Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg"

Transkript

1 Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

2 Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet nulpunkt...13 STAT-COM anlæg...16 El-nettets faseforskydning STAT- COM anlæg - princip...18 Tre faset reaktor for højspænding...19 Trefaset kondensatorbatteri for højspænding...19 Fasekompensering af højspændingskabel med seriekoblede reaktorer...20 Levering af reaktiv effekt ved hjælp af AC-DC konvertere...20

3 Slukkespoler Diagram over kv station

4 Grundlæggene vekselspændingsteori Vektorer Til hjælp for beregninger på vekselstrømskredse tegnes vektordiagrammer, som erstatning for kurver. En vektor angives ligesom en kraft, dvs. i en bestemt længde og en bestemt retning. Vektorens omdrejningsretning er venstre om. Almindeligvis er det effektivværdierne, der benyttes i vektordiagrammerne. Hvis flere vektorer skal sammensættes, skal de tegnes i samme målforhold, herefter kan vektorerne sammenlægges i en resulterende vektor, der angiver den vektorielle sum af vektorerne. Vinkelhastighed Drejes en radius af længden 1 cm en hel omdrejning, vil dens yderste punkt gennemløbe cirklens omkreds. Som vist på figuren svarer en hel omdrejning til 2. Vektoren gennemløber altså en vinkel på 2 for hver er frekvensen. sek., hvor f Vektorens vinkelhastighed pr. sekund betegnes med det græske bogstav lille omega [T]

5 Belastningsformer Der findes tre former for belastninger på vekselstrøm; ohmsk belastning, kapacitiv belastning og induktiv belastning. Ohmsk vekselstrømsbelastning Består belastningen af glødelamper, varmelegemer e.l. uden væsentlig selvinduktion eller kapacitet, vil strøm- og spændingskurverne ligge i fase og benæv- nes ohmsk belastning. Ved ren ohmsk belastning kan beregningerne udføres nøjagtigt som ved jævnstrøm, idet man regner med spændingens og strømmens effektivværdier. Dette gælder for både Ohms lov og formlen for effekt. også være det. Effekten vil da inden for en periode variere efter den på figuren viste kurve, der fremkommer ved at gange Effektkurve Hvis vekselspændingen er sinusformet, vil strømmen sammenhørende øjebliksværdier af strøm og spænding. Strøm og spænding har skiftevis positiv og negativ værdi, men effekten har kun positiv værdi, hvilket er ganske naturligt, da strømmen udvikler varme, uanset i hvilken retning den går i en modstand.

6 Eksempler En varmeovn har en modstand på 30 S og er tilsluttet 230 V AC. Hvor stor er strømmen og effekten? Kapacitiv Tilsluttes en kondensator vekselspænding, vil den vekselstrømsbelastning skiftevis oplades og aflades. Et amperemeter indskudt i serie med kondensatoren vil give udslag svarende til disse lade- og afladestrømme. I kondensatorens tilledninger har vi derfor en vekselstrøm. Når vekselspændingen stiger, går der en ladestrøm til kondensatoren. Denne strøm ophører, når kondensatorspændingen har nået vekselspændingens maksimale værdi. I det øjeblik spændingen aftager, vil kondensatoren aflades. Ved hjælp af et oscilloskop kan vises, at strømmen i kondensatorens tilledninger er faseforskudt ¼ periode forud for klemspændingen. Kondensatoren giver altså 90º kapacitiv faseforskydning. Effektkurve Al den energi kondensatoren modtager fra elektricitetskilden i den del af perioden, hvor spændingen er stigende, sendes tilbage igen i den øvrige del af perioden. Der er her kun tale om energisvingning. Ganger man spændingen med den 90º faseforskudte strøm, får man reaktiveffekten, der måles i volt-ampere-reaktiv [var].

7 Kapacitiv reaktans Strømstyrken i kredsen er bestemt af kondensatorens kapacitet, vekselspændingens størrelse og frekvensen. Kondensatorens vekselstrømsmodstand kaldes den kapacitive reaktans eller blot reaktansen. Reaktansen findes som: XC = reaktansen målt i ohm C = kapacitansen målt i farad f = vekselstrømmens frekvens i Hz Ønskes kapacitansen indsat i :F, bliver udtrykket: Ohms lov Strømmen i kredsen kan findes ved Ohms lov: Kapacitiv effekt En kondensators effekt kaldes kapacitiv effekt eller reaktiv effekt, hvor IC er den strøm, der går i kondensatorens tilledninger.

8 Eksempler Beregn: En kondensator på 10 :F tilsluttes 230 V 50 Hz. strømstyrken IC reaktiveffekten Q Reaktansen XC

9 Induktiv vekselstrømsbelastning Består belastningen af spoler med stålkerne, hvilket er tilfældet i motorer, transformatorer m.v., vil der optræde en betydelig selvinduktion. Er belastningen rent induktiv, vil strømmen blive faseforskudt ¼ periode bagud for spændingen. "Ren" induktiv belastning er dog kun et tænkt tilfælde, da en spole ikke kan fremstilles uden ohmsk modstand. Effektkurve Ved at gange sammenhørende øjebliksværdier af strøm og spænding, kan der tegnes en kurve for effekten P. Det fremgår af figuren, at effekten er skiftevis positiv og negativ. I hver anden halvperiode aftager spolen energi fra generatoren, og i hver anden halvperiode sender den lige så stor energi tilbage til generatoren. Den wattløse effekts gennemsnitlige værdi over flere perioder er nul. Ganger man spænding og strøm ved 90 º faseforskydning, bliver resultatet reaktiveffekten. Reaktiveffekten måles i volt-ampere-aktiv [var]. Tilsluttes en spole med en vis ohmsk modstand til jævnspænding, vil strømmen blive: Tilsluttes samme spole vekselspænding, vil strømmen ikke alene begrænses af den ohmske, men også af den induktive modstand, hvorved strømmen bliver mindre. Den samlede modstand ved vekselspænding kaldes impedansen og betegnes Z.

10 Strømstyrken ved vekselspænding bliver: Spolestrømmens forsinkelse i forhold til klemspændingen, faseforskydningsvinklen n (phi), vil være bestemt af spolens induktive modstand. Den induktive modstand benævnes også induktansen eller reaktansen. Induktiv modstand En spoles induktive modstand XL kan opfattes som en speciel art modstand, men giver ikke som en ohmsk modstand direkte anledning til energitab. f står for strømvariationen pr. tidsenhed, hvor f er frekvensen, og L står for spolens selvinduktionskoefficient. Dvs. jo større frekvens og selvinduktionskoefficient, jo større induktiv modstand. Eksempler En spole har selvinduktionskoefficienten L = 0,05 H og en så lille ohmsk modstand, at der i dette tilfælde ses bort fra den. Spolen tilsluttes 230 V vekselspænding, frekvens 50 Hz. Beregn reaktansen XL og strømstyrken, samt effekten.

11

12 Jordingsformer Der findes hovedsagligt tre forskellige metoder til nulpunkts jording i højspændingsnet: Direkte jordet nulpunkt Isoleret nulpunkt Slukkespolejordet nulpunkt Direkte jordet nulpunkt Transformernes nulpunkt er forbundet til jordet, dette betyder at fejlstrømmen ved en enfaset jordslutning bliver af samme størrelsesorden som en kortslutningsstrøm. Dette grundes at nettets nul impedans bliver ved direkte jording, af samme størrelsesorden som kortslutningsimpedansen. Der er ikke nogen væsentlige driftmæssige fordele ved drift med isoleret nulpunkt, overfor net med slukkespole jording. På mellemspændingsniveau i Danmark bruges der ikke direkte jordet net. Direkte jording bruges på højspænding over kv. Fordelen er simpel relæbeskyttelse og at spændinger på de ikke fejlramte faser, ved enfasede jordslutninger, bliver ikke så høje som ved isoleret eller slukkespole jordet nulpunkt. Derfor kan isolation vælges lavere, f.eks. kan transformerne laves med gradueret isolation mellem fase og nulpunkt og derved laves billigere. Isoleret nulpunkt Nettets nulpunkt er kun forbundet til jord over meget store impedanser, f.eks. en spændingstransformer. Den eneste normale forbindelse mellem faserne og jord repræsenteres derfor af faseledernes kapacitans til jord. Dette resulterer i at nettets nulimpedans Z 0 er næsten en ren kapacitiv impedans. Impedansen kan beregnes med følgende formel 8.1). Kapacitetet til jord er tæt på at være ens for de tre faser og de udkompenserer derfor hinanden ved normale driftsforhold med symmetrisk spænding, således at der vil ikke være nogen resulterende strøm til jord. Ved enfasede jordslutninger bliver fejlstrømmen, på grund af den næsten rene kapacitive nulimpedans, en næsten ren kapacitiv strøm og meget mindre ende en kortslutningsstrøm. Ved en enfaset jordslutning reduceres spændingen til jord i den fejlramte fase, mens de øvrige fases spænding til jord øges. Hvor U er den fejlramte fases spænding før fejl, Z 0 er nulimpedansen og Z f er fejlimpedansen. Systemer med isoleret nulpunkt benyttes i mindre net, ved spændinger mellem 3 og 30 kv. Dette kan kun lade sig gøre i net hvor jordslutningsstrømmen er så lille, at der kan stoles på en slukning uden kompensering. I Danmark må isoleret nulpunkt ikke benyttes i luftledningsnet, hvis jordslutningsstrømmen kan overstige 5 ampere.

13 Slukkespolejordet nulpunkt Slukkespolejording af nulpunkt bygger på det at med isoleret nulpunkt er et nets nulimpedans Z 0, en næsten ren kapacitiv impedans, grundet faseledernes kapacitans til jord. Ved at indsætte en spole, med reaktans af samme størrelse som faseledernes kapacitans, mellem nulpunktet og jord, er det muligt at kompensere for den kapacitive fejlstrøm som opstår ved en enfaset jordslutning. Idet spolen ikke leder strøm ved normale driftsforhold med symmetrisk spænding i nettet behøver den kun at tåle relativt kortvarige belastning ved enfasede jordslutninger. Spolen er i praksis parallel koblet den kapacitive impedans hidrørende fra linierne med en lige så stor reaktans, således at der er resonans imellem linier og spole ved driftsfrekvensen. På den mode bliver kredsløbets impedans uendelig stor, Z 0 og derved bliver jordslutningsstrømmen I 0. V S V T V R-0 I T I S + I T I L V R I S Figur 8-1: Vektor diagram for spændinger og strømme ved enfaset jordslutning. Ved en enfaset jordslutning i et slukkespolejordet net skal slukkespolerne kompensere for hele nettets kapacitive fejlstrøm hidrørende fra faseledernes kapacitans til jord. Figur 8-1 viser vektordiagrammet for hvordan fase R ved enfaset jordslutning går ned til nul-potential, men spændingstrekanten R-S-T bevarer sin form. Strømmen I R er nul, idet kapacitansen mellem fase og jord er kortsluttet. Strømmerne I S og I T er 90º grader forskudt i forhold til de respektive fasespændinger V S og V T. Deres vektor summe er forskudt 90º forud V R-0 spændingen og slukkespolestrømmen, I L er 90º bagud V R-0. Vektor summen af strømmene er derfor lig med nul. Slukkespolen skal kunne kompensere for jordslutningsstrømmen fra faseleder i tilfælde af enfasede jordslutninger, slukkespolestrømmen kan beregnes med følgende formel:

14 Ved afpassning af slukkespolen tilstræbes at summen af I L og I S + I T bliver nul, hvorved fejlstrømmen I f også bliver lig med nul. I virkeligheden er dette dog ikke muligt da der altid er tab i slukkespolen og i nettet på grund af ledningernes resistans, jordens resistans og afledning over endemuffer osv. Derfor vælges der i praksis at drive nettet overkompenseret, altså at slukkespolereaktansen er lidt større end de i nettet indgående faselederes kapacitans. Figur 8-2 viser forholdene ved en enfaset jordslutning i et slukkespolejordet net, slukkespolen, L er tilsluttet en transformers nulpunkt, kapaciteterne, C j repræsenterer hver fases kapacitet til jord og i F er fejlstrømmen. Strømmene i faserne er i R, i S og i T. Figur 8-2: Kompensering af kapacitiv jordslutningsstrøm med en slukkespole. Normalt angives slukkespolers størrelse i ampere, dvs. den størrelse af jordslutningsstrøm de kan kompensere for, den transformers nulpunkt som slukkespolen tilsluttes skal også kunne tåle denne strøm. Det vil sige spændingen i nulpunktet ved fejl, som er lig med fasespændingen, ganget med strømmen. Dette grundes at transformere med mulighed for tilkobling af slukkespoler har en tredje vikling, udover primær og sekundær viklingen. Denne tredje vikling, kaldet udligningsvikling, udgøres af tre trekantkoblede viklinger som har det formål at annullere jordslutningens indflydelse på transformerens sekundær side. Således afhænger størrelsen af slukkespolen af den effekt udligningsviklingen kan håndtere. Figur 8-3 viser skematisk tegning af en YNyn(d) koblet transformer, med en slukkespole tilkoblet primærsidens nulpunkt.

15 Figur 8-3: Strøm i en udligningsvikling ved jordslutning. Af tegningen kan det se at strømmene i udligningsviklingen, inducerede af de kapacitive jordslutningsstrømme i transformerens primærvikling, cirkulerer og vil derfor udligne strømme i sekundærviklingen således at jordslutningen har ingen indflydelse på transformerens sekundærside.

16 STAT-COM anlæg El-nettets faseforskydning. El-nettets faseforskydning er væsentlig mere varierende end tidligere på grund af, at strømmen produceres på forskellig vis, afhængig af hvor meget vind og sol der er til stede. De udenlandske HVDC forbindelsers tilskud til forsyningen har også indvirkning. Højspændingsnettets kabellægning har ændret nettets påvirkning fra altid at ligge til den induktive side til tider at være kapacitiv. Nettets faseforskydningsvinkel udtrykkes ved cosinus φ. (cos φ). Jo tættere cos φ ligger på 1, jo bedre udnyttes el-nettet, da strømmen bliver mindre for at transmittere en given nytteeffekt. Eksempler Et lysstofrør bruger 0,4 A ved 230 V 50 Hz. Effekten for rør og spole udgør tilsammen 47 W. På grund af reaktorspolen i armaturet belaster forbrugeren som det ses af vektordiagrammet, belastes nettet med 0,4 A faseforskydningen er 60 grader og cos φ er 0,5 Efter montage af kondensator parallelt over armaturet er der fasekompenseret til cos φ = 0,85 og netstrømmen er reduceret til 0,24 A

17 Sammenhængen mellem faseforskydningsvinkelen og cos φ Det tilstræbes at der i alle dele af nettet er balance i den reaktive effekt, så cos φ ligger på 0,9 eller større-

18 STAT- COM anlæg - princip De meget omskiftelige forhold på nettet har ført til behovet for af fasekompensere et induktivt eller kapacitivt net. Derfor er der forskellige steder bygget anlæg, der i princippet kan karakteriseres således :

19 Tre faset reaktor for højspænding Trefaset kondensatorbatteri for højspænding

20 Fasekompensering af højspændingskabel med seriekoblede reaktorer Levering af reaktiv effekt ved hjælp af AC-DC konvertere Nettets fasekompensering kan også opnås ved hjælp af den stigende antal AC-DC og DC-AC convertere som findes i nye store vindmøller og i HVDC forbindelserne bl. a mellem Norge og Danmark.

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram 1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Grundlæggende. Elektriske målinger

Grundlæggende. Elektriske målinger Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske

Læs mere

Grundlæggende El-varmeteknik

Grundlæggende El-varmeteknik AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Friðrik Rafn Ísleifsson. Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede

Friðrik Rafn Ísleifsson. Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede Friðrik Rafn Ísleifsson Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede 10-60 kv net Eksamensprojekt, marts 2006 Friðrik Rafn Ísleifsson Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede

Læs mere

Grundlæggende elektroteknik

Grundlæggende elektroteknik indføring i den fysik og matematik, der udgør den teoretiske basis for arbejdet med elektriske energiinstallationer. Målgruppen er primært studerende ved erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne. Bogen

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) Opgave 1: Spoler med jernkerne I en spole med jernkerne er

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A Abstract This paper describes waves in electrical AC-circuits, and how the voltage drop over reactive components varies with the frequency of the waves. The voltage drops over capacitors, inductors and

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006 side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 4 og 5 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer af selvstudium med

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 ØVELSESVEJLEDNING Fasekompensering af lysstofarmatur Advarsel! Vi skal udtrykkelig gøre opmærksom på, at en vekselspænding på 230 V eller derover er forbundet

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregningseksempel I det følgende eksempel gennemgås: Beregning af største og mindste kortslutningsstrømme de nødvendige steder i en installation. Valg og indstilling af maksimalafbrydere til overbelastnings-

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Elektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005

Elektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005 Elektrisk (grund)teori 60/0 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 005 september 005 V Transformation Version.0 Transformerens formål Formålet med en transformer

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Transformere Transformerens opbygning og bestanddele Transformeren er en vekselstrømsmaskine, men i modsætning til andre maskiner har den ingen bevægelige dele. Den tilføres elektrisk energi og afgiver

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/12 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 11 tirsdag 11.03.09 49 50 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3 1. I en spole med jernkerne er viklingens resistans 45 Ω. Spolen serieforbindes med en resistans R. Serieforbindelsen tilsluttes en vekselspænding på 230 V, 50 Hz. Herved bliver spændingen over resistansen

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne

Læs mere

MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET

MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET Kursus 31765 Energifagpakkeprojekt MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET Thorbjørn Vest Andersen Rikke Helbirk Jensen János Hethey Morten Stryg s031842 s031925 s031793 s031916 Vejledere

Læs mere

24 DC til DC omformer

24 DC til DC omformer 24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande

Læs mere

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Installation af UPS-anlæg

Installation af UPS-anlæg sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.

Læs mere

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA Copenhagen Vibrator Products 230V Elektrisk Vibrator Motor NEA 230V enkeltfaset Leveres med kabel og kondensator 2 polet 3.000 omdrejninger 4 polet 1.500 omdrejninger Cirkulær Vibration Hygiejnisk design

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

44648, Opgaver Elintroduktion. maskinreparatører, El-lære

44648, Opgaver Elintroduktion. maskinreparatører, El-lære 44648, Opgaver Elintroduktion for maskinreparatører, El-lære 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 44648, El- introduktion for maskinreparatører, el-lære. De enkelte opgaver er delt op i tre

Læs mere

kv AC Station

kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Fritstående Strømtransformere ETS-50-06-08 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24392/10 Version Forfatter Dokument

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Operationsforstærkere

Operationsforstærkere OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,

Læs mere

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007 1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

Elektrisk Vibrator Motor NEG

Elektrisk Vibrator Motor NEG Copenhagen Products Elektrisk Motor NEG 230V / 400V 50Hz / Cirkulær Vibration Hygiejnisk design Rustfri endedæksler med O-ring Kan leveres i ATEX IP 66-7 F Kan leveres i rustfrit stål Kan leveres i forskellig

Læs mere

g Telest"yr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade

g Telestyr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade g Telest"yr'els en IT- O " r Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade Dato: 21.01.2004 IT -og Telestyrelsen Der er afsat 90 minutter til den samlede

Læs mere

Elektrisk Vibrator Motor NEG

Elektrisk Vibrator Motor NEG Copenhagen Products Elektrisk Motor NEG 230V / 400V 50Hz / Cirkulær Vibration Hygiejnisk design Rustfri endedæksler med O-ring Kan leveres i ATEX IP 66-7 F Kan leveres i rustfrit stål Kan leveres i forskellig

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA Copenhagen Vibrator Products 230V Elektrisk Vibrator Motor NEA 230V enkeltfaset Leveres med kabel og kondensator 2 polet 3.000 omdrejninger 4 polet 1.500 omdrejninger Cirkulær Vibration Hygiejnisk design

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

Den harmoniske svingning

Den harmoniske svingning Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder

Læs mere

Lejestrømme Hvad er det? Hvordan identificeres de? Hvordan uskadeliggøres de?

Lejestrømme Hvad er det? Hvordan identificeres de? Hvordan uskadeliggøres de? Lejestrømme Hvad er det? Hvordan identificeres de? Hvordan uskadeliggøres de? Jesper Moos, Application Engineer 1 Danfoss Drives Lejestrømme Program Danfoss Drives Introduktion Fysikken bag lejestrømme

Læs mere

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Diplom Afgangsprojekt Nicolaj Nielsen Institut For Energiteknik Aalborg Universitet Den. 14. november 2013 Titel: Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik 3/-8 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES

Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES Copenhagen Vibrator Products Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES 230V / 400V trefaset Indbygget tilslutningsboks Cirkulær Vibration Hygiejnisk design Rustfri endedæksler med O-ring Kan leveres i ATEX

Læs mere

Laboratorie Strømforsyning

Laboratorie Strømforsyning Beskrivelse af 0 30 Volt DC Stabiliseret strømforsyning med variabel strømregulering fra 0,002 3 Amp. Teknisk Specifikation Input spænding: 28-30 Volt AC Input Strøm: 3 A MAX Udgangsspænding: 0 30 Volt,

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

Installations-/betjeningsvejledning. Isolationsmonitor type SIM-Q/SIM-Q LF D (DK) Arbejdsfrekvens ned til 5Hz (SIM-Q LF)

Installations-/betjeningsvejledning. Isolationsmonitor type SIM-Q/SIM-Q LF D (DK) Arbejdsfrekvens ned til 5Hz (SIM-Q LF) Installations-/betjeningsvejledning Isolationsmonitor type SIM-Q/SIM-Q LF Overvågning af isolationsmodstand på et AC net Arbejdsspænding op til 690V AC, modstår op til 1000V DC Arbejdsfrekvens ned til

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2. 2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere