Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik"

Transkript

1 Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling For en lang række af de akkordudvidelsestoner - der bl.a. optræder i jazzharmonik - er det karakteristisk, at de kan opfattes som emanciperede gennemgangstoner. Herved forstås gennemgangstoner, der i den musikalske sammenhæng har så stor vægt, at de klangligt kommer til at fungere harmonisk og dermed kommer til at udgøre en akkordtone. Denne tendens ses fx i jazzrepertoirets melodik, fx i Everything happens to me se Fig. 1 - hvor melodiens anden tone (d ) udgør et langt forslag til den efterfølgende akkordtone (es ), hvor d imidlertid klangligt kan opleves som Cm7-akkordens none hvilket også afspejles i udgavens becifringsangivelse. Fig. 1 New Real Book s.91 I lyset af den traditionelle dissonansbehandling skal det bemærkes, hvorledes nonen i Cm9 akkorden opfattes som blivende opløst nedadgående, nemlig til c, via es, som derved forstås som gennemgangsechappée. Generelt opløses jazzharmonikkens dissonanser nedadgående, idet der består et septiminterval mellem to akkordtoner: Septim - i septiminterval til grundtonen None - i septiminterval til terts 11 er + sus4 - i septiminterval til kvint 13 er - i septiminterval til septim 1.1. Differentiering af dissonansbegrebet Det bliver her væsentligt at differentiere intervallernes kvalitet yderligere inden for konsonans/dissonansbegrebet pga. akkordernes iboende dissonans. I den traditionelle, grundlæggende musikteori opererer skelnes mellem fuldkomne og ufuldkomne konsonerende intervaller. Nedenstående oversigt omfatter endvidere en differentiering af dissonanserne. Fig. 2 Konsonans Dissonans Fuldkommen Ufuldkommen Sekundær (mild) Primær (stærk) Prim Oktav Kvint Kvart Terts (store og små) Sekst (store og små) Stor sekund Lille septim Tritonus Lille sekund Stor septim Lille none b9 (ekstra Stærk)

2 Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik 2. Udvidelse af firklange Inden for jazz- og dermed beslægtet harmonik benyttes i vid udstrækning udvidelsestoner (9, 11 eller 13, evt. i altererede former), ligesom akkordudvidelser ses i andre harmoniske stilarter. Den afgørende egenskab ved udvidelsestonerne er, at de ikke afgørende ændrer akkordens funktion. Udvidelserne kan dels styrke den harmoniske funktion, dels udgøre en klanglig udbygning af akkorden. Anvendelsen af udvidelsestonerne kan anskueliggøres ved, at firklange i tæt beliggenhed, evt. i omvending (Fig. 3.a) er placeret over grundtonen i bassen (Fig. 3.b). Grundtonen bliver dermed fordoblet og herved opstår muligheden for at erstatte grundtonen i den tætte, overliggende akkord med nonen, som er nabotone til grundtonen (Fig. 3.c). Også kvinten kan erstattes med en nabotone: tretteneren (Fig. 3.e). Den over bassen beliggende firklang betegnes en overbygningsakkord, der kan være beliggende både tæt (Fig. 3.c) og spredt fortrinsvis drop2 (Fig. 3.d+e). Fig. 3 a) b) c) d) e) 2.1. Substitution af akkordtoner Akkorder kan således udvides ved at udskifte en eller evt. flere toner i overbygningsakkorden toner, der af den ene eller den anden grund kan undværes i den pågældende stemme. Disse grunde kan være: 1) Grundtonen kan undværes i overbygningsakkorden, da den normalt findes i bassen i forvejen (dette giver mulighed for 9 for 1) 2) Kvinten kan undværes den er så at sige indeholdt i grundtonen, optræder evt. allerede i bassen i form af vekselbas (Fig. 3.e, her 13 for 5). 3) Meloditonen fordobler tertsen i en mol akkord (fordobling). 4) Ønsket om et funktionsskift fx sus4 i stedet for tertsen i en dominantseptimakkord. Den nærmere størrelse af udvidelserne (fx 9, b9 eller #9) afgøres af forskellige faktorer, som omtales i det følgende for I - nonen i stedet for grundtonen. Eftersom grundtonen er i bassen, kan nonen i stedet for grundtonefordobling benyttes i en af de øvrige stemmer; dette betegnes 9 for 1 (Fig. 3.c) for 5 tredecimen (13 eren) i stedet for kvinten. Tretteneren kan benyttes i stedet for kvinten (som kan undværes) - betegnes 13 for 5 (Fig. 3. e) /sus for 3 kvart i stedet for terts. Elleveren kan benyttes i stedet for tertsen; dette betegnes 11 for 3. I en sus-akkord har kvarten substitueret tertsen; dette betegnes sus for for seksten i stedet for stor septim. Seksten kan benyttes i stedet for den store septim; dette betegnes 6 for Denne substitution anvendes kun på akkorder med stor septim, bl.a. når grundtonen er i melodien.

3 2.2. Sammenfatning Ovenstående kan sammenfattes til flg. grundlæggende regel for substitution af akkordtoner med udvidelsestoner: Fig. 4. Den nærmere størrelse af udvidelserne afhænger af sammenhængen. Oprindelig Akkordtone Udvidelse 6 for 7 13 (6) for 5 (sus4) 11 for 3 9 for 1 overbygningsakkord 1 1 grundtone 3. Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer For de fleste akkorder gælder det, at deres udvidelsesmuligheder ikke påvirkes af deres funktion. Disse akkorder kan udvides efter deres primære vertikale akkordskala, som fremgår af Fig. 5 nedenfor. For dominantiske og dermed beslægtede akkorder gælder, at der i de fleste situationer ved udvælgelsen af udvidelsestoner må tages hensyn til akkordens funktion; disse akkorder behandles i afsnit 3.2 nedenfor Udvidelser til akkorder m. entydige udvidelsesmuligheder Udvidelsesmulighederne for disse akkorder fremgår af Fig. 5. Fig. 5. Primære vertikale akkordskalaer for akkorder med entydige udvidelsesmuligheder. skalabetegnelse - akkordtype udbredte udvidelser trin moderskala lydisk 9, 11, 13 dur melodisk mol 9, melodisk mol dorisk 9, 11, (13) dur (lokrisk 2) 9, 11, 13 melodisk mol ottetone, 9, 11, 13 ottetoneskala (hel-halv) (lydisk 5) 9, 11, 13 melodisk mol mixolydisk 9, 13, (3) dur (frygisk 6) 9, 13, ( 3) melodisk mol

4 3.2. Udvidelser til dominantiske funktioner / V7- funktioner Dominantfunktionen kommer til udtryk i en række forskellige akkordtyper: Dominanter, dvs. V7-akkorder Bidominanter, dvs. V7/trin i tonarten Vekseldominanter, dvs. V7/V Tritonussubstitutioner, dvs. subv7 og subv7/ trin i tonarten o7-akkorder Dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion. I nedenstående oversigter over anvendelige udvidelsesmuligheder til dominantseptimakkorder er valget af udvidelser til såvel dominantiske som bidominantiske akkorder - dvs. V7 samt V7/diatonisk akkorder - primært styret af, hvorvidt den dominantiske funktion udspringer af en dur- eller moltonalitet, dvs. om den akkord, den dominantiske kraft er rettet mod, er en dur- eller molakkord.v7 til dur-tonika/bitonika Nedenstående udvidelser til dominantiske akkorder vedrører udvidelser for såvel V7 i den primære durtonalitet som bidominanter i de sekundære dur-tonaliter, dvs. V7/durakkord. Fig. 6 Udvidelser til (bi)dominanter med retning mod durakkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: V7 til durakkord Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur mixolydisk 9 9, 13 harmonisk dur (ottetone) 9, 9, 11, 13 ottetone V7 til mol-tonika/bitonika Nedenstående udvidelser til dominantiske akkorder vedrører udvidelser for såvel V7 i den primære moltonalitet som bidominanter i de sekundære mol-tonaliter, dvs. V7/molakkord. Fig. 7 Udvidelser til (bi)dominanter med retning mod molakkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: V7 til molakkord Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 9, 13 harmonisk mol (altereret 5) 9, 9, 13 harmonisk dur altereret 9, 9, 5, 13 melodisk mol

5 Udvidelser til vekseldominant V7 / V Fig. 8 Udvidelser til vekseldominanter V7/V. I de optrukne rammer står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9,13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol altereret 9, 9, 5, 13 melodisk mol mixolydisk 9, 13 9, 13 harmonisk mol Udvidelser til tritonussubstitutioner subv7 Alle subv7-akkorder tritonussubstitutioner til såvel dominanter som bidominanter - tager normalt udvidelser fra lydisk 7 skalaen. Fig. 9 Udvidelser til tritonussubstitutioner - såvel subv7 som subv7/diatonisk akkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: sub & sub diatonisk akkord Skalabetegnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol Udvidelser til o7-akkorder Alle o7-akkorder kan tage udvidelser fra 8-toneskalaen. Derudover er der mulighed for at en o7- akkord kan tage udvidelser fra den tilhørende dominantiske akkord; disse tilfælde vil ikke blive oprullet nedenfor, men kan uddrages af oversigterne i pkt ovenfor. Fig. 10 Udvidelser til o7-akkorder På alle trin: Skalabetegnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala (ottetone), 9, 11, 13 ottetoneskala (hel-halv)

6 Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion Fig. 11 Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmulighede. Trinfunktion: (blues) Skalabetegrnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol Dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion finder man bl.a. i bluesharmonik. Bemærk endvidere, at akkordudvidelserne fra lydisk 7 svarer til overtonerækkens første syv forskellige toner.

7 Harmonisk betinget stemmeføring 1. Stemmeføring i harmoniske forbindelser Stemmeføring er en betegnelse for forløbet af hver enkelt stemme i en flerstemmig sats, samt den enkelte stemmes forhold til de andre stemmer. Begrebet rummer dermed både en lineær (melodisk) og en harmonisk dimension. Man kan operere med forskellige stemmeføringskategorier: Lineær stemmeføring knytter sig ikke nødvendigvis til akkorder, men er en betegnelse for forløbet af hver enkelt stemme i en flerstemmig sats, samt den enkelte stemmes forhold til de andre stemmer. Harmonisk stemmeføring er knyttet til akkordprogressioner, og er en betegnelse for forbindelsen af akkordtoner i en akkordprogression inden for en enkelt stemme. Korisk stemmeføring er en betegnelse, man undertiden møder og som lidt upræcist betegner en akkordtones videreførelse til nærmeste akkordtone i den følgende akkord et udtryk for, at stemmeføringen udformes efter et hensyn til både melodi og harmoni Grundlæggende modal stemmeføring Der eksisterer tre grundlæggende intervalforhold mellem grundtonerne i to akkorder, der forbinder sig til hinanden: 1) kvintforbindelser (og dermed kvartforbindelser), 2) tertsforbindelser og 3) sekundforbindelser. Til disse akkordforbindelser hører der en grundlæggende, regelmæssig stemmeføring, som det fremgår af Fig. 12. Fig. 12. a) Kvintforbindelse b) Tertsforbindelse c) sekundforbindelse den regelmæssige stemmeføring i kvintskridt grundtone i bas 3.4. Stemmeføring i funktionel harmonik Af de oven for nævnte forbindelser påkalder kvintforbindelsen sig størst interesse, idet den er en afgørende faktor i den funktionelle harmonik. I Fig. 13 ses V-I forbindelser, ved a) uden og ved b) med septim på dominantfunktionen. Dominantseptimens stemmeføringsmæssige videreførelse er nedadgående mod tonikas terts, hvilket tvinger dominantkvinten nedad mod tonikagrundtonen (idet tertsfordobling helst undgås). Der opstå dermed den karakteristiske stemmeføring som gælder for septimakkorders videreføring i kvintskridt til treklang: 3 1 (ledetonens opadgående opløsning) 7 3 (septimens nedadgående videreførelse til tertsen) 5 1 Fig. 13 a) b) 7

8 Stemmeføring: grundtone: I kadencens bevægelse er stemmeføringen en afgørende faktor, jf. disse kapitler. I kadencens bevægelse fra 3. til 2. position (eksempelvis fra subdominant til dominant) ses den karakteristiske stemmeføring, som det fremgår af Fig. 14 en stemmeføring som også gælder for septimakkorders videreføring i kvintskridt til en anden septimakkord: 3 7 og 7 3. Fig Stemmeføring ved firklangsharmonik samt udvidede akkorder De ovenstående principper for stemmeføringen i kvintskridt mellem dominantseptimakkorder kan udvides til at omfatte alle typer firklange. En pointe er, at den beskrevne stemmeføring vedrører de akkordtoner, der findes over den aktuelle bastone, hvilket også gælder i det følgende Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring Såvel akkordtonernes som udvidelsestonernes endelige størrelse er bestemt af den enkelte givne akkord, hvis benævnelse indeholder oplysning om tertsens og de øvrige akkordtoners størrelse samt om evt. alterationer. indeholder eksempelvis følgende akkordtoner: terts (stor), kvint (ren), septim (lille), og none (lille). Stemmeføringsreglerne gælder uanset størrelsen af det pågældende akkordtoneinterval. Som tidligere nævnt kan akkordernes grundtoner i en given akkordprogression bevæge sig på tre grundlæggende måder: Kvintvis (indbefatter kvart- samt tritonusbevægelse) Trinvis (heltone- og halvtonetrin) Tertsvis (store og små tertser) 8

9 4.2. Stemmeføring i kvintskridt I kvintskridt forløber den grundlæggende stemmeføring normalt: Fig. 15. Grundlæggende stemmeføring i kvintskridt Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner jf. Substitution af akkordtoner, s.2 idet udvidelsestonen erstatter den oprindelige akkordtone i stemmeføringen. Eksempelvis videreføres 13 ved kvintskridt til 1 eller 9. Derved fremkommer følgende stemmeføring: 1 (9 for l) 5 (13 for 5) 3 (11 for 3) 7 (evt. 6 for maj7) Fig. 16. Anvendelse af stemmeføringsregler i kvintskridt akkorderne fremtræder med udvidelser og alterationer

10 4.3. Stemmeføring i trinvis bevægelse I trinvis bevægelse forløber den grundlæggende stemmeføring normalt: Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner: 1 (9 for l) 1 (9 for l) 3 (11 for 3) 3 (11 for 3) 5 (13 for 5) 5 (13 for 5) 7 (6 for maj7) 7 (6 for maj7) 4.4. Stemmeføring i tertsbevægelse Der kan opstilles flg. retningslinier, som er "vejledende" og som kan omgås for opnåelse af mere lineær stemmeføring: Opadgående tertsvis bevægelse: som ved trinvis bevægelse. Nedadgående tertsvis bevægelse som ved kvintskridt. Fig. 17. Stemmeføring i trinvis og tertsvis bevægelse for Sammenfatning Den harmoniske stemmeføring er i disse tilfælde præget af en nedadgående stemmeføring (som i den plagale kadence) samt en tendens til, at ledetonens opadstræbende videreførelse til grundtonen er afløst af en videreførelse af dominanttertsen til septimen i den efterfølgende tonikale akkord. Den opadstræbende videreførelse til grundtonen ses dog i en række tilfælde, hvor ledetonen er i bassen. 10

11 Litteratur Litteratur 1. Harmoni- og satslære m.v. Høffding, Finn: Harmonisering, H1. Wilhelm Hansen, København, Høffding, Finn: Dur- og mol-harmonik, A1. Wilhelm Hansen, København, Ingelf, Sten: Jazz- och Popharmonik. Reuter & Reuter Jensen, Jesper Juellund: Rockharmonik. Gyldendal Undervisning, København ISBN Larsen, Teresa Waskowska og Maegaard, Jan: Indføring i Romantisk harmonik. Engstrøm & Sødring, København Madsen, Jens Westergaard: Lærebog i jazzimprovisation. Engstrøm & Sødring, Nielsen, Per Drud: I tusind tanker om harmonisering og viseudsættelse. Edition Egtved, Danmark Tveit, Sigvald: Harmonilære fra en ny innfallsvinkel. TANO, Westergaard, Svend: Harmonilære. Teksthefte + nodehæfte. Norsk Musikforlag, Kontrapunkt Hamburger, Povl: Kontrapunkt -instrumentalpolyfoni. Aschehoug Dansk Forlag Høffding, Finn: Indførelse i Palestrinastil tostemmigt kontrapunkt. Wilhelm Hansen, København. Jeppesen, Knud: Kontrapunkt - vokalpolyfoni. Wilhelm Hansen, København 3. Instrumentation m.m. Adler, Samuel: The Study of Orchestration, 2.ed, W.W. Norton & Company, Inc., London, New York Brad Hansen: The Essentials of Instrumentation. ISBN Kennan, Kent Wheeler: The Technique of Orchestration, 2.ed. Prentice-Hall, New Jersey, (Evt. nyere Udg.). Sulsbrück, Birger: Latinamerikansk percusion. Den Rytmiske Aftenskoles Forlag, København Arrangement, generelt Ingelf, Sten: Arrangering, Jazz och Rock. Sting Musik, Mancini, Henry: Sounds and scores. Northridge Music,Inc (Incl. bånd-eks.). Sebesky, Don: The Contemporary Arranger, Alfred Publishing Co. Rev.ed Arrangement, jazz Dobbins, Bill: Jazz Arranging and composing. Advance Music, Bigband arrangement Wright, Rayburn: Inside The Score, Kendor Music, New York,1982 (Incl. Bånd/LP). 6. Arrangement, rock og pop Brandorff, Steffen & Dengsø, Ejvind: Rytmisk arrangement, Musikhøjskolens Forlag, Egtved,1983. Hjortek,Hans & Johansson, KG: ARRBOKEN arrangering i pop & rockstil, Warner/Chappel Music Scandinavia AB, 1999 (Incl. CD) ISBN X. Runswick, Daryl: Rock, jazz & pop arranging, Faber,London, Arrangement, vise og klassisk Ingelf, Sten: Lär av Mästarna. Sting Musik, ISBN Jansson, Roine: Traditionell arrangering: Satsteknik och arbetsmetodik. Nordiska Musikförlaget, Eriksson, Ola: Lärobok i Arrangering. Reuter & Reuter Förlags AB, ISBN

12 Litteratur 8. Kor/vokal arrangement Ades, Hawley: Choral Arranging, Shawnee Press Inc., Joyce, Jimmy: Scoring for Voice, Alfred Publishing Co. 9. Musikhistorie Brincker, Jens m.fl.: Gyldendals Musikhistorie. Gyldendal, København, ISBN Diverse Haastrup, Bent m.fl.: Rytmisk Improvisatorisk Musik. Wilhelm Hansen. København ISBN Antologier melodisamlinger Sangbogen Vol Wilhelm Hansen Musikforlag, København The Real Vocal Book. Vol.1-2. The Real Book, 1985 ed. The New Real Book Vol.1-3 Sher Music, Petaluma, Calif., The Worlds Greatest Fake Book, Sher Music, Petaluma, Calif., sider. 12

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Femstemmige satser - jazzharmonik

Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

FILMMUSIK, MUSICAL Forfatter Titel Forlag År Eigtved, Michael Musicals. Storbyscene og Museum Tusculanums Forlag 1995

FILMMUSIK, MUSICAL Forfatter Titel Forlag År Eigtved, Michael Musicals. Storbyscene og Museum Tusculanums Forlag 1995 Litteraturliste 2011 FILMMUSIK, MUSICAL Eigtved, Michael Musicals. Storbyscene og Museum Tusculanums Forlag 1995 drømmerum Langkjær, Birger Filmlyd og filmmusik. Fra klassisk Museum Tusculanums Forlag

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Lektion 1 Modstemme - Node mod node Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 13 Htx

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Læreruddannelsen & HF i Nr. Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989)

GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) GRÆNSESTRIDIGHEDER FRAKTALE TRÆK HOS J.S. BACH? (1989) Af Per Nørgård Et par videnskabsskribenter 1 har omtalt og beskrevet aspekter af min produktion som fraktal, hvilket har stimuleret mig til at forstå,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold E11 (okt11) F12 (jan 12) E12 (aug12), F13 (jan13), E13 (aug 13), F14 (dec13) F14 (maj14) Favrskov Gymnasium stx Musik A Hanne

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN SAMPLE

KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN SAMPLE KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN Orgelbogen Orgelklubben Orgelbogen Orgelbogen Orgelbogen Orgelbogen Katrine Immerkjær Kristiansen, 2015 Der er fra forlagets side gjort alt for at indhente tilladelse

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l )

BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l ) 129 BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l ) Jens Westergaard Madsen Jazz harmonilære som pædagogisk disciplin må nødvendigvis have en anden

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere