Drejebog for VVS-energiuddannelsen (version 8) Marts 2016

Transkript

1 Drejebog for VVS-energiuddannelsen (version 8) Marts

2 Hvorfor denne drejebog? Det faglige udvalg og de tekniske skoler der udbyder VVS- energiuddannelsen, har gennem årene samarbejdet med analyse og tolkning af undervisningsgrundlaget for VVS-energiuddannelsen, og har mere konkret i samarbejde med EVU udarbejdet forslag til strukturelle forløb for den lokale undervisningsplan til VVS-energiuddannelsen. Drejebogen er tematiseret, så det sikres, at de formelle krav til undervisningsplanen er mere forstålige og beskrevet i forhold til intensionen med lovgivningen (reformen). Endvidere danner denne drejebog grundlaget for samarbejde mellem skolerne og faglig udvalg (lokale uddannelses udvalg). Det gives også mulighed for i en sådan proces at sikre opdatering af proces, metoder, udstyr og materialer til VVS-energiuddannelsens bedste. Drejebogen indeholder referencer til det formelle grundlag for beskrivelsen af den lokale undervisningsplan (LUP), men vil også henvise til relevante hjemmesider og litteratur. Slutmålet for denne drejebog er, at skolen kan danne sig et didaktisk overblik for arbejdet med undervisningsplanerne bredt forstået, herunder samarbejdet med LUU for udfoldningen af den lokale undervisningsplan (LUP). Drejebogen kan findes i EVUs forlag. God arbejdslyst. EVU 17. marts 2016 Referencer: (VVS erhvervsskoleservice) Uddannelsesordning for Vvs-energiuddannelsen (se opdateret udgave via EVU s forlag) 1

3 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne drejebog? 1 Forståelsesramme for arbejdet med den lokale undervisningsplan Indholdsbetegnelse 2 Det formelle grundlag for udarbejdelse af undervisningen og den lokale undervisningsplan 3 Taksonomisk beskrivelsesramme for faglige mål på tre niveauer 4 Struktur på Grundforløbet 8 Overordnet struktur på uddannelsen 9 Samleoverskrifter for helhedsbetragtninger på grundforløbet GF2 10 Samleoverskrifter for helhedsbetragtninger på hovedforløbet HF (Alle specialer) 12 Den røde tråd i den lokale uddannelsesplan Didaktiske overvejelser på et grundforløb 14 Bedømmelse og censur 20 Klage om en prøve 23 Fagfordeling på specialer Fagfordeling på Hovedforløb for Vvs-og energispecialist, og appendiks 24 Fordeling af mål på Hovedforløb Vvs- og energispecialist 26 Fagfordeling på Hovedforløb for Vvs - og blikkenslager, og appendiks 27 Fordeling af mål på Hovedforløb Vvs- og blikkenslager 29 Fagfordeling på Hovedforløb for Vvs - og installationstekniker, og appendiks 30 Fordeling af mål på Hovedforløb Vvs- og installationstekniker 32 Fagfordeling på Hovedforløb for Ventilationstekniker, og appendiks 33 Fordeling af mål på Hovedforløb Ventilationstekniker 35 Fagfordeling på et hovedforløb for EUX Vvs-og energispecialist, og appendiks 36 Egne noter 39 Side 2

4 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Faglig udvalg Faglig udvalg for VVS-energiuddannelsen Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser LBK nr. 789 af 16/06/2015 Gældende Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr af 22/09/2014 Gældende Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen i vvs-energi BEK nr. 348 af 01/04/2015 Gældende Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 41 af 16/01/2014 Gældende Uddannelsesordning for Vvs-uddannelsen Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Erhvervsskoler (lokale uddannelsesudvalg) (LUU) GF 1 GF 2 HF Forklaringsboks: Det formelle lovgivningsgrundlag for tilrettelæggelse af undervisningen på GF 1, GF 2 og HF, og beskrivelse af den lokale undervisningsplan (LUP) 3

5 Taksonomisk beskrivelsesramme for faglige mål på tre niveauer Beskrivelsen af faglige mål tager udgangspunkt i den europæiske brug af begreber, hvor faglige mål kaldes læringsudbytte og indeholder begreberne viden, færdighed og kompetence. Beskrivelsen skal klart skelne mellem: Mål der drejer sig om at blive bedre til faget. Mål der drejer sig om at blive bedre til at anvende faget i en erhvervs-, studie- eller samfundsmæssig sammenhæng. Taksonomi for viden, færdigheder og kompetencer Nedenstående tre skemaer viser en taksonomi med tre niveauer for hver af de tre kategorier: viden, færdighed og kompetence. I den venstre kolonne angives de tre niveauer: grundlæggende, alsidig og kompleks og i den højre kolonne gives eksempler på verber (=udsagnsord), der kan anvendes til at beskrive elevens viden, færdighed eller kompetence på det pågældende niveau. 1. Viden (der sætter i eleven i stand til at) Viden er noget man har, til forskel fra færdighed, der betegner noget, man kan, og kompetence, der betegner noget, man gør. For at kunne aflæse elevens viden, kan man enten bede eleven om at gentage, redegøre for eller forklare noget, eller man kan aflæse viden i elevens færdigheder og kompetencer. Der er kun få verber, der kan beskrive viden i sig selv. Videnskategorien kan bruges til at definere de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som man beskæftiger sig med i faget. Der skelnes mellem to former for viden: Deklarativ viden: Viden om noget eller nogen Processuel viden: Viden om hvordan man udfører en handling 4

6 Forklaringsboks: Beskrivelsesmetoden for bekendtgørelsen ved reform 2015 er taksonomisk ændret i forhold til de tidligere bekendtgørelser. Tre vidensniveauer Stigende sværhedsgrad Kompleks Alsidig Grundlæggende Eksempler på verber, der kan indgå i beskrivelse af, hvordan viden kommer til udtryk på et givet niveau. Eleven kan: Forklare [Sammenligne Reflektere Vælge Kritisere Bedømme Udvikle Variere Forholde] Redegøre for [Diskutere Demonstrere Udlede Løse] Gentage Referere [Navngive Reproducere Imitere Søge vejledning] 5

7 2. Færdigheder (der sætter eleven i stand til at) Færdighed betegner en dygtighed og en evne for et eller andet. Man kan fx være dygtig til at stå på ski, danse, til engelsk eller til matematik. På engelsk hedder færdighed skill, og to be skilled er at være dygtig. Færdigheden viser sig som teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. Man skelner mellem: Kognitive færdigheder: Mentale eller intellektuelle færdigheder fx at kunne regne, læse og skrive. Manuelle færdigheder: Man bruger hænderne til at udføre praktiske opgaver, fx at køre bil, svejse. Kommunikative færdigheder: Dækker færdigheder som lytte, læse, tale og skrive, og er både produktiv og receptiv og både verbal og nonverbal. Tre færdighedsniveauer: Stigende sværhedsgrad Kompleks Avanceret, elite, ekspert Alsidig Øvede, rutine Grundlæggende Begynder Eksempler på verber, der kan indgå i beskrivelse af, hvordan viden kommer til udtryk på et givet niveau. Eleven kan: Uddrage Eksperimentere Udvikle [Udvælge Evaluere Formidle Vurdere] Beherske [Indhente Skelne Afprøve Begrunde Udarbejde Udføre Anvende Gennemføre] Efterligne Medvirke [Iagttage Identificere Deltage i] 6

8 3. Kompetencer (der sætter eleven i stand til at) Kompetence er personens potentielle handlingsformåen i en given situation og betegner personens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetence betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og færdighed i en given situation. Hvis man har færdigheden at kunne køre bil, vil kompetencen inddrage omgivelserne for denne færdighed og fx kunne betegne, om personen kan køre bil i England = i venstre side eller i glat føre. Derfor er kendetegn ved situationen og grad af selvstændighed centrale begreber til at beskrive kompetencen. Tre kompetenceniveauer Stigende sværhedsgrad Kompleks Kan selvstændigt udvikle Alsidig Kan handle selvstændigt i ukendte situationer Grundlæggende Kan handle i kendte situationer med eller uden vejledning Eksempler på verber, der kan indgå i beskrivelse af, hvordan kompetence kommer til udtryk på et givet niveau. Eleven kan: Innovere Skabe [Planlægge Se forskelle Udføre Generalisere Selvstændiggøre Udvikle] Se sammenhænge Afgøre Tage initiativ Tage ansvar Foretage [Være bevidst Acceptere Registrere Opsøge] 7

9 Struktur på Grundforløb GF 1 20 uger Erhvervsfag 12 uger Valgfag 4 uger Grundfag 4 uger Dansk E GF 2 20 uger Integreret undervisningsforløb rettet mod grundforløbsprøven Synergi mellem grundfag og uddannelsesspecifikt fag (VVS-faglighed) i undervisningen Grundfagsprøve i matematik Undervisningsforløb/tematiske opdelinger på GF 2, der integrerer kompetencemål forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet. Uddannelsesspecifikt fag 12 uger Valgfag Støtte og bonusfag 4 uger Grundfag Matematik E-niveau 4 uger 8

10 9

11 Samleoverskrifter for helhedsbetragtninger på grundforløbet GF2 Overblik Med andre ord! Referencer til BEK nr. 348 af 01/04/2015 Eleven Kompetenceafklaring Elevplan Studieteknik Kommunikation Digital kommunikation Analog tegneteknik Digital tegneteknik Fremmedsprog Bygningsfysik og kemi Grundlæggende kemi (korrosionsformer) Varmeteknik Vandteknik Afløbsteknik Ventilationsteknik Cleantech (rent miljø) Grundlæggende miljøbegreber Installationsteknik Vand Afløb Varme Ventilation 3 stk. 4),5),6), 3 stk. 3),4),5), 3 stk. 3),10), 3 stk. 7),8),10),13), 3 stk. 6),7),9), 3 stk. 4 2), 3),4),5), 7), 8) Energiteknik Grundlæggende el-lære 3 stk. 9),11),12) 3 stk. 3 8), 3 stk. 4 6), 8) Grundlæggende styring og regulering Plade- og tagteknik Pladearbejde 3 stk. 14), 15), 3 stk. 3, 10),11) 3 stk. 4 2), 3), 4), Tagarbejde 5), 10) Svejseteknik Svejsning 3 stk. 16),17), 3 stk. 3 12),13) 3 stk.4 11),12) Lodning Kvalitet Dokumentation 3 STK. 3 19), 3 stk. 4 13) Byggepladsen Byggeprocessen 3 stk. 2 1),2),18), Byggelovgivning 3 stk. 3 1), 2) Samarbejde 3 stk. 4 1), Sikkerhed og arbejdsmiljø 3 stk

12 Kunden Kundeservice 3 Stk. 19),20), 3 stk. 2 14), 15) 3 stk.4 14), 16 Brugervejledning Certifikat 26 3 stk. 6 1), 2), 3), 4), Rulle og bukkestillads Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Grundfag Matematik E-niveau 3 stk. 5 Forklaringsboks: Vi ved fra en række undersøgelser, at elever i erhvervsuddannelser føler sig mest motiverede for at lære, når undervisningen udgør et hele, dvs. ikke fagopdelt, og når det er tæt forbundet med erhvervets virkelige arbejdssituationer. Der er derfor i oplægget til denne drejebog lagt op til andre samleoverskrifter der nemmere skal kunne inspirerer til en mere helhedsorienteret tilrettelæggelse af de læringsforløb skolerne tilrettelægger ud fra de formelle beskrivelser. 11

13 Samleoverskrifter for helhedsbetragtninger på hovedforløbet HF (Alle specialer) Overblik Med andre ord! Lærlingen Kompetenceafklaring Elevplan Studieteknik Kommunikation Digital kommunikation Analog tegneteknik Digital tegneteknik Fremmedsprog Bygningsfysik og kemi Varmeteknik Vandteknik Afløbsteknik Ventilationsteknik Cleantech (rent miljø) Miljø Installationsteknik Vand Afløb Varme Ventilation Køl Energiteknik Styring og regulering Sanitetsautomatik Energipolitik og energioptimering Regulering af energianlæg Styringsautomatik på kombinerede løsninger Velfærdsteknologisk installation Plade- og tagteknik Pladearbejde Tagarbejde Svejseteknik Svejsning stål Svejsning plast Svejsning rustfast stål 12

14 Kvalitet Dokumentation Kvalitetssystemer/-styring Byggepladsen Faglig intro til arbejdsmarkedet Byggelovgivning Teknisk projektstyring Sikkerhed og arbejdsmiljø Kunden Kundeservice Brugervejledning Grundfag Naturfag Højniveaufag Energipolitik og energioptimering Installationstekniske varmeløsninger Teknisk projektstyring Systemteknik af energianlæg Regulering af energianlæg Laboratorie og industriventilation Styring og regulering Sanitetsautomatik Restaurering-/renovering af fredede bygninger Udsmykning i zink og kobber Forklaringsboks: Vi ved fra en række undersøgelser, at elever i erhvervsuddannelser føler sig mest motiverede for at lære, når undervisningen udgør et hele, dvs. ikke fagopdelt, og når det er tæt forbundet med erhvervets virkelige arbejdssituationer. Der er derfor i oplægget til denne drejebog lagt op til andre samleoverskrifter der nemmere skal kunne inspirerer til en mere helhedsorienteret tilrettelæggelse af de læringsforløb skolerne tilrettelægger ud fra de formelle beskrivelser. 13

15 Forslag til undervisningsforløb (tema) på GF 2, der afsluttes med en grundforløbsprøve I henhold til BEK nr af 22/09/2014 Bilag 2 fremgår det, at undervisningen tilrettelægges efter nedenstående didaktiske principper (3.1) og arbejdsformer (3.2) 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 14

16 stof stof stof stof Reference: Tematisering på et grundforløb tager udgangspunkt i PBL Problem-Baseret-Læring, som ikke er én metode til at tilrettelægge undervisningen på, men en anden måde at tænke uddannelse på eller et syn på læring. PBL har været tematiseret i den tidligere udarbejdede drejebog fra EVU. Der vil derfor ikke i denne drejebog kommer nærmere introduktion til PBL, men en reference til temahæfte af Ole Dibbern Andersen og Verner Larsen DEL Litteraturhenvisning: Erhvervspædagogisk didaktik af Ole Dibbern Andersen og Albert Astrup Christensen 2016 Tema PBL - forløb evaluering Kursusfag Kursusfag Introduktion til GF 2. Præsentation af uddannelsen, herunder arbejdsformer. Portfolie bliver introduceret som kommunikationsmodel. Introduktion til Elevplan, introduktion til den læringsform der ligger i PBL. Skolen præsenterer de tema/cases der er valgt i Intro hele GF 2. Formelle krav til bedømmelsen og eksamen præsenteres, herunder den løbende tilbagemelding på undervisningen. Feedback på læringsforløbet. Kontaktlærersamtale og kompetenceafklaring. Samarbejde med andre elever, hvor teamudvikling med fordel kan påbegyndes under dette tema. 15

17 Tema 1 Vand og afløb i lejligheden (beskriv en case) Hvilke kompetencemål indgår i dette tema? Temaet er grundlaget for et begyndende kendskab til arbejde med teori og praktik på dette tidspunkt af uddannelsen, og med særligt fokus på vand- og afløbsområdet. Kommunikationen på dette tidspunkt er den analoge tegneteknik. Eleven bliver introduceret til bygningsfysik og kemi (vandteknik og korrosion), og afløbsteknik. Proces (PBL) lærerstyret. Tema 1 Eleverne arbejder med installation af vand og afløb i en praktisk opgave. Kendskab til arbejdsmiljø introduceres inden det praktiske arbejde påbegyndes. Der evalueres på produkt og proces. Teoriopgaver og noter samles i portfolie. Bedømmelse: Se note om løbende bedømmelse og afsluttende standpunktsbedømmelse. Note om bedømmelse I henhold til BEK nr af 22/09/2014 Bilag 2 (5.1) og (5.2) 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. 16

18 Tema 2 Opvarmning af et rum i lejligheden (beskriv en case) Hvilke kompetencemål indgår i dette tema? Temaet er grundlaget for et begyndende kendskab til at arbejde med teori og praktik på dette tidspunkt i uddannelsen, og med særligt fokus på varmeområdet. Den analoge tegneteknik er grundlaget for tegninger til installationer for den praktiske opgave. Eleven bliver introduceret til bygningsfysik, herunder varmeteknik og energitekniske beregninger. Proces (PBL) lærerstyret. Tema 2 Eleverne arbejder med installation for varme i en praktisk opgave. Der evalueres på produkt og proces. Teoriopgaver og noter samles i portfolie. Bedømmelse: Se note om løbende bedømmelse og afsluttende standpunktsbedømmelse. Tema 3 Husets tagkonstruktion og afvanding (beskriv en case) Hvilke kompetencemål indgår i dette tema? Temaet er grundlaget for et begyndende kendskab til at arbejde med teori og praktik på dette tidspunkt i uddannelsen, og med særligt fokus på tyndplade og tagarbejde. Den analoge tegneteknik er grundlaget for tegninger til udfoldninger for den praktiske opgave. Eleven bliver introduceret til bygningsfysik og kemi, herunder materialers egenskaber. Eleverne arbejder med plade og tagarbejde i praktiske opgaver. Der evalueres på produkt og proces. Teoriopgaver og noter samles i portfolie. Tema 3 Proces (PBL) lærerstyret. Bedømmelse: Se note om løbende bedømmelse og afsluttende standpunktsbedømmelse. 17

19 Tema 4 Installation i en-familiehuset (beskriv en case) Hvilke kompetencemål indgår i dette tema? Temaet er grundlaget for et samlende kendskab til at arbejde med teori og praktik på dette tidspunkt i uddannelsen, og med særligt fokus på installation i et en-familiehus. Eleverne introduceres til den digitale tegneteknik som grundlaget for tegninger til denne opgave. Bygningsfysik og kemi i alle bygningens facetter er grundlaget for dette tema, Eleverne arbejder med en større installation som den teoretiske og praktiske opgave. Byggepladsen introduceres i dette tema. Eleverne introduceret i dette tema for kvalitet og dokumentation af samme. Der udarbejdes en brugervejledning Tema 4 til husets ejer. Der evalueres på produkt og proces. Teoriopgaver og noter samles i portfolie. Proces (PBL) lærer/elev styret. Bedømmelse: Se note om løbende bedømmelse og afsluttende standpunktsbedømmelse. Kursusfag (følgende fag er afviklet som kursusfag) 26 Rulle og bukkestillads Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Ventilation 18

20 Grundforløbsprøven Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Eksamen Oplæg til eksamen Eksamen på grundforløbet for VVS-energiuddannelsen Eksamen er delt i to dele. Første del er en skriftlig prøve af 1 times varighed. Prøven vil tage udgangspunkt i de temaer der er blevet undervist i. Anden del er en mundtlig prøve af ½ times varighed (inkl. votering) Første halvdel af prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg. Prøveoplægget omhandler et emne inden for de temaer der er blevet undervist i. Sidste halvdel af prøven er fremvisning af udførte arbejder fra hele grundforløbet. Det vil fremgå af prøveoplægget hvilke arbejder der skal fremlægges. Det vil både være praktiske og teoretiske arbejder der skal fremlægges. Eleven har 4 timers forberedelse på skolen, til denne del af prøven. Eksamen bedømmes bestået/ikke bestået. Desuden gives en karakter for det samlede grundforløb. (Inspiration fra prøve udført på Construction College Aalborg) Se nedenstående henvisninger 19

21 Note om bedømmelse I henhold til BEK nr af 22/09/2014 Bilag 2 (5.3) Eksamen 5.3. Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven Hvordan kan grundforløbsprøven organiseres? Henvisning til ministeriets Hjemmeside: Grundforløbsprøven Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet, og som eleven skal opfylde forud for undervisningen i hovedforløbet. Prøven skal afprøve elevens erhvervsfaglige kompetencer og vil typisk omfatte et teoretisk/praktisk prøveforløb, hvor elevens viden færdigheder og kompetencer vurderes. Prøvens rammer 20

22 Prøven må vare mellem 30 minutter og syv timer afhængig af prøvens indhold. Skolen fastsætter de nærmere rammer for prøven herunder fastsættelse af form, indhold, varighed og bedømmelses- og eksaminationsgrundlag. Skolen kan beslutte, at eksaminations- og bedømmelsesgrundlaget skal omfatte elevarbejde, der er gået forud for prøveafholdelsen. Grundforløbsprøven er tilpasset de enkelte uddannelser, og prøverne vil derfor være meget forskellige i indhold, varighed og tilrettelæggelse Censur Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, som blandt andet indebærer, at der er ekstern censur til prøven. Censorerne kan være fra andre skoler eller fra erhvervslivet. Alle censorer skal opfylde de krav, der er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 6 om bedømmerne. Bedømmelse Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmerne Ifølge Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser: Er reglerne for censorarbejdet følgende i uddrag. (Se den samlede tekst på bekendtgørelsen BEK nr 41 af 16/01/2014 Gældende) 21

23 22. Institutionerne udpeger censorer, jf. dog 11, stk. 2, nr. 2, og 23, stk. 1. Institutionerne er ansvarlige for, at de udpegede censorer opfylder kravene i 24, stk En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der 1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, 3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og 4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. Stk. 3. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. 27. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 28. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 27, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Stk. 2. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger. 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. 22

24 Elevernes mulighed for at klage over en prøve Ifølge Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser: Er reglerne klage over en prøve følgende i uddrag. (Se den samlede tekst på bekendtgørelsen BEK nr 41 af 16/01/2014 Gældende) Klager over prøver 36. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 37. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 38. Klagen kan vedrøre 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. 39. Institutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet efter reglerne i 11, træffer institutionen afgørelsen efter samråd med det faglige udvalg. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve efter reglerne i 11, afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg. 23

25 Vvs- og energispecialist HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundfag Naturfag 2,0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Kommunikation Fagrettet engelsk for vvs ere 1,0 Byggepladsen Faglig introduktion til arbejdsmarkedet 0,5 Kunden Kundeservice 1,0 Teknisk projektstyring 0,5 0,5 1,0 Installationsteknik Grundlæggende installationsteknik 6,0 Energiteknisk installation 1,5 2,0 4,5 4,0 Energiteknik El teknik 1,5 Styring og regulering 3,0 Sanitetsautomatik 1,0 Energipolitik og energioptimering 1,0 Systemteknik for energianlæg 1,0 Regulering af energianlæg 2,0 Plade- og tagteknik Grundlæggende plade- og tagteknik 1,0 Svejseteknik Plastsvejsning 1,0 1,0 Valgfri specialefag 1,0 Højniveaufag Styring og regulering Sanitetsautomatik Energipolitik og energioptimering Systemteknik for energianlæg Teknisk projektstyring Regulering af energianlæg Svendeprøve Energiteknisk installation 2,0 Uger i alt

26 Appendiks til Vvs-og energispecialist Vvs- og energispecialist Installationsteknik Energiteknik HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundlæggende installationsteknik Indeholder også: 6,0 Materialelære (1,0 uge) Dokumentation (0,5 uge) Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 2,5 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 4,5 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: 4,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik 25

27 Vvs- og energispecialist Fordeling af mål på Hovedforløb HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uddannelsesspecifikke fag Faglige mål Uge Uge Uge Uge Naturfag mål 1-6 2,0 Fagrettet engelsk for vvs ere mål 1-7 1,0 Faglig introduktion til arbejdsmarkedet mål 1-2 0,5 Kundeservice mål 1-3 1,0 Teknisk projektstyring mål 1 0,5 *Højniveaufag mål 2-3 0,5 1,0 Grundlæggende installationsteknik mål ,0 Energiteknisk installation mål 1 1, , , ,0 El teknik mål 1-2 1,5 Styring og regulering mål 1-3 *Højniveau mål 2-5 3,0 Sanitetsautomatik mål 1-2 1,0 *Højniveau mål 1-3 Energipolitik og energioptimering mål 1-3 1,0 *Højniveau mål 1-4 Systemteknik for energianlæg mål 1-3 1,0 *Højniveau mål 1-5 Regulering af energianlæg mål 1-2 2,0 *Højniveau mål 1-3 Grundlæggende plade- og tagteknik mål 1 1,0 Plastsvejsning mål 1 1,0 1,0 26

28 Vvs- og blikkenslager HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundfag Naturfag 2,0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Kommunikation Fagrettet engelsk for vvs ere 1,0 Cleantech (rent miljø) Miljø 0,5 0,5 Byggepladsen Faglig introduktion til arbejdsmarkedet 0,5 Kunden Kundeservice 1,0 Teknisk projektstyring 0,5 0,5 1,0 Installationsteknik Grundlæggende installationsteknik 6,0 Energiteknisk installation 1,0 2,0 Energiteknik Styring og regulering 1,0 1,0 Plade- og tagteknik Grundlæggende plade- og tagteknik 1,0 Plade- og tagteknik 1,5 3,0 4,5 4,0 Restaurering/renovering af fredede bygninger 1,0 Udsmykning i zink og kobber 1,0 Svejseteknik Svejsning og lodning 1,0 0,5 Valgfri specialefag 1,0 Højniveaufag Restaurering/renovering af fredede bygninger Udsmykning i zink og kobber Teknisk projektstyring Svendeprøve Installationsteknik 1,0 Plade- og tagarbejde 2,0 Uger i alt

29 Appendiks til Vvs og blikkenslager Vvs - og blikkenslager Installationsteknik Plade- og tagteknik HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundlæggende installationsteknik Indeholder også: 6,0 Materialelære (1,0 uge) Dokumentation (0,5 uge) Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Plade- og tagteknik Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 3,0 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Plade- og tagteknik Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 4,5 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik Plade- og tagteknik Indeholder også: 4,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik 28

30 Vvs- og blikkenslager Fordeling af mål på Hovedforløb HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uddannelsesspecifikke fag Faglige mål Uge Uge Uge Uge Naturfag mål 1-6 2,0 Fagrettet engelsk for vvs ere mål 1-7 1,0 Miljø mål 1-2 0, mål 3-4 0,5 Faglig introduktion til arbejdsmarkedet mål 1-2 0,5 Kundeservice mål 1-3 1,0 Teknisk projektstyring mål 1 0,5 *Højniveau mål 1-3 0,5 1,0 Grundlæggende installationsteknik mål ,0 Energiteknisk installation mål 4-7 1, mål 1-3 2,0 Styring og regulering mål 1 1, mål 2-3 1,0 Grundlæggende plade- og tagteknik mål 1 1,0 Plade- og tagteknik mål 1 1, mål ,0 4,5 4,0 Restaurering/renovering af fredede bygninger mål 1-5 1,0 *Højniveau mål 1-7 Udsmykning i zink og kobber mål 1-2 1,0 *Højniveau mål 1-3 Svejsning og lodning mål 1 1, mål 2 0,5 29

31 Vvs- installationstekniker HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundfag Naturfag 2,0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Kommunikation Fagrettet engelsk for vvs ere 1,0 Byggepladsen Faglig introduktion til arbejdsmarkedet 0,5 Kunden Kundeservice 1,0 Teknisk projektstyring 0,5 0,5 1,0 Installationsteknik Grundlæggende installationsteknik 6,0 Energiteknisk installation 1,0 2,0 2,5 Energiteknik Energipolitik og energioptimering 1,0 Velfærdsteknologisk installation 1,0 Plade- og tagteknik Grundlæggende plade- og tagteknik 1,0 Svejseteknik Svejsning stål 1,0 1,0 Svejsning plast 1,0 1,0 Svejsning rustfaststål 1,5 Valgfri specialefag Installationstekniske varmeløsninger 1,0 3,0 Højniveaufag Energipolitik og energioptimering Installationstekniske varmeløsninger Teknisk projektstyring Svendeprøve Installationsteknik 1,5 Uger i alt 8,0 8,0 8,0 8,0 30

32 Appendiks til Vvs - installationstekniker Vvs - installationstekniker Installationsteknik Installationsteknik Kunden HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundlæggende installationsteknik Indeholder også: 6,0 Materialelære (1,0 uge) Dokumentation (0,5 uge) Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 2,0 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 2,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik Teknisk projektstyring Indeholder også: 1,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik 31

33 Vvs- installationstekniker Fordeling af mål på Hovedforløb HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uddannelsesspecifikke fag Faglige mål Uge Uge Uge Uge Naturfag mål 1-6 2,0 Fagrettet engelsk for vvs ere mål 1-7 1,0 Faglig introduktion til arbejdsmarkedet mål 1-2 0,5 Kundeservice mål 1-3 1,0 Teknisk projektstyring mål 1 0,5 *Højniveau mål 1-3 0,5 1,0 Grundlæggende installationsteknik mål ,0 Energiteknisk installation mål 1 1, mål 5-6 2, mål 2-4, og 7 2,5 Energipolitik og energioptimering mål 1-3 1,0 *Højniveau mål 1-4 Velfærdsteknologisk installation mål 1 1,0 Grundlæggende plade- og tagteknik mål 1 1,0 Svejsning stål mål 1 1, mål 2-4 1,0 Svejsning plast mål 1 1,0 1,0 Svejsning rustfaststål mål 1 1,5 Valgfri specialefag Installationstekniske varmeløsninger mål 1-7 1,0 3,0 *Højniveau mål

34 Ventilationstekniker HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundfag Naturfag 2,0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Kommunikation Fagrettet engelsk for vvs ere 1,0 Byggepladsen Faglig introduktion til arbejdsmarkedet 0,5 Kunden Kundeservice 1,0 Teknisk projektstyring 0,5 0,5 1,0 Installationsteknik Grundlæggende installationsteknik 6,0 Ventilationsteknik 1,5 2,5 5,0 4,0 Energiteknik Styring og regulering 1,5 2,5 Energipolitik og energioptimering 1,0 Systemteknik for energianlæg 1,0 Indeklima og komfort 1,5 Regulering af energianlæg 2,0 Plade- og tagteknik Grundlæggende plade- og tagteknik 1,0 Ventilations pladeteknik 1,0 Valgfri specialefag 1,0 Højniveaufag Energipolitik og energioptimering Systemteknik for energianlæg Indeklima og komfort Regulering af energianlæg Teknisk projektstyring Svendeprøve Ventilationsteknik 2,0 Uger i alt

35 Appendiks til Ventilationstekniker Ventilationstekniker Installationsteknik Installationsteknik HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundlæggende installationsteknik Indeholder også: 6,0 Materialelære (1,0 uge) Dokumentation (0,5 uge) Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Ventilationsteknik Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 2,5 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Ventilationsteknik Indeholder også: Dokumentation (1,5 uge) 5,0 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Ventilationsteknik Indeholder også: 4,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik 34

36 Ventilationstekniker HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uddannelsesspecifikke fag Faglige mål Uge Uge Uge Uge Naturfag mål 1-6 2,0 Fagrettet engelsk for vvs ere mål 1-7 1,0 Faglig introduktion til arbejdsmarkedet mål 1-2 0,5 Kundeservice mål 1-3 1,0 Teknisk projektstyring mål 1 0,5 *Højniveau mål 1-3 0,5 1,0 Grundlæggende installationsteknik mål ,0 Ventilationsteknik mål ,5 2,5 5,0 4,0 Styring og regulering mål ,5 2,5 Energipolitik og energioptimering mål 1-3 1,0 *Højniveau mål 1-4 Systemteknik for energianlæg mål 1-3 1,0 *Højniveau mål1-5 Indeklima og komfort mål ,5 *Højniveau mål 1-12 Regulering af energianlæg mål 1-2 2,0 *Højniveau mål 1-3 Grundlæggende plade- og tagteknik mål 1 1,0 Ventilations pladeteknik mål 1-2 1,0 35

37 EUX vvs- og energispecialist (EUD) HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundfag Naturfag 0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Kommunikation Fagrettet engelsk for vvs ere 0 Byggepladsen Faglig introduktion til arbejdsmarkedet 0 Kunden Kundeservice 0 Teknisk projektstyring 0,5 0,5 1,0 Installationsteknik Grundlæggende installationsteknik 6,0 Energiteknisk installation 1,5 2,0 4,5 4,0 Energiteknik El teknik 1,5 Styring og regulering 3,0 Sanitetsautomatik 1,0 Energipolitik og energioptimering 1,0 Systemteknik for energianlæg 1,0 Regulering af energianlæg 2,0 Plade- og tagteknik Grundlæggende plade- og tagteknik 1,0 Svejseteknik Plastsvejsning 1,0 1,0 Valgfri specialefag A-certifikat FJR-certifikat Bio-certifikat 1,0 Solvarme-certifikat Kølecertifikat Svendeprøve Energiteknisk installation 2,0 Uger i alt (EUD) 10 6,5 9,

38 Appendiks til EUX Vvs-og energispecialist (EUD) EUX Vvs- og energispecialist (EUD) Installationsteknik Energiteknik HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge Grundlæggende installationsteknik Indeholder også: 6,0 Materialelære (1,0 uge) Dokumentation (0,5 uge) Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 2,5 Digital kommunikation } (0,5 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: Dokumentation (0,5 uge) 4,5 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik Energiteknisk installation Indeholder også: 4,0 Digital kommunikation } (1,0 uge) Digital tegneteknik 37

39 EUX vvs - og energispecialist (EUX) HF 1 HF 2 HF 3 HF 4 Uge Uge Uge Uge EUX -fag Dansk A 1,0 3,2 2,0 Matematik B 2,0 3,0 Matematik A 1,0 3,0 Fysik B 3,6 Engelsk B 1,0 3,8 Kemi C 2,4 Teknik A 2,5 1,5 SSO 1,0 Eksamens projekt 0,6 Eksamen EUX Fysik B 1,0 Engelsk B Matematik B/A Kemi C Dansk A SSO Teknik A Uger i alt (EUX) 10 13,5 7,5 0,6 Uger i alt (EUD) 10 6,5 9,0 10 Uger i alt EUX Vvs - og energispecialist ,5 10,6 38

40 Noter 39

41 Noter 40