Frivilligt baserede mentorprogrammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivilligt baserede mentorprogrammer"

Transkript

1 Frivilligt baserede mentorprogrammer 1 Resume og konklusioner Projektets formål Projektets hovedkonklusioner Mentorkorpset Formålet med projektet Målgrupperne Leverancer Definitioner Organiseringen Etablering af mentorkorps Etablering af koordinationsgrupperne Lukning af en mentorgruppe: Uddannelse af koordinationsgrupperne Kriseberedskab Behov for efteruddannelse Konklusion på koordinationsgrupperne Konklusion på etablering af mentorkorps Resultater Hovedresultat Rekruttering af mentorer Uddannelse af mentorerne Rekruttering af mentees Match Spillereglerne Effekten af et makkerskab Kvalitative interview af mentees Succeshistorier Uddannelsesinstitutioner: Resultatet af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Konklusion på uddannelsesinstitutioner Jobcentre Voksne F/I på arbejdsmarkedet Uledsagede unge flygtninge Konklusion på samarbejdet med Jobcentrene Virksomheder: Konklusion på samarbejde med virksomheder: Netværk Konklusion på netværk Rekruttering af mentees Indsamlede erfaringer om rekruttering Studievejledere på HTX Rekruttering i samarbejde med Jobcentre Rekruttering via projekter Rekruttering via de etniske foreninger Rekruttering via Facebook Rekruttering gennem lektiehjælp Udfordringer i rekruttering af mentees Forbehold fra de ansatte Betænkelighed hos fagforeningen Konklusion på samarbejde med fagforeningen Tøven fra mentees Muligheder for rekruttering af mentees Konklusion på rekruttering af mentees Beskrivelse af modeller for mentorkorps Grundmodellen Model for samarbejde med uddannelsesinstitutioner Frivillig og kommune Netværksorganisering En ansat som koordinator

2 6.6 En etnisk forening driver et mentorkorps Betalte mentorordninger Aflønnede mentorer TEC CPH West Semi-betalte mentorordninger Udgiftsneutralt at være mentor Overvejelser om betaling til frivillige Målgruppen for frivillige mentorskaber De besværlige mentees Ressourcesvage mentees Voksne uuddannede kvinder Konklusion på målgruppen Erfaringsudvekslingsseminar Program Resultat og erfaringer Intervision Konklusion på erfaringsudvekslingsseminar Opfyldelse af leverancer

3 1 Resume og konklusioner I perioden juli 2009 til juni 2011 er projekt Frivilligt baserede mentorskabsprogrammer 1 under Ministeriet for Flygtninge og Indvandreres pulje Venskabsfamilier og frivilligt integrationsarbejde blevet gennemført. 1.1 Projektets formål Projektets formål var at øge unge og voksne flygtninge/indvandreres netværk og viden om muligheder hhv. i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i mødet med erhvervsaktive borgere i Danmark mentorerne. Formålet var også at undersøge, hvor mange af de lønnede funktioner i et mentorprogram, der kunne varetages af frivillige. 1.2 Projektets hovedkonklusioner Mentorkorpset: Det er muligt at etablere og drive et mentorkorps, hvor størstedelen af alle aktiviteter drives af frivillige. Det er dog en forudsætning, at de frivillige har adgang til konsulentstøtte, sparring og løbende efteruddannelse. Der skal opbygges et kriseberedskab, så de frivillige ikke overvældes af uoverskuelige opgaver, som kræver særlig viden og kompetence. Koordinatorerne: Der har været stor interesse for at blive administrativ frivillig koordinator, ligesom det er forholdsvist let, at få suppleret grupperne ved udtræden. Mentorerne: Det har været muligt at tiltrække mentorer til mentorkorpset, specielt har mange en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Der er en overrepræsentation af kvinder, men da der også er en overvægt af kvinder blandt mentees, har det ikke været et problem. Ved projektets afslutning er der mandlige mentorer i overskud. Rekruttering af mentees: Under visse omstændigheder er det muligt at rekruttere mentees på uddannelsesinstitutionerne, via jobcentre og fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Man skal dog indstille sig på, at det tager lang tid at få uddannelsesinstitutionerne til at se borgere fra civilsamfundet som naturlige samarbejdspartnere. Der er identificeret en række modstande mod rekruttering: Hos ansatte, fagforeninger og hos mentees selv. Ved udarbejdelse af en rekrutteringsstrategi, bør det tilstræbes, at mentee selv henvender sig til mentorprogrammet, ligesom det er en fordel at rekruttere mentees, inden de kommer ind på uddannelsesinstitutionerne. Professionelle netværk og frivilligt socialt arbejde virker meget fint sammen, og der er rekrutteret både mentorer og mentees gennem disse kanaler. 1 J.nr.: 2009/ af 10. marts 3

4 Match: Koordinationsgrupperne er i stand til at lave gode match. I enkelte tilfælde kommer grupperne til kort over for meget fagspecifikke matchønsker, specielt i forhold til ufaglærte job og hjælp til korte videregående uddannelser. Unge belastede af kriminalitet og større sociale problemer ligger uden for, hvad dette mentorprogram har kunnet klare. Makkerskaberne står stærkest der, hvor mentee har lysten, evnerne og viljen til at tage en uddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet. Samarbejde med virksomheder: Mange virksomheder er positive over for at inddrage frivilligt arbejde i deres CSR-strategi. For at få en klar kommunikation er det nødvendigt at udarbejde klare samarbejdsrelationer, gerne formuleret i business to business -termer. Samarbejde med fagforeningen: Det er muligt at komme i dialog med fagforeninger, men på nuværende tidspunkt skønnes det ikke, at fagforeninger vil anbefale brug af frivillige mentorer på uddannelsesinstitutionerne, det ligger nok nogle år ude i fremtiden. Det er også vores vurdering, at fagforeninger ikke umiddelbart vil anbefale deres medlemmer at blive frivillige mentorer. Anbefalinger: Konceptet med gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler eller partnerskabsaftaler bør udbygges og afprøves i praksis. Inden man opstarter nye mentorprogrammer, skal man sikre sig, at der er en stabil tilgang af mentees i den rigtige målgruppe. Man skal huske, at frivillige er frivillige, og deres største drive er lysten til at gøre en forskel, indignationen samt glæden ved at bruge evner, som måske ikke udfoldes i den almindelige hverdag. 4

5 2 Mentorkorpset I perioden juli 2009 til juni 2011 er projekt Frivilligt baserede mentorskabsprogrammer 2 under Ministeriet for Flygtninge og Indvandreres pulje Venskabsfamilier og frivilligt integrationsarbejde blevet gennemført. 2.1 Formålet med projektet Projektet er et metodeudviklingsprojekt i Dansk Flygtningehjælp (DFH), som har til formål at øge unge og voksne flygtninge/indvandreres netværk og viden om muligheder hhv. i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i mødet med erhvervsaktive borgere i Danmark mentorerne. Formålet var også at undersøge, hvor mange af de lønnede funktioner i et mentorprogram frivillige kunne varetage. 2.2 Målgrupperne Den primære målgruppe er normalt fungerende flygtninge og indvandrere (F/I) mellem 16 og 64 år, der har behov for øget tilknytning til og viden om hhv. uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er også fokus på F/I, der enten er i gang med en ungdomsuddannelse, står over for valget af ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Den sekundære målgruppe er civile borgere over 25 år, med uddannelses-, erhvervserfaring samt netværk, der ønsker at bidrage positivt til integrationsprocessen ved at være mentor for en F/I. 2.3 Leverancer Der var forudsat følgende leverancer: Oprettelse af mentorkorps i 6 byer: Storkøbenhavn, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding, hvor hver by samarbejder med et jobcenter, en uddannelsesinstitution og en virksomhed. 240 mentorer, 240 mentees og 240 match. Afholdelse af 4 kurser for de organisatoriske frivillige (koordinationsgrupperne) og afvikling af kurser for frivillige mentorer. Kvantitative og kvalitative interview. Afholdelse af videns- og erfaringsopsamlingsseminar. Viden og erfaring, opsamlet i praktisk håndbog. 2.4 Definitioner Mentorkorps En gruppe af frivillige, der formidler kontakt mellem civile borgere og F/I i en mentor/menteerelation. Koordinationsgruppe eller koo-gruppe En gruppe af administrative frivillige i en by, som har til opgave at organisere og udføre de daglige opgaver i mentorkorpset. De har følgende opgaver: Rekruttering, interview, matchning, opfølgning. 2 J.nr.: 2009/ af 10. marts 5

6 Mentor En mentor er en civil borger, der uden betaling stiller sin viden, erfaring og netværk til rådighed for en F/I. Mentee Mentee er en F/I, som er under uddannelse, på vej ind på arbejdsmarkedet eller i arbejde, som ønsker støtte og inspiration inden for dette felt. F/I definerer ofte relationen som familie eller onkel/tante. Match eller makkerskab Matchet er den relation, der er indgået mellem mentor og mentee. Matchet er karakteriseret ved, at der er aftalt en varighed og et indhold. 2.5 Organiseringen Der er nedsat en lokal styregruppe i Dansk Flygtningehjælp. Alle mentoraktiviteter i Dansk Flygtningehjælp rummes under en fælles paraply kaldet mentornetdk. Som det fremgår af Figur 1, er alle funktionerne i de lokale koordinationsgrupper (Koo-grupperne) varetaget af frivillige: Figur 1. Organiseringen af mentorkorpsene 6

7 3 Etablering af mentorkorps Det var målet at etablere frivillige mentorkorps i Storkøbenhavn, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding. Senere er der også etableret mentorkorps i Herning, Skanderborg, Slagelse og Kalundborg. 3.1 Etablering af koordinationsgrupperne Antagelsen havde hidtil været, at der skulle lønnede medarbejdere til at drive et mentorkorps. Derfor etablerede vi en række mentorkorps på forskellige lokationer, som kunne overtage så mange af den lønnede medarbejders funktioner som muligt. For at det kunne lade sig gøre, blev der løbende udviklet forskellige organisationsmodeller, afdækket uddannelsesbehov samt opsamlet erfaringer på de udfordringer, som de frivillige mødte. Der har været stor interesse for at blive administrativ frivillig, koordinator, ligesom det er forholdsvist let at få suppleret koordinationsgrupperne ved udtræden. I løbet af 22 uger var der etableret mentorkorps i følgende 6 byer: Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Aalborg, Århus, og ved afslutningen af projektet var der også oprettet mentorkorps i: Storkøbenhavn, Kalundborg, Skanderborg og Herning i alt 10 mentorkorps! Alle grupper er organiseret på samme måde, her bruges mentornetaalborg som eksempel: mentornetaalborg er en del af Dansk Flygtningehjælps (DFH) frivillige aktiviteter i Aalborg, og gruppen er repræsenteret i bestyrelsen for Frivilliggruppen i Aalborg. Koordinationsgruppen (koogruppen) består af 4 medlemmer (antallet i de andre grupper svinger mellem 2 og 5). Koo-gruppen har følgende opgaver: Rekruttering af mentorer og mentees 3 Interview af mentor og mentee Match Opfølgning og afslutning af makkerskaberne Deltagelse i arrangementer, som synliggør tilbuddet om en mentor Lukning af en mentorgruppe: Efter sommerferien 2010 så vi os nødsaget til at lukke gruppen i Esbjerg. Årsagen er at en lokal forening har fået ,- kr. over de næste 1½ år til at finde mentorer til F/I i Esbjerg og Brande området. Foreningen har ansat 1½ medarbejder til præcis samme målgruppe som vores. Vores gruppe i Esbjerg vil ikke forsøge at konkurrere med ansatte og derfor har gruppen besluttet at nedlægge sig selv i løbet af september måned. Der er blevet brugt en del ressourcer på at motiverer gruppen til at fortsætte, men uden held. 3 Rekrutteringen af mentees skulle primært ske via sociale medier, og ved at erhvervsskolerne henviste direkte til den lokale koo-gruppe. 7

8 3.2 Uddannelse af koordinationsgrupperne Alle 10 mentorgrupper har gennemgået et uddannelsesprogram med følgende indhold: Organisering af koo-gruppen o Intern kommunikation o Workflow og procedure for arbejdsgange, vagtplaner o Uddannelse af nye medlemmer i koo-gruppen Modtagelse af mentorer og mentees Interview af mentorer og mentees, registrering, børneattester og aftale om frivilligt arbejde Registrering i database Matchmødet Opfølgning på match Afslutning Hvad gør man, hvis mentorskabet ikke fungerer? Hvervning Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, samarbejdsaftaler Uddannelsesprogrammet er beskrevet i Håndbog om drift af frivillige mentorkorps, som findes på og er vedlagt som Bilag Kriseberedskab For at kunne give koordinatorerne så meget tryghed som muligt, er der opbygget et kriseberedskab, til brug i situationer, som mentorerne ikke kunne overskue eller ikke havde erfaring til at løse. Princippet er, at man starter i niveau 1 og bevæger sig nedad indtil krisen/problemet er løst: 1. Problemet håndteres af koordinationsgruppen 2. Problemet håndteres af projektlederen 3. Problemet håndteres af Dansk Flygtningehjælps netværk 4. Problemet håndteres af en psykolog Det skal bemærkes, at beredskabet har fungeret tilfredsstillende, og at niveau 4 aldrig har været i funktion. For koordinatorerne har det været en betryggelse at vide, at de ikke blev ladt alene med uoverskuelige problemer Behov for efteruddannelse I den sidste opfølgningsrunde med koordinationsgrupperne er der fremkommet et ønske om efteruddannelse i forhold til at kunne bakke mentor op i makkerskabet i bl.a. følgende situationer: Mentor har fået sagt ja til for meget. Mentor vil gerne afslutte makkerskabet, men synes det er synd for mentee. Mentor synes, at mentee er endt i en håbløs situation, som der ikke umiddelbart er nogen løsninger på. Mentor er i tvivl om, hvorvidt det, som han/hun gør, er godt nok. Det kom også frem, at koordinatorerne syntes, at det var ubehageligt at skulle sige nej til en mentor eller en mentee, og de savnede værktøjer hertil. 8

9 I projektperioden har ovennævnte spørgsmål været løst af projektlederen, enten ved at give supervision til koordinatorerne eller ved at tage den vanskelige samtale sammen med dem. 3.3 Konklusion på koordinationsgrupperne Det er muligt at rekruttere frivillige til koordinatoropgaven, til at drive et mentorkorps. De frivillige er også i stand til at løse størsteparten af de daglige opgaver, men enkelte opgaver kræver støtte fra en lønnet konsulent. De frivillige koordinatorer er, efter endt uddannelse og implementering af arbejdsgange, i stand til selv at: Organisere, drive koo-gruppen og tilrette/korrigere arbejdsgange. Rekruttere mentorer. Interviewe mentorer og mentees. Matche. Følge op samt afslutte match. Synliggøre mentorkorpsets aktiviteter gennem foredrag. Følgende opgaver kræver måske konsulentstøtte: Rekruttering af nye koordinatorer grundet øget arbejdsmængde eller som følge af udskiftning i koo-gruppen. Uddannelse af nye koordinatorer. Inspiration til nye rekrutteringskilder for mentorer. Rekruttering af mentorer, hvor mentee kræver en specifik uddannelsesbaggrund hos mentor. Det er særligt udtalt, hvis der er tale om en mandlig mentor med en kort videregående uddannelse f.eks. vagt eller redder. Erfaringsudveksling mellem koo-grupperne på tværs af landet. Følgende opgaver kræver lønnet konsulentstøtte: Uddannelse af nye lokale mentorkorps. Rekruttering af mentees, som ikke selv henvender sig til mentorkorpset. Indgåelse af samarbejde med undervisningsinstitutioner, som sikrer rekruttering af egnede og villige mentees til mentorkorpset, se uddybende i afsnit 5. Etablering af samarbejde mellem koo-gruppen og institutioner: Jobcentre, kommuner, netværk og virksomheder om rekruttering af mentor/mentorer. Fælles kursusdage for alle koordinatorer på tværs af landet. Udbygning af netværk med andre/nye organisationer (KVINFO, CABI, Foreningen Nydanskere, virksomhedsnetværk, Rotary o.l.). Der er en god pointe her: Når man overdrager flere opgaver til frivillige, må man også sørge for opbakning og efteruddannelse. Der skal opbygges et kriseberedskab, som kan håndtere uoverskuelige opgaver. 3.4 Konklusion på etablering af mentorkorps Det er muligt at etablere og drive et mentorkorps, hvor størstedelen af alle aktiviteter drives af frivillige. Det er dog en forudsætning, at de frivillige har adgang til konsulentstøtte og sparring. 9

10 4 Resultater I det følgende afsnit beskrives projektets resultater, inden for følgende områder: Antal personer, der har været involveret i projektet Antal match Samarbejde med: o Uddannelsesinstitutioner o Jobcentre/kommuner o Virksomheder o Fagforeningen o Netværk 4.1 Hovedresultat Mentorkorpsene i de 10 byer har i alt involveret 302 frivillige, hvor der har været kontakt med 224 F/I (mentees), og der er etableret 151 match. Mål Realiseret Afvigelse Afvigelse % Mentorer % Mentees % Match % Tabel 1 Antal deltagere og match Af Tabel 1 Antal deltagere og match fremgår det, at vi har haft langt flere mentorer i projektet end forventet, hvilket vi tager som et udtryk for, at mange civile borgere gerne vil deltage i det frivillige integrationsarbejde Rekruttering af mentorer Størsteparten af de mentorer, der henvender sig via vores hjemmeside, har en lang videregående uddannelse eller er studerende på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, ligesom der er en overvægt af kvinder. De lokale rekrutteringskilder er noget forskellige, afhængig af hvilke kontakter, mentorkorpset har haft. Som eksempler kan nævnes: Rotary, Århus Universitet, virksomhedsnetværk, virksomheder, biblioteker og lokale tv-stationer. For at kunne rekruttere mentorer med en kort eller mellemlang uddannelse, f.eks. håndværkere, er det en betingelse, at man kan præsentere en tydelig profil på mentee, f.eks.: Vi mangler en mentor til en ung mand, der går på mureruddannelsen. Han afslutter sit grundforløb... osv. Profilen skal give mentor et klart billede af, hvad den kommende opgave indebærer. Hvis profilen er for almen, reagerer mentor ikke. Kun få mentorer med kort videregående uddannelse har henvendt sig. I 90 % af tilfældene har vi været i stand til at tilbyde mentorer, som har tilfredsstillet mentees ønsker og behov. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt, har det været, fordi mentee havde et meget specifikt ønske til mentor; vagt, bioanalytiker, spiludvikler, ligesom det har været svært at finde mentorer til de personer, som var uden for målgruppen, her tænkes især på unge belastet af kriminalitet, manglende evner og motivation. 10

11 4.1.2 Uddannelse af mentorerne For at sikre at alle mentorer var klar til at blive matchet fik mentorerne de oplysninger, som de havde behov for ved interviewet. Ved opfølgning efter 1, 3 og 6 måneder fik mentorerne tilbud om telefonisk sparring i forhold til deres aktuelle match. Mentorerne har udtrykt stor tilfredshed med dette uddannelsesprogram, og har især værdsat, at de ikke skulle deltage i kurser, møder og lignende. 4.2 Rekruttering af mentees Det fremgår også af Tabel 1, har vi har været i stand til at opfylde 93% af målsætningen. Grunden til, at vi ikke kom op på 100%, skyldes vanskeligheder ved at rekruttere voksne via jobcentrene og unge fra erhvervsskolerne. Jobcentrene: Samarbejdet med Jobcentrene har vist sig meget vanskeligt af følgende grunde: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er i 2010 blevet langt mere fleksibel, idet der åbnes mulighed for, at mentorer kan aflønnes for deres indsats med at opnå eller fastholde job, uddannelse elle beskæftigelsesforløb. Ændringen er sket i Kapitel 14, Denne ændring betyder at Jobcentret i højere grad er tilbøjeligt til at ansætte egne, lønnede mentorer frem for frivillige, ulønnede mentorer. Alle de arbejdsmarkedsparate F/I, som er tilknyttet Jobcentrene, er viderevisiteret til anden aktør, private virksomheder, og det har endnu ikke været muligt at etablere samarbejde med disse virksomheder. Udfordringerne, som vi mødte på erhvervsskolerne, skyldes en vis tilbageholdenhed fra de ansatte og tillidsmandssystemet, hvilket er beskrevet i 5.2 Udfordringer i rekruttering af mentees. 4.3 Match Grundet de ovennævnte udfordringer med rekruttering af mentees, blev der det første år brugt meget energi på rekruttering af mentees 4. Det har betydet, at vi relativt sent kom i gang med matchene, og at vi derfor kun har nået at matche 67% af det antal, vi havde sat os som mål. I perioden lige op til projektets afslutning kom der en større tilgang af mentees, som er under matchning Spillereglerne Matchet mellem mentor og den unge er af største betydning, for at makkerskabet bliver en succes. For at sikre de rette betingelser for udfoldelsen af makkerskabet er der opstillet fire simple regler for mentor: 1. Mentor skal have tid til at mødes med den unge ca. hver 14 dag. 2. Mentor skal give makkerskabet et halvt år. 3. Hvis den unge ønsker det, skal mentor sige ja til at møde den unges familie én gang. 4. Det er mentors ansvar, at der altid er lavet en aftale om et nyt møde, 4 Ændringerne i projektet er beskrevet i Supplerende statusrapport dateret , som er fremsendt og godkendt af bevillingsgiver. 11

12 4.3.2 Effekten af et makkerskab I de mentorskaber, der har varet over 6 måneder, siger hovedparten af mentees, at mentorskabet har været meget positivt: Tilliden til fremtiden er øget. Har fået større indblik i det danske samfund. Føler sig mere afklaret med henblik på uddannelse og arbejde. Har valgt uddannelse frem for sabbatår. Har valgt at gennemføre en uddannelse frem for at droppe ud. Har med mentors mellemkomst fået overbevist familien om et mere realistisk uddannelsesvalg. Har forstået mere af det danske arbejdsmarked, med dets muligheder for at efteruddanne sig frem mod ønskejobbet. Det har dog ikke været muligt at pege på, hvad der har skabt denne forandring. Jeg kan huske hvordan det var, før jeg fik en mentor. I dag er det bare helt anderledes, men jeg kan ikke forklare hvad der er sket. Forandringen er sket over ca. 3 måneder. En elevcoach udtrykte det således: Jeg har ikke været i tvivl om, at Ahmed havde evnerne, men om han kunne finde ud af at bruge dem, det var et åbent spørgsmål. Efter at han har fået en mentor, er der sket en fantastisk forandring, han er blevet mere voksen og målrettet, kommer i skole hver dag det har han aldrig gjort før!! Kvalitative interview af mentees Der er gennemført 6 kvalitative interviews af mentees hvor følgende temaer var gennemgående: Usikkerhed: De problemer mentees oplever i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse, er i høj grad knyttet til formelle spørgsmål om ansøgninger og vanskeligheder med at få et overblik over deres uddannelsesmuligheder:.. hvor jeg føler, at jeg var også sådan en (første/andengenerationsindvandrer), der ikke vidste om det der system, det der videregående uddannelsessystem. Hvor skal man søge hen? Hvem skal man snakke med og sådan noget? Jeg kan jo ikke spørge til mine forældre, fordi de har jo ikke gået i skole her. (IP1). Det at være opvokset i Danmark eller være andengenerationsindvandrer ikke eliminerer problemerne: Men alligevel hvis han (faren) ikke har været inde i selve skolesystemet, hvis han ikke har oplevet det på egen hånd, så kan han ikke på samme måde gi de råd, som en anden kan. Forældrenes forventninger til deres børn: Forældrene ønsker ofte, at deres børn tager den mest prestigefyldte uddannelse, og den studerendes evner spiller således en mindre rolle. IP1 beskriver ret præcist denne forventning fra sine forældre, da hun fortalte dem, at hun ikke havde karaktererne til at læse medicin: Så de var meget sådan kom nu tag et års ekstra supplement på VUC og se om du kan komme ind på medicin eller noget andet (IP1). 12

13 IP1 forklarede, at hendes familie var meget ivrige efter, at hun skulle vælge et job med en høj jobsikkerhed. Mentoren hjalp hende med at balancere de forskellige grunde og værdier, der skulle ligge til grund for hendes uddannelsesvalg. Hun fortæller, at: det hun (mentoren) hjalp mig med, det var at blive klar over det der med, at det, jeg ønsker, er vigtigst Jeg endte jo med at tage efter mit hjerte (IP1). Ved at balancere og i nogle aspekter udfordre mentees værdier og evner bliver det mere sandsynligt, at mentee tager det rigtige uddannelsesvalg, hvilket højner chancen for at gennemføre uddannelsen. Mente om mentorskabet: Alle mentees fortalte, at de ved mentorskabets start var en smule skeptiske omkring, hvilke effekter det at have en mentor ville få. På trods heraf så alle menteene mentoren som en vigtig kilde til støtte for uddannelsesvalg. Mentee så mentorens evne til at navigere i det danske uddannelsessystem som en stor fordel. Og det var mere, du ved, at han kender til bare det med, at jeg kunne sidde og få et overblik over alle uddannelserne og kunne se okay, hvad er det for noget, jeg virkelig interesserer mig for. Hvordan er det man søger ind i en uddannelse? Hvad er det for nogle papirer, jeg skal have i orden? (IP6). Det var således ikke mentorens specifikke viden om enkelte uddannelser, der var det vigtige, men derimod at mentoren vidste, hvordan man finder informationer om de forskellige uddannelser. Mentee fremhævede desuden mentorernes forståelse af det akademiske miljø og livet som studerende, som vigtige ressourcer. Det er hvordan en studerende skal klare sig, altså ikke fagligt, men også socialt. Det kunne hun godt svare på, fordi hun var selv studerende på det tidspunkt (IP5). Mentoren støtter og opmuntrer Mentor støtter mentees i deres uddannelsesvalg, og det personlige forhold mellem mentor og mentee ser ud til at være afgørende: Det (støtte fra mentoren) havde en, ja, en god betydning, fordi hun kendte lidt til mig, hun kendte lidt til uddannelsessystemet, så hun kunne godt se, jeg kan sagtens, men det var mig, der ikke kunne se det. Jeg havde ikke kendskab til det. Jeg stolede på hendes ord (IP5). IP4 udtrykte, at hans mentor nærmest [har] redet min fremtidige plan, Alle mentees fremhævede, at forholdet til deres mentor adskilte sig fra forholdet til en studievejleder, fordi forholdet var mere personligt og baseret på tillid. Det er bemærkelsesværdigt, at flere mentees ser forholdet som afgørende for, at der kan overføres viden i mentorprocessen. IP6 beskrev, hvordan hans møder med studievejlederen var meget overfladiske sammenlignet med møderne med hans mentor: Men det er der, mentorordningen er, at man ligesom, at der er et andet forhold udover den professionalisme, der er mellem to parter ik. At der er nogle personlige forhold, hvor han (mentor) måske nogle gange lige skrev til mig, har du husket at gå ind og kigge på den her hjemmeside. Jamen, så husker man det lige. (IP6). 13

14 Citatet illustrerer at mentee føler en forpligtelse til at give noget tilbage, fordi mentor har gjort en personlig investering i ham. Dette gensidige bånd opstår ikke på samme måde i møderne med en studievejleder, da den studerende i et sådant tilfælde kun er ansvarlig over for sig selv. En lettere start på uddannelse Tre ud af fire mentees fortæller, at deres mentor har været med til at gøre starten på universitet lettere. Det er dog svært for dem at forklare nøjagtigt, hvad mentor har gjort for at forberede dem til uddannelsesstarten. Jeg vil ikke sige, at jeg havde et helt klart billede af, hvordan det vil være, men jeg havde sådan en eller anden form for idé om, hvordan det ville være. Sådan mentalt at forberede mig på det. IP5 Sociale udfordringer i studiemiljøet: Fire af de seks mentees udtrykker: Der er ikke så meget til fælles. De har noget med at tage til fester og drikke, og det er ikke så meget mig. Der er stor forskel i det område. Da mentees ikke drikker, føler de sig ekskluderede fra en stor del af de sociale aktiviteter på de videregående uddannelser. Det blev klart i interviewene, at beslutningen om ikke at deltage i fællesskabet blev taget af de mentees selv og ikke skyldtes diskriminering. De kulturelle forskelle kan således ses som et envejs problem, som ikke bliver opfattet som problematisk af de etnisk danske studerende. Dette implicerer, at problemet med at føle sig ekskluderet er noget mentor har mulighed for at forberede mentee på. Er det stigmatiserende at få tilbudt en mentor? Ingen mentees følte sig stigmatiseret ved tilbuddet om en mentor. To mentees følte sig provokeret af at det var Dansk Flygtningehjælp: Måske give det et lidt andet navn, så folk de ikke bliver provokeret af det, man ikke bliver anset for at være en flygtning, fordi det kan godt være, det er Dansk Flygtningehjælp, men jeg opfatter ikke mig som en flygtning længere. (IP6). I Bilag 2. kan ses et sammendrag af de kvalitative interviews i artikelform, med tilhørende refleksioner Succeshistorier Ved opfølgningen på matchene, har både mentor og mentees med stor glæde fortalt mange af deres succeshistorier, og et uddrag af disse kan læses i Bilag Uddannelsesinstitutioner: Mentorkorpset har haft kontakt til en række samarbejdspartnere indenfor: uddannelsesinstitutioner, jobcentre, en fagforening, kommuner, netværk, foreninger og virksomheder. I det følgende beskrives samarbejdet, samarbejdsmodellerne og resultaterne. 14

15 Mål Kontakt Samarbejde Afvigelse Uddannelsesinstitutioner Jobcentre Virksomheder Tabel 2 Samarbejdspartnere Vi har været i kontakt med følgende uddannelsesinstitutioner: Tech College Aalborg, Aalborg Tekniske Gymnasium, Aalborg Handelsskole, Aarhus Business College, TEC Aarhus, Århus Handelsgymnasium, Viby Gymnasium, Langkær Gymnasium, Ungdomsskolen Kolding, Syddansk Erhvervsskole, Tietgenskolen, UU Odense, Ungdomsakademiet Odense, UU Slagelse, Selandia Slagelse, Hansenberg Kolding, HTX Kolding, LærDansk Kolding, UU Horsens, TEC CPH, Niels Brock og Professionshøjskolen Metropol Resultatet af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Samarbejdet med gymnasierne har fungeret meget tilfredsstillende, hvorimod der har været større udfordringer i samarbejdet med erhvervsskolerne, se afsnit 5.2 Udfordringer i rekruttering af mentees. På tre uddannelsesinstitutioner, to købmandsskoler og en erhvervsskole, er indgået formelle samarbejdsaftaler mellem skolen, tillidsfolkene og Dansk Flygtningehjælp. Aftalen beskriver samarbejdet, grænsefladerne samt hvorledes tvister kan løses. Aftalen er implementeret alle steder, og fungerer fint på købmandsskolerne, hvorimod samarbejdet med erhvervsskolen ikke er kommet i gang af flere årsager. Se afsnit 5.2 Udfordringer i rekruttering af mentees Konklusion på uddannelsesinstitutioner Det er muligt at rekruttere mentees på uddannelsesinstitutionerne under tre forudsætninger: 1. Ledelsen, de ansatte og tillidsmandssystemet bakker op. 2. Der skal kun henvises elever, som er fagligt kompetente, hvorimod de godt kan have mindre udfordringer i de sociale og personlige kompetencer. 3. De ressourcer, som mentoren kan tilføre, skal ikke erstatte en professionel indsats. Mentors supplement ligger i evnen til at supplere den unges netværk, snakke om uddannelse og arbejde, samt at fortælle almindeligheder om det danske samfund. Det tager lang tid at få civilsamfundet og uddannelsesinstitutionerne til at arbejde sammen. 4.5 Jobcentre I projektet var der lagt op til, at der skulle rekrutteres voksne F/I i samarbejdet med Jobcentrene, hvilket kun er lykkedes i to tilfælde. Årsagen til, at det ikke er lykkedes de øvrige steder, er følgende: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er i 2010 blevet langt mere fleksibel, idet der åbnes mulighed for, at mentorer kan aflønnes for deres indsats med at opnå eller fastholde job, uddannelse eller beskæftigelsesforløb. Ændringen er sket i Kapitel 14, Denne ændring betyder, at Jobcentret i højere grad er tilbøjeligt til at ansætte egne lønnede mentorer frem for frivillige ulønnede mentorer. 15

16 Alle de arbejdsmarkedsparate F/I, som er tilknyttet Jobcentrene, er viderevisiteret til anden aktør, private virksomheder, og det har ikke været muligt at etablere samarbejde med disse virksomheder. På de to jobcentre, hvor der er etableret et samarbejde, har målgruppen været voksne kvinder og uledsagede unge F/I Voksne F/I på arbejdsmarkedet I ét tilfælde er der indgået et samarbejde med et Jobcenter om tilbud til kvindelige mentorer over 30 år. Årsagen til, at det er lykkedes, skyldes, at kommunen besluttede, at de ville samarbejde med de frivillige, samt en ansat ildsjæl på Jobcentret. Dette samarbejde har fungeret meget tilfredsstillende, og modellen er beskrevet i afsnit 6.3 Frivillig og kommune Uledsagede unge flygtninge De uledsagede unge flygtninge, der kommer til en kommune, bliver via Jobcentret tilbudt en frivillig mentor. På baggrund af interview med Jobcentret, præsenteres de unge for Let s Network, som er et samarbejde mellem DFH/mentornetDK, DEFUNK (DFH ungenetværk) Ungdommens Røde Kors, og Dansk Røde Kors. Herefter foretages et yderligere interview med efterfølgende match Konklusion på samarbejdet med Jobcentrene Grundet ændret lovgivning har det ikke været muligt at rekruttere mentees via Jobcentrene i det ønskede omfang. Hvis kommunen/jobcentret beslutter, at der skal være et samarbejde, kan det lade sig realisere, specielt når der er en kommunal medarbejder, som har det som en del af sit arbejdsområde. 4.6 Virksomheder: I projektet havde vi regnet med, at alle grupper var i stand til at indgå samarbejder med virksomheder om rekruttering af mentorer, hvilket da også er lykkedes i to af de seks oprindelige byer. Der er indgået samarbejde med: Epinion, Business Kolding og Virksomhedsnetværket Syd. Fra sidstnævnte har 6 virksomheder givet tilsagn om at levere mentorer. For at kunne indgå i et samarbejde med virksomheder, har det været nødvendigt at beskrive virksomhedens ydelse meget præcist og enkelt. Herefter har det været nemt at samarbejde, fordi virksomhederne er vant til at arbejde som business to business. Samarbejdet med virksomhederne blev organiseret på denne måde: Der er indgået en samarbejdsaftale med virksomheden om, at de ansatte må bruge en del af deres arbejdstid til at være mentorer. Virksomheden udarbejder et sæt retningslinjer, som blandt andet indeholder: omfanget af mentorindsatsen, hvor og hvordan mødet mellem mentor og mentee kan ske i virksomheden, (mentees behandles som øvrige gæster) osv. Virksomheden opfordrer sine ansatte til at deltage. Der afholdes et fælles informationsmøde i virksomheden. De interesserede mentorer interviewes i virksomheden. Det aftales, hvorledes virksomheden kan bruge samarbejdet i deres CSR-strategi og markedsføring. 16

17 4.6.1 Konklusion på samarbejde med virksomheder: Det er nødvendigt at udarbejde klare samarbejdsrelationer med virksomheden. Herefter har det været meget ukompliceret og givende at samarbejde. De frivillige skal helst formulere sig i business to business -termer. 4.7 Netværk Mentorkorpsene har etableret samarbejder med en lang række forskellige institutioner, foreninger og netværk: Foreninger: Rotary Aalborg, Rotary Herning, Rotary Kolding, Rotary Århus, KvIK, ONE og AYAD. Boligforeninger: Lejerbo Herning, AAB Kolding, Lejerbo Kolding, Ambassaden 5 i Kolding, Konklusion på netværk Netværk og frivilligt socialt arbejde fungerer meget fint sammen, og der er rekrutteret både mentorer og mentees gennem disse kanaler. 5 Klub for unge, drevet af de unge selv 17

18 5 Rekruttering af mentees Dansk Flygtningehjælp havde fra sine tidligere mentorprogrammer konstateret, at den store udfordring lå i at få kontakt til mentees, derfor er der i hele projektperioden eksperimenteret med forskellige rekrutteringsformer og -kanaler, og vi har indhentet en stor erfaring på det område. Vi har fundet modeller, hvor rekrutteringen virker tilfredsstillende, og de mange tiltag har betydet, at de tidligere skjulte eller uudtalte modstande er blevet tydelige. I afsnit 5.1 beskrives erfaringerne med rekrutteringen af mentees, i afsnit 5.2 beskrives de udfordringer, vi har mødt i projektet, og i afsnit 5.3 opsamles mulighederne for rekruttering af mentees. 5.1 Indsamlede erfaringer om rekruttering Der er indsamlet en række erfaringer om rekruttering af mentees, som beskrives i dette afsnit Studievejledere på HTX De steder, hvor der er etableret personlige relationer til studievejlederne, fungerer rekrutteringen af mentees meget fint. Når studievejlederne har samtaler med de studerende i afgangsklasserne, introduceres tilbuddet om en frivillig mentor til støtte i overgangen til videregående uddannelse. Kontaktoplysningerne på de elever, der tilkendegiver interesse, sendes direkte til koordinatorerne, typisk i oktober. I starten af februar kommer koo-gruppen på en hvervekampagne på uddannelsesstedet. På et større gymnasium, med en høj andel af unge med anden etnisk baggrund end dansk, er der over en 8-årig periode oparbejdet en kultur, hvor det ikke er unaturligt at have en mentor. Studievejlederne anbefaler det, og underviserne kender det. Desuden kører der videoklip i kantinen, hvor en tidligere elev fortæller om udbyttet af en mentor, og eleverne anbefaler en mentor til hinanden. I dag kan det holdes ved lige ved et minimum af indsats. Men det skal også bemærkes, at de første 4 år gik med at få etableret et tillidsforhold mellem studievejlederne og de firvillige Rekruttering i samarbejde med Jobcentre Jobcentret en god kilde, hvorigennem mentees kan rekrutteres under visse betingelser se afsnit 4.5 Jobcentre Rekruttering via projekter En koo-gruppe har oprettet et bogprojekt på frivilligt drevent værested med et dobbelt formål: At skrive en bog om byen set med unge flygtninge/indvandreres øjne, herunder at lære hvordan man skaber sit helt eget projekt fra bunden. At bruge projektet til at få kontakt til gruppen af unge og hermed rekruttere dem til mentorkorpset. Det er lykkedes at skabe en positiv kontakt til de unge samt at rekruttere mentees fra denne gruppe. Gruppen regner med at rekruttere flere mentees herfra efter sommerferien Rekruttering via de etniske foreninger Vi har haft kontakt med to etniske foreninger, en tyrkisk, som er meget veletableret, og en afghansk, som er relativt nystartet. Vi tilbød at lave et samarbejde, hvor de etniske foreninger fandt mentees, og vi fandt mentorerne. Tilbuddet omfattede også uddannelse til den etniske forening. 18

19 Den tyrkiske forening havde ikke overskud til at tage denne opgave på sig, fordi de havde startet mange nye aktiviteter op i forhold til kontakt med erhvervslivet. Vi har deltaget i foreningens arrangementer for at lære dens medlemmer nærmere at kende. Det er vores klare indtryk, at medlemmerne i denne forening var meget velfungerende, og at der i den tyrkiske gruppe nu er så mange med højere uddannelse, at der ikke var brug for danske mentorer. Den afghanske forening var så ny, at deres fokus lå på at få foreningen og bestyrelsen til at fungere, derfor var der ikke overskud til nye aktiviteter. Der ligger en stor uopdyrket mulighed for rekruttering gennem de etniske foreninger, som bør forfølges. Samarbejdsmodellen er beskrevet i 6.6 En etnisk forening driver et mentorkorps Rekruttering via Facebook En af DFH s ansatte med pakistansk baggrund, og som i øvrigt også nyder stor respekt i det pakistanske netværk, har ca venner på Facebook. På et tidspunkt havde vi 8 kvindelige mentorer, højtuddannede og ansat på en meget attraktiv arbejdsplads. Disse 8 profiler blev, via Facebook, præsenteret som mulige mentorer for kvinder, der var i gang med en videregående uddannelse. Resultatet var nedslående ingen reaktioner Rekruttering gennem lektiehjælp Koordinationsgrupperne har gode erfaringer med at hverve mentees i DFH s lektiehjælp. 5.2 Udfordringer i rekruttering af mentees Udfordringerne i rekruttering af mentees kan findes i tre områder: Hos de ansatte (undervisere, vejledere, elevcoaches, m.fl.). Hos fagforeningen. Hos mentee selv Forbehold fra de ansatte Vi har haft kontakt til flere erhvervsskoler og har holdt møder med ledelsen. Vi er altid blevet taget godt imod, man har lyttet til os med stor interesse og sagt ja til at ville formidle kontakt til relevante mentees. Ledelsen på erhvervsskolen sagde også ja, der var enighed om, at mentees ikke skulle være udfaldstruede eller have plettede straffeattester. Ambitionen skulle bare være 5 elever pr. uddannelsessted, og så snart de var fundet, ville vi blive kontaktet. Denne fremgangsmåde har virket meget tilfredsstillende på en erhvervsskole, de øvrige steder var resultatet skuffende, fordi der aldrig blev henvist egnede mentees i det aftalte omfang og inden for den aftalte målgruppe. Bilag 4. er en beskrivelse af, hvorledes samarbejdet med en erhvervsskole kunne forløbe. Når vi har spurgt, hvorfor vejledere og undervisere ikke henviste mentees, har svarene sjældent været meget konkrete: Den gruppe af elever, som I vil have fat i, skal nok klare sig det er jo de gode. Der er ikke tradition for at samarbejde med ikke-lønnede (frivillige) de er jo ikke professionelle. Hvem er de der frivillige er det ikke sådan nogle lidt hattedameagtige nogen? Vi er en professionel arbejdsplads, vi kan ikke have civilister rendende i undervisningslokalerne og hvem ved, måske kan de også gøre mere skade end gavn? 19

20 Du må også forstå, at vi har en travl hverdag, og det, du beder os om, ligger ud over det vi for løn for. Etablering af samarbejdet mellem de professionelle på uddannelsesinstitutionerne og de frivillige i civilsamfundet tager sin tid Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er ikke ukompliceret, fordi tilbuddet om frivillige ikke kan rummes i de eksisterende faglige systemer. Måske er vi i gang med en kulturrevolution og det tager som bekendt sin tid Betænkelighed hos fagforeningen Første gang, vi blev direkte konfronteret med fagforeningen, var på en erhvervsskole, hvor der var skabt en god kontakt. Der var afholdt møde med ansatte, som havde kontakt til gruppen af unge, som kunne have gavn af en mentor. De ansatte var meget positive og engagerede i samarbejdet. Lige før de unge skulle udpeges, meddelte fællestillidsmanden, at der var ca. 50 % uudnyttet mentorkapacitet på skolen, og at der derfor ikke var behov for flere mentorer. Herefter var samarbejdet i praksis slut. Der gik godt et år herefter, før det lykkedes at komme i direkte kontakt med fagforeningen og få et møde med det fagpolitiske udvalg. Fagforeningens oplæg til mødet var følgende: Der er indkommet en klage/forespørgsel, idet medlemmerne er bekymrede for at frivillige skal erstatte ansatte ledelsen har ikke informeret ordentligt, og kanalerne gennem SU er ikke fulgt. Hvis vi skal samarbejde med frivillige skal der foreligge en samarbejdsaftale, hvor rollerne klart defineres! Under mødet kom det frem, at man i tillidsmandssystemet i nogen tid havde været bekendt med tilbuddet om frivillige mentorer, og derfor havde man banket på vandrørene. Efter en lang diskussion blev det aftalt, at vi skulle udforme et udkast til en samarbejdsaftale med fællestillidsmanden på en erhvervsskole og implementere den snarest, hvilket lykkedes i løbet af nogle måneder. På trods af tilsagn fra skolens direktør, flere møder og henvendelser til uddannelsesstedet er samarbejdet ikke kommet til at fungere. Der er henvist 2 mentees fra uddannelsesstedet, som begge er blevet matchet med mentorer med håndværkerbaggrund. Den første unge blev kort efter matchet varetægtsfængslet, og kriminalforsorgen ville ikke tillade mentor at have kontakt med mentee. Den anden unge mand var i gang som automekaniker, og han skulle finde en praktikplads. Mentor og mentee diskuterede dette, og de talte bl.a. om muligheden for at praktikstedet fik tilskud, hvilket fik mentee til at stille kvalificerede og relevante spørgsmål til praktikvejlederen. Praktikvejlederen udtrykte, at mentors indblanding nærmest var benspænd i stedet for hjælp! Men hvad er det, der er på færde? Når der kommer en mentor på banen, tror vi, at det for den ansatte kan opleves som at miste kontrollen, fordi den unge får andre input. På den anden side er det vel også det, der sker hver dag, når alle de unge forlader uddannelsesstedet. 20

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 MentornetDK køreplan... 3 Beskrivelse af modeller for mentorkorps... 4 Fra interview til afslutning... 8 Procedure for et mentorprogram, et eksempel 1... 9 Procedure for

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde.

I perioden april december 2009 har Jobcenter Faxe visiteret 70 deltagere til projektet. Af disse er 34 startet i uddannelse og 6 er kommet i arbejde. A k t i e s e l s k a b e t Naesborg w w w. n a e s b o r g. d k Ringstedgade 24-26, 2. 4700 Næstved Tlf.: 55774466, Fax: 55774467 E-mail: naesborg@naesborg.dk 9. februar 2010 Kort evaluering af projektet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere