalitet er, kan bruges til at udstøde og sætte andre i bås, som ikke har den samme høje livskvalitet. Ligesom målinger af IQ ikke bare bliver brugt, til at sige noget om, hvor kloge nogle få mennesker er, men også til at definere de resterende som mindre kloge. Tal og statistikker kan bruges og misbruges på mange måder, så efter vores mening er direkte målinger af livskvaliteten ikke relevant i forhold til det pædagogiske arbejde. Målingerne kan bruges til at sige noget generelt om den livskvalitet, en større gruppe mennesker besidder, og man kan derudfra udarbejde generelle skitseringer af rammerne for livskvalitet

9 Hvad er livskvalitet? Med et mere kvalitativt udgangspunkt bliver begrebet livskvalitet ofte sat lig med det gode liv. Den svenske psykolog Siri Næss har sat lidt flere ord på definitionen: Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 1. Er aktivt 2. Har samhørighed 3. Har selvfølelse 4. Har en grundstemning af glæde 8 En anden svensk psykolog, Madis Kajandi, har lavet en model over, hvilke elementer der kan ligge i begrebet livskvalitet. Hun deler begrebet op i: 1. De ydre livsvilkår 2. Mellemmenneskelige relationer 3. Den indre psykologiske tilstand Ud fra hver af disse pinde er der igen nogle begreber, som spiller ind på livskvaliteten. Det er op til den enkelte at udfylde modellen med det, der for personen er gode ydre livsvilkår såsom bolig, arbejde osv. Det er vigtigt at huske, når vi snakker om livskvalitet, at det er individuelt, hvad der for den enkelte er det gode liv. Ydre livsvilkår (YL) Bolig, arbejde, økonomi Livskvalitet Mellemmenneskelige relationer (MR) Partner, venner forældre, egne børn 8 Livskvalitet s Den indre psykologiske tilstand (PT) Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde 9

10 Ovenstående modeller skal ses som grundlæggende skabeloner for mange af de forhold, der gennem undersøgelser har vist sig at have indflydelse på det gode liv og dermed livskvaliteten. Livskvalitet kan og skal ikke opfattes som en konstant størrelse, den er i kontinuerlig forandring, ændrer sig i takt med alderen og er individuel. Derfor vil nogle af forholdene i modellen i perioder af livet være vigtigere end andre, og det er vores opfattelse, at når vi taler om den ottende livsalder, så er det den indre psykologiske tilstand, der er af størst betydning. Den ottende livsalder er den alder, Erikson benævner som den sidste fase i livet, som vores målgruppe tilhører. I den ottende livsalder er mennesket ikke længere erhvervsaktivt, ligesom de fleste mellemmenneskelige relationer er etableret, og det er derfor noget vanskeligere at ændre på disse forhold. Det er derfor vigtigt at koncentrere sig om den indre psykiske tilstand hos den ældre. Vi vil uddybe den ottende livsalder nærmere under afsnittet om livsaldre. De ydre livsvilkår og de mellemmenneskelige relationer er naturligvis også af vigtig betydning. For at have energi og overskud til at arbejde med forholdene i PT, tror vi at forholdene i YL og MR skal være tilfredsstillende for det enkelte individ. En dårlig økonomi, en elendig bolig og manglende venner og familier, vil højst sandsynligt fylde så meget i personens hverdag, at det aktive og engagerede liv ikke vil være muligt. Dog kan manglerne hos nogle medføre oprørstrang, så de dårlige forhold bliver et incitament for kampen for det bedre. Dårlige forhold resulterer ikke nødvendigvis i at mennesker henfalder i apati, men sandsynligheden herfor er større. Reduktion af uoverskuelighed Samfundet er i dag en meget kompleks størrelse. Tilværelsen er ikke på samme måde som for bare to generationer siden forudbestemt af, at man bliver noget i kraft af hvad ens familie er. Erhverv og den måde man organiserede familierne på gik tidligere i arv, og tilværelsen var på mange områder mere eller mindre konstrueret for én, uden at man selv behøvede og havde mulighed for træffe at valg. Nu og i fremtiden skal man selv være aktivt deltagende i at konstruere den virkelighed man lever i. På alle områder er valgmulighederne utallige og det kræver en lang række valg og deraf følgende fravalg at reducere tilværelsens elementer til en overskuelig størrelse. 10

11 Niklas Luhmann 9 har beskrevet samfundet som en række sociale systemer med hver deres opgave og mennesket som et psykisk system. Samfundet er netop blevet uoverskueligt, fordi antallet af sociale systemer man kan vælge og vrage imellem, er steget voldsomt op igennem det forrige århundrede. Det gør ifølge Luhmann ikke nødvendigvis samfundet mere kompliceret, men det betyder at der findes flere valgmuligheder for det enkelte individ, end det er muligt at forholde sig til. Systemerne er specialiserede indenfor hver deres område, sociale forhold, psykologi, kærlighed osv., og der er ikke noget centrum hvorfra alt udspringer. Systemerne i Luhmanns udgave er lukkede i forhold til omverdenen, de er selvrefererende i forhold til den samlede viden, som det pågældende system er i besiddelse af. Dvs. at omverdenen optræder som et forstyrrende element for systemet, og systemet bliver nødt til at forholde sig til forstyrrelsen og derudfra afgøre, om det vil bruge og indlemme forstyrrelsen i systemet, eller om det vil ignorere forstyrrelsen. Da systemerne er lukkede, kan det enkelte individ ikke umiddelbart vælge at indgå i et system, men kan, via den forstyrrelse der sker, når systemerne interagerer, opnå et nyt vidensniveau. For det enkelte individ handler det således om at reducere kompleksibiliteten i hverdagen ved at foretage valg og fravalg, og på den måde finde sine egne systemer at integrere sig i samfundet med. Netop integration i samfundet er en af velfærdssamfundets vigtigste opgaver. For at have et velfungerende samfund er det vigtigt, at så mange som muligt bidrager til samfundsøkonomien. Til alle tider har der været grupper af mennesker som af den ene eller anden grund har haft svært ved umiddelbart at integrere sig i samfundet. Som vi også vil komme ind på under afsnittet om livsaldre, er det af afgørende betydning, at mennesket føler sig som en del af en sammenhæng og er integreret i forhold til samfundet. Samhørighed og integration er vigtige elementer for at komme igennem de kriser, der opstår igennem livet, og for at opnå livskvalitet. Bent Madsen omtaler det paradigmeskift, der er sket, mellem overgangen fra industrisamfund til videnssamfund, som værende årsag til, at nogle mennesker er blevet udstødt og marginaliserede i forhold til det normale samfund 10. Den teknologiske udvikling er gået og går stadig så hurtigt, at mange ikke har haft mulighed for at følge med, og på den måde har mistet deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Når så samtidig 9 Pædagogiske grundfortællinger, side Socialpædagogisk og samfundsforvandling, side

12 en stor del af disse menneskers opfattelse af sig selv som individer er bundet til det at have et arbejde, så er det Bent Madsen opfattelses, at der er brug for en ny socialpædagogik og efter vores opfattelse også en ny almenpædagogik. Omvendt tror vi også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at paradigmeskiftet ikke bare udstøder mennesker, der ikke længere lever op til samfundets krav, men det skaber også plads til mennesker, der ikke tidligere har haft adgang til arbejdsmarkedet. Den marginalisering, der er sket i kraft af overgangen fra industri til videns/informationssamfund, kan på mange områder sammenlignes med det der sker, når man går fra at være erhvervsaktiv til at blive pensionist. Her kan pædagogikken social som almen - spille en vigtig rolle i forbindelse med at skabe og igangsætte aktiviteter, der kan give mennesker selvfølelse og status uden at disse er bundet til en samfundsøkonomisk produktion. Behov og livskvalitet Abraham H. Maslow er blandt grundlæggerne af den humanistiske/eksistentialistiske psykologi. Han bruges mest indenfor arbejdspsykologien, hvor hans behovspyramide kan hjælpe til en forståelse af arbejdsmiljøet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide, for at den sammen med Siri Næss og Madis Kajandis definitioner af livskvalitet, og Erik H. Erikson teori om den ottende livsalder, kan give en forståelse af de ældre. Vi har valgt at benytte Maslows behovspyramide, fordi elementerne i denne ikke kun er gyldige indenfor arbejdspsykologien, men er basale, almenmenneskelige behov. Pyramiden er inddelt hierarkisk, hvor det nederste lag udgør de fysiske og mest basale behov. Hvis disse behov ikke dækkes vil de andre behov falde i baggrunden og blive betydningsløse. Når det fysiske behov er dækket, vil behovet for sikkerhed melde sig. Maslow har valgt at kalde de tre nederste lag i pyramiden for mangelbehov og de to øverste for vækstbehov. Han mener, at mennesket først er tilfreds, når alle behov i pyramiden er dækket, og at disse kun kan blive dækket ved trinvis opstigning Psykologihåndbogen side

13 Selvrealiseringsbehov At sætte sig mål At udvikle sig kreativt At eksperimentere At skabe Vækstbehov Præstationsbehov At have status At værne sin egen identitet At få anerkendelse Mangelbehov Sociale behov Sikkerhedsbehov At være i et fællesskab At have gruppe tilhør At have kontakt med meningsfæller At få sikkerhed At få beskyttelse At få faste rammer Fysiske behov At spise sig mæt At sove trygt At få varme Vi mener at behovene i pyramiden, ligesom synet på livskvalitet, er individuelle. Sammenligner vi Madis Kajandis model med Maslows behovspyramide er der adskillige lighedstræk. F.eks. er de mellemmenneskelige relationer og det sociale behov det samme. Endvidere kan den indre psykologiske tilstand sammenlignes med selvrealiseringsbehovet. Opfyldelsen og udlevelsen af begge modeller medfører altså livskvalitet. Men er behovene uden tilknytning til omgivelserne? Vi mener, der er stor forskel på den enkeltes baggrund, meninger og værdier, og disse spiller ind på de behov og mål man sætter sig. Fra land til land, og fra kultur til kultur er der stor forskel på, hvordan den ældre generation bliver anset. I nogle lande indgår de ældre som en naturlig del af familiemønstret, mens der herhjemme er en stadig større kløft generationerne imellem. Der er sket en ændring af hvilke behov, der har betydning for det enkelte menneske. Mennesker, der har oplevet krig og hvad deraf følger af mangler på social og økonomisk tryghed, vil i stigende grad være optaget af at få dækket de materielle behov - mangelbehovene, hvorimod efterkrigsgenerationerne er mere optaget af at få dækket de æstetiske behov vækstbehovene Anders, Jørgen Goul Politik og samfund i forandring s

14 Vi mener, at alle disse aspekter spiller ind på hvilke behov, hvert enkelt menneske har og at det hos nogle derfor kan være vigtigere at få de sociale behov dækket, frem for selvrealiseringsbehovet. Hos andre er de mellemmenneskelige relationer mere vigtige end de ydre vilkår, og omvendt. Den endegyldige livskvalitet er ikke først opnået, når alle behov er dækket, men når det enkelte menneske har fået opfyldt lige netop de behov, det ønsker på et givent tidspunkt. Indblik i livsaldre For at få større forståelse for den ældre og dennes virkelighed, når det er nået til den sidste del af livet, vil vi nu gøre rede for Eriksons teori om den ottende livsalder. Den dansk/amerikanske psykolog Erik H. Eriksons udviklingsteori er årsagen til, at vi i dag er nået til en erkendelse af, at voksendommen er en udviklingsmæssig og konfliktfyldt fase. Erikson bragte udviklingen ind i voksendommen og frem til alderdommen, hvor Freud havde opfattet udviklingen som slut i den tidlige ungdom. Erikson mener desuden, at hverken den tidlige eller sene udvikling kan forstås, hvis den ikke ses inden for livshelhedens kontekst. Menneskets psykologiske udvikling stopper ikke ved pubertetens afslutning, men fortsætter gennem livets otte faser/aldre 13. Vi lærer hele livet igennem. Disse otte livsaldre er hver karakteriserete af en krise. Krisen er ikke en katastrofe, men nærmere en periode eller et vendepunkt i livet med en konflikt, hvor udviklingsmulighederne både er forhøjede og sårbare. Konflikten kan enten løses med fremskridt eller tilbagegang, integration eller udviklingshæmning. Overvindelsen af konfliktens modsætninger fører til en dyd. Ikke en dyd i den moralske forstand, men en ressource og kraft 14. Hver krise/konflikt kan fejle eller sejre, og udfaldet heraf er afgørende for formningen af personligheden. Endvidere skal livsaldrene ikke opfattes som afsluttede enheder. Der er en konstant dynamik livsaldrene imellem; en forarbejdning og videreudvikling af tidligere krisers udfald, men også en fremadrettethed og lydhørhed over for hvad kommende livsaldre vil kræve. Der sker justeringer, tilbagegang, opsamlinger og udviklinger hele livet igennem, og derfor skal mennesket forstås igennem den hele udvikling Livsbuen, side Livsbuen, side I live endnu side 35 14

15 Vi vil ikke gå nærmere ind i de syv første livsaldre, men kort gengive dem i følgende skema. Vi vil sætte fokus på den ottende, da det er den, der er fagligt relevant for vores valgte målgruppe. Stadier Psykosocialt adfærdsmønster Psykosocialeksistenskrise Grundlæggende styrke Kernepatologi grundlæggende antipati Radius for betydningsfulde relationer Beslægtede principper for social orden i samfundet Bindende ritualiseringer Ritualisme I. Spædbarnealder oral: - at få - at give Tillid kontra mistillid Håb og forventninger Tilbagetrækning Moderskikkelse Kosmisk orden Numiøs ( samvær ) Idolisme ( stivhed ) II. Småbarnealder Anal: - at holde fast - at slippe Selvtillid kontra mistillid Vilje Tvangspræget adfærd Forældreskikkelse lov og orden Skønsom Legalisme ( lovlydighed ) - at trænge ind - at omslutte Initiativ kontra skyld Hæmning III.Lege alder Infantilgenital: Målbevidsthed Kernefamilien (børnehaven) Ideale forbilleder Dramatisk (leg) Moralisme IV. Skolealder Latens: - at fremstille - at samarbejde Driftighed kontra mindreværd Kompetence kunnen Træghed naboskab skole Teknologisk orden Formel (teknisk) ( indhold) Formalisme ( vægt på form og måde ) V. Ungdom ado- selv - at være sig lescens: - at dele med andre Pubertet Identitet kontra identitetsforvirring Eller negativ identitet Troskab Afvisning Grupper af jævnaldrende og andre gruppe forbilleder for lederskab Ideologisk verdensopfattelse Ideologisk Totalisme (totaliære systemer / dyrkelse) VI. Tidlig voksenalder Genital: - at finde sig selv (i en anden) Intimitet dvs. Fortrolighed kontra isolation Kærlighed (og arbejde) Udelukkelse (tab af sig selv) Partnere i venskab, sex, konkurrence og samarbejde Mønstre for samarbejde Kontaktmæssig Elitisme (klikedyrkelse) VII. Voksenalder Prokreativ: - at drage omsorg at skabe noget Generativitet Kontra stagnation og selvoptagethed Strømninger i uddannelse, kultur og traditioner Omsorg Forkastelse Familie og arbejde arbejdsdeling og fælles husholdning Generationsmæssig (omsorg) Autoritisme ( regler ) VIII. Alderdom - at være og have været - at se mod afslutningen Integritet kontra fortivelse og afsky Visdom Foragt menneskeslægt min slægt Visdom og filosofi Filosofisk Dogmatisme Den ottende livsalder er karakteriseret af krisen: Integritet kontra fortvivlelse og afsky. Integriteten er det positive og udviklingsfremmende udfald af krisen. 15

16 Integritet uskadthed, uberørthed; helhed, fuldstændighed; om menneskets selvstændighed og ukrænkelighed 16 Det er altså en følelse af helhed og fuldstændighed, som det meningsfyldte og tilfredsstillende tilbageblik på livet giver. Men da livet også er præget af fiasko og sorg, kan udfaldet af krisen blive negativt og udviklingshæmmende. Dette resulterer i en følelse af fortvivlelse og afsky. Det kan ske, når tilbageblikket på livet er præget af bl.a. forfejlet kærlighed, familiekriser, urealiserede mål og arbejdsmæssige nederlag. Et sådant tilbageblik vil medføre en følelse af ubrugelighed og uværdighed, som kan få den ældre til at miste troen på nutidens måde at leve på. Dogmatisme vil blive den overskyggende tænkemåde, og den sidste fase i livet vil blive domineret af fortvivlelse og afsky mod livet 17. Konflikten imellem de to modsætninger integritet, og fortvivlelse og afsky fremkalder dyden visdom. Her mener Erikson at: den distancerede, men dog aktive interesse i livet i mødet med døden, der opretholder og befordrer erfaringens integritet til trods for ringeagt over for menneskelige brist og frygten for den endelige ikke-eksistens 18 visdom via integration med menneskeheden. 19 Altså opfatte sig selv som en helhed og fuldstændig, i en større helhed med menneskeslægten. Som tidligere nævnt foregår samfundsudviklingen i dag i et sådant tempo, at sandsynligheden for at de ældre ikke gennemlever livets sidste krise med positiv udgang er større. Her tænker vi især på de ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, familiemønstret, kløften mellem generationerne, de fysiske afstande mellem familierne, isoleringen af de ældre på plejehjem og samfundets syn på de ældre - ældrebyrden. Disse aspekter kan være medvirkende årsager til fortvivlelse og afsky for livet, men dermed ikke sagt, at livsalderens sidste krise umuligt kan gennemleves positivt. Ifølge Maslow har mennesket bl.a. behov for at have kontakt med meningsfæller, at værne om sin identitet, at sætte sig mål og at skabe. 16 Psykologisk pædagogisk ordbog, side 183 Integritet. 17 Udviklingspsykologiske teorier, side Livsbuen, side 117 midt. 19 Udviklingspsykologiske teorier, side 94 midt. 16

17 De behov sammenholdt med Eriksons teori om den ottende livsalder, hvor menneskets tilbageblik på livet og integritet er afgørende, udløser spørgsmålene: Kan livshistoriearbejdet give den ældre mulighed for at komme i kontakt med meningsfæller? Kan det tydeliggøre identiteten og kan det at lave en livshistorie falde ind under det at skabe? Kan livshistorien overskueliggøre et langt livsforløb, integrere og fuldstændiggøre et menneske, så det oplever sig selv som et individ i et større fællesskab? Disse spørgsmål vil vi uddybe i det følgende afsnit om livshistoriearbejdet generelt. Generelt om livshistoriearbejdet Den tidsalder vi lever i er kendetegnet ved at være optaget af det enkelte individ og af materialistiske værdier. I begyndelsen af og op til midten af sidste århundrede havde man status i kraft af familiens sociale status. I erne og i begyndelsen af 80 erne var der en tendens til, at man havde status i kraft af, at man var til - man var sig selv og havde værdi som det menneske man var. Nu mener vi, at der er en tendens til, at man er noget i kraft af det arbejde/uddannelse man har. Nye mennesker møder man ofte med spørgsmålene: Hvem er du? og nå, men hvad laver du så interessen for det andet menneske ligger ofte ved, hvad personen laver og ikke i hvordan personen er. På trods af at den verden vi lever i umiddelbart kan synes overfladisk, er der en stadigt stigende interesse for at arbejde med livshistorier. Det ses bl.a. ved interessen for at forske i slægtshistorie, der er blevet så omfattende, at man på landsarkivet i København har været nødt til at ansætte ekstra personale til at klare presset 20. Ydermere oprettes der rundt omkring i landet skrive- og fortælleværksteder, hvor deltagernes egen livshistorie er i centrum. Livshistorier bruges også med stigende frekvens inden for mange områder af det pædagogiske arbejdsfelt. Arbejdet med livshistorie kan være et vigtigt arbejdsredskab til børn, unge og voksne, der har været udsat for traumatiske hændelser 21. Her kan arbejdet med livshistorier være medvirkende til, at brugeren opnår en forståelse for og en erkendelse af den situation som vedkommende er i. Livshistorier vinder også indpas indenfor normalområdet. I kraft af at børn i dag bruger langt mere tid i daginstitutioner end før så lang tid, at der tales om en dobbeltsocialisering, er mange vuggestuer og børnehaver begyndt at bruge barnets bog. Barnets bog kan bruges 20 Livshistoriebøger, side Samvirke marts

18 til at skildre den hverdag barnet tilbringer i institutionen og følge barnet fra institution til institution. Ligeledes oplever vi en stigende interesse for at arbejde med ældre og livshistorier. Livshistoriearbejdet med ældre kan tjene flere formål. Arbejdet kan være med til, at den ældre via den proces det er at arbejde med sin egen historie, får overblik og mulighed for at bearbejde nogle af de begivenheder, der har været afgørende for, at personen er der, hvor personen er i dag. Det kan ligeledes være med til at anskueliggøre, at personen er mere end det vedkommende er i dag jeg har været andet end den gamle gigtplagede grå dame du ser nu jeg rummer både barnet, den unge, den voksne og den aldrende kvinde. Ydermere kan det færdige livshistoriearbejde være en værdifuld gave til familien. Mange unge har en oplevelse af, at det kan være svært at finde noget af fælles interesse at samtale med den ældre generation om, og her tror vi, at det at fortælle om dengang farmor var barn, kan være med til at skabe en fælles referenceramme. Arbejdet med livshistorier kan også være med til at skabe betydningsfulde relationer mellem den ældre og pædagogen. Det er således vores opfattelse, at livshistorie ikke kun kan være til glæde og gavn for den ældre, det kan også have betydning for pårørende, venner og for det professionelle plejepersonale. Identitet Liv udgøres af den samlede mængde begivenheder i menneskets tilværelse, betragtet som en sammenhængende og kontinuerlig historie. Ingrid Strøm 22 Livshistoriearbejdet kan hjælpe til at overskueliggøre denne sammenhængende og kontinuerlige historie og tydeliggøre identiteten. Livshistorien kan få mennesket til at føle sig som tilhørende en familie og opleve sig selv som et individ i et større fællesskab. I Eriksons teori om den ottende livsalder beskriver han vigtigheden af dette forhold. Mennesket skal forstå sig selv som tilhørende sin egen slægt og menneskeslægten. Dette kan opnås, hvis krisen gennemleves positivt så integriteten sejrer. Udfaldet af krisen er afgørende for identiteten, der ligesom den psykologiske udvikling er dynamisk, hvor personlige værdier, tidligere erfaringer og oplevelser er med til at præge individet. Livshistoriearbejdet kan tydeliggøre identiteten gennem refleksion og overskuelighed og hjælpe til en forståelse af både subjektiv-identitet og psykosocial-identitet. 22 Livshistoriebøger, side 9. 18

19 Netop det at skabe overskuelighed kan sammenholdes med Luhmanns teorier om kompleksitetsreduktion. Mennesket bliver nødt til at reducere mængden af viden og information, for gennem kompleksitetsreduktion at danne sin egen identitet. Identiteten er følelsen af at være sig selv, være adskilt fra andre og det at være den samme uanset om man ændrer sig 23 Identitet indeholder flere forhold, bl.a. om hvem vi er og hvordan vi er. Hvem vi er, er ydre karakteristika som oftest siger noget om vores nutid. F.eks. navn, alder, uddannelse, arbejde og bopæl. De indre karakteristika giver indblik i hvordan vi er. F.eks. ved beskrivelse af hvad vi kan og ikke kan lide, hvad der betyder noget for os, idealer og værdier. Når vi i dag møder et fremmed menneske spørger vi hyppigst til de ydre karakteristika og som tidligere nævnt, oftest med spørgsmålene: Hvem er du? eller: Hvad laver du?. Subjektiv-identitet og psykosocial-identitet Identiteten er vores egen opfattelse af os selv, men også andres opfattelse af os. Dette kaldes for subjektiv-identitet og psykosocial-identitet. Subjektiv-identitet er det enkelte menneskes opfattelse af sig selv og egen situation i forhold til sociale erfaringer. Gennem refleksion og forholden sig til sig selv, bliver identiteten tydeligere. Livshistoriearbejdet skaber den refleksion og forholden sig til sig selv, som er til gavn for det enkelte menneskes selvopfattelse. Maslow mener, at identiteten er vigtig under præstationsbehovet. At værne om sin identitet og få anerkendelse er behov, som netop livshistoriearbejdet kan udfylde. Subjektiv-identitet er den måde, andre opfatter os på. Ved at spørge andre om, hvordan de ser én, ved selv at se på den måde andre er over for én på, og ved at betragte, hvordan de reagerer på det man siger og gør, kan man få tydeliggjort den psykosocial-identitet 24. I livshistoriearbejdet kan gruppearbejde med livshistorier være med til at tydeliggøre den psykosociale identitet. I en fortællegruppe kan den enkelte fortælle om sit eget liv og få direkte respons fra andre deltagere. Men også på tomandshånd, mellem bruger og pædagog, kan den subjektive-identitet tydeliggøres. Her er det endvidere vigtigt, hvordan relationen mellem de to mennesker er, og pædagogens rolle er væsentlig i dette forhold. Det vil vi uddybe nærmere under pædagogens rolle. 23 Livshistorier i pædagogisk arbejde, side Livshistorier i pædagogisk arbejde, side

20 Fællesskab Fælles tredje Livshistoriearbejdet giver pædagoger mulighed for at møde det enkelte menneske, hvor det er, og det giver mulighed for at trække på disse ressourcer til videreudvikling. Vi vil derfor nu på et mere konkret plan redegøre for, om dette kan have nogen gavn for livskvaliteten. Ifølge Maslow og Madis Kajandi har mennesket en række behov, det enten ønsker opfyldt eller kræver at få opfyldt, for at livskvaliteten kan opnås. Da de to teoretikere, som tidligere nævnt, har visse fællestræk i deres teorier, vil vi tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Et af de sociale behov, Maslow nævner, er behovet for at være i et fællesskab. Kan livshistoriearbejdet opfylde det? Fællesskab kan skabes ved, at en gruppe mennesker er samlet om noget. Sidder en gruppe mennesker omkring et bord, hvor en samling af forskellige genstande fra deres opvækst ligger, kommer minderne hurtigt frem. Deltagerne kan få til opgave at vælge en ting, og herefter fortælle om hvilke minder de forbinder med denne. Genstandene kan virke som fødselshjælper for hukommelsen, og gruppen kan få en følelse af fællesskab omkring det at mindes 25. Vi mener, at konkreter kan hjælpe med til, at få den ældres ressourcer frem i dagens lys. Vi mener altså ikke, at ældre ikke kan huske og derfor har brug for konkreter, men ser disse som redskaber i livshistoriearbejdet. Det kan ligeledes være en fordel at samle ligestillede f.eks. mænd om temaet værktøj/biler - fordi det kan være nemmere for den enkelte at tale med andre, som ved hvad vedkommende snakker om 26. Men fællesskab kan også opstå mellem kun to personer. Det kunne måske være en pædagog og en ældre, der er sammen om at lave den ældres livshistorie. Hvis visse forudsætninger er til stede kan de måske få et fælles tredje. Et fælles tredje opstår, når man er sammen om en produktiv aktivitet: som skal udgøre det indhold, der er fælles for begge parter, og være det, der er uden for begge parter, samtidigt me,d at det er det fælles anliggende imellem dem livshistorier i pædagogisk arbejde, side livshistorier i pædagogisk arbejde, side Social pædagogik og samfundsforvandling, side

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model

Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov. Cosltbenefit model Livskvalitet Specialundervisning voksne med særlige behov Cosltbenefit model OSLO VOKSENOPPLÆRING Skullerud OSLO VOKSENOPPLÆRING Åsen Kursuscenter Lindegårdsskolen Titlen Formulering fra ansøgning Cost

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere