Akkrediteringsrådet har på rådsmødet d. 18. november 2011 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte profilforløb i beskæftigelse.

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Att.: Udviklingsleder Lise Jordahn Sendt pr. Akkreditering af nyt profilforløb i beskæftigelse Akkrediteringsrådet har på rådsmødet d. 18. november 2011 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte profilforløb i beskæftigelse. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 g i Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2 jf. 1, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 5. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Profilforløb i beskæftigelse 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5

6 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til nyt profilforløb i beskæftigelse. Ansøgningen er indsendt af Professionshøjskolen Metropol. EVA indstiller uddannelsen til: EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Kriterier opfyldt ved ansøgning i maj 2011 Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Profilforløb i beskæftigelse 4

7 Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til nyt profilforløb i beskæftigelse. Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af ansøgningen fra Professionshøjskolen Metropol fra maj 2011 hvad angår kriterium 3, og genansøgning fra Professionshøjskolen Metropol i november 2011 hvad angår kriterium 1 og 2. Akkrediteringsrådet gav i maj 2011 afslag på ansøgningen om akkreditering med den begrundelse at kriterium 2 ikke blev vurderet opfyldt (se EVA s akkrediteringsrapport Profilforløb i beskæftigelse fra maj 2011). Denne rapport er identisk med rapporten fra maj 2011 med undtagelse af vurderingen af kriterium 1 og 2. Det betyder at der i rapporten er foretaget ændringer i kapitel 1, kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 (kriterium 1 og 2). Herunder er der desuden tilføjet oplysninger om de eksterne eksperter der har vurderet genansøgningen, og ændret oplysninger i beskrivelsen af uddannelsen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Profilforløb i beskæftigelse 5

8 Medlemmerne af ekspertpanelet er: For vurdering af kriterium 1 og 2: Niels Gansted, cand.scient.adm., jobcenterchef i Københavns Kommune siden Har mangeårig erfaring på beskæftigelsesområdet, senest i lederpositioner i Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen. Tidligere regionschef i Arbejdsformidlingen i Vestsjællands Amt Arne Schøtt Hansen, cand.merc., uddannelseschef for akademi- og diplomuddannelserne ved Erhvervsakademi Aarhus. Varetager undervisning på VVU-niveau inden for erhvervsøkonomi og har bl.a. været med til at udvikle VVU til merkonom, professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring og akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring. Eva Junge-Jensen, mag.art. i kultursociologi, lektor i ernæring og sundhed på University College Sjælland. Varetager udvikling af og undervisning i personlig udvikling og karriereplanlægning på University College Sjælland. Teamleder og faglig koordinator for diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på University College Sjælland. Tidligere uddannelseskonsulent for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. For vurdering af kriterium 3: Niels Gansted, cand.scient.adm., jobcenterchef i Københavns Kommune siden Har mangeårig erfaring på beskæftigelsesområdet, senest i lederpositioner i Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen. Tidligere regionschef i Arbejdsformidlingen i Vestsjællands Amt Lone Nordskov Nielsen, cand.phil. i samfundsfag, lektor ved professionshøjskolen VIA University College inden for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Varetager planlægning af og undervisning på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning og den tværfaglige diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats. Har erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af uddannelser på VVU-niveau. Arne Schøtt Hansen, cand.merc., uddannelseschef for akademi- og diplomuddannelserne ved Erhvervsakademi Aarhus. Varetager undervisning på VVU-niveau inden for erhvervsøkonomi og har bl.a. været med til at udvikle VVU til merkonom, professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring og akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Morten Brock og evalueringsmedarbejder Camilla El-Sayed fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Ditte Strandbygaard Jessen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Profilforløb i beskæftigelse 6

9 Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Profilforløb i beskæftigelse 7

10 Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen University College Lillebælt, Professionshøjskolen VIA University College, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Professionshøjskolen University College Syddanmark og Københavns Erhvervsakademi Profilforløb i beskæftigelse Degree programme in employment Videregående voksenuddannelse Formålet med profilforløbet i beskæftigelse er at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage opgaverne inden for den danske beskæftigelsesindsats på jobcentre, i a-kasser og hos andre aktører på beskæftigelsesområdet. Uddannelsen er udviklet, således at den er relevant for en del af medarbejderne på jobcentre, i a-kasser og hos andre aktører på beskæftigelsesområdet. Uddannelsen har en varighed på 1 studenterårsværk svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsen består af: 2 obligatoriske fagmoduler 20 ECTS-point 2 valgfrie fagmoduler 20 ECTS-point 1 specialemodul 10 ECTS-point 1 obligatorisk afgangsprojekt 10 ECTS-point. Beskrivelse af de obligatoriske elementer: Fagmodul 1: Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen Omfang: 10 ECTS-point Modulet skal give den studerende viden om beskæftigelsesindsatsens organisering, formål, målgrupper og aktører, indsigt i, hvordan beskæftigelsesindsatsen styres i praksis, og forståelse for dens kontekst og vilkår samt for samspillet imellem forskellige politiske og organisatoriske niveauer. Formålet er at give de studerende den grundlæggende viden om området, de skal bruge for at kunne agere inden for de givne organisatoriske sammenhænge, for at kunne forstå betydningen af samarbejde på tværs af fag og sektorer samt for at kunne se den mere specialiserede viden, de tilegner sig på senere moduler, i en bredere kontekst herunder en aktuel historisk kontekst omkring et område i løbende udvikling. Profilforløb i beskæftigelse 8

11 Hovedtræk i beskæftigelsesområdets fremvækst og udvikling Organisering af beskæftigelsesindsatsen, herunder områdets forskellige sektorer og aktører samt deres rollefordeling Styring af beskæftigelsesindsatsens rammer, mål og redskaber som beskæftigelsesplaner, driftsøkonomi, rettidighed, refusioner og kvalitetssikring Modeller for organisering af samarbejdet imellem myndighedsudøver og samarbejdspartnere herunder virksomheder og andre aktører såsom BUM Arbejdsmarkedsforhold såsom flaskehalse, brancher, regionale arbejdsmarkedsforhold samt den overordnede strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet og dens betydning for forskellige beskæftigelsesmuligheder Indsatsens målgrupper, aktuelt anvendte kategoriseringssystemer og indsatsformer over for forskellige grupper af ledige, sammenhængen imellem udviklingen på arbejdsmarkedet og forandringer i indsatsens målgrupper. Fagmodul 2: Beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag Omfang: 10 ECTS-point. Målet for modulet er, at de studerende får kendskab til det samlede juridiske grundlag for beskæftigelsesindsatsen, de metoder, værktøjer og tilbud, der rummes i lovgivningen, samt forståelse for sammenhængene imellem lovgivning og politiske mål for området. Formålet er, at dimittenderne sikres overblik over de lovgivningsområder og de specifikke værktøjer, de skal anvende i sagshåndteringen og i deres dokumentation af det lovpligtige arbejde på beskæftigelsesområdet. Endvidere at de forstår lovgivningens betydning i et bredere beskæftigelsesstrategisk perspektiv og betydningen af juridisk velfunderet praksis for borgernes retssikkerhed. Aktuel beskæftigelseslovgivning og lovgivning inden for forvaltningsret, sygedagpenge, sociallovgivning, retssikkerhed o.a. relevant lovgivning Centrale juridiske spørgsmål vedr. den relevante lovgivning. Valgfri fagmoduler Fagmodul 1 og 2 er konstituerende for uddannelsen og derfor obligatoriske. Fagmodul 3-11 er valgmoduler, hvoraf den studerende vælger 2. I det følgende beskrives de valgmoduler, der kan blive udbudt på uddannelsen. Fagmodul 3: Kommunikation og samarbejde i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen (10 ECTS-point). Modulet skal give de studerende teoretisk og praktisk grundviden om kommunikation og interaktion i professionelle samtaler og samarbejdsrelationer. Det introducerer både specifikke metoder rettet imod vejledningen af individuelle borgere, teorier rettet specifikt imod tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og mere generel viden om professionelle relationer, konflikthåndtering og Profilforløb i beskæftigelse 9

12 kommunikationsformer, som kan anvendes i alle funktioner. Formålet med modulet er at give dimittenderne redskaber til frugtbar kommunikation med både borgere og professionelle samarbejdspartnere, herunder til at arbejde systematisk med den lediges beskæftigelsesfokus, potentialer og valgmuligheder igennem de individuelle samtaler, som udgør et centralt arbejdsredskab for størstedelen af områdets professionelle. Den professionelle samtale og dens organisatoriske rammer Kommunikationsteori, relationsteori og konfliktteori Metoder og teknikker i beskæftigelsesorienteret vejledning og jobsamtaler, herunder borgerens ledigheds- eller sygefraværsforløb, myndighedsrollen etc. Kommunikation med forskellige målgrupper af ledige Kommunikation og samarbejde imellem professionelle skriftligt og mundtligt og etik i samarbejdet på tværs af fag og sektorer. De første 4 valgmuligheder retter sig imod forskellige funktioner i feltet: Fagmodul 4: Vejledning om valg og valgprocesser (10 ECTS-point) Modulets formål er at styrke kvalifikationerne hos medarbejdere, der skal yde vejledning til både unge og voksne om valg af uddannelse og erhverv. Den studerende får her mulighed for at uddybe de forrige modulers viden om arbejdsmarked og samtalemetoder med viden om valgprocesser og karriereudvikling i teori og praksis. Karriereudvikling, valgprocesser og faktorer, der påvirker karrierevalg hos unge og voksne ledige Arbejdsmarkedets og uddannelsesmarkedets udvikling og aktuelle muligheder Metoder og værktøjer i vejledningen om valgprocesser, herunder specifikke samtaleteknikkers praktiske anvendelsesmuligheder i forhold til at understøtte unges og voksnes karrierevalg Vejledningsfaglige problemstillinger i relation til karrierevalg Fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af konkrete vejledningsfaglige problemstillinger Vejlederens rolle samt metoder til udvikling af egen vejlederrolle og vejledningspraksis. Fagmodul 5: Mentor inden for beskæftigelse (10 ECTS-point) Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne visitere unge og voksne til en mentorordning og for at kunne udfylde rollen som mentor på beskæftigelsesområdet. Modulet giver indsigt i nogle baggrunde, der kan være, for at en ung eller voksen har behov for et mentorskabs særlige støtte, redskaber til at vurdere behovet samt viden om centrale elementer og udfordringer i mentorskabet og kompetencer til at håndtere dem i praksis. Teorier om adgangsveje og deltagelsesforhold i Profilforløb i beskæftigelse 10

13 uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, herunder eksklusion og inklusion Vurdering af specielle behov for støtte og valg af indsats tilpasset behovet Centrale psykologiske, socialvidenskabelige og kommunikative metoder i praksis i arbejdet med udsatte unge eller voksne, der har midlertidigt behov for individuel støtte Mentorordninger i praksis, herunder etik, kommunikation, roller, relationer og positioner i mentorskabet Samarbejdet med netværk og andre aktører omkring den enkelte, der indgår i en mentorordning Udvikling af egne personlige og faglige kompetencer til varetagelse af rollen som mentor. Fagmodul 6: Virksomhedskontakt (10 ECTS-point) Formålet med fagmodulet er at give de studerende muligheder for at tilegne sig kvalifikationer til at varetage funktioner, hvor samarbejde med virksomheder er centralt. Den studerende får her uddybet sin viden om kommunikation på tværs af sektorer med specifikt relevante redskaber på området samt baggrundsindsigt i bl.a. virksomheders vilkår, ligesom der gives et både overordnet og konkret kendskab til etablering af og visitation til tilbud i samarbejde mellem beskæftigelsesaktør og virksomhed. Relevante arbejdsmarkedsforhold Virksomheders eksistensvilkår og HR-behov Netværksskabelse og kommunikation på tværs af sektorer herunder kontaktstrategier, information og formidling til virksomheder Håndtering af samarbejde om jobskabelse, rekruttering, fastholdelse og afskedigelser Beskæftigelseskonsulentens rolle i samarbejdet med virksomheder Metoder til matchning af ledig og virksomhed og den beskæftigelsesrettede samtale. Fagmodul 7: Jobcenterets rolle (10 ECTS-point). Valgmodul. Ved at være særligt tilpasset jobcentermedarbejdernes kvalifikationsbehov skal modulet bidrage til opkvalificering af arbejdet på jobcentrene også hvis modulet vælges som enkeltkursus. De studerende får viden om jobcentrets rolle inden for den samlede organisering og styring af beskæftigelsesindsatsen og om indholdet i, baggrunden for og intentionerne med den lovgivning, jobcentermedarbejderen arbejder inden for, ligesom de erhverver sig teoretisk, metodisk og praktisk viden om metoder i jobcentrenes opgaveløsning. Jobcentrets plads inden for den samlede organisering af beskæftigelsesindsatsen Den juridiske ramme for jobcentrets indsats, herunder særligt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Værktøjer i og dokumentationskrav til jobcenterets indsats på beskæftigelsesområdet Profilforløb i beskæftigelse 11

14 Borgerrettede samtaler i jobcentret Jobcentermedarbejderens rolle som myndighedsperson. De sidste fire valgmoduler tager udgangspunkt i arbejdet med specifikke målgrupper: Fagmodul 8: Sygefraværsindsatsen (10 ECTS-point) Formålet med modulet er, at de dimittender, som her søger særlige kvalifikationer inden for sygefraværsområdet, bliver i stand til at analysere og vurdere problemstillinger, samarbejde med relevante aktører og varetage lettere sagsbehandlingsopgaver på området. Modulet giver den studerende indsigt i bredere perspektiver på problematikker omkring beskæftigelse og sygefravær, viden om den juridiske ramme for indsatsen og kendskab til konkrete metoder i arbejdet med og samarbejdet omkring sygefraværssager. Målgrupper for sygefraværsindsatsen Problemstillinger vedrørende sygdomsbegreber, forebyggelse, arbejdsfastholdelse, sundhedsfremme og rehabilitering Udviklingen på sygefraværsområdet og i opfattelser af sygdom, sundhedsfremme, beskæftigelse og velfærd Sygefraværsområdets organisering, professionelle aktører og samarbejdsrelationer Sagsbehandling og afgørelser inden for sygedagpengelovgivningen Håndtering af kommunikation og etik i arbejdet med sygemeldte borgere, herunder samtalemetoder. Fagmodul 9: Ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet (10 ECTSpoint) Formålet med modulet er at ruste den studerende til at analysere og vurdere beskæftigelsesindsatsmæssige og uddannelsesmæssige problemstillinger med særlig relevans for unge for på den baggrund at vejlede og varetage lettere sagsbehandlingsopgaver i relation til unge ledige. Modulet giver den studerende indsigt i forhold omkring ungdom, beskæftigelse og uddannelse, kendskab til arbejdets ramme samt relevante metoder i forhold til at samarbejde med unge om at få dem i uddannelse og beskæftigelse. Juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer for ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet Forskellige målgrupper blandt unge forskellige problemstillinger, metoder og indsatsbehov Uddannelsesfeltets struktur og kultur, herunder medansvar for egen læring i voksenuddannelserne Forhold i ungdomslivet med relevans for uddannelse og læring, herunder det gode skoleliv, ungdomsidentitet, læringsadfærd, læringsstile og læringsstrategier Teorier og metoder i beskæftigelsesarbejdet med unge, herunder ungdomspædagogik, vejledningsmetoder, motivationsarbejde, gruppevejledning og individuelle samtaler Tilgange til at understøtte unges egen handlen i form af uddannelseskendskab, uddannelsesforberedelse, uopfordret ansøgning, jobsøgning og jobsamtale. Profilforløb i beskæftigelse 12

15 Fagmodul 10: Integration og interkulturel kommunikation i beskæftigelsesindsatsen (10 ECTS-point) Formålet med modulet er at ruste dimittenderne til at yde en indsats over for ledige etniske minoritetsborgere, som fremmer disses integration på uddannelses- og arbejdsmarkedet og dermed deres muligheder for at udfolde og bidrage med deres ressourcer. Modulet skal give de studerende viden om faglige problemstillinger, der knytter sig til integration og migration, og redskaber til at analysere og overkomme interkulturelle kommunikationsproblemer i beskæftigelsesarbejdet. Interkulturelle perspektiver i forhold til beskæftigelsesindsatsen Teoretiske perspektiver på kultur og identitet, herunder det komplekse kulturbegreb Etniske minoriteter i Danmark: migrationsmønstre, levevilkår, diskrimination, polarisering og udviklingen i integration Udfordringer, muligheder og udvikling i integrationen af etniske minoritetsborgere på arbejdsmarkedet og i uddannelsesfeltet Udfordringer i interkulturelt beskæftigelsesarbejde, herunder sproglige udfordringer og det at arbejde med tolk Teorier om interkulturel kommunikation og kulturel intelligens Metoder til at arbejde med egne holdningers indflydelse på iagttagelser og refleksioner, kulturelle fortolkninger og misforståelser i interkulturel kommunikation Sociokulturel kompetencetræning. Fagmodul 11: Særlige målgrupper, opgaver og metoder (10 ECTSpoint). Valgmodul. Formålet med modulet er at give den studerende kendskab til værktøjer og metoder, der kan anvendes i indsatsen for at få særlige målgrupper i uddannelse og beskæftigelse, herunder at rådgive, vejlede, motivere og varetage lettere sagsbehandlingsopgaver. Den studerende skal lære at analysere og vurdere beskæftigelses- og uddannelsesmæssige problemstillinger i forhold til særlige målgrupper og at agere i den professionelle relation til borgere, der tilhører en særlig målgruppe. Særlige målgrupper og særlige beskæftigelsesmæssige udfordringer Identitet, marginalisering, inklusion/eksklusion, læringsadfærd og læringsstrategier Det relevante arbejds- og uddannelsesmarked i forhold til særlige målgrupper Tilpasning af metoderne til den individuelle samtale med og vejledning, motivation og gruppevejledning af særlige målgrupper Kommunikation, relationer, etik, myndighedsrolle og konflikthåndtering i arbejdet med særlige målgrupper Rådgivning og vejledning af særlige målgrupper om uopfordret ansøgning, jobsøgning og jobsamtale. Uddannelsens specialemoduler Der skal vælges 1 specialemodul af 2 mulige. Profilforløb i beskæftigelse 13

16 Specialemodul 1: Fordybelse i et tema fra fagmodulerne (10 ECTSpoint) Formålet med specialemodulet er at give de studerende mulighed for at opnå yderligere erhvervskompetence inden for et specifikt område ved at specialisere og profilere deres uddannelse inden for et selvvalgt emne, som er behandlet i de forudgående fagmoduler. De kan her vælge at uddybe den specialisering, de har påbegyndt med valget af fjerde fagmodul, ved at arbejde videre med samme tema i specialemodulet de kan få flere vinkler på det ved fx at supplere et valgt målgruppemodul med et funktionsområdespeciale, eller de kan vælge at supplere deres specifikke erhvervskompetencer med en anden funktions- /målgruppespecialisering. Identifikation af problemstillinger og eventuelle løsninger inden for det valgte tema/område Kendskab til de centrale begreber inden for vidensproduktion, herunder problemformulering og undersøgelsesmetoder Analysemetoder samt forskel på og rækkefølge af beskrivelse, analyse og vurdering Indhentning af praktisk og teoretisk viden, herunder inddragelse af evt. samarbejdspartnere i belysningen af en problematik Formidling af problemstillinger og evt. løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og evt. den ledige/borgeren. Specialemodul 2: Iværksætteri og egen virksomhed (10 ECTS-point) Formålet er, at de studerende bliver i stand til at etablere egen virksomhed på baggrund af systematisk forarbejde med udvikling af forretningsidé, markedsanalyse og anden vigtig informationssøgning samt udarbejdelse af en forretningsplan. Innovation og idéudvikling Markedsanalyse Forretningsplan Støtte- og rådgivningsmuligheder for iværksættere Regler for etablering af virksomhed Økonomistyring Personaleadministration Journalisering Virksomhedens løbende udvikling strategiprocesser. Afgangsprojekt (10 ECTS-point). Obligatorisk for uddannelsen. Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende i et vejledt projektarbejde arbejder selvstændigt med den læring, der er opnået igennem uddannelsen, og dokumenterer, at formålet med hele uddannelsesforløbet er opnået, herunder uddannelsens niveau. Den studerende skal gennem afgangsprojektet demonstrere, at han/hun mestrer metoder til beskrivelse, undersøgelse og analyse af det valgte emne og har opnået faglig relevant viden om en udvalgt problematik inden for beskæftigelsesområdet. Den studerende udvælger en problemstilling knyttet til en arbejdssituation eller et emne gerne Profilforløb i beskæftigelse 14

17 fra egen praksis med reference til et eller flere af de tidligere valgte fagmoduler og/eller specialemodulet. Projektets indhold: Udviklingsbaseret viden om det valgte faglige emne, herunder om praksis og centrale teorier og metoder, der aktuelt anvendes på området Centrale metoder og teorier anvendes Reflekteret valg af undersøgelses- og analysemetode Analyse af praksisnære problemstillinger samt valg af og argumentation for mulige løsninger på disse. Adgangskrav: Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 14/12/2005 være: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Profilforløb i beskæftigelse 15

18 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsen retter sig mod virksomheder og organisationer inden for beskæftigelsesområdet og arbejdsformidling. Uddannelsen retter sig primært mod personer ansat på jobcentre eller hos andre aktører der udfører opgaver for jobcentrene, i a-kasser og i fagforeninger. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen har et klart professionssigte rettet mod jobcentrene, a-kasserne og opgaverne omkring disse. Ansøgeren redegør for hvilke kvalifikationer der er nødvendige for at kunne varetage opgaver på jobcentre og i a-kasser, fx indsigt i beskæftigelsesområdets lovgivning, metoder og tilbud og forståelse for sammenhængene mellem lovgivning og politiske mål for området. Ansøgers afdækning af arbejdsmarkedets kompetencebehov bygger på en aftagerundersøgelse blandt 30 jobcentre som har kommenteret relevansen af 17 forskellige uddannelsestemaer, fx jobcenterets rolle i beskæftigelsesindsatsen, lovgivningen (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge), integration, retssikkerhed og forvaltningslov og kompensation til handicappede i erhverv. Temaerne er udarbejdet i samarbejde med jobcentrene i Greve og Høje Taastrup, AK-Samvirke, Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden og medarbejdere fra diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats. Undersøgelsen viser at der blandt respondenterne er enighed om at en del af de foreslåede temaer er relevante i forhold til medarbejdere på jobcentre. I afdækningen af arbejdsmarkedets kompetencebehov indgår der også skriftlige tilbagemeldinger om uddannelsens relevans fra AK-Samvirke, Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL. Herudover bygger afdækningen af arbejdsmarkedets kompetencebehov på Professionshøjskolen Metropols egne erfaringer med udvikling af kurser Profilforløb i beskæftigelse 16

19 og uddannelser for jobcentermedarbejdere fra bl.a. Greve, Høje Taastrup, Rødovre og Brøndby Kommuner og AK-Samvirke. Ansøgeren estimerer at målgruppen for et profilforløb i beskæftigelse udgør mellem 300 og 500 personer på kort sigt og mellem og personer på langt sigt. Det fremgik af den oprindelige ansøgning at estimatet bygger på et notat udarbejdet af Undervisningsministeriet i 2006 om en diplomuddannelse inden for beskæftigelsesområdet. Ekspertpanelet vurderer at estimaterne af uddannelsens målgruppe er behæftet med stor usikkerhed, men at der er et klart behov for en videregående voksenuddannelse inden for beskæftigelsesområdet. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har foretaget en detaljeret afdækning af beskæftigelsesområdets kompetencebehov og omsat behovene til en række kvalifikationer som den relevante målgruppe har brug for for at kunne varetage opgaver på beskæftigelsesområdet i og omkring jobcentrene. Ekspertpanelet vurderer det dog som en mindre svaghed at spørgeskemaundersøgelsen kun har været udsendt til jobcentre og ikke også til a-kasser, fagforeninger m.fl. Ansøgeren har redegjort for at der er et behov for et profilforløb i beskæftigelse i det samlede uddannelsessystem, bl.a. fordi der ikke eksisterer et samlet uddannelsestilbud til personer der ikke opfylder adgangskravene til diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats. Ansøgeren redegør for at Center for Offentlig Kompetenceudvikling udbyder det beslægtede specialefag beskæftigelsesområdet som en del af kommunomuddannelsen. For at undgå overlap foreslår ansøgeren at specialefaget skal indgå som et modul i den foreslåede uddannelse, og at den studerende kan tage modulet hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling og fortsætte på profilforløbet i beskæftigelse uden tab af studieindsats. Ekspertpanelet vurderer samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 1: Oversigt over beslægtede uddannelser. Profilforløb i beskæftigelse 17

20 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Uddannelsen er opbygget af fire fagmoduler a 10 ECTS-point, et specialemodul a 10 ECTS-point og et obligatorisk afgangsprojekt a 10 ECTS-point. Fagmodulerne organisering af beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag er obligatoriske og beskrives af ansøgeren som konstituerende for uddannelsen. De resterende to fagmoduler vælges blandt ni valgfrie fagmoduler. Det fremgår af redegørelsen at fagmodulerne 4-7 retter sig mod forskellige funktioner i feltet, fx fagmodul 4: vejledning om valg og valgprocesser og fagmodul 5: mentor inden for beskæftigelse. Ligeledes fremgår det at fagmodulerne 8-11 alle tager udgangspunkt i arbejdet med specifikke målgrupper. Den studerende skal herudover vælge et af uddannelsens to mulige specialemoduler: fordybelse i et tema fra fagmodulerne eller iværksætteri og egen virksomhed. Ekspertpanelet bemærker at fagmodul 3: kommunikation og samarbejde i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen falder uden for ovenstående opdeling, og at dette modul har et bredere og mere generelt indhold end de øvrige fagmoduler. Ekspertpanelet vurderer dog at der med undtagelse af fagmodul 6: virksomhedskontakt findes elementer fra fagmodul 3 i de resterende fagmoduler så uddannelsens mål for læringsudbytte kan nås uanset hvordan de studerende vælger at sammensætte modulerne. Ansøgeren har redegjort for uddannelsens mål for læringsudbytte i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at målene for uddannelsens læringsudbytte er velbegrundede og tæt koblede til ansøgerens redegørelse for arbejdsmarkedets kompetencebehov under kriterium 1. Herudover vurderer ekspertpanelet at uddannelsen er niveaumæssigt i overensstemmelse med den danske kvalifikationsrammes krav til en VVU. Kriteriet vurderes samlet set at være opfyldt. Profilforløb i beskæftigelse 18