Gå tværfagligt og koordineret til sagen! Casebaseret håndbog i tværfagligt og koordineret samarbejde om beskæftigelse til udsatte ledige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gå tværfagligt og koordineret til sagen! Casebaseret håndbog i tværfagligt og koordineret samarbejde om beskæftigelse til udsatte ledige"

Transkript

1 Håndbog til kommunale ledere og praktikere Gå tværfagligt og koordineret til sagen! Casebaseret håndbog i tværfagligt og koordineret samarbejde om beskæftigelse til udsatte ledige

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Tværfaglighed skaber resultater i to retninger...3 Reformkrav: Tværfaglighed og koordinering er en skal-opgave...4 Projekt Route Det tværfaglige og koordinerede samarbejde har mange ben...6 Læsevejledning...6 Del 1. Tværfaglighed virker... 9 Tværfaglighed virker Fanget i krydsfeltet Fra flerfaglig til tværfaglig Del 2. Lederen...15 Lederen skal være primus motor Tag styring over det tværfaglige samarbejde Udnyt ressourcerne bedst muligt Sørg for politisk opbakning Sæt retning gennem ledelsesforaer Organiser arbejdet Invester i tværfaglighed Styrk samarbejdet med eksterne parter Følg tværfagligheden i drift CASE: Michelle fik styr på hverdagen Bred muligheder og resultater ud gennem videndeling Del 3. Praktikeren...31 Skab resultater med tværfaglighed CASE: Fra angstanfald til fast job på et halvt år Åbn op for det gode tværfaglige samarbejde Start ud fra en fælles forståelse Lær hinanden at kende Sæt åben mødekultur og kommunikation i højsædet Lav aftaler for at føre mødets beslutninger ud i praksis God mødeledelse kan skabe resultater Når borgeren deltager i teammødet Drag læring af samarbejdet Sagsholder og teamkoordinator Del 4. Koordinering og progression Koordinerede forløb fører til progression for borgeren Brug netværksmødet som forum for koordinering CASE: Kasper fik ansvar for sin fremtid Sæt mål og følg progressionen Anvendelse: Progression som måle- og styringsværktøj Anvendelse: Progression som værktøj til at sætte konkrete mål for borgeren Anvendelse: Progressionsredskab som dialogværktøj CASE: Indsats på to fronter gjorde forskellen Del 5. Parterne...59 Tværfaglighed er et anliggende for flere parter Jobcentret: et naturligt omdrejningspunkt i det tværfaglige samarbejde Familieafdelingen: giver en bedre overgang for børn og unge CASE: Familiekonsulenten tog teten og fik Nanna videre Psykiatri og handicap: en medspiller, når den ledige har psykiske problemer Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU): hjælper unge i uddannelse Stof- og alkoholbehandlingen: Afhængighed kan stå i vejen for uddannelse og job Del 6. Virksomhederne...69 Virksomhedskonsulenten skal bære praktikken ind Virksomhederne skal tænkes med i den tværfaglige indsats CASE: Kim kom langt med små skridt Praktik skal støtte op om de langsigtede mål Invester tid og ressourcer i en god start på praktikken Anvend virksomhedspraktik i kombination med andre indsatser Værktøjskassen: Kom godt i gang med det tværfaglige samarbejde... 78

3 Tværfaglighed skaber resultater i to retninger Tværfaglighed er den røde tråd, som kan samle kommunernes indsatser for udsatte ledige, ikke mindst når det gælder unge. Hvis ellers lederne i kommunernes forskellige afdelinger tør tage tråden op, og hvis frontmedarbejderne er klar til at gribe udfordringen. Er de det, kan de se frem til en indsats med bedre resultater for borgerne og en stærkere intern organisation. Formålet med denne håndbog er at give dig, der er leder i kommunen, og dig, som står med indsatsen i praksis, viden og inspirerende eksempler for at skabe resultater med en tværfaglig og koordineret beskæftigelsesindsats. Håndbogen henvender sig til ledere og medarbejdere i landets jobcentre, men ikke kun til dem. Ledere såvel som praktikere fra andre afdelinger og sektorer i kommunerne kan også drage nytte af håndbogen i deres arbejde, når de har med borgere at gøre, som har brug for en særlig målrettet indsats for at komme i uddannelse og beskæftigelse. Det brede sigte med håndbogen følger naturligt af, at tværfagligt koordineret samarbejdet er emnet det kræver netop, at alle faglige kompetencer skal mødes og sættes i spil. Reformer af beskæftigelsesindsatsen har ført til, at ledere og praktikere over hele landet, i alle sektorer og på tværs af fagligheder bliver mødt med en forventning om at gå sammen i en tværfaglig, koordineret indsats. Det gælder både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. Vi håber, at du kan bruge håndbogen til at starte det tværfaglige samarbejde i kommunen op eller styrke det, hvis I allerede har taget fat. Håndbogen tager sit afsæt i ungeprojektet Route 25, hvor de tre kommuner Egedal, Odder og Ikast-Brande har høstet erfaringer med og udviklet deres tværfaglige, koordinerede og virksomhedsrettede ungeindsats. Håndbogen kan dog anvendes til at samarbejde tværfagligt om andre målgrupper også. Med ønsket om et godt tværfagligt samarbejde! Mette Rønnau, direktør i Cabi 3

4 Alle kommuner kommer til at kaste sig ud i det tværfaglige arbejde. Startskuddet skal være at afstemme forventningerne, sikre bred ledelsesmæssig opbakning og med stor umage at sætte teamet rigtigt sammen. Med det kan tværfaglighed blive et stort løft for kommunernes indsats for ikke mindst de unge, som har mange forskellige problemer med i bagagen. Jobcenterchef Lars Bonde, Egedal Kommune Reformkrav: Tværfaglighed og koordinering er en skal-opgave Med reformerne i 2013 og 2014 af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp er det ikke længere et spørgsmål, om kommunen prioriterer at arbejde koordineret og tværfagligt. Det er på mange områder blevet noget, alle kommuner skal. Overordnet set handler det om, at der med et rehabiliteringsperspektiv skal tages udgangspunkt i borgerens hele livssituation, når der arbejdes med at udvikle arbejdsevnen. Og det kræver tværfaglighed. Krav om tværfagligheden er også tydelig i kontanthjælpsreformen, der træder i kraft i De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Tværfagligheden er blevet et nyt fokus i den professionelle faglighed, og det angår ikke bare kommunens jobcenter. Det er en gevinst for hele det kommunale system, når det lykkes at arbejde tværfagligt og koordineret. 4

5 Projekt Route 25 En vej for udsatte unge i uddannelse eller job Udsatte unge skal ofte finde og følge en anden vej end den snorlige, hvis de skal i job eller uddannelse. Den erfaring udgør afsættet for metodeudviklingsprojektet Route 25, hvorfra den meste viden og de fleste eksempler, citater og værktøjer i denne håndbog er hentet. Det er blevet nemmere at ringe og få den hurtige, korte snak, fordi vi har fået en personlig kontakt. Vi kan drøfte tanker i den konkrete sag, og det giver muligheder for en helhedsorienteret indsats. Det giver bedre muligheder, når man kan sige til hinanden, at man har tanker om at sætte noget bestemt i gang. Så kan sagsbehandleren måske sige: Det, synes jeg, er en dum ide lige nu, for vi har gang i noget andet. UU-vejleder Lars Elming, Ikast-Brande Kommune Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) står bag Route 25. I projektet udvikler de tre kommuner Egedal, Odder og Ikast-Brande i samarbejde med Cabi deres ungeindsats med henblik på at levere helhedsorienterede, tværfaglige og koordinerede løsninger for unge, der har brug for ekstra støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Projektet fokuserer også på at samarbejde med de lokale virksomheder, der ofte er en afgørende trædesten for unge på vej mod job eller uddannelse. Mange udsatte unge behøver mere afklaring, mere motivation, bedre mestring af deres udfordringer, bedre kompetencer og mere tro på, at der er plads på arbejdsmarkedet til dem. Og det kan virksomhederne tilbyde dem, fx med praktikker. Projektet løber fra 2011 til Du kan læse mere om projektet på og på cabiweb.dk finder du skemaer, modeller og tips til det tværfaglige samarbejde. 5

6 Det tværfaglige og koordinerede samarbejde har mange ben Det tværfaglige samarbejde foregår både mellem sektorer og forvaltninger - og mellem praktikere i de enkelte afdelinger i kommunen. På alle niveauer skal samarbejdet være organisatorisk forankret, så tværfagligheden ikke alene hviler på gode personlige relationer. Derfor er der i det tværfaglige samarbejde fokus på både ledere og praktikere. Lederne skal sætte målene og lave rammerne. Praktikerne skal realisere det tværfaglige samarbejde i dagligdagen. De gode samarbejdskræfter skal i spil internt i kommunen. Men der skal også bygges bro til de eksterne samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet, på uddannelsesområdet og i virksomhederne. Behovet for helhedsorienteret indsats stopper med andre ord ikke ved kommunens egne mure. For at få et succesfuldt samarbejde er det vigtigt, at alle niveauer indtænkes og arbejdet koordineres. I håndbogen finder du både noget for dig, som er leder, og for dig, som er praktiker i jobcentret, i ungdommens uddannelsesvejledening eller andre steder i kommunen. 1.del: Tværfaglighed virker For at sikre at alle elementer i borgerens sag bliver vendt, og de rette indsatser bliver fundet, kræver det, at alle afdelinger i og uden for kommunen, som har part i sagen, arbejder i samme retning. Det er grundstenene i det tværfaglige og koordinerede arbejde. Men et sådant samarbejde kræver mere end blot at sætte sig ned og arbejde sammen. I dette afsnit giver vi indblik i, hvad det vil sige at arbejde tværfagligt. 2.del: Lederen Tværfaglig succes kræver, at der sættes mål og rammer, som kommunikeres tydeligt. Med andre ord: Uden ledelse intet vellykket tværfagligt samarbejde. Som leder skal du blandt andet tænke strategisk om det tværfaglige samarbejde, sikre opbakning og sammenhæng på alle niveauer samt prioritere og kommunikere indsatsen. Det er det centrale argument for at prioritere tværfaglighed op i den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte borgere. 6

7 3.del: Praktikeren Tværfaglighed er kommet for at blive, og det skyldes først og fremmest en ting: Det virker. Arbejder du tværfagligt, kan du levere bedre resultater for borgerne, skabe klarere sammenhæng på tværs af afdelinger og vinde større arbejdsglæde til dig selv. Men det kræver, at du er stærk fagligt, villig til at lytte og lære og klar til at bryde med vanerne. 4.del: Koordinering og progression Oplever borgeren huller i forløbet, kan det lamme motivationen, og fremskridt kan smuldre. Hvis du som leder giver gode tværfaglige rammer for at koordinere indsatserne parallelt, og du som praktiker griber chancen for at sikre gode overgange, øger det chancen for progression. Koordinering og progression er derfor omdrejningspunkter for den tværfaglige indsats. 5.del: Parterne Når borgerens problemstilling er kompleks, skal flere parter i spil. Jobcentret er en selvskreven deltager, når beskæftigelse er målet; men i det tværfaglige arbejde kan andre parter sidde med et afgørende kort. Dette afsnit giver en forståelse af de forskellige afdelinger og deres roller ind i det tværfaglige samarbejde. Læs bl.a. om Ungdommens Uddannelsesvejleding, Psykiatri og Handicap, stof- og alkoholbehandlingen og familieafdelingens roller. 6.del: Virksomhederne Et rigtigt arbejde og en hverdag på en virksomhed kan noget særligt, og man får ofte øje på uanede muligheder og kompetencer hos en udsat borger, hvis den rette virksomhed åbner dørene for en praktik. Den virksomhedsrettede indsats skal derfor tænkes ind i det tværfaglige samarbejde, og virksomhedskonsulenterne spiller nøglerollen. Vi henviser desuden til cabiweb.dk, hvor du finder en række værktøjer til praktikere. Bl.a. værktøjer til god mødeledelse og tips til, hvordan I kan lære hinandens faglige kompetencer at kende. Se mere på 7

8 8

9 1.del Tværfaglighed virker Tværfaglighed virker Fanget i krydsfeltet Fra flerfaglig til tværfaglig

10 1.del: Tværfaglighed virker Tværfaglighed virker Der er ikke stor sandsynlighed for, at alle væsentlige elementer i borgerens sag bliver tænkt ind, og at alle parter arbejder i samme retning, hvis ikke indsatsen koordineres mellem de afdelinger i kommunen, som har part i sagen. Enhver ledig med komplekse problemstillinger er bedst tjent med en individuelt tilrettelagt og koordineret sagsbehandling. Mens den ene måske behøver en kombination af virksomhedspraktik og coaching i mestringsstrategier, kan svaret for en anden være undervisning ledsaget af rådgivning og en støtte-kontaktperson fra familiecenteret. Tværfaglighed betaler sig Når det gælder ledige med komplekse problemstillinger, er omdrejningspunktet for succes i beskæftigelsesindsatsen en tværfaglig indsats. Og skal den tværfaglige indsats lykkes og skabe den nødvendige progression for borgeren, kræver det koordinering. Det viser erfaringer fra projektet Route 25, og mange andre tiltag på fx integrations- og handicapområdet peger i samme retning. Selv om det koster mange ressourcer at komme godt i gang, betaler det sig for både kommune og borger, fordi: indsatserne virker, når de er iværksat på et solidt fagligt grundlag og bliver koordineret, så de virker sammen. borgeren er med hele vejen og kan profitere af og se mening i det, der sker. der er fælles, koordinerede mål og delmål og dermed en rød tråd i indsatserne borgeren kan dermed undgå huller i forløbet. Den koordinerede indsats skaber med andre ord resultater, så kommunekassen bliver mindre belastet, og borgeren får den optimale støtte til i videst mulig omfang at klare sig selv og få en bedre livskvalitet både nu og på lang sigt. Udsatte unge behøver en tværfaglig indsats Udsatte unge peger selv på, at de har brug for en indsats, hvor: de forskellige professionelle taler sammen, så de unge ikke skal forklare forfra hver gang der er gennemgående støttepersoner der er nogen, som kan hjælper dem med at navigere i systemet der er fleksibilitet og hurtig reaktion i forløbene der er nogen, som tror på dem og kan se, når det går godt. 10

11 1.del: Tværfaglighed virker Scenario: Fanget i krydsfeltet Det er ikke let at være borgeren i midten, når kommunens folk og andre involverede har fat i hver deres hjørne af den helhed, som udgør borgerens situation. Det viser det virkelige eksempel med Viktor. Viktor har en moderat depression, men er nu under medicinsk behandling. Viktor skal først og fremmest have hjælp til at fungere i egen bolig og få struktur på sin dagligdag, passe sin medicinering og have sideløbende terapeutisk hjælp i form af psykologsamtaler. (Uddrag af afslutningsstatus fra Ungdomspsykiatrien) Viktor skal have justeret sin uddannelsesplan med henblik på at få afklaret, hvilke skridt der skal til for at kunne komme i gang med en uddannelse. Virksomhedspraktik er en mulighed. Der indkaldes til et fælles møde med UU-vejleder. (Uddrag af journal fra jobcentret) Viktor har brug for ro til at finde sig til rette i egen bolig, profitere af den socialpædagogiske støtte til at få struktur på sin hverdag, medicineringen, psykologhjælpen og få opbygget et konstruktivt socialt netværk, inden han har ressourcer til at orientere sig mod uddannelse og arbejde. Viktor er skrevet op til psykologhjælp, hvor der i øjeblikket er fem måneders ventetid. Inden for de næste to måneder vil han kunne tildeles en støttekontaktperson. (Uddrag af journal fra Socialafdelingen) Viktor har symptomer på stress og har tiltagende søvnproblemer. Der udskrives sovemedicin, som følges op efter en måned. Viktor sygemeldes de næste fire uger med henblik på at få søvnrytmen normaliseret, så han får flere kræfter til at komme videre i sit liv. (Uddrag af praktiserende læges journal) Hvem vinder den kamp? Viktor gør ikke Viktor er 19 år gammel og allerede socialt isoleret og uden tro på sig selv og på fremtiden. Efter udredningen i ungdomspsykiatrien står han nu her i midten af mange velmente, fagligt velkvalificerede udtalelser om, hvad han skal og hvornår. De involverede fagpersoner gør det, de skal. Men de arbejder ikke sammen i en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og det er det, der skal til. Én vej for Viktor Forestil dig, at helhed og sammenhæng var i fokus, og at en af de professionelle tog teten, koordinerede og hjalp ham med at få overblik over, hvordan han kan komme videre. Forestil dig, at alle fagpersonerne omkring Viktor satte sig sammen og investerede hver deres faglighed i en drøftelse af, hvordan de relevante tiltag bedst spiller sammen i en målrettet plan. Så Viktor både får behandling, støtte i hjemmet og parallelt med det mulighed for at prøve forskellige typer arbejde af i praktik. Måske er det på virksomheden, han får mulighed for at etablere netværk og finder troen på fremtiden. Og forestil dig, at socialafdelingen og ungdomspsykiatrien havde indgået et formaliseret samarbejde, så Viktor ikke skulle vente fem måneder på psykologhjælp, blot fordi han er udredt i et andet system. Så var det tænkeligt, at Viktor fandt en uddannelsesretning og fik mod på at komme videre skridt for skridt han er nemlig ikke ubegavet. Scenariet kan virke karikeret, men faktisk kunne situationen være endnu mere uoverskuelig for Viktor. Vi kan fx tilføje en stof- og alkoholbehandler, et par bedsteforældre, Kriminalforsorgen og flere andre, som også kunne være part og pege i endnu flere retninger. 11

12 1.del: Tværfaglighed virker Fra flerfaglig til tværfaglig Tværfaglighed kræver mere end at sidde sammen alle skal investere deres faglighed i en fælles indsats mod et fælles mål. I meget af det daglige arbejde er en monofaglige tilgang den rette, det vil sige en tilgang, hvor kun én faglighed skal i spil over for borgeren, fordi borgerens udfordring ligger inden for et bestemt fagligt område. Fx når en borger har brug for en virksomhedspraktik for at få afklaret, hvad en bestemt funktionsnedsættelse betyder i praksis i netop det fag, borgeren er på vej ud i, eller når en ung har brug for et brobygningsforløb for at blive klar til at starte uddannelse. Men i andre tilfælde er en monofaglig tilgang ikke nok. Der skal en tværfaglig tilgang til, når der er tale om komplekse problemstillinger. Men tværfaglighed opstår ikke ud af det blå der skal mere til, end at du samler kolleger fra forskellige sektorer med hver jeres faglige baggrund på et møde. Arbejder I flerfagligt eller tværfagligt? Forskellen mellem tvær- og flerfaglighed er vigtig at være opmærksom på, fordi du ikke kan være sikker på, at samarbejdspartnernes faglighed reelt understøtter hinanden i et flerfagligt samarbejde. Forestil dig et eksempel fra en byggeplads: Mureren murer, tømreren arbejder med træ, og elektrikeren installerer strøm. Hver faglighed arbejder hver for sig ved siden af de andre og med hvert sit formål. Arbejdsfordelingen er klar, og der skabes ikke nødvendigvis fælles og overlappende viden. I nogle tilfælde vil murerens arbejde ligefrem give tømreren problemer, fx hvis hullet i muren er for småt til tømrerens vinduesrammer. Foregår samarbejdet på byggepladsen tværfagligt, vil tømreren og mureren samarbejde ud fra et fælles mål og med interaktion mellem faglighederne, så noget nyt kan opstå. Monofaglighed egner sig til at løse nogle udfordringer, flerfaglighed fint til byggeeksemplet og tværfaglighed til den indsats bogen handler om, nemlig, når I skal samle eller indgå i et tværfagligt samarbejde for at give udsatte borgere den rette sagsbehandling frem mod job eller uddannelse. Lyt til de andres faglighed og invester jeres egen - hvis I er enige om målet, vil jeres arbejdsindsatser reelt understøtte hinanden. Flerfaglighed og tværfaglighed Flerfaglighed: Adskilte fagligheder Flere faglige målsætninger under én tematisk paraply Løst samarbejde mellem faglighederne med hensyn til udveksling af viden Udvikling af viden inden for hver af de enkelte fagligheder vs. Tværfaglighed: Krydser de faglige grænser Forudsætter fælles målsætning(er) Integrerer de forskellige fagligheder Udvikler ny fælles viden 12

13 1.del: Tværfaglighed virker Tværfaglighedens ti bud Når du arbejder tværfagligt, kan du spejle din faglighed i andres og være med til at skabe et fælles sprog, der gør kommunikation i et tværfaglig samarbejde mulig. Det gør tværfaglighed til et middel til at opnå noget, der ellers kunne være svært at realisere inden for skarpt adskilte discipliner uden interaktion. Det kræver viden om de forskellige opgaver, som løses forskellige steder i kommunen, og de forskellige vilkår, man arbejder under. Fx har ret og pligt langt større betydning i det daglige arbejde i jobcentret end i socialafdelingen. Kun ved at få talt om de forskellige vilkår bliver det muligt at skabe helhed i indsatsen over for borgeren. Forudsætningerne for succes med det tværfaglige samarbejde eller tværfaglighedens ti bud er derudover: 1. Sæt tydeligt ledelsesmæssigt fokus 2. Find de medarbejdere, der gerne vil, og som tror på det 3. Skab rammerne, så det kan lade sig gøre 4. Hav fælles overordnede målsætninger 5. Yd dit bidrag og del din viden 6. Være villig til at arbejde helhedsorienteret og løfte din del af opgaven 7. Hav klare roller og ansvarsområder 8. Kend din egen faglighed din lovgivning, din rolle og dine muligheder 9. Vær åben og nysgerrig 10. Se uenigheder som faglige diskussioner, du bliver klogere af. Borgeren skal give sit samtykke Det tværfaglige samarbejde kræver, at fagpersonerne fra de forskellige sektorer og myndigheder kan udveksle relevante informationer i sagen. Allerede her ser nogle en uoverstigelig barriere på grund af lovgivningen. Offentligt ansatte har tavshedspligt jf. Forvaltningslovens 27, jf. Straffelovens 152 ff. De må ikke videregive fortrolige oplysninger om enkeltpersoner, medmindre borgeren har givet samtykke til det. Det gælder også, når sagen skal drøftes i et tværfagligt team. Når en person giver sit samtykke, skal det klart fremgå, at personen forstår, hvad der gives samtykke til. Hvis der er tale om unge under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden give samtykke til, at sagen drøftes i det tværfaglige ungeteam. Tag en åben dialog med borgeren om muligheden for at bringe sagen med til et tværfagligt forum, hvis du finder det relevant. Forklar borgeren, at det handler om at få vendt og drejet alle muligheder. Som i alt andet arbejde er etikken omkring udveksling af oplysninger vigtig. Det er kun de for sagen nødvendige informationer, der skal udveksles. 13

14 14

15 2.del Lederen Lederen skal være primus motor Tag styring over det tværfaglige samarbejde...17 Udnyt ressourcerne bedst muligt Sørg for politisk opbakning Sæt retning gennem ledelsesforaer Organiser arbejdet Invester i tværfaglighed Styrk samarbejdet med eksterne parter Følg tværfagligheden i drift...27 CASE: Michelle fik styr på hverdagen Bred muligheder og resultater ud gennem

16 2.del: Lederen For at få succes med det tværfaglige arbejde kræves ledelsesmæssig opbakning, tid, viden, metoder, opfølgning, engagement og kompetencer. Jobcenterchef Ole Stounbjerg, Jobcenter Odder Lederen skal være primus motor Uden ledelse, intet vellykket tværfagligt samarbejde. Tværfaglig succes kræver, at der sættes mål og rammer, som kommunikeres tydeligt. Når indsatsen skal bygges op om tværfaglighed og koordinering, skal alle parter sige ja til et samarbejde. Det betyder, at du som leder af en af kommunens sektorer skal prioritere samarbejdet og synliggøre denne prioritering. Undgå silotænkning og se den kommunale indsats som en sammenhængende helhed. Det betyder konkret, at du og dine medarbejdere ikke bare skal have øje for jeres kerneopgave. I skal også have øje for samspillet med de indsatser, der kommer før jeres egen indsats, og de indsatser, der kommer bagefter, og som jeres indsatser skal spille sammen med. Det tværfaglige samarbejde betyder, at der skal arbejdes anderledes. Det skal sætte en proces i gang, hvor det bliver tydeligt: hvad målet er I det puslespil indtager virksomhederne en væsentlig rolle, og det gælder også i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Kommunens og jobcentrets strategi for samarbejde med de lokale virksomheder skal derfor også indrettes til at bidrage med løsningerne. Og den strategiske beslutning om at inddrage det lokale erhvervsliv i afklaringsprocesserne skal være en kendt agenda i alle de organisatoriske enheder, der har aktier i borgerens forløb. Læs mere om samarbejdet med virksomhederne i afsnit 6: Virksomhederne. I dette kapitel kan du læse om en række elementer, som du som leder kan tage fat på for at styrke det tværfaglige samarbejde. Uanset om I lige skal til at starte op i din afdeling, eller du skal inspireres til at gøre det tværfaglige arbejde endnu bedre. hvilke kompetencer, det kræver hvem, der skal løse opgaven hvordan rammerne skal være. Er de spørgsmål besvaret, bliver det også lettere at få medarbejderne med på forandringen og følge op på, hvordan det går. Det er din opgave som leder af en afdeling, der skal deltage i det tværfaglige samarbejde, at fastlægge rammerne for arbejdet. Det er samtidig vigtigt, at rammerne giver dine medarbejdere spillerum til at tænke i individuelle, helhedsorienterede og relevante mål for borgeren. Knyt an til strategien At ville det tværfaglige samarbejde er en strategisk ledelsesbeslutning. Og den tværfaglige strategi skal være en betydningsfuld brik i det store beskæftigelsespuslespil. Spørgsmål at starte op med Når du planlægger det tværfaglige samarbejde, kan du fx overveje følgende spørgsmål: Hvordan og hvorfor vil du måle den tværfaglige indsats? Hvordan kan du se, at jeres arbejde går fra flerfaglighed til tværfaglighed? Hvad skal være de konkrete mål for indsatsen? Hvordan bliver videndeling et målepunkt for den professionelle indsats? Alt det og meget mere skal du som leder sammen med dine medarbejdere gøre klart og skabe fælles ejerskab til. 16

17 2.del: Lederen Tag styring over det tværfaglige samarbejde Det er lederens opgave at planlægge, begynde, følge op og sikre driften af det tværfaglige samarbejde. Følg elementerne i denne håndbog. Udarbejde strategi Sætte mål og lave handlingsplaner Sikre opbakning og synlighed Ledelsen som primus motor Sætte de organisatoriske rammer Prioritere arbejdet og skabe rammer for praktikerne Følge driften, inddrage medarbejdere og justere indsatser løbende Tilbagemelding med fokus på udfordringer, resultater og gode historier Synlig kommunikation og ledelse Folde metoderne ud Sætte faglige kompetencer i spil Identificere interne og eksterne samarbejdspartnere Handlingsorienterede praktikere Overveje roller Involvere samarbejdspartnere Lære hinanden og hinandens fagkompetencer at kende Dele viden og forståelser Samle erfaringerne op Justere og udvikle indsatsen 17

18 2.del: Lederen Med det tværfaglige arbejde kan vi strikke andre løsninger sammen og rykke hurtigere. Der er kortere fra tanke til handling. De professionelle giver hinanden håndslag på, hvad de skal gøre og så gør de det. Arbejdsmarkedschef Birgit Thorup, Jobcenter Ikast-Brande Udnyt ressourcerne bedst muligt Du får en bedre udnyttelse af ressourcerne, når dine medarbejdere går tværfagligt til arbejdet. Nogen frygter, at tværfaglige teams vil betyde, at der pludselig ikke er grænser for, hvor mange forskellige tiltag der sættes i værk. Men erfaringen er, at det tværfaglige samarbejde tværtimod kan give en bedre ressourceudnyttelse. Og der er stadig de samme kriterier for, hvornår et tilbud kan ydes. Arbejder dine medarbejdere ud fra en tværfaglig og koordineret indsats, får de bedre overblik over de forskellige tiltag, der er i gang fra forskellige dele af kommunen. Det giver mulighed for at lægge indsatserne til rette, så de understøtter hinanden frem mod de mål, der er for borgerens samlede videre forløb. I praksis vil det fx sige, at støtte-kontaktpersonen er i tæt dialog med jobcentret eller Ungdommens Uddannelsesvejledning om planer vedrørende uddannelse eller praktik. Når støtte-kontaktperson kender til planerne, er det lettere at støtte op, og der er større chancer for, at fx en praktik bliver tilrettelagt, så den bedst muligt matcher de udfordringer, borgeren har i det daglige. Det tværfaglige samarbejde medfører også bedre øje for mulige parallelindsatser og for at lave overgange mellem forskellige dele af indsatsen. Dermed er risikoen for, at der opstår huller og ventetid i borgerens forløb, mindre, og vigtig information går ikke så let tabt. Tværfaglighed nedbrød barrierer i Route25 I Route 25 har ledere fra forskellige afdelinger i kommunerne oplevet, at det at arbejde tværfagligt på ungeområdet har styrket organisationen og givet bedre tilbud til borgerne. Samarbejdet har også kastet lys over kunstige barrierer, som nærmere lå i organiseringen end i lovgivningen. Der er tænkt ud af boksen, så kombinationen af fx servicelovens muligheder med LAB-loven har givet borgeren en konkret løsning, der hang sammen. Man skal dog også være åben for, at både borgerne og praktikerne bliver opmærksomme på hidtil ubemærkede støttemuligheder. Det kan betyde, at din afdeling får flere sager at tage stilling til. 18

19 2.del: Lederen Vi er små og effektive i Odder Kommune, og vi har været gode til det samarbejde, der virker gennem relationer. Men det samarbejde, hvor der ikke er relationer at bygge på, kræver mere end bare at sætte sig ned omkring et bord. Her kræver det et tydeligt ledelsesfokus. Jobcenterchef Ole Stounbjerg, Jobcentercenter Odder Sørg for politisk opbakning De lokale politikere skal prioritere ressourcer og sikre sammenhængen. Som leder skal du klæde dem på. Strategien for den tværfaglige, koordinerede og helhedsorienterede indsats skal være synlig i hele den kommunale organisation, og den skal hænge sammen med kommunens øvrige strategier på beskæftigelsesområdet. Det er derfor væsentligt, at det tværfaglige samarbejde bliver prioritet fra lokalpolitisk niveau. Som leder er det din opgave at sikre, at politikerne får relevant viden fra din afdeling, så politikerne bl.a. kan skabe sammenhæng med kommunens andre strategiske indsatsområder. Du skal også løbende sikre et tilbageløb til politikerne. Kommunaldirektøren er en anden vigtig brik. Han skal være med til at sætte de økonomiske og strategiske rammer og medvirke til, at de øvrige ledere i kommunen prioriterer det tværfaglige samarbejde. Når kommunaldirektøren skal sige højt og klart til alle ledere, at det tværfaglige samarbejde prioriteres i kommunen, er det din og dine lederkollegers opgave at klæde ham på med argumenter og modeller for samarbejdet. Få et godt udgangspunkt med en nulpunktsanalyse Inden starten på det tværfaglige samarbejde kan en nulpunktsanalyse give et tydeligt billede af kommunens forudsætninger for at arbejde tværfagligt og for at inddrage eksterne samarbejdspartnere. Nulpunktanalyserne af de involverede kommuner i Route 25 viste bl.a.: at jobcentrene ikke havde nogen særskilt strategi for, hvordan man ville gribe den tværfaglige indsats for de unge an. at silotænkning i kommunerne virkede som en hindring for det tværfaglige samarbejde. Der var ofte tale om manglende forståelse for hinandens lovgivninger og indsats. at det alene var op til den enkelte medarbejder at vurdere den hensigtsmæssige indsats, og når der var tale om et samarbejde på tværs, var det udelukkende baseret på personlige relationer. at det tværfaglige samarbejde havde lidt tilfældighedens karakter. at samarbejdet mellem andre relevante eksterne aktører fx uddannelsesinstitutioner og jobcentret var begrænset. Fx blev jobcentret typisk først involveret, når den unge var faldet fra uddannelsen. 19

20 2.del: Lederen Sæt retning gennem ledelsesforaer Mål, midler og bemanding skal komme fra lederen, som også skal sørge for sammenhængen til de andre afdelinger. Det er vigtigt, at du og dine lederkolleger i de relevante sektorer fx børne- og familieafdelingen, jobcentret, socialafdelingen og ungdommens uddannelsesvejledning får diskuteret jeres samarbejde på tværs og afklaret de fælles mål for indsatsen. På baggrund af de fælles mål for indsatsen kan du sikre den rigtige bemanding, ressourcer og proces på praktikerniveau. Dine medarbejdere skal vide klokkeklart, hvilke mål I går efter, og de skal opleve, at den tværfaglige indsats bliver prioriteret. Det gør det muligt for dem at agere efter hensigten. Anvend et tværfagligt lederforum Derfor skal du mødes med dine kolleger i et tværfagligt lederforum. Her kan lederne: lære hinandens fagområder og udfordringer at kende diskutere og konkretisere visioner og mål for det tværfaglige samarbejde diskutere rammerne og organiseringen af et udvidet tværfagligt samarbejde diskutere, hvordan I sikrer gode overgange og sammenhænge mellem forskellige indsatser diskutere, hvordan I vil inddrage mellemledere og medarbejderne, samt hvad I vil formidle videre til medarbejderne diskutere, hvordan I får viden om de konkrete udfordringer i det tværfaglige samarbejde, som I skal finde løsninger på klarlægge, hvem de relevante samarbejdspartnere er i forhold til målgrupperne. Videndeling på tværs Af de 80 sager som Ikast-Brande Kommune foreløbigt har arbejdet med i Route 25, er 28 sager kendt i familieafdelingen. I hver tredje sag er der værdifuld viden i familieafdelingen, som kan bidrage til en koordineret og helhedsorienteret fremadrettet indsats. Få succes med en handlingsplan Når I har lært hinandens afdelinger og de forskellige mål at kende, er det væsentligt at få udarbejdet en strategi og/ eller handlingsplan for det tværfaglige samarbejde. Planen skal holdes enkel, og kan fx besvare de følgende fem spørgsmål: 1. Hvilke (konkrete) mål vil I opnå? 2. Hvordan vil I sammen opnå disse mål, og hvilke samarbejder og kompetencer prioriteres højest? I skal også overveje, hvordan I vil måle progressionen. 3. Hvilke typer samarbejder skal være med til at skabe forandringen, og hvem skal inddrages? 4. Hvordan skal der kommunikeres internt og eksternt for at sikre videndeling og synlighed? 5. Hvorfor er dette en god plan? Ingen ledere kan alene udarbejde den optimale plan for det tværfaglige samarbejde. Det kræver nærhed til og inddragelse af medarbejdere, organisationen og de eksterne samarbejdsparter for at vide, hvad der er det optimale at gøre fremadrettet. Så selvom det er jeres ansvar som ledere, og selvom det i sidste ende er jer, der skal beslutte den overordnede handlingsplan, kræver det involvering både før, under og efter. 20

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB.

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Da vores institutionsleder for CAB har valgt at gå på efterløn, opslås der en ledig stilling til besættelse til den 1. august 2013 eller snarest derefter.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

ROUTE 25 VIRKSOMHEDSRETTET OG KOORDINERET UNGEINDSATS

ROUTE 25 VIRKSOMHEDSRETTET OG KOORDINERET UNGEINDSATS Til Cabi Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 SLUTEVALUERING ROUTE 25 VIRKSOMHEDSRETTET OG KOORDINERET UNGEINDSATS SLUTEVALUERING ROUTE 25 VIRKSOMHEDSRETTET OG KOORDINERET UNGEINDSATS Ref Chefkonsulent

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Projektplan - de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen

Projektplan - de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen Visitation Mål/estimat for visitation Samlet antal personer i målgruppen, som forventes at komme i forløb af min. 3 mdrs. varighed på et virksomhedscenter generation

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere