3 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. juli 2016

Transkript

1 3 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. juli Bilag: Forbrug DokumentID:

2 Forbrug - drift og anlæg 2016 (pr ). I hele kr. Restkorrigeret budget 2016 (Korrigeret budgetforbrug) Forbrugsprocent 2016 (forbrug/korr. budget) Restbudget 2016 (oprindeligt budgetforbrug) Forbrugsprocent 2016 (forbrug/oprindeligt budget) Opr. Budget 2016 Korr. Budget 2016 Forbrug 2016 DRIFT 11 Ældreboliger Kommunale ejendomme % % 13 Brand og Redning Centralfunktioner % % 15 Fælles formål % % 16 Tværgående aktiviteter % % 24 Kollektiv trafik % % 25 Veje % % 28 Entreprenørgården Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % % 44 Socialtilsyn Midt Handicap - børn % % 47 Handicap - sociale overførsler % % 49 Familie - institutioner Social Service % % 52 Sundhedsområdet % % 53 Socialpsykiatrisk center % % 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering % % 59 Sociale institutioner Arbejdsmarked - service % % 66 Arbejdsmarked - overførsler % % 67 Sociale overførsler (fra 2012) % % 69 Arbejdsmarked - institutioner Ældreområdet % % 74 Handicap % % 78 Fritvalgsområdet Natur og miljø % % Driftsudgifter i alt % % ANLÆG 12 Kommunale ejendomme % % 16 Tværgående aktiviteter % % 25 Veje % % 34 Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % Handicap - børn % Sundhedsområdet % Socialpsykiatri % % 73 Ældreområdet % % 74 Handicap % % 81 Natur og miljø % % 82 Planlægning og byggemodning % % Anlægsudgifter i alt % %

3 3 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. juli Bilag: Likviditet DokumentID:

4 Likviditet 2015 og 2016 opgjort efter kassekreditreglen (gns. for de sidste 12 måneder). Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN Likviditet pr. dag 2015 og Mio. kr. FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Likviditet pr. måned i 2015 og Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

5 3 Orientering om forbrug (drift og anlæg) og likviditet pr. 31. juli Bilag: Opgørelse af likviditetens sammensætning - 1 halvår 2016 DokumentID:

6 Illustration af kassebeholdningen -opgjort 1. halvår ,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 Driftsbudget 1. halvår+ overførsler fra 2015 samt årets korrektioner - reduceret med forbrug Anlægsbudget 1. halvår + overførsler fra 2015 samt årets korrektioner - reduceret med forbrug: Differencepulje (bl.a. at låneoptag sker ultimo året) Ikke disponeret kassebeholdning (konsolideret kasse) 200,0 100,0 0,0-100,0

7 4 Stillingtagen til evt. oprettelse af "Pris til årets lokalområde i Silkeborg Kommune" Bilag: Forslag til oprettelse af "Pris til årets lokalområde i Silkeborg Kommune" DokumentID:

8 3. august 2016 Forslag til oprettelse af "Pris til årets lokalområde i Silkeborg Kommune" Såfremt der oprettes en Pris til årets lokalområde i Silkeborg Kommune er der en række forhold (kriterier m.v.), som der skal tages stilling til. Konkret foreslås følgende: Baggrund Silkeborg Kommune ønsker at uddele en pris til et lokalområde, en landsby, en bydel eller en by i kommunen (efterfølgende benævnt lokalområde), som i det foregående år har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke livet i lokalområdet. Indsatsen er sket ved, at der er taget fat i lokalområdets idéer og sket handling via et stort lokalt engagement. Indsatsen har bidraget til, at lokalområdet er et attraktivt sted at bo og leve. Indsatsen er med til at virkeliggøre kommunens overordnede Udviklingsstrategi 2028 Silkeborg Kommune et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder. For at komme i betragtning til prisen skal man indsende en begrundet indstilling til en dommerkomité. I indstillingen beskriver man, hvorfor netop det pågældende lokalområde skal modtage prisen. Endvidere skal man beskrive, hvilke projekter pengene skal bruges til, hvis man vinder. Dommerkomité Til vurdering af de modtagne indstillinger nedsættes en dommerkomité bestående af Borgmester Steen Vindum 1. viceborgmester Frank Borch-Olsen 2. viceborgmester Søren Kristensen Sekretær Hanne Ahrens Kriterier For at komme i betragtning til årets pris lægger dommerkomitéen i en helhed vægt på følgende: Indsatsen skal have styrket sammenholdet i lokalsamfundet Indsatsen skal have været nytænkende Indsatsen skal have set muligheder frem for begrænsninger Indsatsen skal have bidraget til vækst i lokalområdet Dynamik, Fællesskab og Unik skal præge indsatsen Prisen skal anvendes til almen offentlig gavn i lokalområdet Indstiller kan være en forening, virksomhed eller person. Jette Pedersen Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Økonomi og IT Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

9 Indstillingen skal således indeholde en skriftlig begrundelse for, hvorfor lokalområdet skal modtage årets pris oplysning om modtager af prisen (skal være almennyttig forening, organisation el.lign.) en beskrivelse af hvad prisen skal benyttes til Indstillingsskema benyttes til indstillingen. Annoncering Omtale af prisen sker ved annoncering i Ekstra Posten, på kommunens hjemmeside og Facebook samt ved fremsendelse til lokalrådene. Indstillingsskemaet findes på kommunens hjemmeside. Økonomi Til årets lokalområde uddeles en pengepræmie på kr. Beløbet finansieres indenfor budgettets rammer. Tidsplan Prisen uddeles hvert efterår første gang ved Nærdemokratikonferencen : Frist for at indsende indstilling : Dommerkomitéen udvælger vinderen : Dommerkomitéen offentliggør vinderen i forbindelse med Nærdemokratikonference og overrækker prisen til lokalområdet (pressedækning) Side 2

10 Indstillingsskema: Indstilling til årets lokalområde i Silkeborg Kommune 2016 Årets lokalområde skal være: (Lokalområde, landsby, bydel eller by) Modtager af prisen skal være: (Almennyttig forening, organisation el.lign.) Oplysning om indstiller: Navn: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Begrundelse for modtagelse af prisen: Hvad skal prisen benyttes til? (Skal være til almen offentlig gavn) Dato og underskrift: Indsendes til jep@silkeborg.dk Side 3

11 5 Godkendelse af forankring af Projekt Vi Vil Mere Bilag: Businesscase forankring af Vi Vil Mere, version 21. juni DokumentID:

12 Businesscase: Forankring af helhedsorienteret indsats for udsatte familier Projektansvarlig: Lone Vieland Mortensen Resume På baggrund af Projekt Vi Vil Mere - forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier peger denne businesscase på mulighederne i at forankre indsatsen i drift. De hidtidige projektresultater viser gode tegn på, at en stor del af forældrene kommer i hel eller delvis selvforsørgelse efter en langvarig periode på kontanthjælp og at børnenes sundhed og udvikling fremmes. Ved at forankre indsatsen med en investering på 3,257 mio. kr. årligt forventes mulighed for at kunne opnå et økonomisk provenu for Silkeborg Kommune på ca. 1,1 mio. set over en 5 årig periode. Hertil kommer mulighederne for at kunne hjælpe de næste generationer med en udvikling, hvor de opnår en fast tilknytning til uddannelse og job og dermed kan reducere kommunens udgift til forsørgelse og indsatser set i et langvarigt perspektiv. Baggrund Det nuværende projekt blev startet i august 2014 i forlængelse af en fælles ansøgning fra Børne- og Familieafdelingen og den daværende Job- og Borgerserviceafdeling til en pulje for helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Projektet fik tildelt i alt 8,9 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en helhedsorienteret indsats for 50 familier og puljemidlerne udløber 31. december Projektet har et mål om, at 40 % af forældrene opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målet opnås, da mere end 40 % af projektdeltagerne set i medio 2016 kommer i ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller job med løntilskud. Opgjort alene for ordinært arbejde eller uddannelse er tallet ca. 31,5 %. Hertil kommer mange indikationer på, at projektet bidrager til at familierne lærer at mestre deres udfordringer, får udvidet deres netværk og at børnene opnår en sund udvikling, f.eks. ift. at møde stabilt i skolen. Projektets resultater fremgår af bilag 1. Hvorvidt disse resultater kunne være opnået i den almindelig indsats kan projektet ikke udtale sig om med fuld sikkerhed. Det kan dog konstateres, at projektet har formået at skabe en position for familier, hvor de efter adskillige år på kontanthjælp i løbet af ganske få måneder til op mod et år opnår at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og som følge heraf helt eller delvis en grad af selvforsørgelse. Med afsæt i ovenstående udarbejdes denne businesscase med henblik på at tage stilling til forankring af indsatsen fra 2017 og frem. Målgruppen Indsatsens målgruppe er familier med komplekse problemstillinger og som følge heraf adskillige handleplaner i kommunal regi. Kendetegnende for familierne hidtil er, at de er på kontanthjælp, har børn, som er kendte i familiesektionen og er bosat udenfor Silkeborg by. Familier bosat uden for Silkeborg by kan have nogle særlige udfordringer qua bosætning, 1

13 infrastruktur mv. Dette udfordrer dem i relation til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, samt at opretholde kontinuitet i hverdagens familiestruktur, som at komme stabilt i dagtilbuddene og skole, hvilket kan udfordre børnenes muligheder for at opnå en sund udvikling. Mere konkret er målgruppen grundlæggende kendetegnet ved typisk at være enlige kvinder mellem ca. 30 og 45 år, som har en psykisk lidelse som f.eks. udviklingsforstyrrelse, angst, depression, stressbelastning mv. Der ses sociale problemer med alkohol- og /eller stofmisbrug, omssorgssvigt, seksuelle og voldelige overgreb. De mange enlige i projektet kan være særligt udfordret, da de er alene om at skabe forandringer i familielivet og komme ud af passiv forsørgelse. Størstedelen af gruppen har stort set været på kontanthjælp siden de var 18 år. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har været begrænset. Målgruppen har haft svært ved at begå sig i det offentlige system, hvorfor kontakten og samarbejdet ligeledes har været begrænset. Børnene er kendetegnet ved at have psykisk funktionsnedsættelse i form af f.eks. udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, autisme eller anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Der ses sociale problemer som f.eks. kriminalitet, stofmisbrug, omsorgssvigt, seksuelle overgreb, udadreagerende adfærd, selvmordstanker/forsøg mv. Det særlige er, at det er familier, som har så massive og komplekse problemer, at der skal en helhedsorienteret indsats til, for at borgerne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Antal familier Businesscasen forudsætter, at tilbuddet fremover kan gives til alle familier uanset den geografiske bopæl. Der forventes - når Silkeborg by er omfattet af projektet - at der vil være flere etniske familier i projektet. Indsatsen forventes at gå fra de nuværende ca. 50 familier til ca. 75 familier i løbet af 2017 og 2018, som vurderes at være behovet på baggrund af en gennemgang af relevante sager. Mål og succeskriterier Mål At familierne opnår øget mestring af egen trivsel og sundhed At gøre forældrene selvledende og få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naboer, forældre i skolen mv. At familierne opnår stabil boligsituation, økonomi mv. At børnene opnår stabil gang i daginstitutioner, skole og anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser og fritidsjob At den helhedsorienterede indsats medvirker til at forebygge en forværret mistrivsel og som følge heraf anbringelser af børn uden for hjemmet At familierne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet 2

14 At forældrene i projektet opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At forældrene, som betydningsfulde voksne, viser en rollemodel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/ uddannelsessystemet og bryder en negativ social arv på kortere sigt og i de næste generationer At familierne udvikler sig som aktive medborgere i lokalsamfundet og bidrager til at lokalsamfundet som helhed udvikler sig positivt At familierne opnår større tilhørsforhold og netværksdannelse i deres lokalområde At kommunens samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet omkring udsatte familier øges markant At familiernes positive udvikling bidrager til værdiskabelse i lokalområderne, som dermed udvikler sig som bæredygtige lokalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at bo, leve og arbejde. At familierne får en sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig hjælp At den samlede familie- og beskæftigelsesindsats samles og ledes hos en case manager At metoder, der bruges i projektet, er borgerinddragende og forankret i evidens/bedste viden Succeskriterier 1) 30 % af borgerne kommer i fuld selvforsørgelse gennem ordinært job eller uddannelse. 2) På baggrund af hidtidige erfaringer forventes det, at udgifter til foranstaltninger, indsatser og forsørgelse reduceres. Forventede udgifter og gevinster Projektets mereffekt* opgjort i antal personer og årspersoner Personer (cpr-nr) afsluttet til fuld selvforsørgelse Personer (cpr-nr.) i fuld selvforsørgelse, mereffekt* Årspersoner i fuld selvforsørgelse uden tilbagefald Årspersoner i fuld selvforsørgelse, hvis 10 % løbende falder tilbage** , ,25 6,75 11,21 15,21 18,82 *Det forudsættes, at anden indsats ville skabe en effekt på 15 % i fuld selvforsørgelse, mens projektet skaber 30 % effekt i fuld selvforsørgelse, svarende til en mereffekt på 15 % point. ** Forudsætning: 10 % af borgerne afsluttet til ordinært job eller uddannelse vender tilbage på ydelse, yderligere 10 % i det følgende år osv. Udgifter Udgifter i kr I alt Projektleder

15 5 casemanagers a kr. Kompetenceudvikling Administrative udgifter 1 It-arbejdspladser Licenser mv Kørselsudgifter Udgifter i alt Besparelse Besparelse i kr I alt Reduktion i forsørgelsesudgift (mereffekt)* (2,25 åp) (6,75 åp) (11,21 åp) (15,21 åp) (18,82 åp) Reduktion udgift til anbringelser (mereffekt) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Jobcenter (3/4 sagsbehandler) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Familiesektion (2 sagsbehandlere) (0,5 åe) (1,5 åe) (2 åe) Besparelse i alt * Besparelsen på offentlig forsørgelse er beregnet ud fra en høj takst på kontanthjælp på kr. fratrukket 20 % refusion = kr. om måneden. Provenu Provenu i kr I alt Udgift i alt Besparelse i alt Provenu Beregningen viser, at der set over en 5 årig periode vil være et samlet provenu på ca. 1,1 mio. kr. Indsatser og løsninger Silkeborg Kommune har i projekt Vi Vil Mere samlet ressourcerne på tværs af beskæftigelsesog familieområderne gennem en case manager med tværgående myndighedsfunktion omkring den enkelte families behov og skaber dermed en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Denne fremgangsmåde anvendes også i den fortsatte indsats. Der arbejdes fortsat med udvalgte modeller og metoder, som skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde og i inddragelsen af familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens 1 Afsat til registreringer og opsamling heraf. Tværgående økonomisk registrering, indhentelse af fravær, SQD, Who-5, kontrolgruppe mv. 4

16 muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemsyrende princip er et klart fokus på familiernes udviklingspotentialer, og at ejerskabet til egen situation og udvikling lægges ud i familierne. Case manager vil systematisk gøre brug af metoder, som er implementeret i den praksis, der pt gør sig gældende i projektet. Metoderne er signs of safety, familierådslagning, tværfagligt koordinerende samarbejde mv. Der vil også gøres brug af virksomhedsrette indsatser samt familiebehandling og dette vil ske simultant. Indsatsen tilrettelægges med tæt opfølgning af familierne for at sikre progression i overensstemmelse med de mål, der lægges i familiernes sammenhængende handleplan. Et særligt fokus i den kommende periode er at kvalificere og arbejde med en drift i den tværgående projektenhed som har en sammenhængskraft med moderorganisationen, så der formaliseres samarbejdsaftaler på ledelses-, medarbejder- og driftsniveau. Opfølgning Projektleder afrapporterer til styregruppen kvartalsvis. Styregruppen følger kvartalsvis op på, om måltallet nås. Projektleder er ansvarlig for at levere data til styregruppens information. Der laves opfølgning på resultater og progression 1. gang om måneden. Hver 6 uge er der systematisk opfølgning v. projektleder og case manager på samtlige familier. Dette mhp at sikre den simultane indsats i relation til såvel beskæftigelse/uddannelse som børnenes udvikling og trivsel. Dette sker endvidere mhp at sikre en systematisk metodeanvendelse samt at indsatsens fokus forankres. Der vil fortsat være en særlig og høj registrering i mhp at sikre, at der er data at vurdere familiernes progression og de generelle effekter af indsatsen. Konkret registreringsniveau, kontrolgrupper mv. træffes der beslutning om ultimo 2016 på baggrund af nærværende projektperiode. Organisering og ansvar Den nuværende tværgående styregruppe foreslås at fortsætte mhp at sikre rammer, retning og ressourcer. Dette for at sikre et fortsat helhedsorienteret fokus, sikre kompetence til at træffe beslutninger på tværs og at indsatsen fortsat videreudvikles. Tidsplan Visitation af familier til indsatsen vil fortsat ske løbende fra sommeren 2016 og året ud således, at alle pladser er besat fra overgang Derefter vil antallet af familier blive justeret i relation til de opsatte forventninger for 2017 samt 2018 og årene frem. 5

17 Bilag 1- Resultater fra Projekt forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier Der er målt på børnenes fravær i skolen, brugen af fritidsaktiviteter, fritidsjob og tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolefravær December 2014: 17% Marts 2016: 12% Fritidsaktiviteter December 2014: 18=21% Marts 2016: 30 = 25% Fritidsjob December 2014: 3 = 3% Marts 2016: 11 = 9% SQD Børnenes samlede score for problemområder er faldet fra december 2014 (82 børn) : 11, 2 til december 2015(110 børn): 9,8 2 Jf. nedenfor har børnene samlet set øget deres fremmøde i skolen, fritidsaktiviteter og fritidsjob vinder frem i børnenes liv. Forhold som fremmer sundhed og trivsel. Who-5 Forældrenes samlede score er gået fra december 2014 (46 voksne) 52,8 til december 2015 (63 voksne) 49,9. De nye regler for kontanthjælp har fyldt meget hos forældrene i forhold til, hvad det konkret vil betyde for deres familieøkonomi. Indsatser og foranstaltninger i familierne stiger, når familierne kommer ind i projektet. Eks. er der flere børn, som nu får specialundervisning, der er foranstaltet praktisk pædagogisk støtte i hjemmene, familiebehandling, aflastningsordning og kontaktpersoner. PPR og sundhedsplejen er ligeledes foranstaltet men med afsæt i folkeskoleloven og sundhedsloven. I forhold til forældrene er det psykologisk behandling, misbrugsbehandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver i hjemmet, praktisk hjælp - der er foranstaltet. Det er forventeligt at omfanget af foranstaltninger og indsatser stiger, idet familierne samarbejder og er indstillet på, at der skal ske en forandring. Endvidere er der flere familier, hvor det ikke tidligere har været muligt at indsætte foranstaltninger i relation til børnene, idet familierne ikke har villet samarbejde om at få lavet børnefaglige undersøgelser og dermed er der ikke lavet handleplaner. Det forhold at familierne kun lige er kommet ind i familiesektionen 2 Hvilket skal ses i sammenhæng med, at populationen af børn er steget markant. 6

18 og hvor projektet har påtaget sig at lave undersøgelser og handleplaner, giver i sagens natur også en stigning i relation til omfanget af indsatser og foranstaltninger. Tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Dato 2016 Kontanthjælp Uddannelseshjælp Pension SU Andet Eks. revalidering, elevløn løntilskud flexjob Ordinært job I alt Opnået tilknytning til arbejdsmarkedet /udd 3 Pr er der 36 på kontanthjælp, 5 4 på uddannelseshjælp og 16 tilknytning til arbejdsmarkedet. Dvs borgere ud af 57 har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet dette er svarende til 31,5%. Dette tal forventes at stige: Pr forventes, at 42,10 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 47,36 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 49,12% har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Tallene er udregnet på baggrund af de forventninger, vi har i relation til borgerne pr Tallene er estimeret ud fra case managers praksis og tilrettelæggelse af arbejdet og tager ikke højde for evt. organisatoriske strukturelle udfordringer, som hvorvidt det er muligt for eks. afklaringsmøder og lign. at tage stilling til oplæggene/indstillinger. På samme vis er der ikke taget højde for, hvorvidt der aflyses møder i ferieperioden. Med afsæt i tallene indfrier projektet forventningerne i relation til projektets aktuelle succeskriterier på kort sigt med at 40 % af borgerne på kontanthjælp skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det skal i denne sammenhæng henledes opmærksomhed på, at der er tale om familier, som har en mangeårig periode på kontanthjælp. Flere af kontanthjælpsmodtagerne har aldrig haft 3 Tallene i denne kolonne er summen af: SU, andet, løntilskud,fleksjob og ordinære job 4 Af de 5 er to i gang med en uddannelse dvs 16 med tilknytning til arbejdsmarkedet og 2 er på uddannelseshjælp og afslutter uddannelse her mhp at blive og være selvforsørgende efterfølgende dvs de er stillet job i udsigt. 7

19 anden forsørgelse. Borgerne har deltaget i diverse tilbud, aktiveringer, kompetencegivende forløb mv. og senest praktikker. Familierne har derudover udfordringer i relation til at sikre børnenes trivsel, sundhed og udvikling. De mange handleplaner i kommunen er med til at komplicere borgernes forløb i kommunen. Projektet vurderer, at resultaterne vil fortsætte i den rigtige retning og måske også blive mere optimistiske end de estimater, der er angivet. Dels er der ændringer i lovgivningen, som fremmer borgernes indtræden på arbejdsmarkedet/ i uddannelsessystemet, dels er der borgere, der pt står langt på afstand af arbejdsmarkedet grundet misbrug og psykiatriske lidelser. Projektets erfaring er, at når vi får mestret misbrugsproblematikker og/eller psykiatriske lidelser, så fremmes borgerens situation, hvilket det med til at accelerere processen i forhold til at komme ud af kontanthjælpen. Endvidere oplever projektet, at når vi får tilrettelagt og systematiseret vores sagsforløb, og ikke mindst konstateret vigtigheden af at få samlet det tværfaglige fællesskab om og med familien fra start, så kan processen skride fremad med kvantespring. 8

20 8 Til orientering Bilag: Gennemgang af kommunernes revision DokumentID:

21 Ankestyrelsens resultater fra Gennemgangen af kommunernes revision Regnskabsåret 2014

22 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Sammenfatning 3 3 Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger Modtagelse af kommunernes revisionsberetninger Afsendelse af decisionsskrivelser 6 4 Vurdering af revisionsberetninger Kategorisering af revisionsberetninger Kategorisering af fejl og mangler konstateret i revisionsberetninger Revisionsberetninger med forbehold Revisionsberetninger med revisionsbemærkninger 13 5 Revision af personsagsområderne Fejl på personsagsområderne Fravalg af personsagsområder 17 6 Fejltyper på personsagsområderne Servicelovens 41 Merudgiftsydelse til forsørgelse af børn Servicelovens 42 Tabt arbejdsfortjeneste Servicelovens 100 Merudgifter til voksne Servicelovens 109 Botilbud/kvindekrisecentre Servicelovens 176 Særligt dyre enkeltsager Servicelovens 181 Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 procent statsrefusion) 23 7 Generelle og andre fejl 25 8 Ankestyrelsens tilsyn og opfølgning Anmodning om opfølgning Anmodning om redegørelse 27 Bilag 1 Årshjul regnskabsåret Titel Gennemgangen af kommunernes revision Udgiver Ankestyrelsen, juni 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside revision@ast.dk

23 1 1 Indledning Siden 1. oktober 2013 har Ankestyrelsen haft ansvaret for at gennemgå de kommunale revisionsberetninger på Social- og Indenrigsministeriets ressortområde i forhold til kommunernes hjemtagelse af statsrefusion for deres udgifter på ministeriets område. Indtil folketingsvalget i juni 2015 omfattede Ankestyrelsens gennemgang det tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds ressortområde. Efter valget gennemførte regeringen en række ressortændringer, og en række områder blev ved kongelig resolution af 28. juni 2015 overført til andre eller nye ministerier 1. De ressortomlagte områder indgår efter resolutionstidspunktet ikke længere i Ankestyrelsens gennemgang af de kommunale revisionsberetninger, da ansvaret er overgået til de nye ressortministerier. Gennemgangen af kommunernes revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 omhandler derfor kun de områder, der efter ressortomlægningen hører under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Ankestyrelsen har gennemgået de dele af revisionsberetningerne, som vedrører ydelser og tilskud på Social- og Indenrigsministeriets område, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 789 af 25. juni 2014 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og refusion på visse område inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen) 2. Rapporten her er således resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af de kommunale revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 i forhold til kommunernes hjemtagelse af statsrefusion for udgifter efter serviceloven. Foruden resultaterne af Ankestyrelsens gennemgang af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014 indeholder rapporten også oplysninger om tidligere års resultater. 1 Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 2 Gældende bekendtgørelse er nr. 998 af 29. juni 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integration- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder.

24 2 For at skabe sammenlignelighed mellem resultaterne for regnskabsåret 2014 og tidligere regnskabsår ( ), er de tidligere års resultater renset for de områder, der blev ressortomlagt i juni Der vil således være uoverensstemmelse mellem resultaterne, tabellerne og figurerne i denne rapport, hvis de sammenholdes med de tilsvarende resultater, tabeller og figurer i de tidligere års rapporter 3. Det skal dog bemærkes, at de tidligere års kategorisering af revisionsberetningerne, jf. kapitel 4, ikke er renset for de ressortomlagte områders betydning for kategoriseringen, da det vil kræve et uforholdsmæssigt omfattende arbejde med en ny gennemgang af tidligere års beretninger. Det har ikke været muligt at gøre sidehovederne i rapporten tilgængelige for personer med et synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede og undersøgelsens titel. 3 Rapporterne for regnskabsårene 2012 og 2013 kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside,

25 3 2 Sammenfatning Ankestyrelsen har efter gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 overordnet set konstateret nogen forbedring i det samlede resultat af gennemgangen på Social- og Indenrigsministeriets område set i forhold til gennemgangen af beretningerne for regnskabsåret Af 99 modtagne revisionsberetninger 4 har Ankestyrelsen efter gennemgangen for 2014 vurderet, at 81 kommuners beretning er tilfredsstillende eller ikke helt tilfredsstillende. Dette er en stigning fra 64 kommuner i regnskabsåret Som nævnt i indledningen, kapitel 1, er der ikke korrigeret for de ressortomlagte områders betydning for kategoriseringen af de enkelte beretninger i de tidligere regnskabsår, hvilket kan være medvirkende til, at stigningen i antallet af beretninger i de to bedste kategorier er forholdsvis stor. Uanset det ovennævnte forbehold er der konstateret en forbedring af resultatet af gennemgangen af beretningerne for 2014 på Social- og Indenrigsministeriets område i forhold til tidligere år. Gennemgangen for 2014 har vist, at der er sket et fald i antallet af kommuner, hvor kommunens revisor har fundet anledning til at påføre revisionsberetningen en eller flere revisionsbemærkninger og/eller forbehold. I forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014 har revisor i 18 beretninger fundet anledning til at give en eller flere revisionsbemærkninger på Social- og Indenrigsministeriets område. Det er 10 færre beretninger end i regnskabsåret 2013, hvor 28 beretninger var påført en eller flere revisionsbemærkninger på ministeriets område. Der er ingen beretninger, som revisor har fundet grund til at påføre et forbehold. Gennemgangen af revisionsberetningerne for 2014 har givet Ankestyrelsen anledning til at bede kommunens revisor om at følge op på et eller flere områder i næste regnskabsår i 31 tilfælde mod 48 året før. Ligeledes har gennemgangen givet anledning til, at væsentlig færre kommuner er bedt sende en redegørelse ind efter gennemgangen af beretningen for 2014 end efter Kun to kommuner er bedt om en redegørelse mod syv kommuner året før. Trods den positive tendens overordnet set ved gennemgangen af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014, kan Ankestyrelsen konstatere, at det, som i de tidligere år, er 4 Ankestyrelsen modtager revisionsberetninger fra alle landets 98 kommuner og Christiansø.

26 4 administrationen af de enkelte personsagsområder 5 efter servicelovens 41, 42 og 100, der er de mest fejlbehæftede. Godt 40 procent af de fejl, som de kommunale revisorer har påpeget, er på disse områder. De hyppigste fejltyper, som revisor har påpeget i 2014, er manglende vurderinger og opfølgning i personsagerne og fejlagtig beregning, kontering og udbetaling af ydelserne. I forhold til de generelle og andre fejl, som de kommunale revisorer påpeger i revisionsberetningerne, og som har eller kan have betydning for kommunernes hjemtagelse af statsrefusion, viser gennemgangen for 2014, at det fortsat er kommunernes interne kontroller og ledelsestilsyn, som tegner sig for den største andel af fejl. Det drejer sig om knap en tredjedel af de generelle og andre fejl, der er konstateret. Herudover er den generelle fejltype andet konstatereret 22 gange. Kategorien dækker i 20 af disse over, at revisor har konstateret, at det ikke har været muligt at efterprøve de revisorpåtegnede takstberegninger i Tilbudsportalen på de tilbud efter servicelovens 109 og 110, som betalingskommunen har benyttet. Ankestyrelsen henviser til det generelle orienteringsbrev af 6. juni 2016, som styrelsen har sendt til kommunerne, KL og de kommunale revisorer om problematikken. Brevet kan findes på styrelsens hjemmeside 5 SEL 176, er overordnet set den bestemmelse, hvor der er konstateret flest fejl. Bestemmelsen er dog ikke et personsagsområde, men en refusionsbestemmelse.

27 5 3 Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger I efteråret 2015 modtog Ankestyrelsen 99 revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 fra alle landets kommuner og Christiansø 6. I beretningen redegør kommunens revisor for eventuelle fejl og mangler i kommunens regnskab og administration af de udgiftsområder, som via statsrefusion er finansieret helt eller delvist af staten. Væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, forhold af principiel og økonomisk betydning og forhold, hvor kommunens fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl, fremgår også. Ankestyrelsen gennemgår og behandler revisionsberetningerne og tager stilling til eventuelle bemærkninger og kommentarer vedrørende ministeriets ressortområde. Ankestyrelsen træffer efter gennemgangen af hver revisionsberetning afgørelse i spørgsmål af betydning for statsrefusion, tilskud og andre væsentlige forhold samt yder den vejledning, som behandlingen af revisionsberetningerne giver anledning til. Ankestyrelsens afgørelse sendes til de enkelte kommuner i form af en decisionsskrivelse. Ankestyrelsens behandling af revisionsberetningerne forløber med cirka et års forskydning i forhold til det relevante regnskabsår. Der henvises til bilag 1, årshjulet for behandlingen af revisionsberetningerne. Gennemgangen af revisionsberetningerne tager udgangspunkt i Ankestyrelsens interne vejledning om sagsbehandling af kommunernes revisionsberetninger. Vejledningen er udarbejdet af Praksis og Formidling i september/oktober Ankestyrelsens gennemgang omfatter de dele af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014, der vedrører ydelser og tilskud på Social- og Indenrigsministeriets område, som er omfattet af ordningen om refusion eller tilskud fra staten efter lov om social service. 3.1 Modtagelse af kommunernes revisionsberetninger Fristen for at indsende revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014 var den 31. august 2015 for alle kommuner undtagen Københavns Kommune, hvor fristen var den 30. november Revisionsberetningen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til Ankestyrelsen. 6 Kommuner og Christiansø er i rapporten benævnt under fællesbetegnelsen kommuner.

28 6 Ankestyrelsen anser først beretningen for at være indsendt og modtaget, når alt materiale er modtaget. Regnskabsåret 2014 var det første regnskabsår efter fristfremrykning af afslutning af kommunernes årsregnskab. Fristen for at indsende revisionsberetningerne er i den forbindelse også fremrykket med en måned i forhold til tidligere. For regnskabsåret 2014 modtog Ankestyrelsen kun 66 beretninger inden for fristen, hvilket er væsentlig færre end året før. Af de resterende beretninger er 28 modtaget inden en måned efter fristudløb, og heraf er 13 modtaget i samme uge som fristen udløb. Ankestyrelsen har en formodning om, at faldet i rettidige indsendelser kan tilskrives fristfremrykningen, og det forventes, at kommunerne har fået tilrettet deres forretningsgange i forbindelse med regnskabsafslutningen, så der fremover er taget højde for fristen. Ankestyrelsen opfordrer kommunerne til at være opmærksomme på, at fristen overholdes. Alle beretninger er indsendt elektronisk til Ankestyrelsen på mailadressen revision@ast.dk. Figur 3.1 Overholdelse af tidsfristen for indsendelse af revisionsberetninger, regnskabsårene , antal Indsendt mere end tre måneder efter fristens udløb Indsendt mellem to og tre måneder efter fristens udløb Indsendt mellem en og to måneder efter fristens udløb Indsendt senest en måned efter fristens udløb Indsendt inden for fristen 3.2 Afsendelse af decisionsskrivelser Der er i lovgivningen ikke fastsat en frist for, hvornår decisionsskrivelsen skal være sendt til kommunen efter Ankestyrelsens gennemgang.

29 7 Før fremrykningen af fristerne i forbindelse med kommunernes regnskabsafslutning har det dog været aftalt, at alle skrivelser burde være sendt senest 1. april og gerne tidligere. Som følge af fristfremrykningen har Ankestyrelsen tilkendegivet, at tidspunktet, hvor decisionsskrivelserne senest bør være sendt ud også er rykket frem. Ankestyrelsen sender derfor decisionsskrivelserne ud senest med udgangen af februar måned, og i det omfang det er muligt, vil Ankestyrelsen bestræbe sig på at sende skrivelserne ud umiddelbart før årsskiftet i det år, hvor beretningen er modtaget. Skrivelserne efter gennemgangen af beretningerne for regnskabsåret 2014 skulle således være sendt til kommunerne senest den 29. februar 2016, hvilket skete i alle tilfælde. Heraf modtog 14 kommuner decisionsskrivelsen for regnskabsåret 2014 inden udgangen af december 2015.

30 8 4 Vurdering af revisionsberetninger 4.1 Kategorisering af revisionsberetninger Når Ankestyrelsen har gennemgået revisionsberetningerne, vurderer styrelsen beretningen og placerer den i en af fire kategorier. Hvilken kategori, som den enkelte beretning vurderes i, er ikke en oplysning som fremgår af decisionsskrivelserne, som kommunerne modtager efter Ankestyrelsens gennemgang af beretningerne. Grunden til det er, at kategoriseringen er et internt måleredskab, som styrelsen bruger til at følge og beskrive den generelle udvikling i kommunernes administration på de refusionsbærende områder i forbindelse med gennemgangen af beretningerne og tilsynet med refusionshjemtagelsen på de sociale områder. Den interne kategorisering sker på baggrund af de forhold som revisorerne beskriver i beretningerne, herunder de afgivne revisionsbemærkninger og/eller forbehold samt de konstaterede fejl og mangler ved sagsbehandlingen. Kategori Tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Utilstrækkelig Definition Revisionsberetningen indeholder ingen fejl eller få enkeltstående fejl uden refusionsmæssig betydning. Revisionsberetningen indeholder få enkeltstående fejl primært med refusionsmæssig betydning. Revisionsberetning indeholder en eller flere væsentlige fejl på flere sagsområder. Primært drejer det sig om: Revisionsbemærkninger Systematiske fejl Et for højt fejlniveau både med og uden refusionsmæssig betydning Mangelfulde forretningsgange Revisionsberetning indeholder en eller flere af følgende fejl: Forbehold fra revisionen Revisionsbemærkninger videreført fra tidligere år Eventuelt alvorlige systematiske fejl Manglende opfølgning på aftaler vedrørende forbedring af sagsbehandling med videre indgået med revisionen eller tilsynet

31 9 Figur 4.1 viser, hvordan vurderingen af revisionsberetningerne i de fire kategorier fordeler sig i perioden Figur 4.1 Kategorisering af kommunernes revisionsberetninger, regnskabsårene , antal Utilstrækkelig Ikke tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Tilfredsstillende Gennemgangen af beretningerne for 2014 viser en markant forbedring i de kommunale revisionsberetninger i forhold til tidligere. Som det fremgår af indledningen i kapitel 1, er kategoriseringerne i de tidligere år ikke renset for den betydning, som de områder, der ikke længere er Social- og Indenrigsministeriets ressort, har for kategoriseringen. Efter gennemgangen af beretningerne for regnskabsåret 2014, er 81 beretninger vurderet som tilfredsstillende eller ikke helt tilfredsstillende. I knap 82 procent af beretningerne har revisor således ikke fundet anledning til at afgive en eller flere revisionsbemærkninger og/eller forbehold, og revisor har kun konstateret få eller ingen fejl eller mangler ved kommunens sagsadministration på personsagsområderne. Antallet af revisionsberetninger, der er vurderet i kategorien utilstrækkelig, er på samme niveau som i regnskabsåret Godt 11 procent af beretningerne vurderes i denne kategori, hvor revisor har videreført en eller flere revisionsbemærkninger fra tidligere år, konstateret alvorlige systematiske fejl eller, hvor kommunen ikke har fulgt tilfredsstillende op på aftaler om forbedring af sagsbehandlingen. Figur 4.2 viser, hvordan kategorisering af de enkelte kommuners revisionsberetninger er i 2014 sammenlignet med 2013.

32 10 Omkring halvdelen af revisionsberetningerne er vurderet i den samme kategori som i 2013, mens mere end en tredjedel af beretningerne er vurderet i en bedre kategori end i Figur 4.2 Kategorisering af de enkelte kommuners revisionsberetninger i regnskabsåret 2014 sammenlignet med kategorien i 2013, antal Den samme vurdering Forbedret vurdering Forringet vurdering Figur 4.3 supplerer figur 4.2 og viser, hvordan udviklingen i vurderingen af de enkelte kommuners revisionsberetninger er fra regnskabsåret 2013 til Gennemgangen af beretningerne for 2014 viser, at af de 11 kommuner, hvor beretningen i 2013 blev vurderet som utilstrækkelig, er der seks kommuner, som er vurderet i en bedre kategori i 2014, jf. figur 4.3. Tre af disse kommuner har forbedret vurderingen til tilfredsstillende. Samtidig er 35 af de 42 kommuner, hvor beretningen i 2013 blev vurderet som tilfredsstillende, også vurderet i den kategori i Af de resterende syv kommuner, er der ingen, der i 2014 er vurderet som utilstrækkelig.

33 11 Figur 4.3 Sammenligning af kategoriseringen af kommunernes revisionsberetninger i de enkelte kategorier for regnskabsåret 2014 i forhold til 2013, antal Tilfredsstillende (42 kommuner) Ikke helt tilfredsstillende (22 kommuner) Ikke tilfredsstillende (24 komnmuner) Utilstrækkelig (11 kommuner) 2013 Utilstrækkelig 2014 Ikke tilfredsstillende 2014 Ikke helt tilfredsstillende 2014 Tilfredsstillende Kategorisering af fejl og mangler konstateret i revisionsberetninger Ved gennemgangen af revisionsberetningerne kategoriserer Ankestyrelsen de fejl og mangler, som de kommunale revisorer konstaterer og beskriver i beretningerne. Ankestyrelsen kategoriserer de konstaterede fejl og mangler på fejltype, jf. forklaringen i kapitel 5 til figur 5.2. Opgørelsen af konstaterede fejl og mangler baserer sig alene på, om fejltypen er konstateret på det enkelte personsagsområde, og ikke på antallet af gange den enkelte fejltype er konstateret eller på antallet af fejl, der er konstateret. På hvert enkelt personsagsområde kan den samme fejltype dog optræde flere gange afhængigt af fejlniveauet, det vil sige afhængig af, om der er tale om enkeltstående eller systematiske fejl, og om de har refusionsmæssig betydning eller ej. Tabel 4.1, viser fordelingen af de konstaterede fejltyper i revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014 på både de enkelte personsagsområder og på de generelle og andre fejl, uanset om forholdene har ledt til revisionsbemærkninger i beretningerne eller ej. Af de konstaterede fejl og mangler på personsagsområderne kan 41 procent henføres til områderne efter servicelovens 41, 42 og 100 (merudgiftsydelse til forsørgelse af børn, tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til voksne) 7. 7 SEL 176, er området med den forholdsmæssigt største andel af fejl. Bestemmelsen er ikke et personsagsområde, men en refusionsbestemmelse, der omfatter udgifter til alle former for hjælp og støtte efter serviceloven. Enkeltsager, hvor det

34 12 Fejltypen andet dækker over en generel fejl, som i hovedparten af tilfældene vedrører en enkelt problemstilling, som ikke kan tilskrives kommunernes administration af de refusionsbærende ordninger, jf. også kapitel 7. om generelle og andre fejl. Det drejer sig om, at revisor i flere tilfælde har påpeget, at der er problemer med at kontrollere de revisorpåtegnede taksterklæringer på Tilbudsportalen. Ankestyrelsen henviser til det generelle orienteringsbrev af 6. juni 2016, som styrelsen har sendt til samtlige kommunalbestyrelser, de kommunale revisorer og KL om problematikken. Brevet kan findes på styrelsens hjemmeside Fordelingen af fejl, der har medført revisionsbemærkninger, beskrives nærmere i afsnit 4.4. Det gælder både for fejl på personsagsområderne og de generelle og andre fejl. samlede udgiftsniveau oversiger grænsebeløbet, er omfattet for alle udgifter, og dermed også for udgifter, der i sig selv ikke er refusionsbærende. De konstaterede fejl og mangler er konstateret i de underliggende personsager, uanset om der er tale om hjælp og støtte, efter bestemmelser, der er refusionsbærende eller ej.

35 Revisionsberetninger med forbehold Der er ingen kommuner, hvor de kommunale revisorer i revisionsberetningen for regnskabsåret 2014 har fundet anledning til at påføre beretningen med forbehold. Dog er der et enkelt tilfælde, hvor revisor har fundet anledning til at tage forbehold på revisorpåtegningen af opgørelsen over den endelige restafregning for særligt dyre enkeltsager. Ligeledes er der et enkelt tilfælde, hvor det er beretningen fremgår, at revisor i forbindelse med revision af et projektregnskab her fundet anledning til at tage forbehold. 4.4 Revisionsberetninger med revisionsbemærkninger Ved gennemgangen af kommunernes revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 er revisionsbemærkningerne, som revisorerne har påført beretningerne registreret enten som bemærkninger på det enkelte personsagsområde eller som bemærkninger på generelle og andre fejl. På personsagsområder kan en revisionsbemærkning omfatte flere områder og flere fejltyper. En revisionsbemærkning, der er kategoriseret som generelle eller andre fejl, kan ligeledes omfatte flere fejltyper. En revisionsbemærkning kan således dække flere områder og være registreret flere gange. Figur 4.3 viser, at revisor i 18 kommuners beretninger har fundet anledning til at give en eller flere revisionsbemærkninger i forbindelse med revisionen for regnskabsåret Det er et fald på knap 36 procent fra 2013, hvor der var 28 kommuner med revisionsbemærkninger på Social- og Indenrigsministeriets område. Der har gennem de senere år været en tendens til, at kommunernes revisorer konstaterer færre forhold, der udmønter sig i revisionsbemærkninger. Denne tendens er således fortsat i regnskabsåret Dog viser gennemgangen af beretningerne for

36 , at 12 ud af de 18 kommuner også havde bemærkninger i 2013, og i langt de fleste af disse kommuner - 11 ud af 12 er der tale om en eller flere helt eller delvist videreførte revisionsbemærkninger. Tabel 4.4 viser fordelingen af de konstaterede fejl og mangler, både på de enkelte personsagsområder og på de generelle og andre fejl, når disse har medført, at revisor har afgivet en eller flere revisionsbemærkninger.

37 15 5 Revision af personsagsområderne 5.1 Fejl på personsagsområderne I forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014 har revisor i mere end halvdelen af kommunerne ikke konstateret fejl og mangler i sagsadministrationen af de enkelte personsagsområder på Social- og Indenrigsministeriets ressortområde. Antallet af kommuner, hvor der er konstateret fejl og mangler, er dog steget fra 44 i regnskabsåret 2013 til 47 i 2014, jf. tabel 5.1. Det er ikke alle konstaterede fejl og mangler på personsagsområderne, hvor revisor har fundet, at fejlene har en så væsentlig karakter, at de medfører revisionsbemærkning, se herom afsnit 4.4. Områderne efter servicelovens 41, 42 og 100 (merudgiftsydelse til forsørgelse af børn, tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til voksne) er sammen med refusionsbestemmelse i servicelovens 176 (særligt dyre enkeltsager) de områder, som revisorerne i de kommunale revisorers revisionsberetninger for regnskabsåret 2014 har konstateret som de mest fejlbehæftede, jf. også tabel 4.2 og tabel 4.1. Figur 5.1 viser antallet af kommuner, hvor der er konstateret fejl og mangler på de enkelte personsagsområder under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Niveauet for antallet af kommuner med fejl på området efter servicelovens 42, tabt arbejdsfortjeneste, har været stort set konstant de senere år. I forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014 er der 26 kommuner, hvor der er konstateret fejl på området, mens der i 2012 og 2013 var tale om henholdsvis 25 og 27 kommuner med fejl på området. Den samme tendens gør sig gældende for området efter servicelovens 41, merudgiftsydelse til forsørgelse af børn. Der er 18 kommuner, hvor revisor ved

38 16 revisionen for 2014 har konstater fejl og mangler på området, mens der i 2012 og 2013 var henholdsvis 19 og 20 kommune 8. Figur 5.1 Kommuner med fejl på de enkelte personsagsområder, regnskabsåret 2014, antal SEL 41 SEL 42 SEL 100 SEL 109 SEL 110 SEL 176 SEL 181 Af de 26 kommuner, hvor revisor har konstateret fejl på servicelovens 176, særligt dyre enkeltsager, er der for 19 af kommunerne tale om, at der ved gennemgangen af de underliggende personsager er konstateret fejl og mangler på det specialiserede børne- og ungeområde efter servicelovens kapitel 11 og/eller det specialiserede voksen område efter servicelovens undtaget 100. Figur 5.2 viser, hvor mange af kommunerne med fejl på personsagsområderne, der har fejl når fejlene fordeles på fejlniveau. Fejlniveauerne er enkeltstående fejl uden refusionsmæssig betydning, enkeltstående fejl med refusionsmæssig betydning, systematiske fejl uden refusionsmæssig betydning og systematiske fejl med refusionsmæssig betydning. Fordelingen tager udgangspunkt i, om fejltypen er konstateret på det enkelte personsagsområde og i givet fald på hvilket fejlniveau og ikke på antallet af gange fejltypen måtte være konstateret eller antallet af fejl, der er konstateret, jf. også afsnit 4.2. Hver enkelt fejltype kan være konstateret på flere forskellige fejlniveauer inden for hvert enkelt personsagsområde. Samme fejltype kan derfor tælle med flere gange hos den 8 Jf. henholdsvis figur 6.1 i rapporten for regnskabsåret 2012 og tabel 5.1 i rapporten for regnskabsåret 2013, der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside

39 17 enkelte kommune. Summen af fejl på det enkelte personsagsområde i figur 5.2, svarer derfor ikke til antallet af kommuner, der har fejl på området, jf. figur 5.1. Gennemgangen af revisionsberetningerne for 2014 har vist, at der samlet set i de fleste tilfælde er tale om, at de konstaterede fejl er enkeltstående fejl uden refusionsmæssig betydning. Dog er der på områderne efter servicelovens 41 og 42, merudgiftsydelse til forsørgelse af børn og tabt arbejdsfortjeneste, i de fleste tilfælde konstateret enkeltstående fejl med refusionsmæssig betydning. Fejltyperne på disse områder er hyppigst fejlagtig beregning, kontering og udbetaling og manglende vurdering, der eksempelvis omfatter tilfælde, hvor der er sket fejlberegning af ydelsen, at der ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste ikke er taget højde for sparede udgifter, eller at målgruppevurderingen mangler eller er utilstrækkelig. Figur 5.2 Kommuner med fejl på de enkelte personsagsområder fordelt på fejlniveau, regnskabsåret 2014, antal SEL 41 SEL 42 SEL 100 SEL 109 SEL 176 SEL 181 Enkeltstående fejl uden refusionsmæssig betydning Systematisk fejl uden refusionsmæssig betydning Enkeltstående fejl med refusionsmæssig betydning Systematisk fejl med refusionsmæssig betydning 5.2 Fravalg af personsagsområder Det følger af regnskabsbekendtgørelsens 67, stk. 2, at revisionen af personsager indenfor en kortere årrække skal omfatte alle konti, hvor der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse, jf. dog 66, stk. 4, om revisionens tilrettelæggelse under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol. Tabel 5.2 viser hvor mange kommuner, hvor det enkelte personsagsområde er fravalgt ved revisionen af personsager for regnskabsåret 2014.

40 18 Som et led i tilsynet med kommunernes hjemtagelse af statsrefusion, indgår det som et element af Ankestyrelsens gennemgang af revisionsberetningerne, hvornår et fravalgt område senest er indgået i revisionen. Figur 5.3 viser, hvor mange af de områder, der er fravalgt i forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014, der også var fravalgt ved revisionen for de foregående tre regnskabsår. Selvom et område måtte være fravalgt som følge af, at den pågældende kommune ingen udgifter har på området, indgår det som et fravalg. Årsagen til, at området ikke er revideret, vil indgå i Ankestyrelsens vurdering af, hvilken betydning et gentaget fravalg eventuelt har. Særligt områderne efter servicelovens , botilbud/kvindekrisecentre og botilbud til personer med særlige sociale problemer er ofte revideret som led i revisors gennemgang af refusionsopgørelserne. Det samme gør sig gældende for områderne efter refusionsbestemmelserne i servicelovens 176 og 181, særligt dyre enkeltsager og hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 procent statsrefusion). Hvis et område angives i beretningen at være gennemgået som et led i revisors gennemgang af refusionsopgørelserne, vil området ikke blive noteret som fravalgt ved revisionen.

41 19 Figur 5.3 Kommuner, hvor personsagsgennemgang på det enkelte område er fravalgt henholdsvis de seneste 2, 3 og 4 regnskabsår ( ), antal SEL 41 SEL 42 SEL 72 SEL 100 SEL 109 SEL 110 SEL 181 Fravalgt seneste 2 regnskabsår Fravalgt seneste 3 regnskabsår Fravalgt seneste 4 regnskabsår

42 20 6 Fejltyper på personsagsområderne Indledningsvist til dette kapitel skal det bemærkes, at registreringen af fejltyper baserer sig på, om fejltypen er konstateret på det enkelte personsagsområde i den enkelte kommune og ikke på antallet af gange eller antallet af sager, hvor fejltypen måtte være konstateret. Fejltypen i den enkelte kommune kan dog være registreret flere gange, hvis samme fejltype er registreret på forskellige fejlniveauer, jf. også afsnit 4.2 og kapitel 5 for nærmere beskrivelse af, hvordan de forskellige fejltyper er kategoriseret og registreret. 6.1 Servicelovens 41 Merudgiftsydelse til forsørgelse af børn Der er 18 kommuner, hvor revisor i revisionsberetningerne for regnskabsåret 2014 har konstateret fejl og mangler i kommunens administration af området efter servicelovens 41, merudgiftsydelse til forsørgelse af børn, jf. figur 5.1. Det er på dette område oftest fejltyperne manglende vurdering og fejlagtig beregning, kontering og udbetaling, der er konstateret, jf. tabel 6.1. Fejltyperne omfatter blandt andet tilfælde, hvor der mangler sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter eller af, at merudgifterne skyldes funktionsnedsættelsen. Fejltyperne omfatter også overordnet set manglende vurdering af, om barnet er omfattet af målgruppen for ydelsen Figur 6.1 Fejltyper på området efter servicelovens 41 Merudgiftsydelse til forsørgelse af børn, regnskabsåret 2014, antal Manglende dokumentation 1 Korrektion 1 Andet 1 Manglende overholdelse af krav 2 Manglende kontrol 2 Manglende journalisering 4 Manglende opfølgning 6 Fejlagtig beregning, kontering og udbetaling 8 Manglende vurdering

43 Servicelovens 42 Tabt arbejdsfortjeneste De kommunale revisorer har i 26 kommuner konstateret fejl og mangler på området efter servicelovens 42, tabt arbejdsfortjeneste. Som det fremgår af tabel 6.2, er de oftest konstaterede fejltyper fejlagtigt beregning, kontering og udbetaling og manglende vurdering. Fejltyperne dækker i flere tilfælde, som ved området efter servicelovens 41, merudgiftsydelse til børn, over, at målgruppevurderingen mangler eller er utilstrækkelig, samt at kommunerne i forbindelse med bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste har fejlberegnet ydelsen eller ikke taget højde for sparede udgifter ved beregningen af ydelsen. Figur 6.2 Fejltyper på området efter servicelovens 42 Tabt arbejdsfortjeneste, regnskabsåret 2014, antal Manglende kontrol 2 Manglende journalisering 2 Manglende dokumentation 2 Manglende overholdelse af krav 3 Andet 5 Manglende opfølgning 5 Manglende vurdering 11 Fejlagtig beregning, kontering og udbetaling Servicelovens 100 Merudgifter til voksne På området efter servicelovens 100, merudgifter til voksne, er der 17 kommuner, hvor revisor i beretningerne for regnskabsåret 2013 har konstateret fejl og mangler. Fejltypen, der oftest er konstateret, er som det fremgår af tabel 6.3, manglende opfølgning. Fejltypen manglende vurdering er også konstateret i en stor del af de kommuner, der har fejl på dette område. Som det er tilfældet på børnehandicapområdet, jf. afsnit 6.1 og afsnit 6.2, er det mangler i målgruppevurderingen, som fejltypen ofte dække over.

44 22 Figur 6.3 Fejltyper på området efter servicelovens 100 Merudgifter til voksne, regnskabsåret 2014, antal Manglende overholdelse af krav 3 Manglende dokumentation 3 Andet 4 Fejlagtig beregning, kontering og udbetaling 6 Manglende journalisering 7 Manglende vurdering 8 Manglende opfølgning Servicelovens 109 Botilbud/kvindekrisecentre Der er i en enkelt kommune konstateret fejl i forbindelse med revisionen af 2014 på området efter servicelovens 109. Den konstaterede fejl kunne henføres til, at der i en enkelt sag var hjemtaget refusion for udgifter, der ikke var refusionsberettiget, hvilket blev rettet i forbindelse med den endelige opgørelse for resteafregning. 6.5 Servicelovens 176 Særligt dyre enkeltsager I forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014 har de kommunale revisorer i 26 kommuner konstateret fejl og mangler i kommunens administration af servicelovens 176, særligt dyre enkeltsager. Servicelovens 176 er en refusionsbestemmelse, der omfatter udgifter til alle former for hjælp og støtte efter serviceloven. Enkeltsager, hvor det samlede udgiftsniveau overstiger grænsebeløbet, er omfattet for alle udgifter og dermed også for udgifter, der i sig selv ikke er refusionsbærende. De konstaterede fejl og mangler er konstateret i de underliggende personsager, uanset om der er tale om hjælp og støtte efter bestemmelser, der er refusionsbærende eller ej. For 19 af de 26 kommuners vedkommende er fejlene konstateret på det specialiserede børne- og unge område efter servicelovens kapitel 11 og/eller det specialiserede voksenområde efter servicelovens , undtaget 100, jf. også bemærkningerne til tabellerne 4.1 og 4.4.

45 23 Som det fremgår af tabel 6.5, er de hyppigst konstaterede fejl manglende overholdelse af krav og manglende handleplan. Fejltypen manglende overholdelse af krav omfatter på børneområdet især tilfælde, hvor der ikke ses at være afholdt børnesamtale, eller at indholdet af en sådan ikke ses dokumenteret, at der mangler (rettidig) handling på underretninger samt, at der mangler eller sker for sen færdiggørelse af børnefaglige undersøgelser. På voksenområdet omfatter fejltypen ofte de tilfælde, hvor der mangler eller er mangelfuld faglig begrundelse for omfanget af den bevilgede ydelse samt, at der i en række tilfælde mangler afgørelsesbreve i sagerne. Figur 6.4 Fejltyper på området efter servicelovens 176 Særligt dyre enkeltsager, regnskabsåret 2014, antal Manglende kontrol 2 Manglende dokumentation 4 Korrektion 6 Manglende vurdering af forældremyndighedens ansvar Manglende socialfaglig undersøgelse 7 8 Manglende vurdering 10 Andet 13 Manglende journalisering Manglende opfølgning Manglende handleplan Manglende overholdelse af krav Servicelovens 181 Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 procent statsrefusion) I forbindelse med revisionen af regnskabsåret 2014, har de kommunale revisorer i tre kommuner konstateret fejl og mangler i kommunens administration af servicelovens 181, Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 procent statsrefusion). Som det er tilfældet med servicelovens 176, er bestemmelsen i servicelovens 181 en refusionsbestemmelse. Under de i bestemmelsen angivne forudsætninger i forhold til personkreds og udgifter - giver bestemmelsen i visse tilfælde ret til fuld statsrefusion for en kommunes udgifter til hjælp til flygtninge.

46 24 Figur 6.5 Fejltyper på området efter servicelovens 181 Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 procent statsrefusion), regnskabsåret 2014, antal Manglende dokumentation 1 Fejlagtig indberetning 2 0 5

47 25 7 Generelle og andre fejl I beretningerne for regnskabsåret 2014 er der konstateret 47 tilfælde af generelle og andre fejl fordelt på 41 kommuner. Det er et markant fald fra 96 generelle og andre fejl i Antallet af kommuner, hvor revisor konstaterer generelle og andre fejl er også faldet fra 56 kommuner i Den fejltype, som tegner sig for den største andel, er andet. I 20 af de 22 tilfælde dækker fejltypen over en enkelt problemstilling, som ikke kan tilskrives kommunernes administration af de refusionsbærende ordninger. Problemstillingen drejer sig om, at revisor i flere tilfælde har påpeget, at der har været udfordringer i forhold til revisors mulighed for at kontrollere de revisorpåtegnede taksterklæringer på Tilbudsportalen for de tilbud, som betalingskommunen har anvendt i andre kommuner. Ankestyrelsen henviser til det generelle orienteringsbrev af 6. juni 2016, som styrelsen har sendt til samtlige kommunalbestyrelser, de kommunale revisorer og KL om problematikken. Brevet kan findes på styrelsens hjemmeside Når der ses bort fra fejltypen andet er det, som i de tidligere år, området med kommunernes interne kontroller og ledelsestilsyn, som tegner sig for den største andel af de generelle og andre fejl. Det er lige knapt en tredjedel af de konstaterede generelle fejl, som omhandler kommunernes interne kontroller og ledelsestilsyn. Figur 7.1 Generelle og andre fejl, regnskabsåret 2014, antal Statusafstemninger 1 It-sikkerhed og it-kontroller 2 Opgørelse af endelig restafregning af statrefusion 7 Interne kontroller og ledelsestilsyn 15 Andet

48 26 8 Ankestyrelsens tilsyn og opfølgning Hvis revisionen giver den kommunale revisor anledning til kommentarer eller revisionsbemærkninger, der rejser tvivl om kommunens administration af Social- og Indenrigsministeriets område, har Ankestyrelsen, som led i det udførte tilsyn, mulighed for at bede revisor om at følge op på området i beretningen for det næstfølgende regnskabsår. På denne måde beder Ankestyrelsen revisor om i næste års beretning at forholde sig eksplicit til, om kommunen har rettet de fejl, som i et år har medført en kommentar eller revisionsbemærkning. Ankestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af revisionsberetningerne også mulighed for at bede den enkelte kommune indsende en redegørelse med en beskrivelse af status på et givent område, som giver anledning til bekymring. Den pågældende kommune bliver ofte også bedt om at beskrive i redegørelsen, hvordan kommunen agter at rette op på fejlniveauet. Formålet med både revisors opfølgning og kommunens redegørelse er, at Ankestyrelsen på den måde kan følge, om kommunen får rettet op på de fejl, som revisor i et år har konstateret på et område. Formålet er også at sikre, at kommunerne skærper deres opmærksomhed på vigtigheden af, at der ikke sker væsentlige fejl og mangler i administrationen af områderne. Anmodningen om enten revisors opfølgning eller kommunens redegørelse fremgår af decisionsskrivelsen, som Ankestyrelsen sender til hver enkelt kommune efter afslutningen af den årlige gennemgang af revisionsberetningerne. 8.1 Anmodning om opfølgning Tendensen de senere år har været, at der er et fald i antallet af kommuner, hvor revisor er bedt om at følge op på et eller flere områder på Social- og Indenrigsministeriets ressort i det efterfølgende regnskabsår. Efter gennemgangen af beretningerne for 2014 har Ankestyrelsen i under en tredjedel af decisionsskrivelserne bedt kommunens revisor om at følge op på et eller flere af Socialog Indenrigsministeriets områder i beretningen for regnskabsåret Som det fremgår af figur 8.1, er det sket i 31 kommuners skrivelser. Der er således sket et fald på 35 procent fra 2013 til 2014 i antallet af kommuner, hvor revisor er bedt om en opfølgning, da der efter gennemgangen af beretningerne for 2013

49 27 var 48 kommuner, hvor Ankestyrelsen havde bedt om opfølgning i forbindelse med revisionens af regnskabsåret Figur 8.1 Kommuner, hvor revisor er bedt om opfølgning i det efterfølgende år, regnskabsårene , antal Anmodning om redegørelse Som det er tilfældet med tendensen i forhold til antallet af Ankestyrelsens anmodninger om revisors opfølgning i næstfølgende år, er der også sket et markant fald i forhold til tidligere år i antallet af kommuner, der efter gennemgangen for 2014 er blevet bedt om at indsende en redegørelse på Social- og Indenrigsministeriets område. Ankestyrelsen har efter gennemgangen af beretningerne for 2014 alene fundet behov for at bede to kommuner indsende en redegørelse på et eller flere områder. Det er et fald på hele 71 procent fra syv kommuner efter gennemgangen af beretningerne for regnskabsåret 2013.

50 28 Figur 8.2 Kommuner, der er bedt sende redegørelse ind, regnskabsårene , antal

51 Ankestyrelsens resultater fra Gennemgangen af kommunernes revision Årsstatistik 2016 BILAG Titel Gennemgangen af kommunernes revision_bilag Udgiver Ankestyrelsen, juni 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside