Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
|
|
- Frederik Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling For en lang række af de akkordudvidelsestoner - der bl.a. optræder i jazzharmonik - er det karakteristisk, at de kan opfattes som emanciperede gennemgangstoner. Herved forstås gennemgangstoner, der i den musikalske sammenhæng har så stor vægt, at de klangligt kommer til at fungere harmonisk og dermed kommer til at udgøre en akkordtone. Denne tendens ses fx i jazzrepertoirets melodik, fx i Everything happens to me se Fig. 1 - hvor melodiens anden tone (d ) udgør et langt forslag til den efterfølgende akkordtone (es ), hvor d imidlertid klangligt kan opleves som Cm7-akkordens none hvilket også afspejles i udgavens becifringsangivelse. Fig. 1 New Real Book s.91 I lyset af den traditionelle dissonansbehandling skal det bemærkes, hvorledes nonen i Cm9 akkorden opfattes som blivende opløst nedadgående, nemlig til c, via es, som derved forstås som gennemgangsechappée. Generelt opløses jazzharmonikkens dissonanser nedadgående, idet der består et septiminterval mellem to akkordtoner: Septim - i septiminterval til grundtonen None - i septiminterval til terts 11 er + sus4 - i septiminterval til kvint 13 er - i septiminterval til septim 1.1. Differentiering af dissonansbegrebet Det bliver her væsentligt at differentiere intervallernes kvalitet yderligere inden for konsonans/dissonansbegrebet pga. akkordernes iboende dissonans. I den traditionelle, grundlæggende musikteori opererer skelnes mellem fuldkomne og ufuldkomne konsonerende intervaller. Nedenstående oversigt omfatter endvidere en differentiering af dissonanserne. Fig. 2 Konsonans Dissonans Fuldkommen Ufuldkommen Sekundær (mild) Primær (stærk) Prim Oktav Kvint Kvart Terts (store og små) Sekst (store og små) Stor sekund Lille septim Tritonus Lille sekund Stor septim Lille none b9 (ekstra Stærk)
2 Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik 2. Udvidelse af firklange Inden for jazz- og dermed beslægtet harmonik benyttes i vid udstrækning udvidelsestoner (9, 11 eller 13, evt. i altererede former), ligesom akkordudvidelser ses i andre harmoniske stilarter. Den afgørende egenskab ved udvidelsestonerne er, at de ikke afgørende ændrer akkordens funktion. Udvidelserne kan dels styrke den harmoniske funktion, dels udgøre en klanglig udbygning af akkorden. Anvendelsen af udvidelsestonerne kan anskueliggøres ved, at firklange i tæt beliggenhed, evt. i omvending (Fig. 3.a) er placeret over grundtonen i bassen (Fig. 3.b). Grundtonen bliver dermed fordoblet og herved opstår muligheden for at erstatte grundtonen i den tætte, overliggende akkord med nonen, som er nabotone til grundtonen (Fig. 3.c). Også kvinten kan erstattes med en nabotone: tretteneren (Fig. 3.e). Den over bassen beliggende firklang betegnes en overbygningsakkord, der kan være beliggende både tæt (Fig. 3.c) og spredt fortrinsvis drop2 (Fig. 3.d+e). Fig. 3 a) b) c) d) e) 2.1. Substitution af akkordtoner Akkorder kan således udvides ved at udskifte en eller evt. flere toner i overbygningsakkorden toner, der af den ene eller den anden grund kan undværes i den pågældende stemme. Disse grunde kan være: 1) Grundtonen kan undværes i overbygningsakkorden, da den normalt findes i bassen i forvejen (dette giver mulighed for 9 for 1) 2) Kvinten kan undværes den er så at sige indeholdt i grundtonen, optræder evt. allerede i bassen i form af vekselbas (Fig. 3.e, her 13 for 5). 3) Meloditonen fordobler tertsen i en mol akkord (fordobling). 4) Ønsket om et funktionsskift fx sus4 i stedet for tertsen i en dominantseptimakkord. Den nærmere størrelse af udvidelserne (fx 9, b9 eller #9) afgøres af forskellige faktorer, som omtales i det følgende for I - nonen i stedet for grundtonen. Eftersom grundtonen er i bassen, kan nonen i stedet for grundtonefordobling benyttes i en af de øvrige stemmer; dette betegnes 9 for 1 (Fig. 3.c) for 5 tredecimen (13 eren) i stedet for kvinten. Tretteneren kan benyttes i stedet for kvinten (som kan undværes) - betegnes 13 for 5 (Fig. 3. e) /sus for 3 kvart i stedet for terts. Elleveren kan benyttes i stedet for tertsen; dette betegnes 11 for 3. I en sus-akkord har kvarten substitueret tertsen; dette betegnes sus for for seksten i stedet for stor septim. Seksten kan benyttes i stedet for den store septim; dette betegnes 6 for Denne substitution anvendes kun på akkorder med stor septim, bl.a. når grundtonen er i melodien.
3 2.2. Sammenfatning Ovenstående kan sammenfattes til flg. grundlæggende regel for substitution af akkordtoner med udvidelsestoner: Fig. 4. Den nærmere størrelse af udvidelserne afhænger af sammenhængen. Oprindelig Akkordtone Udvidelse 6 for 7 13 (6) for 5 (sus4) 11 for 3 9 for 1 overbygningsakkord 1 1 grundtone 3. Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer For de fleste akkorder gælder det, at deres udvidelsesmuligheder ikke påvirkes af deres funktion. Disse akkorder kan udvides efter deres primære vertikale akkordskala, som fremgår af Fig. 5 nedenfor. For dominantiske og dermed beslægtede akkorder gælder, at der i de fleste situationer ved udvælgelsen af udvidelsestoner må tages hensyn til akkordens funktion; disse akkorder behandles i afsnit 3.2 nedenfor Udvidelser til akkorder m. entydige udvidelsesmuligheder Udvidelsesmulighederne for disse akkorder fremgår af Fig. 5. Fig. 5. Primære vertikale akkordskalaer for akkorder med entydige udvidelsesmuligheder. skalabetegnelse - akkordtype udbredte udvidelser trin moderskala lydisk 9, 11, 13 dur melodisk mol 9, melodisk mol dorisk 9, 11, (13) dur (lokrisk 2) 9, 11, 13 melodisk mol ottetone, 9, 11, 13 ottetoneskala (hel-halv) (lydisk 5) 9, 11, 13 melodisk mol mixolydisk 9, 13, (3) dur (frygisk 6) 9, 13, ( 3) melodisk mol
4 3.2. Udvidelser til dominantiske funktioner / V7- funktioner Dominantfunktionen kommer til udtryk i en række forskellige akkordtyper: Dominanter, dvs. V7-akkorder Bidominanter, dvs. V7/trin i tonarten Vekseldominanter, dvs. V7/V Tritonussubstitutioner, dvs. subv7 og subv7/ trin i tonarten o7-akkorder Dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion. I nedenstående oversigter over anvendelige udvidelsesmuligheder til dominantseptimakkorder er valget af udvidelser til såvel dominantiske som bidominantiske akkorder - dvs. V7 samt V7/diatonisk akkorder - primært styret af, hvorvidt den dominantiske funktion udspringer af en dur- eller moltonalitet, dvs. om den akkord, den dominantiske kraft er rettet mod, er en dur- eller molakkord.v7 til dur-tonika/bitonika Nedenstående udvidelser til dominantiske akkorder vedrører udvidelser for såvel V7 i den primære durtonalitet som bidominanter i de sekundære dur-tonaliter, dvs. V7/durakkord. Fig. 6 Udvidelser til (bi)dominanter med retning mod durakkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: V7 til durakkord Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur mixolydisk 9 9, 13 harmonisk dur (ottetone) 9, 9, 11, 13 ottetone V7 til mol-tonika/bitonika Nedenstående udvidelser til dominantiske akkorder vedrører udvidelser for såvel V7 i den primære moltonalitet som bidominanter i de sekundære mol-tonaliter, dvs. V7/molakkord. Fig. 7 Udvidelser til (bi)dominanter med retning mod molakkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: V7 til molakkord Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 9, 13 harmonisk mol (altereret 5) 9, 9, 13 harmonisk dur altereret 9, 9, 5, 13 melodisk mol
5 Udvidelser til vekseldominant V7 / V Fig. 8 Udvidelser til vekseldominanter V7/V. I de optrukne rammer står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: Skalabetegnelse - i dur: i mol: udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9,13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol altereret 9, 9, 5, 13 melodisk mol mixolydisk 9, 13 9, 13 harmonisk mol Udvidelser til tritonussubstitutioner subv7 Alle subv7-akkorder tritonussubstitutioner til såvel dominanter som bidominanter - tager normalt udvidelser fra lydisk 7 skalaen. Fig. 9 Udvidelser til tritonussubstitutioner - såvel subv7 som subv7/diatonisk akkord. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmuligheder. Trinfunktion: sub & sub diatonisk akkord Skalabetegnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol Udvidelser til o7-akkorder Alle o7-akkorder kan tage udvidelser fra 8-toneskalaen. Derudover er der mulighed for at en o7- akkord kan tage udvidelser fra den tilhørende dominantiske akkord; disse tilfælde vil ikke blive oprullet nedenfor, men kan uddrages af oversigterne i pkt ovenfor. Fig. 10 Udvidelser til o7-akkorder På alle trin: Skalabetegnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala (ottetone), 9, 11, 13 ottetoneskala (hel-halv)
6 Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion Fig. 11 Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion. I den optrukne ramme står de mest anvendelige udvidelsesmulighede. Trinfunktion: (blues) Skalabetegrnelse - udbredte Udvidelser Trin Moderskala mixolydisk 9, 13 dur lydisk 7 (mixolydisk 11) 9, 11, 13 melodisk mol Dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion finder man bl.a. i bluesharmonik. Bemærk endvidere, at akkordudvidelserne fra lydisk 7 svarer til overtonerækkens første syv forskellige toner.
7 Harmonisk betinget stemmeføring 1. Stemmeføring i harmoniske forbindelser Stemmeføring er en betegnelse for forløbet af hver enkelt stemme i en flerstemmig sats, samt den enkelte stemmes forhold til de andre stemmer. Begrebet rummer dermed både en lineær (melodisk) og en harmonisk dimension. Man kan operere med forskellige stemmeføringskategorier: Lineær stemmeføring knytter sig ikke nødvendigvis til akkorder, men er en betegnelse for forløbet af hver enkelt stemme i en flerstemmig sats, samt den enkelte stemmes forhold til de andre stemmer. Harmonisk stemmeføring er knyttet til akkordprogressioner, og er en betegnelse for forbindelsen af akkordtoner i en akkordprogression inden for en enkelt stemme. Korisk stemmeføring er en betegnelse, man undertiden møder og som lidt upræcist betegner en akkordtones videreførelse til nærmeste akkordtone i den følgende akkord et udtryk for, at stemmeføringen udformes efter et hensyn til både melodi og harmoni Grundlæggende modal stemmeføring Der eksisterer tre grundlæggende intervalforhold mellem grundtonerne i to akkorder, der forbinder sig til hinanden: 1) kvintforbindelser (og dermed kvartforbindelser), 2) tertsforbindelser og 3) sekundforbindelser. Til disse akkordforbindelser hører der en grundlæggende, regelmæssig stemmeføring, som det fremgår af Fig. 12. Fig. 12. a) Kvintforbindelse b) Tertsforbindelse c) sekundforbindelse den regelmæssige stemmeføring i kvintskridt grundtone i bas 3.4. Stemmeføring i funktionel harmonik Af de oven for nævnte forbindelser påkalder kvintforbindelsen sig størst interesse, idet den er en afgørende faktor i den funktionelle harmonik. I Fig. 13 ses V-I forbindelser, ved a) uden og ved b) med septim på dominantfunktionen. Dominantseptimens stemmeføringsmæssige videreførelse er nedadgående mod tonikas terts, hvilket tvinger dominantkvinten nedad mod tonikagrundtonen (idet tertsfordobling helst undgås). Der opstå dermed den karakteristiske stemmeføring som gælder for septimakkorders videreføring i kvintskridt til treklang: 3 1 (ledetonens opadgående opløsning) 7 3 (septimens nedadgående videreførelse til tertsen) 5 1 Fig. 13 a) b) 7
8 Stemmeføring: grundtone: I kadencens bevægelse er stemmeføringen en afgørende faktor, jf. disse kapitler. I kadencens bevægelse fra 3. til 2. position (eksempelvis fra subdominant til dominant) ses den karakteristiske stemmeføring, som det fremgår af Fig. 14 en stemmeføring som også gælder for septimakkorders videreføring i kvintskridt til en anden septimakkord: 3 7 og 7 3. Fig Stemmeføring ved firklangsharmonik samt udvidede akkorder De ovenstående principper for stemmeføringen i kvintskridt mellem dominantseptimakkorder kan udvides til at omfatte alle typer firklange. En pointe er, at den beskrevne stemmeføring vedrører de akkordtoner, der findes over den aktuelle bastone, hvilket også gælder i det følgende Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring Såvel akkordtonernes som udvidelsestonernes endelige størrelse er bestemt af den enkelte givne akkord, hvis benævnelse indeholder oplysning om tertsens og de øvrige akkordtoners størrelse samt om evt. alterationer. indeholder eksempelvis følgende akkordtoner: terts (stor), kvint (ren), septim (lille), og none (lille). Stemmeføringsreglerne gælder uanset størrelsen af det pågældende akkordtoneinterval. Som tidligere nævnt kan akkordernes grundtoner i en given akkordprogression bevæge sig på tre grundlæggende måder: Kvintvis (indbefatter kvart- samt tritonusbevægelse) Trinvis (heltone- og halvtonetrin) Tertsvis (store og små tertser) 8
9 4.2. Stemmeføring i kvintskridt I kvintskridt forløber den grundlæggende stemmeføring normalt: Fig. 15. Grundlæggende stemmeføring i kvintskridt Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner jf. Substitution af akkordtoner, s.2 idet udvidelsestonen erstatter den oprindelige akkordtone i stemmeføringen. Eksempelvis videreføres 13 ved kvintskridt til 1 eller 9. Derved fremkommer følgende stemmeføring: 1 (9 for l) 5 (13 for 5) 3 (11 for 3) 7 (evt. 6 for maj7) Fig. 16. Anvendelse af stemmeføringsregler i kvintskridt akkorderne fremtræder med udvidelser og alterationer
10 4.3. Stemmeføring i trinvis bevægelse I trinvis bevægelse forløber den grundlæggende stemmeføring normalt: Ved evt. anvendelse af udvidelsestoner kan disse anvendes i stedet for de angivne akkordtoner: 1 (9 for l) 1 (9 for l) 3 (11 for 3) 3 (11 for 3) 5 (13 for 5) 5 (13 for 5) 7 (6 for maj7) 7 (6 for maj7) 4.4. Stemmeføring i tertsbevægelse Der kan opstilles flg. retningslinier, som er "vejledende" og som kan omgås for opnåelse af mere lineær stemmeføring: Opadgående tertsvis bevægelse: som ved trinvis bevægelse. Nedadgående tertsvis bevægelse som ved kvintskridt. Fig. 17. Stemmeføring i trinvis og tertsvis bevægelse for Sammenfatning Den harmoniske stemmeføring er i disse tilfælde præget af en nedadgående stemmeføring (som i den plagale kadence) samt en tendens til, at ledetonens opadstræbende videreførelse til grundtonen er afløst af en videreførelse af dominanttertsen til septimen i den efterfølgende tonikale akkord. Den opadstræbende videreførelse til grundtonen ses dog i en række tilfælde, hvor ledetonen er i bassen. 10
11 Litteratur Litteratur 1. Harmoni- og satslære m.v. Høffding, Finn: Harmonisering, H1. Wilhelm Hansen, København, Høffding, Finn: Dur- og mol-harmonik, A1. Wilhelm Hansen, København, Ingelf, Sten: Jazz- och Popharmonik. Reuter & Reuter Jensen, Jesper Juellund: Rockharmonik. Gyldendal Undervisning, København ISBN Larsen, Teresa Waskowska og Maegaard, Jan: Indføring i Romantisk harmonik. Engstrøm & Sødring, København Madsen, Jens Westergaard: Lærebog i jazzimprovisation. Engstrøm & Sødring, Nielsen, Per Drud: I tusind tanker om harmonisering og viseudsættelse. Edition Egtved, Danmark Tveit, Sigvald: Harmonilære fra en ny innfallsvinkel. TANO, Westergaard, Svend: Harmonilære. Teksthefte + nodehæfte. Norsk Musikforlag, Kontrapunkt Hamburger, Povl: Kontrapunkt -instrumentalpolyfoni. Aschehoug Dansk Forlag Høffding, Finn: Indførelse i Palestrinastil tostemmigt kontrapunkt. Wilhelm Hansen, København. Jeppesen, Knud: Kontrapunkt - vokalpolyfoni. Wilhelm Hansen, København 3. Instrumentation m.m. Adler, Samuel: The Study of Orchestration, 2.ed, W.W. Norton & Company, Inc., London, New York Brad Hansen: The Essentials of Instrumentation. ISBN Kennan, Kent Wheeler: The Technique of Orchestration, 2.ed. Prentice-Hall, New Jersey, (Evt. nyere Udg.). Sulsbrück, Birger: Latinamerikansk percusion. Den Rytmiske Aftenskoles Forlag, København Arrangement, generelt Ingelf, Sten: Arrangering, Jazz och Rock. Sting Musik, Mancini, Henry: Sounds and scores. Northridge Music,Inc (Incl. bånd-eks.). Sebesky, Don: The Contemporary Arranger, Alfred Publishing Co. Rev.ed Arrangement, jazz Dobbins, Bill: Jazz Arranging and composing. Advance Music, Bigband arrangement Wright, Rayburn: Inside The Score, Kendor Music, New York,1982 (Incl. Bånd/LP). 6. Arrangement, rock og pop Brandorff, Steffen & Dengsø, Ejvind: Rytmisk arrangement, Musikhøjskolens Forlag, Egtved,1983. Hjortek,Hans & Johansson, KG: ARRBOKEN arrangering i pop & rockstil, Warner/Chappel Music Scandinavia AB, 1999 (Incl. CD) ISBN X. Runswick, Daryl: Rock, jazz & pop arranging, Faber,London, Arrangement, vise og klassisk Ingelf, Sten: Lär av Mästarna. Sting Musik, ISBN Jansson, Roine: Traditionell arrangering: Satsteknik och arbetsmetodik. Nordiska Musikförlaget, Eriksson, Ola: Lärobok i Arrangering. Reuter & Reuter Förlags AB, ISBN
12 Litteratur 8. Kor/vokal arrangement Ades, Hawley: Choral Arranging, Shawnee Press Inc., Joyce, Jimmy: Scoring for Voice, Alfred Publishing Co. 9. Musikhistorie Brincker, Jens m.fl.: Gyldendals Musikhistorie. Gyldendal, København, ISBN Diverse Haastrup, Bent m.fl.: Rytmisk Improvisatorisk Musik. Wilhelm Hansen. København ISBN Antologier melodisamlinger Sangbogen Vol Wilhelm Hansen Musikforlag, København The Real Vocal Book. Vol.1-2. The Real Book, 1985 ed. The New Real Book Vol.1-3 Sher Music, Petaluma, Calif., The Worlds Greatest Fake Book, Sher Music, Petaluma, Calif., sider. 12
Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereGrundbegreber & Satslære
Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mere-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5
-----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,
Læs mereI. DEL Introduktionskurset
I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs mereFlere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.
Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereFemstemmige satser - jazzharmonik
Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende
Læs mereSupplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori
Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereHarmonilære. Kompendium efter Leif Thybo
Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereKort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1
Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt
Læs mere2-st. Barokkontrapunkt
Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereFILMMUSIK, MUSICAL Forfatter Titel Forlag År Eigtved, Michael Musicals. Storbyscene og Museum Tusculanums Forlag 1995
Litteraturliste 2011 FILMMUSIK, MUSICAL Eigtved, Michael Musicals. Storbyscene og Museum Tusculanums Forlag 1995 drømmerum Langkjær, Birger Filmlyd og filmmusik. Fra klassisk Museum Tusculanums Forlag
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mere»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019
»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereTONALITET. Maj 2007/MW
INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereLektion 1 Modstemme - Node mod node
Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal
Læs mereTonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL
Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,
Læs mereKL s Jazzarrangement kompendium.
Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 13 Htx
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereVelkommen til FIP17-40a i musik. Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms
Velkommen til FIP17-40a i musik Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms Oplæg 1 De væsentligste ændringer i læreplanerne baggrund og konsekvenser v/ Uffe Englund, Fagkonsulent, UVM Hvad er FIP overhovedet? FIP
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereHarmonik en toneart og dens akkorder
Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik er sammenhængen mellem en toneart og dens akkorder, og typiske måder at bruge disse akkorder på Hvis man har en melodi, kan kendskab til harmonik hjælpe en
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereII. RYTMISKE HIERARKIER ( KLASSISK CTR. GYLDEN DELING) V. KOMBINATION AF UENDELIGHEDS- OG OVERTONERÆKKERNE (1. SYNTESE)
S E M I N A R D E C E M B E R 1 9 7 3 1 ( 1 9 7 3 ) af Per Nørgård Indhold: I. FORSKUDT AKKORD I FORBINDELSE MED ACCENTSKIFT II. RYTMISKE HIERARKIER ( KLASSISK CTR. GYLDEN DELING) III. UENDELIGHEDSRÆKKEN
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereKATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN SAMPLE
KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN Orgelbogen Orgelklubben Orgelbogen Orgelbogen Orgelbogen Orgelbogen Katrine Immerkjær Kristiansen, 2015 Der er fra forlagets side gjort alt for at indhente tilladelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Læreruddannelsen & HF i Nr. Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik
Læs mereBeskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører
Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mere