Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner"

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Info om praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf. nr. Hjemmeside SFO leder Horsens kommune, børn og unge Institutionbeskrivelse og ansatte: Horsens Byskole afd. Kildegade Kildegade 25, 8700 Horsens Lotte Dahl SFOen er en af tre afdelinger på Horsens Byskole Afdelingkildegade er en 2 sporet folkeskole hvor der er ansat lærere, 2 bh.klasseledere og 9 pædagoger og 2 medhjælpere. SFOen er en del af indskolingen hvor der er ca 120 børn indmeldte i SFO 1 (0-3 klasse) og ca. 35 børn i SFO 2 (4-5 klasse). Du vil blive tilknyttet 0-3 klasserne i indskolingen. Andre faggrupper: servicepersonale, skolepsykolog, sundhedsplejerske, skolelæge, talepædagog, skolesekretær, og ledelse. I indskolingen arbejder pædagoger og lærere sammen om barnetes trivsel, faglige og sociale udvikling. Der er udvidet skoledag fra kl SFOen har egen lokaler i indskolingen, hvor der er god mulighed for værkstedsaktiviteter, IT,bevægelse og udeliv. Åbningstid i SFO: mandag til torsdag fra kl / fredag fra kl / Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) X X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: 2

3 Vejledernes navn(e) Navne: Lone Langendorff og Mads Jørgensen, Linda Ballegaard og Dorte Nissen Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne:Lotte Dahl Formål: jf. lovgrundlag. Folkeskoleloven kap. 2 3 stk. 4 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Børn i alderen 5-12 år. Mange af skolens børn bor i byen og nogle af børnene kommer fra sårbare familier andre fra almindelige familier. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor SFOen arbejder ud fra en anerkende tilgang hvor børnenes medindflydelse og ansvarlighed er et vigtigt element i dagligdagen. Vi vægter at børnene lærer konfliktløsning, dette gør vi ved at inddrage børnene, sætte ord på handlinger og følelser. SFOens personale forholder og følger med i samfundsudviklingen og uddanner sig løbende. - Alle pædagoger arbejder med et pædagogisk redskab venskabstræet, der sikrer barnets trivsel og venskaber. - Der arbejdes med LP-modellen, samt yderligere handleplaner på sårbare børn for at sikre trivsel og inklusion. - Der laves interne og eksterne handleplaner på de børn der har brug for ekstra pædagogisk indsats. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. PPR, distriktsbørnehaver, lærere, akt-team, skolepsykolog, sundhedsplejerske, sagsbehandlere, skolens kontorpersonale, ledelsen og servicepersonale Øvrige oplysninger: 3

4 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. A.Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? B.Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? A. - Den studerende deltager aktivt på personalemøder, børnemøder og storteammøder. - Der er afsat tid af til ugentlig vejledning. - Den studerende udarbejder sammen med vejlederen en plan for praktikperioden. - Den studerende får forberedelses tid sammen med vejlederen til arbejdet med kompetencemålene. - Den studerende får tid og rum til at afprøve i praksis. - Den studerende efter behov får, sin egen tid på møderne. B. - Den studerens kompetenceplan skal have klare, konkrete mål, der kan vurderes på om den studerende øver sig i at regulere egne mål/forventninger til en planlagt aktivitet eller til sig selv. - At der reflekteres og evalueres løbende i sammenspil med vejleder og øvrige kollegaer. - At den studerende kobler teori over praksis. 4

5 Praktikstedets mål og forventninger Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? - Aftale forbesøg - Tilegne sig viden om målgruppen. - Deltage i planlægningen, gennemførsel og evaluering af af pædagogiske aktiviteter/processer. - At den studerende kommer med en positiv indstilling og er nysgerrig samt undersøgende. - At den studerende er aktiv på møderne. - At den studerende arbejder med refleksion og evaluering. - At den studerende kobler og reflektere over teori og praksis. - At den studerende opnår evnen til at iagttage, beskrive og handle og vurdere ud fra dette. - At den studerende er rollemodel og er en tydelig voksen med en anerkendende tilgang. - At den studerende udviser respekt og interesse for stedest pædagogik, praksis, tradtioner og samarbejdsformer. - Den studerende deltager i forældresamtaler. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: A. At støtte børn og unge i deres sociale, faglige, personlige, kropslige (sundhed, bevægelse) og kulturelles udvikling.herunder er vores fritidspædagogiske opgave, at give plads til og styrke børns vensklaber og fællesskaber i en anerkendende inkluderende tilgang. Dette kommer bla. til udtryk i børnenes medbestemmelse og medindflydelse i hverdagen, samt differentciering i aktiviteterne efter behov. B. De samfundsmæssige og kulturmæssige vilkår gør, at der er en skøn mangfoldighed hvor vi modtager børn fra forskellige samfundslag og familiekonstruktioner. Dette er med til at vi i høj grad arbejder ud fra fællesskaber, hvor børnene lærer af hinandens forskelligheder. Da vi har børn fra sårbare familier er vi ofte i tæt samarbejde med familien og andre instanser omkring barnet. c. Vi arbejder ud fra at børnens forskellige behov for læring og udvikling medtænkes i årsplanlægningen, hvor der vægtes forskellige aktiviteter/tiltag der kan støtte dette. I løbet af året vil der være aktiviteter for drenge og pigegruppe samt aktiviteter for årgangene. Der arbejdes meget målrettet med 3 klasses børnene der ofte har brug for andre rammer/indhold end de øvrige børn i 0-2 klasse. I SFO 2 har børnene endnu mere medindflydelse på egen hverdag - og her vægter vi, at børnene bliver i stand til at være selvhjulpne ift. at de senere skal være i stand til at forvalte egen fritid. Børnene præsenteres for en bred vifte af diverse tilbud og engageres i selv at blive opsøgende overfor fritidstilbud og interesser. SFOen har et læringsrum cafeen hvor børnene har mulighed for en rolig stillestund. Her er der lagt vægt på aktiviteter/ting der kan støtte op omkring læringen, og børnenes behov for fordybelse. Her er der også mulighed for at lave lektier eller eksperimenter med nyt. Da børnene individuelt udvikler sig forskelligt, og børnenes kammeratskaber samt interesser ændrer sig, vil praksis også 5

6 d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? d) ændre sig og til tider vil den gå i en anden retning end planlagt. d. Etik, værdier og menneskesyn Der skal være plads til alle og stor rummelighed. For at alle børn skal være lige skal de behandles forskelligt. Vi udviser rummelighed overfor hinandens forskelligheder, børn, forældre og kollegaer imellem. I vores pædagogiske arbejde bakker vi hinanden op og er loyale i beslutninger. Vi arbejder med, at vi er en gruppe og at alle skal være en del af gruppen samt at alle har værdi. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. - e: - Der skrives dagligt observationer/dokumentation på klasselog. Dette bruges på møder hvor der reflekteres fremadrettet. - I praksis er der perioder hvor observationer tilrettelægges i dagligdagen. På børnemøder inddrages praksisfortællinger og vi overleverer fra møder med eksterne samarbejdspartere. - Der udarbejdes interne handleplaner ud fra praksisfortællinger og observationer. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: Den pædagogiske relation. A. - Indgå i stedest daglige pædagogiske praksis samt pædagogiske processer. - Deltage i planlægningen,gennemførsel og evaluering af forløbet - Få kendskab til LP modellen og den systemiske tankegang. - Få indblik i det pædagogiske arbejdsredskab venskabstræet Samspilsprocesserne. B. Pædagogens rolle og relation til barnet er afgørende for dele af barnets udvikling. Den studerende er medansvarlig for en klasse og skal påtage sig en professionel relation til børnene. Det er vigtigt at de voksne der er omkring barnet er åbne og forandringsvillige ift. Børnenes behov for anden udvikling eller kontionuitet i sammenspillet. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? 6

7 c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? Kommunikation, samspil og konflikter i relationerne. c. Konflikter er en naturlig del af praksis og kan på det rette niveau være med til at forstå hinanden, give selvindsigt. Pædagogen har en stor betydning når børnene skal mestre konfliktløsning, hvor anerkendelse og understøttelse samt at sætte ord på begivenheder er en vigtig del af sammenspillet. Når vi har svære konflikter bakker vi hinanden op i både situationen og efterfølgende. d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis?. d. Magt og etik i realtioner. - Vi definerer bla. magt som en voksne autoritet hvor i både fysisk og psykisk kan vær børnene overlegne, men via en dialogorienteret tilgang tilstræber vi os at børn og voksne er ligeværdige i sammenspillet. I særlige sitiuationer hvor pædagogen vurderer at den fysikse magt i form af fastholdelse er nødvendig samles der altid op på de aktører der har været involveret og barnets forældre informeres ud fra den givne situation. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Skoletimer ligger fra kl Arbejdstiden i SFO er fra kl /17. Den studerende skal deltage i pædagogisk rådsmøder storteammøder og forældresamtaler. Disse møder ligger mellem kl Derudover SFOens/skolens årlig arrangementer. (skolefest, loppemarked, Middelalderfestival, forældremøde, julearrangement.) Arbejdsplan og årsnorm udlevers ved forbesøget. Mødetider imødekommes. Den studerendes arbejdsplan: 7

8 Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der gives 2 timer ugentligt hvoraf den ½ time er til forberedelse. Den studerende laver dagsorden samt tager referat til vejledningsmøderne. Hvis vi har bekymring eller der opstår problemer tager vi med det sammen kontakt til VIA + den praktikansvarlige. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. 8

9 Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. A. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? B. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? A. - Der gives tid og rum til at den studerende er en del af den samlede personaelgruppe -og arbejder på lige fod med de øvrige kollegaer. - Vi ser den studerende som en kollega, hvor den studerende får medansvar i tilrettelæggelsen af akitivteter og øvrig praksis samt arbejde. - På møderne er der plads til samt en forventning om, at den studerende deltager aktivt i sammenspil med kollegaer hvor der gives sparring, feddback og rum for refleksion. - På vejledningsmøderne arbejdes der med refleksion over den studerens praksis B. Indikator. - At den studerende trives. - Indgår aktivt i samarbejdet med de øvrige kollegaer. - At den studerende tilrettelægger og gennemfører pæd.aktiviteter. - At den studerende skriver på klasseloggen. (intra) - Møder til tiden og er velforberedt. - At den studerende kan se en selvforandring. - At den studerende evaluerer på egne og praktikstedets mål. 9

10 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: A. De rammer som det pædagogsik arbejde er underlagt er gennem folkeskoleloven, kommunens udviklingsplaner og skolebestyrelsen. Disse instanser kan have konkret indflydelse på børnenes hverdag, personalets arbejdssituation og den pædagogsike praksis. Her på stedet viser det sig bl.a. ved en kostpolitik, rød tråd og SFO 2 og pædagoernes andel i skoledelen. B. Engagement og forpligtigelse er nøgleord i samarbejdet mellm barn, SFO og forældre, hvilket vil sige, at vi i praksis arbejder med forventningsafklaring til forældresamarbejdet, herunder hvorledes omsorgen for det enkelte barn kommer til udtryk i praksis. Dvs. at vi i dagligdagen arbejder emd følgende: - Inklusion af børn med særlige behov. - At skabe rammer og trivsel for det enkelte barn. - Lære børnene at indgå i forpligtende og værdifulde fællesskaber. - Være opmærksom på at børnene danner venskaber. - Børnene lærer at tage hebnsyn til både andre børn og personale. - Give børnene et positivt selvbillede og blive bevidst om egen identitet. Udfordringen ligger i, at alle personaelgrupper i dagligdagen er opmærksom på ovenstående og for at udfolde dette i praksis, har vi stort fokus på afholdelse af og udbyttet af møder og daglig dialog. C. Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling har betydning for vores pædagogiske arbejde, hvor vi blandt andet arbejder med at børnene for forforståelse fir mangfoldighed, rummelighed og empati e et samfund der forandrer sig hastigt. Dette skal geren ske i samarbejde med skole og forældre, så der opstår en sammenhæng mellem hjem, skole og SFO som er barnets primære arenaer. Vi tager også udgangspunkt i lovgivning, herunder folkeskolelovgivningen, regler om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. I praksis udarbejder vi virksomhedsplaner, værdisæt, årsplaner ig debbatere børn, politikog samfund på møder og er i dialog med forældregruppen og eksterne som interne samarbejdspartere. D. Rammerne for det pædagogsike arbejde udstykkes af SFO-lederen. Inden for disse rammer er pædagogerens handlemuligheder mangfoldige. Der arbejdes funktionsopdelt og pædagogeren har rig mulighed for at lave aktivitetrer med børnene, dels 10

11 e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? ud fra egen interesser og dels i samråd med børnene ud fra deres ønsker og behov. Herudover iværksættes løbende særligt tilrettelagte aktiviter og projekter hvis formål kan være at fremme trivsel og udvikling hos et barn eller en gruppe. Selvbestemmelse, ansvarlighed og medindflydelse er vigtige elementer i hverdagen. Personalet inddrages løbende i forandrings- og udviklingsprocesser, hvor netop disse elementer er i spil. Dette er for at sikre en forsat optimering af den pædagogiske indsats. Pædagoger og lærere samarbejder i årgangsteams omkring børnene. SFOen arbjder ud fra en decentralicerings styringsmodel. SFO-lederen er en del af skolens samlede ledelsesteam. E. I det interne samarbejde arbejder lærer og pædagoger tæt sammen omkring børnene hvilket der er med til at give et helhedssyn der støtter op omkring barnets udvikling. Da pædagogeren er med i skoledelen er det med til at skabe en rød tråd i barnets hverdag og i forældresamarbejdet. I samarbejdet vægter vi at have en fælles indsats om børnene. Det ekstreren samrbejde kan bl.a. omhandle inmddragesle af skolepsykologen, børnefamilierådgivningen og børnehaverne. Alt efter problematikker og årstid vil den studerende have mulighed for at tage del i dette samarbejde. F. Se under 1. praktik periode. Se under 1. praktikperiode Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Venskabstræet udleveres og bruges på et vejledningsmøde Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se under 1. praktik periode. 11

12 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se under 1. praktikperiode. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge + Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: 12

13 Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. A.Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? A. At den studerende kommer i et fast team/årgang, hvor der gives god indsigt i målgruppem med mulighed for at afprøve teori af i praksis og dermed tilegne sig ny viden. - Den studerende får medindflydelse og sammen med vejlederene har han/hun medansvar. - Vi imødekommer og tilstræber os at være flexibleift. De studerenes ønsker til indhold i praktikken. - Vi vægter at der på både vejledningsmøder og p.møder gives sparring på teori samt praksis. - Vejlederen bidrager til at den studerende får mulighed for refleksion på metaplan. Indikatorer. - Den studerende tager initativer samt udviser egangement. - Den studerende trives. - At den studerende har selvindsigt. - At den studerende kan tage initativ til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde. - At den studerende refelkterer og sætter handling i gang vedr. målgruppen. 13

14 Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? - Der sætts rammer for hvordan og hvornår i praktikforløbet den studerende får tid og plads til deres forløb både i SFO og i skoledelen. 14

15 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: - Barnets udvikling og læring i SFO/skole. - Indsigt i og forståelse for forskellige menneskers udviklingsmuligehder og livsvilkår. - Relation i forhold til målgruppen, kollegaer, forældre og i det tværfaglige. a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med 15

16 den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Se under 1. praktikperiode. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Se vedlagte. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der En gang om ugen. Derudover gives der også tid til forberedelse og læsning. 16

17 vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se under 1. praktikperiode. CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder I alderen 6-9 år. Menneskesyn: Der skal være stor rummelighed et inkluderende miljø i skole og SFO. Åbenhed, nysgerrighed og dialog. For at alle børn skal være lige skal de behandles forskelligt. Relationer er grundlaget for trivsel og læring. Vi udviser rummelighed overfor hinandenes forskelligheder, børn forældre og kollegaer imellem. Forskelligheder er en styrke.vi arbejder med at vi er en gruppe og alle skal være en del af gruppen samt at alle har værdi børn som voksne. Erfaring gennem deltagelse. Lærings og udviklingssyn: Vi ser barnet ud fra en systemisktankegang hvor vi arbejder med LP modellen. I den daglige praksis ser vi barnet som en del af et fællesskab hvor barnet gennem medbestemmelse, selvforvaltning og guidning er medaktør af egenudvikling og læring. B. På Horsens Byskole har vi børn der har vidt forskellige livsbetingelser og som kommer fra forskellige 17

18 omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? familekonstruktioner. Vi har børn der har oplevet omsorgssvigt eller børn der lever i familier hvor ressourcerne kan være begrænsede. I den sammenhæng er det muligt at få indblik i det tværfaglige samarbejde hvor andre indstanser samarbejder omkring barnets livssituation. De tværfaglige personer kan være: psykolog, børenfamilierådgiver, sagsbehandler, akt-team. Derud over over arbejdes der med ovenstående problemstillinger på SFO møder og i lærer/pædagogteamsens. I forhold til mobning arbejder vi med venskabstræet der er med til at kortlægge og synliggøre hvis et barn mistrives. Dette er med til, at der igangsættes tiltag så barnets trivsel styrkes. c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den På Horsens Byskole arbejder vi med inklusion ud fra, at et barn der kan have forskellige problematikker for så vidt muligt skal inkluderes i klassemiljøet og det er i klassemiljøet at barnet får AKT hjælp, i en længere eller kortere periode. I SFOen tilrettelægger vi ofte praksis så børn med vanskeligeheder indgår i aktiviteter hvor der er få børn. Dette er for at børnene får mere ro til f.eks at indgå i relationer eller lære nyt i en kontekst hvor der er en voksen der er med til at understøtte barnets behov. d. I det pædagogisk arbejde er der god mulighed for at arbejde med relationsdannelse både i forhold til børnene og deres forældre. Et dilemmea i det pædagogiske arbejde kan være at holde den profesionelle stil og ikke blive for tætte og egagnerede i familien og dens problematikker. Der arbejdes kontinuerligt med pædagogens professionelel rolle ift. forældresamarbejde - med stort fokus på kommunikation. e. SFOen deltager i forskellige aktiviteter på tværs af kommunes øvrige SFOer og andre aktivitets tilbud. Eksempelvis deltager vi hvert år i Middelalderfestivalen og i ugerne op til har SFOen emneuger omkring Middelalder. 18

19 pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? SFO 2 børnene prøver i højere grad foreningslivets tilbud og de tilbud der er for denne alderesgruppe. I dagligdagen tilbyder vi bevægelse, natur og udeliv der er en kontrast til mange af børnenes børneliv. Vi tilbyder også IT som en naturlig del af pædagogisk praksis og vi opdaterer os løbende if. Samfundsudviklingen. f. Deltage i skolehjemsamtaler. - Netværksmøder. - Sparringsmøder med psykolog og akt personer. - Klassekonferencer. - SFO møder. - Daglig dialog med forældrene. - I forældreesamarbejdet inddrages forældrene hvis et barn tages op på et sparringsmøde eller får akt støtte, hvor der følges op og evalueres. g. AKT team sparringsmøder. VISPU. Observationer Interne og eksterne handleplander. Pædagogisk tiltag for en gruppe eller klasse. LP modellen/analysemodel tager udgangspunkt i handleplaner og tiltag. Udfordringen kan være at få barnet inkluderet på alle fronter herunder samarbejdet med familien. Forældresamarbejde på møder og i det daglige. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? h. Venskabstræet. Lp modellen. Klassekonferencer. Børnemøder. Læringsmiljø lekitecafe. Netværksmøder Sparringsmøder i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. i. Tavshedspligt. Underretningspligt, folkeskoleloven, indstillinger til PPR. 19

20 F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? j. Skole/SFO har i samarbejde med vores distriktsbørnehaver lavet en sprogpolitisk handleplan. SFOen har udarbejdet kommunale mål og indholdsbeskrivelser. Børnene starter d. 1 maj i førskolegruppen i 00 klasse. Der arbejdes i løbet af året med overgangen til skolen. Der er to personer der arbejder med den røde tråd. De to pædagoger får et kendsskab til børnene gennem besøg/aktiviteter skaber tryghed og vidensdeling. I dette arbejde er der også overleveringsmøder især med fokus på børn der har problematikker. Dette er for at få kendskab og videreføre børnehavernes pædagogsike arbejde både ift. børnene og familierne. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, 20

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage)

Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage) Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Udfyldt af praktikstedet den: Dato: 10. juli 2014 Revideret den: Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. For Skanderborg Aktivitetscenter

Praktikstedsbeskrivelse. For Skanderborg Aktivitetscenter Praktikstedsbeskrivelse For Skanderborg Aktivitetscenter Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn: Skanderborg Aktivitetscenter Adresse: Dyrehaven 10 Pav.4 Postnr. og by:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Praktikstedets målgruppe: Antal

Læs mere

A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden

A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Afhængigt af praktikperioden, hvem der har nyansættelser og andre forhold,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds)

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Praktikstedsbeskrivelse for Møltrup Optagelseshjem. Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven Udarbejdet januar 2010 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail:

Læs mere

Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej 12 2000 Frederiksberg +4538715213 upjj@frederiksberg.dk www.jensjessensvej.dk

Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej 12 2000 Frederiksberg +4538715213 upjj@frederiksberg.dk www.jensjessensvej.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Ungdomspensionen Jens

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid JYDSK Skema/skabelon til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid

Nord Djurs kommune. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid JYDSK Skema/skabelon til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hus 16 Botilbudet Åge Holmsvej. ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbudet Åge Holmsvej 8-18 72335575/72335576 Bodil.bjerring.jacobsen@hjoerring.dk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Professionsnyt. Fynske pædagoger. Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening. Nr. 4/2008

Professionsnyt. Fynske pædagoger. Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening. Nr. 4/2008 Fynske pædagoger Professionsnyt Nr. 4/2008 Specialiseringsbeskrivelser - der giver mening Praktikstedernes nye opgave og en metode til at udarbejde praktikstedsbeskrivelser Specialiseringsbeskrivelser

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Georgs Æske Skansevej 20 a 3400

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse DAGTILBDUD SØNDERBRO Praktikstedsbeskrivelse Daginstitutionen Thomas Boss 15-07-2011 Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for pædagogstuderende i dagtilbud Sønderbro BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Botilbudets navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Pensionat Kamager Brønderslev

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011

Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011 Praktikha ndbog Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rammer for praktik... 3 Uddannelsens formål:... 3 Bekendtgørelsens bestemmelser vedr. praktik... 3 Bekendtgørelsens

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Georgs Æske Skansevej 20 a 3400

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen. Privat

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen. Privat Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikhåndbog. Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. Diakonhøjskolen i Aarhus

Praktikhåndbog. Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. Diakonhøjskolen i Aarhus Praktikhåndbog Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik Diakonhøjskolen i Aarhus Praktikhåndbog... 3 Forord... 4 Praktikken i diakonuddannelsen... 5 Praktikvejlederens og praktiklærerens samarbejdsopgave...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer 11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer Datoer for målmøder 13.2 til 21.2 Studiedage 1: d. 5.3-7.3 Studiedage 2: d. 31.3-2.4 Studiedage 3: d. 11.6-13.6 2/3 besøg i ugerne

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 Gældende (Pædagogbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 23-03-2007 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 481 af 31/05/2000

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere