Sdr. Felding. Mennesker, mangler og muligheder

Transkript

1 Sdr. Felding Mennesker, mangler og muligheder 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mennesker... 4 Mangler... 7 Muligheder... 8 De unge... 8 Kompetencer... 8 Fælles profil for erhvervslivet og institutioner... 9 Turister Konklusion Virksomhedsprofiler JELD WEN Door Solutions ( Swedoor Kilsgaard/Jutlandia) Rationel Jutlandia DanOrganic Rotek/Dantex Sdr. Felding skole Engholm Centeret Interviews Interview med Peter Bennedsen (Jutlandia) Interview med Jes Jensen (Rationel) Interview med John Sandholm (JELD WEN) Interview med Leon Poulsen (DanOrganic) Interview med Lars Dam (Rotek/Dantex) Interview med Helle Sørensen (Engholm Centeret) Interview med Karen Marie Gaardsvig (Sdr. Felding Skole)

3 Indledning Denne rapport er en sammenfatning af syv samtaler med Sdr. Felding som omdrejningspunkt. De medvirkende repræsenterer alle en virksomhed eller en institution i byen og giver her deres uforbeholdne mening om byens mangler og muligheder. Derudover giver de alle et bud på, hvordan vi kan tiltrække flere tilflyttere og dermed få mere liv i byen. Man kan måske bevare den størrelse, byen har men jeg tror ikke på den store udvikling Dette er bare en ud af mange meninger om Sdr. Feldings udviklingsmuligheder, heldigvis er de adspurgte ikke alle af samme overbevisning. Fælles for mange er dog holdningen om, at en forandring kræver ildsjæle og en stor indsats. Starten er nu gået, og hvis vi skal se andet end fodsåler, skal vi rykke nu! Med denne rapport er det første skridt på vejen mod en udviklingsplan for Sdr. Felding taget God læselyst! /Lokalrådet En stor tak til DanOrganic, Engholm Centeret, JELD WEN, Jutlandia, Rationel, Rotek/Dantex, og Sdr. Felding skole 3

4 Mennesker Hvad kan vi gøre for at tiltrække flere mennesker til byen, kan det overhovedet lade sig gøre og i så fald hvad skal der til? Samtlige medvirkende er enige om, at dette er en af de største udfordringer byen står overfor. Der er bred enighed om, at de fleste tilflyttere, på den ene eller anden måde, har en tilknytning til byen i forvejen: Det er sjældent, at et par fra Århus eller Herning flytter hertil, dem er der langt imellem. Man kunne fristes til at tro, at chancen øges, hvis den ene part får job i byen. Men det er der ikke noget, der tyder på. Tendensen er, at man er villig til at køre langt for det rigtige job. Derudover skal der meget til, for at folk flytter. En af de adspurgte mener, at man ligefrem skal være træt af noget, hvor man bor, før man får lyst til at flytte. En anden afgørende faktor for flytning er, hvorvidt man har skolesøgende børn. Er børnene startet i skole, skal der meget til, før forældrene har lyst til at flytte dem til en ny skole. Men for de forældre, hvis børn endnu ikke er startet i skole, er Sdr. Feldings skoleforhold afgørende for villigheden til at flytte hertil. Af denne grund udpeges skolens forfatning og størrelse, af mange, som en altafgørende faktor for Sdr. Felding. Skolen har klassetrin fra 0. til 9., og det er meget vigtigt, at denne størrelse bevares. Derudover er skolen, som en ud af i alt otte på landsplan, blevet en del af et pilotprojekt PALS, hvor der arbejdes anerkendende med dannelsesprocesser, hvilket i høj grad kan differentiere byens skole. Derudover vurderes det også at kunne tiltrække unge lærere. Der er naturligvis ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke ser større tilflytning til Sdr. Felding, men mange mener, at kendskabet til byen halter. Dette kan man forsøge at råde bod på ved at lave noget PR for byen, bl.a. i forbindelse med etableringen af Skjern Å Nationalpark, der vil skabe opmærksomhed omkring hele området. Derudover mener de adspurgte også, at byens hjemmeside spiller en afgørende rolle for kendskabet til byen. Sdr. Felding skal være synlig på internettet, da det i dag er stedet, hvor man henter sin viden og information. Den eksisterende hjemmeside står over for en rekonstruktion, og der er mange idéer i spil, der kan forbedre siden. En af de idéer går på at lave små videoklip, der præsenterer byen og dens tilbud. Det kunne være en virtuel rundvisning i byen eller måske små interviews med lokale. En anden idé går på, at 4

5 etablere en database, hvor unge kan finde ud af, hvilke job og uddannelsesmuligheder der findes i byen. Indsatsen, for at få flere indbyggere og mere liv til byen, skal ikke kun rettes mod en ekstern målgruppe, der skal ligeledes fokuseres på byens unge. Det handler i høj grad om at fastholde de indbyggere, byer allerede har og gøre det attraktivt for dem at blive. Naturligvis kan man ikke kæmpe mod gymnasier og handelsskoler for, som en af de medvirkende udtaler: De unge skal væk for at uddanne sig, men du kan gøre det attraktivt for dem at flytte tilbage. Det kan man bl.a. gøre ved at have nogle attraktive byggegrunde, gode skoleforhold og bedre offentlig transport. Nogle virksomheder peger på, at de dårlige busforbindelser faktisk gør det umuligt for folk uden bil at passe et arbejde i Sdr. Felding. De store attraktive byggegrunde bliver nævnt af mange, så lad os se lidt mere på det. Grundene skal placeres midt i naturen, så vi udnytter en af byens største fordel og gerne med udsigt til lidt å eller eng. Mange af de adspurgte fokuserer på Sdr. Feldings rolle som et rekreativt område, hvor man lader op, slapper af og lever det nære og gode liv. Af samme grund mener en del af de medvirkende heller ikke, at Sdr. Felding skal være et sted, hvor man arbejder. Byen skal ikke nødvendigvis fokusere så meget på at tiltrække flere virksomheder, da der ikke er langt til Herning, der betegnes som et kraftcenter rent erhvervsmæssigt. Derfor er det helt andre ting, vi i Sdr. Felding skal fokusere på. Vi har en flot natur med å, eng og skov, der danner rammerne om et godt og trygt nærmiljø med et rigt foreningsliv. Naturen lægges der stor vægt på for alles vedkommende, det er en stor fordel for byen, når der skal tiltrækkes nytilflyttere og turister, og derudover skal der ikke ofres mange ressourcer på vedligeholdelse. Kan man komme i tanke om noget, der er meget attraktivt, men som ikke kræver, at der er en helt masse mennesker, der lægger mange kræfter og penge i det. Det skal være noget, der bare kræver lidt opmærksomhed, og der mener jeg, at sådan noget som en golfklub, det er skide godt!. Derfor handler det bare om at skabe opmærksomhed omkring Sdr. Feldings skønne omgivelse. Med den kommende Skjern Å Nationalpark vil der naturligt komme fokus på områdets natur, men hovedparten tillægger ikke nationalparken stor betydning for Sdr. Felding. En påpeger, at det nok er for diffust en anden, at det muligvis kan tiltrække turister men ikke nytilflyttere, og en tredje 5

6 udtaler: Ja, det ved jeg ikke, hvor mange har hørt om den oppe i Thy? Selvfølgelig kan du bruge det positivt, men jeg ved ikke, om du kan tiltrække nogen på det. Det nære og gode liv Et andet emne for samtalerne var, en tendens, der kan komme en by som Sdr. Felding til gode. Det har i mange år været smart at leve det hurtige liv med overarbejde, stress, og hvad dertil hører. Men den trend er, efter en af de adspurgtes mening, på tilbagetog. Nu søger folk i højere og højere grad mod det nære og gode liv, hvorfor man kan forvente, at mange ønsker at flytte ud i naturen, hvor de kan stresse af og lade op til næste arbejdsdag. Lige præcis på dette område, kan Sdr. Felding kan få et forspring, hvis kortene spilles rigtigt. For vi har allerede naturen og de rolige omgivelser i og omkring byen. Derudover har byen konkrete fordele, der ikke findes i mange andre byer af tilsvarende størrelse: Noget af det, der er genialt ved Sdr. Felding, det er jo, at vi har det hele samlet til børn. Så man skal faktisk kun aflevere børn et sted lige med undtagelse af dagplejen, derudover findes der også gode indkøbsmuligheder i byen: Der er faktisk noget, som jeg ikke ved, om man slår på (markedsføringsmæssigt) og tænker nok over. Der er jo to gode butikker en god købmand og en god Brugs. De er rigtig gode, godt udvalg og lange åbningstider, det er fantastisk. Dermed er rammerne stort set på plads, vi har flot natur, gode pasnings og skoleforhold og indkøbsmuligheder. Men der mangler stadig enkelte ting, før Sdr. Felding er i mål. 6

7 Mangler Nu har vi set lidt på, hvad der kunne få flere tilflyttere til Sdr. Felding. Men hvad kunne man gøre for de mange, der allerede bor her? De unge de mangler nogle aktiviteter. For når du når år, så gider du måske ikke spille fodbold mere, og så mangler der noget, hvor de kan prøve kræfter med noget skateboard eller noget andet vildt. Unge mennesker skal prøve kræfter af med noget altså andre tilbud udover badminton, fodbold, håndbold og spejder. Gider du ikke det, så er der sådan set ikke andet at komme efter. Mange af de medvirkende er enige om, at der simpelthen er for lidt for de unge her i byen. Et konkret forslag, på hvordan man kan ændre dette og gøre byen attraktiv for andre end børnefamilier og pensionister er at etablere et hus med forskellige aktiviteter. I dette hus skal der være plads til andre kulturer end sportskulturen fx skaterne, musikerne eller danserne. Derudover kunne man opstille nogle computere med internetadgang og evt. lave et bibliotek. Det skal ikke nødvendigvis være et hus med konstant aktivitet, det kan også være et sted, hvor de unge kan komme og slappe af. Et andet forslag går på at skaffe en lokalbus, der køres af frivillige. Jeg ved ikke, om det kan betale sig, men måske kunne Lokalrådet lave nogle aftenaktiviteter og sige, at to gange om måneden kører vi en bus til Herning med nogen, der gerne vil i biografen og to gange i måneden i svømmehallen. Det er vurderingen, at et initiativ som dette vil gøre det lettere at bo i Sdr. Felding, da det vil give noget liv og sammenhold til byen. Derudover vil det åbne op for muligheder, der ikke findes i Sdr. Felding, bussen kunne fx køre de ældre til kommunen eller i teateret. Det er naturligvis svært på forhånd at vurdere, hvor stor tilslutning et sådan initiativ vil få. Derfor foreslås det, at man kan lave et bookingsystem på byens hjemmeside, hvor man kan se ugens tilbud og booke sig ind. Evt. kan man også selv komme med idéer til udflugtsmål og arrangementer. Men offentlig transport er ikke det eneste område, hvor man kan sætte ind. Der bliver ligeledes foreslået flere cykelstier i byen og evt. en sti over banelegemet, så børn kan komme fra Skovbjerg og ind til byen, uden at skulle cykle langs Vardevejen. Den sidste mangel ved byen er en pæn facade ud mod Vardevej, flere mener, at den er direkte pinlig i den nuværende stand med volden og rundkørslen, der ikke yder byen retfærdighed. For 7

8 der kommer jo altså mange biler. Det er helt sikkert, når motorvejen bliver lavet færdig til Vejle, så vil der komme mange flere på Skjernvej. De får ikke øje på Sdr. Felding, hvis ikke vi laver en eller anden Wow effekt der. Her nævnes det, at man kunne lave en pænt skilt, der viser, hvad Sdr. Felding indeholder evt. med flotte naturbilleder og opsalg om byggegrunde, hvis det bliver en realitet. Muligheder De unge Det må godt være lidt legalt, at man uddanner sig lokalt på en virksomhed, for det er jo ikke alle, der kan læse på universitetet Hvis man i fremtiden gerne vil have flere indbyggere i Sdr. Felding, er det oplagt at starte med de unge, der allerede bor her. Kan man få mange at dem til at blive i Sdr. Felding, er man allerede nået et godt stykke af vejen. Jeg tror, det er noget med at sikre, at de mennesker der er opvokset herude, de ikke flytter fra byen, når de bliver ældre. Men hvordan gør man det? Spørger man hos JELD WEN er svaret, at det handler om at skabe nogle lærepladser: Der er vi jo med til at skaffe nogle lærepladser. Men vi har så svært ved at skaffe lærlinge. Der tror jeg måse, Lokalrådet kan være med til at sikre uddannelsespladser i området. Der er jo ikke så mange, der ved, hvad der findes inde bag murene. Man vil nok helst være tømrerlærling, fordi man ser bilen køre rundt i byen. Men det er ikke kun de håndværksinteresserede, der kan uddanne sig i Sdr. Felding. Der er også brug for kontorelever, men det er de færreste, der kender denne mulighed. Derfor er et konkret forslag at etablere en slags database, hvor man kan se, hvilke uddannelses og jobmuligheder, der findes i Sdr. Felding. Hvilke lærepladser findes der, og hvilke jobmuligheder er der, hvis du fx har taget en eksamen på Handelsskolen eller en videregående uddannelse på universitetet eller handelshøjskolen. Kompetencer Fremtiden kommer til at handle om kompetencer, kompetencer og kompetencer. Det er de mennesker, vi gerne vil have fat i, når vi ser længere frem. Så jeg tror personligt, at det bliver 8

9 videnstunge virksomheder, vi vil se i Danmark. Vi vil stadig have produktionsvirksomheder, men jeg tror ikke, de vil være så store som JELD WEN eller Rationel Med dette lille kig ind i krystalkuglen bevæger vi os ind på et nyt og uudforsket territorium for Sdr. Felding innovation og viden. Vi har naturen, og den vil altid være her, men som en af de medvirkende pointerede, så er det i dag ikke nok bare at være grøn. Der skal mere til, hvis man for alvor vil differentiere sig. Lige præcis her kommer innovation og viden ind i billedet. I dag har vi de store produktionsvirksomheder, der beskæftiger mange hænder, men der er ingen garanti for, at tingene forbliver sådan. Se blot få årtier tilbage, hvor tekstilindustrien beskæftigede mindst lige så mange hænder i Herning og omegn. Ser man på de virksomheder i dag, er der i dag kun hovedkontorerne tilbage. På den baggrund kan man opstille et fremtidsscenarie for Sdr. Feldings industri, hvor man antager, at meget af produktionen flyttes til lande, hvor arbejdskraften er billigere. Dette er givetvis et worst case scenarie, men går spådommen i opfyldelse, er man nødt til at have noget andet og måske mere sikkert i baghånden, hvilket kunne være viden. Som tidligere beskrevet, er der delte meninger om, hvorvidt Sdr. Felding skal være et sted, hvor man arbejder, eller om det blot skal være et rekreativt område, hvor batterierne lades op. Ser vi på nødvendigheden af viden og innovation i Sdr. Felding, tages der udgangspunkt i det første synspunkt. Sdr. Felding har brug for at tiltrække arbejdskraft, men vi kan ikke gøre det alene. Nu hvor byen er en del af Herning kommune, vil det være en oplagt mulighed at etablere et samarbejde med eksempelvis Birk Centerpark, Måske man kan lave en innovationspark med en masse små virksomheder ved at lave en skygge af Birk centerpark ( )det er nu, man skal gøre noget forsøge at trække viden til byen. En sådan innovationspark vil give mange arbejdspladser, men af en helt anden type end den, vi ser i dag. Derudover vil man givetvis få meget omtale, hvis en innovationspark etableres, da innovationsparker ofte forbindes med større byer. Fælles profil for erhvervslivet og institutioner Et forslag, der allerede var på tegnebrættet inden interviewrunden, var en fælles profil for byens erhvervsliv og institutioner. Da naturen i forvejen fylder meget i Sdr. Felding, er en grøn profil en oplagt mulighed, men det kunne også være en vidensprofil i forlængelse af foregående afsnit. Den 9

10 grønne profil ligger lige til højrebenet, da mange af virksomhederne i forvejen arbejder med en produktion, der skåner miljøet. Men virksomhederne er ikke alene om arbejdet institutionerne tænker ligeledes på, hvordan de kan nedbringe deres energiforbrug. Sdr. Felding skole har tidligere haft det grønne flag som et symbol på deres arbejde med at skåne miljøet, og skolen vil det næste skoleår arbejde på at få flaget tilbage. Men hvorvidt en samlet profil for byen kan øge kendskabet, er der ikke enighed om. På den ene side finder vi holdningen, at man ikke kan differentiere sig med en grøn, miljørigtig og etisk profil, da det i forvejen er noget, alle arbejder med. Det er ikke længere noget, der gør dig enestående nærmere en eksistensbetingelse for virksomheder. Samme gruppe mener, at der skal utraditionelle metoder til, hvis man skal skille sig ud blandt de andre småbyer, der også gerne vil tiltrække flere indbyggere. På den anden side finder vi dem, der er af den overbevisning, at man godt kan markedsføre Sdr. Felding med en grøn profil Det er det, der i forvejen er i tiden og i området, så det ville være udmærket at slå på. Ser vi på den kommende Skjern Å Nationalpark vil de være en klar kobling, der kan styrke profilen. Mange af virksomhederne kan se muligheder i en fælles grøn profil for byen, men det pointeres også, at man ikke kun skal være grøn. Der skal mere til, og her kunne viden fx være en mulighed. Turister Selvom Nationalparken ikke tillægges den store betydning, vurderes det alligevel, at det kan give turisme til Sdr. Felding. Man kunne jo tro, at Skjern Å Nationalpark kunne tiltrække nogle turister, der gerne ville leje en hytte, og at det kunne give noget liv til byen fx en restaurant. En pointerer ligeledes, at cykelferie aldrig har været så populært, som det er nu, hvorfor man muligvis kunne tiltrække cykelturister til den skønne natur. Men vil man forsøge at tiltrække flere turister, skal forholdene også være gode fx på campingpladsen, hvor det vurderes, at de ikke er gode nok i dag. Flere nævner hyttebyen i Skarrild som et rigtig godt eksempel på en lækker hytteby, der passer godt ind i naturen, hvorfor Sdr. Felding kunne lade sig inspirere på dette område. Men det er ikke kun på campingpladsen forholdene kan forbedres, ligeledes ophalepladsen for kanoer kan trænge til en forbedring, hvor man også kan skele til vores naboby Skarrild. Ja, når man ser deres ophaleplads til kanoer med en stor hytte, hvor man kan lave bål. Det er jo anderledes her. Hvis du kommer i kano, så lægger man til i Skarrild frem for Sdr. Felding, og det er jo dygtigt gjort af dem. 10

11 Her i byen er der jo ikke sted, hvor du kan sætte dig ind og lave bål eller grille, hvis det er dårligt vejr. Der er mange idéer til, hvordan man lokker turisterne til byen, bl.a. nævnes mulighederne for et ugentligt kræmmermarked evt. i sommermånederne og et kur og wellnescenter, der kunne placeres ved åen. Konklusion Sdr. Feldings største fordel er naturen med å, skov og å, hvorfor den skal lægges stor vægt på den i en evt. markedsføring. Derudover er de ydre rammer om et godt liv på plads med gode skoleforhold, indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv. Problemet er, at der er for lidt kendskab til Sdr. Felding. De adspurgtes forslag, til hvordan man kan øge kendskabet og få flere indbyggere til byen, kan opsummeres i følgende punkter: Flot og brugervenlig hjemmeside evt. med videoklip og en job og uddannelsesdatabase Flere tilbud til de unge evt. et hus med alternative tilbud Lokalbus der kan transportere interesserede til forskellige aktiviteter og arrangementer Store og attraktive natur byggegrunde Innovationspark evt. i samarbejde med Birk Centerpark Ny og renoveret camping/hytteby Pænere facade ud mod Vardevej 11

12 Virksomhedsprofiler JELD WEN Door Solutions ( Swedoor Kilsgaard/Jutlandia) Virksomheden er en del af en stor europæisk koncern JELD WEN Door Solutions med flere forskellige brands bl.a. Kilsgaard, Swedoor og Swedoor Jutlandia. Swedoor Jutlandia produkterne produceres på fabrikken i Sdr. Felding, hvor der er ca. 250 ansatte heraf 50 funktionærer. Fabrikken er udelukkende ordreproducerende og leverer døre til små og store byggeprojekter i Danmark og England. Målgruppen er den professionelle del af byggebranchen og produkterne sælges primært gennem trælaster og byggemarkeder. Miljøpolitik Swedoor Kilsgaard er en del af JELD WEN Door Solution og arbejder løbende for, at koncernens produkter produceres, distribueres, anvendes så miljøvenligt som muligt. Miljøegenskaberne indgår som en del af produktudviklingen parallelt med kvalitetskrav. Virksomheden fokuserer på At udvikle miljørigtige produkter som bidrager til et sundt indeklima At beskytte miljøet ved at minimere ressourceforbruget At fabrikkens arbejdsmiljø er det bedst mulige med hensyn til sundhed og sikkerhed At produktionen sker så miljøvenligt som muligt, og at investeringer løbende gøres i "renere" teknologi, når det er økonomisk rentabelt At følge gældende love og bestemmelser samt miljøkrav fra tilsynsmyndighederne 12

13 Rationel Rationel en international virksomhed med aktiviteter i Danmark, England, Irland og Polen. Produktsortimentet består af kvalitetsvinduer og døre i træ og træ/aluminium. I Danmark afsættes produkterne primært gennem tømmerhandlere til både nybyg og renovering. I England og Irland afsættes primært til større projektbyggerier, dog afsættes i Irland også direkte til slutbruger gennem egne showrooms. Med moderne produktionsanlæg og produkter der fuldt ud lever op til kravene i bygningsreglementet er Rationel med helt i front, også når vi taler fremtidens energirigtige vinduer og døre. I dag ejes Rationel Vinduer 100 % af DOVISTA, der er et datterselskab under VKR Gruppen. VKR Gruppen er fonds og familieejet, har omkring medarbejdere i mere end 40 lande. Virksomhederne i VKR Gruppen har som mission at bringe dagslys, frisk luft og bedre miljø ind i menneskers hverdag. Miljøpolitik Alle Rationels produkter er DVC certificerede (Dansk Vindues Certificering). Det betyder, at vinduer og døre som et minimum overholder de standarder for produkt og produktion, der er defineret i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser. DVC foretager løbende fabriksbesøg, der sikrer, at certificerede medlemmer overholder de fastlagte kvalitetsnormer. Rationels produktion er ligeledes bæredygtig, da træet til fremstilling af Rationel vinduer og døre kommer fra nordiske skove, hvor genplantning er sat i system, og hvor tilvæksten er større end hugsten. Alle Rationels materialeleverandører underskriver endvidere en erklæring, hvori der er fastsat en række miljø og arbejdsmæssige minimumskrav. Endeligt er Rationel Vinduer A/S tilsluttet Dansk Indeklima Mærkning. Mærket er garanti for, at Rationels produkter ikke afgiver giftige stoffer, når de senere er installeret i bygninger. 13

14 Jutlandia Fabrikken startede i 1947 og er i dag vokset til at være et europæisk konglomerat med afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Jutlandia er en privat ejet virksomhed og opererer inden for følgende sektorer: luftfart, aeronautisk teknologi og service, møbler, trægulve lister. DanOrganic DanOrganic a/s er stiftet 1. juli 2000 som resultatet af en fusion mellem Fælles Grønt Vest a/s og Danespo a/s. DanOrganic A/S sorterer og pakker økologiske kartofler og grøntsager til de danske supermarkeder og grossister. Virksomheden arbejder udelukkende med økologiske kartofler og grøntsager fra jord til bord. DanOrganics primære kunder på det danske marked er de store supermarkedskæder men også grossister og andre pakkerier. Miljøpolitik I november 2006 blev DanOrganic certificeret efter Globalgab systemet. Globalgab er et fælles europæisk system, der sikrer sporbarhed og fødevaresikkerhed. Rotek/Dantex Rotek A/S og søstervirksomheden Dantex plastrør A/S er en af de nyeste virksomheder i Sdr. Felding. Virksomheden startede med at udviklede standarder for udformningen af ufarvede PEH filtre og rør i Nordeuropa, men i dag er virksomheden aktivitetsområder langt større. Rotek løser opgaver indenfor udstyr til miljøundersøgelser, geoteknik, brøndboring, vandrensning og entreprenøropgaver. Rotek A/S overtog i 2001 Dantex Plastrør A/S, som er en 14

15 rørekstruderingsvirksomhed med produktion af DS2119 godkendte vandrør, kabelrør, microrør og KIWA certificerede miljørør. Miljøpolitik Rotek modtog i 2000 den hollandske KIWA certificering på deres PEH produktion. Virksomheden hjælper med at sikre bevarelse af jorden og grundvandsressourcer til de kommende generationer. Rotek giver sit bidrag til en bæredygtig udnyttelse gennem en stadig udvikling af nyt "sikkerheds" udstyr. Produkterne designes til dels at sikre, at grundvandsmagasinerne ikke forurenes i forbindelse med boringer og dels til at sikre at kunderne har det rigtige udstyr til at eftersøge, identificere og begrænse/eliminere forureninger i jord og grundvand i tilfælde af forureningsopgaver. Sdr. Felding skole På Sdr. Felding skole er åbenhed, trivsel og faglighed højt prioriteret. Skolen har 400 elever fra børnehaveklasse til 9. Klasse og 45 medarbejdere. Til skolen er ligeledes tilknyttet en skolefritidsordning med navnet Fristedet med omkring 120 børn, samt to af kommunens specialklasser og en pasningsordningen i forbindelse hermed. Derudover er skolen blevet en PALS projekt skole, hvilket betyder, at der de næste tre år vil blive arbejdet systematisk med anerkendende dannelsesprocesser for at udvikle og støtte det enkelte barns udvikling og trivsel. Skolen er en ud af otte PALS projekt skoler på landsplan. Engholm Centeret Plejecentret består af 31 plejeboliger, heraf 6 plejeboliger i en demensafdeling. Derudover er der 2 aflastningsboliger. I og omkring boligerne er der indrettet leve bo miljøer med fælles daglig og spisestuer. Derudover råder hjemmet over store fællesarealer/festsale. Der er særskilt fysioterapirum, frisørlokaler og tandlæge. Udendørsarealerne er lavet med terrasser, og der er anlagt en sansehave. Desuden er der egen hønsegård. Der er 18 centerboliger på Engholmvej tilknyttet Engholmcentret. 15

16 Engholmcentret har fået status af aktivitetshus, og der kommer mange borgere fra lokalområdet til diverse aktiviteter som kortspil, bankospil, sang eftermiddage, gymnastik, dans og fysioterapi. 16

17 Interviews Interview med Peter Bennedsen (Jutlandia) Placering Hvorfor valgte du i sin tid at placere din virksomhed i Sdr. Felding? Det valgte jeg ikke, det var fuldstændig tilfældigt, og i virkeligheden er det ikke min virksomhed men min fars, som jeg så har overtaget. Den lå her og fyldte så meget, og så var jeg også opvokset her, så det var egentlig meget naturligt. Grunden til at min far havnede her er igen også fuldstændig tilfældig. Der er ingen, der har valgt Sdr. Felding. Så det er tilfældighedernes spil du tror ikke, at byen har nogen indflydelse på, hvordan andre opfatter jeres virksomhed? Jeg tror, man kan gøre nogle ting, der kan hjælpe tilfældighederne med at give en lyst til at gøre andre ting i Sdr. Felding eller give andre lyst til at være i Sdr. Felding. Men jeg tror ikke, at det er nemt at gøre ret meget for de eksisterende virksomheder, vi er her og bliver her med mindre der sker noget fuldstændig uforudsigeligt, som at man brænder, som vi lige har gjort. Hvis det hele var brændt, så ved jeg faktisk ikke, om jeg havde valgt Sdr. Felding igen det er jeg ikke sikker på. Jeg ved ikke, om jeg synes, det var det rigtige sted. Hvilket sted skulle det så være, hvilke faktorer skulle være til stede? Jamen jeg tror, at det er.. Jeg vil sige, hvis der var en anden virksomhed, som gerne ville være her. Nu lejer jeg jo ud til Siemens, og hvis de gerne ville have, at jeg byggede det op igen her, så ville jeg jo være helt med på den, for her er jeg jo vokset op her hører jeg jo til. Men jeg tror da, at det man har at slås med som Sdr. Felding, det er jo, at der er bedre at ligge tæt på en motorvej, en havn og en større by, hvor det er nemmere at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Så du mener ikke, at byen kan være en ressource, man kan bruge for at tiltrække medarbejdere? Jeg tror godt, man kan gøre noget. Lige nu tror jeg, at man skal overbevise folk om, at der er noget tiltrækkende. Det kommer ikke af sig selv. Men jeg mener, der er noget. Det er jo dejligt her, der 17

18 er jo natur og å. Og jeg synes da også, at man skal arbejde på at gøre det smukkere og pege på netop åen, naturen og Skjern Å nationalpark, det tror jeg godt kunne løfte. Er det noget, der kan inspirere din virksomhed til at arbejde i en grønnere retning og arbejde mere fokuseret med fx en bæredygtig produktion? Nu tror jeg jo ikke, at det er noget, der har specielt med Sdr. Felding at gøre. Det er ligesom noget, der kører på verdensplan, som vi alle sammen enten vi vil det eller ej er nødt til at spekulere mere i og, som vi hører mere om, og som der ender med at være penge i. Altså virksomheder, de skal tjene penge for at overleve, og jeg tror, at vi nærmer os, at der kan tjenes penge på at være grøn og det, at der er vindmølleindustri heromkring, det er jo også noget det er et hjørne af noget grønt. Så jeg tror, den grønne bølge den er der, uanset hvor man er, og det er også noget Sdr. Felding skal spille med på. Så kunne du forestille dig, at man kan lave en samlet profil for byen, det kunne jo fx være en grøn profil? Ja det tror jeg kunne være en udmærket idé. Det er ligesom det, der i forvejen er i tiden og i verden og i området, så det ville være udmærket at slå på. Er det noget, du kunne se din egen virksomhed være med til altså denne her grønne markedsføring af byen? Altså så skal man ned i noget mere konkret, tror jeg, før man kan sige ja eller nej til det. Fx har jeg søgt om at lave et kæmpe område her på 120, 30 eller 40 hektarer skov med søer og natur, og det har jo ikke noget med Sdr. Felding at gøre i sig selv og heller ikke noget med min virksomhed, men det er da fedt at have et kæmpe stykke natur her med vildt og dyr, så på den måde ja. Og vi har da også sommetider leget med en tanke om, at man kunne få fabrikken til at være forsynet med grøn energi, rejse en vindmølle og så Prøve på at komme ud i en grøn balance, og vi har sådan leget med tanken om, at man måske kunne få Siemens med på det, om det også kunne være godt for dem. Så jeg tror, at det er tema, der er markedsføring i både for kommunen og for virksomhederne som sådan. Men når du spørger, om jeg vil være med til at markedsføre byen, så tror jeg ikke, at jeg ville tegne en annonce og sige, at Sdr. Felding er grøn. Men jeg tror, hvis man kunne få noget ping pong i gang, så kunne man lave noget, der også ville være godt for byen. Men 18

19 virksomheden de skal jo først og fremmest tænke på, at det går godt for dem, og at de kan overleve. Så der er grænser for hvor meget, man kan gå ud og spille byredder (snak om, hvorvidt man kan markedsføre sig som grøn by, hvis ikke alle virksomheder er 100 % med på den. Vi taler om, at man i hvert fald ikke skal sælge noget, man ikke er. Peter mener dog godt, at man kan markedsføre sig på at gå fra 0 til 50 % grøn og samtidig arbejde på at blive det 100 %). Tror du Nationalparken vil have nogen indflydelse på byen her og virksomhederne? Altså helt ærligt så har jeg lidt svært ved at se hvordan, men jeg har en fornemmelse af, at det måske kan. Men det er lidt for diffust for mig, det virker bare som et idéprojekt, hvor man har en ramme, man vil prøve at fylde ud. Jeg tror da også, at mit eget projekt, med at få et stort grønt område, er lidt inspireret af det med Nationalparken. Hvem skulle dit område være tiltænkt? Hvis du planter fredskov og laver søer og vildthegn fredskov er jo fredskov, og det vil først og fremmest være dyrenes, og så tror jeg også, at der er noget med, at det skal være offentligt tilgængeligt. Jeg har jo heller ikke noget i mod, at der er nogen, der går på markerne nu, så længe de ikke skyder noget. Hvad med jeres personale, hvor rekrutterer I dem fra? Jamen det viser sig jo sjovt nok, at de kommer alle mulige steder fra. De kører langt for at komme hertil, og de flytter ikke hertil, det gør de altså ikke. Det er utroligt, hvor meget folk er villige til at køre 60 km det kører de altså, og det, synes jeg, er fuldstændig vanvittigt. Det kunne jeg aldrig finde på. Så folk flytter ikke fra Herning og herud, hvis de arbejder her. Det er der næsten ingen, der gør. Så dem du kan få til at flytte hertil, det er folk, der kommer fra Sjælland måske folk der stammer fra Sdr. Felding og gerne vil tilbage hertil for at være i nærheden af familien. Så vi rekrutterer indenfor 50 km. afstand mest indenfor 25 km, og det vil folk gerne køre. Så det er ikke lokal arbejdskraft, I har? Nej, og det har det aldrig været. Nu har jeg været her i 40 år, og det har altid været meget overraskende, hvor langt væk folk kommer fra. I alle tider har det været 25 % fra Sdr. Felding og så resten fra byerne op til 25 km. væk Stakroge, Herning, Sønder Omme, Skjern osv. 19

20 Tror du, man kunne gøre noget for byen, som vil gøre det lettere at tiltrække tilflyttere? Det er jo noget med at have nogle attraktive grunde og gode skoleforhold. Du ved jo selv, at folk gerne vil bo tæt på skolen. Så jeg tror, noget af det, man kan gøre, er ikke at nedlægge skolen og ikke at nedlægge børnehaven det ville bare ikke være godt! Nu er der jo mange unge, der flytter fra byen. Hvad kan en lille by som Sdr. Felding gøre for at fastholde de unge? Det er måske svært at komme tilbage hertil, når man engang er flyttet til en større by. Ja mine børn, de vil det i hvert fald ikke, og de kan ikke rigtig sige hvorfor, de kan ikke give nogen god grund. Men det er som om, at generationen efter mig de vil nok hellere bo i en større by uden nødvendigvis at bruge de tilbud, der er. Ja, det ved jeg jo også fra mig selv. Det jeg tror, der gør, at man flytter til en by er, hvis den by har noget, som andre byer ikke har fx en speciel uddannelse. Ja jeg boede også selv i Århus, og jeg har masser af gode minder derfra, uden at jeg egentlig kan sige, hvorfor det var sådan et dejligt sted. Jeg tror egentligt, at man kan have det ligeså godt her. Jeg tror, det har noget at gøre med, at folk er ude at læse, og så får de nye venner, og de bor jo ikke i Sdr. Felding. Og så skal man jo formentlig have lidt mere vækst i Sdr. Felding, for at byen kan blive attraktiv det ville være godt beholde nogle butikker og sådan noget der. Så hvad kan man gøre? Jeg tror fx sådan noget som en golfbane, det er fint. Jeg tror, at der er en god sportsplads, en god skole og en god børnehave Så konkrete ting som fx en velkomstpakke til byen, der gør det lettere for tilflyttere? Også det og så spekulere på nogle enkelte ting, man kunne gøre, hvad er det folk gerne vil have som yngre? Som jeg ser det, så mangler der simpelthen noget, der kan sætte Sdr. Felding på Danmarkskortet. Det hænder da, byen bliver nævnt.. Ja fx hvis det brænder. Jeg oplever faktisk, at en ud af to jeg møder i Danmark, de kender faktisk Sdr. Felding og ved, hvor det er. 20

21 Har du noget indtryk af, hvad de så kender byen for? Jamen det er så, hvis de har noget familie, eller hvis de kører til Vesterhavet og kører igennem og ser de her store fabrikker. Og det synes jeg er overraskende, der er da masser af små byer som denne her, som jeg ikke ved, hvad er. Ja, jeg tror det kunne hjælpe, hvis man kunne sætte et kendetegn på byen. Ja, men det er altså ikke nemt, det er alle små byer der gerne vil sådan noget her. Jeg synes på en måde, at det med at golfe og fiske og måske noget jagt. Det er også mit indtryk, at man primært slår på naturen, hvert fald hvis man ser på den eksisterende hjemmeside for byen fx muligheder for at fiske laks. Ja men der er faktisk noget andet at slå på efter min mening, som jeg ikke ved, om man slår på og tænker nok over. Det er faktisk ikke så tosset, der er jo to gode butikker en god købmand og en god Brugs. De er rigtige gode godt udvalg og lange åbningstider, det er fantastisk. Ja det er jo ikke noget, du finder i Århus Nej og da heller ikke København, det er slet ikke så nemt.. Så det er måske en luksus ting ved en lille by? Ja, og der er mange små byer, der ikke har det. Har du nogle ny tilflyttere blandt dine medarbejdere? Nej, det synes jeg ikke. Så du har ikke oplevet nogen, der er flyttet til byen? Nej det er godt nok mange år siden, der er nogen, der er flyttet hertil. Jamen 20 år siden. Har du hørt eksempler på, hvorfor folk fravælger byen? Jeg tror aldrig, du vil høre andre årsager end, at det er dyrt at flytte, at sælge og købe et hus, og man bliver boende, hvor børnene går i skole. Så det er en stor ting at flytte, og det er nok mest det. Men der er nok flere der, hvis de fik arbejde i Herning, eller det er jeg slet ikke sikker på. Hvis 21

22 man bor her, og børnene går i skole her, så flytter man nok ikke til Herning. Det er bare en stor forandring, så man skal nærmest være ked af noget, hvor man bor for at flytte. Men i 70 erne sjovt nok, jeg ved ikke, om der var større boligmangel, men der flyttede folk hertil, når jeg ansatte dem, og der ansatte vi også flere langt væk fra som Sjælland. Vi byggede også huse til dem, men i dag vil jeg også sige, at der er indstillingen mere, at man faktisk helst ikke vil ansætte nogen, der ikke skal flytte. For det er igen det samme du ser som arbejdsgiver på, at du sætter dem i stor økonomisk belastning ved, at de flytter, og det er en stor forandring og tænk så, hvis det ikke går. Så man prøver at ansætte nogen, der ikke bor længere væk, end at der er en chance for, at de vil blive ved med at køre. Og hvis de så får lyst til at flytte hertil, så kan de jo gøre det. Har du indtryk af, at der er nogle begrænsninger, der gør, at folk ikke flytter fx fordomme om små byer? Jeg tror ikke, der er andre fordomme om små byer end at dem, der bor i Sdr. Felding, de tænker, at det vil være mærkeligt at flytte til Herning. Jeg tror mere, det handler om, at vi ikke laver om på noget med mindre vi er utilfredse. Det er vores rede, og den skifter vi ikke lige sådan. Men sådan noget som nationalparken, hvis det kunne sætte en grøn profil på byen, tror du det ville kunne tiltrække nogen? Jeg tror, det er på det meget overordnede og langsigtede plan. Jeg tror i hvert fald ikke på, at man om nogle få år vil se ti flere, der flytter hertil om året, det tror jeg ikke på. Nej, nu læste jeg en artikel om Svendborg, som det er lykkes at markedsføre som en slow city, hvor det handler om det gode liv med kvalitetsfødevarer mm. Men de har også andre forudsætninger end Sdr. Felding, de har havet og en masse lækre råvarer Ja jeg synes, det lyder som en rigtig god ting, og det er jo ikke umuligt, at man kan... Jamen jeg ved næsten ikke, hvad man kan lave af sådan noget her, det kan man ikke udelukke Ja, men det er svært at se, hvad man kan overføre til Sdr. Felding. Ja vand er jo et stort plus. Men Stauning, hvor jeg jo også har en virksomhed, er jo en sikkert endnu mindre landsby end her, og de har jo fjorden tæt på, havnen og sommerhuse, og det giver jo lidt liv. Og der var også nogen, der havde bygget en flot restaurant nede ved havnen, hvor de 22

23 drev superlækker restaurant med spændende og lækker mad. Men det kan man bare heller ikke. Ham der forpagtede det gav op, og der er ikke kommet en ny forpagter, og det er brandærgerligt. Ja det er det. Jeg tror personligt, at det er sådan noget, der kan tiltrække unge. Yes! Men hvis beboerne ikke støtter det.. De var nødt til at introducere gammeldags dansk mad som medister, rødkål og sild for at få gæster. Og det er jo for så vidt også godt nok, hvis det bliver lavet i god kvalitet, men det kan bare ikke gøre det vel? I gamle dage, var noget af det, der var en attraktion her i byen, og som ville passe med ind i sådan et program her, det var jo Åkroen. Man havde en kro, der lå ned til åen, hvor der var en kromutter, der lavede super mad. Men der var ikke penge nok i det. Kromutter blev for gammel, og så blev det forpagtet bort, og det blev ikke passet, og nu er det så lavet til lejligheder. Og det har vist ikke været så nemt at få det lejet ud. Ja, og så kan det vel egentlig også være, at indbyggerne er en slags stopklods for fornyelse? Ja da eller i hvert fald hvis ikke de bruger det butikkerne og sådan noget som Åkroen, så forsvinder det. Så det er måske i virkeligheden ligeså meget indbyggerne, man skal have med, som det er virksomhederne? Ja man kan sige, at hvis man skal have noget op at stå, der kan blive en attraktion for andre, så skal man jo have dem, der bor her nu til at bruge det. Som fx en golfklub, jeg tror det går godt, og der er masser af medlemmer. Og det mener jeg bestemt er et aktiv, hvis man skal have folk til at flytte hertil. Så er der en anden ting, som jeg tror måske kunne være en idé. Ligesom de har en lavet en fiske/hytte by i Skarrild. Jeg ved ikke, hvor godt det går, og jeg ved heller ikke, hvor meget det er værd for lokalbefolkningen. Men man skulle jo tro, at den her Skjern Å Nationalpark kunne tiltrække nogle turister, der gerne ville leje en hytte, og at det kunne give noget liv til byen fx en restaurant. Men jeg ved ikke, hvor meget liv det giver til byen. Ja, men nu har vi jo også Campingpladsen og hyttebyen her i byen.. 23

24 Ja, men det er ikke godt nok, det tror jeg ikke. Der er jeg selv medstifter og aktionær, men det er mit indtryk, at det ikke er attraktivt. Det jeg har fået at vide er, at når vi har haft udenlandske piloter, montører eller mekanikere, så har vi ikke kunnet være bekendt, at de skulle bo der. Jeg har ikke selv været dernede, men nogle har været nede og se på det, og det kunne vi ikke gøre. Det er ikke godt nok, og i dag vil turister bare have noget, der er godt. Og så ved jeg ikke, hvis man laver noget, der er rigtig godt, om det så vil kunne løbe rundt. Så der er jo grænser for hvor mange dage om året, der er turister, selvom fiskerne jo er her. Nu er der jo Å festival, og hvis man kunne få flere begivenheder til byen? Ja, det ville ikke være så tosset. Men jeg tror da, det ville være en idé at se på de hytter der, er det noget man selv ville bo i og se på de hytter, der er i Skarrild. Hvordan går det, og er der nogen, der vil bo i dem? Men om sådan noget lækkert hytteby, det kunne støtte op om forretninger i byen, men jeg ved det ikke. Ja jeg tror, der skal noget mere permanent til. Ja, for folk der kommer for en weekend, de tager jo i høj grad deres varer med. Man skal nok gøre noget, så det er mere attraktiv for de unge. Hvor skal de arbejde fx? Det er jo noget, der trækker ned. Nej man skal bo her, fordi man arbejder i Herning men ikke vil bo i Herning, man vil bo på landet. Og der har jeg det jo sådan, at jeg ikke vil bo i en landsby, jeg vil bo på en gård. Så har jeg lidt længere ind til butikkerne og lægen og sådan en ting, det er jo også fantastisk, at vi har det. Det er altså ret utroligt, og der er det vigtigt at gøre noget for, at vi bliver ved med at have det. Det er faktisk et stort problem, de kan jo ikke komme af med praksissen. Lige pludselig så har vi bare ingen læge. Fra regeringens side vil man jo have dem væk, så skal det være et lægehus i Herning, og det er altså noget lort. Så de små initiativer bliver modarbejdet fra et højere plan? Ja, og jeg ved ikke, hvad man kan gøre for at bevare sådan et lægehus. Der skal jo være noget, der gør, at en nyuddannet læge har lyst til at få praksis her i byen. 24

25 Ja og så vil en ung læge måske ikke arbejde så mange timer, som man måske skal her. Jeg ved ikke helt, hvor meget man skal være til rådighed. Ved et lægehus, der er jo altid nogen, der kan tage over, du kan flekse, og du kan tage fri en måned. Hvorimod for 40 år siden, der var det bare fedt at komme herud og være læge, du kunne arbejde altid og tjene penge hele tiden. Det var lige meget lørdag, søndag, nat og dag. Ja, men det handler jo om, at finde de forudsætninger byen har og så arbejde ud fra det. For det er klart, du kan jo ikke sælge det som en by, hvor der er masser af liv for de unge som i en universitetsby. Det handler nok mere om det stille liv, hvis man er til det, hvor naturen er i fokus. Ja, hvor man fx kan komme i tanke om noget, der er meget attraktivt, men som ikke kræver, at der er en helt masse mennesker, der lægger mange kræfter og penge i det. Det skal være noget, der bare kræver lidt opmærksomhed, og der mener jeg at sådan noget som en golfklub, det er skidegodt. Naturen er jo også fantastisk, man kan have et hus med en have i modsætning til de store byer. Ja, det savner mine børn jo også. Der er ingen, der kan betale det fx i København, og det er jo noget af det, der er attraktivt her, husene er billige, og grundene er ikke så tossede. Der er jo bygget masser af huse nede ved åen. Men personligt vil jeg ikke bo i et villakvarter, jeg vil meget hellere bo i noget gammelt lort ude på landet. Det har jo også sin charme, men spørgsmålet er, om det tiltrækker de unge? Ja, og så er der jo heller ikke nok steder ude omkring. Men noget som måske kunne være attraktivt, men om det kunne lade sig gøre, det kan det nok ikke... Men jeg tror, det kunne være attraktivt, hvis man kunne lave nogle kæmpe store boliggrunde og sige, at der er altså meget plads herude. Jeg ved ikke, hvad en kæmpe stor grund er, men det er jo nok kvadratmeter. Det kunne da godt være, men jeg kender ikke økonomien i det, det er jo sådan noget med kloakering, og jeg ved ikke, hvad sådan noget koster, om det er pr kvadratmeter? Ja, man kan jo få forholdsvis meget for penge her i forhold til Herning, men igen vil folk måske bo, hvor de arbejder. Så hvis man kunne få flere virksomheder til byen? 25

26 Ja, det er klart, hvis man kunne få en virksomhed til Siemens til at lave noget her med vækst, og hvor der var plads til alle typer arbejdskraft. Det ville jo virkelig gøre noget. Men jeg har ikke nogen fornemmelse af, at de er interesserede i at sprede sig mere, de vil nok hellere samle det i Brande. Så man skal ikke regne med, at de ender med at blive en stor virksomhed her. Men så er der jo Rationel, som jeg vurderer, nok kunne vokse en dag. Men det er jo svært at sige, de har også det der med, at de flytter ud og producerer i Polen. Men alting er jo usikkert lige nu, man kan jo ikke rigtig sige noget. Det er en stor udfordring.. Ja, det må man sige. Men jeg tror faktisk, der er noget i det der med de store boliggrunde 26

27 Interview med Jes Jensen (Rationel) Tror du, virksomhedens placering har nogen indflydelse på jeres image? Det, synes jeg, er svært at sige. Jeg tror landet vil være delt op i to lejre. Hvis man kommer herfra, vil man nok mene, at det er godt, at virksomheden ligger solidt forankret i den midtjyske muld. Hvis man kommer fra den anden side, har det nok ikke stor betydning. Mener du så, at byen er en ressource for virksomheden fx, når I skal rekruttere? Når man lægger en virksomhed i nærheden af sådan en by om det er Sdr. Felding eller en anden by, så er det selvfølgelig fordi, der er nogle ressourcer, som man kan gøre brug af. Det er nok det, der måske har været tanken i tidernes morgen. Der er jo et stort opland, og som tiderne har udviklet sig, så kører man jo længere. Men om man vil ligge virksomheden her i dag, det er nok tvivlsomt. Hvis jeg skulle vælge i dag, så ville jeg nok ikke ligge virksomheden her. Hvilke faktorer skulle der til for, at det her, er det rigtige sted for Rationel. Hvis man skal lave en stor virksomhed i dag, hvor meget skal transporteres, så vil man altså placere den tættere på motorvejen. Man kan sige, at det her er fint nok, det er fornuftigt. Jeg vil nok mene, at Sdr. Felding skal ses som et fristed, hvor man tager hjem til. Man kører ud, når man skal på arbejde og kommer hjem igen. Man skal slå på de ting, der er: landlig idyl, flot natur, et godt nærmiljø og et sikkert område for børnene at vokse op i. Hvor mange større virksomheder der i fremtiden vil flytte herud? Det er nok ikke så mange. Nu er det jo ikke langt fra Herning, men den nye generation, som du også selv tilhører, I er jo typisk omkring uddannelsesstederne, og I vil jo gerne være der, hvor det sker. Der er altid få, der flytter hjem, hvor de kommer fra. Men man ser jo altså, at byer som Odense, Århus, Ålborg og København de udvider sig. Viborg Herning er jo også et godt område, og de udvider sig jo også, og man kan også sige, at de prøver at få kompetencer derud med Birk centerpark for at få den viden. For fremtiden den kommer altså til at handle om kompetencer, kompetencer og kompetencer. Det er de mennesker, vi alle gerne vil have fat i, når vi ser længere frem, så tror jeg personligt, at det bliver videnstunge virksomheder, vi vil se i Danmark. Vi vil stadig have 27

28 produktionsvirksomheder, men jeg tror ikke, de vil være så store som JELD WEN eller Rationel. Hvis vi ser tøjbranchen, der var i Herning engang, så er det jo kun hovedkvartererne, der ligge der nu. Det er stadig en stor succes, men alt er flyttet ud. Så udfordringer for Sdr. Felding bliver ja nu kan man se Jutlandia Døre, store bygninger der måske ligger tomme. Hvad kan man lave der i stedet for, kan man lave en innovationspark med en masse små virksomheder? Det kunne man ved at lave en skygge af Birk Centerpark, hvis medarbejderne så ikke vil bo her, det er sådan set også fint nok, men kan du få skabt liv det er det, det handler om. Jeg tror, det bliver den største udfordring. Så længe du har JELD WEN og os, så er der jo stadig liv, og vi har bestemt ingen intentioner om at flytte. Men man ved jo aldrig, hvad dagen i morgen bringer. Så jeg tror, man skal tænke alternativt, man skal tænke på et rekreativt område, hvor man kan bosætte sig og få højt til loftet, hvor børnene kan være trygge, man har jo mange ting som fiskeri, golf og natur. Tror du så man kan lave en fælles profil for erhverv og institutionerne? Ja, vi tænker også grønt. Kunne du se muligheder i en sådan profil? Ja, vi vil gerne støtte op omkring en grøn profil for byen, begge trævirksomheder udleder jo ikke så meget co2, hvis vi skal starte der. Så der kunne nok godt være en grøn profil, det er jo heller ikke tung industri. Nu har jeg jo også talt med JELD WEN, hvor de mener, at man ikke kan differentiere sig på at være grøn, det er snarere en betingelse for at drive virksomhed. Det skal du jo tage højde for, men der er stadig muligheder. De der rykker først nu, de kommer altså til at stå stærkest. Jeg tror stadig på, at man kan. Men man skal være opmærksom på, hvis man tager en by som Skive, de kører jo meget på at være en grøn by og en grøn kommune. Måske man kan være selvforsynende? Så der er andre, der er i gang, der er mange, der er i gang. Så man skal differentiere sig, man skal jo ikke kun være grøn, men se på, hvad mulighederne er. Tror du man kunne inddrage Nationalparken, så det kunne få en positiv indflydelse? Ja det ved jeg ikke, hvor mange har hørt om den oppe i Thy? Selvfølgelig kan du bruge det positivt, men jeg ved ikke, om du kan tiltrække nogen på det. Det bliver nok ikke revolutionerende. Nu så 28