Faglighed i perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed i perspektiv"

Transkript

1 Afsluttende diplom modul i specialpædagogik - Foråret 2012 Opgaven skrevet af: Jannik Jensen (Studienummer: ) (Studienummer: ) Vejleder: Pia Beier Lund

2 Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UCSJ Navn og studienummer: Jannik Jensen (136593) Renata Ćosić (136592) Uddannelse: Diplom i specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt - specialpædagogik Titel på opgaven: Vejleder: Pia Beier Lund Antal sider/anslag: 38/81816 Afleveringsdato: 20/ I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr af 24/08/2010) skal den studerende ved aflevering af skriftlige opgaver bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Det betyder, at opgaven udelukkende er skrevet af afleveringspersonen/personerne og med de ifølge modulbeskrivelsens tilladte hjælpemidler. Når eksamensopgaven er uploadet på Fronter har ovenstående studerende samtidig bekræftet, at opgaven er udformet uden uretmæssig hjælp jf. BEK nr af 24/08/

3 Indholdsfortegnelse: 1: Indledning side 4 2: Problemformulering side 5 3: Undersøgelsesspørgsmål side 5 4: Begrebsafklaring side 5 5: Metode side 8 5.1: Videnskabsteoretisk fremgangsmåde side 8 5.2: Empiri side 8 5.3: Spørgeguide side 9 5.4: Dataanalyse Validitet side : Interview og reliabilitet side : Valg af teori side 11 6: Præsentation af empiri side : Sammendrag af interview med borgerne side : Sammendrag af interview med pædagogerne side : Sammendrag af interview med områdeleder side : Sammendrag af interview med teamleder side 17 7: Faglighed (Fælles) side 19 8: Delanalyse 1: Begrebet faglighed side 20 9: Scheins kulturmodel (Renata) side 22 10: Delanalyse 2: Scheins 7 dimensioner side 23 11: Pierre Bourdieaus praxeologiske teoribegreb (Jannik) side 27 2

4 12: Delanalyse 3: Habitus og doxa side 27 13: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 1, 2 og 3 side 28 14: Niklas Luhmanns systemteori (Jannik) side 29 15: Delanalyse 4: Luhmanns systemteori side 30 16: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 4 side 33 17: Social integration og inklusion (Renata) side 34 18: Delanalyse 5: Begreberne integration og inklusion side 36 19: Livskvalitet (Fælles) side 37 20: Delanalyse 6: Livskvalitet side 37 21: Svar på undersøgelsesspørgsmål ud fra delanalyse 5 og 6 side 38 22: Konklusion side 39 23: Perspektivering side 41 24: Litteraturliste side 42 Bilag 1 - Interviewguide side 43 Bilag 2 - Transskribering af interview med borgerne side 45 Bilag 3 - Transskribering af interview med pædagogerne side 50 Bilag 4 - Transskribering af interview med områdeleder side 61 Bilag 5 - Transskribering af interview med teamleder side 70 Bilag 6 - Karl Tomm s dimensioner side 80 Bilag 7 - Spørgeguide til interviewene side 81 Bilag 8 - Værdigrundlag side 83 3

5 1. Indledning Vi er to pædagoger, som arbejder med mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne indenfor servicelovens 104 i Guldborgsund Kommune. Vi arbejder i et aktivitetshus (i vores opgave kaldet A-hus), hvor aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere, som ønsker et dagtilbud med aktiviteter. Borgernes egne ønsker vægtes højt, og de indgår derfor løbende i planlægningen af de forskellige aktiviteter. Specialpædagogik retter sig mod mennesker med funktionsnedsættelse og omfatter diagnostik, kompenserende tiltag, forebyggelse, træning, undervisning samt læring. Vores pædagogiske faglighed baserer sig på arbejdet med borgeren med alle delelementer i specialpædagogik. (Kirkebæk, 2010, s. 14) I det moderne samfund oplever både ledelse og pædagoger, at de befinder sig i en økonomisk og forvaltningsmæssig krydsild, hvor de faglige kerneværdier bliver truet og mindre synlige i det professionelle råderum. Vi planlægger og styrer vores eget arbejde, vi udøver professionelle skøn og forholder os kritisk til hinandens faglighed. I vores specialpædagogiske felt, med mange forskellige opgaver i hverdagen, er det også vigtigt med et godt samarbejde; både pædagogerne imellem, men også mellem ledelse og pædagoger. Samarbejdet har indflydelse på relationerne i organisationen, og det præger kulturen på arbejdspladsen. Pædagogerne oplever på den ene side, at der stilles store krav fra samfundets, politikernes og ledernes side. På den anden side skal vi balancere mellem vores personlige og faglige værdier samt borgernes interesser og behov. At lede og styre en organisation i forandring er krævende; en balancegang mellem den strategiske, den administrative, den faglige og den personalemæssige ledelse. Måden ledelsen håndterer denne opgave på, har betydning for, hvordan pædagogerne håndterer deres arbejde med borgerne. Som udgangspunkt har vi den bekymring, at ledelsen af det pædagogisk faglige arbejde drukner i det organisatoriske, og vi oplever med bekymring, at interessen for nye faglige tiltag er dalet drastisk i organisationen. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at faglig inspiration i form af kurser, efteruddannelse og information omkring disse, er sat på standby. Der er en tendens til, at vores personalemøder er mindre fagligt orienteret end tidligere. De er nu mere drift orienteret, hvor vi 4

6 skal nå at aftale det praktiske, modtage information og fordele ansvarsområder. Dette kan føre til flere frustrationer og konflikter; det kollegiale samarbejde bliver mindre fleksibelt. Når vi som personale oplever, at vores faglighed er truet og vores råderum presset, så oplever vi, at det går ud over borgerne; vi bliver mindre nærværende og anerkendende. Vores ønske er derfor at sætte fokus på specialpædagogisk faglighed og derigennem, slå et slag for at få øget faglighed tilbage i organisationen. 2. Problemformulering Hvordan kan vi fortsat udvikle den pædagogiske faglighed på 104 område i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund for bedre at sikre livskvaliteten for borgerne? 3. Undersøgelsesspørgsmål 1. Vi vil undersøge, hvordan organisationen forstår faglighed, og hvordan de agerer ud fra den. Hvad er god faglighed? 2. I forhold til hvad der udgør kvalitet i specialpædagogikken anno 2012, vil vi sætte fokus på begrebet livskvalitet. Hvad er god livskvalitet? 4. Begrebsafklaring Den Sociale Virksomhed Guldborgsund: Den Sociale Virksomhed Guldborgsund, er et resultat af de senere års sammenlægninger af en række tilbud. I Guldborgsund Kommune har man således samlet alle dagtilbud til mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne i en organisation. (http://www.dsvguldborgsund.dk/om-den-sociale-virksomhed) Den Sociale Virksomhed Guldborgsund forkortes fremover DSVG. 5

7 Servicelovens 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390) Borger: Mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne som er visiteret til 104; i vores opgave forkorter vi denne betegnelse til borger. Forståelser af handicap: - Den biologiske handicapforståelse - Den funktionalistiske handicapforståelse - Den humanistiske - eksistentialistiske handicapforståelse - Den kulturelle handicapforståelse - Den dialektiske handicapforståelse (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s ) I vores interview med pædagogerne, bliver handicapforståelse omtalt som begreb. Ovenstående er oplistet fem forståelser af handicap, som vi ikke går dybere ind på i. Lineær og cirkulær tænkning: Lineær forståelse: Er en årsags-virknings tankegang, og den mest udbredte måde at anskue begivenheder på noget kommer først (som er årsag) og noget andet følger efter (som er virkning). Der er altså en tidsmæssig rækkefølge i, hvad vi udpeger som henholdsvis årsag og virkning. Med denne tankegang følger også, at når vi kan udpege årsagen, så har vi også fundet ud af, hvem eller hvad der er skyld i begivenheden. Og den/det der har skylden er den/det der skal ændre sig først! Så hvis man bliver i den lineære forståelse af begivenheden, er det let at se, hvordan situationen kan blive fastlåst. (Citat: 6

8 Cirkulær forståelse: Kan en begivenhed være både årsag og virkning på samme tid det kan sammenlignes med den kendte historie om, hvad der kom først hønen eller ægget. Begivenheder udspiller sig i komplekse mønstre af kommunikation, relationer og handlinger samt gensidige forventninger og tolkninger af de impliceredes motiver. (Citat: Organisationsforståelse: Organisationsforståelse beskrives i Preben Moeslunds Ledelse i perspektiv 2011 som: - Klassisk forståelse som blandt andet kendetegnes ved Max Weber, hvor der er tale om hierarkisk styring. Alle kender deres plads og ved, hvad de skal. - Moderne forståelse kendetegnes blandt andet ved Harold J. Leavitt. Her er tale om flad ledelsesstruktur. Vi forsøger at skabe ligevægt i organisationen. Samfundsopfattelsen er typisk hierarkisk (F.eks. J. Habermas). Vi bliver presset oven fra af systemet, der bestemmer og det bliver et spørgsmål om top down projekter, der bliver presset ned over organisationen. Dette kan medarbejderne i den moderne organisationsforståelse bruge tid og energi på at opponere imod, hvor de efterspørger den herredømmefrie samtale mod konsensus. Dette kan betyde en stor grad af sammenhold, loyalitet og lighed inden i organisationen mod en fælles fjende i omverden nemlig systemet. - Senmoderne forståelse, kendetegnes bl.a. ved Niklas Luhmann. Vi opgiver tanken om at skabe ligevægt i organisationen, taler nu mere om at reducere kompleksiteten og håndtere ledelse i uligevægt. Kommunikation får stor betydning. Vi leder via ord, ud fra at der er mange sandheder. Fortællingerne om vores organisation bliver vigtige, hvad er det for en vinkel vi har, er den positiv eller negativ. I den senmoderne organisationsopfattelse er der tale om en differentieret og funktionel samfundsforståelse, hvor alle er afhængige af hinanden for at opnå den funktionelle effektivitet. Dette aspekt ses i Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. (Udleveret af vejleder Pia B. Lund d ), (Moeslund, 2011, s ) 7

9 5. Metode Faglighed. Hvad betyder det i grunden? Er det faglighed, når vores teoretiske viden bliver udfordret i praksis? Er det faglighed, når vi går på kompromis med vores personlige værdier til fordel for organisationens værdier? Faglighed kan diskuteres, og vi vil i denne opgave sætte fokus på hvordan organisationen forstår faglighed, og hvordan de agerer ud fra den. Vi indleder opgaven med at beskrive vores videnskabsteoretiske fremgangsmåde; hvordan vi har indsamlet og behandlet empiri. Efter dataindsamlingen vil vi analysere vores empiri ud fra den hermeneutiske tilgang; ved at adskille og undersøge enkelte dele af helheden, og ved at se dem i relation til hinanden. Vi vil kategorisere den indsamlede empiri for at beskrive, hvad vi har fundet frem til. Det vil give os et overblik, således at vi kan lade empiri og relevant teori forstyrre hinanden. Vi opbygger opgaven således, at vi gennemgår en teori for derefter at iagttage empirien med denne særlige optik. Løbende i opgaven sammenholder vi teori og empiri med henholdsvis opgavens ene og andet undersøgelsesspørgsmål. I konklusionen svarer vi på, hvordan vi fortsat kan udvikle det pædagogiske arbejde på 104 området i forhold til at sikre bedre livskvalitet for borgerne. Vi afslutter opgaven med at perspektivere til hvad vi har lært igennem denne proces og hvad vi vil gøre anderledes, hvis vi skulle gøre det igen. 5.1 Videnskabsteoretisk fremgangsmåde Vi tager afsæt i hermeneutikken, da vi gerne vil forstå og fortolke bestemte aspekter i vores virkelighed, samt se på perspektivet i de valgte aspekter, som kan belyse vores valg. Det vil hjælpe os til at klargøre, om vi kan handle anderledes (pragmatisk). 5.2 Empiri I vores dataindsamling vil vi lave et semistruktureret interview baseret på en spørgeguide. Vi har valgt denne kvalitative metode, fordi den giver os mulighed for at gå i dybden med spørgsmålene, og så kan vi stille uddybende spørgsmål undervejs, hvor dette er påkrævet. Vores intention er i første omgang præget af ønsket om at forstå den kvalitative metode, baseret på hermeneutisk videnskabsteori, som handler om fortolkning af verden. Ved at fortolke kommer vi til 8

10 at forstå verden bedre, og ud fra det kan vi finde ud af, hvordan vi kan agere i denne verden. Vi er klar over, at vi ikke kan konkludere generelt, men at vi kan få en indsigt i, hvad nogle udvalgte mennesker mener om det, vi undersøger. Ud fra vores problemformulering og målet for, hvad vi vil undersøge, vælger vi at lave et semistruktureret interview, således at vi formulerer spørgsmål på forhånd, men forholder os åbent til svarene. Vi vil lave aftaler med respodenterne og afsætter god tid til hvert enkelt interview. (Kjær, Cajus, Kristiansen, 2011, s. 17 og s ), (Bilag 1) Vi vil optage alle vores interview for nemmere at fange essensen i det sagte og på den måde kvalitetssikre vores undersøgelser. Transskribering af alle interview ligger på bilag 2 til Spørgeguide I vores arbejde med det semistrukturerede interview, vil vi benytte en systematisk spørgemodel inspireret af den canadiske familieterapeut Karl Tomm. Han skelner mellem flere dimensioner: - Den ene dimension sætter fokus på om hensigten med spørgsmålet er orienterende eller påvirkende. - Den anden dimension sætter fokus på de antagelser, der bliver benyttet; lineære eller cirkulære. Spørgsmålene der bliver benyttet i de to dimensioner er: Lineære, cirkulære, refleksive og strategiske. (Dahl, Juhl, 2009, s ) (Bilag 6) I vores udarbejdelse af spørgeguiden, har vi valgt at anvende hans dimensioner og deraf hans spørgeteknik, for at sikre en god kontinuitet i svarene og for at gå trinvis i dybden. Vi har vores alle spørgeguide med de lineære, cirkulære, strategiske og refleksive spørgsmål som bilag. (bilag 7). I vores interview med respondenterne stiller vi spørgsmål om værdigrundlaget der er udarbejdet af DSVG s MED udvalg. Den er med som bilag. (Bilag 8) 9

11 5.4 Dataanalyse validitet Den kvalitative metode, som vi har nævnt i vores empiri-afsnit, har primært et forstående sigte. Vi tror på, at empirien vil kunne fortælle os noget om, hvordan interviewpersonerne har konstrueret deres virkelighedsopfattelse i forhold til de spørgsmål, vi stiller. Validiteten i vores empiri er under indflydelse af, at vi selv er ansat i samme organisation som vores interviewpersoner. Vi er med andre ord selv en del af organisationens måde at tænke og handle på, og derfor kan det være vanskeligt for os at holde den nødvendige distance. For at imødegå dette har vi valgt at arbejde med den semistrukturerede interviewguide, og i vores analyse at indtænke dette perspektiv. For at sikre validiteten af vores undersøgelse, vælger vi at optage alle interviews på diktafon, for herefter at transskribere dem. Vi udarbejder et sammendrag af hvert interview samt anvender citater og kommentarer i vores analyse. 5.5 Interviewpersoner og reliabilitet Reliabilitet angiver i hvor høj grad resultaterne fra vores undersøgelse er påvirket af tilfældigheder eller med andre ord, hvor sikre vi er i vores konklusion. Vi vil interviewe tre borgere, for at høre om de trives i A-huset. Så har vi valgt at interviewe tre pædagoger, da de har fingeren på pulsen og skal omsætte fagligheden i praksis. Endvidere har vi valgt at interviewe vores nærmeste leder (områdeleder), da han er den faglige ansvarlige leder. Endelig vælger vi at interviewe vores øverste leder (teamleder), da han sidder med det overordnede ansvar herunder det økonomiske ansvar. Vi har valgt at interviewe de tre borgere på følgende måde: 2 sammen og én for sig selv. Vi er blevet inspireret af principper i BIKVA (BorgerIndragelse i KVAlitetsvurdering) modellen: Modellens formål er at synliggøre og inddrage brugernes oplevelser af forholdet mellem brugere og specielt frontmedarbejdere BIKVA - modellen forudsætter, at brugernes vurdering af indsatsen kan få medarbejdere, ledelse og politikere til at reflektere over deres egne handlingsmønstre på en sådan måde, at indsatsen i højere grad tager brugernes behov i betragtning. (Citat: Krogstrup, 2007, s. 117) 10

12 Vi vælger at anvende BIKVA-modellen, som en måde at interviewe borgerne på; for at finde ud af hvordan A-husets tilbud er efter deres mening, og om de trives. Ud fra borgernes tilkendegivelser formulerer vi spørgsmål til pædagogerne. Herefter laver vi et gruppeinterview med tre pædagoger, for at få en gruppedynamik og en god diskussion i gang. Vi har spurgt vores kollegaer, om der var nogle af dem, der ville deltage i gruppeinterviewet. Vi skulle bruge tre, og der var tre, der var villige til at deltage; de er således tilfældigt udvalgt. Deres fælles respons vil danne base for næste skridt: At lave en spørgeguide og interviewe vores områdeleder og teamleder, hvor vi håber på at få et billede af, hvad deres meninger og holdninger er i forhold til emnet. Vi har valgt at interviewe dem adskilt for at få et mere nuanceret billede på de forskellige ledelsesniveauer. 5.6 Valg af teori For at få en bedre forståelse af begrebet faglighed, vælger vi at benytte os af lektor Bent Madsens tanker om begrebet. Til at belyse organisationsforståelse anvender vi i første omgang organisationspsykolog Edgar Scheins funktionalistiske kulturforståelsesmodel. Vi arbejder ud fra hans syv dimensioner, som kan hjælpe os med at analysere mønstre i de grundlæggende antagelser. Vi afgrænser os således fra at drøfte artefakter og begrænser os til at anvende skueværdier i form af DSVG s værdigrundlag. Når vi ønsker at sætte fokus på de grundlæggende antagelser, er det ud fra vores ønske om at forstå fagligheden også på det ubevidste plan. Vi benytter sociolog Pierre Bourdieu sociologiske begreber om doxa og habitus til at belyse de sociale processer, der sker i organisationen. For at få et mere moderne syn og en ny indgangsvinkel på det sociologisk perspektiv, sætter vi vores empiri op i forhold til Nicklas Luhmann s teori om sociale systemer. Dette er med til at give et yderligere teoretisk perspektiv på de mange forskellige virkeligheder, som vores organisation består af. Vi har således valgt at tage teoretisk afsæt i Scheins funktionalistiske og lineære tankegang, for sidenhen at vurdere fagligheden og livskvalitet ud fra Luhmanns konstruktivistiske og cirkulære tænkning. 11

13 Til at anskueliggøre begreberne integration og inklusion tager vi udgangspunkt i lektor Bent Madsens teori om samme. Sidst men ikke mindst benytter vi tanker fra teolog Bjarne Lenau Henriksen til belysning af begrebet livskvalitet. 6. Præsentation af empiri Den samlede dataindsamling er transskriberet og ligger som bilag til denne opgave. Vi vil i dette afsnit give et sammendrag af de fire interview og fremhæve kommentarer, som vi sidenhen vil analysere og diskutere på. 6.1 Sammendrag af interview med borgerne Vores tre interviewede borgere siger sammenstemmende, at de er glade for at være i A-huset: Pædagogerne er gode til at lytte, men det er bare ærgerligt, når de er syge; så må man droppe nogle af aktiviteterne. Det er bare ærgerligt, at man ikke kan få vikarer; det er jo spare tider aktiviteterne er faktisk gode nok, som de er. De har hver deres yndlingsaktivitet og fortæller om dem. De fortæller om, hvad de kunne tænke sig af yderligere aktiviteter og om deres drømme. På spørgsmålet om, hvorvidt de har gode kammerater, siger de: Ja! Super og vi skal hjælpe hinanden. Det er meget vigtigt at hjælpe hinanden og aldrig mobbe hinanden nogensinde, aldrig nogensinde, det er strengt forbudt at mobbe andre. Det er bedst at snakke og hygge os, tænke på noget kærlighedskab. På spørgsmålet om, hvad det bedste ved at være i A-huset er, svarer de: være busansvarlig og hjælpe chaufførerne undervisning, turdage, musik og møder. På spørgsmålet om, hvad der kan gøres anderledes, er der ikke nogle direkte bud, men der er drømme om at lave måske en café. jeg vil skille en bil ad og samle den igen. På spørgsmålet om de er gode til at komme med forslag til aktiviteter på møderne, svares der: Nej. Når vi spørger, hvordan de har det med pædagogerne så siger de: Udmærket, jeg synes de gør det så godt de kan....snakker jeg med, selvom vi godt kan være rørende uenige og Dem har jeg det 12

14 godt med ja. Sådan en gang imellem, ikke altid. I gruppen er det helt okay. Pædagogerne er gode til at lytte. (Transskribering af interview med borgerne: Bilag 2) 6.2 Sammendrag af gruppeinterview med pædagogerne På spørgsmålet om, hvad pædagogerne synes om standarden i tilbuddet på 104 området, siger de: på trods af de vilkår vi har, så synes jeg alligevel, at vi formår at lave nogle gode tilbud jeg synes alligevel, at vi formår at bygge nogle ting op ikke altid. De gange, hvor der ikke er mange på arbejde, falder aktivitetsniveauet og de tilpasser aktiviteterne til de ressourcer, der er på stedet. De prøver hele tiden at strukturere sig ud af det og prioritering finder sted. Borgeren er hele tiden i centrum, og de prøver at se muligheder frem for begrænsninger. Der kom mange gode bud på vores spørgsmål om, hvad god faglighed er for dem: nogle tilbud som borgerne godt kan lide; som de selv er med i, og man kan se, de nyder at lave. Men jeg kunne også godt tænke mig, og kan godt lide at motivere borgerne, og det er mig, der giver dem glæden For mig er fagligheden, at jeg som udgangspunkt har et kendskab til den borgergruppe, jeg har med at gøre eller at kende problematikkerne at jeg ved, hvorfor de handler, som de handler og at jeg kan bruge min faglighed til at løse problematikker eller udvikle borgere i forskellige retninger at jeg kan trække på mine kollegaer, som måske har en faglighed, som jeg måske ikke har og at jeg har et bredt kendskab til det pædagogiske stykke arbejde. Det er også en faglighed at kunne se, hvad det er, man mangler og kunne tilegne sig den viden men det kræver også, at man har tiden til det. Pædagogerne mener, at det er vigtigt at bruge humor og glæde i deres arbejde, som en af mulighederne til at motivere borgeren meget mere, end de har gjort indtil nu. Men igen med omhu; alt afhængig af, hvilke borgere de har med at gøre. Det handler også om at se potentialer i borgeren. På spørgsmålet om, hvordan vi fortsat skal sikre faglighed, siger de: Realiteterne lige pt. er det, at vi kan søge viden hos hinanden man bliver ikke stoppet i sin faglighed man har stadig kollegaerne. Man har stadig mulighed for at undersøge ting, snakke med Kommunen og konsulenter. Men ren kursus og efteruddannelse; så har vi lukket... det ville være nærliggende, at det er herfra, man skal skaffe sig ny faglighed. De fortæller, at der er blevet endnu mindre tid til personalemøder, og mange gange drøfter man praktiske ting på de møder. Der er mange praktiske ting i hverdagen, som tit ikke har så meget med det pædagogiske arbejde at gøre. 13

15 På spørgsmålet om, hvordan de ser borgeren ud fra deres handicapforståelse, svarer de: Jeg ser mennesket, som de er en gang imellem ser jeg diagnosen. Når der kommer nye borgere i A- huset, bliver der tænkt: Et nyt individuelt menneske; Lad os se, hvad de kan. Man skal møde folk der, hvor de er, og gøre dit eget indtryk af dem, og så bagefter gå ned under og se, hvorfor de så handler, som de gør. I forhold til hvor meget indflydelse pædagogerne har på alle de opgaver, der skal løses, bliver der sagt: Selve det pædagogiske arbejde; det er vores arbejde de pædagogiske rammer; dem har vi ansvaret for. Der er fuld tiltro til, at det ved man alligevel bedst. Det er vores ansvar at tjekke computeren men vi bruger mange ressourcer på, at alle sammen skal på kontoret og hente information. Der er et ønske om, at der var informationsmøder. Her kunne der informeres om alt det vi ikke har indflydelse på. Omkring forventninger til ledelsen i forhold til øget faglighed, svarer de: de kan heller ikke trylle. Pt. er vi under det pres, at vi skal spare penge, og så er der ingen forventninger om, at de indløser kurser og efteruddannelse. På spørgsmålet om, hvordan de håber fagligheden kommer til at se ud i fremtiden, svares: Jeg kunne godt tænke mig, at man giver hinanden indspark i fagligheden og sparrer med hinanden eller give hinanden råd. Vi har en arbejdsplads med forholdsvis høj faglighed, men det vi mangler i fremtiden er at få muligheden for fordybelse med den faglighed, vi har. På det sidste spørgsmål om, hvordan de håber A-huset ser ud om et år, bliver der svaret plads til at lave små interesseting for vores borgere mere plads til dem, der ikke kan rumme støj rum, hvor man kan sidde, hvis man har brug for fred. Det er vigtigt, at det dårlige psykiske arbejdsmiljø, var et afsluttet kapitel ; at vi kunne genskabe de glade dage vi havde engang. (Transskribering af interview med pædagogerne: Bilag 3) 6.3 Sammendrag af interview med områdeleder I interviewet med vores områdeleder valgte vi at starte med et spørgsmål om, hvordan han oplever standarden i 104 tilbuddet. Han fortæller bl.a., at han synes, den er god: at det samvær, der er i vores organisation, er ordentligt og redeligt jeg lægger meget gerne navn til, hvad der foregår her. 14

16 På spørgsmålet om, hvilke forventninger han har til medarbejderne på stedet, bliver der svaret Jeg har forventninger om engagement, om at man skal gøre det så godt, som man kan så stor grad af selvforvaltninger... evnen til at kunne udtrykke sig og have en social kompetence vi kan være uenige, men det er faktisk helt ok... det skal bare være på kvalificeret vis. I forhold til samarbejdet mellem pædagogerne, er hans oplevelse meget differentieret: Det handler om kultur det handler om kvindearbejdsplads, bestemt sprog og bestemt jargon ikke overtage hinandens problemer. Det handler om, at man er en del af en løsning; at det ikke er et problem, men hvordan vi italesætter de opgaver og de udfordringer Han har også haft nogle møder med medarbejderne, for at vende brokke kultur om til noget positivt. Så jeg oplever, at jeg har indflydelse, og at man gider godt at lytte. Når vi spørger, hvad han synes praksis er styret af, udover de skrevne værdier og politikker, siger han at der er meget pragmatisme i det. Jeg har ageret i en tid, der har været meget anderledes end mine forgængers, for min ledelsesmæssige udfordring er stadigvæk at agere i en tid, hvor der er lavkonjunktur. Han minder os om, at organisationen før i tiden har været meget rig og dagens vilkår er, at økonomien er dalet, at der er ansættelsesstop, og der var afskedigelser i forløbet. Jeg synes, at vi har gjort det rigtigt flot, under de vilkår vi har haft i ledelsesgruppen Den styres i stort omfang af den umuliges kunst. Vi spørger, hvad god pædagogisk faglighed er? Han svarer: Der er en overensstemmelse mellem det vi gør og det aftalegrundlag, der er indgået med Guldborgsundkommune. så hvis der er en sammenhæng mellem det, der står i handleplanerne, så er det en god faglighed. Han er bevidst om, at man ikke skal sætte alt for store mål, og man skal ikke give opgaver, som er umulige at løse. Hans bud på, hvor zonen for den nærmeste udvikling i forhold til internt samarbejde, ligger, mener han, at der er nogle udviklingsområder, hvor man er nødt til at ændre tankegang og tilpasse sig de vilkår, som der er i dag: der er altid modstand mod forandringer, men jeg synes, at den kvalificeres som den nærmeste udviklingszone. På spørgsmålet om, hvilke forventninger, han tror pædagogerne har til ham i forhold til faglig udvikling, kommer der følgende svar: jeg tror og håber, at min selvforståelse er, at jeg skal være den mur, de ansatte kan spille deres faglighed op ad Min opgave er at være en del af løsningen for det; at vise vej og afvise også.... vi er ligeværdige, vi har et menneskesyn også i forhold til handicappede, vi er ligeværdige, men der er bare forskel på, hvilke ressourcer vi har. Og 15

17 fuldstændig det samme syn vi har som socialpædagog vi laver kerneydelser. Den vigtigste ydelse er borgerne, eller man har lederposition, man er hverken mindre eller mere værdig af den grund. Når vi spørger områdelederen om, hvilke forventninger han har til pædagogerne i forhold til faglighed og ansvar, siger han: at de kan reflektere og tager ansvar. Han mener, at pædagogerne kan komme med et kvalificeret bud på, hvad der er mulighed, og hvad der er virkelighed. at man har sociale kompetencer at du kan kommunikere på en måde, som gør, at man åbner kommunikation. Når vi taler om, hvorvidt hans forventninger til pædagogerne bliver indfriet, føler han, at han skal hjælpe medarbejderne på vej; især når der kommer noget nyt på banen, eller når der kommer konflikter i vejen. På vores spørgsmål om hans håb for, hvordan faglighed i fremtiden kommer til at se ud, svarer han, at der er droslet ned i forhold til kurser og uddannelser, men at: A-huset er humanisternes højborg. Der er en særlig ånd i dette hus, som handler om mangfoldighed og plads til alle det kan godt være, at vi i fremtiden kommer til at drosle lidt ned, og vi ikke har så mange penge. I forhold til om han kunne tænke strukturen, herunder møder og organisering, anderledes, i forhold til faglig udvikling, svarer han, at mødevirksomheden er skåret ned til det halve. Det er en god idé, fordi man skal væk fra at mødes om alle ting: Måske skal vi snakke lidt mindre i vores struktur. Fagligheden bliver lige god af den grund. Informationerne skal nok komme til de ansatte, hvis budskabet er det vigtige. Personalemøderne har ikke været optimale i lang tid. Vores næste spørgsmål går ud på, om man skal lytte til eksperterne udefra eller selv finde ud af det inde i organisationen, for at blive forstyrret i sin faglighed. Begge dele! Jeg er pragmatisk. Jeg er ligeglad, hvor guldkornene kommer fra. Hans syn på A-huset om et år, ser således ud: Jeg håber, at vi er kommet langt i den omstillingsproces, som handler om praktiske opgaver jeg håber, at den nye ledelsesstruktur er faldet til ro. Det tænker jeg, at der er noget, der tyder på, at den gør. Og jeg håber, at medarbejderne finder smilet frem.... Vi spørger, om værdigrundlaget er blevet implementeret i dagligdagen, og om de er kommet ud til borgerne. Områdelederen svarer, at der altid er plads til forbedringer. Jeg tror ikke, at værdierne kommer ned til borgerniveau, og om det skal være et lærings- og fokusområde; det er vores 16

18 faglighed som personale i den her organisation. Borgerne skal kunne mærke det; glæden, engagement, lysten til at være her, lysten til at være en del af en løsning det skal mærkes medarbejderne skal være bevidste om værdierne. Når vi spørger til hvilket syn han har på medarbejderinddragelse i forhold til opgaveløsning - hvor skal de være med, og hvor skal de ikke, siger han, at de skal være med og mange medarbejdere er inddraget i forskellige opgaver: Skal jeg sige skal eller kan; det er jeg i tvivl om. Og hvis man skal have et løft og noget inspiration for sit arbejde, så kan man blive inddraget i nogle opgaver; ansvar og kompetencer skal følges ad. Jeg vil gerne medinddrage, for at de ansatte får et sjovere arbejdsliv, men også for at få berørt samarbejdsflader. (Transskribering af interview med områdeleder: Bilag 4) 6.4 Sammendrag af interview med teamleder I interviewet med vores teamleder spørger vi, hvordan han synes standarden i vores 104 tilbud er. Han fortæller bl.a. at det politiske niveau er lavet ud fra en økonomisk ramme og den ramme er ikke særlig stor jeg kunne tænke mig på nogle områder at have lang bedre standard. På vores spørgsmål om, hvad han har af forventninger til medarbejderne, får vi at vide, at hans personaleledelse mere er på det organisatoriske plan end det faglige. Den faglige ledelse skal ligge ude i de tilbud denne her institution er vokset fra, at ledelsen også havde et fagligt indblik hvor man fjerner sig fra den her faglighed. Til vores spørgsmål om hans oplevelse af samarbejdet mellem pædagogerne, svarer han, at han ikke oplever så meget, men at han hører om det, når der kommer nogle gode resultater, eller når der er noget, der går galt. Vi spørger, hvad han synes praksis er styret af; udover de skrevne værdier og politikker. Her får vi indblik i hans egen forståelse af praksis. Han tilkendegiver, at vi er styret af professionelle og personlige domæner, og der er alting spændingsfelt mellem de to. Nogle gange gælder det om at nedtone det personlige og...fremføre den i en faglig professionel sammenhæng. Han svarer på spørgsmålet om, hvad en god faglighed indenfor det pædagogiske arbejde er: en god faglighed er udgangspunkt for den borger, som vi har med at gøre, på et så individuelt plan 17

19 som muligt i forhold til den relation, som så borgeren har mulighed for at danne sig, mens vedkomne er i det her dagtilbud. På vores næste spørgsmål om, hvorvidt han tror, at pædagogerne har nogle forventninger i forhold til faglig udvikling, svarer han, at det er lang tid siden, han har været i felten, hvor han skulle snakke faglighed. Han har fjernet sig væsentligt fra det faglige niveau, og er mere i det organisatoriske, og derfor tror han ikke, at der er så mange forventninger til ham i den sammenhæng. Til gengæld har han store forventninger til pædagogerne i forhold til faglighed og ansvar: vi er vejen til den forandring, der gør, at borgeren kan flytte sig indenfor det sociale område er det os, der sætter skilte op, og fejer de små sten væk man skal lytte til, hvor borgeren vil hen og sætte størst muligt støtte op, så de kan gå vejen selv. I forlængelse af dette spørgsmål, spørger vi også, om hans forventninger til medarbejderne er blevet indfriet. Han svarer, at økonomien spiller en væsentlig rolle, når der er begrænsede ressourcer. Så gælder det om at være opfindsom på det faglige niveau, men at med viljen i hjertet kan man nå langt, men man kan ikke nå hele vejen der går personaleledelse ligeså meget på at få folk til at bevare håbet. Vi spørger, om han har nogle bud på, hvordan faglighed kommer til at se ud i fremtiden? Han svarer, at fagligheden ikke skal bæres af besparelser: fagfaglighed har fremtiden i sig, frem for at det er nødvendigheden, der skaber fagligheden og det for mig er basal faglighed, der får det til at fylde noget mere; som at have selvstændighed og selvbestemmelse nok vi skal et lag dybere i relationen og hvad er relation. I forhold til om han kunne tænke strukturen, herunder møder og organisering, anderledes vedrørende faglig udvikling, svarer han, at det er svært at bruge de møder til at fordybe sig, og at det ikke er møderne og strukturen, som gør fagligheden. Vores næste spørgsmål går på, om man skal lytte til eksperterne udefra eller selv kan finde løsninger i organisationen for at blive forstyrret i sin faglighed: Jeg tror, at der er mange ting, vi kan finde ud af, men det er vigtigt at blive inspireret af folk udefra og jeg tror, at vi lader os inspirere af eksperterne for at få mulighed for at se anderledes på tingene. Han siger, at ved at se anderledes på tingene, skabes udvikling, men vi bliver fastholdt af så mange ting og at den rygsæk, alle har med sig gør, at vi ser tingene hele tiden på samme måde: og sådan diskuterer vi 18

20 tingene, og derfor tror jeg, at vi har brug for en ekspert til at skabe processer, hvor vi bliver tvunget til at tage andre perspektiver. I forhold til organisationens værdigrundlag, spørger vi, om de er blevet implementeret og kommet ud til borgerne? Han mener ikke man behøver forholde sig til dem, men at man skal tænke dem ind i sit arbejde; også på kryds af arbejdsfællesskaber: hvis man tænker de ting, så er værdierne for mig nået ned jeg ved ikke, hvor god processen har været. Hvis du spørger om jeg er tilfreds med det, så er jeg ikke tilfreds med det. Jeg synes, at det skal følges bedre til dørs, end det blev gjort i første omgang. På vores sidste spørgsmål om hans syn på medarbejderinddragelse i forhold til opgaveløsning, svarer han, at det er et svært emne, og at det mange gange er vigtigt at have medarbejderne med, men at de andre gange bare skal udføre deres arbejde. For der findes noget, der hedder nice to know og need to know i forhold til den informationsstrøm, medarbejderne er udsatte for. Der er en kultur om at blive hørt, men ikke nødvendigvis at træffe beslutninger. Han fortæller, at de økonomiske rammer også er afgørende i forhold til medarbejderinddragelse: Der bliver mindre og mindre at inddrage medarbejdere i vi drages hele tiden af beslutninger, som bliver taget på højere niveau; de beslutninger har størst indflydelse på de fleste mennesker. (Transskribering af interview med teamleder: Bilag 5) For at udvide vores almene forståelse af faglighed, og da vores intention er at komme frem til mere ubevidste niveauer, inddrager vi nu Bent Madsens teori om faglighed. 7. Faglighed Den professionelle opgave er defineret af samfundet, og pædagogerne deler den gennem deres fag. Fagligheden udøves i fællesskab med kollegaerne, men tilpasses og tolkes ud fra de personlige forudsætninger. I fagligheden skelnes mellem tre dimensioner: viden, metoder og værdier. 19

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere