Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

2 Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Lægers videreuddannelse, uddannelse, turnus Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: 5. november 2007 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 2. Formålene med den kliniske basisuddannelse 4 3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse 6 4. Obligatoriske kurser 9 5. Evaluering Dokumentation Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse 11 Læringsmål: Den Medicinske Ekspert 11 Læringsmål: Kommunikator 15 Læringsmål: Sundhedsfremmer 16 Læringsmål: Samarbejder 16 Læringsmål: Professionel 17 Læringsmål: Leder/administrator 17 Læringsmål: Akademiker Checkliste 19 3

4 1. Introduktion I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge følger hermed målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse. Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået en autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge. Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse beskriver de kompetencer, der skal være opnået ved afslutningen af uddannelsen. Målbeskrivelsen skal ledsages af afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogrammer og af individuelle uddannelsesplaner. Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er minimumskrav. Læringsmålene refererer til de 7 roller i speciallægeuddannelsen: Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Sundhedsfremmer, Samarbejder, Leder/Administrator, Akademiker og Professionel. Definitionen af disse roller er tilpasset de krav, der bør stilles til basislægen på dette uddannelsestrin, og de er samtidig en vigtig guideline for den uddannelsesgivende afdeling i forhold til rammer for og indhold i lægens kliniske arbejde. Læringsmålene er inddelt i to kategorier: Overordnede læringsmål og delmål. Læringsmålene er brede og generelle. Det vil derfor kunne variere fra afdeling til afdeling og fra praksis til praksis, hvad der præcist kræves for at basislægen kan varetage opgaverne tilfredsstillende det pågældende sted. Læringsmålene og delmålene skal derfor gøres eksplicitte i uddannelsesprogrammerne af de enkelte afdelinger/praksis. Det skal således i den lokale implementering af målbeskrivelsen fastlægges yderligere, hvad læringsmålene og delmålene konkret indebærer det pågældende sted. Det skal understreges, at den lokale udmøntning under alle omstændigheder skal stå i et passende forhold til målbeskrivelsens indhold. Målbeskrivelsen er således anvendelig for såvel basislægen som for den uddannelsesgivende afdeling/praksis. Der ønskes på én gang en klar tilkendegivelse af kravene til fremtidens speciallæger og til de afdelinger/praksis, der skal uddanne fremtidens speciallæger. Målbeskrivelsen skal desuden kunne fungere som kilde til såvel formativ som summativ evaluering af læreprocessen. 2. Formålene med den kliniske basisuddannelse Et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en læringsramme for den nyuddannede læges overgang fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer med andre ord om at "lære at være læge" ved rent faktisk at være læge, at komme til at føle sig "hjemme i den hvide kittel", og at tage det dertil hørende ansvar på sig samtidig med at evnen til at kunne varetage dette udvikles. 4

5 Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Fra: Til: Skolastisk læringskultur Klinisk arbejdspladskultur: Identitet og adfærd som studerende Ansvar for at opsøge og erhverve sig viden og kunnen med primært henblik på beståelse af eksaminer (og senere kandidatgrad) Observatør: Regelbaseret læring baseret på generelle, eksternt bestemte mål Ansvarsfri deltagelse i forbindelse med klinikophold Kommunikation / samarbejde: Foregår mellem medstuderende og med lærerkræfter med samme forståelse og forventninger Primært ansvar ift. egen læring og evt. medstuderendes Fokus på viden: Succes måles på erhvervet og demonstreret/præsenteret teoretisk viden Kontekst: Eksamen Anvendelse: vil ofte være som isoleret præsentation ved eksaminer Fokus på fagets delementer: Viden tilegnes fragmenteret i kraft af pensum, fagopdeling mv. og eksamensformer At blive præsenteret for entydighed i lærebøger: Den boglige fremstillings forenkling af forekomsten af lægefaglige emner/fænomener Identitet og adfærd som læge, kollega og medarbejder Ansvar for at opsøge læring og erhverve sig både ny praktisk erfaring og ny teoretisk viden mv. med henblik på optimal patientbehandling Aktør: Erfaringsbaseret læring baseret på personlige, integrerede og praksisbaserede mål Ansvar for patienter Kommunikation / samarbejde: Ansvar for situationsrelevant information og samarbejde med patienter og med andre faggrupper med anden forståelse og andre forventninger Foregår som kollegial udveksling med relevant klinisk ageren og patientbehandling som formål Fokus på kunnen: Succes måles på viden omsat i relevant klinisk praksis Kontekst: Patientbehandling/-forløb Anvendelse: vil ofte være af længere varighed og/eller kræve opfølgning Fokus på fagets helheder: Behov for at kunne kombinere faglig viden fra flere områder og se deres relevans på tværs af de kliniske sammenhænge de forekommer i At blive præsenteret for og forvente kompleksitet Den kliniske virkeligheds uforudsigelighed og flertydighed forekommende i sygdomsbilleder hos konkrete patienter / patientforløb 5

6 Under studiet bevæger den studerende sig ideelt set fra venstre mod højre i ovenstående skema i kraft af, at den teoretiske viden bliver bragt i spil i klinisk sammenhæng, og i takt med, at der opbygges et vist fagligt overskud på baggrund af fortrolighed med de procedurer og arbejdsformer og samarbejdsrelationer, der karakteriserer det kliniske arbejde. Basislægen skal således have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. 3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse Da det drejer sig om generelle læringsmål, vil disse kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. Udvælgelsen af hvilke afdelinger der bedst kan bidrage til den kliniske basisuddannelse afhænger af mange forhold, og uddannelsesforløbene i den kliniske basisuddannelse må derfor nødvendigvis planlægges regionalt. 6

7 Der bør indgå én afdeling med betydelig akut-funktion i alle uddannelsesforløb. De kliniske ansættelser skal placeres på afdelinger/praksis, hvor patientflowet har et sådant omfang, at basislægen kan nå læringsmålene. Ansættelse i almen praksis skal som udgangspunkt placeres i samme område som sygehusansættelsen. De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori. Skal man således fx kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver det, at man følger en række nærmere (muligvis afdelingsspecifikke) fastlagte procedurer, mens man i andre situationer fx forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, som danner grundlaget for den formelle godkendelse af basisuddannelsen. Da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen individuelt i samarbejde med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau. Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes, at læringsmålene evalueres løbende. Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7 roller i speciallægeuddannelsen. De 7 roller er angivet med afsnitsnummering. De enkelte læringsmål og delmål er nummereret fortløbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål med hver sine delmål, hvorimod de øvrige 6 roller hver kun indeholder ét læringsmål samt nogle delmål. Den kliniske beslutningsproces udgør selve kernen af den lægefaglighed, der udmøntes i den medicinske ekspertrolle. Kompetence i den kliniske beslutningsproces introduceres og øves under medicinstudiet, men skal for alvor cementeres under den kliniske basisuddannelse. Den kliniske beslutningsproces er kompleks, og måden kliniske beslutninger træffes på, varierer fra læge til læge. Nedenfor er den 7

8 kliniske beslutningsproces præsenteret i et forenklet diagram 1, der har fungeret som ramme for målbeskrivelsen omkring den kliniske ekspertrolle: Patient-læge Viden om Sygdomsbilledet Data indsamles Diagnosen stilles Viden om behandlingsprognoser Er diagnosen Tilstrækkelig? JA Behandling vælges NEJ Monitorering af behandling Behandlingsresultat registreres Færdigheden i at træffe kliniske beslutninger afhænger, lige som andre kliniske processer, blandt andet af lægens faglige udviklingstrin. Den nyuddannede læge vil derfor typisk arbejde sig igennem den kliniske beslutningsproces trin for trin, følge faste retningslinier og samlet bruge lang tid på processen. Den erfarne læge vil ikke blot være hurtigere og være mere bevidst om, hvor han/hun er i processen, men også kunne springe fra trin til trin afhængig af, hvilken patient han/hun står over for. Basislægen skal altså i løbet af sin kliniske basisuddannelse overordnet set blive hurtigere, mere bevidst om de enkelte trin, mere selvstændig og mere fleksibel i sin kliniske beslutningsproces. Betingelsen for, at denne faglige udvikling kan finde sted er, at basislægen eksponeres for et stort antal konkrete patientsituationer, hvor den kliniske beslutningsproces kan øves under vejledning. Der er i uddannelsesmæssig sammenhæng en hårfin balance mellem behovet for at få overblik og for at opnå faglig ekspertise. Der er med andre ord behov for både bredde og dybde i uddannelsen, men dybden og bredden tjener ikke samme uddannelsesmæssige formål. 1 Skitsen er baseret på Fig. 1: Rutediagram, som viser gangen i den kliniske beslutningsproces fra Wulff HR & Gøtzsche PC: Rationel Klinik, Munksgaard Danmark,

9 Bredden - overblikket - er bl.a. vigtigt for at kunne samarbejde på tværs af specialerne og have blik for, at en patient kan have behov for faglig ekspertise fra flere forskellige specialer på en gang samt for at basislægen kan træffe det bedst mulige valg af speciallægeuddannelse. Dybden er en forudsætning for udvikling af medicinsk ekspertise. Denne ekspertise kræver, at basislægen får mulighed for at opbygge en stor erfaringsbase af specifikke, repræsentative (eller typiske), kliniske billeder baseret på konkrete patientkontakter, som kan bruges som analogier, når basislægen står over for nye kliniske problemstillinger. Basislægen har m.a.o. brug for at befinde sig i et stort antal kliniske situationer og have et væld af patientkontakter indenfor et begrænset område, for at disse erfaringer kan bruges som billeder på hvordan man gør i fremtidige situationer. Der skal altså være mulighed for genkendelighed fra situation til situation, hvilket kræver, at der er tid til fordybelse. I listen af læringsmål er den kliniske beslutningsproces, herunder monitorering af behandlingsindsats, beskrevet som den vil udmønte sig i basislægens arbejde med hhv. akutte og kroniske patienter på en afdeling eller i en almen praksis. Dertil kommer to læringsmål vedr. nogle få nødvendige kliniske procedurer i forhold til hhv. behandlingskomplikationer og genoplivning. Mht. behandlingskomplikationer gælder det, at basislægen har brug for at kunne handle relevant, hvad enten disse ses på en hospitalsafdeling eller i praksis. Mht. genoplivning er det sådan, at enhver læge er forpligtet til at udnytte sin faglige viden til, om muligt, at redde liv såvel på arbejde som i privatlivet. En læge skal i de professionelle omgivelser kunne mere end svarende til almindelig førstehjælp, og en systematisk træning i denne færdighed medvirker til at reducere evt. utryghed for den akutte situation hos basislægen. 4. Obligatoriske kurser De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information om retningslinier for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning. Kursus i kommunikation Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør fem dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation. Kursus i læring Formålet med kurset i læring er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsens læringsmål 15 opstillede kompetencer vedrørende akademikerrollen. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og diskussioner i kollegialt forum læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør to dage med en til to måneders mellemrum. 9

10 Kursus i akut behandling og ambulancetransport Formålet med kurset i akut behandling og ambulancetransport er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kurset udgør alene læringsrammen for læringsmål 1. Endvidere indgår kurset som en del af læringsrammen for læringsmål 8, hvor det dog primært og i langt den væsentligste grad er det daglige kliniske arbejde, der udgør læringsrammen. Kurset udgør to dage med et væsentligt element af færdighedstræning. 5. Evaluering Evalueringen skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling. Evalueringen har dog også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal således attesteres. Læringsmålene for den kliniske basisuddannelse er udformet som generelle læringsmål. Målene vil således kunne opnås ved ansættelse på flere typer af afdelinger ligesom evalueringen vil være praktisk gennemførlig og overkommelig i hverdagen. Overvejelser om evalueringsmetoder må ikke medvirke til, at basislægens eller vejlederens opmærksomhed fjernes fra selve læringsmålene, uanset om der er tale om en evalueringsmetode, der har til hensigt at fremme refleksion, eller om der er tale om en formel attestation. Evalueringen i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior læge, afdeling/praksis). Der bør i den kliniske basisuddannelse lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen. Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger, journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign. Denne evalueringsform forudsætter, at basislægen og vejleder har tilstrækkelig mulighed for at være i løbende kontakt, og at evaluering eller drøftelse af problemstilling med en anden end vejlederen ordentligvis bør ske efter konkret aftale. Det indebærer også, at basislægen og vejlederen så vidt muligt bør være tilknyttet samme afsnit. Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil finde sted. I målbeskrivelsen er anført en række læringsmål, hvor evalueringen skal foregå struktureret f. eks. ved struktureret klinisk observation, struktureret gennemgang af journaler eller struktureret vejledersamtale. I den forbindelse skal struktureret forstås sådan, at der forud for evalueringen er opstillet klare kriterier for, hvad der skal bedømmes, hvordan det skal foregå, samt hvad der skal til for at læringsmålet kan godkendes. Kriterierne skal være kendt både af basislægen og vejlederen. 10

11 Evalueringen skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen 6. Dokumentation Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke som læge skal der foruden udfyldt ansøgningsskema indsendes skema til oversigt over lægelig beskæftigelse, attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer, attestation for gennemførte generelle kurser samt underskrevet checkliste. Herudover skal der betales et gebyr for tilladelsen. Checklisten og attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer gælder i underskrevet form indtil den elektroniske logbog træder i kraft. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes de dokumenter, den uddannelsessøgende læge har brug for ved ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke som læge. Her kan også læses mere om ansøgningsproceduren og krav til dokumentation. 7. Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse Den Medicinske Ekspert indeholder læringsmål 1-9. De seks øvrige roller udgør læringsmål Læringsmål: Den Medicinske Ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Delmål: Lægen skal kunne: 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Evaluering Godkendt færdighedstræningskursus. 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Eksempler på sådanne færdigheder: suturere sår 11

12 foretage gynækologisk undersøgelse optage arbejds-ekg foretage lumbalpunktur fjerne fremmedlegemer De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Evaluering Struktureret klinisk observation. 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i figur i afsnit 3. Delmål: Basislægen skal kunne: 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling 3.5 give en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Delmål: Basislægen skal kunne: 4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. 12

13 Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål: Basislægen skal kunne: 5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Lægen skal i sin kliniske praksis kunne: 6.1 overholde tavshedspligt 6.2 indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 udfærdige dødsattest 6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 13

14 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Delmål: Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1 patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 patienten med febertilstande 8.4 patienten med akutte smertetilstande 8.5 patienten med blødningstilstand 8.6 patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Læringsramme Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 14

15 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: 9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en basislæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Kommunikator 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: 10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. 15

16 Evaluering Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Læringsmål: Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål: Basislægen skal: andet 12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som sundhedspersonale 12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 16

17 Læringsmål: Professionel 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Leder/administrator 14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Delmål: Basislægen skal kunne: 14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 lede relevante behandlingsteams Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Akademiker 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: Læringsrammer 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper 17

18 Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde/ møde i praksis. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring. 18

19 8. Checkliste Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge Den medicinske ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation Give livreddende primær medicinsk behandling 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Vigtigste konkrete færdigheder oplistes: 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser 19

20 Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Give en klar fremstilling heraf til journal 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes: 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med 20

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Udviklet i samarbejde mellem Yngre Læger og Danske Regioner November 2014 INDHOLD. FORBEREDELSESGUIDE.. SAMTALEGUIDE.. OM

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere