Framework of Reference
|
|
- Kurt Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DK DK Framework of Reference The Making of: Leadership in Education A European Qualification Network for Effective School Leadership LLP-DE-COMENIUS-CNW
2 Imprint Niedersächsisches Landesinstitut für schulische Qualitätsentwicklung (NLQ) Keßlerstraße 52 D Hildesheim Phone: (+49) / Mail: europa@nlq.nibis.de Web: NLQ Hildesheim, 2011 Project coordinator Jens Bolhöfer, NLQ Hildesheim Editorial team Jože Mlakar, Zavod sv. Stanislava, Ljubljana Lejf Moos, Institute of Education, DPU, University of Aarhus, Copenhagen, Denmark Daniel Muijs, University of Southampton, UK NLQ Hildesheim Jens Bolhöfer, Iris Jansohn, Wolfgang Meyer Project partners Austria Denmark Estonia Hungary Ireland Italy Norway Poland Romania Slovenia Spain Turkey Pädagogische Hochschule Tirol (PHT), Innsbruck Dr. Thomas Weber, Thomas Happ Institute of Education, DPU, University of Aarhus, Copenhagen Prof. Lejf Moos Haridus- ja Teadusministeerium Maie Kitsing, Kadri Peterson Független Pedagógiai Intézet (FÜPI), Budapest Ildikó Juhász, Agi Papp Professional Development Service for Schools (PDST), Ennis Carmel Lillis, Paddy Flood Pädagogisches Institut für die deutsche Sprachgruppe (PI), Bozen Dr. Helmuth von Dellemann, Dr. Helmuth Mathà Nyborg Skole, Trondheim Kåre Moum, Gunn Troan Razem dla Edukacji, Poznan Aleksandra Golebiewska, Janina M. Kapuscinska Casa Corpului Didactic (C.C.D.), Braşov Simona T. Clinciu, Prof. Emilia Sinov Zavod sv. Stanislava, Ljubljana Jože Mlakar, Simon Festanj Dirección General de Innovación Educativa y Formación del Profesorado de la Junta de Castilla y León, Valladolid TAKEV schools, Izmir Gönül Ketenci, Özlem Güngör, Tamer Şenyuva 2 Framework of Reference
3 Associated partners Russia Switzerland State Institute for Pedagogic and Further Education (POIPKRO), Perm Elena Garcia Institut Unterstrass, Zürich Prof. Dieter Rüttimann, Dr. Lutz Oertel Co-opted partners Bulgaria Lomonosov s Vocational Gymnasium of Electrotechnology and Electronics Cyprus Coventry Greek School, UK Lambri Trisokka Czech Republic NIDV Praha Eliška Křížková France Centre d information et de recherché sur l Allemagne contemporaine (CIRAC), Cergy-Pontoise Dr. Werner Zettelmeier Greece University of Crete School of Education Dr Eleftheria Argyropoulou Iceland University of Iceland School of Education, Rejkjavik Ólafur H. Jóhannsson Latvia Centre for Curriculum Development and Examination, Riga Signe Neimane, Inta Baranovska Liechtenstein Philipp Dünser, Schule Schaan Lithuania Education Supply Centre, Vilnius Rasa Šnipienė Luxembourg Lycée Classique et Technique de Diekirch Robert Bohnert Malta Maria Regina College, Sta. Venera Mario Testa Portugal Direcção Regional de Educação do Norte and Direcção Regional de Educação do Centro Antonio Leite, José Correia Lopes Slovakia Institute for Special and Adult Education ISAE, Komárno Maria Fabó Sweden Umeå University National Head Teachers Training Programme United Kingdom Regional Training Unit (RTU) Northern Ireland This project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. Framework of Reference 3
4 4 Framework of Reference Leadership in Education
5 Table of Contents På vej til en referenceramme for skoleledelse... 7 Domæner komponenter - moduler... 7 Centrale domæner... 8 Fra ledelsesdomæner til komponenter Fra komponenter til uddannelses moduler Overview of Domains, Components and Qualification Modules Anbefalinger: Generelle tendenser og nødvendige forholdsregler Konklusion Framework of Reference 5
6 6 Framework of Reference Leadership in Education
7 På vej til en referenceramme for skoleledelse Domæner komponenter - moduler Udviklingen af den Europæiske Synopsis over skoleledelse, hvor alle partnere og tandempartnere beskrev skoleledelsens aktuelle kontekst og situation i deres lande, åbenbarede et udtalt behov for materialer og ressource til udvikling af skoleledelse I Europa. Det førte til udviklingen af denne referenceramme for skoleledelse. Der er tre central argumenter for denne udvikling: 1. Landerapporterne i Den Europæiske Synopsis er et godt grundlag for sammenligninger af forskellige Europæiske lande. Sammenligningerne viste at en række temaer er fælles for europæiske ledere og politikere. Disse temaer danner en referenceramme, som støtter professionelle og politikere, når de analyserer styrker og svagheder i deres nationale/regionale/lokale ledelsesudviklingspraksis. Temaerne er domæner, komponenter og moduler. 2. Det viste sig at temaerne kan genfindes i international skoleledelsesforskning og forskning I ledelsesudvikling. Domænerne og komponenterne er forbindelserne, som især ses vi dem i Leithwood og Riehls arbejde (2005) 1. Her kan man også finde henvisninger til supplerende materiale fra andre international kontekster. 3. Endelig mente vi at det var nødvendigt at udvikle et princip som kunne støtte læserne, når de leder efter moduler og materialer, som de måske kan bruge i deres praksis. Resultatet af disse overvejelser var at partnerne i begyndelsen af projektet enedes om en struktur for landerapporterne, der var baseret på ledelsesforskning. Denne struktur blev udviklet yderligere i løbet af projektet. Den fører læseren fra temaerne i Synopsens landerapporter til de tilsvarende uddannelsesmoduler og omfatter 1 Leithwood & Riehl (2005) beskriver fire ledelses funktioner. I The International Successful School Principal Project ISSPP lagde vi to funktioner sammen ( udstikke retningen og lede undervisnings- og læringsplaner ), omdøbte et tema ( politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning ) og tilføjede en kategori ( samarbejde med forældre og omgivelserne )(Moos & Johansson, 2009). I dette projekt har vi tilføjet domæne 5 for at understrege uddannelse af skoleledere. temaer som Etablere og forhandle retningen for skoleudviklingen, Fokus på undervisning og læring, Omstrukturere og udvikle skoleorganisationens kultur, System ledelse og samarbejde i netværk. Synopsen omfatter også introduktioner til nationale politikker og styring i de lande og regioner, hvor modulerne er udviklet og bruges. Der er afsnit om rekruttering og uddannelse af skoleledere. Landerapporterne giver forskellige svar på ledelsesudfordringer på tværs af Europa og danner således et godt grundlag for at forstå referenecerammen. Centrale domæner Ifølge Leithwood & Riehl er domænerne brugbare redskaber til at beskrive og kategorisere en sammenhængende forståelse af skoleledelse. Derfor blev alle partnere og tandempartnere bedt om at bidrage til en spørgeskemaundersøgelse, hvor man rangordnede vigtige ledelsesfunktioner i deres lande. Svarene blev analyseret og sammenskrevet i en samling centrale domæner. Referencerammen identificerer fem domæner, som omfatter alle ledelsestemaerne: (1) Politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning (2) At forstå og myndiggøre lærerne og de øvrige medarbejdere (3) At strukturere og udvikle skolen og skolekulturen (4) At samarbejde med forældre og lokale området (5) Personlig udvikling. Domæner kan ses som brede ledelseskategorier, som man må underopdele i komponenter, der henviser til mere specifikke og detaljerede kategorier. Komponenterne henviser til eksempler på uddannelsesmoduler fra alle partner lande. Disse moduler kan være eksempler eller inspiration, men de repræsenterer ikke nødvendigvis Europæisk best practice fordi nationale og regionale kontekster er meget forskellige, hvilket nødvendiggør specifikke udformninger af ledelse og af uddannelsesmoduler. Ikke alle komponenter har tilknyttet samme antal moduler. Framework of Reference 7
8 Ledelsesdomæner 1. Politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning Skoler bygger på relationer til den omgivende verden. Derfor har skoleledere ansvar for at formidle eksterne forventninger til skolen og at implementere dem ved at justere og tilnærme dem skolens særlige mission og herved udvikle accept af dem. Ledelse er skolelederens hovedopgave. Det kan forstås som at lede I en bestemt retning eller gå foran Ledelse handler om interaktioner. Woods (2005, s. 115) formulerer det sådan: kernen i ledelse er ikke den individuelle aktør, men relationer af næsten umærkelige retninger, bevægelser og orienteringer, der hverken har begyndelse eller afslutning. Medens gensidighed er grundlæggende for sådanne relationer, så er ledelsesbidraget hertil: Opkomsten af en fælles fornemmelse af retning sammen med mærkbar indflydelse på alle medlemmer af organisationen til at bevæge sig I den retning (Leithwood & Day, 2007, s.4). Ledelse fungerer ikke i et vakuum: Interessenter udenfor og indeni skolen har mange legitime og legale forventninger, der former, begrænser og styrer arbejdet. Mange af forventningerne modsiger hinanden og mange af de eksterne meninger og krav såvel som struktureringer kan forekomme mærkelige og meningsløse for professionelle kulturer. Dette placerer skolelederne I en position, hvor de må fortolke, oversætte og illustrere eksterne krav så de støtter den professionelle meningsdannelse og skaber en fælles retningssans I skolerne. 2. Forstå og myndiggøre lærerne og de øvrige medarbejdere Det er lærerne, og ikke lederne, der er de vigtigste mennesker når det drejer sig om at støtte og udvikle elevernes læring. Skolelederne må derfor arbejde på at skabe optimale betingelser for lærernes undervisning og give dem de bedst mulige betingelser for at udvikle deres professionelle relationer til eleverne. Det betyder at et vigtigt mål må være at opbygge skolestrukturer og kulturer, som støtter lærernes kompetenceudvikling og læring. Skolelederne kan tage forskellige initiativer: Fortsatte professionelle udviklingsprogrammer, fortsat efteruddannelse, tydelige pædagogiske visioner, kvalitetsudviklings-programmer og ved at interagere tæt med lærerne og lærerteam i hverdagen. 3. At strukturere og udvikle skolen og skolekulturen Eftersom undervisning, læring og ledelse foregår i organisationer, er det vigtige opgaver for skolelederen at udvikle strukturerne og kulturerne i skolen. Det vigtigste er at justere strukturerne så de støtter intentionerne med undervisningen og læringen, så de støtter i stedet for at hindre arbejdet. Skoler er organisationer med ganske klart beskrevne strukturer, men hvis de skal være effektive og velfungerende må de også fungere som fællesskaber, der holdes sammen af tilstrækkelig fælles oplevelse af identitet og tilstrækkelig fælles normer. Klasserum og skoler er sociale felter hvor undervisning og læring finder sted. Loyalitet og engagement er på ingen måde automatiske reaktioner, så det er ledernes opgave at opbygge og vedligeholde dem. Hvis medarbejderne og eleverne skal være loyale med deres skole, må skolelederen bestræbe sig på at udvikle engagement overfor skolens ånd og fællesskab. Skolelederne har således både strukturelle og kulturelle opgaver. Den strukturelle side af arbejdet handler om at planlægge og styre menneskelige og materielle/økonomiske ressourcer. Det indebærer også at udvikle gode kommunikations- og beslutningsprocedurer. Til skoleledernes opgaver hører også at udvikle en fælles identitet. 4. At samarbejde med forældre og lokale området Skoler er ikke blot afhængige af eksterne forventninger, de må også samarbejde med institutioner, foreninger og forvaltninger for at kunne løse de uddannelsesmæssige opgaver. Skoler er meget afhængige af deres politiske, administrative, lokalsamfunds og professionelle og kulturelle omgivelser. Derfor er det meget vigtigt at skolelederne håndterer og opbygger relationerne. De må være i stand til at forstå og 8 Framework of Reference
9 fortolke signaler og forventninger fra mange interessenter. De må også være i stand til at overbevise interessenter om at deres skole udfører et godt arbejde, for eksempel igennem rangordninger eller dokumentation eller ved at indgå i politiske forhandlinger med interessenterne. Skolelederne er nødt til at acceptere denne afhængighed og bygge partnerskaber med forældre og politikere såvel som med sociale, uddannelses og kulturelle institutioner på mange niveauer: Lokalt, nationalt og internationalt. Skoleledere må kunne udvikle relationerne med det lokalsamfund, de betjener så de er af gavn for både skole som lokalsamfund. 5. Personlig udvikling Selvom nogle skoleledere kan være disponerede til at blive gode ledere, så er der behov for at uddanne og udvikle dem, især fordi forventningerne til deres arbejde ændres så hurtigt De er derfor nødt til at kunne udvikle deres ledelseskompetencer såvel som deres personlige kompetencer kontinuerligt. De domæner, som udviklingen må rette sig imod er skitseret ovenfor. Skoleledere og repræsentanter fra uddannelsessystemerne må beskrive relevante og passende professionelle og personlige kompetencer og at konstruere og bruge læringsmuligheder i hverdagen og på langt sigt. Det kan være i form at formelle uddannelser eller mere uformelle netværk eller teams.. De fem domæner dækker næsten alle eller i hvert fald de vigtigste aspekter af skoleledernes arbejde og funktioner, sådan som de er udviklet af partnerne i løbet af projektet. Framework of Reference 9
10 Fra ledelsesdomæner til komponenter Spørgeskemaet til vore partnere demonstrerede nødvendigheden af at uddanne Europæiske skoleledere. Alle partnere blev bedt om at find fire til seks områder indenfor hvert domæne, som de anså for at være vigtige at udvikle i deres land/region. Disse komponenter skulle dække hele domænet. Samtidig måtte de underopdeles, så det var lettere for læsere af Referencerammen at se og forstå sammenhængene mellem domæner, komponenter og moduler. Domænerne er defineret i korte indholdsbeskrivelser og er sammensat of to til seks komponenter, der er kort beskrevet. To eksempler: Det første domæne ( Politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning ) består af følgende komponenter: At udvikle ledelse og udviklingsledelse, Udvikle strategisk planlægning, at oversætte eksterne forventninger til intern mening, forhandle og kommunikere mening, vision og mission, udvikle etiske standarder. Komponenten (B) Udvikle organisatorisk og kommunikations kultur i domæne 3 ( At strukturere og udvikle skolen og skolekulturen ) beskrives således: Man har fundet at en positiv skolekultur og åben kommunikation har betydning for elevernes udbytte af skolegangen. Defor må skolelederen opmuntre til og skabe distribueret ledelse og udvikle en passende ledelsesstruktur. 1. Komponenter i domæne 1: Politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning Eksterne forventninger til skolen ændrer sig hele tiden på grund af udviklinger i befolkningsgrundlaget, immigration, teknologi of forskning, politikog kultur. Derfor må skoler være i stand til at reagere adækvat overfor ændringer og derfor udvikle deres strategiske tænkning. Ledere skal oversætte eksterne forventninger til udviklingsretninger, så lærerne kan forstå og acceptere de. Etiske standarder er et af de aspekter, der må understreges i disse beskrivelser, for eksempel at sikre fairness, retfærdighed og demokrati i skolen. 1a) Udvikle ledelse og udviklingsledelse Skoleledere spiller en vigtig rolle i implementeringen af ændringer i skolen. De må være i stand til at styre de organisatoriske og pædagogiske processer som tilpasser skolens praksis til eksterne krav. 1b) Udvikle strategisk planlægning for skolen For at foretage målrettede og økonomisk overkommelige ændringer må skolelederen være opmærksom på omgivelserne og lave strategiske planer for fremtidige strukturer og kulturer. 1c) Oversætte eksterne forventninger Til intern mening Strategiske planer må være forstået og accepteret af de involverede interessenter og må derfor formidles påen plausibel måde. 1d) Forhandle og kommunikere mening, vision og mission Skolelederen må kommunikere og forhandle med interessenter så der produceres visioner og missioner som de kan tilslutte sig. 1e) Udvikle etiske standarder Det er et væsentligt aspekt af skoleudvikling at de omfatter skolens kerneopgaver, der bygger på etiske, pædagogiske, politiske og kulturelle værdier. Disse værdier varierer efter konteksten, men i mange samfund omfatter de procedurer der sikrer fairness, retfærdighed og demokrati. 2. Komponenter i domæne 2: At forstå og myndiggøre lærerne og de øvrige medarbejdere Skoleledere skal udvikle undervisningen, så elevernes læring forbedres, ved at støtte lærerne i at udvikle deres faglige, didaktiske, metodiske, IKT og klasseledelseskompetencer. Lederne må udvikle en samarbejdskultur og distribuere ledelsen på samme tid som de sikrer kvaliteten og evalueringskompetencer. Derfor må de udvikle målrettet personaleledelse og professionelle læringsmiljøer. 2a) Udvikle undervisningen og elevernes læring 10 Framework of Reference
11 Elevernes læring er kernen i skolens arbejde og undervisningen er en vigtig støtte hertil. Skoleledere må derfor søge at udforme optimale betingelser for undervisning og læring. 2b) Udvikle lærernes faglige, didaktiske, metodiske, klasserums og IKT kompetencer Skolelederne må sikre at lærerne tilegner sig et højt kompetenceniveau igennem formel og uformel efteruddannelse, igennem tilgang til passende undervisningsmaterialer og ved at have passende rammebetingelser og arbejdsbetingelser. 2c) Udvikle team-samarbejde og distribueret ledelse En måde man kan udvikle læringsmiljøer for lærerne er ved at opmuntre dem til at samarbejde i team og ved at distribuere ledelsesopgaver til dem. 2d) Sikre resultat-styring, tests og evalueringer Det er vigtige dele af udviklingen af undervisning og læring at data om processer og resultater der sames og analysers. 2e) Udvikle målrettet Human Ressource Management For at støtte lærerne i udviklingen af deres kompetencer og for at bruge dem mest målrettet er det vigtigt at udvikle gode HRM systemer. Det inkluderer at man tager vare om lærernes psykologiske velfærd. 2f) Udvikle en professionel læringskultur Skoleledere må udvikle en lærende organisation der opmuntrer lærerne til at eksperimentere, diskutere og dele professionel viden. 3a) Udvikle skole ledelse og -styring Ledelse er ikke blot skolelederens forpligtelse, men også medarbejdernes forpligtelse. Derfor må skolelederen opmuntre til og distribuere ledelse og udvikle passende styrings strukturer. 3b) Udvikle en målrettet organisations- og kommunikationskultur Man har fundet at en positiv skolekultur og en åben kommunikation har betydning for skolens resultater. Skolelederen spiller en central rolle ved at være det gode eksempel og ved at udvikle en kultur, der er præget af empati, evnen til at lytte og forstå og af høje forventninger til eleverne og medarbejderne. 3c) Bygge passende organisatoriske strukturer En central ledelsesopgave er at sikre at skolen har en organisationskultur, der harmonerer med skolekulturen idet den er rettet mod at maksimere elevernes lærings-muligheder og mod at opmuntre lærerne til at være ledere i deres klasser. 3d) Planlægge og styre menneskelige, materielle og økonomiske ressourcer Skolelederen må udforme rationelle, målrettede og ressourcebevidste processer, der holder skolen kørende i hverdagen og Forbereder den på fremtidige udviklinger og muligheder. 3e) Sikre transparent beslutningsprocesser Fairness og åbenhed i beslutningerne må sikres gennem klare målsætninger og procedurer, som sikrer lighed og på samme tid sikrer elevernes og lærernes individuelle forskelle og behov. 3. Komponenter i domæne 3: At strukturere og udvikle skolen og skolekulturen Skoleledelse indebærer opmærksomhed omkring både struktur og kultur. En vigtig del heraf er at udvikle skoleledelse and styring i hele institutionen. Lederne må udvikle en målrettet organisations- og kommunikationskultur, der støttes af passende organisations strukturer. Dette medfører at man udvikler og leder menneskelige og materielle/finansielle ressourcer idet man sikrer transparente beslutninger. 4. Komponenter i domæne 4: At samarbejde med forældre og lokale området Skoleledelse retter sig lige så meget mod omgivelserne som mod det indre liv i skolen. Det er alment anerkendt, at skoleledere må udvikle og vedligeholde relationer til forældre, lokalsamfundet og nationale og lokale skolemyndigheder. Men det er blevet stadig tydeligere, at de også må etablere samarbejde med institutioner og centre på lokalt, nationalt og internationalt niveau, ligesom de må netværke med andre skoler, hvis de vil forbedre skolens kvalitet. Framework of Reference 11
12 4a) Udvikle og vedligeholde relationer til forældre, lokalsamfundet og lokale og nationale skolemyndigheder Forældre og lokalsamfund er centrale interessenter, som har stor indflydelse på elevernes skolegang. At udvikle og vedligeholde forældrestøtten er derfor yderst vigtigt. En bæredygtig skole kræver gode relationer til lokale og nationale skolemyndigheder. 4b) Samarbejde med institutioner og organisationer udenfor skolen på lokalt, nationalt og internationalt niveau Skoler kan have stor nytte af at samarbejde med institutioner som lokale virksomheder, godgørende institutioner, social- og sundhedsforvaltninger etc. Det er derfor vigtigt at etablere positive relationer imellem forskellige organisationskulturer på en ikke-hierarkisk måde. 4c) Netværk med andre skoler Forskning viser at skole-skole netværk og samarbejde kan udvikle stærke skoleudviklingsprocedurer. Ved at udvikle fælles projekter og netværk med andre skoler giver gode muligheder for at udvikle professionel læring. 5. Komponenter i domæne 5: Personlig udvikling Man kan ikke regne med at de kompetencer og viden, som er tilegnet tidligere, er tilstrækkelige til at møde nutidens pædagogiske og samfundsmæssige udfordringer. Skoleledere må tilegne sig og vedligeholde ledelseskompetencer i en fortsat personlig udvikling og igennem involvering i kollegiale netværk. 5a) Udvikle og vedligeholde ledelseskompetencer igennem professionel efteruddannelse De hastigt skiftende skoleomgivelser kræver at skolelederne indgår i livslang læring som konstant udvikler deres personlige, pædagogiske og ledelseskompetencer igennem formelle og uformelle læringsaktiviteter. 5b) Udvikle kollegiale netværk på lokalt, nationalt og internationalt niveau Kollegiale netværk har vist sig som en at de bedste metoder til professionel læring. Det er ikke begrænset til samarbejde med kolleger i lokalsamfundet, men gøres stadig oftere i nationale og internationale ledernetværk. 12 Framework of Reference
13 Fra komponenter til uddannelses moduler Alle projektets partnere bidrog med eksempler på uddannelsesmoduler til skolelederuddannelse fra deres lande. Disse moduler er beskrevet kort på engelsk på oversigten på hjemmesiden: ( Beskrivelserne henviser til de respektive domæner og komponenter og er opbygget over denne ramme: Målgruppe Hovedmålsætninger for kurset Varighed og mulige eksamenskrav Links til hjemmesiden, hvor man kan finde modulbeskrivelserne De komplette moduler er skrevet på landenes sprog. Referencer Leithwood, K., & Day, C. (Eds.). (2007). Successful School Principals: international perspectives. Toronto: Springer. Leithwood, K., & Riehl, C. (2005). "What we know about successful school leadership." In W. Firestone & C. Riehl (Eds.), A new agenda: Directions for research on educational leadership. New York: Teacher College Press. Moos, L., & Johansson, O. (2009). "The International Successful School Principal Project (ISSPP): success sustained?" Journal of Educational Administration, 47(6), Woods, P. A. (2005). Democratic Leadership in Education. London: Paul Chapman. Framework of Reference 13
14 Et overblik over referencerammen for skoleledelse: Domæner komponenter - moduler domæner 1. Politiske og kulturelle forventninger og deres oversættelse til intern mening og retning 2. At forstå og myndiggøre lærerne og de øvrige medarbejdere 3. At strukturere og udvikle skolen og skolekulturen Komponenter Uddannelsesmoduler m. Forkortelser af Landenavne A. Udvikle ledelse og udviklingsledelse HU1 (Ledelse af udvikling) PL3 (Pædagogisk udvikling) B. Udvikle strategisk planlægning for skolen C. Oversætte eksterne forventninger Til intern mening D. Forhandle og kommunikere mening, vision og mission RU1 (Strategisk planlægning) RU1 (Strategisk planlægning HU2 (PM træning) IE6 (Organisationsledelse) IE3 (Uddannelsesvirksomhed) ES1 (Uddannelsesinstitution) SE1(Udøvelse af funktioner) EE5 (Udvikle læringsmiljø) ES2 (Quality Management) E. Udvikle etiske standarder PL2 (Grundlæggende ledelse) RO2 (Professionel etik) A. Udvikle undervisningen og elevernes SL1 (Klasseledelse) læring RO1 (Undervisnings- og lærings evaluering) B. Udvikle lærernes faglige, didaktiske, metodiske, klasserums og IKT kompetencer C. Udvikle team-samarbejde og distribueret ledelse D. Sikre resultat-styring, tests og evalueringer E. Udvikle målrettet Human Ressource Management RO1 (Undervisnings- og lærings evaluering) HU2 (PM træning) NO (Ledelse af undervisning) AT2 (Medarbejderudvikling) HU2 (PM Træning) IE5 (Ledelse af mennesker) LT4 (Selv-Evaluering) RO3 (Kvalitets Styring) IT2 (Ekstern Evaluering) IT3 (Kvalitets udvikling) IT3 (Kvalitets Udvikling) AT1 (Konflikt Håndtering) PL1 (Konflikt Håndtering) ES3 (Resource styring) EE2 (Personalestyring) F. Udvikle en professionel læringskultur RU4 (Overvågning) IE4 (Læringsledelse) TR1 (Kommunikation, e-læring) EE5 (Udvikle læringsmiljø) A. Udvikle skole ledelse og -styring HU2 (PM Træning) IS1 (Udvikling og evaluering) SE3 (Skoleledelse) EE2 (Personalestyring) B. Udvikle en målrettet organisationsog kommunikationskultur AT1 (Konfliktstyring) AT2 (Medarbejderudvikling) PL3 (Uddannelsesudvikling) RO3 (Kvalitets styring) SL2 (Kommunikation) 14 Framework of Reference
15 domæner 4. At samarbejde med forældre og lokale området Komponenter C. Bygge passende organisatoriske strukturer D. Planlægge og styre menneskelige, materielle og økonomiske ressourcer E. Sikre transparent beslutningsprocesser A. Udvikle og vedligeholde relationer til forældre, lokalsamfundet og lokale og nationale skolemyndigheder B. Samarbejde med institutioner og organisationer udenfor skolen på lokalt, nationalt og internationalt niveau Uddannelsesmoduler m. Forkortelser af Landenavne SL3 (Forebyggelse af vold) TR2 (Forandringssystem) LT4 (Selvevaluering) RU1 (Strategisk planlægning) RU4 (Overvågning) SE2 (Målstyring) EE1 (Organisationsudvikling) HU1 (Forandringsledelse) IT1 (Lovgrundlaget) IT3 (Kvalitetsudvikling) RU2 (Lov og uddannelse) RU3 (Økonomi og finansiering) EE3 (Ressourcestyring) RU4 (Overvågning) PL2 (Styringsgrundlag) PL1 (Konflikthåndtering) IT2 (Ekstern evaluering) SL3 (Forebygge vold) RU2 (Lovgivningen i uddannelse) 5. Personlig udvikling C. Netværk med andre skoler CH1 (Udvikling af kompetence portefolio) A. Udvikle og vedligeholde DK (Fra lærer til leder) ledelseskompetencer igennem NO (Ledelse af læring) professionel efteruddannelse IE1 (Forskningsmetode) IE2 (Lederpersonen) B. Udvikle kollegiale netværk på lokalt, nationalt og internationalt niveau EE4 (Selvstyring) RO2 (Professionel etik) PL2 (Styringsgrundlag) LT3 (Selvevaluerings redskaber) CH1 (Udvikling af kompetence portefolio) Framework of Reference 15
16 Anbefalinger: Generelle tendenser og nødvendige forholdsregler Referencerammen for skoleledelse og andre materialer, som partnerne samlede, viste at der både er substantielle forskelle mellem de deltagende uddannelsessystemer, men også fælles udfordringer. Tendenserne blev analyseret med støtte af forskning i succesfuld skoleledelse for at udforme en række anbefalinger til praktikere og politikere. Det ville være forkert ikke at drage åbenbare konklusioner af materialet. Derfor fremlægger vi nogle anbefalinger, der udspringer af dette materiale. Det er nødvendigt at anerkende, at disse anbefalinger ikke er opskrifter på ledelsesudvikling, der blot kan overtages i landene. De må ses som refleksionsredskaber og spørgsmål, som praktikere og politikere kan undersøge deres systemer med. Målet med anbefalinger er altså praktisk, og selvom de hist og her er normative, så relaterer de direkte til Referencerammen og netværkets arbejde. Comenius netværket The Making of: Lea-dership in Education bestod af repræsentanter fra 13 lande, 6 tandempartnere og 2 associerede partnere, arbejdede i 3 år. I denne periode mødtes projektdeltagerne ved fire konferencer og opretholdt kontinuerlig kontakt via s og hjemmeside. Hovedresultaterne er præsenteret i landerapporterne i The European Synopsis og i den stor samling af uddannelsesmoduler i Referenceramme for skoleledelse. Landerapporterne og Referencerammen viser at en række tendenser i udviklingen af betingelserne for skoleledelse og i udfordringerne til skoleledelse er ens eller ligner hinanden i mange lande. Disse tendenser er grundlaget for anbefalingerne til politikerne på lokalt, national og Europæisk niveau. Europæisk merværdi Samarbejdet i netværket gav os en voksende indsigt i betingelserne for og forventninger til skoleledere og i de måder, skolelederne blev styret på over hele Europa. Denne øgede indsigt ledte også til en større interesse i og en bedre forståelse af de teoretiske og praktiske metoder, forskellige uddannelsessystemer benytter sig af. Dertil fik vi større indsigt i, hvordan systemerne er skruet sammen og virker. Vi udviklede velvilje mod hinandens udfordringer og vi udvekslede viden. Mange ideer og tanker er blevet udvekslet og optaget af partnerne, så en gensidig forståelse og fælles praksis er udviklet. Den positive støtte, som alle partnere oplevede bekræfter forskningen, der siger at netværk og samarbejde kan være meget effektive metoder til professionel udvikling. Et grundlæggende element i disse processer var udviklingen og brugen af et fælles set begreber: Domænerne og komponenterne. Disse kategorier blev grundlaget for vore dialoger og det førte til udviklingen af et stadig voksende professionelt sprog. Samtidig blev resultaterne af netværksarbejdet og samarbejdet integreret. Domæner blev konstrueret på basis af ledelsesforskning og teorier medens beskrivelserne af domænerne og deres komponenter blev udviklet i netværksarbejdet. Anbefaling 1 Det er meget effektivt at udvikle gensidig forståelse på et transnationale niveau igennem blød styring: Ved at udvikle et fælles professionelt sprog som beskriver både ligheder og forskelle mellem lokale situationer of forventninger. Referenceramme for skoleledelse er et skridt i den retning. Anbefaling 2 Forskning og praksis viser at netværk er en effektiv professionel efteruddannelsesform. Derfor må uddnnelsessystemer muliggøre dannelsen og udviklingen af skoleledernetværk på lokalt, national og internationalt niveau. 16 Framework of Reference
Framework of Reference
DK DK Framework of Reference The Making of: Leadership in Education A European Qualification Network for Effective School Leadership 141730-2008-LLP-DE-COMENIUS-CNW Imprint Niedersächsisches Landesinstitut
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereLæseplan og pædagogisk vejledning. G o l d e n G o a l. Basale færdigheder og kommunikationstræning integreret med sport
Læseplan og pædagogisk vejledning G o l d e n G o a l Basale færdigheder og kommunikationstræning integreret med sport 1 Dette project er udviklet med støtte fra SOCRATES-GRUNDTVIG programmet under Europa
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereDansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents
Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket
Læs mereTekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereKosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Læs merePapir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen
Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534
Læs mereKrydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur
Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;
Læs mereSyllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereCold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape
Dansk standard DS/EN 10140 3. udgave 2009-06-02 Koldvalset båndstål Tolerancer for dimensioner og form Cold rolled narrow steel strip Tolerances on dimensions and shape DS/EN 10140 København DS projekt:
Læs merePulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn
Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning
Læs mereMajs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele korn)
Dansk standard DS/EN ISO 6540 1. udgave 2010-06-23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 6540:2010 Majs Bestemmelse af vandindhold (i forarbejdet korn og i hele
Læs mereEuropean Social Survey. Introduktion til ESS
European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs merePeter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
Læs merePlast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode
Dansk standard DS/EN ISO 1133-1 1. udgave 2012-01-25 Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Plastics Determination of the melt mass-flow
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereMiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse
Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København
Læs mereMaskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav
Dansk standard Tillæg DS/EN 60204-1/A1 1. udgave 2009-03-13 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav Safety of machinery Electrical equipment of machines Part 1: General requirements
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereTeknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler
Dansk Standard DS/EN ISO 10628 1. udgave Godkendelsesblad Godkendt:2001-04-06 Teknisk tegning Flowdiagrammer til procesanlæg Generelle regler Flow diagrams for process plants General rules DANSK STANDARD
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereNYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD
,3 Bruxelles, den 2. juli 2002 NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD 'HQ I UVWH HXURS LVNH UDSSRUW RP NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU OLYVODQJ O ULQJ IRUHOLJJHUQX+HULXQGHUV JHVNYDOLWHWHQDIOLYVODQJO
Læs mereStyring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper
Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and
Læs mereSolcelleanlæg Termer, definitioner og symboler
DS-information DS/CLC/TS 61836 1. udgave 2009-06-26 Solcelleanlæg Termer, definitioner og symboler Solar photovoltaic energy systems Terms, definitions and symbols DS/CLC/TS 61836 København DS projekt:
Læs merePrøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko
Dansk standard DS/EN 846-4 + A1 2. udgave 2002-12-04 Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko Methods of test for ancillary components
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs merePalmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold
Dansk standard DS/EN ISO 17932 2. udgave 2011-11-07 Palmeolie Bestemmelse af indeks for forringelse af blegningsevne (DOBI) samt bestemmelse af karotinindhold Palm oil Determination of the deterioration
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFacility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler
Dansk standard DS/EN 15221-2 2. udgave 2008-06-30 Facility Management Del 2: Vejledning i udarbejdelse af Facility Management-aftaler Facility Management Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management
Læs mereLegepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
Dansk standard DS/EN 1176-11 2. udgave 2009-04-22 Legepladsredskaber og -underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder Playground equipment and surfacing
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereModul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools
PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDansk standard DS/EN Loft ladders Requirements, marking and testing. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 14975 1. udgave 2007-02-26 Loftstiger Krav, mærkning og prøvning Loft ladders Requirements, marking and testing DS/EN 14975 København DS projekt: 55746 ICS: 97.145 Første del af denne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereDS-information DS/CEN/TS 14159
DS-information DS/CEN/TS 14159 2. udgave 2007-06-18 Textilgulvbelægninger Krav til tolerancer for (lineære) dimensioner for tæpper, løbere, tæppefliser, væg til væg-tæpper og til tolerancer for mønsterrapporter
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereSvar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007
Læs mereINNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme
INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereEUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?
EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereMalinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger
Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom
INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereInklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med
Læs mereCentrale strømforsyningssystemer
Dansk Standard DS/EN 50171 1. udgave 2001-08-29 Centrale strømforsyningssystemer Central power supply systems DS/EN 50171 København DS projekt: 30769 ICS: 29.200 Deskriptorer: belysning til nødudgang,elektriske
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mereREFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011
REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereFritidsbåde Komfurer til flydende brændsel
Dansk standard DS/EN ISO 14895 1. udgave 2003-04-11 Fritidsbåde Komfurer til flydende brændsel Small craft Liquid-fuelled galley stoves DS/EN ISO 14895 København DS projekt: 47074 ICS: 47.080 Deskriptorer:
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereProfessionel Pædagogisk
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale og selvejende dagtilbud Dagtilbud www.dagtilbudisvendborg.dk Faglighedsblomsten Organisering af lege og læringsmiljøer Samarbejdskompetence Refleksiv kompetence
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereIkke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik
Dansk Standard DS/EN 1779 2. udgave 2001-10-26 Ikke-destruktiv prøvning Lækprøvning Kriterier for valg af metode og teknik Non-destructive testing Leak testing Criteria for method and technique selection
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereDansk standard DS/EN Weibull analysis. 1. udgave
Dansk standard DS/EN 61649 1. udgave 2008-12-10 Weilbull-analyse Weibull analysis DS/EN 61649 København DS projekt: M219606 ICS: 03.120.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN, hvilket
Læs mereEUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group
EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK Member States / Institutions Group Etablering af NSG i Danmark 4. maj 2011 Sustainable Cities Reference Framework Member States / Institutions Group October
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereEn guidet tur gennem Clilstore
En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række
Læs mereMarts 2008. Indholdsfortegnelse
KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereWc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner
Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereGeometriske produktspecifikationer (GPS) Længdemåleudstyr højdemålere Design og metrologiske karakteristika
Dansk standard DS/EN ISO 13225 1. udgave 2012-05-23 Geometriske produktspecifikationer (GPS) Længdemåleudstyr højdemålere Design og metrologiske karakteristika Geometrical product specifications (GPS)
Læs mereBEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE
Læs mereSlanger og rør af gummi og plast Måling af fleksibilitet og stivhed Del 2: Bøjeprøvning ved lavere temperaturer end rumtemperatur
Dansk standard DS/EN ISO 10619-2 1. udgave 2012-01-24 Slanger og rør af gummi og plast Måling af fleksibilitet og stivhed Del 2: Bøjeprøvning ved lavere temperaturer end rumtemperatur Rubber and plastics
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereForenet i mangfoldighed
NetQues projektrapport Logopædiuddannelserne i Europa Forenet i mangfoldighed Network for Tuning Standards and Quality of Education Programmes in Speech and Language Therapy/Logopaedics across Europe (NetQues):
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mere