Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af det e speciale patientudredning Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Forskning og udvikling Undervisning og formidling Forebyggelse Præsentation af det e speciale i Region Nord Præsentation af uddannelsesforløbet. Hoveduddannelsen ved Arbejdsmedicinsk Klinik Generel klinisk uddannelse Arbejdsmedicin Speciale specifikt kursus Uddannelsens gennemførelse Præsentation af kompetenceudvikling Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Den e kliniske uddannelse Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Læringsstrategi Evalueringsstrategi Evaluering af den lægelige videreuddannelse

3 1. Indledning 1. Beskrivelse af det e speciale Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det e område, men omfatter tillige klinisk miljømedicin (boliger, institutioner samt ydre miljø). I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen. Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk hygiejnisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden. Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent. Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet. Herved medvirker speciallægen til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsområder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling patientudredning Den e speciallæge skal have klinisk kompetence til at diagnosticere og kunne vurdere behandlingen af arbejds- og miljøbetingede skader. arbejde finder især sted på de e klinikker, men også i et vist omfang i bedriftssundhedstjenesten. Det kliniske arbejde relaterer sig til undersøgelse af enkeltpersoner eller til undersøgelse af grupper af personer, f.eks. ansatte på en virksomhed. Hovedkomponenterne ved det kliniske arbejde er diagnostisk udredning, eksponeringsudredning og årsagsvurdering, prognosevurdering, forebyggelse og socialmedicinsk vurdering. Endelig konklusion om sygdommes udspring af arbejdsmiljøet formidles tilbage til patienten samt henvisende praktiserende læge, specialafdeling, bedriftssundhedstjeneste eller fagforening. Erhvervsvejledning og arbejdsfastholdelse af patienter med og uden arbejdsbetingede sygdomme indgår tillige som e opgaver. Den e speciallæge skal selvstændigt kunne vurdere og udrede de i Danmark forekommende arbejdsbetingede lidelser, men samtidig være i stand til at afgøre, når et sygdomsbillede ikke er forårsaget af miljømæssige forhold. For en række lidelser vil det på grund af det ret brede sygdomspanorama være nødvendigt, at arbejdsmedicineren udreder patienterne i et tæt samarbejde med andre kliniske specialer, særligt lungemedicin, dermatologi, neurologi og reumatologi. 2

4 Som hovedregel iværksættes og kontrolleres behandling af e patienter af andre specialer. Den e speciallæge fokuserer på eksponeringsvurdering, men skal dog kunne vurdere, om der er iværksat relevant behandling, og hvis ikke kunne medvirke til at en sådan iværksættes. Den generelle kliniske uddannelse skal sikre, at den uddannelsessøgende kan vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestationer med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn. Dette vil kunne opnås ved ansættelse inden for de interne medicinske specialer. Særligt i specialerne neurologi, dermatologi, intern medicin: lungemedicin samt intern medicin: reumatologi er det vigtigt, at den uddannelsessøgende ved klinisk arbejde under supervision af speciallæge fra det relevante speciale opnår tilstrækkelig erfaring og rutine i disse specialers vigtigste kliniske undersøgelsesteknikker, således at disse kan bruges selvstændigt. Endvidere skal den uddannelsessøgende have tilegnet sig tilstrækkelig rutine i at håndtere disse specialers hyppigst forekommende sygdomsgrupper Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering er hovedformålet i den arbejds- og miljømedicinske profession, uanset om det drejer sig om vurdering af enkeltindivider eller populationer. Årsags- og risikovurderinger bygger på eksponeringsbeskrivelsen indhentet ved den individuelle erhvervsanamnese og ved virksomheds- og branchekendskab. Eksponeringsbeskrivelsen kan omfatte både kemiske (f.eks. epoxy), fysiske (f.eks. støj), biologiske (f.eks. bakterier), ergonomiske (f.eks. løft) og psykosociale (f.eks. arbejdspres) påvirkninger. For at kunne foretage en relevant eksponeringsbeskrivelse er det nødvendigt at kunne beherske forskellige metoder som optagelse af en erhvervsanamnese, virksomhedsbesøg, dataindhentning, litteratursøgning, spørgeskemateknik og interview samt at kunne tolke målinger og biologisk monitorering. Erhvervsanamnesen er den kliniske arbejdsmedicins vigtigste redskab til at kortlægge arbejdsmiljøets påvirkninger og er i patientsager en forudsætning for at kunne foretage en eksponeringsbeskrivelse. Erhvervsanamnesen beskriver kronologisk de forskellige ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og eksponeringer. En erhvervsanamnese skal give et så præcist billede som muligt af de forskellige sundhedsskadelige påvirkninger. For at kunne forstå arbejdsbeskrivelser, stille relevante spørgsmål og beskrive eksponeringer er det nødvendigt med et ret omfattende virksomheds- og branchekendskab, både historisk og aktuelt. Den uddannelsessøgende skal inden for det kemiske, fysiske og biologiske område kunne identificerefarekilder og vurdere farekilders potens (fx udtrykt ved dosis-respons-effekt), og i 3

5 eksponeringsvurderingen kunne foretage analyse af eksponeringsveje (fx hudoptagelse), eksponeringsniveau (fx % af en grænseværdi) og eksponeringstid. Det er også nødvendigt at kunne vurdere den interne eksponering eller den absorberede dosis (fx biologisk monitorering for bly). Det er nødvendigt at have grundlæggende kendskab til toksikologi (optagelse, fordeling, metabolisme, deponering, udskillelse og effekter af kemiske stoffer), samt virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger. Inden for det ergonomiske område, og specielt inden for det psykosociale område, er det ofte ikke muligt at vurdere farlighed og eksponering løsrevet fra den menneskelige aktivitet, dvs. personens eller gruppens forudsætninger, oplevelser, menneskelige relationer og handlemuligheder. Det er nødvendigt at have kendskab til virkningsmekanismer og effekter af ergonomiske påvirkninger, samt et basalt kendskab til arbejdspsykologisk og arbejdsorganisatorisk teori og metoder. En årsagsvurdering defineres som en vurdering af, om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer. Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen. Den færdiguddannede speciallæge skal kunne foretage vurdering af sandsynligheden for, at der er enårsagssammenhæng mellem eksponering og en aktuel sygdom, og af sandsynligheden for at en kendt eksponering kan medføre sygdom. Denne vurdering af sandsynlighed baseres dels på risikomål, fx relativ risiko, fra epidemiologiske undersøgelser, og dels på eksponeringens størrelse set i forhold til grænseværdier og lignende. Ofte er der tale om flere samtidige påvirkninger, som kan føre til en given effekt, såkaldte multifaktorielle årsagssammenhænge. Derfor skal den uddannelsessøgende kunne inddrage evt. synergieffekter, samt kende og kunne inddrage andre faktorer end de miljø- og arbejdsmiljømæssige i årsagsvurderingen, fx livsstil og arv. Vurdering af eksponering og sårbarhed er basale begreber både når det drejer sig om årsagsvurdering i forbindelse med patientudredninger og risikovurdering af f.eks. gravides arbejdsforhold eller fx sundhedsrisiko ved luftforurening. Sårbarheden bestemmes af forhold som f.eks. køn, alder, allergi, arv, uddannelse, livsstil og personlighed. Gravide udgør en særlig sårbar gruppe. I vurderingen af om gravide kan fortsætte i arbejde med en given eksponering uden at den gravide eller fosteret tager skade, er det nødvendigt at kunne inddrage sikkerhedsfaktorer i risikovurderingen. 4

6 1.1.3 Forskning og udvikling Indenfor de enkelte e enheder foregår løbende udvikling af fagets aktiviteter. Speciallægen har en forpligtelse til at følge og tolke udviklingsmønstre indenfor arbejdsmiljørelaterede symptomer og sygdomme. Det er en udviklingsopgave at forestå og medvirke ved f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter, herunder standardisering af udredningsprogrammer, kodning, instrukser og lignende. Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicinsk forskning og have grundlæggende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicin. Gennem det praktiske kendskab til forskningsprocessen skal man tillige evne kritisk at kunne vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Undervisning og formidling Læger der arbejder indenfor det arbejds- og miljømedicinske område opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets, betydning for sygdom og sundhed. For at denne viden kan anvendes m.h.p. forebyggelse skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og det øvrige samfund. Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger. Generering og anvendelse af viden vedr. sammenhænge mellem helbredsudfald og miljøfaktorer baserer sig på en ekstrapolation af viden opnået ved hjælp af forskning. Dette gælder både ved vurdering og rådgivning af den enkelte patient og i forbindelse med generelle forebyggelsestiltag Forebyggelse De e afdelinger har en overordnet sygdomsforebyggende funktion. Gennem indsigt og forståelse for sammenhæng mellem miljøpåvirkninger og sygdom er det arbejdsmedicinerens opgave at bidrage til forebyggelse af fremtidige arbejdsbetingede sygdomme. En stor del af de forebyggende aktiviteter varetages i samarbejde med samarbejdspartnere som bedriftssundhedstjeneste, arbejdstilsyn mm. Forebyggelsen skal tænkes ind både på individniveau (i forhold til den enkelte patient), på gruppeniveau (i forhold til den virksomhed patienter kommer fra) og på samfundsniveau. Forebyggelsen bør foregå på et veldokumenteret grundlag ligesom der skal udvikles nye strategier for forebyggelse. 5

7 2. Præsentation af det e speciale i Region Nord Arbejdsmedicinske speciallæger er ansat med både kliniske og samfundsmedicinske funktioner på amtslige e klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker) tilknyttet hospitaler. Præsentation af de Arbejdsmedicinske klinikker i Region Nord I Region Nord findes en klinik i henholdsvis Århus, Herning, Skive og Ålborg. Der er tilknyttet introduktionsstillinger til alle klinikker ligesom hoveduddannelsen kan foregå på samtlige klinikker. På samtlige klinikker foregår udredning af patienter indenfor et bredt spektrum af specialets områder f.eks. hud-, lunge-, bevægeapparatlidelser og gravide, idet der kan være branchebestemte forskelle i patientunderlaget, afhængig af de særlige forskelle der kan være i industrielle forhold mellem amterne. De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgår af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser for de enkelte klinikker af Tabel 3. Tabel 1. Arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Skive, Ålborg og Århus. Befolkningsunderlag, antal diagnostiske udredninger pr. år og henvisningsret. Herning Skive Ålborg Århus Antal diagnostiske pt. udredning pr. år Henvisningsret almindelig henvisningsret til læger almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation almindelig henvisningsret til læger samt udvidet henvisningsret til fagforeninger 6

8 Tabel 2. Arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Skive, Århus og Ålborg. Grundnormering*. Grundnormering Herning Skive Ålborg Århus Overlæger Afdelingslæger reservelæger Reservelæger Socialrådgiver Psykologer ,5 Toksikolog Sekretærer 4 3 4,5 4 assistent Bibliotekar 0 0 0,5 0 * Ud over grundnormering er der løbende ansat løst finansierede læger og sekretærer Tabel 3. Forskningsprofil for de fire e klinikker i Region Nord Arbejdsmedicinsk klinik Forskningsprofil Herning Arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet, arbejdsulykker, psykosocialt arbejdsmiljø, integration og udstødning på arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og forandringsledelse, social ulighed i sundhed, stress Skive Arbejdsbetingede luftvejslidelser, bevægeapparatlidelser, intervention inden for bygge- og anlægssektoren og psykosociale arbejdsmiljøforhold 7

9 Ålborg Arbejdsbetingede luftvejslidelser og sygefravær Århus Miljøpåvirkningers indflydelse på centralnervesystem og reproduktion samt arbejdsbetingede bevægeapparatlidelser. Sygefravær. Udstødning fra arbejdsmarkedet. Præsentation af Institut for Miljø- og arbejdsmedicin Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin (IMA) er et institut under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Der er 8 faste videnskabelige medarbejdere og p.t. 5 PhD studerende ansat, heraf 2 hhv. 3 læger. Derudover er der ansat et antal laboranter, sekretærer og andet teknisk personale. De væsentligste opgaver for IMA er forskning, undervisning og formidling indenfor det arbejds- og miljømedicinske område. Der forgår såvel epidemiologisk som eksperimentel forskning på instituttet. IMA s forskningsområder er luftforureningers påvirkning af mennesker og gen miljø interaktion. Vigtige forskningsemner er påvirkninger af det humane genom via miljøbelastninger, hormonlignende effekter af miljøkontaminanter og støvs indvirkning på helbredet. Instituttet har et omfattende samarbejde med forskere i andre lande, bl.a. Sverige, Holland, England, Tyskland, USA og New Zealand, og IMA s medarbejdere deltager jævnligt i videnskabelige konferencer nationalt såvel som internationalt. Instituttet er ansvarlig for undervisningen af medicinstuderende i Miljø- og Arbejdsmedicin, og deltager også i undervisningen af bl.a. MPH studerende. IMA er involveret mere bredt i undervisning og formidling indenfor arbejds- og miljømedicinske problemstillinger, f.eks. ved Arbejdsmiljøinstituttets og Arbejdstilsynets formidlingsmøder, i fagforeninger, Bedriftssundhedstjenester m.m. Endelig er IMA repræsenteret i flere ministerielle organer hvor der udføres sundhedsfaglig rådgivning, samt i nationale og internationale videnskabelige selskaber. 8

10 2.1 Præsentation af uddannelsesforløbet. Hoveduddannelsen ved Arbejdsmedicinsk Klinik Hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin har en varighed på 48 måneder og består af en kombination af klinisk uddannelse indenfor ikke e specialer og ansættelse inden for det e speciale Generel klinisk uddannelse Den e hoveduddannelse i Region Nord kræver ansættelse inden for kliniske specialer som intern medicin, reumatologi og lungemedicin svarende til 24 måneder. For at tilgodese bredden af den kliniske uddannelse som den fremgår af de opstillede mål anbefales det, at ansættelse sker inden for alle tre specialer eller inden for de lungemedicinske og reumatologiske specialer, såfremt der her er internt medicinsk vagtfællesskab. Den generelle kliniske del af hoveduddannelsen bør være afsluttet senest et år før hoveduddannelsen er gennemført. For at opnå de i målbeskrivelsen angivne mål skal der tilrettelægges klinisk fokuserede ophold med en varighed på 2 uger inden for specialerne dermatologi og neurologi. Disse gennemføres på et tidspunkt i forløbet af den generelle kliniske uddannelse. De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde kliniske fokuserede e ophold, laver program for opholdet, som skal indeholde klinisk præsentation/demonstration inden for de anførte kompetencer inklusive program for tilknyttet teoretisk læsestof. De konkrete aftaler om ansættelser og ophold på kliniske afdelinger og andre relevante institutioner indgås mellem den uddannelsesansvarlige læge fra stamafdelingen, den uddannelsessøgende læge og med den uddannelsesansvarlige på stedet for opholdet under koordinering af de relevante kliniske lektorer Arbejdsmedicin Den e hoveduddannelse i Region Nord kræver ansættelse ved to e relevante institutioner i 24 måneder. Hoveduddannelsen omfatter som hovedregel ansættelse ved to e klinikker. Der er i specialet en stor forskningstradition med mange ph.d.-forløb, og det forventes, at den ene ansættelse på klinik i et antal forløb efter konkret godkendelse erstattes af ansættelse ved et teoretisk Institut som Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet eller en anden relevant ansættelse. En del af disse forløb vil have form af kombinationsstillinger af forskning og klinisk uddannelse. Dette forudsætter, at forskningsprojektet 9

11 eller forskningsansættelsen kan bidrage til målopfyldelsen i tilstrækkeligt omfang. Konkrete forløb vil blive søgt godkendt individuelt. Såfremt en læge med forudgående kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, indgår i et hoveduddannelsesforløb vil uddannelsestiden kunne nedsættes tilsvarende, efter en konkret vurdering i Sundhedsstyrelsen. Almindeligvis vil gennemførelse af en godkendt introduktionsstilling inden for specialerne reumatologi, lungemedicin og intern medicin kunne opfylde de i målbeskrivelsen angivne kompetencer. Tilsvarende vil en læge med godkendte erhvervede kompetencer i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ved skift til den e speciallægeuddannelse kunne vurderes konkret med henblik på en eventuel nedsættelse af uddannelsestiden i introduktionsog/eller hoveduddannelsesforløbet. Den samlede uddannelsestid inklusive merit overførslen kan dog ikke være mindre end 60 måneder. Inden tiltrædelsen får den uddannelsessøgende tilsendt uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen med dertil hørende logbog og checklister. Introduktionen varer 1-2 uger, såfremt man ikke har været på afdelingen i introduktionsstilling. I denne periode indgår, foruden sygehusets generelle introduktion, en generel indføring i Arbejdsmedicinsk Kliniks daglige drift, herunder sekretariatsfunktioner og bibliotek, den e instruks (ARMONI) og samtale med afdelingens øvrige personale om disses funktioner samt overværelse af journaloptagelse Speciale specifikt kursus Det forventes at første kursus i arbejdsmedicin starter i Som tidligere vil speciallægekurset løbe over en 3-årig periode. Der vil blive afholdt moduler både i 2004, 2005 og 2006, både i forårs- og efterårssemestrene for at skabe spredning i kursusintensiteten. I 2004 afholdes kurser i forskningstræning og forskningsmetode. Det andet år vil der være fokus på eksponeringsvurdering og i 2006 på formidling. Der arbejdes på en model, hvor man arrangerer kurserne i samarbejde med Norge og Sverige for at få tilstrækkeligt med kursister og for at højne niveauet. Det forsøges at arrangere kurser i samarbejde med NIVA og evt. anvende kurserne som efteruddannelse for allerede færdiguddannede arbejdsmedicinere. Der bliver løbende optagelse på kurserne, således at der optages kursister en gang årligt. De enkelte moduler bliver derfor arrangeret så man kan tage dem uden at man har haft de forudgående moduler. Med hensyn til indhold i kurset henvises til målbeskrivelsen. 10

12 2.2 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen beskriver som anført hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier der kan benyttes. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse og vurderer bl.a. om de anførte kompetencer er opnået ved periodens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvaret til anden speciallæge på afdelingen. Læger med erhvervet ph.d., dr.med. eller mastergrad kan fungere som vejleder for den uddannelsessøgende i forskningssammenhæng. Hver uddannelsessøgende vil på stamafdelingen få tilknyttet en mentor, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som i hele uddannelsesforløbet har en overordnet rådgivende og koordinerende funktion. Til hoveduddannelsen tilknyttes en vejleder, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som sammen med den uddannelsessøgende er ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Vejlederen forestår instruktion og undervisning. Praktisk klinisk arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer. Uddannelsesprogrammet danner en ramme for uddannelsesforløbet og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af de uddannelsessøgende læger. Den uddannelsesansvarlige overlæge er herunder ansvarlig for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder. 3. Præsentation af kompetenceudvikling 3.1 Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer I forhold til tidligere målbeskrivelser er det nye i dette uddannelsesprogram, at det indeholder: En angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af speciallægeuddannelsens enkelte ansættelser (introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) Hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier Hvorledes der kan foretages en vurdering af de opnåede kompetencer, med henblik på en dokumentation af at kompetencerne er opnået ~ evalueringsstrategi 11

13 Desuden skal en speciallæge ikke kun uddannes til en medicinsk ekspert, men også kunne mestre kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme og forebyggelse og have en akademisk og professionel holdning til faget. 3.2 Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Det er formålet med den generelle kliniske uddannelse, at den e speciallæge opnår tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestation med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn. Speciallægen skal opnå rutine i at ordinere og tolke hyppigt brugte diagnostiske redskaber som biokemiske undersøgelser, røntgenundersøgelser, skopier, vævsbiopsier m.v. De generelle kliniske kompetencer bygger ovenpå kompetencer lært under turnusuddannelsen. En beskrivelse af de centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema, der er taget fra specialets målbeskrivelse (søjle1). Dette er uddybet med delmål for de enkelte kompetencer. Der er desuden i den efterfølgende kolonne angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når delmålet er nået, skal det afkrydses i den højre kolonne. Når alle delmål er afkrydset kan der underskrives for den pågældende kompetence i logbogen. Den uddannelsessøgende skal efter endt generel klinisk uddannelse kunne: Kompetencer Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Målet nået (afkryds) Medicinsk ekspert: Foretage Intern medicin Infektioner Morbus cordis arterioscl. Gennemført introduktionsstilling i intern medicin vil modsvare de angivne kompetencer * en diagnostisk udredning Kardiel insufficiens relevante differentialdiagnostiske overvejelser Hyppigt forekommende karlidelser Hypertensio arterialis fremsætte præliminær Anæmi 12

14 diagnose Stofskiftelidelser Angive selvstændigt ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Diabetes mellitus Hyppigt forekommende gastrointestinale lidelser, lever- og nyresygdomme Lungemedicin Pneumoni Gennemført introduktionsstilling i lungemedicin vil modsvare de angivne kompetencer* prognose Astma bronchiale Kronisk obstruktiv lungesygdom ved en række tilstande og sygdomme Klassificere astma bronchiale og COL mht. sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, inkl. reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peakflow monitorering Stille indikation for og kunne tolke svar på histamin/metacholinprovokationstest Restriktive lungesygdomme, herunder silikose og asbestose Stille indikation for high resolution CT-scanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest 13

15 Allergisk alveolit Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Lungecancer og mesotheliom Reumatologi Gennemført introduktionsstilling i reumatologi vil modsvare de angivne kompetencer * Nakke- og ryglidelser Lidelser i skulder, arm og hånd Artrose i knæ- og hofteled Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, herunder kunne angive foreslåede kriterier for fibromyalgi Gennemføre klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft og funktion af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ; herunder kunne undersøge for direkte og indirekte ømhed. *såfremt der er vagtfællesskab inden for intern medicin vil de intern medicinske kompetencer kunne erhverves ved ansættelse inden for det lungemedicinske og reumatologiske speciale. skelne mellem systemiske og lokale reumatologiske lidelser samt mellem inflammatoriske og ikke inflammatoriske sygdomme Foretage en diagnostisk udredning relevante differentialdiagnostiske Neurologi Demenstilstande Hovedpine, herunder spændingshovedpine, migræne, posttraumatisk hovedpine, subarachnoidalblødning og Gennemført klinisk fokuseret ophold på neurologisk afdeling af 2 ugers varighed, der indeholder er uddannelsesprogram der lever op til de 14

16 overvejelser fremsætte præliminær diagnose hovedpine ved intrakranielle rumopfyldende processer Perifere neuropatier, herunder dissimineret sclerose angivne delkompetencer Cerebrovaskulære sygdomme Skelne mellem centralt og perifert udløste pareser Gennemføre en klinisk neurologisk undersøgelse Undersøge for nerverodtryk og medullapåvirkning. Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse Stille indikation for og kunne tolke neurofysiologisk undersøgelse Foretage en diagnostisk udredning relevante differentialdiagnostiske overvejelser Dermatologi Kunne foretage diagnostisk udredning for følgende lidelser: Kontakteksemer Gennemført klinisk fokuseret ophold på dermatologisk afdeling af 2 ugers varighed fremsætte præliminær diagnose Urticaria Hudens tumorer, herunder benigne og maligne hudtumorer, især baso- og spinocellulære karcinomer samt maligne melanomer Andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudmanifestationer, herunder seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dermatomykoser, atopiske 15

17 hudlidelser. Redegøre for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakteksem Med rutine kunne diagnosticere kontakteksemer Differentiere mellem erhvervsbetingede og ikke erhvervsbetingede kontakteksemer Stille indikation for og kunne tolke svaret på følgende dermatologiske og allergologiske tests: lappeprøver priktest og specifik IgE svampeskrab/dyrkning stansebiopsi Kommunikator: Skal opnås under den generelle kliniske uddannelse Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål Skal opnås under den generelle kliniske uddannelse 16

18 3.2.3 Den e kliniske uddannelse Det er formålet med den e kliniske uddannelse, at speciallægen skal opnå kompetence til at diagnosticere og foretage en årsagsvurdering af mulige arbejds- og miljøbetingede skader. En beskrivelse af de centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema, der er taget fra specialets målbeskrivelse (søjle 1). Dette er uddybet med delmål for de enkelte kompetencer. Der er desuden i den efterfølgende kolonne angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når delmålet er nået, skal det afkrydses i den højre kolonne. Når alle delmål er afkrydset kan der underskrives for den pågældende kompetence i logbogen. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Målet nået (afkryds) Medicinsk ekspert: For følgende lidelser skal kompetencerne være erhvervet: klinik Foretage diagnostisk udredning differentialdiagnostik optage erhvervsanamnese Reumatologi Lænderyglidelser Lidelser i nakke- og skulderåg (have opnået rutine i udredning inden for hovedparten af den nævnte patient kategorier år 1) eksponeringsvurdering Skulderlidelser årsagsvurdering Albue- og håndlidelser Hofte- og knælidelser Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Lungemedicin/allergologi Astma bronchiale 17

19 Allergisk alveolitis Kronisk obstruktiv lungelidelse Restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose Neurologi Toksisk encefalopati Karpaltunnelsyndrom Andre nerveindklemningslidelser Morbus Raynaud, vibrationsbetinget Dermatologi Håndeksem Urticaria Andre lidelser og tilstande Psykisk belastningstilstand Posttraumatisk belastningssyndrom Somatiserende tilstande Indeklimasymptomer Cancersygdomme 1 Infektionssygdomme (f.eks. hepatitis) 1 18

20 Høreskader 1 Følger efter kemiske forgiftninger 1 1 Denne sygdomsgruppe udredes ikke diagnostisk af e speciallæger. For disse patienter foretages vurdering af årsagssammenhæng. Instruere i og tolke en peak-flow monitorering foretaget mhp konstatering af symptomers arbejdsrelation klinik (år 1) Stille indikation for og kunne tolke svaret på en kuldeprovokationsundersøgelse klinik (år 1) Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse ved udredning af toksisk encefalopati klinik (år 1) Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm., herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser klinik (år 1) Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet 19

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord 24-04-2008 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det e speciale... 3 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002

ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002 MEDICINSK CENTER ÅRSBERETNING ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2001-2002 SLAGELSE SYGEHUS Årsberetning 2001-2002 Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse 1 Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, arbejder for forebyggelse

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Sundhedsstyrelsen Dansk Dermatologisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere