Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
|
|
- Stig Jespersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober
2 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie Undersøgelser viser, at anbragte unge generelt klarer sig meget dårligere end deres jævnaldrende i forhold til uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, sociale ydelser mv. En væsentlig faktor for et godt anbringelsesforløb er barnets eller den unges mulighed for at etablere nære og stabile voksenrelationer. En velfungerende anbringelse i familiepleje giver som udgangspunkt basis for en opvækst, der minder mest muligt om andre børn og unges opvækstvilkår med familie, kammerater, skole og fritidsaktiviteter. Børn på institution har generelt ikke samme muligheder for at knytte helt tætte relationer til voksne. Et centralt element i Barnets Reform fra 2011 var at sikre udsatte børn og unge stabile og nære voksenrelationer. Derfor skal børn som udgangspunktet anbringes i plejefamilie. 60 % af de anbragte børn og unge er i dag anbragt i familiepleje. Nogle er bekymret for, at mange af plejefamilierne ikke har de kompetencer, der skal til for at støtte børnene på den rigtige måde, og at det vil medføre mange sammenbrud i plejefamilieanbringelser. Omvendt kan anbringelse i familiepleje give bedre mulighed for at udvikle nære og stabile familierelationer. Anbragte børn savner nære voksenrelationer Trods Barnets Reform har mange anbragte børn og unge fortsat behov for de specialiserede tilbud, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder tilbyder. Ved udgangen af 2014 var knap børn og unge således anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det skyldes typisk, at børnene har problemer, der ikke kan håndteres af plejefamilier, eller at de har svært ved at fungere i nære familierelationer. Nye undersøgelser viser imidlertid også, at mange anbragte unge ikke føler, at de har en betydningsfuld relation til en voksen på det sted, de er anbragt. Den gruppe er særligt sårbar og har brug for ekstra støtte. Børn og unge i plejefamilier er generelt mere glade for deres anbringelsessted end børn p institutioner. Og børnene føler sig også i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt end børn på institution. Eksempelvis oplever 4 ud af 10 børn på institution, at de sjældent eller aldrig kan f social støtte af de voksne. Og omkring halvdelen af de anbragte børn på institution føler altid, at de voksne holder af dem. Tallene er langt højere for børn i familiepleje. Tallene indikerer, at mellem og af de børn og unge, der er anbragt på institution i dag oplever, at de mangler tætte og nære relationer og den voksenstøtte, som kan være så afgørende for deres personlige, sociale og intellektuelle udvikling. Mentorfamilier styrker relationer og netværk Stabile og nære relationer til voksne og børn i velfungerende familier udgør således en beskyttelsesfaktor, der kan medvirke til at støtte børnene i deres personlige, faglige og sociale udvikling. Personalet på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder gør et stort stykke arbejde hver dag. Men børnene opnår ikke så tit tætte og nære bånd til de voksne. Vi skal derfor evne at kombinere de nødvendige socialfaglige indsatser på institutioner og opholdsteder og behovet for tætte relationer, social støtte og oplevelsen af at føle sig hjemme. Her er frivillige mentorfamilier en del af løsningen. MENTORBARN bygger netop bro mellem børn og unge på institution og mentorfamilier, så børnene får en ubrudt og gensidig relation, hvor de ved, at deres mentorfamilie også vil dem, uden at der er økonomi i relationen. Samtidig får børnene helt dagligdags erfaringer med livet i en velfungerende familie med relationer, netværk og venskaber, der styrker deres personlige, sociale og faglige udvikling. Mentorfamilier er derfor et værdifuldt supplement og en langsigtet løsning, hvor mentorfamilien kan gøre en afgørende forskel for barnets udvikling. 2
3 2. Flere børn i familiepleje efter Barnets Reform Vigtigheden af nære relationer Talrige danske og europæiske undersøgelser viser, at anbragte unge generelt klarer sig meget dårligere end deres jævnaldrende på en række faktorer som uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, sociale ydelser, psykisk sygdom mv. Det gælder også, når anbragte børn sammenlignes med ikke-anbragte børn og unge, der også er vokset op under svære opvækstvilkår. 1 Forskningen tyder også på, at en væsentlig faktor for et godt anbringelsesforløb er barnets eller den unges mulighed for at etablere nære og stabile voksenrelationer. Det gælder især mindre børn, men også større børn fremhæver i undersøgelser vigtigheden af nære relationer til voksne. Anbringelse i plejefamilie kan medvirke til at opfylde barnets/den unges behov for nære relationer, mens børn p institution generelt ikke har de samme muligheder som plejefamilieanbragte børn for at knytte an til nærværende voksne. 2 En anbringelse i familiepleje giver som udgangspunkt basis for en opvækst, der minder mest muligt om andre børn og unges opvækstvilkår. Familiepleje giver i højere grad mulighed for tilknytning til det øvrige samfund med fritidsaktiviteter og skolegang sammen med ikke-anbragte børn. Det skyldes, at plejefamilier sammenlignet med andre anbringelsessteder har tættere kontakt til omverden og er bedre til at facilitere f.eks. fritidsaktiviteter for de børn, der er anbragt. 3 Barnets Reform skaber nye visioner Barnets Reform fra 2011 satte fokus på tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og anbragte børns rettigheder. Et centralt element i reformen har været at sikre udsatte børn og unge stabile og nære voksenrelationer. Derfor skal anbragte børn som udgangspunkt anbringes i plejefamilie. Baggrunden for reformen var den eksisterende forskning samt erfaringerne fra Sverige og Norge, hvor familiepleje allerede i en årrække havde været den 1 Tine Egelund m.fl., : Anbragte børn og unge, SFI 2 Tine Egelund m.fl., : Anbragte børn og unge, SFI 3 Tine Egelund m.fl., : Anbragte børns udvikling og vilk r foretrukne og dominerende anbringelsesform. Som led i et skærpet fokus på familiepleje indførtes også en ny type plejefamilier kommunale plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer kan godkendes til at have børn i pleje, som har flere vanskeligheder end børn i almindelige plejefamilier. Siden reformen er anbringelsesmønstret gradvist ændret. 47 % af de anbragte børn og unge var i 2008 anbragt i familiepleje. I 2014 var 60 % anbragt i familiepleje. Samtidig visiteres langt flere børn og unge i dag til familiepleje ved første anbringelse. Professor Inge Bryderup er bekymret for den udvikling. På grundlag af et igangværende forskningsprojekt vurderer hun, at mange plejefamilier mangler kompetencer og vejledning i at støtte børnene på den rigtige måde, og at det vil medføre mange sammenbrud i plejefamilieanbringelser. 4 Omvendt har Barnets Reform medvirket til, at flere anbragte børn og unge, hvis anbringelsen fungerer, i dag får mulighed for at udvikle mere nære og stabile relationer til voksne og derigennem at få bedre muligheder for at mestre hverdagslivet i en familie med skolegang, lektier, fritid mv. En del unge savner nære voksenrelationer Det er velkendt, at betydningsfulde voksne kan gøre en stor forskel i anbragte børns liv. Det er afgørende, at børn og unge har en eller flere vokse, de føler sig fortrolige med, og som de oplever, lytter til dem. For nogle anbragte børn spiller de biologiske forældre trods anbringelsen en vis positiv rolle i deres opvækst. Men for mange anbragte børn er det ikke tilfældet. Her er det afgørende, at de gennem anbringelsen etablerer nære og stabile voksenrelationer. En nye undersøgelse viser, at knap hver femte af de anbragte unge (15-årige) ikke føler, at de har en be
4 tydningsfuld relation til en voksen på det sted, de er anbragt. 5 Den gruppe er særligt sårbare i forhold til deres opvækst og personlige udvikling. Selv om andre faktorer også spiller en betydning, er børn og unges oplevelse af at høre til og føle sig holdt af, et centralt element i den personlige udvikling. 5 Mette Lausten m.fl., : Anbragte -åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI 4
5 3. Anbragte børn og unge har brug for nære voksne Knap børn og unge på institution Ved udgangen af 2014 var godt børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det er et fald siden udgangen af 2010, hvor knap børn og unge var anbragt uden for hjemmet. Over 60 % af de anbragte børn og unge er over 12 år. Sådan har det været i mange år, da hovedparten af børnene først anbringes forholdsvis sent i deres opvækst. 6 Trods intentionerne med Barnets Reform har en stor del af de børn og unge, der hvert år anbringes uden for hjemmet, fortsat behov for de specialiserede tilbud og behandlingsmuligheder, døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder tilbyder. Det gælder især mange af de ældste børn og unge. Ved udgangen af 2014 var knap børn og unge således anbragt på forskellige typer af døgninstitutioner, mens knap børn og unge var anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. 7 Mange af de børn og unge har problemer, der ofte ikke kan håndteres af plejefamilier, eller de har svært ved at fungere i nære familierelationer på grund af forhold i opvæksten. Bedre trivsel for børn og unge i plejefamilier Selv om mange anbragte børn og unge helt givet har brug for de specialiserede tilbud på institutioner og opholdssteder, rummer anbringelserne imidlertid også udfordringer i forhold til børnenes trivsel, social støtte, relationer til voksne mv. En nyere undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel baseret p data fra SFI s Børneforløbsundersøgelse viser, at flertallet af anbragte børn og unge i høj grad støttes af de voksne p de enkelte anbringelsessteder, samt at børnene gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor. Det er rigtig positivt, men det dækker også over betydelige variationer i forhold til, hvordan de enkelte børn og unge er anbragt. 8 6 Ankestyrelsen, november : Anbringelsesstatistik, rsstatistik. 7 Ibid. 8 Mai Heide Ottosen m.fl., : Anbragte børn og unges trivsel. Undersøgelsen viser, at børn og unge, der lever i plejefamilier, hyppigere er mere glade for deres anbringelsessted end børn p døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig også i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Det er positivt, at mange anbragte børn i plejefamilier i næsten samme grad som børn i almindelige familier oplever, at der er voksne på det sted, hvor de bor, som holder af dem. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at børnene på sigt klarer sig bedre end børn på institutioner. Det forudsætter, at den enkelte anbringelsen bliver ved med at fungere, og at de tætte og gode relationer fastholdes. Og det forudsætter, at plejefamilierne kan støtte børnene med de vaskeligheder, de møder i hverdagen. Men det er et godt afsæt, at de fleste børn og unge i plejefamilier oplever tætte og omsorgsfulde relationer til de voksne. Bedre støtte og tættere relationer Voksne i plejefamilier og på institutioner skal på forskellig vis kompensere for de manglede forældreressourcer hos de anbragte børn og unges biologiske forældre. De voksne skal støtte børnenes fysiske, personlige, sociale og intellektuelle udvikling. Undersøgelsen fra SFI belyser de voksnes støtte til anbragte børn og unge på parametre som hjælp til skolearbejdet, social og kulturel dannelse, social støtte samt børnenes oplevelse af at kærlighed og omsorg fra de voksne. 9 Støtte til skolearbejdet: Børn i familiepleje oplever hyppigere end andre anbragte børn og unge at f hjælp til skolearbejdet. Det kan til en vis grad hænge sammen med, at de yngre børn generelt får mere støtte til lektier, og at de mindre børn i større udstrækning er anbragt i plejefamilier. 9 Ibid 5
6 Social og kulturel dannelse: Analysen belyser også, i hvilken udstrækning de voksne på anbringelsesstedet formidler social og kulturel kapital videre til de anbragte 15- og 17-årige, belyst ud fra de unges oplevelse af, hvor tit de voksne diskuterer politiske eller sociale emner samt bøger, film eller fjernsynsprogrammer med dem. I plejefamilierne oplever 32 % af de unge en meget høj overføring af social og kulturel kapital, belyst ud fra de emner, mens det samme gælder for 15 % af de anbragte på døgninstitutioner og 19 % af de anbragte på socialpædagogiske opholdssteder. De voksne i plejefamilier taler således hyppigere med de unge om politiske og kulturelle emner med de anbragte børn i forhold til de voksne på institutioner. 10 Støtte til sociale og kulturel dannelse er en vigtig del af børn og unges faglige og personlige udvikling. Andelen af anbragte børn, der oplever social støtte om barnet oplever, at man kan gå til de voksne, at de voksne lytter, og at man kan regne med at få hjælp. Tallene viser, at over halvdelen af de anbragte børn og unge mener, at de altid ville kunne g til de voksne for at f råd eller støtte, hvis de skulle f brug for det. Der er her en betydelig forskel mellem de forskellige anbringelsesformer. 12 % af anbragte i plejefamilier siger, at de sjældent eller aldrig kan f social støtte af de voksne, mens det samme gælder for hele 47 % af de døgninstitutionelt anbragte og for 37 % af de anbragte p socialpædagogiske opholdssteder. 11 Det er en uhyre central del af børn og unges oplevelse af stabilitet og nærhed i deres hverdagsliv at have betydningsfulde voksne, de kan støtte sig op af. Kærlighed og omsorg: Det er vigtigt for børns følelsesmæssige udvikling og deres evne til at danne relationer, at de modtager kærlighed og omsorg, og at de bliver set som den, de er. Andelen af anbragte børn, der oplever at blive holdt af Kilde: Mai Heide Ottosen m.fl., : Anbragte børn og unges trivsel. Social støtte i hverdagen: Det er afgørende for anbragte børn og unges personlige og sociale udvikling, om de oplever at kunne bruge de voksne p anbringelsesstedet som ressourcepersoner eller social støtte, hvis de har brug for hjælp. Det er belyst i forhold til, Kilde: Mai Heide Ottosen m.fl., : Anbragte børn og unges trivsel. Tre ud af fire anbragte børn og unge oplever, at der altid er voksne p anbringelsesstedet, som holder af dem. Og 15 % føler sig ofte holdt af, mens 11 % har 10 Ibid. 11 Ibid. 6
7 oplevelsen af, at de voksne sjældent eller aldrig holder af dem. Også her er der markant forskel mellem anbringelsesformer. 87 % af de anbragte børn i plejefamilier føler altid, at de voksne holder af dem, mens de tilsvarende tal for anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder er henholdsvis 46 % og 56 %. Mange anbragte børn og unge oplever sig holdt af, men børn i plejefamilier oplever generelt en langt mere stabil og tæt relation til voksne end børn på institution. 12 Andelen af anbragte børn, der ofte føler sig ensomme Hjemlighed, tryghed og trivsel i plejefamilier Undersøgelsen viser også, at anbragte børn i plejefamilier i langt større udstrækning føler dig hjemme end anbragte på institution. 84 % af de anbragte i plejefamilier føler sig meget hjemme, mens det tilsvarende tal kun er 38 % for anbragte børn og unge på døgninstitution. Helt samme tendenser ses i forhold til anbragte børn og unges oplevelse af tryghed, harmoni og trivsel. Tætte venskaber udvikler og danner børn og unge Anbragte børn og unge er generelt sårbare og udsatte i forhold til relationer og netværk til jævnaldrende. Det skyldes mange forhold, herunder at de ofte har en ujævn og ustabil skolegang, at opvæksten påvirker deres rammer og evne til at danne relationer, og at de hyppigere skifter skole mv. Undersøgelsen fra SFI viser, at både - og - rige anbragte børn og unge sjældnere har venner end ikkeanbragte jævnaldrende, og de rapporterer hyppigere om ensomhed og om at være udsat for mobning. Men også her spiller anbringelsesformen en central rolle i forhold til børns mulighed for at have samvær med venner. Kilde: Mai Heide Ottosen m.fl., : Anbragte børn og unges trivsel 20 Børn og unge i plejefamilie er oftere end institutionsanbragte børn sammen med venner, og de føler sig markant sjældnere ensomme. Faktisk er frekvensen for oplevelse af ensomhed 2 ½ gang højere for anbragte børn og unge på institution end anbragte børn i plejefamilier. Det viser, at spørgsmål om ensomhed ikke handler så meget om at have mange omkring sig, som børn ofte har på institution. Men langt mere om stabile relationer, venskaber og netværk. Det kan livet på institution godt give men ikke automatisk. 12 Ibid. 7
8 4. Fortsat mange børn på institutioner Tætte voksenrelationer skaber udvikling Forskningen viser, at anbragte børn og unge i plejefamilier generelt klarer sig lidt bedre gennem opvæksten og senere i livet end børn, der fortrinsvis er anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder i dele af deres opvækst. Det er forskning baseret på anbringelser for år siden og siger ikke automatisk noget om de børn og unge, der i dag anbringes i henholdsvis pleje eller på institution. Men det viser, at de anbragte børn og unge oplever, at plejefamilier generelt tilbyder en opvækst, der i mange henseender kommer tættere på livet i en almindelig familie med relationer, omsorg, kærlighed, venskaber og støtte til udvikling og dannelse. Stabile og nære relationer til voksne og børn i velfungerende familier udgør således en beskyttelsesfaktor, der kan medvirke til at støtte børnene i deres personlige, faglige og sociale udvikling. Og samtidig give dem en bedre ballast i forhold til uddannelse, job, netværk og egen familie senere i livet. Personalet på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder yder et solidt stykke socialfagligt arbejde og støtter børnene i deres sociale, personlige, relationelle og faglige udvikling. Men børnene får sjældent de tætte og nære bånd til betydningsfulde voksne, der kan gøre en vigtig forskel. Omvendt har en del af de anbragte børn og unge også behov for de specialiserede tilbud på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Og mange af dem har på grund af opvæksten svært ved at fungere p fuldtid i en plejefamilie. Derfor vil døgninstitutioner fortsætte med at være en vigtigt del af de kommunale tilbud til børn og unge, der skal anbringes. Betydningen af tætte og stabile voksenrelationer og oplevelsen af omsorg, kærlighed og det at høre til betyder imidlertid også, at vi har brug for at udvikle tilbud til de anbragte børn og unge, der kompenserer for de mangler i tætte relationer, social støtte og oplevelsen af at føle sig hjemme blandt anbragte børn og unge på institutioner. Mange anbragte mangler tætte relationer Som nævnt var knap børn ved udgangen af 2014 anbragt i kortere eller længere tid på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Tallet har i de senere år været faldende, og vil formentligt falde lidt mere i de kommende år, i takt med at flere børn og unge anbringes i pleje. Det kan i forhold til nære relationer og netværk være en positiv udvikling, når man ser på de seneste forskningsresultater på området. Tallene fra SFI s Børneforløbsundersøgelse indikerer, at ca. 4 ud 10 af de anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder oplever aldrig eller sjældent at få den sociale støtte, de har brug. Og omkring halvdelen af de anbragte børn og unge på institutioner føler ikke altid, at de voksne på anbringelsesstedet holder af dem. Tallene betyder, at et sted mellem af de børn og unge, der i dag er anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, i dag mangler de tætte og nære relationer og den voksenstøtte, som kan være så afgørende for deres personlige, sociale og intellektuelle udvikling. På samme måde tyder analyserne på, at af de anbragte børn og unge på institutioner meget ofte eller ofte føler sig ensomme. De mangler tætte voksenkontakter, stabile venskaber og den tryghed og trivsel, som de fleste børn og unge oplever i almindelige familier. Brug for nytænkning Udviklingen understreger, at vi har brug for at videreudvikle de eksisterende tilbud til anbragte børn og unge. Og erfaringer og forskning peger på, at vi især har brug for at bygge bro mellem kvaliteten i de socialfaglige tilbud på institutioner og opholdssteder med et stærkere relationsarbejde, så anbragte børn og unge i større udstrækning får mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og intellektuelt. Her kan frivillige mentorfamilier fungere som en del af løsningen. 8
9 5. Mentorfamilier styrker relationer og netværk Mentorfamilier en del af løsningen Den børnepolitiske indsats over for anbragte børn kan profitere af et supplerende tilbud til børn og unge, der gennem længere tid er anbragt på institution. Det kan medvirke til at give dem en tættere tilknytning til betydningsfulde voksne i en hverdag med skole, job, lektier, madlavning, fritidsaktiviteter og meget mere. MENTORBARN bygger bro mellem børn og unge på institution og mentorfamilier, så børnene får en ubrudt og gensidig relation, hvor de ved, at deres mentorfamilie også vil dem, uden at der er økonomi i relationen. Samtidig får børnene helt dagligdags erfaringer med livet i en velfungerende familie med relationer, netværk og venskaber, der styrker deres personlige, sociale og faglige udvikling. Formålet er, at de anbragte børn og unge gennem samværet i mentorfamilierne bliver bedre til at mestre de mange relationer og netværk i andre areaner, bl.a. i skolen, i fodboldklubben og blandt kammerater i fritiden. Det er den ballast, mentorfamilier til børn og unge, anbragt på institution sammen med det socialpædagogiske arbejde sigter på at skabe. Mentorfamilier kan ikke erstatte de eksisterende indsatser. Men de kan være et værdifuldt supplement og spille godt sammen med øvrige indsatser for anbragte børn og unge. Projektet med mentorfamilier er dermed en langsigtet løsning, hvor mentorfamilien gør en forskel for mentorbarnet. Forarbejdet til projektet viser, at rigtig mange velfungerende familier gerne vil gøre en forskel, og de vil gerne gøre det frivilligt. De vil gerne engagere deres familier, netværk og dele nogle hverdage og weekender med anbragte børn. Erfaringen er samtidig, at kommunerne meget gerne vil være en del af konceptet. De kan se klare fordele i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Visionen er dermed at løfte de anbragte børn i anbringelsen og medvirke til relationer og mestring, som barnet senere hen i livet kan bruge som ressource. Det skal give barnet og den unge et større potentiale for at skabe relationer, gå igennem uddannelse og få et liv, hvor de tager ansvar for dem selv og deres familie. Mentorfamilier forankres i kommunerne Løsningen er at tilbyde anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder en frivillig mentorfamilie, hvor de kan være nogle timer om ugen. Her vil de indgå i familielivet og opleve, hvordan familien kommunikerer sammen, laver almindelige hverdagsopgaver, spiser sammen og tager til fritidsaktiviteter. Det er målet, at konceptet efter en periode, hvor effekten og værdien af mentorfamilier evalueres og dokumenteres på sigt kan forankres og skaleres i kommunerne. På grundlag af dialog med kommuner og institutioner vurderer MENTORBARN, at mellem og børn og unge vil kunne profitere af et tilbud om frivillige mentorfamilier. Målet er over de næste 3-4 år at opbygge et landsdækkende tilbud, der når ud til mindst anbragte børn og unge. MENTORBARN tilbyder rådgivning til de kommunale samarbejdspartnere (døgninstitutioner, sagsbehandlere) samt screening, supervision og uddannelse af mentorfamilier, mentorbørn og biologiske børn. Tilbuddet vil også være en stor gevinst for kommunerne, da løsningen bygger på frivillige mentorfamilier og sigter på at løfte børnenes sociale og faglige udvikling til gavn for dem selv, de institutioner, de er anbragt på, og for kommunen. MENTORBARN har udviklet en omfattende model til screening af mentorfamilier og mentorbørn, der skal sikre et optimalt match mellem børn og familier. Screeningen foregår over flere gange gennem møder, samtaler og med inddragelse af pædagogiske konsulenter, de voksne, som børnene er mest tilknyttet på institutioner og opholdssteder og med kvalitetssikring fra MENTORBARN. Det grundige forarbejde skal sikre så mange velfungerende mentorforløb som muligt, fordi det giver børnene relationer for livet. 9
Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereAnbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART
Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereNyhedsbrev Marts 2015
Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereKom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket
Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
2018 Velfærdspolitisk Analyse Kontinuitet i anbringelser af børn og unge Ved udgangen af 2016 var omkring 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca. 7.500,
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 17:01 METTE LAUSTEN TRINE JØRGENSEN ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 Undersøgelsens følgegruppe Peter Fallesen, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Michael Graatang,
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereVenner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.
1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereInternt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBarnets reform med Socialpædagogisk perspektiv
Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 Rambøll Management Consulting A/S CVR NR. 60997918 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 5 3. Trivsel på anbringelsesstedet 9
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereÆndring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med
Læs mereGUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE
NOTAT GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE SIGNE FREDERIKSEN MAI HEIDE OTTOSEN METTE LAUSTEN DINES ANDERSEN KØBENHAVN 2016 GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereTak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereUdkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.
Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner. Planlægning Efter endt ophold på institutionen er det afgørende vigtigt, at der opnås samarbejde
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereNOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge
NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens
Læs mereProfessionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereVærdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed
Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereMENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR
MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt
Læs mereTIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie
TIL FAMILIER SOM ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie En plejefamilie betyder tryghed Kommunen skal sikre, at børn og unge
Læs mereFORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Læs mereBilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering
Bilag 1, orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Den 1. januar 2014 træder lov om socialtilsyn i kraft, hvilket betyder, at fem kommuner i landet får ansvaret for at godkende
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereAnbragte børn og unge i familiepleje
Anbragte børn og unge i familiepleje En pjece om den nyeste forskning på området med Socialpædagogernes anbefalinger INTRODUKTION TIL DEN NYE FORSKNING I denne pjece tager Socialpædagogerne udgangspunkt
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereJuli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier
Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereGør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Læs mere24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie
Læs mereAftale om Barnets Reform
Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn
Læs mereAnbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet
Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og
Læs mere