Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram Dernæst vurdereres de lovfastsatte udgiftslofter i forhold til den finanspolitiske målsætning om et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP. Til sidst redegøres for en teknisk fremskrivning af hhv. de offentlige investeringer og det offentlige forbrug. 1 Indhold 2 Offentlige finanser i forhold til Konvergensprogrammet Sammenhæng mellem udgiftslofter og strukturel saldo Teknisk fremskrivning af offentlige investeringer frem mod Teknisk fremskrivning af offentligt forbrug frem mod Dokumentationsnotat_off_finanser.docx

2 2 Offentlige finanser i forhold til Konvergensprogrammet 2015 I Dansk Økonomi, forår 2015 skønnes generelt bedre realøkonomiske udsigter sammenlignet med Konvergensprogrammet 2015 både på kort sigt og mellemlangt sigt jf. tabel 1. BNP-væksten skønnes til hhv. 1,9 pct. og 2,3 pct. i 2015 og 2016, mens der i konvergensprogrammet skønnes en vækst på hhv. 1,6 pct. og 2,0 pct. Den større aktivitetsvækst dækker bl.a. over en større stigning i det private forbrug. Det offentlige forbrug følger konvergensprogrammet i de år, hvor de offentlige driftsudgifter er omfattet af lofter dvs. frem til og med I årene følger det offentlige forbrug et teknisk forløb, hvor væksten er lidt højere end i konvergensprogrammet. I årene frem mod 2020 skønnes en væsentlig større stigning i beskæftigelsen, og et lidt større fald i ledigheden. Tabel 1. Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose ) Dansk Økonomi, forår 2015 BNP (realvækst, pct.) 1,1 1,9 2,3 2,9 2,8 Privat forbrug (realvækst, pct.) 0,5 1,9 2,7 3,0 3,0 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,4 1,0 0,1 0,9 0,9 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Konvergensprogram 2015 BNP (realvækst, pct.) 1,0 1,6 2,0 1,9 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 0,3 1,8 1,7 2,3 2,3 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,4 1,0 0,1 0,9 0,7 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Anm.: 1) Søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst i årene Offentlig saldo Trods de større stigninger i beskæftigelse, forbrug mv. skønnes i Dansk Økonomi, forår 2015 en lidt dårligere offentlig saldo på kort sigt end vurderingen i Konvergensprogrammet 2015, jf. tabel 2. I 2015 skønnes et underskud på 2,1 pct. BNP og i 2016 på 3,0 pct. af BNP, mens der i konvergensprogrammet skønnes et offentligt underskud på hhv. 1,6 pct. af BNP og 2,6 pct. af BNP

3 Tabel 2. Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2015 Offentlig saldo 1,2-2,1-3,0-2,0 0,5 Nettorenter -0,4-0,4-0,4-0,4-0,6 Intægter i alt 56,1 51,9 50,0 49,9 49,6 Udgifter i alt 54,4 53,5 52,6 51,5 48,4 Konvergensprogram 2015 Offentlig saldo 1,9-1,6-2,6-2,7 0,0 Nettorenter -0,6-0,6-0,6-0,5-0,5 Intægter i alt 56,8 52,9 50,8 49,8 50,1 Udgifter i alt 54,3 53,9 52,8 52,0 49,6 Forskel Offentlig saldo -0,6-0,4-0,4 0,7 0,5 Nettorenter 0,2 0,1 0,2 0,1-0,1 Intægter i alt -0,7-1,0-0,8 0,1-0,5 Udgifter i alt 0,1-0,4-0,2-0,5-1,2 De offentlige indtægter skønnes trods bedre konjunkturudsigter til en relativt mindre andel af BNP i forhold til vurderingen konvergensprogrammet. Dette forhold skyldes blandt andet, at der i Dansk Økonomi, forår 2015, ventes større rentestigninger i 2015 og 2016 end i konvergensprogrammet. Det giver større rentefradrag i husholdningerne og dermed færre skatteindtægter. Større rentestigninger indebærer også et lavere skøn for pensionsafkastet og færre indtægter fra PAL-skat, idet rentestigningerne skønnes at være forbundet med lavere kursstigninger på obligationer. Det bemærkes i øvrigt, at forskellen med en dårligere offentlig saldo allerede ses i Det skyldes, at Dansk Økonomi, forår 2015 er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser for 2014, som blev offentliggjort i april På mellemlang sigt ventes imidlertid en større forbedring af den offentlige saldo end i konvergensprogrammet. I 2020 skønnes således et overskud på 0,5 pct. af BNP, mens der i Konvergensprogrammet skønnes akkurat balance dvs. en offentlig saldo på 0,0 pct. af BNP. Den større forbedring skyldes overvejende en større stigning i den strukturelle beskæftigelse og arbejdstid og dermed det strukturelle BNP. Offentlige udgifter De offentlige udgifter skønnes til en lavere andel af BNP i alle år frem imod 2020 sammenlignet med konvergensprogrammet jf. tabel 3. Det afspejler blandt andet, at der i de fleste år frem mod 2020 lægges samme offentlige forbrugsvækst til grund som i - 3 -

4 konvergensprogrammet, og samtidig skønnes en større vækst i BNP og beskæftigelse. De offentlige forbrugsudgifter reduceres dermed som andel af BNP. De relativt lavere udgifter til indkomstoverførsler i forhold til konvergensprogrammet afspejler også denne effekt, men herudover også færre antal personer på indkomstoverførsler blandt andet ledige på kontanthjælp som følge af, at den strukturelle ledighed skønnes ca personer lavere i Der skønnes en højere realvækst i udgifter til offentlige investeringer, subsidier og øvrige udgifter, og disse udgifter udgør således omtrent samme eller en lidt højere andel af BNP i årene frem mod Tabel 3: Offentlige udgifter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2015 Udgifter i alt 54,4 53,5 52,6 51,5 48,4 Offentligt forbrug 26,8 26,5 25,9 25,6 24,5 Offentlige investeringer 3,9 3,7 3,6 3,5 3,1 Indkomstoverførsler 18,1 18,0 17,7 17,1 15,7 Subsidier 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 Øvrige udgifter 3,4 3,2 3,4 3,3 3,3 Konvergensprogram 2015 Udgifter i alt 54,3 53,9 52,8 52,0 49,6 Offentligt forbrug 26,8 26,7 26,2 26,0 25,2 Offentlige investeringer 3,7 3,8 3,6 3,4 3,2 Indkomstoverførsler 18,2 18,2 17,9 17,5 16,3 Subsidier 2,2 2,1 2,0 1,9 1,8 Øvrige udgifter 3,3 3,2 3,2 3,2 3,1 Forskel Udgifter i alt 0,1-0,4-0,2-0,5-1,2 Offentligt forbrug -0,1-0,2-0,3-0,4-0,6 Offentlige investeringer 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1 Indkomstoverførsler -0,1-0,2-0,2-0,5-0,6 Subsidier 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Øvrige udgifter 0,1 0,0 0,1 0,2 0,2-4 -

5 Offentlige indtægter På indtægtssiden kan et lavere provenu henføres til færre skatteindtægter fra kildeskatterne, som blandt andet afspejler forskellige forudsætninger for rentefradraget og dermed indtægter fra den personlige indkomstskat. Det lavere skøn for indkomstoverførslerne på udgiftssiden indebærer også et lavere grundlag for indkomstbeskatningen, og herudover skønnes en lavere gennemsnitlig beskatningsgrad. På kort sigt skønnes det private forbrug overordnet at udgøre omtrent samme andel af BNP, men derimod skønnes en lavere beskatningsgrad af afgifterne, hvilket bl.a. kan afspejle forskelle i forbrugssammensætning. På længere sigt ventes flere indtægter fra afgifter, som afspejler at det private forbrug og investeringerne udgør en større andel af andel af BNP. Tabel 4: Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2015 Indtægter i alt 56,1 51,9 50,0 49,9 49,6 Direkte skatter, heraf 33,7 29,8 27,8 27,8 27,6 Kildeskatter 19,5 19,5 19,5 19,3 18,6 Pensionsafkastskat 2,8 1,9 0,8 0,8 1,2 Afgifter 16,6 16,6 16,8 16,7 16,8 Andre skatter 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 5,5 5,2 5,2 5,1 4,9 Konvergensprogram 2015 Indtægter i alt 56,8 52,9 50,8 49,8 50,1 Direkte skatter, heraf 34,2 30,5 28,7 27,8 28,3 Kildeskatter 19,6 19,9 20,0 20,0 19,5 Pensionsafkastskat 3,0 1,9 0,9 0,2 1,0 Afgifter 16,8 16,7 16,6 16,5 16,5 Andre skatter 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 5,6 5,3 5,2 5,2 5,0 Forskel Indtægter i alt -0,7-1,0-0,8 0,1-0,5 Direkte skatter, heraf -0,4-0,7-0,9-0,1-0,7 Kildeskatter -0,1-0,4-0,5-0,6-0,9 Pensionsafkastskat -0,2 0,0-0,2 0,6 0,2 Afgifter -0,2-0,2 0,1 0,2 0,2 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter -0,1 0,0 0,0-0,1-0,1-5 -

6 3 Sammenhæng mellem udgiftslofter og strukturel saldo I Dansk Økonomi, forår 2015 skønnes den strukturelle saldo til -0,2 pct. af BNP i 2016, 0 pct. af BNP i 2017 og 0,3 pct. af BNP i Forudsætningen for disse skøn er, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke anvendes fuldt ud. Formandsskabet for Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere konsekvenserne for den strukturelle saldo, hvis udgiftslofterne anvendes fuldt ud. Metoden er nærmere beskrevet i Offentlige finanser Forskellige indkomstoverførsler har forskellige effekter på den strukturelle saldo. Konsekvenserne af fuld udnyttelse af lofterne afhænger derfor af, hvorfor udgifterne i givet fald skulle blive højere end lagt til grund. Beregningen af en hypotetisk udgiftsstigning må derfor tage udgangspunkt i nogle antagelser, som beskrives nedenfor. I beregningen antages det, at halvdelen af en stigning i de statslige udgifter til indkomstoverførsler er afledt af en højere gennemsnitlig ydelse til den enkelte modtager af overførslen. Den anden halvdel skyldes, at der er flere modtagere. Derudover øges de kommunale udgifter til indkomstoverførsler for så vidt angår de ordninger, hvor der er kommunale medfinansiering. 1 Det er forudsat, at halvdelen af stigningen i den gennemsnitlige ydelse er konjunkturelt bestemt og dermed ikke påvirker strukturel saldo. Eksempelvis modregnes ydelsen for folkepension og efterløn arbejdsindkomst, som er påvirket af konjunktursituationen. En stigning i antallet af modtagere af indkomstoverførsler har en afledt betydning for de offentlige finanser, hvis beskæftigelsen samtidig reduceres. I beregningen anvendes en tommelfingerregel om, at saldoen forværres med 0,15 pct. af BNP, såfremt den strukturelle beskæftigelse reduceres med personer, og antallet af modtagere af indkomstoverførsler øges tilsvarende, jf. Dansk Økonomi, efterår Det antages beregningsteknisk, at en stigning i antallet af modtagere for en række ordninger reducerer den strukturelle beskæftigelse. Omvendt antages det, at stigninger i modtagere af f.eks. boligsikring, børnefamilieydelse mv. ikke er korreleret med beskæftigelsen. Af tabel 5 fremgår de beregnede virkninger på den strukturelle saldo af at hæve hver statslig udgift under loft med 0,1 pct. af BNP. Det er beregnet med udgangspunkt i førnævnte tommelfingerregel. Eksempelvis hæves de statslige udgifter til førtidspension med 0,1 pct. af BNP, hvor halvdelen kommer fra en stigning i den gennemsnitlige ydelse, mens den anden halvdel skyldes en stigning i antallet af modtagere på knap personer. Det forværrer strukturel saldo med knap 0,2 pct. af BNP. 1 Der tages afsæt i gennemsnitlige refusionsprocenter beregnet af Finansministeriet på baggrund af Konvergensprogram Refusionsprocenten for en udgiftspost kan svinge betydeligt fra år til år

7 Tabel 5 Effekt på strukturel saldo af stigning i statslig udgift på 0,1 pct. af BNP Svækkelse af strukturel saldo (pct. af BNP) Andel af offentlige overførsler (pct.) Ove rførsle r med afledt be skæftige lse svirkning Ledighedsydelse 0,3 1,0 Revalideringsydelse mv. 0,1 0,6 SU 0,3 6,3 Sygedagpenge 0,2 4,3 Barselsdagpenge 0,1 3,1 Folkepension 0,1 36,9 Førtidspension 0,2 14,0 Efterløn 0,2 6,1 Løntilskud 0,2 3,1 Ove rførsle r uden afledt be skæftige lse svirkning Øvrige pensioner 0,1 9,1 Ikke-skattepligtig kontanthjælp 0,3 0,8 Børnefamilieydelse 0,1 4,8 Boligsikring 0,1 1,3 Boligydelse 0,1 3,1 Øvrige skattepligtige 0,1 0,5 Øvrige ikke-skattepligtige 0,3 5,0 I alt (vægtet) 0,14 Anm.: Usikkerheden omkring skønnet for folkepensionister går på tilbagetrækningsalder, men også på levetid og det vurderes derfor, at en stigning i antallet af folkepensionister har halv effekt på den strukturelle beskæftigelse. Det er endvidere forudsat at, fordelingen af den hypotetisk udgiftsstigning svarer til fordelingen af indkomstoverførslerne i For skattepligtige og ikke-skattepligtige indkomstoverførsler er der anvendt en faktor for tilbageløb på hhv. 0,547 og 0,245. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Den sammenvejede effekt ligger på ca. 0,14 pct. af BNP. Regeringen har i deres Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 vurderet, at den strukturelle saldo som udgangspunkt vil blive svækket ca. én-til-én med forøgelsen af de loftsbelagte udgifter. Med afsæt i skønnene i Dansk Økonomi, forår 2015 vurderes det, at udgifterne til statslige indkomstoverførsler ligger 0,2 pct. af BNP lavere end udgiftsloftet i 2016, 0,3 pct. af BNP lavere end loftet i 2017 og 0,3 pct. af BNP lavere end loftet i Den strukturelle saldo vil dermed forværres med 0,3 pct. af BNP i 2016 og 0,5 pct. i 2017 og 2018, hvis lofterne udnyttes fuldt ud. Da den strukturelle saldo i udgangspunktet er -0,2 pct. af BNP i 2016 og 0 pct. af BNP i 2017, vil den strukturelle saldo dermed være lige på budgetlovens grænse, hvis det statslige delloft for indkomstoverførsler anvendes fuldt ud. I 2018 kan det statslige delloft for indkomstoverførsler benyttes fuldt ud uden at komme i konflikt med underskudsgrænsen

8 4 Teknisk fremskrivning af offentlige investeringer frem mod 2020 Fra 2016 og frem er udviklingen i de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. 2 ikke vedtaget politisk. I Dansk Økonomi, forår 2015 er det derfor forudsat, at de offentlige investeringer fra følger et beregningsteknisk forløb, hvor investeringerne fremskrives, så de fastholder et omtrent konstant realt K/Y-forhold i det offentlige erhverv 3. K beskriver det offentlige nettokapitalapparat, mens Y beskriver den offentlige produktion, som i store træk svarer til det offentlige forbrug. Forudsætninger for beregning af kapitalapparat Nettokapitalapparatet beskriver den samlede værdi af kapitalapparatet i det offentlige erhverv. Kapitalapparat udvikler sig efter nedenstående kapitalakkumulationsligning 4 : Kapitalapparat ultimo året = Kapitalapparat primo året Årets nedslidning + Årets investeringer I 2014 udgjorde nedslidningen af det samlede kapitalapparat ca. 39½ mia. kr. 5, mens investeringerne i det offentlige erhverv var på ca. 45 mia. kr. Kapitalapparatet voksede dermed fra ca. 670½ mia. kr. til ca. 676 mia. kr. i løbet af 2014, hvilket svarer til en vækst på ca. 0,8 pct. Da den offentlige produktion i 2014 voksede med 1,5 pct., var K/Y-forholdet dermed faldende i 2014, jf. figur 1. Nedslidningsraterne for kapitalapparatet forudsættes at være 4,9 pct. for bygninger og 10,3 pct. for maskiner, hvilket svarer til 2014-niveauet. Beregning af investeringsniveau Målet med den beregningstekniske fremskrivning af de offentlige investeringer er, at K/Y-forholdet bliver holdt omtrent konstant fra 2016 og frem. Det gennemsnitlige K/Yforhold fra bruges til at beregne en sigtelinje for fremskrivningsårene. 2 Offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. er defineret som de offentlige investeringer eksklusive udgifter til forskning og udvikling. 3 Den beregningstekniske tilgang er inspireret af den neutrale fremskrivning i den langsigtede fremskrivning, der er grundlag for holdbarhedsberegningen. Det investeringsniveau, der er nødvendigt for at fastholde et konstant offentligt K/Y-forhold, er dog noget større i den langsigtede fremskrivning. Fremgangsmåden i sidstnævnte indebærer, at også det nominelle K/Y-forhold holdes konstant. 4 Kapitalapparatet er dekomponeret i maskiner og bygninger, der har hver sin kapitalakkumulationsligning af denne form. Det skyldes, at de to typer investeringer har forskellige nedslidningsrater. Beregningen af K/Y-forholdet tager dog udgangspunkt i det samlede kapitalapparat. 5 Tallene for kapitalapparatet er et resultat af egne beregninger, på baggrund af tal fra ADAM. Tallene er opgjort i 2015-priser

9 Hvis man skulle holde K/Y-forholdet konstant i alle år, ville vækstraten for de offentlige investeringer variere voldsomt fra år til år. I det beregningstekniske forløb er de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. derfor fremskrevet med en fast årlig vækstrate fra på -1,3 pct. Denne vækstrate sikrer, at K/Y-forholdet rammer sigtelinjen i 2020 men ikke i de mellemliggende år, jf. figur 1. Figur 1. K/Y-forhold K/Y-forhold Figur 2. Offentlige investeringer Pct. af BNP Den negative vækstrate i de offentlige investeringer skal bl.a. ses i lyset af en lav vækst i den offentlige produktion i de år der er dækkede af udgiftslofter. Investeringsbehovet havde således været større, hvis den offentlige produktion fulgte et neutralt forløb. Den negative vækstrate medfører, at udgiften til de offentlige investeringer falder fra 2,8 pct. af BNP i 2015 til 2,2 pct. af BNP i 2020, jf. figur

10 5 Teknisk fremskrivning af offentligt forbrug Det offentlige forbrug i Dansk Økonomi, forår 2015 følger Konvergensprogrammet 2015 i de år, hvor de offentlige driftsudgifter er omfattet af lofter dvs. frem til og med Efter loftårene, eksisterer der ikke et politisk flertal for en prioritering af de offentlige driftsudgifter, og det offentlige forbrug fremskrives i stedet i overensstemmelse med et neutralt forløb. Et neutralt forløb betyder lidt forenklet sagt, at det offentlige forbrug udvikler sig i takt med BNP, dog under hensynstagen til udviklingen i befolkningens demografiske sammensætning. Det offentlige forbrug kan opdeles på individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentligt forbrug. Det individuelle offentlige forbrug er for eksempel udgifter til sundhed, ældrepleje og dagtilbud osv., mens det kollektive offentlige forbrug er udgifter til forsvar, politi osv. Historisk har det individuelle forbrug udgjort omtrent 2/3 af det samlede offentlige forbrug. De individuelle aldersfordelte forbrugsudgifter varierer typisk betydeligt over et livsforløb, og befolkningens alderssammensætning har således betydning for de individuelle forbrugsudgifter. I fremskrivningen skelnes der derfor mellem individuelt og kollektivt forbrug. Det individuelle forbrug fremskrives f.eks. med et demografisk træk, som især afspejler den forventede udgiftspåvirkning af befolkningens alderssammensætning og levetid. Både for individuelt og kollektivt forbrug antages det endvidere i fremskrivningen, at 2/3 af de samlede udgifter udgøres af lønsum til offentlige beskæftigede, og 1/3 består af udgifter til det offentliges varekøb i den private sektor. Kollektivt forbrug Fremskrivningen af vækstraten i det kollektive offentlige forbrug tager udgangspunkt i at det skal udgøre en omtrent uændret andel af strukturelt BNP. Væksten i den offentlige beskæftigelse anvendt til kollektivt forbrug antages at følge strukturel timebeskæftigelse, og varekøbet antages at følge strukturelt BVT i private byerhverv. Vækstraten i det kollektive forbrug fremskrives altså som følgende: æ 2 æ æ 3 1 æ 3 Individuelt forbrug Væksten i det individuelle forbrug antages som nævnt at følge et demografiske træk, som udtrykker udgiftspåvirkningen af befolkningens aldersmæssige sammensætning og

11 forventede levetid. 6 Varekøbet antages yderligere at vokse med den trendmæssige timeproduktivitet i private byerhverv. Dette begrundes i en antagelse om, at private produktivitetsstigninger også kommer det offentlige varekøb til gode. Vækstraten i det individuelle forbrug fremskrives som følger: æ æ 1 æ 3 Samlet set Den samlede neutrale vækstrate i det reale offentlige forbrug fås ved at sammenveje den individuelle og kollektive vækstrate med hhv. vægtene 2/3 og 1/3: " " æ 2 3 æ 1 æ 3 6 Det demografiske træk beregnes af DREAM jf. bl.a. Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014, august 2014, DREAM

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler

Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler d. 29.05.2017 Poul Schou (DØRS) Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler I dette notat beskrives mere detaljeret de beregninger i kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler i

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere