Arbejdsrettet rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsrettet rehabilitering"

Transkript

1 September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse for fælles mål og værdier blandt de involverede aktører på tværs af fag, fagområder og sektorer. Ligeledes, at der mangler tværfagligt og tværsektorielt ejerskab til reformen. FTF og LO ønsker med baggrund i generelle betragtninger om rehabilitering at komme med et forslag til definition af arbejdsrettet rehabilitering. FTF og LO ønsker ligeledes at komme med forslag til, hvorledes dette kan indarbejdes i de relevante love som skal spille sammen for at opnå den ønskede effekt af de arbejdsrettede rehabiliteringsindsatser. LO og FTF s forslag er, at der på baggrund af dette notat nedsættes en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, som får fire opgaver: 1. Skabe konsensus om en definition af arbejdsrettet rehabilitering. 2. Fremkomme med forslag til indhold i en Vejledning om arbejdsrettet rehabilitering, omfattende definition, indhold i og principper for udarbejdelse af rehabiliteringsplan, herunder beskrivelse af den bio-psyko-sociale helhedsmodel (ICF), borgerens og de forskellige aktørers rolle, organisering, beslutningskompetence, kompetenceudvikling og forskningsgørelse. 3. Fremkomme med endelige forslag til harmonisering at relevante lovgivninger. 4. Fremkomme med eksempler som kan inspirere. Arbejde er sundhedsfremmende Arbejdet fungerer som hovedkilden til vores identitet, og denne er truet når sygdom, afskedigelse og andre forhold truer arbejdsmarkedstilknytningen. Arbejde er en af de vigtigste sociale betingelser for sundhed. At stå uden for arbejdsmarkedet, betyder ikke bare tab af indkomst og social legitimitet, men øget risiko for tab af velvære og sundhed. At stå uden for arbejdsmarkedet over lang tid øger risikoen for dårligt helbred, marginalisering, førtidspension og for tidlig død. Arbejde er sundhedsfremmende, hvis arbejdet udføres i sunde rammer. At arbejde er at udføre noget til gavn for andre. At udføre noget til gavn for andre er sundhedsfremmende. Arbejdsrettet rehabilitering, der involverer arbejdsgiver, har positiv effekt på arbejdsfastholdelse. Definition af rehabilitering og arbejdsrettet rehabilitering Sundhedsstyrelsen definerer rehabilitering som: en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herun- 1

2 der at fungere i samspil med det omgivende samfund. (World Report on Disability. WHO 2011, Sundhedsstyrelsens oversættelse) Udbredt i de faglige miljøer og stadig anvendt i en række udgivelser fra styrelser mv. er Hvidbogsdefinitionen: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark Hvidbog og rehabiliteringsbegrebet (2004)) Rehabilitering omfatter genoptræning og andre indsatser rettet mod patientens funktionsevne, herunder psykosociale indsatser, patientuddannelse, støttende og kompenserende indsatser m.fl., samt indsatser rettet mod uddannelse og beskæftigelse (Vejledning om kommunal rehabilitering (2011)). Internationalt anvendes rehabilitering som generisk term om alle indsatser, som har til formål at bedre og vedligeholde funktionsevnen. Indsatserne kan have et snævert fokus og rettes mod afgrænsede områder, men kan også omfatte bredere, helhedsorienterede indsatser, som kræver samarbejde og koordinering mellem flere faggrupper, fagområder og sektorer (Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus (2014)). I Vejledning om kommunal rehabilitering fokuseres på målrettede og tidsbestemte forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Rehabilitering har fokus på funktionsevne til forskel fra behandling og pleje, der primært har fokus på sygdom og symptomer. Mens behandling og pleje primært har fokus på at lette eller fjerne symptomer har rehabilitering fokus på at vedligeholde eller forbedre funktionsevne evt. på trods af symptomer. Det optimale mål med rehabilitering er deltagelse i samfundslivet på lige fod med alle andre. Den arbejdsrettede rehabilitering har primært fokus på at kunne varetage et arbejde men skal med baggrund i rehabiliteringsdefinitionen også forholde sig til deltagelse i andre dele af samfundslivet i familien, i fritiden og i demokratiske processer. Inspireret af ovennævnte generelle definitioner og Lærebog i Arbejdsmiljø (Kilsgaard J, Labriola M. Arbejdsrettet rehabilitering i Kern-Hansen L, Jepsen FL og Hald S (red.) Lærebog i Arbejdsmiljø (2011)) kan arbejdsrettet rehabilitering defineres som: Arbejdsrettet rehabilitering af borgere med nedsat arbejdsevne er en tidsafgrænset, koordineret proces, hvor flere aktører med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang samarbejder med borgeren og dennes netværk om behovsbestemte sammenhængende mål og vidensbaserede indsatser. Formålet hermed er at understøt- 2

3 te borgerens egen indsats for at kunne varetage arbejdsopgaver på lige fod med andre på en måde så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv. Det primære formål med arbejdsrettet rehabilitering er, at borgere der i udgangspunktet har en nedsat arbejdsevne efter endt rehabilitering opnår fuld arbejdsevne, hvilket i realiteten vil sige kan mestre arbejde på lige fod med andre. Således kan arbejdsevnen være ophævet i tidligere arbejdsfunktion, mens arbejdsevnen kan være 100 pct. i en anden funktion. Eller indsatser af forskellig art gør, at arbejdsevnen genvindes i tidligere arbejdsfunktion. Nedenfor er angivet, hvorledes arbejdsrettet rehabilitering kan føre til forskellige grader af arbejdsevne og dermed tilknytning til arbejdsmarkedet: 1. Borgeren genvinder efter rehabilitering arbejdsevnen (det vil være de fleste), således at han/hun kan varetage et arbejde identisk med det tidligere på normale vilkår. 2. Borgeren har efter rehabilitering en varig nedsat arbejdsevne (nogle), der kræver ændrede arbejdsopgaver/tilretning af arbejdspladsen/andet job, hvorefter han/hun kan varetage arbejdet på normale vilkår. 3. Borgeren har efter rehabilitering en varig nedsat arbejdsevne (nogle), der kræver ændrede arbejdsopgaver/tilretning af arbejdspladsen/andet job og ansættelse i fleksjob eller førtidspension eller skånejob. 4. Borgeren har efter rehabilitering en varig nedsat arbejdsevne (få), som ikke på nogen måde er forenelig med beskæftigelse på arbejdsmarkedet og fører til førtidspension. Samlet set handler arbejdsrettet rehabilitering om at undgå eller reducere, at potentielt arbejdsføre borgere ender uden for arbejdsmarkedet. Med baggrund i definitionerne skal der i arbejdsrettet rehabilitering lægges vægt på følgende: Der tages altid udgangspunkt i borgerens behov, i inddragelse af borgeren og borgerens netværk og meget væsentligt borgerens aktuelle eller kommende arbejdsplads. Der foretages en helhedsorienteret og tværfaglig udredning med baggrund i en bio-psykosocial tilgang for dermed at identificere nødvendige indsatser på de rigtige tidspunkter i den rigtige sammenhæng. Er der f.eks. psyko-sociale forhold, der kræver en løsning først eller parallelt med en indsats på arbejdspladsen eller parallelt med udredning og behandling i sundhedssektoren. Indsatserne er tidsafgrænsede, tilpasset borgerens individuelle behov med overskuelige mål, som lader sig evaluere evt. med henblik på nye mål og virkemidler. Tværsektorielt samarbejde. Specielt overgang mellem sygdomsbehandling og de ikke sygdomsorienterede kommunale områder kræver mere fokus. Begge områder kan miste helhedsfokus og fokus på, at mål og virkemidler på de forskellige områder skal spille sammen. Sundhedsområdet bør i højere grad forpligtes til at forholde sig til borgernes arbejdsevne. Samspillet med arbejdspladsen er helt afgørende, og den nødvendige åbenhed kan være en udfordring for alle parter. Arbejdsgiverne har med de nye reformer fået mulighed for en mere proaktiv rolle i forhold til kommunen. I forhold til lande som Norge og Holland har de danske arbejdsgivere dog mindre forpligtelser over for ansatte med nedsat arbejdsevne og fravær pga. sygdom. Kommunalt ansattes gang i sygehusafdelinger, i almen praksis og på arbejdspladser vil kun- 3

4 ne tilføre rehabiliteringsplanernes mål og indsatser sammenhæng. De relevante og kun de nødvendige fagpersoner, fagområder, forvaltninger og sektorer skal inddrages. Koordination. Borgeren skal opleve, at mål og indsatser evt. fra flere områder hænger sammen med borgerens behov og i øvrigt hænger sammen med hverdagslivet. Rehabiliteringsplan. En plan som altid og ikke mindst i komplekse forløb gør det gennemskueligt for borgeren og aktørerne, hvorledes delmål og hertil relaterede indsatser og tid peger mod et samlet behovsbestemt mål. Vidensbasering. Kommunerne erkender i Mere forskning i kommunale sundhedsopgaver (2014), at forskning i kommunale sundhedsopgaver herunder rehabilitering har været underprioriteret, og at man fremadrettet vil arbejde evidensbaseret, efter kliniske retningslinjer, dokumentere indsatserne samt bidrage til forskningen, som det ligeledes fremgår af Sundhedsloven, at kommunerne skal. I kommunernes oplæg refereres primært til sundhedsområdet, men dog også til at sundhed kun opnås ved samarbejde mellem alle fagområder i kommunen. Hvilket ikke mindst er relevant i rehabilitering. Behovet for evidensbasering og forskning har været mindst lige så forsømt på de andre kommunale fagområder. Relevant information bør systematisk indsamles (monitoreres) med henblik på løbende evaluering/kvalitetssikring og mulighed for justering og forskningsgørelse af området. Der bør fastlægges strategier for løbende kompetenceudvikling/oplæring og løbende evaluering af indsatser. Der skal anvendes vidensbaserede metoder til bedst at afdække behov, samarbejde og arbejde med mestring og motivation. At kunne sætte sig i borgerens sted, at turde være nysgerrig og undersøgende, at skabe en åben dialog med borgeren, som kan være svært belastet, og som kan provokere en professionel fagpersons fordomme kræver egenindsigt, kompetencer i kommunikation og løbende supervision. Bio-psyko-socialt helhedssyn, ICF og cirkularitet Definitionen af arbejdsrettet rehabilitering og rehabilitering generelt indeholder ikke en beskrivelse af, hvorledes funktionsevne skal forstås i et helhedsperspektiv. Det er nødvendigt med en reference eller en model, som gør det muligt for borgeren, dennes netværk og alle aktører at forstå disses (mono)faglige indsats i en helhed. En sådan model gør det muligt at sætte delmål og dertil relaterede indsatser ind i en sammenhæng, så de retter sig mod et samlet mål. Nationalt (Vejledning om kommunal rehabilitering (2011), Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus (2014)) og internationalt (World Report on disability (2012)) udtrykkes denne forståelse af rehabilitering sammen med en bio-psyko-social referenceramme: ICF-modellen (ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (2003)). ICF har fokus på funktionsevne, og definerer funktionsevne på tre områder: det kropslige/mentale aktiviteter (funktionsevne i hjemmet) deltagelse (funktionsevne i alle relationer samfundslivet herunder arbejdsevne). 4

5 Disse tre områder af funktionsevne er indbyrdes afhængige, ligesom alle tre områder indgår i et dynamisk samspil med den eller de forhold, der har udløst funktionsevnetabet på den ene side, og på den anden side borgerens samlede resurser og de omgivelser, vedkommende relaterer sig til. Modellen er meget anvendelig i tværfagligt samarbejde. Det enkelte fagområde eller den enkelte faggruppe vil kunne relatere sig til et eller flere elementer i modellen, samtidig med at det er muligt at fastholde et helhedsperspektiv. Genoptræning af en kropsfunktion kan foregå i en fysioterapi, men inddrages ICF-modellen findes det måske hensigtsmæssigt (f.eks. afhængigt af borgerens resurser og omgivelser) at kombinere det med hjemlige aktiviteter eller funktioner på arbejdspladsen. Den bio-psyko-sociale tænkning har sin oprindelse tilbage fra 70-erne (Engel (1977)), og baserer sig på en systemteoretisk tilgang. Den systemiske tilgang baserer sig bl.a. på cirkularitet (alt opstår i et komplekst samspil mellem mange faktorer og relationer) versus klassisk linearitet (en årsag en virkning). ICF-modellen som en bio-psyko-social model baserer sig på systemteori. Skal modellen anvendes optimalt i praksis, skal man forstå nedsat arbejdsevne cirkulært, som det fremgår af figur 1. Pilene illustrerer det komplekse samspil (cirkulariteten) mellem modellens elementer. Figur 1. ICF-modellen En nedsat arbejdsevne kan principielt være varigt nedsat i den arbejdssituation, som var til stede, da arbejdsevnen blev nedsat, mens den ikke vil være nedsat i en anden arbejdssituation, som er tilpasset under hensyntagen til borgerens samlede situation. Der kan være fysiske, psykiske, sociale årsager enkeltstående eller i et komplekst samspil til nedsat arbejdsevne. Ofte opstår den nedsatte arbejdsevne i relation til sygdom. De mest almindelige symptomer som smerter og træthed og følger heraf kan hænge sammen med sygdommens sværhedsgrad eller tilstedeværelse af anden sygdom. Symptomerne vil dog ofte være under indflydelse af psyko-sociale forhold som mestringsevne, arbejdsforhold, relation til arbejdsgiver og kolleger, familiære forhold og forhold vedr. transport og tilgængelighed. Forhold som kan være hindringer for at forbedre eller normalisere en nedsat arbejdsevne kan være forhold, f.eks. sygdom, der begrænser: Den fysiske funktionsevne (f.eks. bevægelse af hoften, syn, hørelse) eller den psykiske funktionsevne (f.eks. hukommelse, koncentration, sociale kompetencer) Hjemlige aktiviteter personlig hygiejne, påklædning, rengøring, familieforpligtelser, indkøb 5

6 eller Habituelle personlige resurser intellektuelle resurser, mestringsevner Forhold i omgivelserne familiære krav, transportmuligheder, arbejdspladsens/arbejdsgivers fleksibilitet. Forslag til ændringer af de relevante lovgivningers formål Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) Rehabilitering som begreb og indsats er ikke nævnt i Sundhedsloven. Nedsat arbejdsevne relateres ofte til sygdom og involverer udredning, diagnostik og behandling. At leve med nedsat arbejdsevne eller genskabe arbejdsevnen evt. i en ny funktion eller et nyt job kræver ofte andet end snæver (kropslig (fysisk/mental)) sundhedsfaglig indsats. Det kræver indsatser i hjemmet, i fritidsaktiviteter, på arbejdspladsen og indsatser rettet mod borgerens mestringsevner og motivation. I flere vejledninger og bekendtgørelser lægges der vægt på denne helhedstænkning 1, og regionalt ansatte lægers rolle beskrives (sundhedskoordinatorer og praktiserende læger). Godt borgere i den potentielt arbejdsføre alder er på midlertidig eller varig passiv forsørgelse. En formodning er, at et for ensidigt fokus på diagnostik og behandling generelt (i sundhedssektoren, blandt sagsbehandlere, arbejdsgivere og i befolkningen) kan være noget af baggrunden herfor. Sygehusene og almen praksis har bl.a. stimuleret af forløbsprogrammerne haft stigende fokus på rehabilitering; men stadig mest på den kropslige/mentale del med fysiske evt. mentale genoptræningsindsatser. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, og iværksætte rehabiliteringstiltag, der kan begrænse følger heraf. Med baggrund i en biopsyko-social helhedsforståelse (ICF) opnås der optimal effekt af sundhedsvæsenets indsatser ved at have fokus på den enkelte patients samlede funktionsevne med hensyn til krop, aktivitet og deltagelse. Dette kræver et tæt samarbejde og koordination af indsatser med alle kommunale fagområder (sundhed, social, beskæftigelse og uddannelse). At udredning og behandling pågår ved involvering af alle aspekter af den enkelte patients hverdagsliv vil reducere funktionsevnetabet efter sygdomsudredning og behandling. I dag 5 Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Ændring 5 1 Bl.a. Vejledning om kommunal rehabilitering, Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, Bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. 6

7 1. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. 2. Rehabilitering omfatter efter denne lov tværfaglig undersøgelse af den enkelte patients funktionsevne og identifikation af behov for rehabiliteringsindsatser med det formål at sikre patienten et optimalt selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv. Som det er tilfældet med genoptræning (kap. 39), bør rehabilitering have sit eget kapitel, hvor kravene til regioner og kommuner bliver eksplicitte og arbejdsrettet rehabilitering får et specielt fokus. Lov om sygedagpenge (LBK nr. 653 af 26/06/2012 Historisk og LOV nr. 720 af 25/06/2014 Gældende)) 1. at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2. at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3. at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. 1. at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2. ved arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang at understøtte den sygemeldtes egen indsats for at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv, og 3. at understøtte samarbejdet mellem region, kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. I de senere paragraffer bør specielt samarbejdet med det regionale sundhedsområde og de kommunale fagområder understreges. Det kan gøres med bemærkning om, at et koordineret samspil mellem aktørerne og fastholdelse af et aktivt hverdagsliv og herunder arbejdsliv ved siden af f.eks. sundhedsfaglig udredning og behandling reducerer følgerne af denne og den nedsatte arbejdsevne. Lov om aktiv socialpolitik (LBK nr. 190 af 24/02/2012) 1. at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 7

8 1. ved arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang at understøtte borgere, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde med indsatser, således at de undgår passiv forsørgelse, og således at de ved egen indsats genvinder eller fastholder arbejdsevnen og kan vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv. I de senere paragraffer bør specielt samarbejdet med det regionale sundhedsområde og de kommunale fagområder understreges. Det kan gøres med bemærkning om, at et koordineret samspil mellem aktørerne og fastholdelse af et aktivt hverdagsliv og herunder arbejdsliv ved siden af f.eks. sundhedsfaglig udredning og behandling reducerer følgerne af denne og den nedsatte arbejdsevne. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 415 af 24/04/2013) at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at 1. bistå arbejdssøgende med at få arbejde, 2. give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, 3. bistå kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og 4. støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. 4. ved arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang at understøtte borgerens egen indsats for på trods af en nedsat arbejdsevne at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv. I de senere paragraffer bør specielt samarbejdet med det regionale sundhedsområde og de kommunale fagområder understreges. Det kan gøres med bemærkning om, at et koordineret samspil mellem aktørerne og fastholdelse af et aktivt hverdagsliv og herunder arbejdsliv ved siden af f.eks. sundhedsfaglig udredning og behandling reducerer følgerne af denne og den nedsatte arbejdsevne. Serviceloven (LBK nr. 254 af 20/03/2014) 1. at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3. at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 8

9 Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 3. ved rehabilitering eller arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. I de senere paragraffer bør specielt samarbejdet med det regionale sundhedsområde og de kommunale fagområder understreges. Det kan gøres med bemærkning om, at et koordineret samspil mellem aktørerne og fastholdelse af et aktivt hverdagsliv og herunder arbejdsliv ved siden af f.eks. sundhedsfaglig udredning og behandling reducerer følgerne af denne og den nedsatte arbejdsevne. Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (LBK nr. 727 af 07/07/2009) Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Loven har til formål ved arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang at styrke og stimulere handicappede borgeres mulighed for på trods af en nedsat arbejdsevne at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, så de får de samme muligheder for erhvervsudøvelse som alle andre, og på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv. I de senere paragraffer bør specielt samarbejdet med det regionale sundhedsområde og de kommunale fagområder understreges. Det kan gøres med bemærkning om, at et koordineret samspil mellem aktørerne og fastholdelse af et aktivt hverdagsliv og herunder arbejdsliv ved siden af f.eks. sundhedsfaglig udredning og behandling reducerer følgerne af denne og den nedsatte arbejdsevne. 9

10 Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne (LBK nr. 929 af 25/08/ 2011) og Vejledning om specialundervisning for voksne (VEJ nr af 02/07/2009) I dag Specialundervisning for voksne er undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning). Loven retter sig mod alle borgere i kommunen over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap som følge af funktionsnedsættelser, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Formålet er, at borgeren skal lære nogle metoder, beherske nye handlemåder eller opnå bestemte færdigheder, der medfører et bedre funktionsniveau. Ændring Specialundervisning for voksne er undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning). Loven retter sig mod alle borgere i kommunen over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap som følge af funktionsnedsættelser, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, herunder nedsat arbejdsevne. Formålet er, ved rehabilitering og arbejdsrettet rehabilitering med baggrund i en bio-psyko-social helhedsorienteret tilgang, at borgeren skal lære nogle metoder, beherske nye handlemåder eller opnå bestemte færdigheder, som gør det muligt for borgeren at forbedre sin funktionsevne herunder arbejdsevne på en måde, så dette er foreneligt med et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv. Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension (BEK nr. 814 af 27/06/2014) og Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. (BEK nr. 815 af 27/06/2014 Arbejdsrettet rehabilitering og bio-psyko-social helhedsorienteret indsats bør indføjes i de to bekendtgørelser. 10

11 8. august 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering/MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet tlf:

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018 Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Grundlag for al handicapindsats

Grundlag for al handicapindsats Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension

Læs mere

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Specialundervisning for voksne og rehabilitering Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19. Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm. + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område

Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb

Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014 Den nye tværfaglighed april 2014/ Eva Holum Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013

Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg? Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg? MarselisborgCentret Forskningsleder Claus Vinther Nielsen www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne 14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første

Læs mere

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap 1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere