11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet."

Transkript

1 Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund og Mette A. K. Boie, AU. 11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum,. dr. Tim Maindhard, Utrecht Uniersitet. 12:30-13:30 Frokost 13:30-14:30 Workshops med praktiske erfaringer og inspiration fra projektet. -lærerne Skie (HHX) og Randers (STX). 14:30-15:00 Kaffepause 15:00-15:45 Oplæg om spørgeskemaet QTI som forskningsplatform til brug i praksis,. forskerteamet: Rolf L. Lund og Lea Lund 15:45-15:55 Afrunding på dagen,. Lea Lund. 15:55-16:00 Og had så? V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. ERFARINGER FRA Forskningsleder Lea Lund Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

2 TV-indslag TV-Midt Vest FAG: KLASSERUMSLEDELSE: I forandring eller forfald? Små tiltag med stor effekt REFORMEN: Stor plads til fortolkning KAN BRUGES I PRAKSIS FORSKNING I DE GYMNAS UDDANN IALE ELSER MAGASIN OG DATABASE Det, der har gjort størst indtryk på mig, er lærernes erkendelse af, at de i højere grad skal behandle og anskue eleerne som indiiduelle mennesker for at forbedre relationen. Lea Lund Er det irkelig TEMA: skole eleer på ores PÅ SPORET AF i ores klasser? DIGITAL DANNELSE "Man kan helt sikkert bruge det til at reflektere oer sin underisning, og hordan man il gribe det an fremad GF11_210x297_H.indd 1 JESPER DAHLGAARD, LÆRER, SKIVE HANDELSGYMNASIUM Lærere fra Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie har i tre NR. 11 SEPTEMBER 2017 år arbejdet med klasserumsledelse, der fokuserer på relationen mellem lærer og eleer. Aktionsforskningsprojektet hedder Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet og har blandt andet giet lærerne et stort indblik i, hordan eleerne opfatter læreren og underisningen. Det indblik kom bag på mange, men er bleet brugt til at udikle relationen og underisningen. 11/09/ S Af Mikkel Kamp e eleerne som de usikre unge mennesker, de til tider er. Husk at hyggesnakke med eleer, du synes er pisseirriterende. Sådan lyder to let omskrene citater fra lærere på Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie, der sætter ord på en lille del af den indsigt, de har fået ed i knap tre år at deltage i aktionsforskningsprojektet Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet (). Sammen med forskere fra Center for Underisningsudikling og Digitale Medier (CUDIM) på Aarhus Uniersitet har de fået ny iden og afprøet en række pædagogiske eksperimenter, der tager udgangspunkt i, at klasserumsledelse i høj grad 26 handler om relationen mellem lærer og eleer. Netop eleernes opleelse af relationen har gjort indtryk. Jeg tror, den største forskel er, at jeg er bleet beidst om, at de eleer, i kalder umotierede og done, at det kunne ære man skulle prøe at snakke lidt med dem. At den har irkelig ramt mig. At de eleer, hor man tænker, ej, det kan sgu også ære lige meget. De gider jo ikke. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg bleet meget mere beidst om, at de igtigste eleer, det kan faktisk nogen gange ære dem, man har det særest med, siger en af STX-lærerne i en rapport, der opsamler erfaringer fra projektet. Også Lea Lund, som er forskningsleder af projektet, har bidt mærke i netop den effekt. Det, der har gjort størst indtryk på mig, er lærernes erkendelse af, at de i højere grad skal behandle og anskue eleerne som indiiduelle mennesker for at forbedre relationen. De har ændret deres opmærksomhed. Før fokuserede de mere på eksempelis at sikre ro og orden og en faglig struktur. Nu fokuserer de i højere grad på eleen som menneske, siger Lea Lund, der er adjunkt på CUDIM. Eleer urderer relationen til lærerne begyndte i september 2014 og har kørt indtil foråret I løbet af projektet har forskerne blandt andet afholdt fem workshops, der fokuserede på idendeling og sparring samt at gie lærerne gode ideer til at eksperimentere i deres underisning. Dette aktionsforskningsprojekt skiller sig ud ed, at forskerne ikke på forhånd har bestemt, had lærerne skal arbejde med. Lærerne har skreet såkaldte motiationsbree. Her har de beskreet, had de interesserer sig for, had de kæmper med, og had de il blie bedre til. I motiationsbreene har de beskreet, at de ønskede at styrke deres professionelle udikling rent pædagogisk. De ønskede at forbedre deres relationelle kompetencer og deres klasseledelse, og de ønskede at få gode ideer til underisningen. Formålet har æret at sikre, at lærerne udikler en ene til at reflektere didaktisk oer deres underisning, og her har projektet giet dem nogle nye greb. Lærerne opleer at hae fået et nyt blik på deres underisning. De har fået et skarpere blik på, om metoder irker med den specifikke gruppe eleer, de arbejder med, siger Lea Lund. Underejs er lærerne bleet præsenteret for både teori og praktiske redskaber, der bygger på den hollandske professor Theo Wubbels forskning (læs Gymnasieforskning nr. 4 og på gymnasieforskning.dk). Sammen med kolleger har han udiklet en metode til at måle, hordan eleerne opleer læreren i underisningen. Metoden tager udgangspunkt i et spørgeskema Questionnaire on teacher interaction (QTI) som besares af eleerne. Som nanet antyder, handler spørgsmålene om lærerens adfærd og interaktion med eleerne. Ud fra sarene kan læreren placeres i den såkaldte MITB-model (The model for Interpersonal Teacher Behaior), der kort fortalt iser, om læreren er i god kontakt med eleerne eller har en mindre god relation, samt om læreren i sin underisning er meget styrende eller det modsatte. Små tiltag med stor effekt I forhold til styring ble lærerne præsenteret for elementer af klasseledelse, der har særlig betydning. Det er: En god timestart, hor læreren sætter den faglige dagsorden fra begyndelsen, fastholdelse af opmærksomhed og forebyggelse af uro samt styring af eleers computerbrug. Derefter definerede de deres egne afprøninger. Et STX-lærerteam arbejdede med den gode timestart i henholdsis en 1.g og en 3.g.-klasse ed at indføre en konsekent struktur på timestarten og forsøge at øge kontakten mellem lærer og ele. Timen begynder med, at al elektronik slukkes, horefter eleerne gennemfører en let tilgængelig opstartsøelse de første fem til ti minutter. Mens eleerne arbejder med øelsen, skrier læreren dagens program på talen, fører fraær og sørger for at skabe øjenkontakt med alle eleer. Her uge reflekterede lærerne skriftligt oer deres aktion. Dette team skre blandt andet: Gennem den konsekente timestartsstruktur ble det efterhånden praksis, at timen skulle startes uden elektronik og tasker på bordene. Diskussionerne, som man af og til kan tage med eleerne om rimeligheden i dette, ar oerflødige, fordi konsekensen i reglerne betød, at det, for såel lærere som eleer, ble ren rutine at slukke for elektronikken, indtil den skulle bruges. Desuden har i æret konsekente i at skrie dagens program på talen, så alle ed, had i skal, og hor langt i er i det. Dette har også æret med til at skabe den ro og gennemsigtige ramme om underisningen, som i har efterstræbt. I arbejdet med denne aktion har det oerrasket os, hor stor en effekt disse små forandringer i underisningen har haft. Forskellen på, om man har øjenkontakt eller ej, når man fører elefraær, eller på, om man laer en øelse i starten af timen eller senere i timen iser sig faktisk at gøre en større forskel, end i først hade troet. Vores opleelse er helt oerordnet, at disse enkle aktioner har gjort, at man kommer godt i gang med timen, hilket fører > KL AS SELEDELSE KL AS SELEDELSE GF11_210x297_H.indd /09/ Afrapportering BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Spændende cafe-workshop I eftermiddag hor lærerne og lederne deler ud af deres erfaringer og man kan tale sammen og stille spørgsmål Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

3 De specifikke aktionsforskningsspørgsmål: - Opleer lærerne at hae tilegnet sig kompetencer og strategier, som gør dem bedre i stand til at understøtte og fremme eleernes aktie deltagelse i underisningen? Og i fald ja, horledes? Herunder dokumentations- og operationaliseringspunkter: 1. Hordan opleer lærerne, at de har udiklet ny didaktisk tænkning og underisningspraksis og tilgange? 2. Hordan tænker lærerne anderledes oer deres klasseledelse og relationspædagogiske tilgang i dag? 3. Hordan handler de anderledes i dag? 4. Hordan opleer de at tackle klasserummet på en anderledes måde i dag? 5. Hilken ærdi har projektet haft i kollegial i teamsammenhæng? Motiationspointer Et ønske om at styrke egen professionelle udikling pædagogisk set. Og dette udtrykker lærerne, at de ønsker skal ske på følgende måde: dels ia den kollegiale samarbejdsproces. dels ed at få gode ideer og nye ærktøjer. dels ed at skabe et godt læringsmiljø. ds. at øge opmærksomheden på, hordan man kan skabe et godt læringsrum gennem inestering i relationen til eleerne udmøntet i en nytænkt klasseledelsesstil. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

4 Eksempel fra Motiationsbree Fx skrier en HHX-lærer således: [selom jeg opleer at underisningen oftest glider godt, så] støder jeg ofte på, at eleerne ikke gider lae opgaer og såfremt de skal læse mere end tre linjer, så gier de op og lader helt ære med at løse opgaen. Hordan sikrer jeg dem den bedste læring uden der går Anders And i den med dierse lege hele tiden? Hordan sætter jeg rammen skarpt nok op uden dog det blier autoritært, som ikke skaber motiation for eleen (L16). Eksempel fra Motiationsbree Fx skrie en STX-lærer således: jeg har ikke opleet tiden før computere og mobiltelefoner i timerne. Jeg synes ofte, at det kan ære et stort problem, at eleerne gemmer sig bag computeren og laer andre ting, end de skal. Jeg synes dog sel, at jeg er bleet bedre til at tage styringen, men det er stadig en daglig kamp at få eleerne til at fokusere på det, de skal. Jeg håber, at projektet kan gie mig nogle ærktøjer til, at jeg undgår det oenstående (L06) Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

5 Projektets samlede datasæt DATAKILDE PERIODE ANTAL PERSONER/KILDER Lærernes indledende motiationsbree 2014 N=14 Lærernes ugentlige skriftlige refleksioner oer deres 1. og 2. aktion i klasserne 2014/2015 N=32 Fokusgruppeinteriew midtejsealuering STX-skole E Fokusgruppeinteriew midtejsealuering HHX-skole E Feltnoter obserationer af klasserumsunderisning F2016 N=16 Lærernes aktionsplaner i form af skriftligt udfyldte aktionsskabeloner E2015 / F2016 N=32 Afsluttende semistrukturerede interiew med her enkelt lærer F2016 N=16 Lærernes kapitler i projektets lærererfaringsbog (Lund & Boie, 2017). E2016 N=14 kapitler Eleernes skriftlige leede erfaringsbeskrielser (elestemmer) F2015 N=84 Semistruktureredeinteriews med eleer fradedeltagendelæreres klasser F2015 N=12 Projektets elementer på skolerne AKTIONER, WORKSHOPS, PÆDAGOGISKE DAGE Periode TEMAER Efterår At arbejde med lærerens egen forståelse af egen læreradfærd i forhold til MITB-modellen og QTI - At etablere et godt læringsrum ia møblernes placering i rummet det fysiske klasserum Efterår At lede rummet særligt i forholdt tilstyringsaksen struktur og start på timen Efterår Erfaringsopsamling ogdialog omprocessen Efterår Indsigt i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB). Oplæg. professor Theo Wubbels Vinter Fokusgruppeinteriew med alle lærere foregik som sparring og erfaringsdeling på tærs af skoler og med henblik på idere forløb Vinter Erfaringsopsummering med info om midtejsealueringen samt dialog om idere proces - Øelser i obserationstilgange Videoanalyser af andres klasserumsoptagelser Vinter At lytte til eleernes stemmer særligt i forhold til nærhedsaksen obseration af klasserum Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

6 Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet FORMÅL AKTIVITETER AKTIONSUDBYTTE At kalificere gymnasielærernes underisningspraksis gennem almendidaktisk refleksion og analyse af egen underisning Specifikt Aktioner Workshops Pædagogiske dage 1. Ændring i handling 2. Ændring i tænkning 3. Kollegial ærdi At sætte læreren i stand til at identificere opmærksomhedsområder, problematikker og/eller dilemmaer og forbinde disse til en styrkelse af egen klasseledelses- og relationspædagogiske kompetence Teoretisk forståelses ramme Relationskompetence Klasseledelse Elestemmer Didaktisk refleksion Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

7 Projektets pædagogiske forståelsesramme Teoretisk forståelses ramme Relationskompetence Klasseledelse Elestemmer Didaktisk refleksion Relationskompetence og Klasseledelse MITB: Tim Mainhard QTI: Rolf L. Lund Elestemmer: Mette Boie Didaktisk refleksion: Lea Lund Projektets pædagogiske forståelsesramme Didaktisk refleksion Lærerprofessionens tre kompetencenieauer Tredje kompetencenieau K3 - Meta-refleksioner oer skole og underisning. - Fokus på at kommunikere om teori og empiri om underisning og sel udikle didaktisk teori. - Udføre kritiske analyser af læreplanens mål, indhold, metode og dens konsistens, dens forankring i irkeligheden og dens mulighed for at blie realiseret. Andet kompetencenieau K2 - Underisningens planlægning. - Fokus på at konstruere underisningsprogrammer. Læreren arbejder med at realisere læreplanens muligheder i praksis - Det il sige på et nieau uden for klasserummet. Første kompetencenieau - K1 - Underisningens aktiitet. - Fokus på at gennemføre underisning. - Her er lærerens situation præget af handlingstang. Figur 3 L. Lunds illustration af E.L. Dales tre kompetencenieauer (Dale 1999; 1998) Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

8 FORMÅL AKTIVITETER AKTIONSUDBYTTE At kalificere gymnasielærernes underisningspraksis gennem almendidaktisk refleksion og analyse af egen underisning Aktioner Workshops Pædagogiske dage RESULTATER Ændring i handling 1. Ændring i handling Ændring i tænkning 2. Ændring i tænkning Kollegial ærdi 3. Kollegial ærdi Specifikt At sætte læreren i stand til at identificere opmærksomhedsområder, problematikker og/eller dilemmaer og forbinde disse til en styrkelse af egen klasseledelses- og relationspædagogiske kompetence At etablere et godt læringsrum ia møblernes placering i rummet det fysiske klasserum - At fokusere systematisk på rummets indretning og eleernes placeringer og grupperinger for at styre eleernes opmærksomhed hen mod underisningen det fysiske rums muligheder. At lede rummet i forhold til styringsaksen struktur og start på timen - At etablere klasseregler og rammer for underisningsrummets start, fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. - At fokusere på rummets indretning og eleernes placeringer og grupperinger for at styre eleernes opmærksomhed hen mod underisningen det fysiske rums muligheder. - At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. - At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. - At sætte klare rammer for timens start underisningsfokusering. - At sætte tydelige rammer for had der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. Resultater Ændring i handling 1 At lytte til eleernes stemmer særligt i forhold til nærhedsaksen obseration af klasserum - At hae øjenkontakt og ise at man gerne il eleen imødekommenhed. - At lytte opmærksomt og ægte på eleen autencitet og anerkendelse. - At small-talke om ikke-faglige emner med alle eleer personlig relation. - At lae sjo og joke med eleerne hyggelig atmosfære. - At hae indgående kendskab til eleerne det hele menneske. - At ære sig sel og gie noget af sig sel som lærer det personlige element. - At skabe et trygt klassemiljø ia fokus på eleerne gennem aktioner og obserationer - eleæren og elerelationer. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

9 STX-lærer01: Jeg tror, jeg er bleet mere pædagogisk, forhåbentligt Int: Pædagogisk hordan? Resultater Ændring i handling 1 Jeg har æret skrappere. Nu har jeg nok fået et mere rummeligt blik på, horfor eleer ikke altid bare gør, som man siger eller ikke bare er stille. Jeg har jo fået en pædagogisk og didaktisk indsigt i, hordan det er, at mennesker de tænker. Og altså at det kan ære nogle forklaringer på. Jeg er stadigæk lige konsekent, men mindre skrap. Jeg tæller lige til ti, og jeg tænker oer, det kan jo faktisk godt ære, han larmer af en årsag. I stedet for bare at sige: Ti stille med det samme. Jeg synes, jeg har fået en dybere forståelse for eleers adfærd, de unges adfærd, og der kan ære en forklaring på det, som man lige skal tænke ind, inden man blæser sig op (L01). Baggrundsrapporten s. 83 Nyt praksisperspekti På deres eleer og på deres egen praksis, deres styringsgrad og nærhedsfokus i underisningen. Beidsthed ia obseration Når lærere udsættes for at skulle obserere og at blie obsereret dels af kollegaer og dels af forsker, så opnår de en ny beidsthed (K3) om underisningsnieauet dels deres egen praksis og i særdeleshed deres blik på eleerne. Resultater Ændring i tænkning 2 Nyt perspekti på eleerne Får øje for eleernes beho og forudsætninger, ed aktit at lytte til hem eleerne er. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

10 HHX-lærer16: jeg tænker man skal styre klassen. Jeg er irkeligt i et dilemma lige nu med at ære den loose guy, som de har det godt med og kommer og fortæller ting kontra at styre klassen med hård hånd og sådan noget, hornår skal jeg styre hårdt? Altså, der går jeg stadig i et dilemma omkring, hordan er det egentligt jeg tackler de forskellige situationer. Resultater Ændring i tænkning 2 Int: Er det et genkendeligt dilemma, som du også har haft tidligere eller er det bleet anderledes? det er noget jeg altid har tænkt oer, men altså jeg er nok bleet endnu mere opmærksom på, hordan det er, jeg fremstår i forhold til eleerne. Og jeg beæger mig mere og mere oer i faktisk kan jeg mærke på mig sel at jeg ikke gider skælde ud i min klasse. Jeg gider simpelthen ikke ære sur og skælde særligt meget ud. Og den retning beæger jeg mig i samtidig med, at jeg er meget opmærksom på, at jeg skal passe på ikke at miste kontrollen, styringen i klassen (L16). Baggrundsrapporten s. 83 At lære sammen Det kollegiale nieau udgør et underliggende element i form af hele aktionslæringstilgangen, hor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at obserere sin kollega og at blie obsereret, gier lærerne et indblik i andres praksis og gier en refleksion på K3-nieauet om underisning generelt. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udikling på K3. Resultater Kollegial ærdi 3 Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

11 noget af det jeg synes har æret udbytterigt. Vi kommer til at reflektere oer, had det egentlig er, i gør. Vi har måske også fået et didaktisk og pædagogisk sprog for had det er, i gør Fokusgruppeinteriew no det jeg har fået mest ud af, er samarbejdet med min teammakker og med eleerne om, hordan i gør i underisningen. Det har synliggjort de strømninger, der er mellem eleerne; had sker der egentlig i timen og efter timen og før timen. Og der er det meget bedre med to sæt øjne end et sæt øjne, fordi i jo ar tunget til at skulle finde på de her aktioner, på den måde er ores teamarbejde som klassens teamlærere, bleet meget mere fokuseret og godt. Jeg kender denne her klasse meget bedre end nogle andre klasser, jeg har æret teamlærer for, fordi i har æret så fokuseret på; hem er de, og had er det, de skal hae for, at i kan skabe en eller anden effekt Fokusgruppeinteriew no midtejsealuering - STX Resultater Kollegial ærdi Jeg synes egentligt, at jeg får mere ud af, at sidde bagerst i klassen end at hae en til at obserere mig, fordi så ser jeg tingene fra den anden side og der kan jeg sidde og se, okay, min kollega gør sådan og sådan. Hilken effekt har det på eleerne? Og altså forskellige måder han [kollega] prøer at gøre tingene på, så kan jeg sidde og se, at det fungerer og det fungerer knap så godt og det der, det kunne jeg egentligt godt kopiere, fordi det ar egentligt smart, det han gjorde der os. Så jeg ble inspireret, il jeg sige, af at ære inde og se mine kollegaers underisning, og så kan man godt gie hinanden konstrukti feedback (L16) 3 Anbefalinger Glæd jer til dagens oplæg. Samt det sidste afrundende oplæg, hor i kommer med anbefalinger fra projektet. Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

12 Paris summe øelse Når I lytter til eleerne. Had lytter I så efter? His du ikke er lærer så beskri, had du mener, en lærer bør lytte efter. Fx: Jeg lytter efter had Jakob ed. Jeg lytter efter hem Jakob er. Jeg lytter efter had Jakob kan. Tal med din sidemand/sidekinde. Rejs jer gerne op mens I samtaler. 26 Er det irkelig eleer på ores skole i ores klasser? Lærere fra Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie har i tre år arbejdet med klasserumsledelse, der fokuserer på relationen mellem lærer og eleer. Aktionsforskningsprojektet hedder Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet og har blandt andet giet lærerne et stort indblik i, hordan eleerne opfatter læreren og underisningen. Det indblik kom bag på mange, men er bleet brugt til at udikle relationen og underisningen. KLASSELEDELSE Af Mikkel Kamp Se eleerne som de usikre unge mennesker, de til tider er. Husk at hyggesnakke med eleer, du synes er pisseirriterende. Sådan lyder to let omskrene citater fra lærere på Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skie, der sætter ord på en lille del af den indsigt, de har fået ed i knap tre år at deltage i aktionsforskningsprojektet Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet (). Sammen med forskere fra Center for Underisningsudikling og Digitale Medier (CUDIM) på Aarhus Uniersitet har de fået ny iden og afprøet en række pædagogiske eksperimenter, der tager udgangspunkt i, at klasserumsledelse i høj grad handler om relationen mellem lærer og eleer. Netop eleernes opleelse af relationen har gjort indtryk. Jeg tror, den største forskel er, at jeg er bleet beidst om, at de eleer, i kalder umotierede og done, at det kunne ære man skulle prøe at snakke lidt med dem. At den har irkelig ramt mig. At de eleer, hor man tænker, ej, det kan sgu også ære lige meget. De gider jo ikke. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg bleet meget mere beidst om, at de igtigste eleer, det kan faktisk nogen gange ære dem, man har det særest med, siger en af STX-lærerne i en rapport, der opsamler erfaringer fra projektet. h m st De cer ide at l oe dem nyt b blik p elee Un både t hollan Gymna Samme at måle, ningen. Questi besares spørgsmå GF11_210x297_H.indd eleerne. såkaldte M Lea Lund, Oplæg på -slutkonferencen

ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA

ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: 77 44 47 Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad

Læs mere

Velkommen i koldbøtten

Velkommen i koldbøtten Velkommen i koldbøtten Vi sætter en stor ære i at ære med til at uddanne nye pædagoger og i håber at du il få meget med dig herfra, ligesom i også håber, at du kan gie os meget. Vi opfordrer dig til at

Læs mere

Konstruktive nyheder November 2012

Konstruktive nyheder November 2012 Konstruktie nyheder Noember 2012 Baggrund for dette Journalistiske laboratorium Et journalistisk laboratorium (J-lab) har til hensigt at udforske og udikle et nyt journalistisk ærktøj, irkemiddel eller

Læs mere

En samtaleguide for frafaldstruede elever. Frederikshavn Handelsskole HG Kirkegade 9 9900 Frederikshavn

En samtaleguide for frafaldstruede elever. Frederikshavn Handelsskole HG Kirkegade 9 9900 Frederikshavn En samtaleguide for frafaldstruede eleer På ej - Introduktion Had Eleen forklarer had han/hun opleer som problemet, og hilke forentninger eleen har til samtaleforløbet Det afklares hordan mentor og ele

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehave

Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehave Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehae Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn Et spændende læringshus med en hyggelig

Læs mere

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen Fysik i idræt - Idræt i fysik 006 FORSØGSVEJLEDNING Kasteparablen Formål: At bestemme kastelængden (x-positionen) for kast ed forskellige afleeringsinkler: o Ca. 30 o. o Ca. 45 o. o Ca. 60 o. og ed brug

Læs mere

Skives ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu".

Skives ældste institution i nye rammer - her mødes  før og nu. Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Nærær og tryghed Ligeærdighed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Vores fælles fundament

Læs mere

AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET

AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET INDSATSERNE I HARALDSGADEKVARTERET, KØBENHAVN KORSKÆRPARKEN OG SØNDERPARKEN, FREDERICIA URBANPLANEN

Læs mere

Trente Mølle. Natur- og friluftsgård i bevægelse. Strategi & indsatsplan 2010-2014

Trente Mølle. Natur- og friluftsgård i bevægelse. Strategi & indsatsplan 2010-2014 Trente Mølle Natur- og friluftsgård i beægelse Strategi & indsatsplan 2010-2014 Bestyrelsen januar 2010 Trente Mølle Natur-, Miljø- og Lokal Agenda 21 Center Trenteej 7, Ny Stenderup, 5672 Broby. Tlf.

Læs mere

LotusLive. LotusLive Engage og LotusLive Connections Brugervejledning

LotusLive. LotusLive Engage og LotusLive Connections Brugervejledning LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning Note Læs oplysningerne i Bemærkninger på side 181, før du bruger denne

Læs mere

RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN

RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN Indholdsfortegnelse Foraltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Data Side 5 Status på egne indsatsområder Side 7 Temaer 2012-2015 Side 8 Indsatsområder fremadrettet Side

Læs mere

SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10. Niels Ploug

SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10. Niels Ploug 05:10 Det ser ud til, at de kulturelle forhold forstået som den påirkning der finder sted mellem mennesker i deres løbende omgang med hinanden spiller en betydelig rolle i forklaringen af sociale forskelle.

Læs mere

Rejsen over Limfjorden

Rejsen over Limfjorden Rejsen oer Limfjorden Indledning Der har gennem de senere år æret stor diskussion om at forandre infrastrukturen omkring Limfjorden i Aalborg ed at oprette en 3. Limfjordsforbindelse. Et spørgsmål som

Læs mere

Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg 2013. Elevers trivsel og sundhed

Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg 2013. Elevers trivsel og sundhed Sundhedssekretariatet ETOS Sendborg 2013 Eleers trisel og sundhed 2 ETOS Sendborg 2013. Eleers trisel og sundhed Sendborg Kommune Sundhedssekretariatet Singet 14 5700 Sendborg Udarbejdet af Anne Bøgegaard

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED 06:02 EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Gennem kalitatie interiew på fire irksomheder afdækkes nogle af de mekanismer, der gradist og til tider umærkeligt fører til, at udiklingsopgaer og lederstillinger

Læs mere

Hos Solo er målet at (gen)skabe en positiv identitetsfølelse og hjælpe til forståelse af, hvordan man begår sig i denne verden.

Hos Solo er målet at (gen)skabe en positiv identitetsfølelse og hjælpe til forståelse af, hvordan man begår sig i denne verden. n Der er faste tidspunkter for ækning, måltider m.. og et aktiitetsprogram, som er tilrettelagt på forhånd. Der er ringe eller ingen mulighed for afigelser fra dagsprogrammet. Den unge i fokus I mange

Læs mere

Konflikthåndtering og kommunikation. Lær at tackle konflikter konstruk1vt, inden de når at skabe ineffek/vitet, stress eller tab af arbejdsglæde.

Konflikthåndtering og kommunikation. Lær at tackle konflikter konstruk1vt, inden de når at skabe ineffek/vitet, stress eller tab af arbejdsglæde. Konflikthåndtering og kommunikation Lær at tackle konflikter konstruk1t, inden de når at skabe ineffek/itet, stress eller tab af arbejdsglæde. Det er helt utroligt, hordan alle AROS underisere formår at

Læs mere

Geometri med Geometer II

Geometri med Geometer II hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin 11.8.2008-29.6.2009 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) htx Teknikfaget

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 juni 2012 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) Hold Htx Teknikfaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin 10.8.2009- juni 2010 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) htx Teknikfaget

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1 Kinematik Kinematik Indhold. Retlinet beægelse.... Jæn retlinet beægelse...3 3. Ujæn beægelse...4 4. Konstant accelereret beægelse...5 5. Tilbagelagt ej ed en konstant accelereret beægelse...8 6. Frit

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1 f(z)dz = 0 1 I denne uge er det meningen, at I skal blie fortrolige med komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. Vi skal kigge nærmere på, hornår komplekse funktioner er differentiable

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Opfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive

Opfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Det skrå kast uden luftmodstand

Det skrå kast uden luftmodstand Det skrå kast uden luftmodstand I dette lille tillæg skal i smart benytte ektorer til at udlede udtryk for stedfunktionen og hastigheden i det skrå kast uden luftmodstand. Vi il gøre brug af de fundamentale

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

LÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring

LÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring TEMA: LÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring Tema: Lærernes læring 15 Lærere forbedrer deres didaktiske evner, når de har tid til at samarbejde med kolleger på samme klassetrin.

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer

Læs mere

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Den Specielle Relativitetsteori

Den Specielle Relativitetsteori Den Speielle Relatiitetsteori Kristian Jersle, 3y, Ringkjøbing Gymnasium 30-01-07-1- Indholdsfortegnelse Indledning... 3 En begienhed... 4 Relatiitetsteori og Kinematik... 4 Tidsforlængelse... 4 Længdeforkortelse...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09:00-09:15: Velkomst, genetablering af scrumboard & introduktion

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf. Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d. 24.09.16) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen lykke@perspektivgruppen.dk Tlf. 2684 2195 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET www.holstebrofolkeuniversitet.dk

HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET www.holstebrofolkeuniversitet.dk HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET www.holstebrofolkeuniersitet.dk JUBILÆUMSPROGRAM 2014/2015 50-ÅRS JUBILÆUM - RECEPTION 11. SEPT. DET GODE LIV 60+ NORDVESTJYSK SLÆGTSHISTORISK FORENING ULVEN I DANMARK HOLSTEBRO

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Agenda Hvem er vi? hvem er I ( ved bordene) Om projektet : Baggrund og teoretisk sammenhæng Konkrete pædagogiske ledelses-tiltag Undervisernes

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

PROGRAM. 25. 26. marts 2014. Turbinehallen Kalkværksvej 12 Aarhus C. TR-seminar

PROGRAM. 25. 26. marts 2014. Turbinehallen Kalkværksvej 12 Aarhus C. TR-seminar PROGRAM 25. 26. marts 2014 Turbinehallen Kalkværksvej 12 Aarhus C TR-seminar At få inspiration til at agere konstruktivt i TR-rollens dilemmaer og udfordringer. i forhold til kollegaer, ledelse og faglig

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

PORTFOLIO BAR CAFÉ TAKE AWAY. Thore Rytter Klitgaard. for - grafisk arbejde: Hr. Høyer (s. 2) Illustrationer, logoer & tryksager (s.

PORTFOLIO BAR CAFÉ TAKE AWAY. Thore Rytter Klitgaard. for - grafisk arbejde: Hr. Høyer (s. 2) Illustrationer, logoer & tryksager (s. PORTFOLIO for - grafisk arbejde: Hr. Høyer (s. 2) Illustrationer, logoer & tryksager (s. 3) - projekter fra Prisme Arkitekter, Tormey Hogan Architects & Arkitektskolen Aarhus (s. 4-5) BAR CAFÉ TAKE AWAY

Læs mere

Tnidt regionmidtjylland

Tnidt regionmidtjylland Tnidt regionmidtjylland Ansøgning Vedrørende Følgeforskningsprojekt: Relatlonskompetence og klasseledelse I de gymnasiale uddannelser 1. august 2014-30. november 2017 Ansøger: Ansøger Navn Evt. afdeling

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Mandag den 20. april 2015 Kl. 9.00 10.00 Kl.10.00 10.10 Kl. 10.10 11.10 Kl. 11.10 11.25 Kl.11.25 12.25 Ankomst med kaffe og

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere