Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2014 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser (BRUS) på ældreområdet i Københavns Kommune ud fra et koncept, som Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i Godt brugere har i 2015 givet deres mening til kende om, hvor tilfredse de er med forvaltningens indsats, hvilket udbytte de oplever af deres ydelser, samt hvordan de trives i hverdagen. I 2014 er der gennemført brugerundersøgelser på følgende områder: Plejebolig Hjemmepleje og sygepleje Aktivitetstilbud Undersøgelsen blandt plejeboligbeboere er gennemført ved hjælp af personlige interviews, mens de øvrige undersøgelser er gennemført ved hjælp af telefoninterviews. Alle interviewene er gennemført i oktober og november Dette notat redegør for de centrale resultater fra alle tre brugerundersøgelser. Kun de væsentligste resultater fra hver undersøgelse beskrives. For en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne henvises til rapporterne fra hver af de tre brugerundersøgelser. Metodiske og indholdsmæssige ændringer i årets undersøgelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugerundersøgelser er i 2015 ændret indholdsmæssigt på flere punkter: For det første er spørgsmålene i undersøgelserne tilpasset med henblik på bedre at kunne monitorere opfyldelsen af de overordnede mål i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens politikker, hhv. ældrepolitikken og sundhedspolitikken. For det andet er en del spørgsmål tilpasset med henblik på bedre at kunne afdække brugeroplevet effekt og værdi dvs. hvilken effekt og værdi borgerne oplever at få ud af 's ydelser. Undersøgelserne skal fortsat afdække den brugeroplevede kvalitet af og tilfredshed med 's ydelser dog i mindre detaljeret omfang end hidtil, dvs. bl.a. med et reduceret antal spørgsmål om tilfredshed med specifikke ydelser. For det tredje er alle spørgeskemaer generelt forsøgt forkortet og simplificeret med henblik på at gøre dem nemmere for borgerne at besvare. Samtidig er flere spørgsmål tilpasset til KL s standardiserede tilfredshedsundersøgelser med henblik på at muliggøre sammenligninger med andre kommuner. Ændringerne har den konsekvens, at en del af brugerundersøgelsernes resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Claus Bo Hansen Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40, Bygning G, 3. sal 2200 København N Telefon CF71@suf.kk.dk EAN nummer

2 OVERORDNET STATUS Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i 2011, at den samlede tilfredshed for alle områder skal være mindst 4,2 på den anvendte fem-skala for brugertilfredshed. Nedenstående tabel viser, at dette mål i 2015 er nået for plejebolig og aktivitetstilbud, mens hjemmeplejen ligger under målet. Tilfredshed alt i alt Score (0-100) Hjemmepleje 4,0 4,0 4,0 Plejebolig 4,2 4,2 4,3 Aktivitetstilbud 4,6 4,6 4,6 Resultater vises som gennemsnit på en skala fra 1-5, hvor 5 er det mest positive resultat, der kan opnås. Ingen af de viste resultater adskiller sig statistisk signifikant fra året før. Tabellen viser, at den overordnede tilfredshed i alle undersøgelser har været meget stabil i de seneste tre år: Hjemmepleje: Den overordnede tilfredshed er i år på samme niveau som i 2013 og Plejebolig: Også her ligger den overordnede tilfredshed meget stabilt, idet den svage stigning fra 2014 til 2015 ikke er statistisk signifikant. Det politiske mål har været nået i alle de år, hvor brugerundersøgelserne har været gennemført. Aktivitetstilbud: Også her ses en meget stabil og høj tilfredshed gennem de seneste tre år. I alle tre år nås det politiske mål. I det følgende beskrives de væsentligste resultater fra hver undersøgelse lidt mere detaljeret. HJEMMEPLEJE Brugerundersøgelsen blandt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hjemmeplejemodtagere giver igen i 2015 et billede af, at borgerne generelt er tilfredse med den hjælp, som de modtager. 76 procent svarer, at de alt i alt er tilfredse med hjemmeplejen. Dette er på samme niveau som i Tilsvarende svarer tre fjerdedele, at de får den hjemmepleje, som de har brug for. Endelig har 70 procent svaret, at hjemmehjælpen betyder, at de bedre kan gøre de ting i hverdagen, som er vigtige dem. Den udbredte tilfredshed går igen i relation til de fleste af undersøgelsens hovedtemaer, eksempelvis tilfredshed med personlig pleje, vasketøjsordningen, indkøbsordningen og tilfredsheden med hjælperne, hvor andelen af tilfredse borgere i alle tilfælde ligger mellem 80 og 90 procent. Side 2 af 8

3 I forhold til enkelte af undersøgelsens temaer ses generelt lidt lavere tilfredshed, om end det stadig er flertallet af hjemmeplejemodtagerne, som også er tilfredse på disse områder. Dette gælder bl.a. i relation til tilfredsheden med den praktiske hjælp, hvor 73 procent af borgerne er tilfredse. Og mere specifikt i forhold til rengøringen, hvor 68 procent er tilfredse. Kun godt en tredjedel af hjemmeplejemodtagerne (34 procent) svarer ja til, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer i hjemmet. Over halvdelen 51 procent svarer nej. I forlængelse her af er borgerne spurgt om, hvorvidt hjælpen er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i hjemmet. Her er borgerne delt i to stort set lige store andele, idet 43 procent svarer ja, mens 40 procent svarer nej. Selvom tilfredsheden generelt er høj, peger undersøgelsen således også på områder, hvor der er rum for forbedring. Resultaterne er generelt på niveau med 2014 Resultaterne er i 2015 kendetegnet af i de fleste tilfælde at være på niveau med resultaterne fra 2014 og tidligere. Det gælder for eksempel i forhold til tilfredsheden med personlig pleje, vasketøjsordningen, tilfredshed med hjælperne, madordningen og den overordnede tilfredshed med sygeplejen. Den mest markante stigning i tilfredsheden ses i relation til indkøbsordningen, hvor 85 procent af de personer, som er tilknyttet indkøbsordningen, er tilfredse. Det skal ses i forhold til en tilsvarende andel på 71 procent i 2014 og en endnu lavere andel i 2013, hvor kun 55 procent var tilfredse med indkøbsordningen. Også i relation til hjemmeplejemodtagernes vurdering af deres trivsel ses generelt samme niveau som i Få og små forskelle på tværs af lokalområder Generelt er resultaterne meget ens på tværs af lokalområderne. Der ses dog en tendens til, at lokalområde VKV på en række af undersøgelsens spørgsmål ligger lidt over det samlede gennemsnit for hele. For de øvrige lokalområder er der ikke nogen systematiske forskelle i resultaterne, når de sammenlignes med det samlede gennemsnit for hele. Resultaterne for den private leverandør, Hjemmehjælpen A/S, ligger i en række tilfælde lidt under det samlede gennemsnit for hele. Det gælder bl.a. i forhold til tilfredshed alt i alt, tilfredshed med personlig pleje og praktisk hjælp og tilfredshed med hjælperne. Omvendt ses, at Hjemmehjælpen A/S hjemmeplejemodtagere er lidt mere tilbøjelige til at svare ja til, at det oftest er de samme hjælpere, som kommer i hjemmet. Det skal understreges, at der i alle tilfælde er tale om relativt små omend statistisk signifikante forskelle i forhold til det samlede gennemsnit. Side 3 af 8

4 Stor spredning mellem hjemmeplejegrupperne Brugerundersøgelsen blandt hjemmeplejemodtagere er i år udvidet, så det for første gang er muligt at se på resultater for de enkelte hjemmeplejegrupper i daghjemmeplejen. En gennemgang af de enkelte hjemmeplejegruppers resultater viser, at der er relativt store forskelle mellem de enkelte gruppers resultater. Dette gælder både på tværs af hele, men også inden for de enkelte lokalområder. Således har alle lokalområder hjemmeplejegrupper, som ligger i såvel den bedre halvdel, som i den dårligere - i relation til brugertilfredshed. Sammenligning med andre kommuner I nedenstående tabel ses en sammenligning af resultaterne fra årets brugerundersøgelse i hjemmeplejen med resultaterne fra Økonomi- og Indenrigsministeriets landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse fra april og Aarhus Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse fra Kun de spørgsmål, som kan sammenlignes er medtaget. Sammenligning med landsplansundersøgelsen Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? (gennemsnit 5-skala) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til personlige pleje samlet set? (gennemsnit 5-skala) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den praktiske hjælp samlet set? (gennemsnit 5-skala) 2015 Landsplan ,0 4,08 4,3 4,27 3,8 3,95 Er hjælperne venlige overfor dig? (andel ja ) 95% 97% Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (andel ja ) 60% 76% Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (andel ja ) 34% 52% Er den hjælp, du får, lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? (andel ja ) 43% 56% Landsplan henviser til resultater fra Økonomi- og Indenrigsministeriets landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse. 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet, april 2014: Brugertilfredshed på dagtilbuds-, folkeskole og hjemmeplejeområdet. 2 Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, januar 2015: Brugerundersøgelse i hjemmeplejen. Rapporten er offentliggjort i 2015, men data er fra Side 4 af 8

5 Sammenligning med Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg (andel tilfreds / meget tilfreds ) 2015 Aarhus 2014 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 76% 69% Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til personlige pleje samlet set? 90% 82% Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den praktiske hjælp samlet set? 71% 67% Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med madordningen? 73% 67% I Aarhus Kommunes brugerundersøgelse er spørgsmålsformuleringen lidt forskellig fra, eksempelvis spørges: Hvor tilfreds er du med den praktiske hjælp, du modtager?. Tilsvarende lyder Aarhus spørgsmål om mad: Hvor tilfreds er du med smagen af den leverede mad?. PLEJEBOLIG Også brugerundersøgelsen blandt beboere i Københavns Kommunes plejeboliger giver igen i 2015 et billede af, at langt de fleste er tilfredse med plejecentret. 87 procent af de beboere, der har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i plejebolig. Ligeledes viser resultaterne i år, at langt de fleste beboere - 90 procent - føler, at de får den hjælp, som de har brug for til at kunne klare hverdagen, mens 79 procent føler, at de får støtte til at kunne gøre de ting i hverdagen, der er vigtige for dem. Også i relation til egen bolig, personlig pleje og praktisk hjælp samt personalet ses en høj tilfredshed blandt beboerne. I relation til disse temaer ses det generelt, at mindst 80 procent - og i flere tilfælde mere end 90 procent af beboerne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse ved hovedparten af spørgsmålene under disse temaer. I forhold til en række andre af undersøgelsens temaer ses generelt lidt lavere tilfredshed, om end det stadig er flertallet af beboerne, som også er tilfredse på disse områder. Dette gælder bl.a. i relation til følgende områder: 64 procent af beboerne mener, at personalet oftest har tid til at tale med beboeren, hvis beboeren ønsker det. 19 procent mener, at dette ikke er tilfældet, mens 16 procent svarer både og. 71 procent af beboerne er tilfredse med maden, mens 65 procent er tilfredse med stemningen ved måltiderne. Godt halvdelen af beboerne 57 procent - synes, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere. 19 procent svarer, at det ikke er rart, mens 23 procent svarer både og. Resultaterne er generelt på niveau med 2014 Beboernes tilfredshed er stabil over tid. Resultatet for 2015 er således på samme niveau som de tidligere års brugerundersøgelser på langt de fleste af undersøgelsens nøglespørgsmål. Side 5 af 8

6 Dog ses en mindre om end statistisk signifikant stigning i tilfredsheden med maden på plejecentrene siden procent af beboerne har i år svaret, at de er tilfredse med maden, mens denne andel udgjorde 68 procent i Det ensartede niveau over tid gør sig ligeledes gældende i forhold til beboernes vurdering af egen trivsel. Således er beboernes vurdering af deres livskvalitet og helbred ligeledes på niveau med Årets resultat viser dog, at der er sket et beskedent fald i andelen af beboere, som svarer, at de ofte eller af og til føler sig alene, selvom de hellere ville være sammen med andre også benævnt social ensomhed. 19 procent af beboerne svarer, at de ofte eller af og til er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. I 2014 var denne andel 23 procent. Få og små forskelle på tværs af lokalområder Generelt er resultaterne meget ens på tværs af lokalområderne. Der ses dog en tendens til, at det samlede gennemsnit for plejecentrene i lokalområde VBH på en række spørgsmål ligger lidt over gennemnsnittet for alle s lokalområder tilsammen. Det gælder blandt andet i forhold til den generelle tilfredshed, tilfredsheden med egen bolig, tilfredshed med personalet alt i alt, dagligdagens forløb og samværet med de andre beboere. For de øvrige fire lokalområder gælder det, at de kun adskiller sig fra det samlede gennemsnit på ganske få spørgsmål, og der synes ikke at være nogen systematiske sammenhænge i resultaterne på tværs her af. Stor spredning mellem plejecentrene Til gengæld ses relativt store forskelle mellem de enkelte plejecentres resultater, hvilket også har været tilfældet i tidligere år. Dette gælder både på tværs af hele, men også inden for de enkelte lokalområder. Således har alle lokalområder plejecentre, som ligger i såvel den bedre halvdel, som den dårligere. Undersøgelsen viser samtidig en tendens til, at de plejecentre, som er blandt den fjerdel med den relativt laveste generelle tilfredshed, også scorer relativt lave tilfredsheder på hovedparten af de mere specifikke temaer i undersøgelsen. Der er dog undtagelser, hvor det ses, at beboerne kan være utilfredse i relation til ét tema men mere tilfredse i relation til andre områder. I relation til de enkelte plejecentre skal nævnes, at den stabilitet over tid, som ses for hele og på lokalområdeniveau, ikke genfindes på enhedsniveau. På enhedsniveau ses for flere plejecentre, at der sker en udvikling i resultaterne fra år til år. Således ses flere eksempler på plejecentre, som i 2014 lå i den bedre halvdel, men hvor tilfredsheden er dalet i årets undersøgelse, så disse plejecentre nu ligger i den halvdel med de laveste scorer. Tilsvarende ses eksempler på det modsatte, dvs. plejecentre, som er gået fra at have relativt lav tilfredshed til i 2015 at ligge i den bedre ende. Side 6 af 8

7 Den store spredning mellem plejecentrene indikerer, at opfølgningen på brugerundersøgelsens resultater i høj grad bør ske på enhedsniveau, fordi det er her udviklingspotentialet findes. Sammenligning med andre kommuner Der findes kun meget få brugerundersøgelser fra andre kommuner, som egner sig til sammenligning af resultater. Og der gennemføres ingen landsdækkende brugerundersøgelser til brug for benchmarking. På Tilfredshedsportalen 3 findes resultater om tilfredshed alt i alt fra i alt ni kommuner i Region Midt og Region Sjælland. Ingen af kommunerne i seks-by-samarbejdet er indeholdt i benchmarket. Tilfredshedsscoren i begge regioner er 4,3, dvs. fuldstændig samme niveau som i årets undersøgelse i. AKTIVITETSTILBUD Brugerundersøgelsen 2015 blandt medlemmer af aktivitetscentrene giver ligesom i 2014 og 2013 et billede af, at brugerne på stort set alle områder er yderst tilfredse med kommunens tilbud. Det gælder både de borgere, som benytter sig af et forebyggende og et vedligeholdende tilbud. Således svarer hele 94 procent af brugerne, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med deres aktivitetstilbud. De 94 procent dækker over, at 71 procent er meget tilfredse, og 23 procent er tilfredse. Meget beskedne 2 procent af brugerne svarer, at der er utilfredse eller meget utilfredse. Dermed er den overordnede tilfredshed på niveau med brugerundersøgelserne fra både 2014 og 2013, som ligeledes var kendetegnet af en meget høj brugertilfredshed. Gennemgående høj tilfredshed i relation til alle temaer i undersøgelsen Undersøgelsen viser, at den meget høje overordnede tilfredshed også kommer til udtryk under de forskellige temaer. Langt hovedparten af brugerne er tilfredse med alle temaer i undersøgelsen. Det gælder blandt andet i forhold til aktiviteterne, personalet, det sociale samvær med andre brugere, lokaler og åbningstiderne. Effekt af at komme i aktivitetscentret Brugerne er i årets undersøgelse også spurgt til deres vurdering af effekten af at komme i aktivitetscentret. Også her ses generelt positive resultater: 82 procent af brugerne mener, at det giver dem en bedre livskvalitet at komme i aktivitetscentret. 3 Tilfredshedsportalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, KL, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Sundheds- og Ældreministeriet. Side 7 af 8

8 55 procent mener, at de får et bedre helbred af at komme i aktivitetscentret. 44 procent føler, at de bliver bedre til at klare flere ting selv af at komme i centret. Tilfredsheden er på samme høje niveau som i tidligere år Den høje brugertilfredshed gennemgående tilfredshed, som kendetegner årets undersøgelse, var også gældende da undersøgelsen blev gennemført i 2014 og Således ses ikke ingen statistisk signifikante udviklinger i årets undersøgelse sammenlignet med undersøgelsen fra Tilsvarende ses, at flere af resultaterne fra 2015 om brugernes trivsel også er på samme niveau som i Det gælder både i relation til brugernes livskvalitet, helbred og fysiske form, mens resultater i relation til spørgsmål om ensomhed viser, at lidt færre føler sig ensomme end tidligere. Samme høje tilfredshedsniveau på tværs af alle lokalområder Undersøgelsens resultater er testet for, om der er forskelle i tilfredsheden på tværs af de fem lokalområder. På langt de fleste spørgsmål er tilfredshedsniveauet det samme i alle lokalområder. Der ses dermed ingen tendenser til, at nogle lokalområder generelt har højere eller lavere tilfredshed end andre. Samme ensartethed gør sig gældende, når resultaterne sammenlignes for hvert enkelt aktivitetscenter. Alle aktivitetscentrene i undersøgelsen er således kendetegnet af høj brugertilfredshed. Side 8 af 8

9 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Slutstatus på fokusområder samt lokale indsatser på baggrund af brugerundersøgelser ( ) I dette bilag gives en status på de fokusområder for hjemmepleje og plejecentre, som blev vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget 27. februar 2014 på baggrund af brugerundersøgelsernes (BRUS) resultater i Sagsnr Dokumentnr Fokusområderne blev valgt på baggrund af følgende kriterier: Områder, hvor BRUS i 2013 viste et signifikant fald i tilfredsheden på tværs af lokalområder. Områder, hvor det generelle tilfredshedsniveau var lavt, og som samtidig var vigtige i forhold til at påvirke borgenes samlede tilfredshed. Forvaltningen blev bedt om at arbejde videre de næste to år med de udpegede fokusområder, og forvaltningen formulerede på den baggrund toårige handleplaner for hvert fokusområde. Dette notat gør rede for: 1) Udviklingen i BRUS på hvert af de politisk valgte fokusområder i perioden fra 2013 til Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet en tilpasning af BRUS fra 2015, så undersøgelsen i mindre grad måler på tilfredshed, mens der i højere grad måles på effekt og målsætninger formuleret i ældrepolitikken. Der er derfor justeret i spørgeskemaet i 2015, hvilket betyder, at der ikke kan sammenlignes bagud i tid på alle spørgsmål. 2) Hvordan der er arbejdet i lokalområderne og centralt i den mellemliggende periode med henblik på at øge brugernes tilfredshed og udbytte på de pågældende områder. Da det ikke er muligt, at give en udtømmende redegørelse for samtlige indsatser i alle lokalområder, gives der her udvalgte eksempler på indsatser og tiltag. Forvaltningen lægger op til, at opfølgning BRUS for fremtiden skal ligge i den samlede opfølgning på ældrepolitikken. Ældrepolitikken er i dag den samlende ramme for den retning forvaltningen arbejder imod. Ældrepolitikken sigter mod at skubbe en udvikling på mange forskellige områder og BRUS rammer kun nogle elementer af det spænd, som politikken dækker. Af den årsag vil det være hensigtsmæssigt, hvis BRUS fremover ikke længere udgør et afsæt for selvstændige fokusområder og handleplaner men derimod, at BRUS anvendes som ét blandt flere centrale måleinstrumenter i opgaven med at monitorere implementeringen af ældrepolitikken. Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40, Bygning G, 3. sal 2200 København N Telefon Z48Z@suf.kk.dk EAN nummer

10 1.2. HJEMMEPLEJE 1. Fokusområde: ENSOMHED Status: Uændret Ensomhed blev gjort til fokusområde, fordi dette spørgsmål har stor betydning for oplevelsen af livskvalitet for det enkelte menneske. Andelen af hjemmeplejemodtagere, som i brugerundersøgelsen svarer, at de føler sig socialt ensomme, har været forholdsvis stabil gennem de seneste år. Tallene i tabellen viser, at det drejer sig om ca. 10 procent af de hjemmeboende, der ofte har denne følelse. Samtidig viser undersøgelsen, at det kun er en lille andel af de ældre, der ønsker sig hjælp fra kommunen til at få mere kontakt til andre mennesker. I 2015 svarer 7 procent, at de gerne vil have hjælp til at få kontakt til frivillige foreninger. Relevante spørgsmål i BRUS (procentandel eller score på 1-5 skala) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? Andel Ofte Andel En gang i mellem Andel Sjældent Andel Aldrig 9%* 16%* 6%* 68%* 10%* 17%* 7%* 65%* 9% 20% 15% 53% Ønsker du, at kommunen via personalet skal hjælpe dig med at få mere kontakt til andre mennesker, fx din familie og venner, frivillige besøgsvenner og foreninger eller andre? (andel nej ) Vil du gerne have hjælp fra kommunens medarbejdere til at få kontakt til frivillige foreninger? 79% Andel ja 7% Andel nej 89% *I de to foregående år var spørgsmålet formuleret sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? Da spørgsmålet er ændret i perioden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte og det kan ikke sluttes om udviklingen er statistisk signifikant. Hvordan er der arbejdet centralt og lokalt med temaet ensomhed Ensomhed har været et politisk prioriteret fokusområde i forvaltningens arbejde. Center for Omsorg har bl.a. faciliteret afholdelse af temadage for ledere i alle lokalområder. Formålet var at udbrede viden om ensomhedsproblematikken hos ældre samt give redskaber til, hvordan medarbejderne tænker udfordringen med ensomhed ind som et aspekt sammen med de øvrige opgaver, medarbejderne håndterer hos de ældre. Side 2 af 11

11 Et eksempel på, hvordan der lokalt er arbejdet med ensomhed blandt hjemmeboende, er frikøb af flere medarbejdere i hjemmeplejen til ressourcepersoner i forhold til ensomhed. Medarbejderne har bl.a. besøgt samtlige hjemme- og sygeplejegrupper i lokalområdet med det formål at formidle viden om lokale frivillige tilbud til ældre i området. Desuden har de besøgt udvalgte borgere, med henblik på at motivere dem til at komme i kommunens aktivitetscentre og andre relevante tilbud. Andre hjemmeplejegrupper har udpeget medarbejdere med særligt ansvar for at indsamle og formidle viden til relevante kollegaer, omkring tilbud i civilsamfundsregi. Endelig har hjemmeplejen haft fokus på at motivere udvalgte borgere med klippekort til at anvende klippekortet til aktiviteter, der retter sig mod socialt samvær med andre. Det bemærkes, at både centralforvaltningens løbende indsats i forhold til ensomhed, såvel som de mange lokale aktiviteter fortsætter i I forbindelse med budget 2016 er det desuden besluttet at udvide rammen i klippekortsordningen for hjemmeboende, således at tilbuddet også kan gives med afsæt i ensomhedsproblematikken til borgere med svagt eller intet socialt netværk. Fokusområde: INDKØBSORDNING Status: Øget tilfredshed Indkøbsordning blev gjort til politisk fokusområde, fordi tilfredsheden var faldet markant i perioden Brugerundersøgelsen viser, at tilfredsheden med indkøbsordningen har været stødt stigende i både 2014 og Tallene dækker over, at mens det i 2013 var 55 procent af brugerne, som samlet set var tilfredse med deres ordning, galt det samme for 85 procent af brugerne i Tilfredsheden med indkøbsordning er tilbage på samme niveau som udgangspunktet var i Relevante spørgsmål i BRUS ( score på 1-5 skala eller procentandel) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din indkøbsordning? Kontakter din leverandør dig på det aftalte tidspunkt vedrørende bestilling af varer? (andel ja) Får du leveret dine varer på det aftalte tidspunkt? (andel ja) Får du leveret enten de varer, du har bestilt, eller tilfredsstillende erstatningsvarer (andel ja) Er du tilfreds med den kundeservice, du kan ringe til, herunder ventetiden inden du får kontakt? (andel ja) ,27 3,86 4,38 73% 80% - 71% 76% - 41% 52% - 53% 66% - Side 3 af 11

12 Hvordan er der arbejdet med temaet indkøbsordning Den lave tilfredshed med indkøbsordningen udsprang af startvanskeligheder med to nye indkøbsleverandører, som kommunen indgik aftale med i maj Der har fra centralforvaltningen været et kontinuerligt arbejde med at rette op på de arbejdsgange, der ikke fungerede. Endvidere er begge indkøbsordninger i den mellemliggende periode fusioneret med større firmaer og varerne leveres således i dag fra andre leverandører (Føtex og Intervare). Kontrakterne med de to firmaer er forlænget til 1. maj Fokusområde: HJÆLPERNE Status: Uændret Tilfredsheden med hjælperne blev gjort til et fokusområde, fordi analyser i brugerundersøgelserne viste, at brugernes indtryk af hjælperne var noget af det, der havde størst betydning for den samlede tilfredshed med hjemmeplejen. Tallene for 2015 viser, at det overordnede tilfredshedsniveau er stabilt. Det er fortsat størstedelen af brugerne, der samlet set er tilfredse (80 procent) og 88 procent, der føler sig trygge ved hjælperne. Andelen af tilfredse er lidt lavere på spørgsmål omkring, hvorvidt hjælperne tager individuelle hensyn i hjælpen, samt om de kommer på de aftalte tidspunkter. I 2015 er der spurgt ind til oplevelsen af kontinuitet i hjælperne på en ny måde. Under halvdelen oplever, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer hos borgerne, samt at hjælpen har samme kvalitet uanset hvem der kommer. Relevante spørgsmål i BRUS ( score på 1-5 skala eller procentandel) Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de hjælpere fra hjemmeplejen, der hjælper dig i dit hjem? Føler du dig tryg ved de hjælpere, som hjælper dig i dit hjem? (andel ja) Tager hjælperne hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? (andel ja) Løser hjælperne generelt de opgaver hos dig, som DU ønsker at få hjælp til? (andel ja) Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (andel ja) Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (andel ja) Er den hjælp, du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? (andel ja) ,21 4,16 4, % % % % % % Side 4 af 11

13 Hvordan er der arbejdet med temaet hjælperne I et lokalområde er der i 2015 igangsat et arbejde, hvor alle nye borgere inddrages aktivt i planlægningen af besøgene. Hvis borgernes ønsker er mulig at imødekomme, dokumenteres disse i døgn- og ugeplanen. Ved kendte borgere gennemføres samme proces, efterhånden når døgn- og ugeplanerne opdateres. Målet er, at borgerne skal opleve, at de bliver inddraget og hørt ved at have indflydelse på tilrettelæggelse og planlægning af hjælpen. I et andet lokalområde er der i løbet af 2015 igangsat et udviklingsarbejde, hvor en række borger/pårørende-paneler, skal bidrage med at skabe viden om, hvordan hjemmeplejen og hjemmeplejens medarbejdere bedst mulig lykkes med at imødekomme ældrepolitikkens mål omkring bl.a. fleksibilitet i hjælpen og imødekommelse af borgernes individuelle ønsker og behov. I forhold til spørgsmålet om kontinuitet hos hjælperne arbejder alle lokalområder løbende i den daglige planlægning på at sikre størst mulig dækning via borgernes faste team. Desuden har der i flere lokalområder været målrettet fokus på at forklare til særligt nye borgere, at hjælperne er organiseret i teams, hvilket betyder, at borgerne vil møde en række forskellige medarbejdere, som udgør en gruppe af faste hjælpere. Det bemærkes, at der i forbindelse med fordelingen af midlerne fra værdighedsmilliarden er afsat midler til en indsats om mere faste hjælpere i hjemmeplejen med fokus på at højne medarbejderkontinuiteten på tværs af alle lokalområder. 3. Fokusområde: INFORMATION Status: Både øget tilfredshed og lavere tilfredshed Spørgsmålet om information blev gjort til fokusområde, fordi tilfredsheden på dette område både lå lavere relativt set i forhold til mange af de øvrige områder i undersøgelsen, samt at der sås et signifikant fald i tilfredsheden i Tallene herunder viser, at andelen som er tilfredse med den generelle information om, hvilken hjælp man kan få, har været stigende. Andelen er højere i 2015 end udgangspunktet var i Omvendt viser tallene, at tilfredsheden med informationen ved f.eks. forsinkelser i hjælpen er faldet i Side 5 af 11

14 Relevante spørgsmål i BRUS (procentandel) Føler du dig tilstrækkeligt informeret af kommunen om, hvilken hjælp du kan få? Bliver du informeret, hvis hjælpen er forsinket eller skal flyttes til en anden dag? (andel ja) Hvis du er i tvivl og har nogle spørgsmål om din hjælp generelt, ved du så, hvem du kan kontakte? %* 54%* 57% 63% 63% 57% - - Andel ja 77% Andel nej 17% *I de to foregående år lød spørgsmålet I hvilken grad føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du har ret til? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte over tid. Hvordan er der arbejdet lokalt med temaet information i 2015 Flere lokalområder har i 2015 arbejdet med at sikre rettidig besked til borgerne omkring ændringer i hjælpen. I dette arbejde har et lokalområde bl.a. systematisk identificeret alle borgere, som særligt ønsker at blive kontaktet, samt de borgere, hvor telefonisk kontakt blot vil virke unødigt forstyrrende. Hjemmeplejen har herefter haft fokus på, at alle relevante borgere fast kontaktes, enten ved ændringer eller som tryghedsopkald om morgenen. Dette har bl.a. medvirket til, at antallet af klager og opkald fra borgere til hjemmeplejen er faldet. I centralforvaltningen er der fokus på betydningen af rettidig besked til borgerne ved ændringer i hjælpen, bl.a. som led i arbejdet med ældrepolitikkens spor tre. Temaet indgår som en central del af de indsatser, der er i gang og er planlagt for 2016 i forbindelse med arbejdet omkring fast hjælper PLEJEBOLIG 4. Fokusområde: ENSOMHED OG TRYGHED Status: Uændret Spørgsmålet om ensomhed og tryghed blev blandt andet gjort til fokusområde, fordi der var sket en stigning i andelen af beboere i plejebolig, som i 2013 havde en negativ opfattelse af disse temaer. Tallene viser, at andelene i borgernes svar på spørgsmål om ensomhed og tryghed er forholdsvis stabile fra år til år. Der ses små udsving, men selvom en højere andel har svaret, at de aldrig føler sig uønsket alene, skal dette formentlig ses som udtryk for den naturlige variation, der vil Side 6 af 11

15 være i denne type måling fra år til år. 13 procent af beboerne har svaret, at de ønsker sig hjælp fra medarbejderne, til at få kontakt til frivillige foreninger. Der ses en positiv tendens i udviklingen fra 2013 til 2015 i forhold til, hvor mange beboere, der svarer, at de synes det er rart at være sammen med de øvrige beboere, hvor dette gælder for 57 procent af beboerne i procent, og dermed størstedelen af beboerne, svarer, at de er trygge i deres plejebolig og ved personalet. Andelen var lidt lavere i 2013 men var stabil fra 2014 til Relevante spørgsmål i BRUS (procentandel) Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? Andel Ja, ofte eller Ja, en gang i mellem Andel Ja, men sjældent Andel Nej, aldrig Synes du, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere (andel ja) Er der nogen, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist? (andel ja) Vil du gerne have hjælp fra personalet til at få kontakt til frivillige foreninger? (andel ja) Føler du dig tryg her på plejehjemmet? (andel ja) 20% 7% 70% 23% 11% 66% 19% 8% 72% 50% 54% 57% % % 84%* 91%* 92% Føler du dig tryg ved personalet? 88%** 92%** 92% (andel ja) * I de to foregående år lød spørgsmålet I hvilken grad føler du dig tryg her på plejehjemmet? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte over tid. ** I de to foregående år lød spørgsmålet I hvilken grad føler du dig tryg ved personalet? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte over tid. Hvordan er der arbejdet centralt og lokalt med temaet ensomhed Ensomhed har været et politisk prioriteret fokusområde i forvaltningens arbejde. Center for Omsorg har bl.a. faciliteret afholdelse af temadage for ledere i alle lokalområder. Formålet var at udbrede viden om ensomhedsproblematikken hos ældre samt give redskaber til, hvordan medarbejderne tænker udfordringen med ensomhed ind som et aspekt sammen med de øvrige opgaver medarbejderne håndterer hos de ældre. Side 7 af 11

16 Mange plejecentre har arbejdet målrettet med udfordringen omkring oplevelsen af social ensomhed blandt beboerne. Som eksempler på konkrete projekter kan nævnes målrettede tiltag med at skabe venskaber på tværs af afdelinger, bl.a. via fællesspisning og madklubber for bl.a. mere åndsfriske beboere, dialoggrupper om gamle dage, eller andre aktiviteter, hvor særligt de kognitivt mest friske beboere samles om fælles interesser. Der ud over har mange plejecentre arbejdet målrettet med inddragelse af pårørende, her under fokus på sociale arrangementer med invitation til pårørende samt generelt at gøre det mere attraktivt at komme på plejecentrene som pårørende. Ligesom på hjemmeplejeområdet gælder det også for plejecentrene, at såvel det løbende arbejde med ensomhedsproblematikken i centralforvaltningens såvel som de mange lokale aktiviteter fortsætter i Det forventes desuden, at anvendelsen af klippekortet på plejecentrene bliver mere stadig mere forankret i løbet af 2016, som led i, at både personale og beboere bliver fortrolige med, hvordan ordningen bruges i dagligdagen. 5. Fokusområde: INFORMATION OG FORVENTNINGER Status: Øget tilfredshed Temaerne information og forventningsafstemning blev gjort til fokusområde, fordi andelen der svarede positivt på spørgsmålene var relativt lav set i forhold til mange af de øvrige temaer. Desuden viste analyser af BRUS en tæt sammenhæng mellem lav forventningsindfrielse og lav samlet tilfredshed med livet i plejebolig. Tallene afspejler en tendens i positiv retning på begge temaer. Der spørges ikke ind til forventningsindfrielse i 2015, da supplerende spørgsmål i BRUS samt analyser af resultatet viste, at en del beboere i høj grad svarede ud fra om de var tilfredse, og deres besvarelse således allerede var dækket af andre spørgsmål i undersøgelsen. Relevante spørgsmål i BRUS (procentandele) Har livet her på plejehjemmet alt i alt levet op til dine forventninger om, hvordan det bør være at bo på plejehjem? % 29% 70% 21% Andel ja Andel delvis eller nej Føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? 49%* 61%* 71% * I 2013 lød spørgsmålet I hvilken grad føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du har ret til? I 2014 lød det I hvilken grad føler du dig - Side 8 af 11

17 tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte over tid. Hvordan er der arbejdet lokalt med temaerne information og forventninger Mange plejecentre har arbejdet systematisk med indflytningsforløbet. Der afholdes mange steder systematisk indflytningssamtaler med nye beboere, hvor der informeres om plejecentrets tilbud, samt i dialog med beboer og pårørende spørges ind til beboerens forventninger og ønsker. På nogle plejecentre er der udarbejdet indflytningsmateriale til beboere og pårørende, der formidler relevant viden og information om plejecentret. Nogle steder afholdes opfølgende indflytningssamtaler efter nogle måneder, hvor nye opståede spørgsmål og bekymringspunkter afdækkes og afklares i dialog med beboer og evt. pårørende. Endvidere afholdes mange steder løbende beboermøder, evt. med invitation af pårørende, samt at mange plejecentre arbejder på andre måder med at sikre, at beboere og pårørende får relevant informations om plejecentrenes tilbud og arbejdsgange samt omkring forhold for de enkelte beboeres hjælp og dagligdag. De nævnte indsatser og måder at arbejde med forventningsafstemning og informationsformidling fortsætter i Fokusområde: AKTIVITETER OG MEDBESTEMMELSE Status: Uændret Temaet aktiviteter blev bl.a. gjort til fokusområder, fordi analyser af resultaterne fra undersøgelsen viste, at tilfredsheden med selve aktiviteterne på plejecentrene havde stor betydning for beboernes samlede tilfredshed. Medbestemmelse for beboerne og indflydelse på eget liv er et politisk prioriteret område, hvilket bl.a. gør det relevant med et vedvarende fokus på, at der sker forbedring på dette område. Tallene viser, at resultaterne er forholdsvis stabile i perioden. Størstedelen af beboerne oplever, at deres dag går med noget de synes er rart, samt at de selv bestemmer, hvordan deres dag forløber. Knap en tredjedel af beboerne svarer, at klippekortet bidrager positivt til deres hverdag. En tilsvarende andel svarer nej, mens ligeså mange svarer ved ikke. Dette afspejler, at det har været en stor udfordring på stort set alle plejecentre at få særligt de kognitivt svækkede beboere til at forstå, hvad klippekortet er og hvilke muligheder, det giver for den enkelte. Relevante spørgsmål i BRUS (procentandele) Går din dag almindeligvis med noget, du synes er rart? (andel ja) % 80% 76% Side 9 af 11

18 Bestemmer du selv, hvordan din dag forløber? (andel ja) 86%* 94% 89% Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du gerne vil være med til at bestemme aktiviteter eller andet her på plejehjemmet? % (andel ja) Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du kommer med forslag til maden eller menuen? % (andel ja) Oplever du, at du med denne ekstra hjælp har fået bedre mulighed for at gøre ting, der er betydningsfulde for din hverdag, fx at komme mere ud? (andel ja) % * I 2013 lød spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvordan din dag forløber? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte med de to øvrige år. Hvordan er der arbejdet med temaerne aktiviteter og medbestemmelse Generelt har plejecentrene et stort fokus på spørgsmålet om at skabe meningsfulde aktiviteter i dagligdagen samt at inddrage beboerne mest mulig i beslutninger, der vedrører såvel elementer i den enkeltes hverdag, som de fælles anliggender på plejecentrene. Der kan nævnes en lang række og stor variation i projekter, tiltag og arbejdsmetoder i det daglige, som understøtter medarbejdernes fokus på disse temaer. Klippekortsordningen er indført på alle plejecentre fra august De foreløbige erfaringer peger på, at tiltaget i høj grad understøtter den enkelte beboers mulighed for at foretage sig de meningsfulde aktiviteter efter eget valg. Plejecentrenes fokus på aktiviteter og inddragelse af beboerne er vedvarende og fortsætter i Fokusområde: MAD OG STEMNING VED MÅLTIDER Status: Uændret Temaet mad og stemning ved måltider er valgt som fokusområde, dels fordi tilfredsheden var lavere relativt set i forhold til mange andre områder i undersøgelsen, samt fordi der i 2013 sås et fald i tilfredsheden med stemningen ved måltiderne. Tallene viser, at tilfredsheden med maden er stabil, set over hele årrækken, og det samme gælder for spørgsmålet om stemningen omkring måltiderne. Tallene dækker over, at 71 procent af beboerne i 2015 er tilfredse med selve maden de får serveret. Side 10 af 11

19 Relevante spørgsmål i BRUS (procentandele) Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med maden? 3,8 3,6 3,9 Er du tilfreds med stemningen ved måltiderne, er der fx mulighed for ro, samtale, hygge mv.? 66%* 66%* 67% * I 2013 og 2014 lød spørgsmålet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med stemningen ved måltiderne, er der fx mulighed for ro, samtale, hygge mv? Pga. ændring i ordlyden, kan resultatet ikke sammenlignes direkte med de to øvrige år. Hvordan er der arbejdet med temaerne mad og måltider Også på dette område arbejdes der lokalt med en stor variation af tiltag og metoder til at øge beboernes tilfredshed. Der kan bl.a. nævnes fællesspisning på tværs af etager samt andre måder at matche beboere ud fra fælles interesser eller kognitivt niveau, med henblik på at understøtte et positivt socialt samvær. Mange steder er der desuden fokus på betydningen af, at medarbejderne spiser med ved bordene for at understøtte samtale og nærvær, eller at kontaktpersoner fra køkkenerne spiser med jævne mellemrum og taler med beboerne om maden. Nogle steder afholdes dialogmøder med beboerne omkring ønsker til mad og måltider eller plejecentrene kan have ønskebøger, hvor beboerne kan skrive forslag til menuen. Side 11 af 11

20 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

21 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK Design Forsidefoto: Gitte Lotinga Rapporten kan downloades fra Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 2

22 INDHOLD Forord... 4 Indledning... 5 Resumé af undersøgelsens resultater... 5 Oversigt over nøglespørgsmål... 9 Kort beskrivelse af metoden Tilfredshedsbarometer Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid Åbne besvarelser Profil af målgruppen Undersøgelsens resultater Generelt Den fysiske indretning Praktisk hjælp og personlig pleje Personalet Sammenhæng Klippekort Velfærdsteknologi Mad og måltider Dagligdag Information Selvbestemmelse Livskvalitet Ensomhed Tryghed Helbred Beboernes gode råd til bedre plejeboliger Svarfordelinger på alle spørgsmål Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 3

23 FORORD Når Sundheds- og Omsorgsforvaltningen løser sine opgaver, sker det ud fra en vision om at skabe rammerne for et godt, sundt og langt liv for københavnerne. I den forbindelse er brugernes oplevelse af vores indsats en afgørende ledestjerne. Derfor gennemfører Sundheds- og Omsorgsforvaltningen årlige brugerundersøgelser med det formål at blive klogere på, hvad brugerne mener, vi gør godt, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Denne rapport præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen 2015, hvor i alt 1000 beboere på kommunens plejecentre har givet deres mening til kende. Hensigten er at tegne et billede af, hvordan beboerne i 2015 oplever plejecentrenes indsats og deres egen situation. Dermed danner rapporten udgangspunkt for arbejdet med udvikling af kvaliteten til gavn for københavnerne. God læselyst. Ninna Thomsen Sundheds- og Omsorgsborgmester Katja Kayser Administrerende direktør Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 4

24 INDLEDNING Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere i plejebolig i Københavns Kommune. Dataindsamlingen er gennemført ved hjælp af personlige interviews, baseret på et spørgeskema med 56 spørgsmål om beboernes tilfredshed og trivsel i den plejebolig, hvor de bor. Der er i alt gennemført interviews med plejeboligbeboere fordelt på de fem lokalområder i Københavns Kommune. 39 plejecentre har deltaget. Interviewene er gennemført i perioden 5. oktober til 6. november Undersøgelsen er gennemført af Epinion P/S for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (). Denne rapport omhandler resultater for hele. Herudover er der også udarbejdet en rapport for hvert lokalområde og én for hver deltagende plejebolig. For en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode, se bilaget til rapporten. RESUMÉ AF UNDERSØGELSENS RESULTATER Brugerundersøgelsen blandt beboere i Københavns Kommunes plejeboliger giver igen i 2015 et billede af, at langt de fleste er tilfredse med deres liv på et plejecenter. 87 procent af de beboere, der har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i plejebolig. Ligeledes viser resultaterne i år, at langt de fleste beboere - 90 procent - føler, at de får den hjælp, som de har brug for til at kunne klare hverdagen, mens 79 procent føler, at de får støtte til at kunne gøre de ting i hverdagen, der er vigtige for dem. Også i relation til egen bolig, personlig pleje og praktisk hjælp samt personalet ses generelt en høj tilfredshed blandt beboerne. I relation til disse temaer ses det generelt, at mindst 80 procent - og i flere tilfælde mere end 90 procent af beboerne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse ved hovedparten af spørgsmålene under disse temaer. I forhold til en række andre af undersøgelsens temaer ses generelt lidt lavere tilfredshed, om end det stadig er flertallet af beboerne, som også er tilfredse på disse områder. Dette gælder bl.a. i relation til følgende områder: 64 procent af beboerne mener, at personalet oftest har tid til at tale med beboeren, hvis beboeren ønsker det. 19 procent mener, at dette ikke er tilfældet, mens 16 procent svarer både og. 71 procent af beboerne er tilfredse med maden, mens 65 procent er tilfredse med stemningen ved måltiderne. 76 procent af beboerne synes, at deres dag almindeligvis går med noget rart, mens 15 procent svarer delvis og 9 procent svarer nej. Godt halvdelen af beboerne 57 procent - synes, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere. 19 procent svarer, at det ikke er rart, mens 23 procent svarer både og. Selvom tilfredsheden generelt er høj, peger undersøgelsen således også på områder, hvor der er rum for forbedring. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 5

25 Nye temaer i undersøgelsen Årest undersøgelse rummer en række temaer, som der ikke er spurgt om i de tidligere brugerundersøgelser. 87 procent af de beboere, hvor der er et samarbejde mellem personalet og beboerens pårørende, svarer, at samarbejdet mellem disse sker på den måde, som beboeren ønsker. 58 procent af beboerne har svaret, at de kender til klippekortsordningen og ved, at de modtager denne hjælp hver 14. dag, mens 39 procent har svaret, at de ikke kender til klippekortsordningen. 1 De borgere, der kender til klippekortsordningen, er blevet spurgt, om de oplever, at de med denne hjælp får bedre mulighed for at gøre de ting, der er bedtydningsfulde for deres hverdag. Der er i svarene en ligelig fordeling af beboere, der har svaret ja (32 procent) og beboere, der har svaret nej (32 procent) på dette spørgsmål. Beboerne er også blevet spurgt til, om de oplever, at der er sammenhæng i den hjælp, som de modtager på plejecentret. Størstedelen af beboere (74 procent) svarer, at de oplever, at personalet er gode til at tale med hinanden, således alle i personalet ved, hvad der er vigtigt for den enkelte beboers hjælp. 78 procent svarer, at de føler, at personalet ved, hvad der er vigtigt for beboeren, når de skal hjælpes, mens 89 procent føler, at de får den hjælp til helbredsmæssige problemer, som de har behov for. Da der er tale om nye temaer kan resultaterne ikke sammenlignes med tidligere års undersøgelser. Resultaterne er generelt på niveau med 2014 og de tidligere år Ligesom i 2014 og tidligere ses det også i årets undersøgelse, at beboernes tilfredshed er stabil over tid. Resultatet for 2015 er således på samme niveau som de tidligere års brugerundersøgelser på langt de fleste af undersøgelsens nøglespørgsmål. Det gælder blandt andet i forhold til tilfredhed med egen bolig, med personlig pleje og praktisk hjælp, tilfredshed med personalet og tilfredshed med aktiviteter. Dog ses en mindre om end statistisk signifikant stigning i tilfredsheden med maden på plejecentrene siden procent af beboerne har i år svaret, at de er tilfredse med maden, mens denne andel udgjorde 68 procent i procent af beboerne har angivet, at de er utilfredse med maden. Det ensartede niveau over tid gør sig ligeledes gældende i forhold til beboernes vurdering af egen trivsel. Således er beboernes vurdering af deres livskvalitet og helbred ligeledes på niveau med Årets resultat viser dog, at der er sket et beskedent fald i andelen af beboere, som svarer, at de ofte eller af og til føler sig alene, selvom de hellere ville være sammen med andre også benævnt social ensomhed. 19 procent af beboerne svarer, at de ofte eller af og til er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. I 2014 var denne andel 23 procent. Få og små forskelle på tværs af lokalområder Generelt er resultaterne meget ens på tværs af lokalområderne. Der ses dog en tendens til, at det samlede gennemsnit for plejecentrene i lokalområde VBH på en række spørgsmål ligger lidt over gennemnsittet for alle s lokalområder tilsammen. Det gælder blandt andet i forhold til den generelle tilfredshed, tilfredsheden med egen bolig, tilfredshed med personalet alt i alt, dagligdagens forløb og samværet med de andre beboere. 1 Klippekortsordningen er en halv times hjælp hver 14. dag, som borgeren sammen med personalet kan bestemme over. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 6

26 Når der ses lidt højere samlede gennemsnit i lokalområde VBH skyldes det primært, at VBH er overrepræsenteret med fem ud af de ti plejecentre med den højeste generelle tilfredshed. Omvendt ses dog også, at der i VBH er plejecentre, som har lavere beboertilfredshed end det samlede gennemsnit for alle lokalområderne. For de øvrige fire lokalområder gælder det, at de kun adskiller sig fra det samlede gennemsnit på ganske få spørgsmål, og der synes ikke at være nogen systematiske sammenhænge i resultaterne på tværs her af. Stor spredning mellem plejecentrene Undersøgelsen viser, at der også i 2015 er væsentlige forskelle mellem de enkelte plejecentres resultater. Dette gælder både på tværs af hele, men også inden for de enkelte lokalområder. Således er der plejecentre i alle lokalområder, som ligger i såvel den bedre halvdel, som den dårligere - i relation til beboertilfredshed. Spredningen i plejecentrenes resultater ses for det første i relation til de spørgsmål, som omhandler beboernes tilfredshed. Her ses den største spredning i forhold til tilfredshed med maden. Der ud over ses også væsentlige forskelle i forhold til overordnet tilfredshed, tilfredshed med plejen, personalet, aktiviteter osv. ses relativt store forskelle. For det andet ses spredningen i relation til spørgsmålene om beboernes trivsel, hvor der ses relativt stor forskel på beboernes vurdering af egen livskvalitet og helbred, social ensomhed samt tryghed. Undersøgelsen viser samtidig en tendens til, at de plejecentre, som er blandt den fjerdedel med den relativt laveste generelle tilfredshed, også scorer relativt lave tilfredsheder på hovedparten af de mere specifikke temaer i undersøgelsen. Der er dog undtagelser, hvor det ses, at beboerne kan være utilfredse i relation til ét tema, men mere tilfredse i relation til andre områder. Udvikling over tid på de enkelte plejehjem I relation til de enkelte plejecentre skal nævnes, at den stabilitet over tid, som ses for hele og på lokalområdeniveau, ikke genfindes på enhedsniveau. På enhedsniveau ses således for flere plejecentre, at der sker en udvikling i resultaterne fra år til år. Således ses flere eksempler på plejecentre, som i 2014 lå i den bedre halvdel, men hvor tilfredsheden er dalet i årets undersøgelse, så disse plejecentre nu ligger i den halvdel med de laveste scorer. Tilsvarende ses eksempler på det modsatte, dvs. plejecentre, som er gået fra at have relativt lav tilfredshed til i 2015 at ligge i den bedre ende. Metodiske og indholdsmæssige ændringer i årets undersøgelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugerundersøgelser er i 2015 ændret indholdsmæssigt på flere punkter. Det har flere årsager: For det første er spørgsmålene i undersøgelserne tilpasset med henblik på bedre at kunne monitorere opfyldelsen af de overordnede mål i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens politikker, hhv. ældrepolitikken og sundhedspolitikken. For det andet er en del spørgsmål tilpasset med med henblik på bedre at kunne afdække brugeroplevet effekt og værdi dvs. hvilken effekt og værdi borgerne oplever at få ud af 's ydelser. Undersøgeslen skal fortsat afdække den brugeroplevede kvalitet af og tilfredshed med 's ydelser dog i mindre detaljeret omfang end hidtil, dvs. bl.a. med et reduceret antal spørgsmål om tilfredshed med specifikke ydelser. For det tredje er alle spørgeskemaer generelt forsøgt forkortet og simplificeret med henblik på at gøre dem nemmere for borgerne at besvare. Samtidig er flere spørgsmål tilpasset til KL s stan- Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 7

27 dardiserede tilfredshedsundersøgelser med henblik på at muliggøre sammenligninger med andre kommuner. Ændringerne har den konsekvens, at en del af brugerundersøgelsens resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år. Dette beskrives løbende undervejs i rapporten ved de relevante temaer. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 8

28 OVERSIGT OVER NØGLESPØRGSMÅL Figur 2.1. Oversigt over nøglespørgsmål 2015 sammenlignet med 2014 og 2013: Resultater vises på 1-5 skala, hvor 1 er mest negativt og 5 mest positivt. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at bo her på plejehjemmet? 4,3 4,2 4,2 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den praktiske hjælp og hjælp til personlig pleje, som du modtager fra personalet? 4,2 4,2 4,3 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med personalet? 4,4 4,4 4,4 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med maden? 3,9 3,6 3,8 Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? 3,8 3,7 3,8 Hvordan vurderer du dit nuværende helbred? 3,5 3,5 3, Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 9

29 KORT BESKRIVELSE AF METODEN I spørgeskemaet har deltagerne besvaret nogle af spørgsmålene på en gradskala med fem svarmuligheder. Deltagerne har f.eks. på flere spørgsmål kunne svare meget tilfreds, tilfreds, hverken/eller, utilfreds eller meget utilfreds. Besvarelserne er herefter omregnet til en skala fra 1-5, hvor 5 er den mest positive tilfredshedsscore, som kan opnås, fx meget tilfreds. Skalaen udtrykker dermed, hvor mange deltagere, som har besvaret de enkelte spørgsmål positivt eller negativt. 2 Resultaterne har i tidligere år været rapporteret på en skala, som basalt set udtrykker det samme som oven for omtalte fem-skala. Det er dog fra og med i år valgt at anvende fem-skalaen i stedet, fordi skalaen i mange tilfælde fejlagtigt blev opfattet som en afrapportering af procentandele. Tilfredshedsbarometer Tilfredshedsbarometeret kan bruges som en vejledende indikator for, hvornår scoren ligger på et tilfredsstillende niveau, og ikke mindst om brugernes tilfredshed ændrer sig fra år til år. Som det fremgår af barometret nedenfor, opdeles resultaterne i tre intervaller henholdsvis 1-2,9 (under middel), 3-3,9 (middel), og 4-5 (over middel/god). Under middel Middel Over middel/god I rapporten er det kun nogle spørgsmål, som er omregnet til en samlet tilfredshedsscore. Det gælder særligt spørgsmål, som er anvendt i brugerundersøgelsen i de foregående år, og hvor det derfor er muligt at belyse, om tilfredsheden har udviklet sig over tid, dvs. om brugerne f.eks. har ændret holdning fra 2014 til De fleste spørgsmål i 2015 er formuleret med Ja, Både og og Nej -svarkategorier. Afrapporteringen af disse spørgsmål vil oftest være andelen af beboere, som har svaret Ja til et pågældende spørgsmål. Ved enkelte spørgsmål giver det et bedre billede at afrapportere resultatet i andele, der har afgivet de enkelte svarmuligheder. Den præcise fordeling i svar vil således kunne læses i tabellerne for disse spørgsmål. I langt de fleste tabeller og figurer præsenteres resultaterne fordelt på lokalområder. Af hensyn til tabellers overskuelighed anvendes forkortelser for lokalområdernes navne (AMA, VBH, VKV, BIN og IBØ). Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid Som en del af undersøgelsen er resultaterne testet for, om der er forskelle i brugernes svar på tværs af lokalområderne. Helt nøjagtigt er det undersøgt, om nogle lokalområder i 2015 adskiller sig fra det samlede gennemsnit i enten positiv eller negativ forstand. Hvis dette er tilfældet, er det markeret i tabellerne med et lille plus (+) eller minus (-) ud for resultatet for de pågældende lokalområder. Plus betyder, at lo- 2 Tilfredshedsscorerne udregnes som et simpelt gennemsnit af de enkelte besvarelser på en 5-punktsskala, hvor hver besvarelsestype tæller for en given værdi, henholdvis: 5, 4, 3, 2 og 1. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 10

30 kalområdets resultat er statistisk signifikant bedre end det samlede gennemsnit for alle lokalområder, og minus betyder, at et givet lokalområde scorer statistisk signifikant dårligere end det samlede gennemsnit. Plus og minus indikerer således ikke, om der er tale om en udvikling over tid for lokalområderne, men kun om resultaterne fra et lokalområde er signifikant højere - eller lavere end gennemsnittet for alle lokalområder i Hvis der er sket en udvikling over tid i det samlede resultat for hele, dvs. fra 2014 til 2015, så markeres dette med en pil ud for det samlede resultat for Pil op ( ) markerer, at resultatet er steget statistisk signifikant, og pil ned ( ) viser, at resultatet ligger lavere end i Samme markering anvendes til at illustrere en statistisk signifikant udvikling i resultatet fra 2014 til Der vil i mange tabeller ses forskelle resultater på tværs af lokalområder og år, hvor det ikke er markeret med et symbol. Dette skyldes, at forskellene ikke er statistisk signifikante, dvs. at variationerne ikke er store nok til, at det med sikkerhed kan siges, at der er tale om en reel forskel. Det afhænger af antallet af besvarelser på hvert enkelt spørgsmål, hvor stor forskel der skal være, før der er statistisk signifikant forskel på resultaterne på tværs af lokalområderne og over tid. Åbne besvarelser Flere spørgsmål i undersøgelsen er stillet som åbne spørgsmål, dvs. at brugerne besvarer spørgsmålet med egne ord, som noteres af intervieweren. I rapporten beskrives disse resultater kort og i en opsummerende form. De åbne besvarelser udgør et omfattende datamateriale, og i rapporten skitseres derfor kun enkelte hovedpointer fra brugernes svar. Åbne besvarelser kan dog ofte være værdifulde i arbejdet med at udvikle en given indsats. Datamaterialet (i anonymiseret form) kan derfor rekvireres ved henvendelse til Center for Kvalitet og Sammenhæng. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 11

31 PROFIL AF MÅLGRUPPEN Undersøgelsens målgruppe udgøres af alle beboere på Københavns Kommunes plejecentre i alt beboere. Da det ikke er muligt at gennemføre interviews med beboere med svære kognitive funktionsnedsættelser, er alle beboere ekskluderet fra datasættet, hvis de under mentale funktioner i KOS er vurderet til en funktionsnedsættelse på niveau 4. Af samme grund indgår beboere på kommunens demenspladser ikke i undersøgelsen. Endelig er beboere i beskyttede boliger ikke inkluderet, fordi de ikke modtager basismidler. Dog er Bryggergården (alkoholdemenspladser) inkluderet i årets undersøgelse, fordi det vurderes, at beboerne godt kan svare meningsfuldt på brugerundersøgelsens spørgsmål. Ligeledes er medtaget enkelte beboere på demenspladser på Rundskuedagen udfra en tilsvarende vurdering. Fordelingen af undersøgelsens deltagere på de enkelte lokalområder er præsenteret i tabellen nedenfor. Lokalområde Antal beboere Procentamdel AMA % BIN % IBØ % VBH % VKV % Total % I tabellen nedenfor ses undersøgelsens deltagere fordelt på, hvilke midler beboerne modtager. Dette afspejler i et vist omfang den plejetyngde, som beboerne har, da beboere, som kun modtager basismidler, betragtes som dem, der kræver relativt mindst pleje. Undersøgelsens deltagere fordelt på ydelsesprofiler Plejepakke Antal beboere Procentandel Basismidler % Basismidler + Plusmidler % Basismidler + Plusmidler + Specialmidler 1 Under 1 % Alkoholdemens 25 2% Ekstra visiteret ægtefælle 11 1 % Total % Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 12

32 Beboere, der udelukkende modtager basispakken, udgør hovedparten af respondenterne i undersøgelsen. I forhold til den faktiske fordeling i borgernes ydelsesprofiler er der i undersøgelsen en overrepræsentation af beboere, der kun modtager basismidler. Der er for hvert af de centrale spørgsmål i undersøgelsen foretaget analyser af, om der er forskel på svarene afhængig af plejetyngde. Der har ikke vist sig statistisk signifikante forskelle i de kvantitative spørgsmål, selvom andelen af meget svækkede beboere er underrepræsenteret i undersøgelsen. Ikke desto mindre er det værd at være opmærksom på, når resultaterne tolkes. For yderligere information om fordelinger i stikprøven og populationen henvises til metodebeskrivelsen i bilaget til rapporten. Nedenstående tabel viser deltagernes fordeling på henholdsvis køn og alder. Fordelingerne stemmer overens med totalpopulationen for køn og alder. Antal beboere Procentandel Mænd % Kvinder % Under 70 år 63 6% år % år % år % Over 90 år % Total % Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 13

33 UNDERSØGELSENS RESULTATER I dette afsnit præsenteres resultaterne af spørgsmål om beboernes tilfredshed og trivsel i plejeboligerne. Afsnittet er tematisk inddelt og består af en række underafsnit, som svarer til spørgeskemaets temaer. Derudover indgår der sidst i afsnittet en statistisk analyse af, hvad der har betydning for den samlede tilfredshed og trivsel i plejeboligerne. I alle tabeller vises det samlede gennemsnit for alle deltagende i undersøgelsen benævnt Derudover præsenteres resultaterne fordelt på de fem lokalområder. Som beskrevet i indledningen markeres det med plus (+), hvis et lokalområde scorer statistisk signifikant højere end gennemsnittet for alle lokalområderne, og minus (-), hvis et lokalområde scorer statistisk signifikant lavere end gennemsnittet. Plus og minus viser altså ikke, om resultaterne har ændret sig over tid, men kun om resultaterne fra et lokalområde er signifikant højere - eller lavere end gennemsnittet for de fem lokalområder i Hvis der er sket en statisktisk signifikant udvikling i resultatet fra 2014 til 2015, markeres det ud for det samlede resultat med pil op ( ) eller pil ned ( ) afhængig af, om resultatet er højere eller lavere end i Samme markering anvendes til at illustrere en statistisk signifikant udvikling i resultatet fra 2013 til I de tabeller, hvor resultatet fra et spørgsmål er angivet som en samlet tilfredshedsscore, har respondenterne besvaret spørgsmålet på en fempunktsskala (1-5). De præcise svarfordelinger fremgår i rapportens sidste afsnit svarfordelinger på alle spørgsmål. Mange af de spørgsmål, som er stilllet i 2015, er ændrede i forhold til de foregående år. Hvor beboerne i de foregående år har besvaret mange af spørgsmålene på en fempunktskala, som beskrevet ovenfor, er en del spørgsmål omformuleret, så beboerne i år har kunnet besvare med kategorierne ja, både og og nej. Grundet ændringer i spørgsmålenes formulering, og de tilhørende svarkategorier, er mange af resultaterne fra 2015 ikke direkte sammenlignelige med resultaerne fra de foregående år. Der er af denne årsag ikke lavet tidsseriemålinger for disse spørgsmål, og resultateter fra de foregående år vises ikke i tabellerne. I stedet er der under tabellerne knyttet en kommantar til de foregående års spørgsmål og resultaterne. Generelt De første spørgsmål handler om beboernes samlede tilfredshed med livet i plejebolig. Tabellen viser, at der ikke er nogen ændring i beboernes samlede tilfredshed i 2015 sammenlignet med de foregående to år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at bo her på plejehjemmet? Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 14

34 Det fremgår af tabellen, at den generelle tilfreds i år er på niveau med 2013 og Gennemsnittet på 4,3 i årets undersøgelse svarer til, at 87 procent af de beboere, der har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i plejebolig. Der er som noget nyt i år stillet en række generelle spørgsmål omhandlende hjælp til at kunne klare hverdagen og gøre de ting, som beboerne finder vigtige, i deres hverdag. Disse spørgsmål er præsenteret herunder. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Får du den hjælp, du har brug for her på plejehjemmet, så du kan klare hverdagen? Får du støtte her på plejehjemmet, så du kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? 91% 92% 85% 92% 88% 90% 80% 77% 81% 80% 79% 79% Dernæst følger et spørgsmål om, hvorvidt personalet støtter beboerne i at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Støtter personalet dig i at kunne klare flest mulige dagligdags ting selv? 87% 86% 74% 85% 84% 84% Til sammenligning angav 83 procent af beboerne sidste år, at de fik hjælp til at gøre mest muligt selv. Selvom resultatet fra 2014 ikke kan sammenholdes direkte med resultatet fra i år, har spørgsmålene det til fælles, at de belyser, om hjælpen gives på en sådan måde, at beboerne potentielt bliver styrket i at kunne klare mere selv. Her er andelen af beboere, der svarer Ja på sammen niveau med Som noget nyt er der i år blev tilføjet et spørgsmål om, hvorvidt beboerne føler, at de reelt bliver styrket i at kunne klare flere dagligdagsting selv på baggrund af den hjælp, som de modtager. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Bliver du bedre til at klare flere dagligdags ting selv af at blive støttet af personalet? 60% 54% 70% + 52% 55% 57% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 15

35 Den fysiske indretning Ligesom sidste år er der stillet en række spørgsmål omhandlede den fysiske indretning i plejeboligen. I det første spørgsmål er beboerne blevet spurgt, om de er glade for deres egen bolig. Tallenene i tabellen viser, at langt de fleste beboere (90 procent) er glade for deres egen bolig. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er du glad for din egen bolig? 85% 90% 91% 95% + 88% 90% I de foregående år har beboerne besvaret dette spørgsmål ved at angive, hvor tilfredse eller utilfredse de var med deres egen bolig. Tallet fra 2014 viste en stigning siden 2013, og der var således 84 procent af beboerne, der var tilfredse eller meget tilfredse med deres egen bolig i Selvom svarene ikke er direkte sammenlignelige viser det dog, at langt de fleste beboere, ligesom sidste år, er positive i forhold til deres bolig. Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt plejecentret er indrettet på en sådan måde, at beboernes pårørende føler sig velkomne. Til dette spørgsmål har 88 procent svaret Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er plejehjemmet indrettet så dine pårørende føler sig velkomne? 78% - 94% + 80% - 93% + 88% 88% Til sammenligning angav 91 % af beboerne sidste år, at de var tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at have gæster i deres egen bolig. Enkelte svarer, at spørgsmålet ikke er relevant, hvilket formentlig dækker over, at beboerne ikke har pårørende, der komme på plejecentret. Denne svarkategori er fraregnet i ovenstående opgørelse, men kan ses i svarfordelingen herunder. Ja Både og Nej Ved ikke Ikke relevant Er plejehjemmet indrettet så dine pårørende føler sig velkomne? 82% 4% 5% 2% 8% Det sidste spørgsmål omhandler brugen plejecentrets fælles lokaler. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Bruger du jeres fælles lokaler? 79% + 65% 63% 76% 65% 69% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 16

36 De 203 beboere, som har svaret, at de ikke bruger plejecentrets fælles lokaler, har fået mulighed for at uddybe hvorfor. 189 beboere har ønsket at svare. Åbne svar: Hvorfor bruger du ikke jeres fælles lokaler? Et gennemgående tema i beboernes svar er, at de ikke ønsker selskab. De fleste beboere giver udtryk for, at de helst vil være alene eller ikke føler behov for at være sammen med de andre beboere. Flere har aktiviteter alene i deres egen bolig. Dog er der også mange af beboerne, der fravælger at bruge fælleslokalerne, fordi de oplever, at det kan være svært at være sammen med de andre beboere. Flere nævner, at de ikke har så meget til fælles med de andre beboere, og at det derfor kan være svært at være til stede sammen og samtale i de fælles lokaler. Der er flere, der oplever, at de andre beboere er dårlige eller syge, og at de mangler ligesindede at tale med. For nogle af beboerne skyldes den manglende brug af fælles lokaler, at de selv er sengeliggende, syge eller på anden måde er fysisk begrænsede. For disse beboere er der ikke tale om et aktivt fravalg, men disse beboere har vanskeligt ved at komme til lokalerne eller tage del i aktiviteterne i de fælles lokaler pga. fysiske begrænsninger, eller fordi de på anden måde er dårlige. Praktisk hjælp og personlig pleje De næste spørgsmål handler om den hjælp og pleje, der ydes på plejecentrene. Som det ses i tabellen nedenfor er tilfredsheden i år på samme niveau som i 2014 og Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den praktiske hjælp og hjælp til personlig pleje, som du modtager fra personalet? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at blive vasket, herunder til at gå i bad? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at komme på toilettet? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at indtage medicin, sårpleje mv Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til rengøring i din egen bolig Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 17

37 Tabellen viser, at den samlede tilfredshed med den praktiske hjælp og personlig pleje ligger på en gennemsnitsscore på 4,3 hvilket er på samme niveau som i 2013 og Dette svarer til, at 91 procent af beboerne i 2015 er tilfredse med den hjælp de får til praktiske opgaver og personlig pleje. Der blev i 2014 tilføjet et spørgsmål: Oplever du, at du får den hjælp til helbredsmæssige problemer, som du har behov for?. Dette spørgsmål indgår også i skemaet for 2015, men er formuleret en smule andeledes end i Spørgsmålet er præsenteret neden for. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV Får du den hjælp til helbredsmæssige problemer, som du har behov for? 90% 88% 91% 86% 90% 89% 87% Personalet Ligesom i de foregående år er der stillet en række spørgsmål om personalet i plejecentrene. Det første spørgsmål viser, at den samlede tilfredshed med personalet i plejecentrene ligger på samme niveau som i de foregående år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med personalet? Også i relation til personalet ses, at årets resultat er på niveau med tidligere år. Gennemsnitscoren på 4,4 svarer til, at 91 procent af beboerne alt i alt er tilfredse med personalet, mens 3 procent er utilfredse. Beboernes svar på de følgende spørgsmål om personalet ses i tabellen nedenfor. Spørgsmålene er omformuleret i forhold til tidligere år, hvorfor resultaterne ikke sammenlignes med Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er personalet venligt over for dig? 88% 93% 90% 96% + 95% 93% Har personalet oftest tid til at tale med dig, hvis du ønsker det? Kommer personalet, når du kalder på hjælp? Tager personalet hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? 56% 68% 53% - 72% + 61% 64% 77% 85% + 74% 79% 82% 80% 83% 84% 80% 90% + 85% 85% Føler du dig tryg ved personalet? 92% 93% 85% - 94% 94% 92% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 18

38 På samme måde som i de foregående år er beboerne blevet spurgt, om der er nogen fra personalet, som de er særlig fortrolige med. Resultaterne i tabellen viser, at andelen af beboere, der svarer ja til dette spørgsmål er på samme niveau som i 2014 og Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV Er der nogen fra personalet, som du er særlig fortrolig med, og som du kan gå til, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp? % 63% 58% 63% 53% 59% 58% 56% Som noget nyt er der i 2015 blevet tilføjet et spørgsmål om samarbejdet mellem personalet og beboernes pårørende. 87 procent svarer, at samarbejdet mellem disse sker på den måde, som beboerne ønsker. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Hvis der er et samarbejde mellem personalet og dine pårørende, sker det så på den måde, du ønsker? 81% 87% 89% 88% 89% 87% Tabellen nedenfor viser, at 21 procent af beboerne har svaret, at spørgsmålet ikke er relevant for dem, Dette skyldes formentlig, at de ikke har pårørende, der samarbejder med personalet. Andel, som svarer Ja Ja Både og Nej Ved ikke Ikke relevant Hvis der er et samarbejde mellem personalet og dine pårørende, sker det så på den måde, du ønsker? 69% 4% 4% 3% 21% Sammenhæng Der er i år stillet to spørgsmål om, hvorvidt beboerne oplever, at der er sammenhæng i den hjælp, som de modtager. Først er beboerne blevet spurgt, om personalet er gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for beboeren, når denne skal have hjælp. 74 procent svarer Ja til dette spørgsmål. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er personalet her på plejehjemmet gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for din hjælp? 71% 74% 70% 78% 75% 74% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 19

39 Beboerne er efterfølgende blevet spurgt, hvorvidt de oplever, at personalet ved, hvad der er vigtigt for dem, når de hjælper. Her har en lidt større andel, nemlig 78 procentprocent svaret Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Ved personalet, hvad der er vigtigt for dig, når de hjælper dig? 74% 76% 81% 82% 75% 78% Klippekort Som et nyt tema er beboerne i år blevet stillet spørgsmål omhandlede klippekortsordningen. Klippekortsordningen er en halv times hjælp hver 14. dag, som borgeren selv kan bestemme over. Beboerne er først blevet spurgt, om de kender til klippekortsordningen. De borgere, der har svaret Ja, er efterfølgende blevet spurgt, om de oplever, at de med denne hjælp får bedre mulighed for at gøre de ting, der er betydningsfulde for dem i hverdagen. Spørgsmålene og borgernes svar kan aflæses i figurene nedenfor. Ved du, at du får dét, der hedder klippekort, som er en halv times hjælp hver 14. dag, som du selv kan bestemme over i samarbejde med personalet? Oplever du, at du med denne ekstra hjælp har fået bedre mulighed for at gøre ting, der er betydningsfulde for din hverdag, fx at komme mere ud? Ja 32% 39% 1% Både og 8% 3% 58% Nej 32% Ja Både og Nej Ved ikke Ved ikke 28% Velfærdsteknologi Som et andet nyt tema i år er beboerne blevet stillet tre spørgsmål omhandlende brugen af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kan f.eks. være nødkaldsalarm, lift, automatiske senge eller vaske-/tørretoiletter. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 20

40 Beboerne er først blevet spurgt, om personalet taler med dem om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dem. Hertil svarede 24 procent Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Taler personalet med dig om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? 14% - 26% 27% 23% 29% 24% Beboerne er herefter blevet spurgt om de eller personalet bruger velfærdsteknologi. Hertil har 65 pricent svaret Ja. De, som bruger velfærdsteknolgi, er herefter blevet spurgt, om de oplever, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dem i deres hverdag. Hertil har 78 procent svaret Ja. Bruger du eller personalet velfærdsteknologi i dit hjem? Oplever du, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dig i hverdagen? 4% 29% 1% Ja 78% Både og 10% 65% Nej 10% Ja Både og Nej Ved ikke Ved ikke 3% Åbne svar: Kan du pege på velfærdsteknologiske midler, som kunne gøre din hverdag bedre? De beboere, der ikke bruger velfærdsteknologi i deres hjem, er blevet spurgt, om de kan pege på velfærdsteknologiske hjælpemidler, der kunne gøre deres hverdag bedre. Ud af de deltagende i undersøgelsen, har 273 beboere, svarende til 29 procent procentangivet, at de ikke anvender velfærdsteknologi. Ud af disse har mindre end 20 beboere anvendt den åbne besvarelse til at pege velfærdsteknologiske midler, der kunne gøre deres hverdag bedre. Det har ud fra disse få besvarelser ikke været muligt at identificere et tema hverken i beboernes ønske eller behov for konkrete velfærdsteknologiske midler. Derimod er svarene meget divergerende. Fire beboere (en femtedel af de åbne svar) har dog efterspurgt et alarm- eller nødkaldssystem. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 21

41 Mad og måltider De næste spørgsmål belyser beboernes tilfredshed med maden og måltiderne. Den samlede tilfredshed med maden var faldet fra 2013 til 2014, mens tilfredsheden med maden i 2015 er steget, så den er tilbage på samme niveau som i Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med maden? Det fremgår af tabellen, at den samlede tilfredshed med maden er steget siden Gennemsnitsscoren på 3,9 svarer til, at 71 procent af beboerne i år har svaret, at de er tilfredse med maden, mens denne andel udgjorde 68 procent i procent af beboerne er utilfredse med maden. De brugere, der har angivet, at de er utilfredse med maden, har fået mulighed for at uddybe, hvad de gerne vil have, at der er anderledes ved maden. Åbne svar: Hvad ville du gerne have, at der var anderledes ved maden Ud af de deltagende i undersøgelsen har 154 beboere angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse med maden på plejeboligerne. Denne gruppe har fået et spørgsmål om, hvad de gerne ville have, der var anderledes ved maden. 149 personer har besvaret dette spørgsmål. De åbne svar viser ligesom sidste år, at der er mange forskellige holdninger til maden i plejeboligerne. Når svar, der gengives i denne rapport, kan være direkte modstridende, kan det skyldes, at beboerne har forskellige ønsker og præferencer til den mad, som serveres, ligesom der kan være forskelle i praksis mellem de forskellige plejeboliger. Et af de gennemgående temaer i besvarelserme hos de utilfredse beboere er, at de gerne vil have større variation i maden, og at de generelt ønsker mad i højere kvalitet og med mere smag. Der er flere af beboerne, der oplever, at maden og menuen er kedelig. Særligt retter utilfredsheden sig mod kødet, som flere nævner er sejt og dermed svært at tygge. I forhold til tilbehøret er der flere beboere, der gerne vil have salat og mere grønt. Derudover kan der i svarene udledes mange specifikke præferencer. Disse præferencer er meget delte. Nogle beboere ønsker traditionelt mad, som de kender, mens andre beboere ønsker vegetariske eller økologiske måltider med flere grøntsager. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 22

42 De brugere, der er tilfredse med maden, har fået mulighed for at uddybe, hvad de synes er godt ved maden. Åbne svar: Hvad er det du synes, der er godt ved maden? Ud af de deltagende i undersøgelsen har 703 personer svaret, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med maden. Denne gruppe af tilfredse beboere har fået spørgsmålet om, hvad, de synes, er godt ved maden. 576 personer har besvaret spørgsmålet. Ligesom de utilfredse beboere har også de tilfredse beboerne forskellige holdninger til, hvad, de synes, er godt ved maden. Overordnet er der dog en række tendenser, som kan udledes i de åbne svar. Én af tendenserne er en generel tilfredshed med tilbedredningen og smagen af maden. Over en tredjedel af de tilfredse beboere svarer ganske kort, at maden er veltillavet og smager godt. Mange af beboerne lægger vægt på, at der er en god variation i menuen og sammensætningen af maden, og at der serveres økonologisk mad med mange grønsager. Modsat er der også er mange, der er glade for, at maden hovedsageligt består af klassiske danske retter, som de selv ville lave dem. Der er ligeledes flere beboere, der nævner, at det er dejligt, at køkkenet tager individuelle hensyn, og at der bliver lyttet til de ønsker og særlige præferencer, som nogle beboere måtte have Det sidste spørgsmål, der er blevet stillet vedrørende maden, belyser, om der bliver lyttet, hvis beboerne har forslag til maden eller menuen på plejehjemmet. Herunder er resultatet præsenteret for dem, der svarer, at de kommer med forslag til maden eller menuen. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du kommer med forslag til maden eller menuen? 64% 63% 64% 69% 57% 63% Til sammenligning svarede 19 procent af beboerne sidste år, at de var med til at bestemme maden og menuen i plejeboligen. Andelen i 2014 var større end 2013, hvor denne udgjorde 12 procent. 70 procent af de beboere, der angav, at de ikke var med til at bestemme maden eller menuen, svarede dog samtidig, at de ikke ønskede medbestemmelse på dette område. I forlængelse af spørgsmål om maden og menuen på plejecentrene er beboerne også blevet spurgt, om de er tilfredse med stemningen ved måltiderne, f.eks. om de oplever, at der er mulighed for ro, hygge mv. 67 procent har svaret Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er du tilfreds med stemningen ved måltiderne, er der f.eks. mulighed for ro, samtale, hygge mv.? 67% 68% 60% 74% + 60% 67% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 23

43 Til sammenligning svarede 56 procent sidste år, at de var tilfredse eller meget tilfredse med stemningen ved måltiderne. Åbne svar: Hvad skulle være anderledes for at måltiderne forløb bedre? Ud af samtlige deltagende i undersøgelsen har 139 personer svaret, at de ikke er tilfredse med stemningen ved måltiderne. Disse beboere har fået mulighed for at uddybe, hvad der skulle være anderledes for, at måltiderne forløb bedre. 100 personer har ønsket at svare. Ligesom i 2014 er den primære årsag til utilfredsheden, at beboerne har svært ved at samtale ved bordene. Da der er mange demente og dårlige beboere i plejeboligerne, oplever flere, at det er vanskeligt tale sammen under måltiderne. Flere beboere giver udtryk for, at der er stille ved bordene, og at de savner hyggen ved måltiderne. For at måltiderne kan forløbe bedre, foreslår mange af beboerne en anden sammensætning ved bordene, således at de beboere, som er ligesindene eller har fælles interesser, bliver sat sammen. For langt størstedelen bunder utilfredsheden i, at beboerne savner hyggelige og rare samtaler under måltiderne. Dagligdag Det næste tema handler om beboernes dagligdag. Under dette tema er beboerne først blevet spurgt, om deres dag almindeligvis går med noget, som de synes er rart. I første tabel ses den samlede andel beboere, der svarer Ja på dette spørgsmål, opdelt på lokalområder. I anden tabel vises det samme spørgsmål, opdelt på de præcise svarkategorier. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV Går din dag almindeligvis med noget, du synes er rart? % 77% 76% 83% + 70% 76% 80% 74% Ja Delvis Nej Total Går din dag almindeligvis med noget, du synes er rart? 76% 15% 9% 100% Åbne svar: Hvad skulle være anderledes for, at din dag i højere grad kunne gå med noget rart Ud af samtlige deltagende i undersøgelsen, har 230 personer svaret delvis eller nej til, om deres dag går med noget rart. Disse har fået mulighed for at uddybe, hvad de gerne ville have, der var anderledes for, at deres dag i højere grad kunne gå med noget rart. 114 personer har ønsket at svare. Størstedelen af disse beboere har angivet som svar, at de gerne vil have, at der sker lidt mere i løbet af dagen. Mange af beboerne har givet udtryk for, at de keder sig og føler sig indelukkede. I de åbne svar efterspørges der generelt flere aktiviteter, både i hverdage og i weekender, samt bedre muligheder for at komme ud. Af aktiviteter foreslår beboerne bl.a. ture i teateret, zoologisk have, tivoli eller bakken. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 24

44 Generelt efterspørges bedre muligheder for at komme ud af huset. Der er mange af beboerne, der gerne vil ud og gå ture, ligesom nogle efterspørger muligheder for at dyrke motion eller tage del i praktiske aktiviteter såsom indkøb eller arbejde i haven. Flere svarer, at deres fysiske begrænsninger gør, at de ikke kan komme ud på egen hånd og derfor ønsker, at personalet har mere tid til at hjælpe dem med at deltage i aktiviteter eller blot komme uden for. Et andet tema, der fylder meget i besvarelserne er mulighederne for socialt samvær og kontakt til andre. Flere nævner, at det er en udfordring at finde meningsfuldt og stimulerende samvær med andre beboere, da mange på plejeboligerne er syge eller dårlige. En del svarer, at de savner kontakt til andre mennesker, ligesom der er mange af beboerne, der gerne vil have, at personalet havde mere tid til at tale med dem, lytte til dem og i det hele taget være mere nærværende sammen med dem. Endelig har deltagerne i undersøgelsen besvaret spørgsmål om medbestemmelse, der berører aspekter af deres egen dagligdag. Herunder er resultatet præsenteret for dem, der gerne vil være med til at bestemme aktiviteter eller andet på plejehjemmet. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du gerne vil være med til at bestemme aktiviteter eller andet her på plejehjemmet? 61% - 81% 69% - 85% + 79% 77% Til forskel fra de foregående år, hvor spørgsmålet belyste, om beboerne har medbestemmelse, belyser spørgsmålet i år, om beboerne har medbestemmelse, hvis de ønsker det. Ændring i spørgsmålet skyldes, at 80 procent af de beboere, der i 2014 svarede, at de ikke havde medbestemmelse, ikke ønskede medbestemmelse. Som det sidste spørgsmål under teamet om dagligdag er beboerne spurgt, om de kommer ud i det omfang, de gerne vil. Resultatet ses i tabellen neden for. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Kommer du ud i det omfang, du gerne vil? 54% 61% 57% 68% + 55% 60% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 25

45 Information Det næste spørgsmål belyser, om beboerne føler sig tilstrækkelig informeret om, hvilken hjælp de kan få. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? 65% 75% 71% 72% 70% 71% Til sammenligning svarede 61 procent af beboerne sidste år, at de i høj grad eller i meget høj grad følte sig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp de kunne få. Selvbestemmelse Der er i år blevet stillet et enkelt spørgsmål om, hvor meget indflydelse beboerne føler, at de har på deres dagligdag. Tabellen nedenfor viser, at 89 procent føler, at de er med til at bestemme, hvordan deres dag forløber. Det er en signifikant lavere andel end i 2014, hvor denne udgjorde 94 procent, men (signifikant) højere end 2013, hvor samme andel udgjorde 86 procent. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV Bestemmer du selv, hvordan din dag forløber? % 87% 92% 89% 87% 89% 94% 86% Livskvalitet Det næste spørgsmål handler om beboernes livskvalitet. Tabellen herunder viser, at beboernes samlede vurdering af deres livskvalitet er på samme neveau som i 2014 og Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? Tabellen viser, at beboernes vurdering af deres livskvalitet er på niveau med tidligere år. Gennemsnitsscoren på 3,8 svarer til, at 65 procent har i 2015 svaret, at deres livskvalitet er god eller meget god. I forlængelse af ovenstående spørgsmål har beboerne fået mulighed for, med egne ord, at uddybe, hvad personalet kan gøre for at forbedre deres livskvalitet. 422 beboere har besvaret det åbne spørgsmål om, hvilken éne ting, de mener, kan forbedre deres livskvalitet. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 26

46 Åbne svar: Hvis du skulle pege på én ting, som personalet kunne gøre for at forbedre din livskvalitet, hvad skulle det så være? Ud af samtlige deltagende i undersøgelsen har 9 procent, svarende til 94 beboere, svaret, at deres livskvalitet er dårlig eller meget dårlig. Sammenlignet med sidste år, hvor denne gruppe udgjorde 12 procent, er der tale om et (signifikant) fald i denne andel. I de åbne svar kan der udeledes flere temaer. For langt størstedelen af besvarelserne er det det sociale samvær det centrale tema. Mange af beboere ønsker mere personale og større kontinuitet i personalegrupperne. Der er flere beboere, der giver udtryk for, at de savner opmærksomhed fra personalet og efterspørger, at personalet har mere tid til at tale med dem. Ligeledes er der flere, der giver udtryk for, at de ønsker, at der sker mere i løbet af dagen. Endnu engang giver beboerne udtryk for, at de gerne vil have flere aktiviteter i og uden for pelejecentret - f.eks. aktiviteter som bl.a. spil, spilturneringer, filmaftener, ture i butikker og mulighed for at bevæge sig. Generelt er der flere, der efterspørger muligheden for at komme ud og opholde sig uden for. Ensomhed Igen i 2015 er der stillet en række spørgsmål omhandlende ensomhed og kontakt til andre mennesker. Den første tabel belyser, om beboerne generelt synes, at det er rart at være sammen med de andre beboere. Til dette spørgsmål svarer 57 procent Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV Synes du, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere? % 55% 52% 64% + 59% 57% 54 % 50 % Selvom der ikke er signifikant forskel på udviklingen fra 2014 til 2015, er der sket en udvikling fra 2013 til Den næste tabel belyser, om beboerne har en de er fortrolig med, og som de kan tale med, hvis de oplever at have problemer eller være trist. Til dette spørgsmål svarer 41 procent Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er der nogen, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist? 40% 40% 35% 47% 42% 41% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 27

47 Sidste år blev beboerne spurgt: Er der nogen af de andre beboere, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist? Hertil svarede 38 procent af beboerne Ja. Da spørgsmålet i år åbner op for, at den person, som beboeren er fortrolig med, ikke nødvendigvis er en anden beboer fra plejeboligen, er resultaterne ikke sammenlignelige. Nedenstående tabel belyser social ensomhed, som beskriver, hvorvidt en person har mulighed for at være sammen med andre mennesker i det omfang, som personen ønsker. Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? AMA BIN IBØ VBH VKV Ja, ofte 3% 2% - 9% 5% 8% 5% 10% 8% Ja, en gang imellem 20% 16% 12% 15% 9% 14% 13% 12% Ja, men sjældent 12% 7% 5% 9% 9% 8% 11% 7% Nej 65% 74% 74% 72% 73% 72% 66% 70% Ved ikke 0% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 2% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% De beboere, som har svaret, at de ( sjældent, en gang imellem eller ofte ) er socialt ensomme (alene, selvom de egentlig har mest lyst til at være sammen med andre), er blevet spurgt, om de gerne have hjælp fra personalet til at få mere kontakt til andre beboere her på plejehjemmet? Svarene kan læses i tabellen til højre. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 28

48 Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? Vil du gerne have hjælp fra personalet til at få mere kontakt til andre beboere her på plejehjemmet? 5% Ja 30% 72% 14% 8% Nej 68% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ved ikke 2% Ja, men sjældent Nej Nedenstående tabel belyser, i hvilket omfang beboerne føler sig isoleret fra andre. Tallene i tabellen viser, at størstedelen aldrig har følelsen af at være isoleret fra andre. Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Ofte 3% 5% 8% 5% 5% 5% En gang imellem 7% 7% 9% 7% 10% 8% Sjældent 8% 6% 12% 7% 7% 8% Aldrig 79% 81% 71% 81% 77% 78% Ved ikke 3% 1% 0% 0% 1% 1% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Næste tabel belyser, i hvilket omfang beboerne savner nogen at være sammen med. Tallene i tabellen viser, at andelen, der svarer aldrig er lidt lavere end i den foregående tabel. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 29

49 Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Ofte 4% - 9% 11% 5% - 9% 8% En gang imellem 16% 14% 16% 16% 13% 15% Sjældent 9% 7% - 12% 12% 14% 11% Aldrig 68% 69% 61% 67% 64% 66% Ved ikke 2% 1% 1% 0% 1% 1% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Nedenstående tabel belyser, i hvilket omfang beboerne føler sig holdt udenfor. Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Ofte 1% - 1% - 5% 2% 2% 2% En gang imellem 4% 4% 5% 3% 5% 4% Sjældent 5% 3% - 6% 6% 7% 5% Aldrig 87% 91% + 83% 89% 83% 87% Ved ikke 3% 1% 1% 0% 2% 1% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Den sidste tabel inden for dette tema belyser, om beboerne gerne vil have hjælp fra personalet til at få kontakt til frivillige foreninger. Hertil svarer 13 procent Ja. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Vil du gerne have hjælp fra personalet til at få kontakt til frivillige foreninger? 14% 12% 17% 8% - 16% 13% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 30

50 Tryghed Det næste spørgsmål handler om, hvorvidt beboerne føler sig trygge i deres plejebolig. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Føler du dig tryg her på plejehjemmet? 90% 92% 85% - 95% + 93% 92% Resultatet kan ikke direkte sammenlignes med foregående år, fordi beboerne tidligere har besvaret dette spørgsmål ved at angive, i hvilken grad de følte sig trygge på plejehjemmet. I 2014 svarede 91 procent af beboerne, at de i meget høj grad eller høj grad var trygge på plejehjemmet. Både i år og i tidligere år er det størstedelen af beboernes som føler sig trygge på plejecentrene. Helbred Det næste spørgsmål omhandler beboernes vurdering af eget helbred. Tabellen nedenfor viser, at beboernes egne vurderinger af deres helbred ligger på samme niveau som i 2014 og Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvordan vurderer du dit nuværende helbred? Også beboernes vurdering af eget helbred er på niveau med tidligere år. 55 procent svarer, at de har et meget godt eller godt helbred. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 31

51 Beboernes gode råd til bedre plejeboliger Sidst i undersøgelsen er alle beboerne blevet spurgt, om de har et de har et godt råd til, hvordan livet på plejecentret kan blive bedre. 418 beboere har ønsket at svare. Åbne svar: Har du et godt råd til, hvordan livet her på plejehjemmet kan blive bedre? Når beboerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har et godt råd til, hvordan livet på plejehjemmet kan blive bedre, er besvarelserne meget i overensstemmelse med beboernes forslag til, hvordan personalet kan forbedre deres livskvalitet. Kapaciteten i personalegrupperne er ligesom sidste år omdrejningspunktet i beboernes svar. Det er således størstedelen af beboerne, der svarer, at de ønsker mere personale og større kontinuitet i personalegrupperne. Flere beboere giver udtryk for, at de ikke føler, at der er tilstrækkeligt personale til at imødekomme beboernes plejebehov, og at der går lang tid, før personalet kommer, når de kalder på hjælp. Også kvaliteten af personalegrupperne er et centralt tema i beboernes besvarelser. Ud over tid til hjælp og pleje, efterspørger mange beboere også, at personalet har mere tid til tale og være sammen med beboerne. Mange beboere oplever, at personalet har travlt, og at de ikke er nærværende og til stede, når de er sammen med beboboerne. Også ønsket om flere aktiviteter og socialt samvær fylder meget i besvarelserne. Flere ønsker bedre muligheder for at deltage i noget sammen med andre ligesindede beboere Det efterspørges af mange, at der sker mere på plejehjemmet, og at der er bedre mulighed for at komme på ture uden for plejeboligert. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 32

52 SVARFORDELINGER PÅ ALLE SPØRGSMÅL Generelt Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at bo her på plejehjemmet? (n = 998) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 49% 38% 8% 4% 1% 0% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Får du den hjælp, du har brug for her på plejehjemmet, så du kan klare hverdagen? (n = 996) Får du støtte her på plejehjemmet, så du kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? (n = 986) Støtter personalet dig i at kunne klare flest mulige dagligdags ting selv? (n = 981) Bliver du bedre til at klare flere dagligdags ting selv af at blive støttet af personalet? (n = 877) 90% 6% 4% 0% 100% 79% 11% 9% 1% 100% 84% 7% 9% 1% 100% 57% 17% 24% 2% 100% Den fysiske indretning Ja Både og Nej Ved ikke Total Er du glad for din egen bolig? (n = 1000) Er plejehjemmet indrettet så dine pårørende føler sig velkomne? (n = 914) Bruger du jeres fælles lokaler? (n = 1000) 90% 6% 4% 0% 100% 88% 5% 5% 2% 100% 69% 11% 20% 0% 100% Praktisk hjælp og personlig pleje Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den praktiske hjælp og hjælp til personlig pleje, som du modtager fra personalet? (n = 976) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at blive vasket, Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 46% 45% 6% 2% 1% 0% 100% 45% 47% 4% 3% 1% 0% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 33

53 herunder til at gå i bad? (n = 741) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at komme på toilettet? (n = 353) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til at indtage medicin, sårpleje mv (n = 733) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til rengøring i din egen bolig (n = 992) 41% 48% 7% 3% 1% 0% 100% 35% 61% 3% 1% 0% 0% 100% 45% 41% 7% 5% 2% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Får du den hjælp til helbredsmæssige problemer, som du har behov for? (n = 928) 89% 6% 5% 1% 100% Personalet Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med personalet? (n = 1000) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 55% 36% 7% 2% 1% 0% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Er personalet venligt over for dig? (n = 1000) Har personalet oftest tid til at tale med dig, hvis du ønsker det? (n = 995) Kommer personalet, når du kalder på hjælp? (n = 984) Tager personalet hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? (n = 988) Føler du dig tryg ved personalet? (n = 999) Er der nogen fra personalet, som du er særlig fortrolig med, og som du kan gå til, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp? (n = 998) 93% 7% 1% 0% 100% 64% 16% 19% 2% 100% 80% 14% 3% 2% 100% 85% 9% 4% 3% 100% 92% 7% 1% 0% 100% 59% 4% 36% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Hvis der er et samarbejde mellem personalet og dine pårørende, sker det så på den måde, du ønsker? (n = 775) 87% 5% 4% 4% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 34

54 Sammenhæng Ja Både og Nej Ved ikke Total Er personalet her på plejehjemmet gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for din hjælp? (n = 973) Ved personalet, hvad der er vigtigt for dig, når de hjælper dig? (n = 987) 74% 10% 9% 7% 100% 78% 10% 6% 7% 100% Klippekort Ja Både og Nej Ved ikke Total Ved du, at du får dét, der hedder klippekort, som er en halv times hjælp hver 14. dag, som du selv kan bestemme over i samarbejde med personalet? (n = 999) Oplever du, at du med denne ekstra hjælp har fået bedre mulighed for at gøre ting, der er betydningsfulde for din hverdag, fx at komme mere ud? (n = 535) 58% 3% 39% 1% 100% 32% 8% 32% 28% 100% Velfærdsteknologi Ja Både og Nej Ved ikke Total Taler personalet med dig om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? (n = 962) Bruger du eller personalet velfærdsteknologi i dit hjem? (n = 975) Oplever du, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dig i hverdagen? (n = 633) 24% 5% 68% 2% 100% 65% 4% 29% 1% 100% 78% 10% 10% 3% 100% Maden Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med maden? (n = 976) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 37% 34% 12% 11% 5% 0% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 35

55 Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du kommer med forslag til maden eller menuen? (n = 994) Ja Både og Nej Respondenten kommer ikke med forslag til maden eller menuen Ved ikke Total 30% 4% 12% 52% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Er du tilfreds med stemningen ved måltiderne, er der f.eks. mulighed for ro, samtale, hygge mv.? (n = 982) 67% 13% 14% 6% 100% Aktiviteter Ja Delvis Nej Ved ikke Total Går din dag almindeligvis med noget, du synes er rart? (n = 996) 76% 15% 9% 0% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Bliver der lyttet til dine ønsker, hvis du gerne vil være med til at bestemmer aktiviteter eller andet, der sker her på plejehjemmet? (n = 369) 77% 8% 13% 2% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Kommer du ud i det omfang, du gerne vil? (n = 993) 60% 9% 31% 1% 100% Information Ja Både og Nej Ved ikke Total Føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? (n = 982) 71% 12% 14% 3% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 36

56 Selvbestemmelse Ja Både og Nej Ved ikke Total Bestemmer du selv, hvordan din dag forløber? (n = 998) 89% 6% 5% 0% 100% Livskvalitet Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? (n = 986) Meget god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Ved ikke Total 23% 43% 23% 7% 3% 1% 100% Ensomhed Ja Både og Nej Ved ikke Total Synes du, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere? (n = 993) 57% 23% 19% 2% 100% Ja Nej Ved ikke Total Er der nogen, som du er særlig fortrolig med, og som du kan tale med, hvis du har problemer eller er trist? (n = 994) 41% 58% 1% 100% Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? (n = 995) Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Ved ikke Total 5% 14 % 8% 72% 0% 100% Ja Nej Ved ikke Total Vil du gerne have hjælp fra personalet til at få mere kontakt til andre beboere her på plejehjemmet? (n = 89) 30% 68% 2% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 37

57 Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Total Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? (n = 990) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? (n = 991) Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? (n = 987) 5% 8% 8% 78% 1% 100% 8% 15% 11% 66% 1% 100% 2% 4% 5% 87% 1% 100% Ja Nej Ved ikke Total Vil du gerne have hjælp fra personalet til at få kontakt til frivillige foreninger? (n = 996) 13% 85% 2%% 100% Tryghed Ja Både og Nej Ved ikke Total Føler du dig tryg her på plejehjemmet? (n = 999) 92% 5% 4% 0% 100% Helbred Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Ved ikke Total Hvordan vurderer du dit nuværende helbred? (n = 996) 19% 36% 26% 13% 5% 1% 100% Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 38

58 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 HJEMMEPLEJE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 0

59 Brugerundersøgelse 2015 Hjemmepleje Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK Design Forsidefoto: Gitte Lotinga Rapporten kan downloades fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 1

60 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 4 Resumé af undersøgelsens resultat... 4 Oversigt over nøglespørgsmål... 8 Kort beskrivelse af metoden... 9 Tilfredshedsbarometer... 9 Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid... 9 Åbne besvarelser Profil af målgruppen Undersøgelsens resultater hjemmeplejen Generelt Personlig pleje Praktisk hjælp Hverdagsrehabilitering Vasketøjsordning Indkøbsordning Hjælperne Klippekortsordning Leverandør Sammenhæng i hjælp Information Velfærdsteknologi Madordning Undersøgelsens resultater trivsel Livskvalitet Ensomhed Tryghed Helbred Godt råd Undersøgelsens resultater Sygeplejen Svarfordelinger på alle spørgsmål Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 2

61 FORORD Når Sundheds- og Omsorgsforvaltningen løser sine opgaver, sker det ud fra en vision om at skabe rammerne for et godt, sundt og langt liv for københavnerne. I den forbindelse er brugernes oplevelse af vores indsats en afgørende ledestjerne. Derfor gennemfører Sundheds- og Omsorgsforvaltningen årlige brugerundersøgelser med det formål at blive klogere på, hvad brugerne mener, vi gør godt, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Denne rapport præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen 2015, hvor i alt hjemmeplejemodtagere har givet deres mening til kende. Hensigten er at tegne et billede af, hvordan brugerne i 2015 oplever hjemmeplejens indsats og deres egen situation. Dermed danner rapporten udgangspunkt for arbejdet med udvikling af kvaliteten til gavn for københavnerne. God læselyst. Ninna Thomsen Sundheds- og Omsorgsborgmester Katja Kayser Administrerende direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 3

62 INDLEDNING Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt Københavns Kommunes hjemmeplejemodtagere i alderen fra og med 65 år. Dataindsamlingen er gennemført ved hjælp af telefoniske interviews. Spørgeskemaet indeholder 53 spørgsmål om borgernes tilfredshed med hjemmeplejen og med deres trivsel i hverdagen samt yderligere fire spørgsmål om den kommunale sygepleje. Der er i alt gennemført interview med hjemmeplejemodtagere. Disse er fordelt på kommunens fem lokalområder samt på den private leverandør Hjemmehjælpen A/S. Blandt alle deltagende i undersøgelsen modtager 910 personer sygeplejeydelser. Disse personer er stillet spørgsmålene om den kommunale sygepleje. Interviewene er gennemført i perioden 28. september til 11. november Undersøgelsen er gennemført af Epinion P/S for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (). Denne rapport omhandler resultater for hele. Herudover er der også udarbejdet en rapport for hvert af de fem lokalområder og en rapport for den private leverandør. For en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode, se bilaget til rapporten. RESUMÉ AF UNDERSØGELSENS RESULTAT Brugerundersøgelsen blandt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hjemmeplejemodtagere giver igen i 2015 et billede af, at borgerne generelt er tilfredse med den hjælp, som de modtager. 76 procent har svaret, at de alt i alt er tilfredse med hjemmeplejen. Dette er på samme niveau som i Tre fjerdedele - 75 procent - svarer, at de får den hjemmepleje, som de har brug for. Selvom dette ikke direkte er sammenligneligt med resultaterne af undersøgelsen fra 2014, hvor spørgsmålet var anderledes formuleret, indikerer undersøgelsen, at borgernes oplevelse af, om de får den hjemmepleje, de har brug for, er på niveau med resultatet fra Endelig har 70 procent svaret, at hjemmehjælpen betyder, at de bedre kan gøre de ting i hverdagen, som er vigtige dem. Den udbredte tilfredshed går igen i relation til de fleste af undersøgelsens hovedtemaer, eksempelvis tilfredshed med personlig pleje, vasketøjsordningen, indkøbsordningen og tilfredsheden med hjælperne, hvor andelen af tilfredse borgere i alle tilfælde ligger mellem 80 og 90 procent. På enkelte områder i undersøgelsen ses en lidt lavere tilfredshed, om end det stadig er flertallet af hjemmeplejemodtagerne, som også er tilfredse her. Dette gælder bl.a. i relation til følgende områder: Tilfredsheden med den praktiske hjælp, hvor 73 procent af borgerne er tilfredse -og mere specifikt i forhold til rengøringen, hvor 68 procent er tilfredse. Også i relation til information ses en relativt lavere andel tilfredse borgere. 57 procent føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp de kan få. Ligeledes 57 procent svarer, at de bliver informeret, hvis hjælpen er forsinket eller skal flyttes til en anden dag. 73 procent er tilfredse med madordningen, mens 15 procent er utilfredse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 4

63 Godt en tredjedel af hjemmeplejemodtagerne (34 procent) svarer ja til, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer i hjemmet. Halvdelen 51 procent svarer nej. I forlængelse her af er borgerne spurgt om, hvorvidt hjælpen er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i hjemmet. Her er borgerne delt i to stort set lige store andele, idet 43 procent svarer ja, mens 40 procent svarer nej. Selvom tilfredsheden generelt er høj, peger undersøgelsen således også på områder, hvor der er rum for forbedring. Nye temaer i undersøgelsen Årets undersøgelse rummer en række temaer, som der ikke er spurgt om i de tidligere brugerundersøgelser. 53 procent af de hjemmeplejemodtagere, hvor der finder samarbejde sted mellem hjemmeplejen og borgerens pårørende, svarer, at samarbejdet sker på den måde, som borgeren ønsker. 37 procenten svarer, at samarbejdet ikke sker på den måde, som de ønsker. Hjemmeplejemodtagerne er også blevet spurgt til, om de oplever, at der er sammenhæng i den hjælp, som de modtager. Størstedelen af borgerne (81 procent) svarer, at de oftest kender årsagen til besøget, når de får besøg af kommunens medarbejdere (fx hjælperne, visitator, terapeuter, sygeplejersker). Godt tre fjerdedele, 77 procent, svarer, at de ved, hvem de skal kontakte, hvis de er i tvivl eller har spørgsmål til hjælpen. Hjemmeplejemodtagerne er også spurgt til brugen af velfærdsteknologi i deres hjem. 38 procent af burgerne svarer, at de selv og/eller hjælperne anvender velfærdsteknologi i deres hjem. 82 procent af disse borgere oplever, at velfærdsteknologien gør en positiv forskel for dem i hverdagen. Resultaterne er generelt på niveau med 2014 og de tidligere år Resultaterne er i 2015 kendetegnet ved i de fleste tilfælde at være på niveau med resultaterne fra 2014 og tidligere. Det gælder for eksempel i forhold til tilfredsheden med personlig pleje, vasketøjsordningen, tilfredshed med hjælperne, madordningen og den overordnede tilfredshed med sygeplejen. Undersøgelsen viser dog også, at der i relation til enkelte spørgsmål ses en positiv udvikling siden undersøgelsen i 2014: Kendskabet til klippekortsordningen er steget blandt de borgere, som modtager klippekortet, hvilket formentlig hænger sammen med, at ordningen nu har eksisteret længere tid end på tidspunktet for brugerundersøgelsen i procent af de borgere, som er visiteret til klippekortet, kender til klippekortet mod 50 procent i Der ses også en udtalt stigning i tilfredsheden med indkøbsordningen, hvor 85 procent af de personer, som er tilknyttet indkøbsordningen, er tilfredse. Det skal ses i forhold til en tilsvarende andel på 71 procent i 2014 og en endnu lavere andel i 2013, hvor 55 procent var tilfredse med indkøbsordningen. Der er således tale om en meget markant stigning i tilfredsheden med indkøbsordningen. 9 procent af de hjemmeplejemodtagere, som modtager hjemmepleje fra kommunal leverandør overvejer at skifte leverandør. Det er et fald i forhold til 2104, hvor den tilsvarende andel var 13 procent. Omvendt ses også enkelte temaer i undersøgelsen, hvor der ses en negativ udvikling siden 2014: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 5

64 I relation til tilfredsheden med den praktiske hjælp ses et beskedent om end signifikant fald i tilfredsheden. Andelen af borgere, som svarer ja til, at de får information, hvis hjælpen er forsinket eller flyttes til en anden dag er faldet til 57 procent sammenlignet med 63 procent i procent af de borgere, som er visiteret til sygepleje, svarer, at de får den sygepleje, de har behov for. Det er et fald i forhold til 2014, hvor den tilsvarende andel udgjorde 93 procent. Dette slår dog ikke igennem på den samlede tilfredshed med sygeplejen, hvor niveauet i år er det samme som i Også i relation hjemmeplejemodtagernes vurdering af deres trivsel ses generelt samme niveau som i procent af hjemmeplejemodtagerne svarer, at deres livskvalitet er god eller meget god, hvilket er på niveau med procent af hjemmeplejemodtagerne vurderer deres helbred som godt eller meget godt, hvilket også svarer til niveauet i Langt hovedparten af hjemmeplejemodtagerne 87 procent svarer, at de er trygge i hverdagen. Det er en marginal stigning i forhold til procent af hjemmeplejemodtagerne svarer, at de ofte eller en gang imellem savner nogen at være sammen med. Spørgsmålet er omformuleret i forhold til tidligere år og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Resultatet tyder dog på, at niveauet er nogenlunde tilsvarende 2014, hvor 27 procent svarede, at de ofte eller en gang imellem var alene, selvom de hellere ville være sammen med andre. Få og små forskelle på tværs af lokalområder Generelt er resultaterne meget ens på tværs af lokalområderne. Der ses dog en tendens til, at lokalområde VKV på en lang række af undersøgelsens spørgsmål ligger lidt over det samlede gennemsnit for hele. VKV har eksempelvis en lidt højere tilfredshed end de øvrige lokalområder i relation til tilfredshed alt i alt, tilfredshed med personlig pleje og praktisk hjælp, tilfredshed med hjælperne mv. For de øvrige lokalområder er der ikke nogen systematiske forskelle i resultaterne, når de sammenlignes med det samlede gennemsnit for hele. De fire øvrige lokalområder er således alle kendetegnet af, at de kun i relation til ganske få spørgsmål ligger marginalt under eller over gennemsnittet for hele, mens de på langt hovedparten af spørgsmålene ikke adskiller sig signifikant fra det samlede gennemsnit. Resultaterne for den private leverandør, Hjemmehjælpen A/S, ligger i en række tilfælde lidt under det samlede gennemsnit for hele. Det gælder bl.a. i forhold til tilfredshed alt i alt, tilfredshed med personlig pleje og praktisk hjælp og tilfredshed med hjælperne. Omvendt ses, at Hjemmehjælpen A/S hjemmeplejemodtagere er lidt mere tilbøjelige til at svare ja til, at det oftest er de samme hjælpere, som kommer i hjemmet. Det skal understreges, at der i alle tilfælde er tale om relativt små omend statistisk signifikante forskelle i forhold til det samlede gennemsnit. Ingen af lokalområderne eller Hjemmehjælpen A/S adskiller sig fra det samlede gennemsnit på de spørgsmål, som omhandler borgernes trivsel. Stor spredning mellem hjemmeplejegrupperne Brugerundersøgelsen blandt hjemmeplejemodtagere er i år udvidet, så det for første gang er muligt at se på resultater for de enkelte hjemmeplejegrupper i daghjemmeplejen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 6

65 En gennemgang af de enkelte hjemmeplejegruppers resultater viser, at der er relativt store forskelle på tilfredsheden hos brugerne på tværs af de enkelte grupper. Dette gælder både på tværs af hele, men også inden for de enkelte lokalområder. Således er der i alle lokalområder hjemmeplejegrupper, som ligger i såvel den bedre halvdel, som i den dårligere - i relation til brugertilfredshed. Spredningen i hjemmeplejegruppernes resultater ses især i relation til de spørgsmål, som omhandler borgernes tilfredshed alt i alt, tilfredshed med praktisk hjælp og tilfredshed med hjælperne. Her er det samtidig sådan, at de hjemmeplejegrupper, som har en høj tilfredshed alt i alt i de fleste tilfælde også har en relativt høj tilfredshed med den praktiske hjælp og med hjælperne. Tilsvarende ses, at de hjemmeplejegrupper, som har en lav tilfredshed med hjemmeplejen alt i alt, oftest også scorer relativt lavere på tilfredshed med praktisk hjælp og med hjælperne. Der ses også en vis spredning på tværs af hjemmeplejegrupperne i relation til de spørgsmål, som omhandler beboernes trivsel i form af livskvalitet, tryghed og helbred. Spredningen er dog mindre end det ses i relation til spørgsmålene om tilfredshed. Samtidig er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem tilfredshedsspørgsmålene og trivselsspørgsmålene. Sagt med andre ord, borgere i hjemmeplejegrupper med høj tilfredshed scorer ikke nødvendigvis højt på borgernes trivsel og vice versa. Det bemærkes, at en del spørgsmål i undersøgelsen ikke kan opdeles på hjemmeplejegrupper på grund af for få besvarelser af de pågældende spørgsmål. Det gælder fx tilfredshedsspørgsmål om de ydelser, som kun et mindretal af hjemmeplejemodtagerne modtager, eksempelvis klippekortet, enkeltydelser inden for personlig pleje og sygepleje. Metodiske og indholdsmæssige ændringer i årets undersøgelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugerundersøgelser er i 2015 ændret indholdsmæssigt på flere punkter: For det første er spørgsmålene i undersøgelserne tilpasset med henblik på bedre at kunne monitorere opfyldelsen af de overordnede mål i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens politikker, hhv. ældrepolitikken og sundhedspolitikken. For det andet er en del spørgsmål tilpasset med henblik på bedre at kunne afdække brugeroplevet effekt og værdi dvs. hvilken effekt og værdi borgerne oplever at få ud af 's ydelser. Undersøgelserne skal fortsat afdække den brugeroplevede kvalitet af og tilfredshed med 's ydelser dog i mindre detaljeret omfang end hidtil, dvs. bl.a. med et reduceret antal spørgsmål om tilfredshed med specifikke ydelser. For det tredje er alle spørgeskemaer generelt forsøgt forkortet og simplificeret med henblik på at gøre dem nemmere for borgerne at besvare. Samtidig er flere spørgsmål tilpasset til KL s standardiserede tilfredshedsundersøgelser med henblik på at muliggøre sammenligninger med andre kommuner. For det fjerde er indeværende undersøgelse om hjemmeplejen udvidet med ekstra interview, så det i år er muligt at fordele en del af undersøgelsens resultater på de enkelte hjemmeplejegrupper i daghjemmeplejen (som omtalt oven for). Ændringerne har den konsekvens, at en del af brugerundersøgelsens resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år. Dette beskrives løbende undervejs i rapporten ved de relevante temaer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 7

66 OVERSIGT OVER NØGLESPØRGSMÅL Figur 2.1. Oversigt over nøglespørgsmål 2015 sammenlignet med 2014 og 2013: Resultater vises på 1-5 skala, hvor 1 er mest negativt og 5 mest positivt. Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Den praktiske hjælp samlet set? 4,0 4,0 4,0 3,8 3,9 4,0 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Den personlige pleje samlet set? Hjælpen i forbindelse med måltider?? Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de hjælpere fra hjemmeplejen, der hjælper dig i dit hjem? Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med madordningen? 4,3 4,3 4,2 4,1 4,2 4,2 4,1 4,2 4,2 3,9 4,0 4,0 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Din indkøbsordning? 3,3 3,9 4,4 Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? 3,7 3,6 3,6 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? 3,0 3,0 3,0 Hvor tryg eller utryg føler du dig alt i alt i hverdagen? Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den behandling, du modtager fra den kommunale sygepleje? 4,2 4,1 4,1 4,4 4,4 4,3 1,0 2,0 3,0 4,0 5, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 8

67 KORT BESKRIVELSE AF METODEN I spørgeskemaet har deltagerne besvaret nogle af spørgsmålene på en gradskala med fem svarmuligheder. Deltagerne har f.eks. på flere spørgsmål kunne svare meget tilfreds, tilfreds, hverken/eller, utilfreds eller meget utilfreds. Besvarelserne er herefter omregnet til en skala fra 1-5, hvor 5 er den mest positive tilfredshedsscore, som kan opnås, fx meget tilfreds. Skalaen udtrykker dermed, hvor mange deltagere, som har besvaret de enkelte spørgsmål positivt eller negativt. Resultaterne har i tidligere år været rapporteret på en skala, som metodisk udtrykker det samme som den nu anvendte fem-skala. Årsagen til at anvende en fem-skala er, at skalaen ofte er blevet fejlfortolket, da den let kan læses som en afrapportering af procentandele. Tilfredshedsbarometer Tilfredshedsbarometeret kan bruges som en vejledende indikator for, hvornår scoren ligger på et tilfredsstillende niveau, og ikke mindst om brugernes tilfredshed ændrer sig fra år til år. Som det fremgår af barometret nedenfor, opdeles resultaterne i tre intervaller henholdsvis 1-2,9 (under middel), 3-3,9 (middel), og 4-5 (over middel/god). Under middel Middel Over middel/god I rapporten er det kun nogle spørgsmål, som er omregnet til en samlet tilfredshedsscore. Dette gælder særligt spørgsmål, som er anvendt i brugerundersøgelsen i de foregående år, og hvor det derfor er muligt at belyse, om tilfredsheden har udviklet sig over tid, dvs. om borgerne f.eks. har ændret holdning fra 2014 til De fleste spørgsmål i 2015 er formuleret med Ja, Både og og Nej -svarkategorier. Afrapporteringen af disse spørgsmål vil oftest være andelen af beboere, som har svaret Ja til pågældende spørgsmål. Ved enkelte spørgsmål giver det et bedre billede at afrapportere resultatet i andele, der har afgivet de enkelte svarmuligheder. Den præcise fordeling i svar vil således kunne læses i tabellerne for disse spørgsmål. I langt de fleste tabeller og figurer præsenteres resultaterne fordelt på leverandører af de konkrete ydelser. Her præsenteres resultaterne fordelt på lokalområder, privat leverandør, kommunale leverandører samlet og for hele. Af hensyn til tabeller og grafers overskuelighed anvendes de gængse forkortelser (AMA, VBH, VKV, BIN og IBØ) for kommunens fem lokalområders navne, mens Hjemmehjælpen A/S anvendes for den private leverandør. Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid Som en del af undersøgelsen er resultaterne testet for, om der er forskelle i borgernes svar på tværs af lokalområderne. Helt nøjagtigt er det undersøgt, om nogle lokalområder i 2015 adskiller sig fra det samlede gennemsnit i enten positiv eller negativ forstand. Hvis dette er tilfældet, er det markeret i tabellerne med et lille plus (+) eller minus (-) ud for resultatet for de pågældende lokalområder/leverandører. Plus Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 9

68 betyder, at lokalområdets resultat er statistisk signifikant bedre end det samlede gennemsnit, og minus betyder, at et givet lokalområde scorer statistisk signifikant dårligere end det samlede gennemsnit. Plus og minus indikerer således ikke, om der er tale om en udvikling over tid for lokalområderne, men kun om resultaterne fra et lokalområde er signifikant højere - eller lavere end det samlede gennemsnit i Hvis der er sket en udvikling over tid i det samlede resultat for hele, dvs. fra 2014 til 2015, så markeres dette med en pil ud for det samlede resultat for Pil op ( ) markerer, at resultatet er steget statistisk signifikant, og pil ned ( ) viser, at resultatet ligger lavere end i Samme markering anvendes til at illustrere en statistisk signifikant udvikling i resultatet for de tidligere år, dvs. fra 2013 til Der vil i mange tabeller ses forskelle i resultater på tværs af lokalområder og år, hvor det ikke er markeret med et symbol. Dette skyldes, at forskellene ikke er statistisk signifikante, dvs. at variationerne ikke er store nok til, at det med sikkerhed kan siges, at der er tale om en reel forskel. Det afhænger af antallet af besvarelser på hvert enkelt spørgsmål, hvor stor forskel der skal være, før der er statistisk signifikant forskel på resultaterne på tværs af lokalområderne og over tid. Åbne besvarelser Flere spørgsmål i undersøgelsen er stillet som åbne spørgsmål, dvs. at borgerne besvarer spørgsmålet med egne ord, som noteres af intervieweren. I rapporten beskrives disse resultater kort og i en opsummerende form. De åbne besvarelser udgør et omfattende datamateriale, og i rapporten skitseres derfor kun enkelte hovedpointer fra borgernes svar. Åbne besvarelser kan dog ofte være værdifulde i arbejdet med at udvikle en given indsats. Datamaterialet (i anonymiseret form) kan derfor rekvireres ved henvendelse til Center for Kvalitet og Sammenhæng. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 10

69 PROFIL AF MÅLGRUPPEN Undersøgelsens målgruppe udgøres som udgangspunkt af alle borgere over 65 år i Københavns Kommune, der af kommunen er visiteret til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i eget hjem. I 2015 stilles der spørgsmål vedrørende praktisk hjælp til borgere, der som minimum er visiteret til en blok for praktisk hjælp, dvs. enten let støtte til rengøring, moderat støtte til rengøring eller omfattende støtte til rengøring. Hvis borgerne, som modtager en blok til praktisk hjælp, desuden modtager ordninger såsom indkøb og tøjvask, stilles der ligeledes en række spørgsmål om deres tilfredshed med disse ydelser. I 2015 stilles der spørgsmål om personlig pleje til borgere, der som minimum er visiteret til en blok for personlig pleje, dvs. enten personlig pleje let støtte, personlig pleje moderat støtte eller personlig pleje omfattende støtte. Totalpopulationen for undersøgelsen udgøres i alt modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp fordelt på de fem hjemmeplejeenheder i Københavns Kommune samt én privat leverandør af hjemmepleje. Fordelingen af undersøgelsens deltagere (stikprøven) ses i tabellen nedenfor. Rækken Hjemmehjælpen A/S udgøres af de interviewede borgere, som udelukkende modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra privat leverandør. Af de interviewede hjemmeplejemodtagere er der 33 personer, som modtager praktisk hjælp fra en privat leverandør, men som modtager personlig pleje fra en kommunal leverandør. Disse borgere indgår i tallene for kommunale leverandører herunder. Stikprøven er vejet i henhold til totalpopulationens fordeling på hjemmeplejeenheder og ydelsesprofiler. Det betyder, at nedenstående fordeling stemmer overens med totalpopulationens fordeling, og at undersøgelsens resultater således er repræsentative for samtlige modtagere af hjemmepleje i. For en nærmere beskrivelse af stikprøvens sammensætning, se metodeafsnittet i bilaget til rapporten. Leverandør Antal borgere Procentandel AMA % BIN % IBØ % VBH % VKV % Hjemmehjælpen A/S % Total % Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 11

70 I tabellen nedenfor ses undersøgelsens deltagere fordelt på ydelsesprofiler, henholdsvis borgere som kun modtager personlig pleje, borgere som kun modtager praktisk hjælp, samt borgere som modtager begge dele. Ydelsesgruppe Antal borgere Procentandel Kun personlig pleje 121 5% Kun praktisk hjælp % Praktisk hjælp og personlig pleje % Total % Borgere, som kun modtager praktisk hjælp, er den største gruppe, idet de udgør 65 % af undersøgelsens deltagere. Borgere, som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje, udgør 30 %, mens borgere, som udelukkende modtager personlig pleje, udgør 5 %. Tallene afspejler fordelingen i totalpopulationen. I nedenstående tabel ses en fordeling af undersøgelsens borgere opdelt på plejetyngde. Plejetyngde defineres som det antal timers pleje ugentligt, som borgeren er visiteret til. Plejetyngde Antal borgere Procentandel 00-1,9 timer pr. uge % 02-3,9 timer pr. uge % 04-7,9 timer pr. uge % 08-11,9 timer pr. uge 71 3% 12-19,9 timer pr. uge 44 2% 20 timer eller mere pr. uge 27 1% Total % Det fremgår, at 66 %, og dermed den største del af målgruppen, er visiteret til mindre end to timers hjemmepleje om ugen, mens i alt 3 % af borgerne er visiteret til mere end 12 timer om ugen. Dette stemmer stort set overens med totalpopulationen af s borgere. Der ses dog en lille overrepræsentation af borgere med under 2 timers pleje samt en lille underrepræsentation af borgere med over 12 timers Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 12

71 hjælp om ugen. Der er for hvert af de centrale spørgsmål foretaget analyser af, om der er forskel på svarene afhængig af plejetyngde. Der har ikke vist sig statistisk signifikante forskelle mellem grupperne, hvilket betyder, at det ingen betydning har for undersøgelsens resultat, at andelen af svækkede borgere er en anelse underrepræsenteret i undersøgelsen. Ikke desto mindre må man være opmærksom på dette, når resultaterne tolkes. For yderligere information om fordelinger i stikprøven og populationen, se metodebeskrivelsen i bilaget til rapporten. Nedenstående tabel viser deltagernes fordeling på henholdsvis køn og alder. Køn Antal borgere Procentandel Kvinde % Mand % Under 70 år 227 9% år % år % år % Over 90 år % Fordelingerne på køn og alder blandt de interviewede borgere stemmer i vidt omfang overens med fordelingerne i totalpopulationen af s borgere. For en nærmere sammenligning af de deltagende borgere med totalpopulationen henvises til metodebeskrivelsen i bilaget til rapporten. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 13

72 UNDERSØGELSENS RESULTATER HJEMMEPLEJEN I dette afsnit præsenteres selve resultaterne fra brugerundersøgelsen Afsnittet er tematisk inddelt og består af en række underafsnit, som svarer til spørgeskemaets temaer. I tabellerne vises gennemsnittet for samtlige modtagere af hjemmepleje som Derudover præsenteres resultaterne fordelt på lokalområder, Hjemmehjælpen A/S, for kommunale leverandører samlet og for hele. Som beskrevet i indledningen markeres det med plus (+), hvis en leverandør scorer statistisk signifikant højere end gennemsnittet for alle lokalområderne og den private leverandør, og minus (-), hvis en leverandør scorer statistisk signifikant lavere end gennemsnittet. Plus og minus viser altså ikke, om resultaterne har ændret sig over tid, men kun på tværs af lokalområder og privat leverandør i Hvis der er sket en statisktisk signifikant udvikling i resultatet fra 2014 til 2015, markeres det ud for det samlede resultat med pil op ( ) eller pil ned ( ), alt efter om resultatet ligger højere eller lavere end sidste år. I tabellerne, hvor resultatet er angivet som en samlet tilfredshedsscore på en scala fra 1-5, dækker dette over, at forskellige andele af respondenterne har besvaret spørgsmålet på en fempunktsscala. De præcise svarfordelinger fremgår i rapportens sidste afsnit svarfordelinger på alle spørgsmål. Generelt Første spørgsmål handler om borgernes overordnede tilfredshed med hjemmeplejen. 76 procent har svaret, at de samlet set er tilfredse med den hjemmepleje, som de modtager, mens 8 procent er utilfredse og 13 procent har svaret hverken-eller. Det samlede gennemsnit for hele er på niveau med de foregående år, hvor der blev stillet et næsten enslydende spørgsmål: Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den hjemmepleje, du modtager?. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? , Det næste spørgsmål handler om, hvorvidt borgerne føler, at de får den hjælp, de har brug for. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Får du den hjemmepleje, du har brug for, så du kan klare hverdagen? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 76% 73% 77% 82% + 70% - 77% 75% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 14

73 Som det fremgår i tabellen ovenfor svarer 75 procent bekræftende på spørgsmålet. 11 procent svarer Både-og, mens13 procent svarer, at de ikke får, den hjælp de har brug for. I 2014 blev der stillet et lignende spørgsmål og brugernes svar lå på samme nivau som i Det næste spørgsmål handler om, hvorvidt brugerne bliver bedre til at gøre de ting i hverdagen, som er vigtigte for dem, som følge af hjemmeplejen. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Betyder den hjælp, du får, at du bedre kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandør samlet % 70% 69% 70% 74% 69% 71% 70% Personlig pleje Næste tema handler om tilfredsheden med hjælp til personlig pleje. Brugernes svar er omregnet til en fem-punktsskala, men resultatet dækker over, at 90 procent af de borgere, der modtager hjælp til personlig pleje, samlet set er tilfredse, mens 3 procent er utilfredse. Brugernes tilfredshed ligger på niveau med Der er ligeledes stillet spørgsmål til fire omdråder afpersonlig pleje. Inden for alle fire områder ses ingen ændring i forhold til de sidste år. På grund af få besvarelse vedrørende hjælp til toiletbesøg (færre end 30 pr. leverandør), kan resultaterne på dette spørgsmål ikke rapporteres selvstændigt for de enkelte leverandører. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Den personlige pleje samlet set? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Hjælpen i forbindelse med måltider?? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Af- og påklædning? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: At vaske dig? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Toiletbesøg? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 15

74 Praktisk hjælp De næste spørgsmål handler om den samlede tilfredshed med hjælp til praktiske opgaver. Den samlede tilfredshed med den praktiske hjælp er faldet i 2015 sammenlignet med Dette fald kan alene tilskrives, at brugere som får praktisk hjælp fra den private leverandør har en lavere tilfredshed end gennemsnittet, og derfor trækker det samlede tilfredshedsniveau ned. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Den praktiske hjælp samlet set? , Dernæst følger et mere specifik spørgsmål om tilfredshed med hjælpen til rengøring. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til rengøring? Hverdagsrehabilitering Det næste tema belyser hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehablitering handler om støtte til at blive selvhjulpen og herigennem muligheden for at leve en mere meningsfuld og selvstændig tilværelse. Med henblik på at afdække brugernes oplevelse og tilfredshed med hverdagsrehabilitering, er brugerne i år blevet spurgt, om de får støtte af hjælperne til at blive mere selvhjulpne, og om det betyder, at de kan klare mere selv. Spørgsmålene er stillet dels overordnet i forhold til at klare dagligdags ting, dels i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp. Herunder ses brugernes svar på det overordnede spørgsmål. Det første spørgsmål er stillet til samtlige deltagere i undersøgelsen, dvs. uanset hvilken type hjælp brugeren får, mens det andet spørgsmål kun er stillet til de brugere, der har svaret Ja og Både og til spørgsmålet om at føle sig støttet til at klare flest mulige dagligdagsting selv. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 16

75 Støtter hjælperne dig i at kunne klare flest mulige dagligdags ting selv? Bliver du bedre til at klare flere dagligdags-ting selv af at blive støttet af hjælperne? 6% Ja 47% 42% Både og 14% 6% 46% Nej 33% Ja Både og Nej Ved ikke Ved ikke 7% Figuren viser, at mere end halvdelen oplever, at de til et vis niveau bliver støttet i at blive mere selvhjulpne, idet 46 procent svarer Ja og 6 procent svarer Både og til, at hjælperne støtter dem i at kunne klare flere dagligdagsting selv. Blandt disse brugere oplever 61 procent, at de får et positivt udbytte af denne støtte, dvs. at de svarer Ja eller Både og" til spørgsmålet til højre i figuren. En tredjedel, af dem, der bliver støttet af hjælperne, føler ikke, at de med støtten bliver mere selvhjulpne. De næste to figurer belyser selvhjulpenhed i forhold til henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Første figur viser brugernes svar på spørgsmål om rehabiliterende hjælp til personlig pleje: Støtter hjælperne dig i at kunne klare mest muligt af din personlige pleje selv? Bliver du bedre til at klare mest mulig af din personlige pleje selv af at blive støttet af hjælperne? 38% 3% Ja 60% 6% Både og 10% 52% Nej 22% Ja Både og Nej Ved ikke Ved ikke 8% Næste figur viser brugernes svar på spørgsmålet om selvhjulpenhed i forhold til praktisk hjælp: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 17

76 Støtter hjælperne dig i at kunne klare mest muligt af rengøringen selv? Bliver du bedre til at klare mest mulig af rengøringen selv af at blive støttet af hjælperne? 7% Ja 49% 61% 25% Både og 15% 7% Nej 31% Ja Både og Nej Ved ikke Ved ikke 5% Vasketøjsordning Næste tema belyser tilfredsheden med vasketøjsordningen. Der ses ingen ændring af det samlede tilfredshedsniveau i forhold til de foregående år. Tallene dækker over, at 82 procent af brugerne har angivet, at de er tilfredse, både i 2015, 2014 og i Skala 1-5 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Din vasketøjsordning? Berendsen Vaskeservice DFD Vaskerier Indkøbsordning Næste tema belyser tilfredsheden med indkøbningsordningen. Her er den samlede tilfredshed med indkøbsordningen steget fra 2014 til 2015, ligesom den også i året før steg signifikant. Tallene dækker over, at 85 procent er tilfredse i 2015, mens det samme gjaldt 71 procent i 2014 og 55 procent i Skala 1-5 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Din indkøbsordning? Turkøb iposen (Thomberg ApS) Intervare A/S Hjælperne Det næste tema i undersøgelsen er borgernes tilfredshed med hjælperne. Her er der først stillet et spørgsmål om den samlede tilfredshed med hjælperne. Tallene dækker over, at 80 procent af brugerne svarer, at de alt i alt er tilfredse med hjælperne, hvilket er samme andel som i de to foregående år. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 18

77 Skala 1-5 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de hjælpere fra hjemmeplejen, der hjælper dig i dit hjem? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Der er herefter stillet en række supplerende spørgsmål, der handler om borgerens oplevelse af hjælpere. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet 2015 Er hjælperne venlige overfor dig? 95% 96% 94% 95% 96% 95% 95% 95% Føler du dig tryg ved de hjælpere, som hjælper dig i dit hjem? Tager hjælperne hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? Løser hjælperne generelt de opgaver hos dig, som du ønsker at få hjælp til? Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? Er den hjælp, du får, lige god uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? 88% 88% 89% 88% 89% 87% 88% 88% 70% 68% 68% 70% 76% + 69% 70% 70% 70% 71% 68% 72% 77% + 66% - 72% 70% 50% - 59% 62% 67% + 61% 63% 60% 60% 29% - 32% 26% - 37% 37% 39% + 32% 34% 46% 39% 39% 46% 48% 42% 43% 43% Også i de foregående år er borgerne stillet spørgsmål om deres oplevelse og tilfredshed med hjælperne, men de fleste spørgsmål er omformuleret i indeværende år, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne resultaterne direkte med tidligere års undersøgelser. Det gælder blandt andet spørgsmålene om brugernes oplevelse af antallet af hjælpere, som hjælper dem i deres hjem, hvor spørgsmålene i år adskiller sig fra tidligere år. I år er borgerne spurgt, om det oftest er de samme hjælpere, som hjælper dem i hjemmet, og om hjælpen er lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer. Resultatet i form af svarfordelinger - på disse to spørgsmål ses i tabellen neden for. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 19

78 Ja Både og Nej Ved ikke Total Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? Er den hjælp, du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? 34% 15% 51% 0% 100% 43% 14% 40% 3% 100% Tabellen viser, at godt en tredjedel af borgerne - 34 procent - svarer Ja til, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer. Yderligere 15 procent svarer Både og, mens 51 procent svarer Nej. 43 procent svarer, at hjælpen er lige god, uanset hvem der kommer, mens 40 procent svarer, at det ikke er tilfældet. I 2014 blev borgerne spurgt til deres tilfredshed med antallet af hjælpere. Her svarede 47 procent, at de var (meget) tilfredse med antallet af hjælpere, mens 40 procent omvendt svarede, at de var (meget) utilfredse. Sidste spørgsmål, under under temaet om hjælperne, belyser samarbejdet mellem hjemmeplejen og pårørende. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Hvis der er et samarbejde mellem hjemmeplejen og dine pårørende, sker det så på den måde, du ønsker? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 53% 54% 56% 60% 41% - 55% 53% 66 procent har svaret, at der ikke er et samarbejde mellem hjemmeplejen og deres pårørende, og disse brugere indgår derfor ikke i tabellen ovenfor. Blandt de 44 procent af hjemmeplejemodtagerne, hvor der er et samarbejde mellem hjemmeplejen og deres pårørende, svarer 53 procent, at samarbejdet sker på den måde, som de ønsker. Klippekortsordning Det næste tema omhandler kendskab og holdninger til klippekortsordningen. Blandt de deltagende i brugerundersøgelsen, er der 214 personer, som modtager klippekortsydelsen. Disse er blevet stillet følgende spørgsmål: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 20

79 Ved du, at du får det, der hedder klippekort, som er en ekstra halv times hjemmehjælp om ugen, som du selv kan bestemme over i samarbejde med hjælperen? Oplever du, at du med den ekstra halve times hjemmehjælp har fået bedre mulighed for at gøre ting, der er betydningsfulde for din hverdag, fx at komme mere ud? 22% 2% Ja 70% Både og 8% 76% Nej 16% Ja Nej Ved ikke Ved ikke 6% Sammenholdt med sidste år ses en stigning i andelen af personer, der er visiteret til klippekortsordningen, som ved, at de modtager klippekortet. Hvor andelen i år er 76 procent, gjaldt det for 50 procent i Andelen af personer, der oplever, at de med ordningen får bedre mulighed for at gøre de ting, der er betydningsfulde for deres hverdag, er på niveau med 2014; hhv. 70 procent i 2015 og 68 procent i Leverandør Næste tema handler om overvejelser om at skifte leverandør. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Har du overvejet at skifte leverandør af hjemmepleje? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 10% 12% 10% 6% - 17% + 9% 11% Spørgsmålet er både stillet til borgere, som har kommunal og privat leverandør. Til sammenligning svarede 13 procent af de borgere, der modtog kommunal hjemmepleje i 2014, at de havde overvejet at skifte til hjemmepleje fra privat leverandør. Sammenhæng i hjælp Det næste tema omhandler borgernes oplevelse af sammenhængen i den hjælp, som modtages. Temaet er vanskeligt at belyse, da der ikke er en entydig definition af, hvordan hjælpen skal opleves af borgerne, når der er en optimal sammenhæng i hjælpen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 21

80 Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Når du får besøg i dit hjem af kommunens forskellige slags medarbejdere, det kan være visitator, sygeplejerske, hjælperne fra hjemmeplejen eller terapeuter, ved du så oftest, hvorfor de kommer? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 81% 84% 83% 84% 77% - 82% 81% Til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne fra kommunen er gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for borgerens hjælp, har en tredjedel af borgerne (33 procent), besvaret spørgsmålet med ved ikke. Dette afspejler udfordringen ved at spørge ind til sammenhæng i hjælpen, og resulatet bør derfor tolkes med dette for øje. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Er medarbejderne fra kommunen gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for din hjælp? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 50% 46% 48% 55% + 34% - 50% 47% 15 procent svarer, at medarbejderne ikke er gode til tale med hinanden, om det der er vigtigt for borgernes hjælp. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Hvis du er i tvivl og har nogle spørgsmål om din hjælp generelt, ved du så, hvem du kan kontakte? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 75% 78% 78% 82% + 74% 78% 77% 17 procent svarer, at de ikke ved, hvem de kan kontakte, hvis de er i tvivl om noget. Information Derefter er der først stillet et overordnet spørgsmål, om borgerne føler sig tilstrækkeligt informeret om deres muligheder for hjælp. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Føler du dig tilstrækkeligt informeret af kommunen om, hvilken hjælp du kan få? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 51% - 56% 57% 64% + 56% 57% 57% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 22

81 Til sammenligning svarede 54 procent sidste år, at de i høj grad eller meget høj grad følte sig tilstrækkelig informeret af kommunen om, hvilken hjælp de kunne få. Selvom de to spørgsmål ikke er direkte sammenlignelige indikerer dette, at borgernes vurdering af kommunens information svarer nogenlunde til niveauet i undersøgelsen fra Dernæst er der stillet et spørgsmål om, hvorvidt borgerne bliver informeret i god til, hvis der er ændringer i hjælpen. Her ses et fald i tilfredsheden fra 2014 til Andel, som svarer "Ja" Bliver du informeret, hvis hjælpen er forsinket eller skal flyttes til en anden dag? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet 56% 50% - 58% 61% 57% 60% 56% 57% 63% 63% Velfærdsteknologi Som et nyt tema i år er deltagerne blevet stillet tre spørgsmål, der handler om brugen af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kan f.eks. være en nødkaldsalarm, lifte, automatiske senge eller vaske-/tørretoiletter. Borgerne er indledningsvis blevet spurgt, om nogen fra kommunen har talt med dem om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dem. Hertil svarede 32 procent ja. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Har nogen fra kommunen talt med dig om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 29% 36% 36% 37% 26% - 34% 32% Borgerne er også blevet spurgt, om de eller personalet bruger velfærdsteknologi. De respondenter, der har svaret, at de bruger velfærdsteknologi, har herefter svaret på, om de oplever, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dem i deres hverdag. Besvarelserne for disse spørgsmål kan aflæses i figurerne neden for. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 23

82 Bruger du eller hjælperne velfærdsteknologi i dit hjem? Oplever du, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dig i hverdagen? 60% 1% Ja 82% 38% Både og 5% Nej 9% Ja Nej Ved ikke Ved ikke 4% De borgere, som har svaret, at de eller deres hjælpere ikke anvender velfærdsteknologi i borgerens hjem, har fået mulighed for at pege velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kunne gøre deres hverdag bedre. Åbne svar: Kan du pege på velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kunne gøre din hverdag bedre? Ud af de i alt borgere, der har svaret, at de eller deres hjælpere ikke bruger velfærdsteknologi i borgerens hjem, har 184 personer anvendt den åbne besvarelse til at pege på velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kunne gøre deres hverdag bedre. I mere end halvdelen af disse besvarelser nævner borgerne, at de kunne bruge en nødkaldsalarm. Derudover er der flere borgere, der gerne vil gøre brug af velfærdsteknologiske hjemmemidler i forbindelse med toiletbesøg. Der er flere, der ønsker en lift, som kan hjælpe dem op og ned af trapper eller i og ud af sengen. Derudover nævnes rollatorer, elektroniske apparater til at tænde og slukke elektricitet, hæve- og sænkestole og -skabe, instrumenter til at samle ting op fra gulvet samt andre velfærdsteknologiske hjælpemidler til at læse, bade, tage tøj på og gøre rent. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 24

83 Madordning Næste tema vedrører borgernes tilfredshed med madordningen. Der er ses ingen signifikante ændringer i det samlede tilfredshedsniveau i forhold til de foregående år. Skala 1-5 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med madordningen? Din Private Kok A/S KRAM, Det danske Madhus Madservice à la Carte De borgere, der har madordning, har fået mulighed for at komme med en kommentar, ris eller ros. Åbne svar: Har du en kommentar til madordningen, ros eller ris? Ud af de i alt deltagende, der har en madordning, har 184 personer har ønsket at give en kommentar til denne. Overordnet er det meget blandede kommentarer, som gives til madordningen. Nogle er meget tilfredse eller meget utilfredse, mens andre giver udtryk for, at de synes, at maden er i varienrende kvalitet. De borgere, der er tilfredse med madordningen, giver overordnet udtryk, at maden er veltilberedt og smager godt. Derudover fremhæves det af flere, at det dejligt, at maden kommer til tiden. De borgere, der er utilfredse med madordningen, fremhæver primært, at maden ikke er varierende nok. Derimod synes flere, at den kedelig og ensformiget. Nogle synes, at der er for lidt grønsager og for meget sovs og kartofler, mens andre synes maden er krydret for meget. Blandt de utilfredse borgere, er der flere der nævner, at maden kommer for sent. UNDERSØGELSENS RESULTATER TRIVSEL Livskvalitet Første spørgsmål i dette afsnit handler om borgerens samlede vurdering af deres livskvalitet. Der ses på dette område ingen ændringer i tilfredshedsniveauet i forhold til de foregående år. Tallenen dækker over, at 60 procent i 2015 har svaret, at deres livskvalitet er god eller meget god mens 15 procent har svaret, at den er dårlig eller meget dårlig. 23 procent svarer både-og. Skala 1-5 Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 25

84 Samtlige deltagere i undersøgelsen er blevet stillet et uddybende spørgsmål om, hvad kommunen kan gøre for at forbedre deres livskvalitet. 778 af deltagerne i undersøgelsen har svaret på det åbne spørgsmål. Åbne svar: Hvis du skulle pege på én ting, som kommunen kan gøre for at forbedre din livskvalitet, hvad skulle det så være? Af de åbne svar fremgår det, at borgerne har meget forskellige ønsker til kommunen. I henhold til at forbedre deres livskvalitet peges der overordnet på en bedre hjemmehjælp, mere fleksible ordninger og en fast hjælper. De borgere, der har kommenteret på hjemmehjælpen, har givet udtryk for, at de ønsker bedre hjælp til praktiske opgaver. Flere borgere oplever, at hjælperne har travlt, og at der ikke har tid nok til varetage praktiske opgaver, såsom rengøring, godt nok. Derudover er der flere borgere, der efterspørger forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler som f.eks. nødkaldsalarm, en trappelift eller hæve- sænkeinstrumenter. Også hjælpemidler til at transportere sig er et tema i borgernes besvarelser. Bl.a. nævner flere, at de gerne vil have tildelt en kørestol, en rollator eller en elscooter. Andre borgere giver i besvarelserne udtryk for, at de gerne vil have en anden eller mere fleksibel ordning. Der er flere, der savner, at hjælperne har tid til at varetage andre, mere atypiske plejebehov. Flere nævner også, at de har behov for hjælp til at komme ud. Det kan f.eks være muligheder for en kørselsordning eller en ledsager til læge- og tandlægebesøg. Endelig er der mange borgerne, der ønsker, at det er den samme hjælper, der kommer hver gang. Afdelinger og enheder i kan rekvirere det fulde datamateriale fra de åbne besvarelser (i anonymiseret form) ved henvendelse til Center for Kvalitet og Sammenhæng. Herefter følger et spørgsmål om, hvorvidt borgerne kommer ud i det omfang, de gerne vil. Andelen af personer, som har svaret ja på dette spørgsmål svarer til andelen i både 2014 og Andel, som svarer "Ja" Kommer du ud i det omfang, du gerne vil? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet 68% + 54% - 61% 59% 58% 64% 60% 61% 61% 63% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 26

85 Ensomhed Ligesom tidligere år er der stillet spørgsmål, som søger at belyse aspekter af ensomhed. Der er dog ændret i disse spørgsmål i forhold til de tidligere brugertilfredshedsundersøgelser. Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet 2015 Ofte 12% + 10% 8% 7% 8% 9% 9% 9% En gang imellem 19% 21% 19% 19% 21% 21% 20% 20% Sjældent 13% 15% 15% 12% 15% 19% + 14% 15% Aldrig 53% 52% 55% 61% + 53% 49% 55% 53% Ved ikke 2% 3% 3% 2% 3% 1% 2% 2% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I brugerundersøgelsen i 2014 blev i stedet spurgt til, hvor ofte borgerne var alene, selvom de hellere ville være sammen med andre. Her svarede 20 procent ofte, mens yderligere 17 procent svarede en gang imellem. Selvom resultaterne således ikke er direkte sammenlignelige, så ser niveauet i år dog ud til være nogenlunde tilsvarende sidste år. Der er i år stillet spørgsmål om, hvorvidt borgerne gerne vil have hjælp fra kommunens medarbejdere til at få kontakt til frivillige foreninger. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Vil du gerne have hjælp fra kommunens medarbejdere til at få kontakt til frivillige foreninger? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 9% 7% 6% 8% 6% 7% 7% 89 procent svarer, at de ikke ønsker kommunens hjælp til at få kontakt til frivillige foreninger. De 7 procent, svarende til 173 personer, der har svaret, at de gerne vil have hjælp til at komme i kontakt med frivillige foreninger, har fået mulighed for at uddybe, hvad de gerne vil have hjælp til. Det har 131 personer benyttet sig af: Åbne svar: Hvad vil du gerne have hjælp til? Ud fra de åbne svar er det gennemgående tema, at borgerne ønsker socialt samvær og bedre mulighed for at deltage i de tilbud og aktiviteter, som tilbydes af de frivillige foreninger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 27

86 I de besvarelser, der er givet, er der flere, der giver udtryk for, at de gerne vil have viden om mulighederne for socialt samvær, herunder muligheder for eksempelvis en besøgsven. Derudover er der flere, der ønsker viden om tilbud og aktiviteter samt hjælp til at opsøge og transportere sig til disse. Enkelte nævner, at de har brug for økonomisk støtte i forbindelse med transport til eventuelle tilbud. Tryghed Det næste spørgsmål handler om, hvorvidt borgerne føler sig trygge i hverdagen. Undersøgelsen viser, at borgerne i gennemsnit føler sig mere trygge i 2015 end i procent svarer, at de føler sig trygge eller meget trygge i Det samme gjaldt for 85 procent i Skala 1-5 Hvor tryg eller utryg føler du dig alt i alt i hverdagen? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Der er endvidere som noget nyt i 2015 stillet et spørgsmål om, hvorvidt hjemmeplejen bidrager til at gøre borgerne tryggere. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Føler du, at det gør dig tryggere i din hverdag, at du får hjemmepleje? Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet % 65% + 57% 60% 68% + 47% - 62% 59% Helbred Ligesom i de foregående år er de deltagende blevet spurgt, hvordan de vurderer deres nuværende helbred. Borgernes vurdering af deres helbred er svarende til niveauet i 2014 og procent af borgere føler deres helbred er godt eller meget godt. Skala 1-5 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? AMA BIN IBØ VBH VKV Hjemmehjælpen A/S Kommunale leverandører samlet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 28

87 Godt råd Alle deltagende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har en kommentar til, hvordan hjemmeplejen kan blive bedre personer har afgivet et uddybet svar. Åbne svar: Har du en kommentar til den hjemmepleje, du modtager - ris eller ros? Af de svar, som er blevet givet til hjemmeplejen, er det ligesom sidste år et centrale temaer, at borgerne gerne vil have en fast hjælper i deres hjem, og at de gerne vil have mere tid med hjemmeplejen. Derudover afspejler de åbne besvarelser, at borgerne har meget forskellige oplevelser af hjemmeplejen. Hvor nogle borgere har udtrykt sig positivt eller meget positivt, har andre borgere mere negative kommentarer til den hjælp, som de modtager. De borgere, som har ros til hjemmeplejen, fremhæver overordnet, at de er tilfredse med hjemmeplejen, og i særdeshed, at de er glade for deres hjælpere. Af positive kommentar til hjælperne fremgår det bl.a., at hjælperne er søde, og at borgerne føler sig trygge ved, at de kommer i deres hjem. Hos de borgere, som har ris til hjemmeplejen, nævnes det hyppigt, at hjælperme ikke har tid nok til at varetage de nødvendige praktiske opgaver i borgerens hjem. Flere borgere, der giver udtryk for, at rengøringen er utilstrækkelig. Derudover er der flere af de mere utilfredse borgere, der nævner, at de gerne vil have større medbestemmelse i hjemmeplejens opgaver, så hjælpen er mere fleksibel og kan tilpasses borgerens aktuelle behov. Der er flere borgere der savner, at hjælperme har tid til at drikke en kop kaffe eller varetage nogle mere atypiske opgaver eller plejebehov. UNDERSØGELSENS RESULTATER SYGEPLEJEN Dette afsnit beskriver borgernes svar vedrørende den sygepleje, de modtager. Første spørgsmål handler om den samlede tilfredshed med den kommunale sygepleje. Den samlede tilfredshed med sygeplejen ligger på samme niveau som de to foregående år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den behandling, du modtager fra den kommunale sygepleje? Dernæst ses svarene på spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bliver inddraget i beslutninger, der vedrører deres sygepleje. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 29

88 Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Bliver du inddraget i de beslutninger, der skal træffes om din sygeplejebehandling? 53% 59% 49% 54% 57% 56% Til sammenligning svarede 81 procent af borgerne i 2014 og 2013, at de inddraget i de beslutninger, der blev truffet vedrørende deres sygeplejebehandling, på en passende måde. Næste tabel belyser, om borgerne oplever, at den sygepleje, de får, hjælper på deres helbred. Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Hjælper den sygepleje, du får, på dit helbred? 54% 56% 59% 57% 56% 57% Sidste tabel belyser, om borgerne oplever, at de får den sygepleje, som de har brug for. Det fremgår, at andelen af borgere, der svarer ja, er faldet siden Andel, som svarer "Ja" AMA BIN IBØ VBH VKV Får du den sygepleje, du har brug for? % 85% 81% 83% 83% 82% 93% 93% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 30

89 SVARFORDELINGER PÅ ALLE SPØRGSMÅL Generelt Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? (n = 2496) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 36% 40% 13% 8% 3% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Får du den hjemmepleje, du har brug for, så du kan klare hverdagen? (n = 2499) Betyder den hjælp du får, at du bedre kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? (n = 2478) 75% 11% 13% 1% 100% 70% 7% 18% 5% 100% Personlig pleje Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Den personlige pleje samlet set? (n = 640) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Hjælpen i forbindelse med måltider?? (n = 339) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Af- og påklædning? (n = 299) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: At vaske dig? (n = 428) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den hjælp du får til: Toiletbesøg? (n = 94) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 44% 46% 6% 2% 1% 0% 100% 37% 48% 7% 5% 2% 1% 100% 40% 50% 7% 3% 1% 0% 100% 44% 46% 7% 2% 1% 0% 100% 37% 51% 4% 2% 4% 1% 100% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 31

90 Praktisk hjælp Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Den praktiske hjælp samlet set? (n = 2267) Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Hjælpen til rengøring? (n = 2368) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 28% 43% 15% 8% 4% 1% 100% 26% 42% 17% 10% 5% 0% 100% Hverdagsrehabilitering Ja Både og Nej Ved ikke Total Støtter hjælperne dig i at kunne klare flest mulige dagligdags ting selv? (n = 2469) Bliver du bedre til at klare flere dagligdags ting selv af at blive støttet af hjælperne? (n = 1263) Støtter hjælperne dig i at kunne klare mest muligt af din personlige pleje selv? (n = 618) Bliver du bedre til at klare mest mulig af din personlige pleje selv af at blive støttet af hjælperne? (n = 357) Støtter hjælperne dig i at kunne klare mest muligt af rengøringen selv? (n = 2108) Bliver du bedre til at klare mest mulig af rengøringen selv af at blive støttet af hjælperne? (n = 680) 46% 6% 42% 6% 100% 47% 14% 33% 7% 100% 52% 6% 38% 3% 100% 60% 10% 22% 8% 100% 25% 7% 61% 7% 100% 49% 15% 31% 5% 100% Vasketøjsordning Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Din vasketøjsordning? (n = 908) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 43% 39% 7% 6% 3% 0% 100% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 32

91 Indkøbsordning Hvor tilfreds eller utilfreds er du med: Din indkøbsordning? (n = 578) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 63% 22% 6% 5% 3% 0% 100% Hjælperne Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med de hjælpere fra hjemmeplejen, der hjælper dig i dit hjem? (n = 2489) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 38% 42% 13% 5% 1% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Er hjælperne venlige overfor dig? (n = 2510) Føler du dig tryg ved de hjælpere, som hjælper dig i dit hjem? (n = 2503) Tager hjælperne hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? (n = 2479) Løser hjælperne generelt de opgaver hos dig, som DU ønsker at få hjælp til? (n = 2485) Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter? (n = 2495) Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig? (n = 2506) Er den hjælp, du får, lige god, uanset hvilken hjælper, der kommer i dit hjem? (n = 2486) Hvis der er et samarbejde mellem hjemmeplejen og dine pårørende, sker det så på den måde, du ønsker? (n = 846) 95% 4% 1% 0% 100% 88% 8% 3% 0% 100% 70% 11% 11% 8% 100% 70% 12% 13% 4% 100% 60% 17% 19% 4% 100% 34% 15% 51% 0% 100% 43% 14% 40% 3% 100% 53% 3% 37% 8% 100% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 33

92 Klippekortsordning Ja Nej Ved ikke Total Ved du, at du får det, der hedder klippekort, som er en ekstra halv times hjemmehjælp om ugen, som du selv kan bestemme over i samarbejde med hjælperen? (n = 210) 76% 22% 2% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Oplever du, at du med den ekstra halve times hjemmehjælp har fået bedre mulighed for at gøre ting, der er betydningsfulde for din hverdag, fx at komme mere ud? (n = 158) 70% 8% 16% 6% 100% Leverandør Ja Både og Nej Ved ikke Total Har du overvejet at skifte leverandør af hjemmepleje? (n = 2495) 11% 3% 84% 2% 100% Sammenhæng i hjælp Ja Både og Nej Ved ikke Total Når du får besøg i dit hjem af kommunens forskellige slags medarbejdere, det kan være visitator, sygeplejerske, hjælperne fra hjemmeplejen eller terapeuter, ved du så oftest, hvorfor de kommer? (n = 2429) Er medarbejderne fra kommunen gode til at tale med hinanden, så alle ved, hvad der er vigtigt for din hjælp? (n = 2438) Hvis du er i tvivl og har nogle spørgsmål om din hjælp generelt, ved du så, hvem du kan kontakte? (n = 2497) 81% 3% 9% 8% 100% 47% 5% 15% 33% 100% 77% 5% 17% 1% 100% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 34

93 Information Ja Både og Nej Ved ikke Total Føler du dig tilstrækkeligt informeret af kommunen om, hvilken hjælp du kan få? (n = 2487) Bliver du informeret, hvis hjælpen er forsinket eller skal flyttes til en anden dag? (n = 2456) 57% 9% 28% 6% 100% 57% 8% 24% 10% 100% Velfærdsteknologi Ja Både og Nej Ved ikke Total Har nogen fra kommunen talt med dig om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? Velfærdsteknologi kan fx være vaske-/tørretoiletter, mobile lifte, nødkaldsalarm. (n = 2487) Bruger du eller hjælperne velfærdsteknologi i dit hjem?(n = 2485) Oplever du, at velfærdsteknologi gør en positiv forskel for dig i hverdagen? (n = 947) 32% 1% 65% 2% 100% 38% 0% 60% 1% 100% 82% 5% 9% 4% 100% Maden Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med madordningen? (n = 345) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 35% 38% 12% 10% 5% 1% 100% Ja, noter Nej Total Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 35

94 Livskvalitet Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? (n = 2482) Meget god God Både god og dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke Total 21 % 39 % 23 % 11 % 3 % 2 % 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Kommer du ud i det omfang, du gerne vil? (n = 2488) 61% 9% 29% 1% 100% Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? (n = 2477) Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Total 9% 20% 15% 53% 2% 100% Ja Nej Ved ikke Total Vil du gerne have hjælp fra kommunens medarbejdere til at få kontakt til frivillige foreninger? (n = 2477) 7% 89% 4% 100% Tryghed og helbred Hvor tryg eller utryg føler du dig alt i alt i hverdagen? (n = 2499) Meget tryg Tryg Både tryg og utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Total 39% 48% 8% 3% 1% 1% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Føler du, at det gør dig tryggere i din hverdag, at du får hjemmepleje? (n = 2475) Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? (n = 2475) 59% 8% 30% 3% 100% Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Ved ikke Total 8% 24% 34% 23% 9% 2% 100% Sygepleje Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 36

95 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den behandling, du modtager fra den kommunale sygepleje? (n = 838) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total 46% 45% 5% 1% 1% 2% 100% Ja Både og Nej Ved ikke Total Bliver du inddraget i de beslutninger, der skal træffes om din sygeplejebehandling? (n = 858) Hjælper den sygepleje, du får, på dit helbred? (n = 856) Får du den sygepleje, du har brug for? (n = 876) 56% 8% 22% 14% 100% 57% 9% 18% 16% 100% 82% 5% 5% 8% 100% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 37

96 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 0

97 Brugerundersøgelse 2015 Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto: Gitte Lotinga Rapporten kan downloades fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 1

98 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 4 Resumé af undersøgelsens resultater... 5 Oversigt over nøglespørgsmål... 7 Kort beskrivelse af metoden... 8 Tilfredshedsbarometer... 8 Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid... 8 Åbne besvarelser... 9 Profil af målgruppen Undersøgelsens Resultater Generelt Seneste samtale Aktiviteter Medarbejderne Andre medlemmer Åbningstider Lokalerne Kørsel Effekt af at komme i aktivitetscenteret Livskvalitet Helbred Ensomhed Et godt råd Svarfordelinger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 2

99 FORORD Når Sundheds- og Omsorgsforvaltningen løser sine opgaver, sker det ud fra en vision om at skabe rammerne for et godt, sundt og langt liv for københavnerne. I den forbindelse er brugernes oplevelse af vores indsats en afgørende ledestjerne. Derfor gennemfører Sundheds- og Omsorgsforvaltningen årlige brugerundersøgelser med det formål at blive klogere på, hvad brugerne mener, vi gør godt, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Denne rapport præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen 2015, hvor i alt 511 brugere af kommunens aktivitetscentre for ældre over 65 år har givet deres mening til kende. Hensigten er at tegne et billede af, hvordan brugerne i 2015 oplever aktivitetscentrenes indsats og deres egen situation. Dermed danner rapporten udgangspunkt for arbejdet med udvikling af kvaliteten til gavn for københavnerne. God læselyst. Ninna Thomsen Sundheds- og Omsorgsborgmester Katja Kayser Administrerende direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 3

100 INDLEDNING Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt medlemmer af Københavns Kommunes aktivitetscentre for borgere over 65 år. Dataindsamlingen er gennemført ved hjælp af telefoniske interviews, baseret på et spørgeskema med 40spørgsmål om beboernes tilfredshed med deres aktivitetstilbud samt trivsel generelt. Der er i alt gennemført 511 interviews med medlemmer af aktivitetscentrene fordelt på de fem lokalområder i Københavns Kommune. 16 aktivitetscentre har deltaget. Interviewene er gennemført i perioden 4. november til 2. december Undersøgelsen er gennemført af Epinion P/S for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (). Denne rapport præsenterer det samlede resultat for hele. Foruden rapporterne findes et bilag, som rummer en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 4

101 RESUMÉ AF UNDERSØGELSENS RESULTATER Brugerundersøgelsen 2015 blandt medlemmer af aktivitetscentrene giver ligesom i 2014 og 2013 et billede af, at brugerne på stort set alle områder er yderst tilfredse med kommunens tilbud. Det gælder både de borgere, som benytter sig af et forebyggende og et vedligeholdende tilbud. Således svarer hele 94 procent af brugerne, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med deres aktivitetstilbud. De 94 procent dækker over, at 71 procent er meget tilfredse, og 23 procent er tilfredse. Beskedne 2 procent af brugerne svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Dermed er den overodnede tilfredshed på niveau med brugerundersøgelserne fra både 2014 og 2013, som ligeledes var kendetegnet af en meget høj brugertilfredshed. Gennemgående høj tilfredshed i relation til alle temaer i undersøgelsen Ud over at måle brugernes samlede tilfredshed er der i undersøgelsen stillet spørgsmål til en række temaer, der vedrører brugernes gang i aktivitetscentrene. Undersøgelsen viser, at den meget overordnede tilfredshed også kommer til udtryk under de forskellige temaer, hvor brugerundersøgelsen således viser, at langt hovedparten af brugerne er tilfredse med alle temaer i undersøgelsen. Det gælder blandt andet i forhold til: 96 procent af de brugere, der har haft en start- eller evalueringssamtale inden for det seneste år, er tilfredse med denne. 84 procent svarer videre, at de i samtalen fik mulighed for at fortælle om deres ønsker til aktiviteter og socialt samvær i centret. 93 procent af brugerne er samlet set tilfredse med de aktiviteter, der er mulighed for at lave på centrene, mens kun 3 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Videre ses, at 90 procent af brugerne oplever, at der er mulighed for at lave de aktiviteter sammen med andre, som de har lyst til, og 87 procent, at der er mulighed for at lave de aktiviteter alene, som de gerne vil. Samtidig svarer 90 procent, at de selv kan bestemme, hvad de gerne vil lave i aktivitetscentrene. 96 procent svarer, at de er tilfredse med personalet. Langt størstedelen af brugerne oplever, at personalet er venligt, og at personalet hjælper i det omfang, brugerne har behov for. Godt tre fjerdedele, 76 procent, at personalet forsøger at få brugerne til at gøre mest muligt selv. 93 procent af brugerne svarer, at de er tilfredse med det sociale samvær med de andre brugere. 87 procent svarer i forlængelse her af, at aktivitetscentret giver dem mulighed have den slags samvær med andre mennesker, som de ønsker. Det er dog kun omkring en tredjedel af brugerne, som svarer ja til, at de har kontakt til andre medlemmer uden for aktivitetscentret. Undersøgelsen viser også en udbredt tilfredshed med åbningstiderne. 96 procent af brugerne svarer, at aktivitetscentret har åbent på de tidspunkter, hvor de har behov for at komme der. 88 procent af brugerne synes, at aktivitetscentrets lokaler er rare at være i, mens 84 procent mener, at lokalerne er egnede til aktiviteterne. 83 procent af de brugere, som får transport til og fra aktivitetscentret, er tilfredse med transporten. Effekt af at komme i aktivitetscentret Brugerne er i årets undersøgelse også spurgt til deres vurdering af effekten af at komme i aktivitetscentret. Også her ses generelt positive resultater: 82 procent af brugerne mener, at det giver dem en bedre livskvalitet at komme i aktivitetscentret. 55 procent mener, at de får et bedre helbred af at komme i aktivitetscentret. 44 procent føler, at de bliver bedre til at klare flere ting selv af at komme i centret. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 5

102 Tilfredsheden er på samme høje niveau som i tidligere år Som nævnt indledningsvis var den høje brugertilfredshed, som kendetegner årets undersøgelse, også gældende da undersøgelsen blev gennemført i 2014 og Det stabile og høje nivaeu i aktivitetscentrene er særligt udtalt i år, hvor der ikke ses nogen statistisk signifikante udviklinger i årets undersøgelse sammenlignet med undersøgelsen fra 2014 for så vidt angår de spørgsmål om brugertilfredshed, som kan sammenlignes med undersøgelsen fra Tilsvarende ses, at flere af resultaterne fra 2015 om brugernes trivsel også er på samme niveau som i Det gælder både i relation til brugernes livskvalitet, helbred og fysiske form, mensresultater i relation til spørgsmål om ensomhed viser, at færre føler sig ensomme end tidligere. Samme høje tilfredshedsniveau på tværs af alle lokalområder Undersøgelsens resultater er testet for, om der er forskelle i tilfredsheden på tværs af de fem lokalområder. På langt de fleste spørgsmål er tilfredshedsniveauet det samme i alle områder. Kun på enkelte spørgsmål adskiller nogle lokalområder sig lidt i positiv eller negativ retning fra gennemsnittet. Det varierer, hvor der er udsving, og der ses dermed ingen tendenser til, at nogle lokalområder generelt har højere eller lavere tilfredshed end andre. Samme ensartethed gør sig gældende, når resultaterne sammenlignes for hvert enkelt aktivitetscenter. Alle aktivitetscentrene i undersøgelsen er således kendetegnet af høj brugertilfredshed. Metodiske og indholdsmæssige ændringer i årets undersøgelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugerundersøgelser er i 2015 ændret indholdsmæssigt på flere punkter: For det første er spørgsmålene i undersøgelserne tilpasset med henblik på bedre at kunne monitorere opfyldelsen af de overordnede mål i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens politikker, hhv. ældrepolitikken og sundhedspolitikken. For det andet er en del spørgsmål tilpasset med med henblik på bedre at kunne afdække brugeroplevet effekt og værdi dvs. hvilken effekt og værdi borgerne oplever at få ud af 's ydelser. Undersøgelserne skal fortsat afdække den brugeroplevede kvalitet af og tilfredshed med 's ydelser dog i mindre detaljeret omfang end hidtil, dvs. bl.a. med et reduceret antal spørgsmål om tilfredshed med specifikke ydelser. For det tredje er alle spørgeskemaer generelt forsøgt forkortet og simplificeret med henblik på at gøre dem nemmere for borgerne at besvare spørgsmålene. Samtidig er flere spørgsmål tilpasset til KL s standardiserede tilfredshedsundersøgelser med henblik på at muliggøre sammenligninger med andre kommuner. Ændringerne har den konsekvens, at en del af brugerundersøgelsens resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år. Dette beskrives løbende undervejs i rapporten ved de relevante temaer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 6

103 OVERSIGT OVER NØGLESPØRGSMÅL Oversigt over nøglespørgsmål 2015 sammenlignet med 2014 og 2013: Resultater vises på 1-5 skala, hvor 1 er mest negativt og 5 mest positivt. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at komme i aktivitetscentret? 4,6 4,6 4,6 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din samtale? 4,6 4,7 4,7 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med aktiviteterne på aktivitetscentret? 4,6 4,6 4,6 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med medarbejderne på aktivitetscentret? 4,7 4,7 4,8 Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit sociale samvær med andre medlemmer i aktivitetscentret? 4,6 4,5 4,6 Hvordan vurderer du din livskvalitet alt i alt? 3,9 3,9 4,0 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 2,8 2,9 3,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 7

104 KORT BESKRIVELSE AF METODEN I spørgeskemaet har deltagerne besvaret nogle af spørgsmålene på en gradskala med fem svarmuligheder. Deltagerne har f.eks. på flere spørgsmål kunne svare meget tilfreds, tilfreds, hverken/eller, utilfreds eller meget utilfreds. Besvarelserne er herefter omregnet til en skala fra 1-5, hvor 5 er den mest positive tilfredshedsscore, som kan opnås, fx meget tilfreds. Skalaen udtrykker dermed, hvor mange deltagere, som har besvaret de enkelte spørgsmål positivt eller negativt. 1 Resultaterne har i tidligere år været rapporteret på en skala, som basalt set udtrykker det samme som oven for omtalte fem-skala. Det er dog fra og med i år valgt at anvende fem-skalaen i stedet, fordi skalaen i mange tilfælde fejlagtigt blev opfattet som en afrapportering af procentandele. Tilfredshedsbarometer Tilfredshedsbarometeret kan bruges som en vejledende indikator for, hvornår scoren ligger på et tilfredsstillende niveau, og ikke mindst om brugernes tilfredshed ændrer sig fra år til år. Som det fremgår af barometret nedenfor, opdeles resultaterne i tre intervaller henholdsvis 1-2,9 (under middel), 3-3,9 (middel), og 4-5 (over middel/god). Under middel Middel Over middel/god I rapporten er det kun nogle spørgsmål, som er omregnet til en samlet tilfredshedsscore. Det gælder særligt spørgsmål, som er anvendt i brugerundersøgelsen i de foregående år, og hvor det derfor er muligt at belyse, om tilfredsheden har udviklet sig over tid, dvs. om brugerne f.eks. har ændret holdning fra 2014 til De fleste spørgsmål i 2015 er formuleret med Ja, Både og og Nej -svarkategorier. Afrapporteringen af disse spørgsmål vil oftest være andelen af beboere, som har svaret Ja til et pågældende spørgsmål. Ved enkelte spørgsmål giver det et bedre billede at afrapportere resultatet i andele, der har afgivet de enkelte svarmuligheder. Den præcise fordeling i svar vil således kunne læses i tabellerne for disse spørgsmål. I langt de fleste tabeller og figurer præsenteres resultaterne fordelt på lokalområder. Af hensyn til tabellers overskuelighed anvendes forkortelser for lokalområdernes navne (AMA, VBH, VKV, BIN og IBØ). Markering af forskelle mellem lokalområder og over tid Som en del af undersøgelsen er resultaterne testet for, om der er forskelle i brugernes svar på tværs af lokalområderne. Helt nøjagtigt er det undersøgt, om nogle lokalområder i 2015 adskiller sig fra det samlede gennemsnit i enten positiv eller negativ forstand. Hvis dette er tilfældet, er det markeret i tabellerne med et lille plus (+) eller minus (-) ud for resultatet for de pågældende lokalområder. Plus betyder, at lo- 1 Tilfredshedsscorerne udregnes som et simpelt gennemsnit af de enkelte besvarelser på en 5-punktsskala, hvor hver besvarelsestype tæller for en given værdi, henholdvis: 5, 4, 3, 2 og 1. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 8

105 kalområdets resultat er statistisk signifikant bedre end det samlede gennemsnit for alle lokalområder, og minus betyder, at et givet lokalområde scorer statistisk signifikant dårligere end det samlede gennemsnit. Plus og minus indikerer således ikke, om der er tale om en udvikling over tid for lokalområderne, men kun om resultaterne fra et lokalområde er signifikant højere - eller lavere - end gennemsnittet for alle lokalområder i Hvis der er sket en udvikling over tid i det samlede resultat for hele, dvs. fra 2014 til 2015, så markeres dette med en pil ud for det samlede resultat for Pil op ( ) markerer, at resultatet er steget statistisk signifikant, og pil ned ( ) viser, at resultatet ligger lavere end i Samme markering anvendes til at illustrere en statistisk signifikant udvikling i resultatet for de tidligere år, dvs. fra 2013 til Der vil i mange tabeller ses forskelle i resultater på tværs af lokalområder og år, hvor det ikke er markeret med et symbol. Dette skyldes, at forskellene ikke er statistisk signifikante, dvs. at variationerne ikke er store nok til, at det med sikkerhed kan siges, at der er tale om en reel forskel. Det afhænger af antallet af besvarelser på hvert enkelt spørgsmål, hvor stor forskel der skal være, før der er statistisk signifikant forskel på resultaterne på tværs af lokalområderne og over tid. Åbne besvarelser Flere spørgsmål i undersøgelsen er stillet som åbne spørgsmål, dvs. at brugerne besvarer spørgsmålet med egne ord, som noteres af intervieweren. I rapporten beskrives disse resultater kort og i en opsummerende form. De åbne besvarelser udgør et omfattende datamateriale, og i rapporten skitseres derfor kun enkelte hovedpointer fra brugernes svar. Åbne besvarelser kan dog ofte være værdifulde i arbejdet med at udvikle en given indsats. Datamaterialet (i anonymiseret form) kan derfor rekvireres ved henvendelse til Center for Kvalitet og Sammenhæng. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 9

106 PROFIL AF MÅLGRUPPEN Undersøgelsens målgruppe er medlemmer af Københavns Kommunes aktivitetstilbud for ældre over 65 år. Målgruppen udgøres således både af brugere, som er i et forebyggende aktivitetstilbud (reguleret efter Lov om Social Service 79) og brugere, som er i et vedligeholdende aktivitetstilbud (reguleret efter Lov om Social Service 86, stk. 2). Totalpopulationen for undersøgelsen udgøres af i alt 511 brugere af Københavns Kommunes aktivitetscentre for personer over 65 år. De brugere, som indgår i undersøgelsen, har været medlem af aktivitetscentrene i mindst to måneder, da undersøgelsen blev gennemført i november-december Fordelingen af undersøgelsens deltagere på de enkelte aktivitetescentre er præsenteret i tabellen nedenfor. Antal brugere Procentandel Aktivitetscenter Baldersgade 73 14% Aktivitetscenter Bispebjerg 37 7% Aktivitetscenter Bomiparken 14 3% Aktivitetscenter Brønshøj 19 4% Aktivitetscenter Hørgården 26 5% Aktivitetscenter Indre By 46 9% Aktivitetscenter Langgade 74 14% Aktivitetscenter Peder Lykke 62 12% Aktivitetscenter Randersgade 50 10% Aktivitetscenter Rundskuedagen 1 0% Aktivitetscenter Vanløse 38 7% Aktivitetscenter Vesterbro 11 2% Aktivitetscenter Vigerslev 20 4% Aktivitetscenter Østerbro 33 6% Aktivitetscenter Midtpunktet 7 1% Total % Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 10

107 Fordelingen af undersøgelsens deltagende på de 16 aktivitetscentre er overens med totalpopulationens fordeling på centrene. Københavns Kommunes fem aktivitetscentre for demente borgere samt aktivitetscenteret for synshandicappede er ikke omfattet af denne brugerundersøgelse. Nedenstående figur viser brugernes fordeling på køn og alder Antal brugere Procentandel Mænd % Kvinder % Under 70 år 33 6% år % år % år 82 16% Over 90 år 45 9% Total % Fordelingerne stemmer generelt overens med totalpopulationen for køn og alder. I forhold til alder er der en lille underrepræsentation i undersøgelsen af borgere på over 90 år. Dvs. at der er gennemført lidt færre interviews med brugere over 90 år i forhold til deres andel på aktivitetscentrene. I tabellen nedenfor ses undersøgelsens deltagere fordelt på, om de er i et forebyggende og et vedligeholdende forløb. Antal brugere Procentandel Forebyggende % Vedligeholdende 74 14% Total % Der en lille overrepræsentation af borgere i forebyggende forløb og en lille underrepræsentation af borgere i vedligeholdende forløb i forhold til totalpopulationen. Dvs. at der er gennemført lidt flere interviews med brugere i forebyggende forløb i forhold til deres andel i den totale population blandt medlemmer af kommunens aktivitetstilbud. Årsagen er formentlig, at brugerne i de vedligeholdende forløb generelt er de mest svækkede, hvorfor forholdsmæssigt flere i denne gruppe ikke har været i stand til at deltage i et telefonisk interview. Undersøgelsens resultat er ikke vejet for at udligne forskellen, da afvigelsen i fordelingen mellem de to grupper er meget begrænset. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 11

108 UNDERSØGELSENS RESULTATER I dette afsnit præsenteres selve resultaterne fra brugerundersøgelsen Afsnittet er tematisk inddelt og består af en række underafsnit, som svarer til spørgeskemaets temaer. I tabellerne vises gennemsnittet for samtlige brugere af aktivitetscentrene som Derudover præsenteres resultaterne for centrene fordelt på de fem lokalområder. Som beskrevet i indledningen markeres det med plus (+), hvis et lokalområde scorer statistisk signifikant højere end gennemsnittet for alle lokalområderne, og minus (-), hvis et lokalområde scorer statistisk signifikant lavere end gennemsnittet. Hvis der er sket en statisktisk signifikant udvikling i resultatet fra 2014 til 2015 markeres det ud for det samlede resultat, med pil op ( ) eller pil ned ( ), alt efter om resultatet ligger højere eller lavere end i 2014 og Det samme gælder, hvis der var en udvikling fra 2013 til I tabellerne, hvor resultatet er angivet som en samlet tilfredshedsscore på en skala fra 1-5, dækker dette over, at forskellige andele af respondenterne har besvaret spørgsmålet på en fempunktsskala. De præcise svarfordelinger fremgår i rapportens sidste afsnit svarfordelinger på alle spørgsmål. Generelt Første spørgsmål handler om brugernes overordnede tilfredshed med aktivitetstilbuddene. Tilfredshedsniveuet er stabilt i forhold til de tidligere år Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at komme i aktivitetscentret? Det næste spørgsmål handler om, hvordan brugerne har fået kendskab til aktivitetststilbuddene. Tabellen nedenfor viser, at den primære kilde er bekendte. Næsten en fjerdedel af brugerne har fået kendskab til aktvitetstilbuddene gennem bekendte. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 12

109 Hvordan fik du kendskab til aktivitetscentret? AMA BIN IBØ VBH VKV Fra bekendte 39% + 19% 22% 27% 15% - 24% 21% 17% Fra rehabiliteringscenter 11% 21% 17% 12% 18% 16% 14% 16% Fra andre centre 4% 9% 9% 4% 11% 8% 11% 7% Fra visitationen 5% 6% 10% 9% 6% 7% 9% 12% Fra aviser 0% - 16% + 3% 13% 1% - 6% 5% 4% Fra træningscenter 4% 6% 9% 4% 8% 6% 7% 6% Ved ikke 5% 7% 5% 5% 9% 6% 7% 8% Fra hjemmeplejen 6% 3% 5% 9% 4% 5% 6% 8% Fra pjecer 1% 0% 5% 2% 3% 2% 2% 2% Fra kommunens hjemmeside 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andet 24% 11% 16% 16% 26% 18% 15% 19% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Seneste samtale Det næste spørgsmål belyser, om brugerne inden for det seneste år har haft en længerevarende samtale med en medarbejder fra aktivitetscentret. Andel, som har svaret Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Har du inden for det seneste år haft en længerevarende samtale, fx en opstartssamtale eller en evalueringssamtale, med en medarbejder på aktivitetscenteret? 51 % 55% 57% 47% 48% 52% Det næste spørgsmål handler om brugernes tilfredshed med denne samtale. Som det fremgår af figuren nedenfor, er spørgsmålet om tilfredshed kun stillet til de 52 procent af brugerne, som har haft en længerevarende samtale i løbet af Brugernes tilfredshed med samtalen kan ses til højre i figuren. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 13

110 Har du inden for det seneste år haft en længerevarende samtale med en medarbejder på aktivitetscenteret? Hvor tilfreds er du alt i alt med din samtale? 2% Meget tilfreds 65% 46% Tilfreds 31% 52% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 2% 0% Ja Nej Ved ikke Meget utilfreds Ved ikke 0% 10% Nedenfor er brugernes tilfredshed sammenholdt med de foregående tre år. Som det fremgår af tabellen, er tilfredsheden på niveau med de tidligere år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din samtale? I de næste spørgsmål er der spurgt uddybende ind til samtalen. Disse uddybende spørgsmål er også kun stillet til dem, der har haft en længerevarende samtale i løbet af Til højre i figuren ses svarene på de uddybende spørgsmål. Har du inden for det seneste år haft en længerevarende samtale med en medarbejder på aktivitetscenteret? Fik du i samtalen mulighed for at fortælle om dine ønsker til aktiviteter og til socialt samvær i aktivitetscentret? 46% 2% Ja Både og Nej 2% 9% 84% Ved ikke 4% 52% Ja Nej Ved ikke Var medarbejderen du talte med imødekommede? Ja 97% Både og 2% Nej 1% Ved ikke 0% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 14

111 Sidste år var de uddybende spørgsmål formuleret som udsagn, som brugerne kunne erklære sig henholdsvis enig eller uenig i. 90 procent af brugerne erklærede sig enige i, at de fik tilstrækkelig mulighed for at fortælle om deres ønsker til aktiviteter og til socialt samvær, mens 97 procent erklærede sig enige i, at medarbejderen, som de talte med, var imødekommende. Resultaterne i år er således på niveau med Aktiviteter Det følgende tema handler om brugernes oplevelse med aktiviteterne i centrene. Første spørgsmål belyser brugernes samlede tilfredshed med aktiviteterne. Der ses ingen ændring i forhold til de tidligere år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med aktiviteterne på aktivitetscentret? De næste spørgsmål handler om muligheden for at lave aktiviteter sammen med andre eller alene. Andel, som har svaret Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er der i aktivitetscentret mulighed for at lave de aktiviteter sammen med andre, som du har lyst til, fx dyrke motion på hold, lave quizzer eller andet? Er der i aktivitetscentret mulighed for at lave de aktiviteter alene, som du har lyst til, fx lave kryds og tværs, læse, bruge computerne eller andet? 93 % 90% 88% 91% 88% 90% 87% 83% 84% 91% 91% 87% Sidste år var de uddybende spørgsmål formuleret som udsagn, som brugerne kunne erklære sig henholdsvis enig eller uenig i. 88 procent erklærede sig enige i, at der var mulighed for at lave aktiviteter sammen med andre, mens 83 procent erklærede sig enige, at der var mulighed for at lave de aktiviteter alene. Spørgsmålet nedenfor berører, om brugerne føler, at de har glæde af de aktiviteter, som de deltager i. Andel, som har svaret Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Har du glæde af de aktiviteter, du deltager i? 96% 92% 95% 95% 95% 95% Til sammenligning erklærede 95 procent af brugerne sig sidste år enige i, at de havde glæde af de aktiviteter, som de deltog i. Næste spørgsmål handler om brugernes mulighed for selv at bestemme, hvad de gerne vil lave i aktivitetscentret. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 15

112 Andel, som har svaret Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Kan du selv bestemme, hvad du gerne vil lave i aktivitetscentret? 93% 87% 86% 97% + 91% 90% Til sammenligning svarede 93 procent i 2014, at de var enten enige eller helt enige i, at de selv havde mulighed for bestemme, hvad de gerne ville lave i aktivitetscentret. Brugerne er også blevet spurgt, om de er med til at bestemme aktiviteter i centrene. De brugere, som har svaret både og eller nej til dette spørgsmål, er efterfølgende blevet stillet et uddybende spørgsmål. Brugernes svar kan ses i figuren nedenfor. Er du med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der er i centret? Vil du gerne være med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der er i centret? 36% 4% Ja 14% 13% 47% Både og Nej 11% 73% Nej Både og Ja Ved ikke Ved ikke 2% Som det fremgår til venstre i figuren, svarer 13 procent både og, mens 47 procent svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de er med til at bestemme aktiviteter i aktivitetscentrene. Samlet set udgør denne andel 60 procent, som efterfølgende er blevet stillet det uddybende spørgsmål. Relativt få af disse, 14 procent, svarer ja til, at de gerne vil være med til at bestemme aktiviteterne i centret. Hovedparten af de borgere, som ikke er med til at bestemme aktiviteterne, ønsker således ikke indflydelse på aktiviteterne. De sidste spørgsmål, under dette tema, handler om, hvorvidt brugeren oplever, at medarbejderne og de andre medlemmer generelt er positive over for nye ideer til aktiviteter. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Oplever du, at medarbejderne generelt er positive, hvis du kommer med nye idéer til aktiviteter? 77% 63% 73% 68% 75% 71% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 16

113 Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Oplever du, at de andre medlemmer generelt er positive, hvis du kommer med nye idéer til aktiviteter? 67% 53% 59% 60% 65% 60% Sidste spørgsmål blev også stillet i 2014, men svarkategorierne til spørgsmålet var anderledes end i år. Til sammenligning svarede 51 procent af borgerne sidste år ja, altid eller ja, for det meste til spørgsmålet om, hvorvidt de andre medlemmer generelt er positive over for nye idéer til aktiviteter. Selvom resultaterne ikke er direkte sammenlignede, indikerer tallene, at en større andel af borgere i år oplever de andre medlemmer som positive over for nye idéer til aktiviter. Medarbejderne Næste tema handler om brugernes oplevelse af medarbejderne på aktivitetscentrene. Det første spørgsmål belyser brugernes samlede tilfredshed. Tilfredshedsniveauet svarer til niveauet i de foregående år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med medarbejderne på aktivitetscentret? Der er dernæst stillet fire uddybende spørgsmål, som belyser brugernes oplevelse af medarbejderne. Spørgsmålene er omformuleret i forhold til tidligere år, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med resultaterne fra tidligere år. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Har medarbejderne tid til at tale med dig, når du har brug for det? Er medarbejderne venlige overfor dig? Hjælper og støtter medarbejderne dig i det omfang, du har brug for det? Forsøger medarbejderne at få dig til at klare mest muligt selv? 93% 86% 86% 93% 91% 89% 99% 96% 98% 100% 100% 98% 92% 91% 84% - 98% + 93% 91% 76% 75% 71% 82% 81% 76% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 17

114 Andre medlemmer Det næste tema belyser brugernes oplevelse af de andre medlemmer i aktivitetscentrene. Muligheden for socialt samvær er et vigtigt element i kommunens aktivitetstilbud til ældre, og de næste spørgsmål har derfor til hensigt at afdække, hvordan brugerne oplever samværet med de andre medlemmer i centrene. Første spørgsmål belyser brugernes samlede tilfredshed med samværet med de andre medlemmer i aktivitetscentrene. Tilfredshedsniveauet er på niveau med de tidligere år. Skala 1-5 AMA BIN IBØ VBH VKV Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit sociale samvær med andre medlemmer i aktivitetscentret? Det næste spørgsmål afdækker, om aktivitetscentrene giver mulighed for den slags samvær, som brugerne ønsker. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Giver aktivitetscentret dig mulighed for at have den slags samvær med andre mennesker, som du ønsker? 91% 86% 84% 88% 87% 87% Til sammenligning erklærede 80 procent af brugerne sig enige i, at aktivitetscentret gav dem mulighed for at få nye venner eller bekendte i Endelig er der stillet et spørgsmål om, hvorvidt brugerne ser hinanden uden for aktivitetscentrene. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Har du kontakt med andre medlemmer uden for centret? 29% 33% 33% 18% - 32% 31% Åbningstider Næste tema handler aktivitetscentrenes åbningstider. Brugerne er først blevet spurgt, om aktivitetscentret har åbent på de tidspunkter, hvor de har brug for at komme der. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 18

115 Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Har aktivitetscentret åbent på de tidspunkter, hvor du har brug for at komme der? 96% 97% 96% 93% 97% 96% Til sammenligning svarede 93 procent af brugerne sidste år, at de var tilfredse med aktivitetscentrenes åbningstider. Åbne svar: Hvordan ville du gerne have, at åbningstiderne var anderledes? De fire procent, svarende til 18 brugere, som i år har svaret, at aktivitetscentret ikke har åbent på de tidspunkter, hvor de har brug for at komme der, har fået mulighed for at uddybe, hvordan de gerne vil have, at åbningstiderne var anderledes. Langt de fleste brugere, der er utilfredse med åbningstiderne, ønsker, at aktivitetescenteret har åbent i weekenden. Enkelte nævner også, at de gerne vil have, at centrene åbnede tidligere og lukkede senere på dagen. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at det kun er en meget lille del af brugerne (4 procent), som ønsker ændrede åbningstider. Lokalerne Der er stillet to spørgsmål vedrørende aktivitetscentrenes lokaler. Der er først spurgt ind til, om aktivitetscentrenes lokaler er rare at være i. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er lokalerne i dit aktivitetscenter rare at være i? 92% 91% 81% - 93% 88% 88% Sidste år var spørgsmålet formuleret som udsagn, som brugerne kunne erklære sig henholdsvis enig eller uenig i. 91 procent erlærede sig enige i, at lokalerne var rare at være i. Brugerne er herefter blevet spurgt, om lokalerne er egnede til de aktiviteter, som de gerne vil lave. Andel, som svarer Ja AMA BIN IBØ VBH VKV 2015 Er aktivitetscentrets lokaler egnede til de aktiviteter, som du gerne vil lave? 91% + 89% 79% 85% 79% 84% Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 19

116 Til sammenligning var 85 procent af brugerne sidste år enige eller meget enige i, at aktivitetscentrets lokaler egnede til de aktiviteter, som de gerne ville lave. Åbne svar: Hvorfor er lokalerne ikke egnede? De 15 procent, svarende til 76 brugere, der i år har svaret både og og nej til spørgsmålet om lokalernes egnethed, har fået mulighed for med egne ord at uddybe deres holdning. Ligesom i 2014 er et gennemgående tema i de åbne svar, at lokalerne ikke er store nok. Knap to tredjedele af de utilfredse brugere har svaret, at lokalerne er for små, eller at der ikke er plads nok. Flere nævner, at det især kan være en udfordring i forbindelse med aktiviteter som gymnastik eller pilates. Derudover nævner flere, at faciliteterne er utilsvarende. Eksempelvis kommenteres det, at der mangler træningsredskaber og - maskiner, og at der ikke er omklædningsrum eller badefaciliteter. Endelig er det er centralt tema i besvarelserne, at der er dårlig akustik i lokalerne. Flere nævner, at der er meget larm og et gelerelt højt støjniveau. Igen bemærkes, at relativt få brugere (15 procent) udtrykker utilfredshed med lokalernes egnethed. Kørsel Endelig er der stillet et spørgsmål vedrørende tilfredsheden med transporten til og fra aktivitetscentret. Bliver du kørt til og fra aktivitetscentret af kommunens kørselsordning, når du skal i aktivitetscentret? Er du tilfreds med transporten til og fra aktivitetscentret? 53% 1% Ja 83% 47% Både og 11% Ja Nej Ved ikke Nej 7% Som det fremgår af lagkagediagrammet til venstre i figuren er 47 procent af aktivitetscentrenes brugere bevilget en kørselsordning af kommunen. Af denne andel er 83 procent tilfredse med transporten til og fra aktivitetscentret. Til sammenligning svarede 96 procent af brugerne sidste år, at de var tilfredse med transporten til og fra aktivitetscentret. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 20

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Slutstatus på fokusområder samt lokale indsatser på baggrund af brugerundersøgelser ( )

Slutstatus på fokusområder samt lokale indsatser på baggrund af brugerundersøgelser ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Slutstatus på fokusområder samt lokale indsatser på baggrund af brugerundersøgelser (2013-2015) I dette bilag

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ABSALONHUS Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Hjortespring KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Pilehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bonderupgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Langgadehus 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rundskuedagen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Solgavehjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Verdishave KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Kærbo 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Nybodergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rosenborgcentret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kildevæld Sogn KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Bonderupgård

Indhold. Plejebolig, Bonderupgård Plejebolig, Bonderupgård 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Poppelbo

Indhold. Plejebolig, Poppelbo Plejebolig, Poppelbo 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem

Indhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Bryggergården

Indhold. Plejebolig, Bryggergården Plejebolig, Bryggergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Absalonhus

Indhold. Plejebolig, Absalonhus Plejebolig, Absalonhus 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, SUF Total

Indhold. Plejebolig, SUF Total Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Møllehuset

Indhold. Plejebolig, Møllehuset Plejebolig, Møllehuset 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet

Indhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet Plejebolig, Bispebjerghjemmet 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Hørgården

Indhold. Plejebolig, Hørgården Plejebolig, Hørgården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen

Indhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen Plejebolig, Håndværkerforeningen 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD AC PEDER LYKKE

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD AC PEDER LYKKE BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD PEDER LYKKE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Rosenborgcentret

Indhold. Plejebolig, Rosenborgcentret Plejebolig, Rosenborgcentret 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Indhold. Plejebolig, Nybodergården

Indhold. Plejebolig, Nybodergården Plejebolig, Nybodergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt Københavns Kommunes hjemmeplejemodtagere

Læs mere

Indhold. Hjemmepleje, SUF Total

Indhold. Hjemmepleje, SUF Total Hjemmepleje, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

DAGSORDEN for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102

DAGSORDEN for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DAGSORDEN for mødet den 26.02.2015, kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 2. Brugerundersøgelser 2014: Resultater, status på fokusområder, forslag til handling (2015-0021048)

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse 0 Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 Marie Fuglsang

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 HJEMMEPLEJE

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 HJEMMEPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE 2015 HJEMMEPLEJE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2015: Hjemmepleje 0 Brugerundersøgelse 2015 Hjemmepleje Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Orientering om handleplaner for BRUS fokusområder

Orientering om handleplaner for BRUS fokusområder KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Orientering om handleplaner for BRUS fokusområder 2014-15 Sundheds- og Omsorgsudvalget

Læs mere

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total Aktivitetstilbud, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG Sundheds - og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere der benytter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Visitation 1 Brugerundersøgelse Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 HJEMMEPLEJE

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 HJEMMEPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE 2016 HJEMMEPLEJE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2016: Hjemmepleje 0 Brugerundersøgelse 2016 Hjemmepleje Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Indhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total

Indhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total Udredning og Rehabilitering, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Hjemmepleje 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Hjemmepleje 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Hjemmepleje 1 Brugerundersøgelse Hjemmepleje Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt pårørende

Læs mere

Handleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem

Handleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet Marts 2019 Handleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem Baggrund Denne handleplan følger op på resultaterne af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 1 Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AKTIVITETSTILBUD Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Aktivitetstilbud 0 Brugerundersøgelse 2015 Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 HJEMMEPLEJE

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 HJEMMEPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE 2014 HJEMMEPLEJE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2014: Hjemmepleje 1 Brugerundersøgelse 2014 Hjemmepleje Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1 Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1. Indledning... 6 1.1 Sådan læses rapporten... 6 1.2 Sådan anvendes resultaterne... 7

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AKTIVITETSTILBUD

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AKTIVITETSTILBUD BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE Kastanjehusene 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1. Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Antal interview i 2014

Antal interview i 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 1: Notat om nyt koncept for BRUS 2015 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 AKTIVITETSTILBUD

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 AKTIVITETSTILBUD BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 AKTIVITETSTILBUD SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 1 Indledning... 7 1.1 Sådan læses rapporten... 7 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2011 VISITATION SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSE 2011 VISITATION SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSE 2011 VISITATION SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 1. Resumé... 4 1.1 Brugernes overordnede tilfredshed med visitationen... 4 1.2 Visitationssamtalen...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 VISITATION SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 1. Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan anvendes resultaterne... 10

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt brugere har haft ophold

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Indhold. Visitation, SUF Total

Indhold. Visitation, SUF Total Visitation, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Nygaard

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Nygaard KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Innovation og Digitalisering NOTAT Bilag 1. Resultater fra evalueringen af Projekt 'Faste hjælpere' Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 29.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN DANSK INSTITUT FOR ÆLDREPÆDAGOGIK

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN DANSK INSTITUT FOR ÆLDREPÆDAGOGIK BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Med bidrag af DANIÆ DANSK INSTITUT FOR ÆLDREPÆDAGOGIK INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 1 Indledning... 8 1.1 Sådan læses

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1. Indledning... 7 1.1 Sådan læses rapporten... 7 1.2 Sådan anvendes resultaterne...

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere