Arvingerne 4. del. Jalousi

Transkript

1 Arvingerne 4. del. Jalousi Indledning: En verden af konflikter og misundelse Er der noget, der kendetegner vores verden i dag, må det være konflikter. Der er konflikten i Ukraine med den dertil hørende konflikt mellem Rusland og Nato. I Syrien har det arabiske forår udviklet sig til en blodig borgerkrig. Der er striden mellem Israel og Palæstina i Gaza. I Nigeria er der voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer og terrorgruppen Buko Harem spreder mere og mere død og ødelæggelse. ISIS truer i hele den arabiske verden. Og for blot et par uger siden blev Europa ramt lige i hjertet af terror, hvilket efterfølgende har startet en lavine af hævnaktioner. Og jeg kunne blive ved Men også i lille skala er vores verden præget af konflikter: Gnidninger mellem kollegaer. Uvenskaber mellem naboer. Bitterhed mellem ægtefælder. Kynisme mellem venner. Fløjkampe i kirker. Og jo tættere vi er på hinanden, jo mere vi f.eks. er i familie, jo mere smertefuldt og grimt kan det udvikle sig. Eksempel: Arvingerne på DR Roden til mange af disse konflikter er misundelse. Ordsprogene siger: Harme er ubarmhjertig og vrede overvældende, men hvem kan holde stand mod skinsyge?. Ordspr. 27, 4. Flere, blandt andet statsministeren, mener f.eks. at det er misundelse på Vesten skabt af glansbilleder på tv, der er baggrunden for moderne terrorisme. Misundelse er stolthedens datter, forfatter til mord og hævn, den stifter fjendskaber og er dydens evige plageånd. Misundelse er sjælens beskidte dynd. En gift, der fortærer kødet og udtørrer knoglerne. Sokrates. Misundelse er aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandet sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget, man selv gerne ville have, fx materielle goder, 1

2 personlige eller sociale egenskaber. Misundelse på søskende og deres reelle eller forestillede privilegier og fortrin er uhyre almindelig. Den store danske encyklopædi. Derfor var det også godt tænkt, da DR valgte at lade deres nye dramaserie handle om de konflikter og den jalousi, som meget ofte stikker sit grimme ansigt frem i forbindelse med arvesager. Arvingerne handler om fire søskende, som mister deres mor. Men inden hun dør, er der allerede masser af følelser i klemme. Det er nemt at se, at der virkelig er skabt rum for misundelse, når denne lillesøster bare kommer ind fra højre og på en eller anden måde skal have sin andel. Vogt dit hjerte I bibelen står der sådan her: Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. Ordsprog 4, 23. Og det, vi skal afslutte temaet Arvingerne med, er at dykke ned i bibelen og få Guds hjælp til at vogte vores hjerter, når vi står i konflikter med hinanden pga. misundelse. Der var en, som engang fejlciterede Jesus for at skulle have sagt: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er der en konflikt midt iblandt dem. Og det er der jo desværre alt for ofte noget om. Men der er en sandhed, der trumfer den påstand. Og det er det korrekte Jesuscitat: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. Mt. 18, 20. Det, vi skal forstå som Guds arvinger, er, at Gud er midt iblandt os. Han siger: Frygt ikke! Jeg er altid hos dig, og alt mit er dit. Bøn. Den fortabte søn»der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste søn til sin far: Giv mig min del af arven nu! Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner. Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. Han 2

3 drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, men der var ingen, der gav ham noget. Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig? Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. Åh, far, sagde sønnen, jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men hans far råbte til tjenerne: Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne - og slagt fedekalven, for nu skal der festes! Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage! Og så blev der festet! Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. Din bror er kommet hjem! fik han at vide. Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold. Den ældste bror blev godt sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. Nej, sagde han, nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham! Hør, min søn, sagde hans far, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet. «Lukas 15, Den første arving Historien er en af de kendteste af Jesu lignelser, og den handler om to brødre og deres forhold til deres far og hans formue. Den yngste bror har en krævementalitet. Det, han har i hovedet, er sig selv. Han tænker ikke på fællesskabet eller det ansvar, som følger med at være arving. Han er utilfreds med livet hjemme hos far og tænker, at HVIS BARE han kan få penge og frihed, SÅ vil han blive lykkelig. Giv mig min del af arven nu! siger han. 3

4 Og selvom faren nok ved, at dette ikke er en god plan for nogen, så indfrier han sin arvings ønske. Han får sin del af arven og drager afsted. Men der går ikke lang tid, før han indser: Det var en dårlig plan! Penge og et uforpligtende liv gør mig ikke tilfreds. Jeg har virkelig ikke været for klog her! Og så bliver han villig til at sluge sin stolthed, og hans krævementalitet bliver vendt til en bøn: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig? Og lignelsen er jo et billede på, det der sker med enhver, der kommer til Gud og beder om nåde. Lige meget hvilken historie, vi har, og lige meget hvor snavsede, vi er, så tager vores himmelske far imod os med overstrømmende kærlighed og siger: Slagt fedekalven, for nu skal der festes! Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage! Så den første arving er som Signe fra Arvingerne, som dukker op og med det samme er på lige fod med de andre arvinger i sin mors perspektiv, men ikke i sine søskendes. Den anden arving Den anden arving - ham der var trofast derhjemme - tænker på, hvad der er ret og rimeligt. Og han bliver derfor helt syg af misundelse, når han opdager, at faren overøser den anden arving med gaver og kærlighed uden, at han har gjort sig fortjent til det. Den yngste arving har jo allerede fået, hvad hans er! Han tænker som Gro i Arvingerne : Her har jeg været din lille sekretær i så mange år, og så kommer den lille snothvalp og vil have en bid af min kage! Han holder pity-party: Den ældste bror blev godt sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. Nej, sagde han, nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham! Og hvem har ikke forståelse for ham?: De to arvinger HAR delt formuen, og så kommer den egoistiske og uansvarlige bror hjem og nasser på hans halvdel! Sådan tænker vi mennesker. Vi måler og vejer, og vi bliver støt, når vi erfarer, at vores himmelske far ikke følger vores millimeterretfærdighed. Han forstår sig kun på kærlighed og barmhjertighed, og han kommer os i møde og siger: Hør, min søn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. 4

5 Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet. - Og håber, at vi vil med til den fest, hvor alt måles og vejes på Hans vægt! Han siger: Jeg ELSKER dig og jeg har en god plan for dig, så der er ingen grund til at tænke: Hvorfor får jeg ikke den anerkendelse? Hvorfor får jeg ikke de gaver? Hvorfor er det ikke mig, der er ung og smuk? Hvorfor får jeg ikke kone og børn? Hvorfor er det ikke mig, der synger på scenen ligesom Maria? Hvorfor er det ikke mig, der er noget ved musikken? Nej der er faktisk blot grund til at glæde sig og holde fest over det, Gud glæder sig over! Misundelse Men den ældste arving tæller sin brors velsignelser i stedet for sine egne - og det er forfærdelig almindelig! Jeg læste om nogen forskere, der havde spurgt en stor gruppe amerikanere: Hvad vil du foretrække: At tjene $ om året, mens alle andre tjente $ ELLER tjene $ om året mens alle andre tjente $. Og langt de fleste ville foretrække det første. Det er som historien om de to købmænd, der slog sig ned på hver sin side af en vej. De var ikke bare konkurrenter men også indædte rivaler. Hver dag holdt de nøje øje med den andens butik, og hvis den ene fik en kunde, hoverede han triumferende over til den anden. Men en nat kom en engel til den ene købmand og sagde: Jeg vil give dig hvad som helst, du ønsker! MEN hvad end du ønsker vil jeg give dobbelt op af til den anden købmand. Hvis du ønsker en million, vil du få det! - Men samtidig vil han få to. Hvis du ønsker at leve længe, vil han komme til at leve længere. Hvis du ønsker dig kæmpestore biceps, vil du får det men han vil også få kæmpestore triceps. Købmanden tænkte sig om og svarede så: Jeg ved godt, hvad jeg ønsker mig: Stik mit ene øje ud! Der er lavet en undersøgelse blandt 357 studerende, som hedder: Envy on Facebook, Og som vi ved: På Facebook skinner solen altid. Her er en uendelig strøm af perfekte feriebilleder, glade børn og sjovt samvær. Her samles den elskede familie med de evigt grinende venner på de ufatteligt lange løbeture med den ualmindeligt gode karriere. - Og 56,3 % af de adspurgte siger, at feriebilleder er en stor årsag til frustration for dem, fordi de tænker: Gid det var mig, som sad der i solen og solede mig. Gid det var min ferie, mine 5

6 venner, min familie, mit bryllup, mit job, mit liv. Og sådan bliver vi små mennesker i en verden, hvis horisont strækker sig fra bare det var mig til godt det ikke var mig. Grebet af sammenligning og misundelse, bliver løsningen at kaste sig ind i misundelsesspiralen, og forsøge at få det bedre ved at gøre andre misundelige på os! Et uhyggeligt og destruktivt uendeligt våbenkapløb, hvor alle er misundelige på alle. Og denne spiral er ingen fest i solen! Den kører blot hurtigere og hurtigere like efter like, bagtalelse efter bagtalelse, selvpromovering efter selvpromovering. Livet som Guds arvinger Misundelse er kaldt for Den floveste synd, men skam er slet ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at når vi kører rundt i det ulykkelige selvcentrerede hjul. Når vi ligesom i historien om Kain og Abel forsøger at slå vores bror ihjel af ren og skær misundelse ved at føre os selv frem, kræve vores ret og sætte hinanden i dårligt lys. Når vores horisont kun går fra Bare det var mig til godt det ikke var mig, så har vi helt glemt, hvis arvinger vi er! Vi er ikke arvinger af en kunstner fra Sydfyn! Vi må løfte blikket og se den fulde virkelighed: Vi er den fortabte søns fars arvinger! Og det er en far, der ikke blev i graven, men faktisk opstod og er hos os i dag og siger: Hør, min søn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Og Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. At være misundelig og jaloux er faktisk en meget alvorlig faldgruppe for en arving. Måske derfor er det et af de ti bud: Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«2. Mos. 20, 17. For et liv i misundelse er et ensomt liv udenfor den fantastiske fest, som vi er inviteret til. At begære det, vores bror har fået, at være misundelig og tælle de andres velsignelser i stedet for vores egne gør kun os selv ulykkelige. Vi kan gemme vores flove, smålige misundelse bag en maske af forhærdelse: Jeg er da heldigvis også totalt ligeglad med, at hun fik den stilling, jeg ønskede mig! eller Min mors og fars anerkendelse betyder ikke noget for mig!. Som Medina synger: Men jeg da ligeglad, jeg da ligeglad. Det så'n jeg kommer bedst igennem det her nu. Ja, jeg da ligeglad, jeg da ligeglad. Det så'n jeg har det bedst, bare at jeg ku' Det er en 6

7 forsvarsmekanisme, som gør os isolerede og ensomme. Og når vi står der som den anden arving, er det en stor fristelse at vælge dén smertefulde løsning. Men vores far i himlen inviterer til en anden smertefuld løsning : Hvis du ønsker at leve i den frihed og glæde, som han har tiltænkt dig; hjemme hos ham, til fest med all inklusive, så må du se ham komme ud til dig i mørket og invitere dig ind til sin fest. Og du må svare: Ja tak far. Jeg vil feste og glæde mig sammen med dig over det, som er værd at feste for i dine øjne og over, at jeg er din arving og at jeg altid er hos dig og at alt mit er dit! At være Guds arving er at: Sæt din lid til Herren og gør det gode. Så vil du opleve glæden fra Herren, og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker. Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Salme 37, 3 5. Paulus siger: når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn. Gal. 4, 7. At være arving i Guds rige er at være fri! Det er en gave fra Gud. Ikke fri for ansvar, som den første arving søgte, men fri til at blive ledt af Guds ånd og leve i Guds kærlighed. Forbøn: Nye troende! Du har mistet Guds frihed og mærker misundelsens greb. Nogen kæmper med misundelse fordi du ikke er der i livet, hvor du gerne vil være. Måske ift. karriere eller tjeneste her i kirken. Det kan føre os til at kæmpe for anerkendelse hos mennesker. Husk at Gud har dit liv i sine hænder. Han ved hvad der ligger foran dig. Måske er du lige nu ved at lære noget vigtigt. Måske har du evnerne, men du er ikke klar. Vi skal ikke underkende vigtigheden af at være tro i det små. For det, der betyder noget som arvinger, er jo ikke, hvad andre tænker om os, men om vi er tro mod Gud. Det handler ikke om dit menneskelige ry, men om du er lydig overfor det, han kalder dig til i stort og småt. Der er mange gode grunde til at blive misundelig og føle sig unfair behandlet. Og det kan være virkelig vanskeligt at sige: Jeg vil ikke begære det, min næste har. Men når vi gør, 7

8 hvad vi kan, vil Gud gøre det, vi ikke kan. Guds ånd vil give dig det, som du ikke kan finde i dig selv. 8