Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R I D R Æ T O G E R N Æ R I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kandidatafhandling Christine Marie Topp Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Vejleder: Reinhard Stelter Afleveret den: 3. juni 2013

2 Resumé Nærværende afhandling er udarbejdet som afsluttende kandidatafhandling ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, den humanistisk-samfunds videnskabelige overbygning. Denne undersøgelse har til formål at undersøge, beskrive og forstå, hvilke muligheder og barrierer socialarbejdere oplever ved at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Hensigten er endvidere at skabe en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde har betydning for projekter, der søger at udvikle idrætsaktiviteter for psykisk sårbare. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt casestudie af projekt Bevægelse, Krop & Sind. Formålet med dette projekt er at styrke det tværkommunale og tværsektorielt samarbejde omkring implementering af idræt og fysisk aktivitet i henholdsvis socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien. Der er foretaget 5 kvalitative interviews med forskellige personer, der på hver deres måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet. Undersøgelsens hovedbestanddel er en fyldestgørende analyse af interviewpersonernes oplevelser, som tager udgangspunkt i en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. På baggrund af analysen er der fremkommet forskellige eksempler på muligheder og udfordringer ved at udvikle og implementere idræt og fysik aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Der er fremkommet eksempler på, hvorledes idrættens kvaliteter i form fysisk og psykisk velvære - personlig udvikling succesoplevelser oplevet handlekompetence - fællesskab og sociale relationer kan relateres til de værdier, der ligger til grund for de socialpsykiatriske kerneopgaver omkring rehabilitering og recovery. På modsatte side så viser undersøgelsen også, at der eksisterer en række barrierer i forhold til at tænke idræt og fysisk aktivitet ind i den socialpsykiatriske indsat til borgere med sindslidelser. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 5 Problemstilling... 5 Problemformulering... 6 Undersøgelsens formål... 7 Læsevejledning... 7 PRÆSENTATION AF FORSKNINGSFELTET... 8 Det socialpsykiatriske område... 8 Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind Afgrænsning af forskningsfeltet METODE TIL INDSAMLING AF DATA Videnskabsteoretisk tilgang Forskningsdesign Indledende observation af projektgruppemøde Interview Valg og rekruttering af interviewpersoner Interviewguide Interviewene i praksis Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole Transskribering af interviews Analyse og fortolkningsstrategi PRÆSENTATION AF ANALYSE Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation OPLEVELSER AF DET SOCIALPSYKIATRISKE ARBEJDE Det er meningsfuldt at kunne gøre en forskel Den professionelle relation at bruge sig selv i det socialpsykiatriske arbejde

4 Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTARBEJDET OG IDRÆTTENS BETYDNING Interviewpersonernes egne erfaringer og holdninger omkring idræt og fysisk aktivitet De positive oplevelser af idrættens kvaliteter i det socialpsykiatriske arbejde Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTETS BARRIERER Borgernes barrierer om motivation og samarbejde At tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde De idrætsforskrækkede kollegaer Et behov for en kulturel holdningsændring Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTETS VIRKEMIDLER EN OPSAMLENDE PERSPEKTIVERING Projektarbejdernes engagement Anbefaling 1: Fællesskab og sociale relationer Anbefaling IFS-foreninger et motiverende og åbent idrætsfællesskab Anbefaling Italesættelse af idrætsoplevelser og vidensdeling at udbrede den gode historie Vidensdeling og samarbejdet på kryds og tværs Anbefaling Anbefaling DISKUSSION AF DEN ANVENDTE METODE Reliabiliteten Validitet Generaliserbarhed KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 Indledning Inspirationen til dette speciale kommer først og fremmest fra en grundlæggende interesse for sammenhængen mellem krop og psyke og hvorledes disse gensidigt påvirker hinanden. Det er en interesse, der er vokset løbende gennem mit idrætsstudie, og som har udviklet sig mere og mere i takt med min faglige viden og praktiske erfaringer. Jeg er af den overbevisning, at der eksisterer en uløselig sammenhæng mellem kropslige oplevelser og psykiske selvrepræsentationer. Gennem det meste af mit liv har jeg været aktiv idrætsudøver og har således selv erfaret på egen krop, hvorledes mine kropslige udfoldelser kan have indflydelse på min selvopfattelse, humør og generelle velbefindende i det hele taget. Dette var blandt andet årsagen til, at jeg valgte at supplere min uddannelse med et tilvalg i psykologi. Herigennem erfarede jeg dog, at undervisningen på de forskellige obligatoriske kurser stort set ikke, hvis overhovedet, beskæftiger sig med betydningen af fysisk aktivitet i forhold til psykisk sundhed eller sygdom, selvom denne sammenhæng ellers belyses jævnligt i medierne, gennem generelle oplysningskampagner og i forskningsøjemed. Dette vagte min undren, og jeg valgte derfor at undersøge området nærmere. Problemstilling I dag er der et stort fokus på idrættens sundhedsfremmende egenskaber, både i forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme, men også i forhold til generel psykisk velvære og livskvalitet. På trods af diverse rapporter med råd og anbefalinger indenfor sundhedsområdet, eksisterer der dog fortsat en række udfordringer og barrierer omkring, hvilke indsatser der skal til, for at fremme en aktiv livsstil og derved forebygge og behandle livsstilssygdomme på bedst mulig vis. Dette gør sig ikke mindst gældende i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet, der tager højde for differentiering i forhold til særlige målgrupper (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen, 2011). Socialt udsatte og sårbare samfundsgrupper udgør en særlig udfordring, da de ofte har en ophobning af risikofaktorer i forhold til livsstilssygdomme, og det kan samtidig være svært at nå dem. Det kræver en særlig målrettet og helhedsorienteret indsats, som forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde, ikke mindst i forhold til forskning, vidensdeling, undervisning og implementering i praksis (Den nationale sundhedsprofil, 2010). Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien, og det skaber yderligere et behov for at styrke sammenhængen i indsatsen til socialt udsatte og psykisk 5

6 sårbare borgere internt i den enkelte kommune, og et behov for at udvikle samarbejdet mellem kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet (KL, 2012). I specialet vil jeg fokusere på implementering af idræt og fysisk aktivitet i forhold til psykisk sårbare som målgruppe. Dette er valgt på baggrund af et øget fokus på og stigende dokumentation for, at idræt og fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på en række psykiske lidelser ved siden af medicinering og samtale (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011; Toft, 2011). Samtidig ses der desuden en højere dødelighed hos sindslidende, der til dels skyldes en højere belastning af risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme på grund af uhensigtsmæssig livsstil og fysisk inaktivitet (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen 2011). På denne baggrund antager jeg derfor, at det vil være meget udbytterigt at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri, som har til opgave at varetage den sociale indsats og offentlige tilbud, for at støtte psykisk sårbare, der ellers ikke ville kunne få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i samfundet (Herhein, 2003). I den forbindelse stilles den kommunale socialpsykiatri over for en række udfordringer i forbindelse med udvikling og implementering af tiltag, som har til hensigt at fremme en fysisk livsstil og psykisk velbefindende for psykisk sårbare gennem idræt, og der skal gøres noget særligt i forhold til at motivere borgere og socialarbejdere. Behovet for at integrere idræt og fysisk aktivitet i forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser er ligeledes både dokumenteret i forskellige evalueringsrapporter (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011) og anerkendt som led i den nationale og kommunale sundhedspolitik. Men på trods af den entydige evidens om effekten af idræt og fysisk aktivitet på en række psykiske lidelser, mangler der stadig viden om, hvordan man bedst muligt udvikler idrætstilbud i forhold til denne målgruppe, og hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer i forbindelse med implementeringen af idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Problemformulering På baggrund af overstående er min hensigt med dette speciale, at undersøge og klarlægge: Hvilke barrierer og muligheder findes i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet indenfor den kommunale socialpsykiatri? 6

7 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at få en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde spiller en afgørende rolle i forbindelse implementeringen af idrætsprojekter for psykisk sårbare, og hvordan det tværkommunale samarbejde kan styrke indsatsen. Hensigten er at undersøge, beskrive og forstå, hvordan forskellige personer, der arbejder med sådanne socialpsykiatriske idrætstiltag, selv oplever dette arbejde. I sidste ende er specialets målsætning at sætte fokus på og åbne op for nogle perspektiver, der kan agerer inspirationsgrundlag for andre praktikere inden for socialpsykiatrien og idrætsområdet generelt. For at få et nuanceret indblik og forståelse for problemstillingen arbejder denne undersøgelse ud fra følgende tre forskningsspørgsmål: Hvilke fordele og muligheder oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forbindelse med at udvikle idrætstilbud for psykisk syge? Hvilke udfordringer og barrierer oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forhold til at gøre idræt og fysisk aktivitet til en del af det socialpsykiatriske arbejde? Og hvordan løses dette på bedst mulig vis? Hvori består fordelen ved det tværkommunale samarbejde omkring idrætsprojekter i socialpsykiatrien? I overensstemmelse med overstående og for at gøre en undersøgelse af de nævnte problemstillinger mulig, har jeg til dette speciale valgt at foretage et kvalitativt casestudie af Projekt Bevægelse, Krop og Sind. Projektet har til hensigt at udvikle og etablere flere tilbud om idræt og fysisk aktivitet for sindslidende, og dette gøres gennem tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde mellem socialpsykiatrien i de tre kommuner Slagelse, Sorø og Ringsted samt Distrikt Slagelse i Region Sjælland (En nærmere beskrivelse af projektet præsenteres i det efterfølgende). Læsevejledning Specialet er bygget op i forskellige kapitler med hver deres hovedoverskrift. Læseren har derved mulighed for selv at vælge kapitler ud på baggrund af vedkommendes interesser, da de metodologiske betragtninger angiveligt vil være interessante for nogle, mens analyse og fortolkning er mere spændende for andre. 7

8 Undersøgelsesprocessen afspejles i specialets opbygning, og mine metodiske overvejelser og valg omkring empiriindsamling, analyse og fortolkning præsenteres således løbende gennem hele rapporten. Jeg anbefaler derfor, at specialet læses i sin helhed og i kronologiske rækkefølge. Kapitel 2 indeholder en præsentation af forskningsfeltet, som for denne undersøgelses vedkommende udgøres af socialpsykiatrien og Projekt Bevægelse, krop & Sind. Kapitel 3 er en gennemgang og beskrivelse af de metodiske overvejelser, som ligger til grund for undersøgelsens indsamling og bearbejdning af empirien. I kapitel 4 gives der et overblik over analysens opbygning samt en introduktion af interviewpersonerne. Herefter følger den egentlige analyse i Kapitel 5, som er opdelt i 4 sammenhængende dele. Kapitel 6 indeholder en diskussion af den anvendte metode, og kapitel 7 er undersøgelsens konklusion. Præsentation af forskningsfeltet De følgende afsnit har overvejende en beskrivende karakter og indeholder en række faktuelle informationer, som har til hensigt at skabe et overblik over forskningsfeltet. Det vil give læseren den fornødne baggrundsviden og en god forudsætning for at kunne forholde sig åbent og kritisk til de resterende dele af undersøgelsen. Det socialpsykiatriske område Begrebet socialpsykiatri dækker over flere ting. I lægevidenskabelig forstand omhandler socialpsykiatrien sammenhængen mellem en psykisk lidelse og sociale livsomstændigheder, det vil sige, de sociale faktorer, der kan have betydning for udviklingen og vedligeholdelsen af en psykisk lidelse. Set ud fra en klinisk forståelsesramme indebærer socialpsykiatrien nogle behandlingsstrategier, hvor psykosociale interventioner har afgørende betydning (Blinkenberg, 2010). I overensstemmelse med dette kan socialpsykiatrien defineres som den sociale indsats, behandling og omsorg, der ydes, for at støtte mennesker, der som følge af psykiske funktionsnedsættelser ikke kan få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i almindelige sociale tilbud (Herheim, 2003). Inden kommunalreformen i 2007 var den kommunale socialpsykiatris tilbudsvifte primært kendetegnet ved støtte- og aktivitetstilbud og midlertidige botilbud. De fleste længerevarende botilbud og mange beskyttede værksteder var i amtsligt regi. Der var også stor variation 8

9 kommunerne imellem. Nogle kommuner havde mange og specialiserede tilbud. Andre mindre kommuner havde primært grundlæggende støttetilbud (KL, 2012). Efter den nye kommunalreform overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante sociale tilbud til borgerne, samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. 1 Samtidig betyder den nye kommunalreform også at psykisk sårbare borgere har fået bedre betingelser end tidligere for at modtage en samlet social indsats ud fra principper om nærhed, helhed og inklusion (KL, 2012). Dette er en vigtig udvikling set i lyset af eksisterende samfundsmæssige udviklingstendenser, som har medvirket til, at den kommunale socialpsykiatris opgaver generelt er blevet flere og mere komplekse. Dette skyldes blandt andet en øget diagnosticering af psykiske lidelser, samtidig med at indlæggelsesforløbet er afkortet, hvilket resulterer i at borgere udskrives med flere problemstillinger end tidligere. Antallet af borgere med psykiske lidelser er således steget markant (Ibid.). I den forbindelse er det endvidere nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet, for at kunne tilbyde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsat overfor den enkelte borger. Den kommunale socialpsykiatriske indsats er hovedsageligt reguleret af loven om social service (serviceloven), der udstikker retningslinjer for tildeling af sociale ydelser 2. Formålet med serviceloven er at styrke en forebyggende indsats med fokus på at tilgodese svagtstillede og sårbare gruppers behov, som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Herudover skal indsatsen tilrettelægges på baggrund af den enkelte borgers behov og forudsætninger og ligeledes i samarbejde med den denne (Blinkenberg, 2010; Herheim, 2003). I overensstemmelse med det ovenstående har to centrale tilgange omhandlende rehabilitering og recovery i stigende grad vundet indpas i den kommunale socialpsykiatri. Rehabilitering betyder at genoprette og skal forstås som at vende tilbage til et tidligere niveau af kompetence (Herheim, 2003). I socialpsykiatrisk sammenhæng betragtes rehabilitering som den indsats, professionelle stiller til rådighed for at understøtte borgerens recoveryproces. Definitionen af recovery henviser til 1 Information hentet fra Social og Integrationsministeriet hjemmeside: 2 For interesserede læsere henvises endvidere til Bekendtgørelse af lov om social service på: 9

10 den proces, hvormed mennesker bliver i stand til at leve og deltage fuldt ud i samfundet på lige fod med andre (Blinkenberg, 2010). I den forbindelse skelnes der ofte mellem dem, der kommer sig helt og dem, der kommer sig socialt. Sidstnævnte betyder, at personen stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv (KL, 2012). Arbejdet med rehabilitering går i grove træk ud på at støtte psykisk sårbare borgere i at leve et for dem meningsfuldt liv. Udgangspunktet er et humanistisk og helhedsorienteret menneskesyn med fokus på autonomi gennem brugerinddragelse og brugerdeltagelse, ligeværdighed og anerkendelse. Der lægges samtidig vægt på at mennesket er et socialt væsen, og borgeren støttes og motiveres således i at skabe og opretholde sociale relationer (Herheim, 2003). Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind I dette afsnit præsentereres omdrejningspunktet for denne undersøgelse, som er projekt Bevægelse, Krop & Sind. Kun de aspekter, der er væsentlige for denne undersøgelse vil blive beskrevet her i dette afsnit, så som projektets organisering og formål. Andre interessante pointer vil blive taget op løbende gennem analyseafsnittet. Projekt Bevægelse, Krop & Sind 3 er et tværkommunalt og tværsektorielt partnerskabsprojekt mellem den kommunale socialpsykiatri i Slagelse, Sorø og Ringsted og behandlingspsykiatrien i Distrikt Slagelse i Region Sjælland. Projektet blev søsat i januar 2012 og løber indtil maj Projektets overordnede formål er, at mennesker med psykiske vanskeligheder udvikler en ny livsstil med henblik på forbedret sundhedstilstand, styrket mestringstro og øget ansvar for eget liv. For at gøre dette muligt arbejder projektet på at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at udvikle og etablere flere tilbud omkring idræt og fysisk aktivitet for sindslidende i den behandlingsmæssige og socialpsykiatriske indsats. Hensigten er at skabe et mere sammenhængende forløb, så borgeren oplever en rød tråd i forhold til indsatsen omkring idræt og fysisk aktivitet uanset, om dette foregår i den kommunale socialpsykiatri eller i distriktspsykiatrien. Projektet består af en styregruppe på 4 personer bestående af lederne fra socialpsykiatrien i hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse samt en repræsentant fra Region Sjælland. Selve projektgruppen består af 5 idrætskoordinatorer fordelt på de tre kommuner. Hver kommune har fået tildelt 20 timer om ugen til idrætskoordinatorerne. Der er ansat to 3 En mere fyldestgørende projektbeskrivelse findes som bilag. 10

11 idrætskoordinatorer i både Sorø og Ringsted, de 20 timer er således fordelt, så begge har 10 timer om ugen til projekt- og idrætsaktiviteter. I Slagelse er der kun en idrætskoordinator, som råder over alle 20 timer. Psykolog og psykoterapeut Jim Toft er projektets leder, og fungerer som tovholder og bindeled mellem styregruppen og projektgruppen. Han har endvidere et stort kendskab til idræt og fysisk aktivitets betydning for psykisk sårbare i kraft af hans phd-afhandling Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter (2011). De følgende 5 punkter afspejler projektets indsatsområder. Da denne undersøgelse hovedsageligt berører punkt 1 og 2, er det således kun disse, der uddybes nærmere her. 1. Modning og udvikling af idræt for sindslidende foreninger 4 (IFS-foreninger herefter) Før projektet startede fandtes en IFS-forening i både Slagelse og Ringsted og sidenhen har projektet været med til at stifte en ny i Sorø. Projektet støtter disse tre foreninger ved at idrætskoordinatorerne sidder med i bestyrelserne samt ved at rekruttere flere medlemmer, uddanne instruktører og øge tilbudsviften. På sigt søger projektet ligeledes at bygge bro mellem IFSforeningerne og de ordinære foreninger. 2. Bevægelsesambassadøruddannelse Her er der tale om projektets interne uddannelse, der har til formål at øge socialarbejderes viden og kompetencer til at udvikle nye metoder og løsninger i forhold til implementering af idræt og fysisk aktivitet i det socialpsykiatriske arbejde. Bevægelsesambassadørerne har endvidere en vigtig opgave i at videreformidle deres viden og erfaringer samt udbrede kendskabet til de konkrete IFSforeninger til kollegaer, ledelse og borgere, for derigennem at inspirere og motivere dem til at tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde Tværfagligt modul for studerende på sundhedsfaglige og socialfaglige professionsuddannelser på UCSJ. 4. Et stærkt kendskab til projektet i egne organisationer, hos relevante samarbejdsparter og i civilsamfundet. 5. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde om inddragelse af arbejdet med krop og motion / KRAM i både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri 4 Idræt for sindslidende IFS er en underafdeling af DAI (Dansk Arbejder idrætsforbund) 5 For en nærmere beskrivelse af bevægelsesambassadøruddannelse henvises til bilag 11

12 Afgrænsning af forskningsfeltet Denne undersøgelse afgrænses til kun at omhandle projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet omkring de frivillige IFS-foreninger. Projektets fokus på samarbejdet på tværs af sektorer og mellem kommune og region vil således ikke indgå i denne undersøgelse. For nærmere beskrivelse af projekt Bevægelse, Krop & Sind. henvises endvidere til bilag. Metode til indsamling af data De følgende afsnit omhandler undersøgelsens metodiske overvejelser, der ligger til grund for indsamlingen af det empiriske materiale. Valget af metoder til indsamlingen af data beskrives ligeledes. Løbende vil der endvidere indgå beskrivelser af processen i forbindelse med undersøgelsesarbejdet, da denne er betydningsfuld for udviklingen og forståelsen af de metodiske valg, den analytiske tilgang og ikke mindst min egen indsigt, og de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs. Videnskabsteoretisk tilgang Formålet med undersøgelsen er at klarlægge og forstå, hvilke muligheder og barrierer kommunalt ansatte socialarbejdere i socialpsykiatrien oplever i forbindelse med idrætsprojekter for psykisk sårbare. Dette formål stiller nogle krav til den anvendte metode og dataindsamlingsproces, fordi hensigten er, at opnå viden gennem en forståelse af de bevidsthedsfænomener, der opleves af socialarbejderne. En sådan viden kan, ifølge den fænomenologiske tankegang, ikke opnås uden en nærhed til feltet og en indlevelse i aktørernes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009; Birkler, 2007). I modsætning til det positivistiske paradigme har fænomenologien en anden epistemologisk grundantagelse, der betoner oplevelsen frem for tanken om at finde den reale og endegyldige sandhed om virkeligheden. Verden og subjektet kan ikke adskilles fra hinanden. Mennesket er en kropslig eksistens (Thøgersen, 2010), det vil sige at den menneskelige væren kendetegnes ved, at bevidstheden er kropsligt forankret, og tilsvarende præger vores kropslighed den måde, som verden fremtræder for os på. Fænomenologien afviser derved den objektivisme, som hævder, at en forståelse af virkeligheden og verden skal gennemføres under total abstraktion fra den subjektive bevidsthed. Det vil ikke være muligt for videnskaben at beskrive virkeligheden som absolut og objektivt, da enhver objektivitet, forklaring og forståelse forudsætter et subjektivt perspektiv (Birkler, 2007; Thøgersen, 2010). 12

13 Fænomenologien arbejder videnskabeligt ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete verden. Sagt på en anden måde er fokus rettet mod den umiddelbart levede verden. En livsverden, vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os (Birkler, 2007). Hensigten med den fænomenologiske metode er at beskrive livsverdenen, som den opleves af informanterne ud fra en antagelse om, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Det handler derfor om at genfinde den verden, der er givet for mennesket, før refleksionen træder på banen (Thøgersen, 2010 s. 21) og om at opnå en forståelse af det bevidsthedsindhold, som de studerede aktører oplever. Oplevelse skal dog ikke opfattes som noget rent subjektivt. Det er netop i fænomenologiens interesse at overskride dualismen mellem subjekt og objekt, og der er således tale om en oplevelse, der placerer sig i en relation, hvor både menneske og verden bidrager til oplevelsen (Ibid.). Bevidstheden kan ikke reduceres objektive forhold, da det tænkende subjekt ikke kan eller bør adskilles fra den objektive virkelighed. Med begrebet intentionalitet henvises til bevidsthedens kropslige rettethed mod fænomenerne, og det er i fænomenologiens interesse, at undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig som relation til noget. Fænomenologi betyder læren om fænomener, og ordet fænomen betyder det der viser sig. Et fænomen eksisterer ikke uafhængigt af en bevidsthed. Det vil altid vise sig for nogen og tilføres samtidig mening i kraft af den sammenhæng, det indgår i. Skal man forstå, hvordan et fænomen kan fremtræde på forskellige måder, bliver man således nød til at medtænke det subjekt, som fænomenet fremtræder for, idet bevidstheden består af den konstante relation mellem den, der oplever og det oplevede (Birkler, 2007; Thøgersen, 2004). At forstå kræver, at vi får indsigt i, hvilke omstændigheder andre befinder sig i, og hvad det, de gør, betyder for dem selv (Maaløe, 2002 s.15). På denne baggrund er betydningen af at fange menneskers oplevelse og tolkning af deres egen situation således både en nødvendighed og et valg. Det er nødvendigt, fordi intet viser sig for os som sig selv, men altid i relation til noget. Metodologisk er det også et valg, da det leder undersøgeren frem til en eksplorativ, dimensionsrig søgen efter menneskers ytringer og refleksioner over, hvordan de opfatter det, der viser sig for dem, og hvad det betyder for dem, personligt såvel som socialt (Maaløe, 2002). Forskningsdesign I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang udarbejdes denne undersøgelse indenfor det kvalitative forskningsparadigme. Specialets empiriske del bygger på et kvalitativt casestudie af 13

14 projekt Bevægelse, krop og sind bestående af 5 semistrukturerede forskningsinterviews med forskellige personer, der på hver sin måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet (projektgruppemøde og en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole). Denne metodiske tilgang er valgt, da det kvalitative casestudie netop er kendetegnet ved en dybdegående undersøgelse af, hvordan mennesker opfatter og handler med og mod hinanden i arbejdsfælleskaber (Maaløe, 2002). Ved at benytte en kombination af observation og kvalitative forskningsinterviews opnår jeg unik mulighed for at anskue projektpersonerne som aktører, der agerer og interagerer med hinanden inden for projektets kontekst, og hvorledes de samtidig er medskabere af denne kontekst. Metodisk betegnes denne kombination af kvalitative interviews og observationsdata for metodetriangulering (Andersen, 2010). Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at det bliver muligt at trænge ind i og lukke verdener op, ikke kun for undersøgeren selv, men også for de enkelte informanter. På den måde opnås en mangfoldig og kontekstnær empiriindsamling, ved at fokusere på beskrivelse og forståelse af sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver. Derudover skaber flere kilder et bedre grundlag for analyse og fortolkning, da dette ikke kun bygges på en enkelt dimension, hvilket i sidste ende styrker empiriens validitet (Maaløe, 2002; Kvale & Brinkmann 2009). Indledende observation af projektgruppemøde Jeg valgte indledningsvis at foretage en observation af et projektgruppemøde med alle 5 idrætskoordinatorer fra de tre kommuner og projektlederen. Ifølge Andersen (2010) benyttes kvalitative observationsteknikker ofte til at få et indblik i de fænomener, der skal undersøges. På denne måde fik jeg således et bedre kendskab til og fortrolighed med undersøgelsesemnet samt et mere nuanceret billede af, hvorledes projekt Bevægelse, Krop og Sind er organiseret. Desuden gav det mulighed for at etablere en kontakt mellem mig og idrætskoordinatorerne. Denne kontakt anså jeg for særdeles vigtigt, da tre af idrætskoordinatorerne senere skulle være mine interviewpersoner, og samtidig skulle de hjælpe mig med at etablere kontakten til yderligere to interviewpersoner (hhv. en fra styregruppen og en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør). Inden mødet gik i gang præsenterede jeg kort specialets problemformulering, hensigten med min observation samt ønsket om at foretage nogle interviews med forskellige personer fra projektet på et senere tidspunkt. Herefter forløb mødet som planlagt, og jeg deltog på sidelinjen som passiv 14

15 observatør. Min observation bærer således præg af at være åben og direkte, hvilket betyder at deltagerne på forhånd er kendt med observationen og dens formål. Observationen er endvidere ustruktureret, idet jeg ikke på forhånd har begrænset mig til at observere bestemte aktiviteter. Dette valgte jeg for at opnå en helhedsfornemmelse og være åben overfor forskellige temaer, der måtte komme til udtryk (Andersen, 2010). Herudover forventede jeg at observationen ville medvirke til, at jeg som forsker blev indført i den lokale jargon, de lokale rutiner og magtstrukturer indenfor projektets organisering, og at jeg på den måde kunne få en fornemmelse af, hvad interviewepersonerne gerne ville snakke om under de efterfølgende interviews (Kvale & Brinkmann, 2009). Interview Det kvalitative forskningsinterview gør det muligt at sætte fokus på den oplevede betydning af interviewpersonernes livsverden. Hensigten med denne form for interview er at indhente beskrivelser omkring fænomener og temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver, hvilket danner grundlaget for den senere analyse og fortolkning af interviewpersonernes oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte at benytte det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode for at få mulighed for at opnå viden om interviewpersonernes egne subjektive oplevelser og erfaringer med projekt Bevægelse, Krop & Sind og de meninger, som udtrykkes på baggrund af disse oplevelser og erfaringer i forbindelse med det socialpsykiatriske arbejde i praksis. Metoden er således et oplagt valg, da den komplementerer undersøgelsen eksplorative formål. Valg og rekruttering af interviewpersoner Under føromtalte indledende observation af projektgruppemødet udvalgte jeg i samråd med idrætskoordinatorerne og projektlederen, hvilke personer jeg skulle interviewe i forbindelse med denne undersøgelse. Jeg havde følgende kriterier: Interviewpersonerne skulle fordeles blandt de tre kommuner. Jeg ønskede derfor at interviewe tre idrætskoordinatorer, en fra hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse. På denne måde ville jeg få et fint indblik i projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet med IFSforeningerne. 15

16 Interviewpersonerne skulle udfylde forskellige roller i forhold til projektarbejdet. Jeg ønskede derfor at interviewe en leder fra styregruppen samt en socialarbejder, der via projektet, er ved at uddanne sig til bevægelseskoordinator. Dette ville give mig mulighed for at belyse projektet og det socialpsykiatriske arbejde fra flere vinkler. Antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, og samtidig er det også en kombination af den tid og de ressourcer, der er til rådighed. I overensstemmelse med anbefalinger fra Kvale & Brinkmann (2009) valgte jeg således et forholdsvist lille antal interviewpersoner, for i stedet at kunne bruge mere tid på at forberede og analyserer interviewene. Interviewguide Den valgte interviewform er semistruktureret og udføres i overensstemmelse med en interviewguide (bilag), som tager udgangspunkt i specialets overordnede problemformulering (jf. indledningen). Ud fra problemformuleringen er der udarbejdet nogle forskningsspørgsmål, som er fremkommet på baggrund af egne antagelser og forforståelser. Disse forskningsspørgsmål afspejler endvidere overordnede temaer, der ønskes belyst i interviewene. I tråd med anbefalinger fra Kale & Brinkmann (2009) er interviewguiden udformet så der er mulighed for at forfølge de svar, historier og oplevelser, som interviewpersonerne giver udtryk for. Denne åbenhed er ligeledes hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens eksplorative formål, idet den giver mulighed for at forfølge interessante aspekter ved interviewpersonernes udsagn i selve interviewsituationen, hvilket kan åbne op for nye dimensioner ved undersøgelsesemnet (Kvale & Brinkmann, 2009; Andersen, 2010). Spørgsmålene er skrevet meget konkret, men der lægges således op til, at interviewpersonen primært selv fører ordet. Jeg lader interviewpersonen styre samtalen indenfor de forskellige emner, men følger samtidig aktivt op på interviewpersonens svar, for at søge at afklare og nuancere udtalelserne i interviewet og derved sikre, at de vigtigste spørgsmål bliver besvaret. Rækkefølgen af spørgsmålene skal ikke betragtes som en fast struktur, og der lægges vægt på en vis formuleringsfrihed. Denne frihed er netop vigtig, fordi samme spørgsmål betyder noget forskelligt for forskellige personer (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte endvidere at tilpasse interviewguiden til den enkelte type af interviewperson. Således benyttes samme interviewguide til interviewene med de tre idrætskoordinatorer og lederen, mens interviewguiden, som benyttes til bevægelsesambassadøren er tilpasset, så spørgsmålene passer til personens rolle i forhold til projektet. Samtidig har jeg løbende 16

17 ændret i de andre interviewguides i takt med undersøgelsesprocessen skred frem og nye perspektiver åbnede sig. I overensstemmelse med et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv er det ligeledes vigtigt, at jeg som interviewer bevarer en åbenhed og sensitivitet overfor de beskrevne fænomener, ligesom jeg har bestræbt mig på at sætte min egne forforståelser i parentes, for at lade interviewpersonernes oplevelser træde i forgrunden (Kvale & Brinkmann 2009). Interviewene i praksis Alle interviews startede med at interviewpersoner skrev under på en informeret samtykkeerklæring (Bilag). Herefter fulgte en kort introduktion af undersøgelsens formål, og interviewpersoner fik samtidig mulighed for at stille eventuelle spørgsmål. De fem interviews tog i gennemsnit 45 minutter og efter hvert interview blev interviewpersonerne bedt om at udfylde et kort spørgeskema vedrørende generelle baggrundsoplysninger (Bilag). Et interview skilte sig ud, og det var interviewet med bevægelsesambassadøren, som blev foretaget i forbindelse med min observation af en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole. Dette beskrives i det følgende afsnit Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole På det indledende møde blev jeg tilbudt at deltage på en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole i forbindelse med projektets Bevægelsesambassadøruddannelse (bilag), der henvender sig til socialarbejdere fra de tre kommuner tilknyttet projektet. Selve uddannelsen er opdelt i 6 moduler af en dags varighed. Den pågældende dag var det 3. modul, som blev afholdt af 2 idrætskonsulenter fra DAI. Jeg så dette tilbud som en oplagt mulighed for at få en indblik i, hvordan et af projektets tiltag fungerer i praksis. Min deltagelse gjorde det endvidere muligt for mig at interviewe en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør. Udover de forskellige socialarbejdere, som var ved at uddanne sig til bevægelsesambassadører, var projektets 5 idrætskoordinatorer og projektlederen også tilstede. Selve dagen startede med et teoretisk oplæg efterfulgt af en praktisk del med fysisk aktivitet i hallen. Efter frokost fulgte endnu en praktisk del i hallen, og dagen sluttede af med et teoretisk oplæg og en generel opsamling og evaluering. Jeg deltog på lige fod med de andre socialarbejdere indtil frokost, og det var således kun de 5 idrætskoordinatorer, projektlederen og den pågældende bevægelsesambassadør, jeg skulle 17

18 interviewe i løbet af dagen 6, der på forhånd havde kendskab til mig som person og formålet med min deltagelse og observation. Min observation var således skjult og indirekte for de fleste af deltagerne, hvilket mest af alt var et tilfælde, idet jeg ikke fik mulighed for at præsenterer mig selv inden dagen startede 7. Det valgte jeg dog at se som en fordel, idet samtalerne og diskussionerne mellem socialarbejderne kunne få frit løb uden hensyntagen til mig. Observationsteknikken var som ved den indledende observation ustruktureret (se tidligere afsnit). Fælles for de to observationer var, at jeg undervejs blev opmærksom på interessante temaer og problematikker, som jeg med fordel kunne drage nytte af og spørge nærmere ind til ved de efterfølgende interviews. Ved begge observationer blev der foretaget feltnoter (bilag), som kunne agere inspirationsgrundlag for udformningen af mine interviewguides. Transskribering af interviews Alle interviews blev, med interviewpersonernes tilladelse, optaget på en diktafon. Jeg valgte at transskribere alle interview, for at få så rige oplevelsesbeskrivelser som muligt, og fordi den skrevne tekst er væsentligt lettere at arbejde. Dette viste sig at være en tidskrævende proces, men samtidig også meget nyttig, idet analyseprocessen allerede startede på dette trin (Kvale & Brinkmann, 2009). Analyse og fortolkningsstrategi Hensigten med dette afsnit er at klarlægge undersøgelsens analytiske proces samt hvilke overvejelser og valg, der ligger til grund for bearbejdningen af det empiriske materiale. Som tidligere nævnt er formålet med denne undersøgelse eksplorativt, og det sætter ikke kun krav til den anvendte metode i dataindsamlingsprocessen, men også til analysen og fortolkningen af den indsamlede empiri. Andersen (2010) påpeger, ligesom Kvale & Brinkmann (2009) vigtigheden i, at forskeren forholder sig så åben som muligt og bygger materialet op trin for trin. Heraf følger at, dataindsamling, analyse, fortolkning er gensidigt samhørende (Andersen, 2010). 6 Jeg foretog interviewet med den ene bevægelsesambassadør efter frokost, mens de andre var i gang med den anden praktiske del i hallen. 7 Inden dagen sluttede, fik jeg mulighed for at præsentere mig selv, så jeg kort kunne fortælle de andre om min undersøgelse. 18

19 Denne undersøgelse har ikke til hensigt at be- eller afkræfte forskellige teorier, men i stedet åbne op for nye perspektiver i forbindelse med implementering af idræt i den kommunale socialpsykiatri. I den forbindelse anser jeg det ikke som en fordel at tage udgangspunkt i på forhånd fastlagte kategorier bestemt af teori, men i stedet fokuserer på et praksisnært helhedsindtryk. Til dette formål synes en fænomenologisk og hermeneutisk analysestrategi at være en fordel. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmann s (2009) analyseværktøjer omhandlende meningskodning og meningskondensering samt hermeneutiske fortolkningsprincipper. I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang, som blev beskrevet tidligere, vil forskellige personer opleve og erfare samme fænomener og begivenheder forskelligt, fordi de har hver deres subjektive udgangspunkt. Det er således hensigten med analysen at tage udgangspunkt i interviewpersonernes oplevelser, for at nå frem til en forståelse af det oplevede. Meningskondensering indebærer en analyse i 5 trin. 1)Først læses hele interviewet igennem for at opnå en helhedsfornemmelse. 2)Herefter identificeres naturlige meningsenheder, som udtrykkes af interviewpersonerne. 3)De temaer, som dominerer en meningsbærende enhed omformuleres så kort og præcist som muligt, så udsagnene tematiseres ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som forskeren forstår det. 4) Der stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsen specifikke formål. 5) Sidst bliver de væsentligste temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagt. Det handler med andre ord om at identificere de naturlige meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer (Kvale & Brinkman, 2009). Disse temaer kan så gøres til genstand for analyse og fortolkning. Proceduren blev gentaget for hvert interview, men jeg tog også udgangspunkt i de temaer, som allerede er fremkommet i de forrige interviews. På den måde kan der tilføjes nye meningsenheder til allerede eksisterende temaer, lige såvel som nye temaer kan opstå. Tematiseringsprocessen er således hele tiden en vekselvirkning mellem helheden af de enkelte interviews og de tematiske enkeltdele. Dette kan relateres til den hermeneutiske cirkel, som beskriver et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler, 2007). De temaer, som fremkom, blev efterfølgende stillet op mod hinanden for at finde forskelle og ligheder. Målet med dette var at samle temaerne i nogle kategorier, som er en fuldstændig, righoldig og nuanceret beskrivelse af interviewpersonernes oplevelser. 19

20 Under analyse og fortolkningsprocessen ser jeg ikke bort fra relevant teori og litteratur, hvis dette kan kædes sammen med de temaer og kategorier, jeg er kommet frem til. På denne måde har jeg både mulighed for at lade mine empiriske fund tale for sig selv, og for at understøtte dem med eksisterende forskning på området. Præsentation af analyse Medarbejderne indenfor det socialpsykiatriske område tilhører flere forskellige medarbejdergrupper, der hver især kommer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og teoretiske såvel som praktiske erfaringer. Denne undersøgelse blev netop tilrettelagt ud fra et ønske om at belyse ligheder og forskelle mellem interviewpersonernes oplevelser og erfaringer med udvikling og implementering af idræt og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. På baggrund af de transskriberede interview er der fremkommet en række temaer, som har været med til at strukturere analysen. Disse temaer er samlet i fire kategorier med tilhørerne hovedtemaer og undertemaer, og den efterfølgende analyse består således af 4 overordnede dele. Udgangspunktet for analysen er kategorien Oplevelser af det socialpsykiatriske arbejde, som ligeledes udgør grundlaget for de to efterfølgende kategorier Oplevelser af projektarbejdet og idrættens betydning samt Oplevelser af projektets barrierer. Til sidst findes kategorien Oplevelser af projektets virkemidler, der samtidig udgør en opsamlende perspektivering. Forskningsfeltet og projekt Bevægelse, krop og sind er tidligere blevet præsenteret. For at give læseren en bedre baggrundsviden og et helhedsindtryk af undersøgelsen indeholder det efterfølgende afsnit en overordnet introduktion af de 5 interviewpersoner, som udgør grundlaget for analysen. Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation I undersøgelsen deltog to kvinder: Linda og Pia og tre mænd: Niels, Klaus og den interviewede leder. Disse navne er fiktive af hensyn til deltagernes anonymitet. Af samme grund har jeg ikke valgt at tildele den interviewede leder et navn, da det har været nødvendigt for forståelsen at drage sammenligninger mellem projektets lederrolle og de andre interviewpersoners oplevelser. Karakteristiske oplysninger, der kan føre til genkendelse af de 4 andre interviewpersoner, er ligeledes ændret. Dette indebærer, at deres specifikke rolle som enten idrætskoordinator eller 20

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Interviewguide til Rasmus og Trine

Interviewguide til Rasmus og Trine Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere