Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

2 Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Lægers videreuddannelse, uddannelse, turnus Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: 5. november 2007 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 2. Formålene med den kliniske basisuddannelse 4 3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse 6 4. Obligatoriske kurser 9 5. Evaluering Dokumentation Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse 11 Læringsmål: Den Medicinske Ekspert 11 Læringsmål: Kommunikator 15 Læringsmål: Sundhedsfremmer 16 Læringsmål: Samarbejder 16 Læringsmål: Professionel 17 Læringsmål: Leder/administrator 17 Læringsmål: Akademiker Checkliste 19 3

4 1. Introduktion I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge følger hermed målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse. Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået en autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge. Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse beskriver de kompetencer, der skal være opnået ved afslutningen af uddannelsen. Målbeskrivelsen skal ledsages af afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogrammer og af individuelle uddannelsesplaner. Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er minimumskrav. Læringsmålene refererer til de 7 roller i speciallægeuddannelsen: Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Sundhedsfremmer, Samarbejder, Leder/Administrator, Akademiker og Professionel. Definitionen af disse roller er tilpasset de krav, der bør stilles til basislægen på dette uddannelsestrin, og de er samtidig en vigtig guideline for den uddannelsesgivende afdeling i forhold til rammer for og indhold i lægens kliniske arbejde. Læringsmålene er inddelt i to kategorier: Overordnede læringsmål og delmål. Læringsmålene er brede og generelle. Det vil derfor kunne variere fra afdeling til afdeling og fra praksis til praksis, hvad der præcist kræves for at basislægen kan varetage opgaverne tilfredsstillende det pågældende sted. Læringsmålene og delmålene skal derfor gøres eksplicitte i uddannelsesprogrammerne af de enkelte afdelinger/praksis. Det skal således i den lokale implementering af målbeskrivelsen fastlægges yderligere, hvad læringsmålene og delmålene konkret indebærer det pågældende sted. Det skal understreges, at den lokale udmøntning under alle omstændigheder skal stå i et passende forhold til målbeskrivelsens indhold. Målbeskrivelsen er således anvendelig for såvel basislægen som for den uddannelsesgivende afdeling/praksis. Der ønskes på én gang en klar tilkendegivelse af kravene til fremtidens speciallæger og til de afdelinger/praksis, der skal uddanne fremtidens speciallæger. Målbeskrivelsen skal desuden kunne fungere som kilde til såvel formativ som summativ evaluering af læreprocessen. 2. Formålene med den kliniske basisuddannelse Et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en læringsramme for den nyuddannede læges overgang fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer med andre ord om at "lære at være læge" ved rent faktisk at være læge, at komme til at føle sig "hjemme i den hvide kittel", og at tage det dertil hørende ansvar på sig samtidig med at evnen til at kunne varetage dette udvikles. 4

5 Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Fra: Til: Skolastisk læringskultur Klinisk arbejdspladskultur: Identitet og adfærd som studerende Ansvar for at opsøge og erhverve sig viden og kunnen med primært henblik på beståelse af eksaminer (og senere kandidatgrad) Observatør: Regelbaseret læring baseret på generelle, eksternt bestemte mål Ansvarsfri deltagelse i forbindelse med klinikophold Kommunikation / samarbejde: Foregår mellem medstuderende og med lærerkræfter med samme forståelse og forventninger Primært ansvar ift. egen læring og evt. medstuderendes Fokus på viden: Succes måles på erhvervet og demonstreret/præsenteret teoretisk viden Kontekst: Eksamen Anvendelse: vil ofte være som isoleret præsentation ved eksaminer Fokus på fagets delementer: Viden tilegnes fragmenteret i kraft af pensum, fagopdeling mv. og eksamensformer At blive præsenteret for entydighed i lærebøger: Den boglige fremstillings forenkling af forekomsten af lægefaglige emner/fænomener Identitet og adfærd som læge, kollega og medarbejder Ansvar for at opsøge læring og erhverve sig både ny praktisk erfaring og ny teoretisk viden mv. med henblik på optimal patientbehandling Aktør: Erfaringsbaseret læring baseret på personlige, integrerede og praksisbaserede mål Ansvar for patienter Kommunikation / samarbejde: Ansvar for situationsrelevant information og samarbejde med patienter og med andre faggrupper med anden forståelse og andre forventninger Foregår som kollegial udveksling med relevant klinisk ageren og patientbehandling som formål Fokus på kunnen: Succes måles på viden omsat i relevant klinisk praksis Kontekst: Patientbehandling/-forløb Anvendelse: vil ofte være af længere varighed og/eller kræve opfølgning Fokus på fagets helheder: Behov for at kunne kombinere faglig viden fra flere områder og se deres relevans på tværs af de kliniske sammenhænge de forekommer i At blive præsenteret for og forvente kompleksitet Den kliniske virkeligheds uforudsigelighed og flertydighed forekommende i sygdomsbilleder hos konkrete patienter / patientforløb 5

6 Under studiet bevæger den studerende sig ideelt set fra venstre mod højre i ovenstående skema i kraft af, at den teoretiske viden bliver bragt i spil i klinisk sammenhæng, og i takt med, at der opbygges et vist fagligt overskud på baggrund af fortrolighed med de procedurer og arbejdsformer og samarbejdsrelationer, der karakteriserer det kliniske arbejde. Basislægen skal således have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. 3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse Da det drejer sig om generelle læringsmål, vil disse kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. Udvælgelsen af hvilke afdelinger der bedst kan bidrage til den kliniske basisuddannelse afhænger af mange forhold, og uddannelsesforløbene i den kliniske basisuddannelse må derfor nødvendigvis planlægges regionalt. 6

7 Der bør indgå én afdeling med betydelig akut-funktion i alle uddannelsesforløb. De kliniske ansættelser skal placeres på afdelinger/praksis, hvor patientflowet har et sådant omfang, at basislægen kan nå læringsmålene. Ansættelse i almen praksis skal som udgangspunkt placeres i samme område som sygehusansættelsen. De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori. Skal man således fx kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver det, at man følger en række nærmere (muligvis afdelingsspecifikke) fastlagte procedurer, mens man i andre situationer fx forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, som danner grundlaget for den formelle godkendelse af basisuddannelsen. Da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen individuelt i samarbejde med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau. Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes, at læringsmålene evalueres løbende. Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7 roller i speciallægeuddannelsen. De 7 roller er angivet med afsnitsnummering. De enkelte læringsmål og delmål er nummereret fortløbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål med hver sine delmål, hvorimod de øvrige 6 roller hver kun indeholder ét læringsmål samt nogle delmål. Den kliniske beslutningsproces udgør selve kernen af den lægefaglighed, der udmøntes i den medicinske ekspertrolle. Kompetence i den kliniske beslutningsproces introduceres og øves under medicinstudiet, men skal for alvor cementeres under den kliniske basisuddannelse. Den kliniske beslutningsproces er kompleks, og måden kliniske beslutninger træffes på, varierer fra læge til læge. Nedenfor er den 7

8 kliniske beslutningsproces præsenteret i et forenklet diagram 1, der har fungeret som ramme for målbeskrivelsen omkring den kliniske ekspertrolle: Patient-læge Viden om Sygdomsbilledet Data indsamles Diagnosen stilles Viden om behandlingsprognoser Er diagnosen Tilstrækkelig? JA Behandling vælges NEJ Monitorering af behandling Behandlingsresultat registreres Færdigheden i at træffe kliniske beslutninger afhænger, lige som andre kliniske processer, blandt andet af lægens faglige udviklingstrin. Den nyuddannede læge vil derfor typisk arbejde sig igennem den kliniske beslutningsproces trin for trin, følge faste retningslinier og samlet bruge lang tid på processen. Den erfarne læge vil ikke blot være hurtigere og være mere bevidst om, hvor han/hun er i processen, men også kunne springe fra trin til trin afhængig af, hvilken patient han/hun står over for. Basislægen skal altså i løbet af sin kliniske basisuddannelse overordnet set blive hurtigere, mere bevidst om de enkelte trin, mere selvstændig og mere fleksibel i sin kliniske beslutningsproces. Betingelsen for, at denne faglige udvikling kan finde sted er, at basislægen eksponeres for et stort antal konkrete patientsituationer, hvor den kliniske beslutningsproces kan øves under vejledning. Der er i uddannelsesmæssig sammenhæng en hårfin balance mellem behovet for at få overblik og for at opnå faglig ekspertise. Der er med andre ord behov for både bredde og dybde i uddannelsen, men dybden og bredden tjener ikke samme uddannelsesmæssige formål. 1 Skitsen er baseret på Fig. 1: Rutediagram, som viser gangen i den kliniske beslutningsproces fra Wulff HR & Gøtzsche PC: Rationel Klinik, Munksgaard Danmark,

9 Bredden - overblikket - er bl.a. vigtigt for at kunne samarbejde på tværs af specialerne og have blik for, at en patient kan have behov for faglig ekspertise fra flere forskellige specialer på en gang samt for at basislægen kan træffe det bedst mulige valg af speciallægeuddannelse. Dybden er en forudsætning for udvikling af medicinsk ekspertise. Denne ekspertise kræver, at basislægen får mulighed for at opbygge en stor erfaringsbase af specifikke, repræsentative (eller typiske), kliniske billeder baseret på konkrete patientkontakter, som kan bruges som analogier, når basislægen står over for nye kliniske problemstillinger. Basislægen har m.a.o. brug for at befinde sig i et stort antal kliniske situationer og have et væld af patientkontakter indenfor et begrænset område, for at disse erfaringer kan bruges som billeder på hvordan man gør i fremtidige situationer. Der skal altså være mulighed for genkendelighed fra situation til situation, hvilket kræver, at der er tid til fordybelse. I listen af læringsmål er den kliniske beslutningsproces, herunder monitorering af behandlingsindsats, beskrevet som den vil udmønte sig i basislægens arbejde med hhv. akutte og kroniske patienter på en afdeling eller i en almen praksis. Dertil kommer to læringsmål vedr. nogle få nødvendige kliniske procedurer i forhold til hhv. behandlingskomplikationer og genoplivning. Mht. behandlingskomplikationer gælder det, at basislægen har brug for at kunne handle relevant, hvad enten disse ses på en hospitalsafdeling eller i praksis. Mht. genoplivning er det sådan, at enhver læge er forpligtet til at udnytte sin faglige viden til, om muligt, at redde liv såvel på arbejde som i privatlivet. En læge skal i de professionelle omgivelser kunne mere end svarende til almindelig førstehjælp, og en systematisk træning i denne færdighed medvirker til at reducere evt. utryghed for den akutte situation hos basislægen. 4. Obligatoriske kurser De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information om retningslinier for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning. Kursus i kommunikation Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør fem dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation. Kursus i læring Formålet med kurset i læring er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsens læringsmål 15 opstillede kompetencer vedrørende akademikerrollen. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og diskussioner i kollegialt forum læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør to dage med en til to måneders mellemrum. 9

10 Kursus i akut behandling og ambulancetransport Formålet med kurset i akut behandling og ambulancetransport er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kurset udgør alene læringsrammen for læringsmål 1. Endvidere indgår kurset som en del af læringsrammen for læringsmål 8, hvor det dog primært og i langt den væsentligste grad er det daglige kliniske arbejde, der udgør læringsrammen. Kurset udgør to dage med et væsentligt element af færdighedstræning. 5. Evaluering Evalueringen skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling. Evalueringen har dog også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal således attesteres. Læringsmålene for den kliniske basisuddannelse er udformet som generelle læringsmål. Målene vil således kunne opnås ved ansættelse på flere typer af afdelinger ligesom evalueringen vil være praktisk gennemførlig og overkommelig i hverdagen. Overvejelser om evalueringsmetoder må ikke medvirke til, at basislægens eller vejlederens opmærksomhed fjernes fra selve læringsmålene, uanset om der er tale om en evalueringsmetode, der har til hensigt at fremme refleksion, eller om der er tale om en formel attestation. Evalueringen i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior læge, afdeling/praksis). Der bør i den kliniske basisuddannelse lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen. Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger, journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign. Denne evalueringsform forudsætter, at basislægen og vejleder har tilstrækkelig mulighed for at være i løbende kontakt, og at evaluering eller drøftelse af problemstilling med en anden end vejlederen ordentligvis bør ske efter konkret aftale. Det indebærer også, at basislægen og vejlederen så vidt muligt bør være tilknyttet samme afsnit. Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil finde sted. I målbeskrivelsen er anført en række læringsmål, hvor evalueringen skal foregå struktureret f. eks. ved struktureret klinisk observation, struktureret gennemgang af journaler eller struktureret vejledersamtale. I den forbindelse skal struktureret forstås sådan, at der forud for evalueringen er opstillet klare kriterier for, hvad der skal bedømmes, hvordan det skal foregå, samt hvad der skal til for at læringsmålet kan godkendes. Kriterierne skal være kendt både af basislægen og vejlederen. 10

11 Evalueringen skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen 6. Dokumentation Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke som læge skal der foruden udfyldt ansøgningsskema indsendes skema til oversigt over lægelig beskæftigelse, attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer, attestation for gennemførte generelle kurser samt underskrevet checkliste. Herudover skal der betales et gebyr for tilladelsen. Checklisten og attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer gælder i underskrevet form indtil den elektroniske logbog træder i kraft. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes de dokumenter, den uddannelsessøgende læge har brug for ved ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke som læge. Her kan også læses mere om ansøgningsproceduren og krav til dokumentation. 7. Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse Den Medicinske Ekspert indeholder læringsmål 1-9. De seks øvrige roller udgør læringsmål Læringsmål: Den Medicinske Ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Delmål: Lægen skal kunne: 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Evaluering Godkendt færdighedstræningskursus. 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Eksempler på sådanne færdigheder: suturere sår 11

12 foretage gynækologisk undersøgelse optage arbejds-ekg foretage lumbalpunktur fjerne fremmedlegemer De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Evaluering Struktureret klinisk observation. 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i figur i afsnit 3. Delmål: Basislægen skal kunne: 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling 3.5 give en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Delmål: Basislægen skal kunne: 4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. 12

13 Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål: Basislægen skal kunne: 5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Lægen skal i sin kliniske praksis kunne: 6.1 overholde tavshedspligt 6.2 indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 udfærdige dødsattest 6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 13

14 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Delmål: Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1 patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 patienten med febertilstande 8.4 patienten med akutte smertetilstande 8.5 patienten med blødningstilstand 8.6 patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Læringsramme Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 14

15 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: 9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en basislæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Kommunikator 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: 10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. 15

16 Evaluering Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Læringsmål: Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål: Basislægen skal: andet 12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som sundhedspersonale 12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 16

17 Læringsmål: Professionel 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Leder/administrator 14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Delmål: Basislægen skal kunne: 14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 lede relevante behandlingsteams Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål: Akademiker 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: Læringsrammer 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper 17

18 Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde/ møde i praksis. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring. 18

19 8. Checkliste Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge Den medicinske ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation Give livreddende primær medicinsk behandling 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Vigtigste konkrete færdigheder oplistes: 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser 19

20 Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Give en klar fremstilling heraf til journal 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes: 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med 20

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Medicinsk område Sydvestjysk Sygehus Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på Medicinsk område Sydvestjysk Sygehus

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM OUH Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på Fælles Akut Modtagelse

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m." Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m. Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen til erstatningsansættelse ved fravær grundet sygdom, graviditet,

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Nyremedicinsk Afdeling og. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd

Nyremedicinsk Afdeling og. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Uddannelsesprogram klinisk basisuddannelse: Nyremedicinsk Afdeling og Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 LUNGEMEDICINSK AFDELING AALBORG SYGEHUS PSYKIATRISK AFDELING SYD AALBORG PSYKIATRISK SYGEHUS Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1. Indledning

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske professionsudøvelse orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus. 2. halvår Almen praksis

Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus. 2. halvår Almen praksis Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus 2. halvår Almen praksis Overordnet ramme for det kliniske

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere