Faglighed i perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed i perspektiv"

Transkript

1 Afsluttende diplom modul i specialpædagogik - Foråret 2012 Opgaven skrevet af: Jannik Jensen (Studienummer: ) (Studienummer: ) Vejleder: Pia Beier Lund

2 Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UCSJ Navn og studienummer: Jannik Jensen (136593) Renata Ćosić (136592) Uddannelse: Diplom i specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt - specialpædagogik Titel på opgaven: Vejleder: Pia Beier Lund Antal sider/anslag: 38/81816 Afleveringsdato: 20/ I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr af 24/08/2010) skal den studerende ved aflevering af skriftlige opgaver bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Det betyder, at opgaven udelukkende er skrevet af afleveringspersonen/personerne og med de ifølge modulbeskrivelsens tilladte hjælpemidler. Når eksamensopgaven er uploadet på Fronter har ovenstående studerende samtidig bekræftet, at opgaven er udformet uden uretmæssig hjælp jf. BEK nr af 24/08/

3 Indholdsfortegnelse: 1: Indledning side 4 2: Problemformulering side 5 3: Undersøgelsesspørgsmål side 5 4: Begrebsafklaring side 5 5: Metode side 8 5.1: Videnskabsteoretisk fremgangsmåde side 8 5.2: Empiri side 8 5.3: Spørgeguide side 9 5.4: Dataanalyse Validitet side : Interview og reliabilitet side : Valg af teori side 11 6: Præsentation af empiri side : Sammendrag af interview med borgerne side : Sammendrag af interview med pædagogerne side : Sammendrag af interview med områdeleder side : Sammendrag af interview med teamleder side 17 7: Faglighed (Fælles) side 19 8: Delanalyse 1: Begrebet faglighed side 20 9: Scheins kulturmodel (Renata) side 22 10: Delanalyse 2: Scheins 7 dimensioner side 23 11: Pierre Bourdieaus praxeologiske teoribegreb (Jannik) side 27 2

4 12: Delanalyse 3: Habitus og doxa side 27 13: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 1, 2 og 3 side 28 14: Niklas Luhmanns systemteori (Jannik) side 29 15: Delanalyse 4: Luhmanns systemteori side 30 16: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 4 side 33 17: Social integration og inklusion (Renata) side 34 18: Delanalyse 5: Begreberne integration og inklusion side 36 19: Livskvalitet (Fælles) side 37 20: Delanalyse 6: Livskvalitet side 37 21: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 5 og 6 side 38 22: Konklusion side 39 23: Perspektivering side 41 24: Litteraturliste side 42 Bilag 1 - Interviewguide side 43 Bilag 2 - Transskribering af interview med borgerne side 45 Bilag 3 - Transskribering af interview med pædagogerne side 50 Bilag 4 - Transskribering af interview med områdeleder side 61 Bilag 5 - Transskribering af interview med teamleder side 70 Bilag 6 - Karl Tomm s dimensioner side 80 Bilag 7 - Spørgeguide til interviewene side 81 Bilag 8 - Værdigrundlag side 83 3

5 1. Indledning Vi er to pædagoger, som arbejder med mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne indenfor servicelovens 104 i Guldborgsund Kommune. Vi arbejder i et aktivitetshus (i vores opgave kaldet A-hus), hvor aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere, som ønsker et dagtilbud med aktiviteter. Borgernes egne ønsker vægtes højt, og de indgår derfor løbende i planlægningen af de forskellige aktiviteter. Specialpædagogik retter sig mod mennesker med funktionsnedsættelse og omfatter diagnostik, kompenserende tiltag, forebyggelse, træning, undervisning samt læring. Vores pædagogiske faglighed baserer sig på arbejdet med borgeren med alle delelementer i specialpædagogik. (Kirkebæk, 2010, s. 14) I det moderne samfund oplever både ledelse og pædagoger, at de befinder sig i en økonomisk og forvaltningsmæssig krydsild, hvor de faglige kerneværdier bliver truet og mindre synlige i det professionelle råderum. Vi planlægger og styrer vores eget arbejde, vi udøver professionelle skøn og forholder os kritisk til hinandens faglighed. I vores specialpædagogiske felt, med mange forskellige opgaver i hverdagen, er det også vigtigt med et godt samarbejde; både pædagogerne imellem, men også mellem ledelse og pædagoger. Samarbejdet har indflydelse på relationerne i organisationen, og det præger kulturen på arbejdspladsen. Pædagogerne oplever på den ene side, at der stilles store krav fra samfundets, politikernes og ledernes side. På den anden side skal vi balancere mellem vores personlige og faglige værdier samt borgernes interesser og behov. At lede og styre en organisation i forandring er krævende; en balancegang mellem den strategiske, den administrative, den faglige og den personalemæssige ledelse. Måden ledelsen håndterer denne opgave på, har betydning for, hvordan pædagogerne håndterer deres arbejde med borgerne. Som udgangspunkt har vi den bekymring, at ledelsen af det pædagogisk faglige arbejde drukner i det organisatoriske, og vi oplever med bekymring, at interessen for nye faglige tiltag er dalet drastisk i organisationen. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at faglig inspiration i form af kurser, efteruddannelse og information omkring disse, er sat på standby. Der er en tendens til, at vores personalemøder er mindre fagligt orienteret end tidligere. De er nu mere drift orienteret, hvor vi 4

6 skal nå at aftale det praktiske, modtage information og fordele ansvarsområder. Dette kan føre til flere frustrationer og konflikter; det kollegiale samarbejde bliver mindre fleksibelt. Når vi som personale oplever, at vores faglighed er truet og vores råderum presset, så oplever vi, at det går ud over borgerne; vi bliver mindre nærværende og anerkendende. Vores ønske er derfor at sætte fokus på specialpædagogisk faglighed og derigennem, slå et slag for at få øget faglighed tilbage i organisationen. 2. Problemformulering Hvordan kan vi fortsat udvikle den pædagogiske faglighed på 104 område i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund for bedre at sikre livskvaliteten for borgerne? 3. Undersøgelsesspørgsmål 1. Vi vil undersøge, hvordan organisationen forstår faglighed, og hvordan de agerer ud fra den. Hvad er god faglighed? 2. I forhold til hvad der udgør kvalitet i specialpædagogikken anno 2012, vil vi sætte fokus på begrebet livskvalitet. Hvad er god livskvalitet? 4. Begrebsafklaring Den Sociale Virksomhed Guldborgsund: Den Sociale Virksomhed Guldborgsund, er et resultat af de senere års sammenlægninger af en række tilbud. I Guldborgsund Kommune har man således samlet alle dagtilbud til mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne i en organisation. (http://www.dsvguldborgsund.dk/om-den-sociale-virksomhed) Den Sociale Virksomhed Guldborgsund forkortes fremover DSVG. 5

7 Servicelovens 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390) Borger: Mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne som er visiteret til 104; i vores opgave forkorter vi denne betegnelse til borger. Forståelser af handicap: - Den biologiske handicapforståelse - Den funktionalistiske handicapforståelse - Den humanistiske - eksistentialistiske handicapforståelse - Den kulturelle handicapforståelse - Den dialektiske handicapforståelse (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s ) I vores interview med pædagogerne, bliver handicapforståelse omtalt som begreb. Ovenstående er oplistet fem forståelser af handicap, som vi ikke går dybere ind på i. Lineær og cirkulær tænkning: Lineær forståelse: Er en årsags-virknings tankegang, og den mest udbredte måde at anskue begivenheder på noget kommer først (som er årsag) og noget andet følger efter (som er virkning). Der er altså en tidsmæssig rækkefølge i, hvad vi udpeger som henholdsvis årsag og virkning. Med denne tankegang følger også, at når vi kan udpege årsagen, så har vi også fundet ud af, hvem eller hvad der er skyld i begivenheden. Og den/det der har skylden er den/det der skal ændre sig først! Så hvis man bliver i den lineære forståelse af begivenheden, er det let at se, hvordan situationen kan blive fastlåst. (Citat: 6

8 Cirkulær forståelse: Kan en begivenhed være både årsag og virkning på samme tid det kan sammenlignes med den kendte historie om, hvad der kom først hønen eller ægget. Begivenheder udspiller sig i komplekse mønstre af kommunikation, relationer og handlinger samt gensidige forventninger og tolkninger af de impliceredes motiver. (Citat: Organisationsforståelse: Organisationsforståelse beskrives i Preben Moeslunds Ledelse i perspektiv 2011 som: - Klassisk forståelse som blandt andet kendetegnes ved Max Weber, hvor der er tale om hierarkisk styring. Alle kender deres plads og ved, hvad de skal. - Moderne forståelse kendetegnes blandt andet ved Harold J. Leavitt. Her er tale om flad ledelsesstruktur. Vi forsøger at skabe ligevægt i organisationen. Samfundsopfattelsen er typisk hierarkisk (F.eks. J. Habermas). Vi bliver presset oven fra af systemet, der bestemmer og det bliver et spørgsmål om top down projekter, der bliver presset ned over organisationen. Dette kan medarbejderne i den moderne organisationsforståelse bruge tid og energi på at opponere imod, hvor de efterspørger den herredømmefrie samtale mod konsensus. Dette kan betyde en stor grad af sammenhold, loyalitet og lighed inden i organisationen mod en fælles fjende i omverden nemlig systemet. - Senmoderne forståelse, kendetegnes bl.a. ved Niklas Luhmann. Vi opgiver tanken om at skabe ligevægt i organisationen, taler nu mere om at reducere kompleksiteten og håndtere ledelse i uligevægt. Kommunikation får stor betydning. Vi leder via ord, ud fra at der er mange sandheder. Fortællingerne om vores organisation bliver vigtige, hvad er det for en vinkel vi har, er den positiv eller negativ. I den senmoderne organisationsopfattelse er der tale om en differentieret og funktionel samfundsforståelse, hvor alle er afhængige af hinanden for at opnå den funktionelle effektivitet. Dette aspekt ses i Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. (Udleveret af vejleder Pia B. Lund d ), (Moeslund, 2011, s ) 7

9 5. Metode Faglighed. Hvad betyder det i grunden? Er det faglighed, når vores teoretiske viden bliver udfordret i praksis? Er det faglighed, når vi går på kompromis med vores personlige værdier til fordel for organisationens værdier? Faglighed kan diskuteres, og vi vil i denne opgave sætte fokus på hvordan organisationen forstår faglighed, og hvordan de agerer ud fra den. Vi indleder opgaven med at beskrive vores videnskabsteoretiske fremgangsmåde; hvordan vi har indsamlet og behandlet empiri. Efter dataindsamlingen vil vi analysere vores empiri ud fra den hermeneutiske tilgang; ved at adskille og undersøge enkelte dele af helheden, og ved at se dem i relation til hinanden. Vi vil kategorisere den indsamlede empiri for at beskrive, hvad vi har fundet frem til. Det vil give os et overblik, således at vi kan lade empiri og relevant teori forstyrre hinanden. Vi opbygger opgaven således, at vi gennemgår en teori for derefter at iagttage empirien med denne særlige optik. Løbende i opgaven sammenholder vi teori og empiri med henholdsvis opgavens ene og andet undersøgelsesspørgsmål. I konklusionen svarer vi på, hvordan vi fortsat kan udvikle det pædagogiske arbejde på 104 området i forhold til at sikre bedre livskvalitet for borgerne. Vi afslutter opgaven med at perspektivere til hvad vi har lært igennem denne proces og hvad vi vil gøre anderledes, hvis vi skulle gøre det igen. 5.1 Videnskabsteoretisk fremgangsmåde Vi tager afsæt i hermeneutikken, da vi gerne vil forstå og fortolke bestemte aspekter i vores virkelighed, samt se på perspektivet i de valgte aspekter, som kan belyse vores valg. Det vil hjælpe os til at klargøre, om vi kan handle anderledes (pragmatisk). 5.2 Empiri I vores dataindsamling vil vi lave et semistruktureret interview baseret på en spørgeguide. Vi har valgt denne kvalitative metode, fordi den giver os mulighed for at gå i dybden med spørgsmålene, og så kan vi stille uddybende spørgsmål undervejs, hvor dette er påkrævet. Vores intention er i første omgang præget af ønsket om at forstå den kvalitative metode, baseret på hermeneutisk videnskabsteori, som handler om fortolkning af verden. Ved at fortolke kommer vi til 8

10 at forstå verden bedre, og ud fra det kan vi finde ud af, hvordan vi kan agere i denne verden. Vi er klar over, at vi ikke kan konkludere generelt, men at vi kan få en indsigt i, hvad nogle udvalgte mennesker mener om det, vi undersøger. Ud fra vores problemformulering og målet for, hvad vi vil undersøge, vælger vi at lave et semistruktureret interview, således at vi formulerer spørgsmål på forhånd, men forholder os åbent til svarene. Vi vil lave aftaler med respodenterne og afsætter god tid til hvert enkelt interview. (Kjær, Cajus, Kristiansen, 2011, s. 17 og s ), (Bilag 1) Vi vil optage alle vores interview for nemmere at fange essensen i det sagte og på den måde kvalitetssikre vores undersøgelser. Transskribering af alle interview ligger på bilag 2 til Spørgeguide I vores arbejde med det semistrukturerede interview, vil vi benytte en systematisk spørgemodel inspireret af den canadiske familieterapeut Karl Tomm. Han skelner mellem flere dimensioner: - Den ene dimension sætter fokus på om hensigten med spørgsmålet er orienterende eller påvirkende. - Den anden dimension sætter fokus på de antagelser, der bliver benyttet; lineære eller cirkulære. Spørgsmålene der bliver benyttet i de to dimensioner er: Lineære, cirkulære, refleksive og strategiske. (Dahl, Juhl, 2009, s ) (Bilag 6) I vores udarbejdelse af spørgeguiden, har vi valgt at anvende hans dimensioner og deraf hans spørgeteknik, for at sikre en god kontinuitet i svarene og for at gå trinvis i dybden. Vi har vores alle spørgeguide med de lineære, cirkulære, strategiske og refleksive spørgsmål som bilag. (bilag 7). I vores interview med respondenterne stiller vi spørgsmål om værdigrundlaget der er udarbejdet af DSVG s MED udvalg. Den er med som bilag. (Bilag 8) 9

11 5.4 Dataanalyse validitet Den kvalitative metode, som vi har nævnt i vores empiri-afsnit, har primært et forstående sigte. Vi tror på, at empirien vil kunne fortælle os noget om, hvordan interviewpersonerne har konstrueret deres virkelighedsopfattelse i forhold til de spørgsmål, vi stiller. Validiteten i vores empiri er under indflydelse af, at vi selv er ansat i samme organisation som vores interviewpersoner. Vi er med andre ord selv en del af organisationens måde at tænke og handle på, og derfor kan det være vanskeligt for os at holde den nødvendige distance. For at imødegå dette har vi valgt at arbejde med den semistrukturerede interviewguide, og i vores analyse at indtænke dette perspektiv. For at sikre validiteten af vores undersøgelse, vælger vi at optage alle interviews på diktafon, for herefter at transskribere dem. Vi udarbejder et sammendrag af hvert interview samt anvender citater og kommentarer i vores analyse. 5.5 Interviewpersoner og reliabilitet Reliabilitet angiver i hvor høj grad resultaterne fra vores undersøgelse er påvirket af tilfældigheder eller med andre ord, hvor sikre vi er i vores konklusion. Vi vil interviewe tre borgere, for at høre om de trives i A-huset. Så har vi valgt at interviewe tre pædagoger, da de har fingeren på pulsen og skal omsætte fagligheden i praksis. Endvidere har vi valgt at interviewe vores nærmeste leder (områdeleder), da han er den faglige ansvarlige leder. Endelig vælger vi at interviewe vores øverste leder (teamleder), da han sidder med det overordnede ansvar herunder det økonomiske ansvar. Vi har valgt at interviewe de tre borgere på følgende måde: 2 sammen og én for sig selv. Vi er blevet inspireret af principper i BIKVA (BorgerIndragelse i KVAlitetsvurdering) modellen: Modellens formål er at synliggøre og inddrage brugernes oplevelser af forholdet mellem brugere og specielt frontmedarbejdere BIKVA - modellen forudsætter, at brugernes vurdering af indsatsen kan få medarbejdere, ledelse og politikere til at reflektere over deres egne handlingsmønstre på en sådan måde, at indsatsen i højere grad tager brugernes behov i betragtning. (Citat: Krogstrup, 2007, s. 117) 10

12 Vi vælger at anvende BIKVA-modellen, som en måde at interviewe borgerne på; for at finde ud af hvordan A-husets tilbud er efter deres mening, og om de trives. Ud fra borgernes tilkendegivelser formulerer vi spørgsmål til pædagogerne. Herefter laver vi et gruppeinterview med tre pædagoger, for at få en gruppedynamik og en god diskussion i gang. Vi har spurgt vores kollegaer, om der var nogle af dem, der ville deltage i gruppeinterviewet. Vi skulle bruge tre, og der var tre, der var villige til at deltage; de er således tilfældigt udvalgt. Deres fælles respons vil danne base for næste skridt: At lave en spørgeguide og interviewe vores områdeleder og teamleder, hvor vi håber på at få et billede af, hvad deres meninger og holdninger er i forhold til emnet. Vi har valgt at interviewe dem adskilt for at få et mere nuanceret billede på de forskellige ledelsesniveauer. 5.6 Valg af teori For at få en bedre forståelse af begrebet faglighed, vælger vi at benytte os af lektor Bent Madsens tanker om begrebet. Til at belyse organisationsforståelse anvender vi i første omgang organisationspsykolog Edgar Scheins funktionalistiske kulturforståelsesmodel. Vi arbejder ud fra hans syv dimensioner, som kan hjælpe os med at analysere mønstre i de grundlæggende antagelser. Vi afgrænser os således fra at drøfte artefakter og begrænser os til at anvende skueværdier i form af DSVG s værdigrundlag. Når vi ønsker at sætte fokus på de grundlæggende antagelser, er det ud fra vores ønske om at forstå fagligheden også på det ubevidste plan. Vi benytter sociolog Pierre Bourdieu sociologiske begreber om doxa og habitus til at belyse de sociale processer, der sker i organisationen. For at få et mere moderne syn og en ny indgangsvinkel på det sociologisk perspektiv, sætter vi vores empiri op i forhold til Nicklas Luhmann s teori om sociale systemer. Dette er med til at give et yderligere teoretisk perspektiv på de mange forskellige virkeligheder, som vores organisation består af. Vi har således valgt at tage teoretisk afsæt i Scheins funktionalistiske og lineære tankegang, for sidenhen at vurdere fagligheden og livskvalitet ud fra Luhmanns konstruktivistiske og cirkulære tænkning. 11

13 Til at anskueliggøre begreberne integration og inklusion tager vi udgangspunkt i lektor Bent Madsens teori om samme. Sidst men ikke mindst benytter vi tanker fra teolog Bjarne Lenau Henriksen til belysning af begrebet livskvalitet. 6. Præsentation af empiri Den samlede dataindsamling er transskriberet og ligger som bilag til denne opgave. Vi vil i dette afsnit give et sammendrag af de fire interview og fremhæve kommentarer, som vi sidenhen vil analysere og diskutere på. 6.1 Sammendrag af interview med borgerne Vores tre interviewede borgere siger sammenstemmende, at de er glade for at være i A-huset: Pædagogerne er gode til at lytte, men det er bare ærgerligt, når de er syge; så må man droppe nogle af aktiviteterne. Det er bare ærgerligt, at man ikke kan få vikarer; det er jo spare tider aktiviteterne er faktisk gode nok, som de er. De har hver deres yndlingsaktivitet og fortæller om dem. De fortæller om, hvad de kunne tænke sig af yderligere aktiviteter og om deres drømme. På spørgsmålet om, hvorvidt de har gode kammerater, siger de: Ja! Super og vi skal hjælpe hinanden. Det er meget vigtigt at hjælpe hinanden og aldrig mobbe hinanden nogensinde, aldrig nogensinde, det er strengt forbudt at mobbe andre. Det er bedst at snakke og hygge os, tænke på noget kærlighedskab. På spørgsmålet om, hvad det bedste ved at være i A-huset er, svarer de: være busansvarlig og hjælpe chaufførerne undervisning, turdage, musik og møder. På spørgsmålet om, hvad der kan gøres anderledes, er der ikke nogle direkte bud, men der er drømme om at lave måske en café. jeg vil skille en bil ad og samle den igen. På spørgsmålet om de er gode til at komme med forslag til aktiviteter på møderne, svares der: Nej. Når vi spørger, hvordan de har det med pædagogerne så siger de: Udmærket, jeg synes de gør det så godt de kan....snakker jeg med, selvom vi godt kan være rørende uenige og Dem har jeg det 12

14 godt med ja. Sådan en gang imellem, ikke altid. I gruppen er det helt okay. Pædagogerne er gode til at lytte. (Transskribering af interview med borgerne: Bilag 2) 6.2 Sammendrag af gruppeinterview med pædagogerne På spørgsmålet om, hvad pædagogerne synes om standarden i tilbuddet på 104 området, siger de: på trods af de vilkår vi har, så synes jeg alligevel, at vi formår at lave nogle gode tilbud jeg synes alligevel, at vi formår at bygge nogle ting op ikke altid. De gange, hvor der ikke er mange på arbejde, falder aktivitetsniveauet og de tilpasser aktiviteterne til de ressourcer, der er på stedet. De prøver hele tiden at strukturere sig ud af det og prioritering finder sted. Borgeren er hele tiden i centrum, og de prøver at se muligheder frem for begrænsninger. Der kom mange gode bud på vores spørgsmål om, hvad god faglighed er for dem: nogle tilbud som borgerne godt kan lide; som de selv er med i, og man kan se, de nyder at lave. Men jeg kunne også godt tænke mig, og kan godt lide at motivere borgerne, og det er mig, der giver dem glæden For mig er fagligheden, at jeg som udgangspunkt har et kendskab til den borgergruppe, jeg har med at gøre eller at kende problematikkerne at jeg ved, hvorfor de handler, som de handler og at jeg kan bruge min faglighed til at løse problematikker eller udvikle borgere i forskellige retninger at jeg kan trække på mine kollegaer, som måske har en faglighed, som jeg måske ikke har og at jeg har et bredt kendskab til det pædagogiske stykke arbejde. Det er også en faglighed at kunne se, hvad det er, man mangler og kunne tilegne sig den viden men det kræver også, at man har tiden til det. Pædagogerne mener, at det er vigtigt at bruge humor og glæde i deres arbejde, som en af mulighederne til at motivere borgeren meget mere, end de har gjort indtil nu. Men igen med omhu; alt afhængig af, hvilke borgere de har med at gøre. Det handler også om at se potentialer i borgeren. På spørgsmålet om, hvordan vi fortsat skal sikre faglighed, siger de: Realiteterne lige pt. er det, at vi kan søge viden hos hinanden man bliver ikke stoppet i sin faglighed man har stadig kollegaerne. Man har stadig mulighed for at undersøge ting, snakke med Kommunen og konsulenter. Men ren kursus og efteruddannelse; så har vi lukket... det ville være nærliggende, at det er herfra, man skal skaffe sig ny faglighed. De fortæller, at der er blevet endnu mindre tid til personalemøder, og mange gange drøfter man praktiske ting på de møder. Der er mange praktiske ting i hverdagen, som tit ikke har så meget med det pædagogiske arbejde at gøre. 13

15 På spørgsmålet om, hvordan de ser borgeren ud fra deres handicapforståelse, svarer de: Jeg ser mennesket, som de er en gang imellem ser jeg diagnosen. Når der kommer nye borgere i A- huset, bliver der tænkt: Et nyt individuelt menneske; Lad os se, hvad de kan. Man skal møde folk der, hvor de er, og gøre dit eget indtryk af dem, og så bagefter gå ned under og se, hvorfor de så handler, som de gør. I forhold til hvor meget indflydelse pædagogerne har på alle de opgaver, der skal løses, bliver der sagt: Selve det pædagogiske arbejde; det er vores arbejde de pædagogiske rammer; dem har vi ansvaret for. Der er fuld tiltro til, at det ved man alligevel bedst. Det er vores ansvar at tjekke computeren men vi bruger mange ressourcer på, at alle sammen skal på kontoret og hente information. Der er et ønske om, at der var informationsmøder. Her kunne der informeres om alt det vi ikke har indflydelse på. Omkring forventninger til ledelsen i forhold til øget faglighed, svarer de: de kan heller ikke trylle. Pt. er vi under det pres, at vi skal spare penge, og så er der ingen forventninger om, at de indløser kurser og efteruddannelse. På spørgsmålet om, hvordan de håber fagligheden kommer til at se ud i fremtiden, svares: Jeg kunne godt tænke mig, at man giver hinanden indspark i fagligheden og sparrer med hinanden eller give hinanden råd. Vi har en arbejdsplads med forholdsvis høj faglighed, men det vi mangler i fremtiden er at få muligheden for fordybelse med den faglighed, vi har. På det sidste spørgsmål om, hvordan de håber A-huset ser ud om et år, bliver der svaret plads til at lave små interesseting for vores borgere mere plads til dem, der ikke kan rumme støj rum, hvor man kan sidde, hvis man har brug for fred. Det er vigtigt, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø, var et afsluttet kapitel ; at vi kunne genskabe de glade dage vi havde engang. (Transskribering af interview med pædagogerne: Bilag 3) 6.3 Sammendrag af interview med områdeleder I interviewet med vores områdeleder valgte vi at starte med et spørgsmål om, hvordan han oplever standarden i 104 tilbuddet. Han fortæller bl.a., at han synes, den er god: at det samvær, der er i vores organisation, er ordentligt og redeligt jeg lægger meget gerne navn til, hvad der foregår her. 14

16 På spørgsmålet om, hvilke forventninger han har til medarbejderne på stedet, bliver der svaret Jeg har forventninger om engagement, om at man skal gøre det så godt, som man kan så stor grad af selvforvaltninger... evnen til at kunne udtrykke sig og have en social kompetence vi kan være uenige, men det er faktisk helt ok... det skal bare være på kvalificeret vis. I forhold til samarbejdet mellem pædagogerne, er hans oplevelse meget differentieret: Det handler om kultur det handler om kvindearbejdsplads, bestemt sprog og bestemt jargon ikke overtage hinandens problemer. Det handler om, at man er en del af en løsning; at det ikke er et problem, men hvordan vi italesætter de opgaver og de udfordringer Han har også haft nogle møder med medarbejderne, for at vende brokke kultur om til noget positivt. Så jeg oplever, at jeg har indflydelse, og at man gider godt at lytte. Når vi spørger, hvad han synes praksis er styret af, udover de skrevne værdier og politikker, siger han at der er meget pragmatisme i det. Jeg har ageret i en tid, der har været meget anderledes end mine forgængers, for min ledelsesmæssige udfordring er stadigvæk at agere i en tid, hvor der er lavkonjunktur. Han minder os om, at organisationen før i tiden har været meget rig og dagens vilkår er, at økonomien er dalet, at der er ansættelsesstop, og der var afskedigelser i forløbet. Jeg synes, at vi har gjort det rigtigt flot, under de vilkår vi har haft i ledelsesgruppen Den styres i stort omfang af den umuliges kunst. Vi spørger, hvad god pædagogisk faglighed er? Han svarer: Der er en overensstemmelse mellem det vi gør og det aftalegrundlag, der er indgået med Guldborgsundkommune. så hvis der er en sammenhæng mellem det, der står i handleplanerne, så er det en god faglighed. Han er bevidst om, at man ikke skal sætte alt for store mål, og man skal ikke give opgaver, som er umulige at løse. Hans bud på, hvor zonen for den nærmeste udvikling i forhold til internt samarbejde, ligger, mener han, at der er nogle udviklingsområder, hvor man er nødt til at ændre tankegang og tilpasse sig de vilkår, som der er i dag: der er altid modstand mod forandringer, men jeg synes, at den kvalificeres som den nærmeste udviklingszone. På spørgsmålet om, hvilke forventninger, han tror pædagogerne har til ham i forhold til faglig udvikling, kommer der følgende svar: jeg tror og håber, at min selvforståelse er, at jeg skal være den mur, de ansatte kan spille deres faglighed op ad Min opgave er at være en del af løsningen for det; at vise vej og afvise også.... vi er ligeværdige, vi har et menneskesyn også i forhold til handicappede, vi er ligeværdige, men der er bare forskel på, hvilke ressourcer vi har. Og 15

17 fuldstændig det samme syn vi har som socialpædagog vi laver kerneydelser. Den vigtigste ydelse er borgerne, eller man har lederposition, man er hverken mindre eller mere værdig af den grund. Når vi spørger områdelederen om, hvilke forventninger han har til pædagogerne i forhold til faglighed og ansvar, siger han: at de kan reflektere og tager ansvar. Han mener, at pædagogerne kan komme med et kvalificeret bud på, hvad der er mulighed, og hvad der er virkelighed. at man har sociale kompetencer at du kan kommunikere på en måde, som gør, at man åbner kommunikation. Når vi taler om, hvorvidt hans forventninger til pædagogerne bliver indfriet, føler han, at han skal hjælpe medarbejderne på vej; især når der kommer noget nyt på banen, eller når der kommer konflikter i vejen. På vores spørgsmål om hans håb for, hvordan faglighed i fremtiden kommer til at se ud, svarer han, at der er droslet ned i forhold til kurser og uddannelser, men at: A-huset er humanisternes højborg. Der er en særlig ånd i dette hus, som handler om mangfoldighed og plads til alle det kan godt være, at vi i fremtiden kommer til at drosle lidt ned, og vi ikke har så mange penge. I forhold til om han kunne tænke strukturen, herunder møder og organisering, anderledes, i forhold til faglig udvikling, svarer han, at mødevirksomheden er skåret ned til det halve. Det er en god idé, fordi man skal væk fra at mødes om alle ting: Måske skal vi snakke lidt mindre i vores struktur. Fagligheden bliver lige god af den grund. Informationerne skal nok komme til de ansatte, hvis budskabet er det vigtige. Personalemøderne har ikke været optimale i lang tid. Vores næste spørgsmål går ud på, om man skal lytte til eksperterne udefra eller selv finde ud af det inde i organisationen, for at blive forstyrret i sin faglighed. Begge dele! Jeg er pragmatisk. Jeg er ligeglad, hvor guldkornene kommer fra. Hans syn på A-huset om et år, ser således ud: Jeg håber, at vi er kommet langt i den omstillingsproces, som handler om praktiske opgaver jeg håber, at den nye ledelsesstruktur er faldet til ro. Det tænker jeg, at der er noget, der tyder på, at den gør. Og jeg håber, at medarbejderne finder smilet frem.... Vi spørger, om værdigrundlaget er blevet implementeret i dagligdagen, og om de er kommet ud til borgerne. Områdelederen svarer, at der altid er plads til forbedringer. Jeg tror ikke, at værdierne kommer ned til borgerniveau, og om det skal være et lærings- og fokusområde; det er vores 16

18 faglighed som personale i den her organisation. Borgerne skal kunne mærke det; glæden, engagement, lysten til at være her, lysten til at være en del af en løsning det skal mærkes medarbejderne skal være bevidste om værdierne. Når vi spørger til hvilket syn han har på medarbejderinddragelse i forhold til opgaveløsning - hvor skal de være med, og hvor skal de ikke, siger han, at de skal være med og mange medarbejdere er inddraget i forskellige opgaver: Skal jeg sige skal eller kan; det er jeg i tvivl om. Og hvis man skal have et løft og noget inspiration for sit arbejde, så kan man blive inddraget i nogle opgaver; ansvar og kompetencer skal følges ad. Jeg vil gerne medinddrage, for at de ansatte får et sjovere arbejdsliv, men også for at få berørt samarbejdsflader. (Transskribering af interview med områdeleder: Bilag 4) 6.4 Sammendrag af interview med teamleder I interviewet med vores teamleder spørger vi, hvordan han synes standarden i vores 104 tilbud er. Han fortæller bl.a. at det politiske niveau er lavet ud fra en økonomisk ramme og den ramme er ikke særlig stor jeg kunne tænke mig på nogle områder at have lang bedre standard. På vores spørgsmål om, hvad han har af forventninger til medarbejderne, får vi at vide, at hans personaleledelse mere er på det organisatoriske plan end det faglige. Den faglige ledelse skal ligge ude i de tilbud denne her institution er vokset fra, at ledelsen også havde et fagligt indblik hvor man fjerner sig fra den her faglighed. Til vores spørgsmål om hans oplevelse af samarbejdet mellem pædagogerne, svarer han, at han ikke oplever så meget, men at han hører om det, når der kommer nogle gode resultater, eller når der er noget, der går galt. Vi spørger, hvad han synes praksis er styret af; udover de skrevne værdier og politikker. Her får vi indblik i hans egen forståelse af praksis. Han tilkendegiver, at vi er styret af professionelle og personlige domæner, og der er alting spændingsfelt mellem de to. Nogle gange gælder det om at nedtone det personlige og...fremføre den i en faglig professionel sammenhæng. Han svarer på spørgsmålet om, hvad en god faglighed indenfor det pædagogiske arbejde er: en god faglighed er udgangspunkt for den borger, som vi har med at gøre, på et så individuelt plan 17

19 som muligt i forhold til den relation, som så borgeren har mulighed for at danne sig, mens vedkomne er i det her dagtilbud. På vores næste spørgsmål om, hvorvidt han tror, at pædagogerne har nogle forventninger i forhold til faglig udvikling, svarer han, at det er lang tid siden, han har været i felten, hvor han skulle snakke faglighed. Han har fjernet sig væsentligt fra det faglige niveau, og er mere i det organisatoriske, og derfor tror han ikke, at der er så mange forventninger til ham i den sammenhæng. Til gengæld har han store forventninger til pædagogerne i forhold til faglighed og ansvar: vi er vejen til den forandring, der gør, at borgeren kan flytte sig indenfor det sociale område er det os, der sætter skilte op, og fejer de små sten væk man skal lytte til, hvor borgeren vil hen og sætte størst muligt støtte op, så de kan gå vejen selv. I forlængelse af dette spørgsmål, spørger vi også, om hans forventninger til medarbejderne er blevet indfriet. Han svarer, at økonomien spiller en væsentlig rolle, når der er begrænsede ressourcer. Så gælder det om at være opfindsom på det faglige niveau, men at med viljen i hjertet kan man nå langt, men man kan ikke nå hele vejen der går personaleledelse ligeså meget på at få folk til at bevare håbet. Vi spørger, om han har nogle bud på, hvordan faglighed kommer til at se ud i fremtiden? Han svarer, at fagligheden ikke skal bæres af besparelser: fagfaglighed har fremtiden i sig, frem for at det er nødvendigheden, der skaber fagligheden og det for mig er basal faglighed, der får det til at fylde noget mere; som at have selvstændighed og selvbestemmelse nok vi skal et lag dybere i relationen og hvad er relation. I forhold til om han kunne tænke strukturen, herunder møder og organisering, anderledes vedrørende faglig udvikling, svarer han, at det er svært at bruge de møder til at fordybe sig, og at det ikke er møderne og strukturen, som gør fagligheden. Vores næste spørgsmål går på, om man skal lytte til eksperterne udefra eller selv kan finde løsninger i organisationen for at blive forstyrret i sin faglighed: Jeg tror, at der er mange ting, vi kan finde ud af, men det er vigtigt at blive inspireret af folk udefra og jeg tror, at vi lader os inspirere af eksperterne for at få mulighed for at se anderledes på tingene. Han siger, at ved at se anderledes på tingene, skabes udvikling, men vi bliver fastholdt af så mange ting og at den rygsæk, alle har med sig gør, at vi ser tingene hele tiden på samme måde: og sådan diskuterer vi 18

20 tingene, og derfor tror jeg, at vi har brug for en ekspert til at skabe processer, hvor vi bliver tvunget til at tage andre perspektiver. I forhold til organisationens værdigrundlag, spørger vi, om de er blevet implementeret og kommet ud til borgerne? Han mener ikke man behøver forholde sig til dem, men at man skal tænke dem ind i sit arbejde; også på kryds af arbejdsfællesskaber: hvis man tænker de ting, så er værdierne for mig nået ned jeg ved ikke, hvor god processen har været. Hvis du spørger om jeg er tilfreds med det, så er jeg ikke tilfreds med det. Jeg synes, at det skal følges bedre til dørs, end det blev gjort i første omgang. På vores sidste spørgsmål om hans syn på medarbejderinddragelse i forhold til opgaveløsning, svarer han, at det er et svært emne, og at det mange gange er vigtigt at have medarbejderne med, men at de andre gange bare skal udføre deres arbejde. For der findes noget, der hedder nice to know og need to know i forhold til den informationsstrøm, medarbejderne er udsatte for. Der er en kultur om at blive hørt, men ikke nødvendigvis at træffe beslutninger. Han fortæller, at de økonomiske rammer også er afgørende i forhold til medarbejderinddragelse: Der bliver mindre og mindre at inddrage medarbejdere i vi drages hele tiden af beslutninger, som bliver taget på højere niveau; de beslutninger har størst indflydelse på de fleste mennesker. (Transskribering af interview med teamleder: Bilag 5) For at udvide vores almene forståelse af faglighed, og da vores intention er at komme frem til mere ubevidste niveauer, inddrager vi nu Bent Madsens teori om faglighed. 7. Faglighed Den professionelle opgave er defineret af samfundet, og pædagogerne deler den gennem deres fag. Fagligheden udøves i fællesskab med kollegaerne, men tilpasses og tolkes ud fra de personlige forudsætninger. I fagligheden skelnes mellem tre dimensioner: viden, metoder og værdier. 19

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse

Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse Styrk arbejdsmiljøet gennem Frisættende Ledelse BUPL Østjyllands arbejdsmiljøkonference Tid: 25. feb. 2015, kl. 8.30-15.00 Konsulent: Lykke Mose, Cand. psych. Perspektivgruppen Formål med dagen: Styrke

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere