Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af det e speciale patientudredning Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Forskning og udvikling Undervisning og formidling Forebyggelse Præsentation af det e speciale i Region Nord Præsentation af uddannelsesforløbet. Hoveduddannelsen ved Arbejdsmedicinsk Klinik Generel klinisk uddannelse Arbejdsmedicin Speciale specifikt kursus Uddannelsens gennemførelse Præsentation af kompetenceudvikling Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Den e kliniske uddannelse Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Læringsstrategi Evalueringsstrategi Evaluering af den lægelige videreuddannelse

3 1. Indledning 1. Beskrivelse af det e speciale Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det e område, men omfatter tillige klinisk miljømedicin (boliger, institutioner samt ydre miljø). I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen. Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk hygiejnisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden. Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent. Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet. Herved medvirker speciallægen til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsområder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling patientudredning Den e speciallæge skal have klinisk kompetence til at diagnosticere og kunne vurdere behandlingen af arbejds- og miljøbetingede skader. arbejde finder især sted på de e klinikker, men også i et vist omfang i bedriftssundhedstjenesten. Det kliniske arbejde relaterer sig til undersøgelse af enkeltpersoner eller til undersøgelse af grupper af personer, f.eks. ansatte på en virksomhed. Hovedkomponenterne ved det kliniske arbejde er diagnostisk udredning, eksponeringsudredning og årsagsvurdering, prognosevurdering, forebyggelse og socialmedicinsk vurdering. Endelig konklusion om sygdommes udspring af arbejdsmiljøet formidles tilbage til patienten samt henvisende praktiserende læge, specialafdeling, bedriftssundhedstjeneste eller fagforening. Erhvervsvejledning og arbejdsfastholdelse af patienter med og uden arbejdsbetingede sygdomme indgår tillige som e opgaver. Den e speciallæge skal selvstændigt kunne vurdere og udrede de i Danmark forekommende arbejdsbetingede lidelser, men samtidig være i stand til at afgøre, når et sygdomsbillede ikke er forårsaget af miljømæssige forhold. For en række lidelser vil det på grund af det ret brede sygdomspanorama være nødvendigt, at arbejdsmedicineren udreder patienterne i et tæt samarbejde med andre kliniske specialer, særligt lungemedicin, dermatologi, neurologi og reumatologi. 2

4 Som hovedregel iværksættes og kontrolleres behandling af e patienter af andre specialer. Den e speciallæge fokuserer på eksponeringsvurdering, men skal dog kunne vurdere, om der er iværksat relevant behandling, og hvis ikke kunne medvirke til at en sådan iværksættes. Den generelle kliniske uddannelse skal sikre, at den uddannelsessøgende kan vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestationer med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn. Dette vil kunne opnås ved ansættelse inden for de interne medicinske specialer. Særligt i specialerne neurologi, dermatologi, intern medicin: lungemedicin samt intern medicin: reumatologi er det vigtigt, at den uddannelsessøgende ved klinisk arbejde under supervision af speciallæge fra det relevante speciale opnår tilstrækkelig erfaring og rutine i disse specialers vigtigste kliniske undersøgelsesteknikker, således at disse kan bruges selvstændigt. Endvidere skal den uddannelsessøgende have tilegnet sig tilstrækkelig rutine i at håndtere disse specialers hyppigst forekommende sygdomsgrupper Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering er hovedformålet i den arbejds- og miljømedicinske profession, uanset om det drejer sig om vurdering af enkeltindivider eller populationer. Årsags- og risikovurderinger bygger på eksponeringsbeskrivelsen indhentet ved den individuelle erhvervsanamnese og ved virksomheds- og branchekendskab. Eksponeringsbeskrivelsen kan omfatte både kemiske (f.eks. epoxy), fysiske (f.eks. støj), biologiske (f.eks. bakterier), ergonomiske (f.eks. løft) og psykosociale (f.eks. arbejdspres) påvirkninger. For at kunne foretage en relevant eksponeringsbeskrivelse er det nødvendigt at kunne beherske forskellige metoder som optagelse af en erhvervsanamnese, virksomhedsbesøg, dataindhentning, litteratursøgning, spørgeskemateknik og interview samt at kunne tolke målinger og biologisk monitorering. Erhvervsanamnesen er den kliniske arbejdsmedicins vigtigste redskab til at kortlægge arbejdsmiljøets påvirkninger og er i patientsager en forudsætning for at kunne foretage en eksponeringsbeskrivelse. Erhvervsanamnesen beskriver kronologisk de forskellige ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og eksponeringer. En erhvervsanamnese skal give et så præcist billede som muligt af de forskellige sundhedsskadelige påvirkninger. For at kunne forstå arbejdsbeskrivelser, stille relevante spørgsmål og beskrive eksponeringer er det nødvendigt med et ret omfattende virksomheds- og branchekendskab, både historisk og aktuelt. Den uddannelsessøgende skal inden for det kemiske, fysiske og biologiske område kunne identificerefarekilder og vurdere farekilders potens (fx udtrykt ved dosis-respons-effekt), og i 3

5 eksponeringsvurderingen kunne foretage analyse af eksponeringsveje (fx hudoptagelse), eksponeringsniveau (fx % af en grænseværdi) og eksponeringstid. Det er også nødvendigt at kunne vurdere den interne eksponering eller den absorberede dosis (fx biologisk monitorering for bly). Det er nødvendigt at have grundlæggende kendskab til toksikologi (optagelse, fordeling, metabolisme, deponering, udskillelse og effekter af kemiske stoffer), samt virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger. Inden for det ergonomiske område, og specielt inden for det psykosociale område, er det ofte ikke muligt at vurdere farlighed og eksponering løsrevet fra den menneskelige aktivitet, dvs. personens eller gruppens forudsætninger, oplevelser, menneskelige relationer og handlemuligheder. Det er nødvendigt at have kendskab til virkningsmekanismer og effekter af ergonomiske påvirkninger, samt et basalt kendskab til arbejdspsykologisk og arbejdsorganisatorisk teori og metoder. En årsagsvurdering defineres som en vurdering af, om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer. Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen. Den færdiguddannede speciallæge skal kunne foretage vurdering af sandsynligheden for, at der er enårsagssammenhæng mellem eksponering og en aktuel sygdom, og af sandsynligheden for at en kendt eksponering kan medføre sygdom. Denne vurdering af sandsynlighed baseres dels på risikomål, fx relativ risiko, fra epidemiologiske undersøgelser, og dels på eksponeringens størrelse set i forhold til grænseværdier og lignende. Ofte er der tale om flere samtidige påvirkninger, som kan føre til en given effekt, såkaldte multifaktorielle årsagssammenhænge. Derfor skal den uddannelsessøgende kunne inddrage evt. synergieffekter, samt kende og kunne inddrage andre faktorer end de miljø- og arbejdsmiljømæssige i årsagsvurderingen, fx livsstil og arv. Vurdering af eksponering og sårbarhed er basale begreber både når det drejer sig om årsagsvurdering i forbindelse med patientudredninger og risikovurdering af f.eks. gravides arbejdsforhold eller fx sundhedsrisiko ved luftforurening. Sårbarheden bestemmes af forhold som f.eks. køn, alder, allergi, arv, uddannelse, livsstil og personlighed. Gravide udgør en særlig sårbar gruppe. I vurderingen af om gravide kan fortsætte i arbejde med en given eksponering uden at den gravide eller fosteret tager skade, er det nødvendigt at kunne inddrage sikkerhedsfaktorer i risikovurderingen. 4

6 1.1.3 Forskning og udvikling Indenfor de enkelte e enheder foregår løbende udvikling af fagets aktiviteter. Speciallægen har en forpligtelse til at følge og tolke udviklingsmønstre indenfor arbejdsmiljørelaterede symptomer og sygdomme. Det er en udviklingsopgave at forestå og medvirke ved f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter, herunder standardisering af udredningsprogrammer, kodning, instrukser og lignende. Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicinsk forskning og have grundlæggende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicin. Gennem det praktiske kendskab til forskningsprocessen skal man tillige evne kritisk at kunne vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Undervisning og formidling Læger der arbejder indenfor det arbejds- og miljømedicinske område opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets, betydning for sygdom og sundhed. For at denne viden kan anvendes m.h.p. forebyggelse skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og det øvrige samfund. Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger. Generering og anvendelse af viden vedr. sammenhænge mellem helbredsudfald og miljøfaktorer baserer sig på en ekstrapolation af viden opnået ved hjælp af forskning. Dette gælder både ved vurdering og rådgivning af den enkelte patient og i forbindelse med generelle forebyggelsestiltag Forebyggelse De e afdelinger har en overordnet sygdomsforebyggende funktion. Gennem indsigt og forståelse for sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og sygdom er det arbejdsmedicinerens opgave at bidrage til forebyggelse af fremtidige arbejdsbetingede sygdomme. En stor del af de forebyggende aktiviteter varetages i samarbejde med samarbejdspartnere som bedriftssundhedstjeneste, arbejdstilsyn mm. Forebyggelsen skal tænkes ind både på individniveau (i forhold til den enkelte patient), på gruppeniveau (i forhold til den virksomhed patienter kommer fra) og på samfundsniveau. Forebyggelsen bør foregå på et veldokumenteret grundlag ligesom der skal udvikles nye strategier for forebyggelse. 5

7 2. Præsentation af det e speciale i Region Nord Arbejdsmedicinske speciallæger er ansat med både kliniske og samfundsmedicinske funktioner på amtslige e klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker) tilknyttet hospitaler. Præsentation af de Arbejdsmedicinske klinikker i Region Nord I Region Nord findes en klinik i henholdsvis Århus, Herning, Skive og Ålborg. Der er tilknyttet introduktionsstillinger til alle klinikker ligesom hoveduddannelsen kan foregå på samtlige klinikker. På samtlige klinikker foregår udredning af patienter indenfor et bredt spektrum af specialets områder f.eks. hud-, lunge-, bevægeapparatlidelser og gravide, idet der kan være branchebestemte forskelle i patientunderlaget, afhængig af de særlige forskelle der kan være i industrielle forhold mellem amterne. De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgår af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser for de enkelte klinikker af Tabel 3. Tabel 1. Arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Skive, Ålborg og Århus. Befolkningsunderlag, antal diagnostiske udredninger pr. år og henvisningsret. Herning Skive Ålborg Århus Antal diagnostiske pt. udredning pr. år Henvisningsret almindelig henvisningsret til læger almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger 6

8 Tabel 2. Arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Skive, Århus og Ålborg. Grundnormering*. Grundnormering Herning Skive Ålborg Århus Overlæger Afdelingslæger reservelæger Reservelæger Socialrådgiver Psykologer ,5 Toksikolog Sekretærer 4 3 4,5 4 assistent Bibliotekar 0 0 0,5 0 * Ud over grundnormering er der løbende ansat løst finansierede læger og sekretærer Tabel 3. Forskningsprofil for de fire e klinikker i Region Nord Arbejdsmedicinsk klinik Forskningsprofil Herning Arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet, arbejdsulykker, psykosocialt arbejdsmiljø, integration og udstødning på arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og forandringsledelse, social ulighed i sundhed, stress Skive Arbejdsbetingede luftvejslidelser, bevægeapparatlidelser, intervention inden for bygge- og anlægssektoren og psykosociale arbejdsmiljøforhold 7

9 Ålborg Arbejdsbetingede luftvejslidelser og sygefravær Århus Miljøpåvirkningers indflydelse på centralnervesystem og reproduktion samt arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser. Sygefravær. Udstødning fra arbejdsmarkedet. Præsentation af Institut for Miljø- og arbejdsmedicin Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin (IMA) er et institut under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Der er 8 faste videnskabelige medarbejdere og p.t. 5 PhD studerende ansat, heraf 2 hhv. 3 læger. Derudover er der ansat et antal laboranter, sekretærer og andet teknisk personale. De væsentligste opgaver for IMA er forskning, undervisning og formidling indenfor det arbejds- og miljømedicinske område. Der forgår såvel epidemiologisk som eksperimentel forskning på instituttet. IMA s forskningsområder er luftforureningers påvirkning af mennesker og gen miljø interaktion. Vigtige forskningsemner er påvirkninger af det humane genom via miljøbelastninger, hormonlignende effekter af miljøkontaminanter og støvs indvirkning på helbredet. Instituttet har et omfattende samarbejde med forskere i andre lande, bl.a. Sverige, Holland, England, Tyskland, USA og New Zealand, og IMA s medarbejdere deltager jævnligt i videnskabelige konferencer nationalt såvel som internationalt. Instituttet er ansvarlig for undervisningen af medicinstuderende i Miljø- og Arbejdsmedicin, og deltager også i undervisningen af bl.a. MPH studerende. IMA er involveret mere bredt i undervisning og formidling indenfor arbejds- og miljømedicinske problemstillinger, f.eks. ved Arbejdsmiljøinstituttets og Arbejdstilsynets formidlingsmøder, i fagforeninger, Bedriftssundhedstjenester m.m. Endelig er IMA repræsenteret i flere ministerielle organer hvor der udføres sundhedsfaglig rådgivning, samt i nationale og internationale videnskabelige selskaber. 8

10 2.1 Præsentation af uddannelsesforløbet. Hoveduddannelsen ved Arbejdsmedicinsk Klinik Hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin har en varighed på 48 måneder og består af en kombination af klinisk uddannelse indenfor ikke e specialer og ansættelse inden for det e speciale Generel klinisk uddannelse Den e hoveduddannelse i Region Nord kræver ansættelse inden for kliniske specialer som intern medicin, reumatologi og lungemedicin svarende til 24 måneder. For at tilgodese bredden af den kliniske uddannelse som den fremgår af de opstillede mål anbefales det, at ansættelse sker inden for alle tre specialer eller inden for de lungemedicinske og reumatologiske specialer, såfremt der her er internt medicinsk vagtfællesskab. Den generelle kliniske del af hoveduddannelsen bør være afsluttet senest et år før hoveduddannelsen er gennemført. For at opnå de i målbeskrivelsen angivne mål skal der tilrettelægges klinisk fokuserede ophold med en varighed på 2 uger inden for specialerne dermatologi og neurologi. Disse gennemføres på et tidspunkt i forløbet af den generelle kliniske uddannelse. De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde kliniske fokuserede e ophold, laver program for opholdet, som skal indeholde klinisk præsentation/demonstration inden for de anførte kompetencer inklusive program for tilknyttet teoretisk læsestof. De konkrete aftaler om ansættelser og ophold på kliniske afdelinger og andre relevante institutioner indgås mellem den uddannelsesansvarlige læge fra stamafdelingen, den uddannelsessøgende læge og med den uddannelsesansvarlige på stedet for opholdet under koordinering af de relevante kliniske lektorer Arbejdsmedicin Den e hoveduddannelse i Region Nord kræver ansættelse ved to e relevante institutioner i 24 måneder. Hoveduddannelsen omfatter som hovedregel ansættelse ved to e klinikker. Der er i specialet en stor forskningstradition med mange ph.d.-forløb, og det forventes, at den ene ansættelse på klinik i et antal forløb efter konkret godkendelse erstattes af ansættelse ved et teoretisk Institut som Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet eller en anden relevant ansættelse. En del af disse forløb vil have form af kombinationsstillinger af forskning og klinisk uddannelse. Dette forudsætter, at forskningsprojektet 9

11 eller forskningsansættelsen kan bidrage til målopfyldelsen i tilstrækkeligt omfang. Konkrete forløb vil blive søgt godkendt individuelt. Såfremt en læge med forudgående kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, indgår i et hoveduddannelsesforløb vil uddannelsestiden kunne nedsættes tilsvarende, efter en konkret vurdering i Sundhedsstyrelsen. Almindeligvis vil gennemførelse af en godkendt introduktionsstilling inden for specialerne reumatologi, lungemedicin og intern medicin kunne opfylde de i målbeskrivelsen angivne kompetencer. Tilsvarende vil en læge med godkendte erhvervede kompetencer i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ved skift til den e speciallægeuddannelse kunne vurderes konkret med henblik på en eventuel nedsættelse af uddannelsestiden i introduktionsog/eller hoveduddannelsesforløbet. Den samlede uddannelsestid inklusive merit overførslen kan dog ikke være mindre end 60 måneder. Inden tiltrædelsen får den uddannelsessøgende tilsendt uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen med dertil hørende logbog og checklister. Introduktionen varer 1-2 uger, såfremt man ikke har været på afdelingen i introduktionsstilling. I denne periode indgår, foruden sygehusets generelle introduktion, en generel indføring i Arbejdsmedicinsk Kliniks daglige drift, herunder sekretariatsfunktioner og bibliotek, den e instruks (ARMONI) og samtale med afdelingens øvrige personale om disses funktioner samt overværelse af journaloptagelse Speciale specifikt kursus Det forventes at første kursus i arbejdsmedicin starter i Som tidligere vil speciallægekurset løbe over en 3-årig periode. Der vil blive afholdt moduler både i 2004, 2005 og 2006, både i forårs- og efterårssemestrene for at skabe spredning i kursusintensiteten. I 2004 afholdes kurser i forskningstræning og forskningsmetode. Det andet år vil der være fokus på eksponeringsvurdering og i 2006 på formidling. Der arbejdes på en model, hvor man arrangerer kurserne i samarbejde med Norge og Sverige for at få tilstrækkeligt med kursister og for at højne niveauet. Det forsøges at arrangere kurser i samarbejde med NIVA og evt. anvende kurserne som efteruddannelse for allerede færdiguddannede arbejdsmedicinere. Der bliver løbende optagelse på kurserne, således at der optages kursister en gang årligt. De enkelte moduler bliver derfor arrangeret så man kan tage dem uden at man har haft de forudgående moduler. Med hensyn til indhold i kurset henvises til målbeskrivelsen. 10

12 2.2 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen beskriver som anført hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier der kan benyttes. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse og vurderer bl.a. om de anførte kompetencer er opnået ved periodens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvaret til anden speciallæge på afdelingen. Læger med erhvervet ph.d., dr.med. eller mastergrad kan fungere som vejleder for den uddannelsessøgende i forskningssammenhæng. Hver uddannelsessøgende vil på stamafdelingen få tilknyttet en mentor, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som i hele uddannelsesforløbet har en overordnet rådgivende og koordinerende funktion. Til hoveduddannelsen tilknyttes en vejleder, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som sammen med den uddannelsessøgende er ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Vejlederen forestår instruktion og undervisning. Praktisk klinisk arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer. Uddannelsesprogrammet danner en ramme for uddannelsesforløbet og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af de uddannelsessøgende læger. Den uddannelsesansvarlige overlæge er herunder ansvarlig for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder. 3. Præsentation af kompetenceudvikling 3.1 Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer I forhold til tidligere målbeskrivelser er det nye i dette uddannelsesprogram, at det indeholder: En angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af speciallægeuddannelsens enkelte ansættelser (introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) Hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier Hvorledes der kan foretages en vurdering af de opnåede kompetencer, med henblik på en dokumentation af at kompetencerne er opnået ~ evalueringsstrategi 11

13 Desuden skal en speciallæge ikke kun uddannes til en medicinsk ekspert, men også kunne mestre kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme og forebyggelse og have en akademisk og professionel holdning til faget. 3.2 Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Det er formålet med den generelle kliniske uddannelse, at den e speciallæge opnår tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestation med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn. Speciallægen skal opnå rutine i at ordinere og tolke hyppigt brugte diagnostiske redskaber som biokemiske undersøgelser, røntgenundersøgelser, skopier, vævsbiopsier m.v. De generelle kliniske kompetencer bygger ovenpå kompetencer lært under turnusuddannelsen. En beskrivelse af de centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema, der er taget fra specialets målbeskrivelse (søjle1). Dette er uddybet med delmål for de enkelte kompetencer. Der er desuden i den efterfølgende kolonne angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når delmålet er nået, skal det afkrydses i den højre kolonne. Når alle delmål er afkrydset kan der underskrives for den pågældende kompetence i logbogen. Den uddannelsessøgende skal efter endt generel klinisk uddannelse kunne: Kompetencer Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Målet nået (afkryds) Medicinsk ekspert: Foretage Intern medicin Infektioner Morbus cordis arterioscl. Gennemført introduktionsstilling i intern medicin vil modsvare de angivne kompetencer * en diagnostisk udredning Kardiel insufficiens relevante differentialdiagnostiske overvejelser Hyppigt forekommende karlidelser Hypertensio arterialis fremsætte præliminær Anæmi 12

14 diagnose Stofskiftelidelser Angive selvstændigt ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Diabetes mellitus Hyppigt forekommende gastrointestinale lidelser, lever- og nyresygdomme Lungemedicin Pneumoni Gennemført introduktionsstilling i lungemedicin vil modsvare de angivne kompetencer* prognose Astma bronchiale Kronisk obstruktiv lungesygdom ved en række tilstande og sygdomme Klassificere astma bronchiale og COL mht. sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, inkl. reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peakflow monitorering Stille indikation for og kunne tolke svar på histamin/metacholinprovokationstest Restriktive lungesygdomme, herunder silikose og asbestose Stille indikation for high resolution CT-scanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest 13

15 Allergisk alveolit Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Lungecancer og mesotheliom Reumatologi Gennemført introduktionsstilling i reumatologi vil modsvare de angivne kompetencer * Nakke- og ryglidelser Lidelser i skulder, arm og hånd Artrose i knæ- og hofteled Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, herunder kunne angive foreslåede kriterier for fibromyalgi Gennemføre klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft og funktion af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ; herunder kunne undersøge for direkte og indirekte ømhed. *såfremt der er vagtfællesskab inden for intern medicin vil de intern medicinske kompetencer kunne erhverves ved ansættelse inden for det lungemedicinske og reumatologiske speciale. skelne mellem systemiske og lokale reumatologiske lidelser samt mellem inflammatoriske og ikke inflammatoriske sygdomme Foretage en diagnostisk udredning relevante differentialdiagnostiske Neurologi Demenstilstande Hovedpine, herunder spændingshovedpine, migræne, posttraumatisk hovedpine, subarachnoidalblødning og Gennemført klinisk fokuseret ophold på neurologisk afdeling af 2 ugers varighed, der indeholder er uddannelsesprogram der lever op til de 14

16 overvejelser fremsætte præliminær diagnose hovedpine ved intrakranielle rumopfyldende processer Perifere neuropatier, herunder dissimineret sclerose angivne delkompetencer Cerebrovaskulære sygdomme Skelne mellem centralt og perifert udløste pareser Gennemføre en klinisk neurologisk undersøgelse Undersøge for nerverodtryk og medullapåvirkning. Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse Stille indikation for og kunne tolke neurofysiologisk undersøgelse Foretage en diagnostisk udredning relevante differentialdiagnostiske overvejelser Dermatologi Kunne foretage diagnostisk udredning for følgende lidelser: Kontakteksemer Gennemført klinisk fokuseret ophold på dermatologisk afdeling af 2 ugers varighed fremsætte præliminær diagnose Urticaria Hudens tumorer, herunder benigne og maligne hudtumorer, især baso- og spinocellulære karcinomer samt maligne melanomer Andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudmanifestationer, herunder seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dermatomykoser, atopiske 15

17 hudlidelser. Redegøre for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakteksem Med rutine kunne diagnosticere kontakteksemer Differentiere mellem erhvervsbetingede og ikke erhvervsbetingede kontakteksemer Stille indikation for og kunne tolke svaret på følgende dermatologiske og allergologiske tests: lappeprøver priktest og specifik IgE svampeskrab/dyrkning stansebiopsi Kommunikator: Skal opnås under den generelle kliniske uddannelse Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål Skal opnås under den generelle kliniske uddannelse 16

18 3.2.3 Den e kliniske uddannelse Det er formålet med den e kliniske uddannelse, at speciallægen skal opnå kompetence til at diagnosticere og foretage en årsagsvurdering af mulige arbejds- og miljøbetingede skader. En beskrivelse af de centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema, der er taget fra specialets målbeskrivelse (søjle 1). Dette er uddybet med delmål for de enkelte kompetencer. Der er desuden i den efterfølgende kolonne angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når delmålet er nået, skal det afkrydses i den højre kolonne. Når alle delmål er afkrydset kan der underskrives for den pågældende kompetence i logbogen. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Målet nået (afkryds) Medicinsk ekspert: For følgende lidelser skal kompetencerne være erhvervet: klinik Foretage diagnostisk udredning differentialdiagnostik optage erhvervsanamnese Reumatologi Lænderyglidelser Lidelser i nakke- og skulderåg (have opnået rutine i udredning inden for hovedparten af den nævnte patient kategorier år 1) eksponeringsvurdering Skulderlidelser årsagsvurdering Albue- og håndlidelser Hofte- og knælidelser Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Lungemedicin/allergologi Astma bronchiale 17

19 Allergisk alveolitis Kronisk obstruktiv lungelidelse Restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose Neurologi Toksisk encefalopati Karpaltunnelsyndrom Andre nerveindklemningslidelser Morbus Raynaud, vibrationsbetinget Dermatologi Håndeksem Urticaria Andre lidelser og tilstande Psykisk belastningstilstand Posttraumatisk belastningssyndrom Somatiserende tilstande Indeklimasymptomer Cancersygdomme 1 Infektionssygdomme (f.eks. hepatitis) 1 18

20 Høreskader 1 Følger efter kemiske forgiftninger 1 1 Denne sygdomsgruppe udredes ikke diagnostisk af e speciallæger. For disse patienter foretages vurdering af årsagssammenhæng. Instruere i og tolke en peak-flow monitorering foretaget mhp konstatering af symptomers arbejdsrelation klinik (år 1) Stille indikation for og kunne tolke svaret på en kuldeprovokationsundersøgelse klinik (år 1) Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse ved udredning af toksisk encefalopati klinik (år 1) Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm., herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser klinik (år 1) Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet 19

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord 24-04-2008 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det e speciale... 3 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 2. januar 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 16. juni 2004 De regionale videreuddannelsesudvalg Region Syd 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Folkesundhed drejer sig om befolkningens helbreds-

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere