Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R I D R Æ T O G E R N Æ R I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kandidatafhandling Christine Marie Topp Idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Vejleder: Reinhard Stelter Afleveret den: 3. juni 2013

2 Resumé Nærværende afhandling er udarbejdet som afsluttende kandidatafhandling ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, den humanistisk-samfunds videnskabelige overbygning. Denne undersøgelse har til formål at undersøge, beskrive og forstå, hvilke muligheder og barrierer socialarbejdere oplever ved at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Hensigten er endvidere at skabe en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde har betydning for projekter, der søger at udvikle idrætsaktiviteter for psykisk sårbare. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt casestudie af projekt Bevægelse, Krop & Sind. Formålet med dette projekt er at styrke det tværkommunale og tværsektorielt samarbejde omkring implementering af idræt og fysisk aktivitet i henholdsvis socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien. Der er foretaget 5 kvalitative interviews med forskellige personer, der på hver deres måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet. Undersøgelsens hovedbestanddel er en fyldestgørende analyse af interviewpersonernes oplevelser, som tager udgangspunkt i en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. På baggrund af analysen er der fremkommet forskellige eksempler på muligheder og udfordringer ved at udvikle og implementere idræt og fysik aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Der er fremkommet eksempler på, hvorledes idrættens kvaliteter i form fysisk og psykisk velvære - personlig udvikling succesoplevelser oplevet handlekompetence - fællesskab og sociale relationer kan relateres til de værdier, der ligger til grund for de socialpsykiatriske kerneopgaver omkring rehabilitering og recovery. På modsatte side så viser undersøgelsen også, at der eksisterer en række barrierer i forhold til at tænke idræt og fysisk aktivitet ind i den socialpsykiatriske indsat til borgere med sindslidelser. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 5 Problemstilling... 5 Problemformulering... 6 Undersøgelsens formål... 7 Læsevejledning... 7 PRÆSENTATION AF FORSKNINGSFELTET... 8 Det socialpsykiatriske område... 8 Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind Afgrænsning af forskningsfeltet METODE TIL INDSAMLING AF DATA Videnskabsteoretisk tilgang Forskningsdesign Indledende observation af projektgruppemøde Interview Valg og rekruttering af interviewpersoner Interviewguide Interviewene i praksis Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole Transskribering af interviews Analyse og fortolkningsstrategi PRÆSENTATION AF ANALYSE Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation OPLEVELSER AF DET SOCIALPSYKIATRISKE ARBEJDE Det er meningsfuldt at kunne gøre en forskel Den professionelle relation at bruge sig selv i det socialpsykiatriske arbejde

4 Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTARBEJDET OG IDRÆTTENS BETYDNING Interviewpersonernes egne erfaringer og holdninger omkring idræt og fysisk aktivitet De positive oplevelser af idrættens kvaliteter i det socialpsykiatriske arbejde Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTETS BARRIERER Borgernes barrierer om motivation og samarbejde At tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde De idrætsforskrækkede kollegaer Et behov for en kulturel holdningsændring Opsummerende delkonklusion OPLEVELSER AF PROJEKTETS VIRKEMIDLER EN OPSAMLENDE PERSPEKTIVERING Projektarbejdernes engagement Anbefaling 1: Fællesskab og sociale relationer Anbefaling IFS-foreninger et motiverende og åbent idrætsfællesskab Anbefaling Italesættelse af idrætsoplevelser og vidensdeling at udbrede den gode historie Vidensdeling og samarbejdet på kryds og tværs Anbefaling Anbefaling DISKUSSION AF DEN ANVENDTE METODE Reliabiliteten Validitet Generaliserbarhed KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 Indledning Inspirationen til dette speciale kommer først og fremmest fra en grundlæggende interesse for sammenhængen mellem krop og psyke og hvorledes disse gensidigt påvirker hinanden. Det er en interesse, der er vokset løbende gennem mit idrætsstudie, og som har udviklet sig mere og mere i takt med min faglige viden og praktiske erfaringer. Jeg er af den overbevisning, at der eksisterer en uløselig sammenhæng mellem kropslige oplevelser og psykiske selvrepræsentationer. Gennem det meste af mit liv har jeg været aktiv idrætsudøver og har således selv erfaret på egen krop, hvorledes mine kropslige udfoldelser kan have indflydelse på min selvopfattelse, humør og generelle velbefindende i det hele taget. Dette var blandt andet årsagen til, at jeg valgte at supplere min uddannelse med et tilvalg i psykologi. Herigennem erfarede jeg dog, at undervisningen på de forskellige obligatoriske kurser stort set ikke, hvis overhovedet, beskæftiger sig med betydningen af fysisk aktivitet i forhold til psykisk sundhed eller sygdom, selvom denne sammenhæng ellers belyses jævnligt i medierne, gennem generelle oplysningskampagner og i forskningsøjemed. Dette vagte min undren, og jeg valgte derfor at undersøge området nærmere. Problemstilling I dag er der et stort fokus på idrættens sundhedsfremmende egenskaber, både i forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme, men også i forhold til generel psykisk velvære og livskvalitet. På trods af diverse rapporter med råd og anbefalinger indenfor sundhedsområdet, eksisterer der dog fortsat en række udfordringer og barrierer omkring, hvilke indsatser der skal til, for at fremme en aktiv livsstil og derved forebygge og behandle livsstilssygdomme på bedst mulig vis. Dette gør sig ikke mindst gældende i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet, der tager højde for differentiering i forhold til særlige målgrupper (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen, 2011). Socialt udsatte og sårbare samfundsgrupper udgør en særlig udfordring, da de ofte har en ophobning af risikofaktorer i forhold til livsstilssygdomme, og det kan samtidig være svært at nå dem. Det kræver en særlig målrettet og helhedsorienteret indsats, som forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde, ikke mindst i forhold til forskning, vidensdeling, undervisning og implementering i praksis (Den nationale sundhedsprofil, 2010). Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien, og det skaber yderligere et behov for at styrke sammenhængen i indsatsen til socialt udsatte og psykisk 5

6 sårbare borgere internt i den enkelte kommune, og et behov for at udvikle samarbejdet mellem kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet (KL, 2012). I specialet vil jeg fokusere på implementering af idræt og fysisk aktivitet i forhold til psykisk sårbare som målgruppe. Dette er valgt på baggrund af et øget fokus på og stigende dokumentation for, at idræt og fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på en række psykiske lidelser ved siden af medicinering og samtale (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011; Toft, 2011). Samtidig ses der desuden en højere dødelighed hos sindslidende, der til dels skyldes en højere belastning af risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme på grund af uhensigtsmæssig livsstil og fysisk inaktivitet (Gerlach, 2005; Sundhedsstyrelsen 2011). På denne baggrund antager jeg derfor, at det vil være meget udbytterigt at udvikle og implementere idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri, som har til opgave at varetage den sociale indsats og offentlige tilbud, for at støtte psykisk sårbare, der ellers ikke ville kunne få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i samfundet (Herhein, 2003). I den forbindelse stilles den kommunale socialpsykiatri over for en række udfordringer i forbindelse med udvikling og implementering af tiltag, som har til hensigt at fremme en fysisk livsstil og psykisk velbefindende for psykisk sårbare gennem idræt, og der skal gøres noget særligt i forhold til at motivere borgere og socialarbejdere. Behovet for at integrere idræt og fysisk aktivitet i forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser er ligeledes både dokumenteret i forskellige evalueringsrapporter (Sundhedsstyrelsen, 2006, 2009; Kousgaard, 2011) og anerkendt som led i den nationale og kommunale sundhedspolitik. Men på trods af den entydige evidens om effekten af idræt og fysisk aktivitet på en række psykiske lidelser, mangler der stadig viden om, hvordan man bedst muligt udvikler idrætstilbud i forhold til denne målgruppe, og hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer i forbindelse med implementeringen af idræt og fysisk aktivitet i den kommunale socialpsykiatri. Problemformulering På baggrund af overstående er min hensigt med dette speciale, at undersøge og klarlægge: Hvilke barrierer og muligheder findes i forbindelse med implementering af idræt og fysisk aktivitet indenfor den kommunale socialpsykiatri? 6

7 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at få en indsigt i det socialpsykiatriske arbejde og en forståelse for, hvordan forskellige aspekter af dette arbejde spiller en afgørende rolle i forbindelse implementeringen af idrætsprojekter for psykisk sårbare, og hvordan det tværkommunale samarbejde kan styrke indsatsen. Hensigten er at undersøge, beskrive og forstå, hvordan forskellige personer, der arbejder med sådanne socialpsykiatriske idrætstiltag, selv oplever dette arbejde. I sidste ende er specialets målsætning at sætte fokus på og åbne op for nogle perspektiver, der kan agerer inspirationsgrundlag for andre praktikere inden for socialpsykiatrien og idrætsområdet generelt. For at få et nuanceret indblik og forståelse for problemstillingen arbejder denne undersøgelse ud fra følgende tre forskningsspørgsmål: Hvilke fordele og muligheder oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forbindelse med at udvikle idrætstilbud for psykisk syge? Hvilke udfordringer og barrierer oplever medarbejdere indenfor socialpsykiatrien i forhold til at gøre idræt og fysisk aktivitet til en del af det socialpsykiatriske arbejde? Og hvordan løses dette på bedst mulig vis? Hvori består fordelen ved det tværkommunale samarbejde omkring idrætsprojekter i socialpsykiatrien? I overensstemmelse med overstående og for at gøre en undersøgelse af de nævnte problemstillinger mulig, har jeg til dette speciale valgt at foretage et kvalitativt casestudie af Projekt Bevægelse, Krop og Sind. Projektet har til hensigt at udvikle og etablere flere tilbud om idræt og fysisk aktivitet for sindslidende, og dette gøres gennem tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde mellem socialpsykiatrien i de tre kommuner Slagelse, Sorø og Ringsted samt Distrikt Slagelse i Region Sjælland (En nærmere beskrivelse af projektet præsenteres i det efterfølgende). Læsevejledning Specialet er bygget op i forskellige kapitler med hver deres hovedoverskrift. Læseren har derved mulighed for selv at vælge kapitler ud på baggrund af vedkommendes interesser, da de metodologiske betragtninger angiveligt vil være interessante for nogle, mens analyse og fortolkning er mere spændende for andre. 7

8 Undersøgelsesprocessen afspejles i specialets opbygning, og mine metodiske overvejelser og valg omkring empiriindsamling, analyse og fortolkning præsenteres således løbende gennem hele rapporten. Jeg anbefaler derfor, at specialet læses i sin helhed og i kronologiske rækkefølge. Kapitel 2 indeholder en præsentation af forskningsfeltet, som for denne undersøgelses vedkommende udgøres af socialpsykiatrien og Projekt Bevægelse, krop & Sind. Kapitel 3 er en gennemgang og beskrivelse af de metodiske overvejelser, som ligger til grund for undersøgelsens indsamling og bearbejdning af empirien. I kapitel 4 gives der et overblik over analysens opbygning samt en introduktion af interviewpersonerne. Herefter følger den egentlige analyse i Kapitel 5, som er opdelt i 4 sammenhængende dele. Kapitel 6 indeholder en diskussion af den anvendte metode, og kapitel 7 er undersøgelsens konklusion. Præsentation af forskningsfeltet De følgende afsnit har overvejende en beskrivende karakter og indeholder en række faktuelle informationer, som har til hensigt at skabe et overblik over forskningsfeltet. Det vil give læseren den fornødne baggrundsviden og en god forudsætning for at kunne forholde sig åbent og kritisk til de resterende dele af undersøgelsen. Det socialpsykiatriske område Begrebet socialpsykiatri dækker over flere ting. I lægevidenskabelig forstand omhandler socialpsykiatrien sammenhængen mellem en psykisk lidelse og sociale livsomstændigheder, det vil sige, de sociale faktorer, der kan have betydning for udviklingen og vedligeholdelsen af en psykisk lidelse. Set ud fra en klinisk forståelsesramme indebærer socialpsykiatrien nogle behandlingsstrategier, hvor psykosociale interventioner har afgørende betydning (Blinkenberg, 2010). I overensstemmelse med dette kan socialpsykiatrien defineres som den sociale indsats, behandling og omsorg, der ydes, for at støtte mennesker, der som følge af psykiske funktionsnedsættelser ikke kan få opfyldt deres grundlæggende rettigheder i almindelige sociale tilbud (Herheim, 2003). Inden kommunalreformen i 2007 var den kommunale socialpsykiatris tilbudsvifte primært kendetegnet ved støtte- og aktivitetstilbud og midlertidige botilbud. De fleste længerevarende botilbud og mange beskyttede værksteder var i amtsligt regi. Der var også stor variation 8

9 kommunerne imellem. Nogle kommuner havde mange og specialiserede tilbud. Andre mindre kommuner havde primært grundlæggende støttetilbud (KL, 2012). Efter den nye kommunalreform overtog kommunerne det samlede myndigheds- og finansieringsansvar for socialpsykiatrien. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante sociale tilbud til borgerne, samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. 1 Samtidig betyder den nye kommunalreform også at psykisk sårbare borgere har fået bedre betingelser end tidligere for at modtage en samlet social indsats ud fra principper om nærhed, helhed og inklusion (KL, 2012). Dette er en vigtig udvikling set i lyset af eksisterende samfundsmæssige udviklingstendenser, som har medvirket til, at den kommunale socialpsykiatris opgaver generelt er blevet flere og mere komplekse. Dette skyldes blandt andet en øget diagnosticering af psykiske lidelser, samtidig med at indlæggelsesforløbet er afkortet, hvilket resulterer i at borgere udskrives med flere problemstillinger end tidligere. Antallet af borgere med psykiske lidelser er således steget markant (Ibid.). I den forbindelse er det endvidere nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af kommuner, regioner og de forskellige sektorer på sundhedsområdet, for at kunne tilbyde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsat overfor den enkelte borger. Den kommunale socialpsykiatriske indsats er hovedsageligt reguleret af loven om social service (serviceloven), der udstikker retningslinjer for tildeling af sociale ydelser 2. Formålet med serviceloven er at styrke en forebyggende indsats med fokus på at tilgodese svagtstillede og sårbare gruppers behov, som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Herudover skal indsatsen tilrettelægges på baggrund af den enkelte borgers behov og forudsætninger og ligeledes i samarbejde med den denne (Blinkenberg, 2010; Herheim, 2003). I overensstemmelse med det ovenstående har to centrale tilgange omhandlende rehabilitering og recovery i stigende grad vundet indpas i den kommunale socialpsykiatri. Rehabilitering betyder at genoprette og skal forstås som at vende tilbage til et tidligere niveau af kompetence (Herheim, 2003). I socialpsykiatrisk sammenhæng betragtes rehabilitering som den indsats, professionelle stiller til rådighed for at understøtte borgerens recoveryproces. Definitionen af recovery henviser til 1 Information hentet fra Social og Integrationsministeriet hjemmeside: 2 For interesserede læsere henvises endvidere til Bekendtgørelse af lov om social service på: 9

10 den proces, hvormed mennesker bliver i stand til at leve og deltage fuldt ud i samfundet på lige fod med andre (Blinkenberg, 2010). I den forbindelse skelnes der ofte mellem dem, der kommer sig helt og dem, der kommer sig socialt. Sidstnævnte betyder, at personen stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv (KL, 2012). Arbejdet med rehabilitering går i grove træk ud på at støtte psykisk sårbare borgere i at leve et for dem meningsfuldt liv. Udgangspunktet er et humanistisk og helhedsorienteret menneskesyn med fokus på autonomi gennem brugerinddragelse og brugerdeltagelse, ligeværdighed og anerkendelse. Der lægges samtidig vægt på at mennesket er et socialt væsen, og borgeren støttes og motiveres således i at skabe og opretholde sociale relationer (Herheim, 2003). Case beskrivelse af Projekt Bevægelse, Krop & Sind I dette afsnit præsentereres omdrejningspunktet for denne undersøgelse, som er projekt Bevægelse, Krop & Sind. Kun de aspekter, der er væsentlige for denne undersøgelse vil blive beskrevet her i dette afsnit, så som projektets organisering og formål. Andre interessante pointer vil blive taget op løbende gennem analyseafsnittet. Projekt Bevægelse, Krop & Sind 3 er et tværkommunalt og tværsektorielt partnerskabsprojekt mellem den kommunale socialpsykiatri i Slagelse, Sorø og Ringsted og behandlingspsykiatrien i Distrikt Slagelse i Region Sjælland. Projektet blev søsat i januar 2012 og løber indtil maj Projektets overordnede formål er, at mennesker med psykiske vanskeligheder udvikler en ny livsstil med henblik på forbedret sundhedstilstand, styrket mestringstro og øget ansvar for eget liv. For at gøre dette muligt arbejder projektet på at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at udvikle og etablere flere tilbud omkring idræt og fysisk aktivitet for sindslidende i den behandlingsmæssige og socialpsykiatriske indsats. Hensigten er at skabe et mere sammenhængende forløb, så borgeren oplever en rød tråd i forhold til indsatsen omkring idræt og fysisk aktivitet uanset, om dette foregår i den kommunale socialpsykiatri eller i distriktspsykiatrien. Projektet består af en styregruppe på 4 personer bestående af lederne fra socialpsykiatrien i hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse samt en repræsentant fra Region Sjælland. Selve projektgruppen består af 5 idrætskoordinatorer fordelt på de tre kommuner. Hver kommune har fået tildelt 20 timer om ugen til idrætskoordinatorerne. Der er ansat to 3 En mere fyldestgørende projektbeskrivelse findes som bilag. 10

11 idrætskoordinatorer i både Sorø og Ringsted, de 20 timer er således fordelt, så begge har 10 timer om ugen til projekt- og idrætsaktiviteter. I Slagelse er der kun en idrætskoordinator, som råder over alle 20 timer. Psykolog og psykoterapeut Jim Toft er projektets leder, og fungerer som tovholder og bindeled mellem styregruppen og projektgruppen. Han har endvidere et stort kendskab til idræt og fysisk aktivitets betydning for psykisk sårbare i kraft af hans phd-afhandling Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter (2011). De følgende 5 punkter afspejler projektets indsatsområder. Da denne undersøgelse hovedsageligt berører punkt 1 og 2, er det således kun disse, der uddybes nærmere her. 1. Modning og udvikling af idræt for sindslidende foreninger 4 (IFS-foreninger herefter) Før projektet startede fandtes en IFS-forening i både Slagelse og Ringsted og sidenhen har projektet været med til at stifte en ny i Sorø. Projektet støtter disse tre foreninger ved at idrætskoordinatorerne sidder med i bestyrelserne samt ved at rekruttere flere medlemmer, uddanne instruktører og øge tilbudsviften. På sigt søger projektet ligeledes at bygge bro mellem IFSforeningerne og de ordinære foreninger. 2. Bevægelsesambassadøruddannelse Her er der tale om projektets interne uddannelse, der har til formål at øge socialarbejderes viden og kompetencer til at udvikle nye metoder og løsninger i forhold til implementering af idræt og fysisk aktivitet i det socialpsykiatriske arbejde. Bevægelsesambassadørerne har endvidere en vigtig opgave i at videreformidle deres viden og erfaringer samt udbrede kendskabet til de konkrete IFSforeninger til kollegaer, ledelse og borgere, for derigennem at inspirere og motivere dem til at tænke idræt ind i det socialpsykiatriske arbejde Tværfagligt modul for studerende på sundhedsfaglige og socialfaglige professionsuddannelser på UCSJ. 4. Et stærkt kendskab til projektet i egne organisationer, hos relevante samarbejdsparter og i civilsamfundet. 5. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde om inddragelse af arbejdet med krop og motion / KRAM i både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri 4 Idræt for sindslidende IFS er en underafdeling af DAI (Dansk Arbejder idrætsforbund) 5 For en nærmere beskrivelse af bevægelsesambassadøruddannelse henvises til bilag 11

12 Afgrænsning af forskningsfeltet Denne undersøgelse afgrænses til kun at omhandle projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet omkring de frivillige IFS-foreninger. Projektets fokus på samarbejdet på tværs af sektorer og mellem kommune og region vil således ikke indgå i denne undersøgelse. For nærmere beskrivelse af projekt Bevægelse, Krop & Sind. henvises endvidere til bilag. Metode til indsamling af data De følgende afsnit omhandler undersøgelsens metodiske overvejelser, der ligger til grund for indsamlingen af det empiriske materiale. Valget af metoder til indsamlingen af data beskrives ligeledes. Løbende vil der endvidere indgå beskrivelser af processen i forbindelse med undersøgelsesarbejdet, da denne er betydningsfuld for udviklingen og forståelsen af de metodiske valg, den analytiske tilgang og ikke mindst min egen indsigt, og de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs. Videnskabsteoretisk tilgang Formålet med undersøgelsen er at klarlægge og forstå, hvilke muligheder og barrierer kommunalt ansatte socialarbejdere i socialpsykiatrien oplever i forbindelse med idrætsprojekter for psykisk sårbare. Dette formål stiller nogle krav til den anvendte metode og dataindsamlingsproces, fordi hensigten er, at opnå viden gennem en forståelse af de bevidsthedsfænomener, der opleves af socialarbejderne. En sådan viden kan, ifølge den fænomenologiske tankegang, ikke opnås uden en nærhed til feltet og en indlevelse i aktørernes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009; Birkler, 2007). I modsætning til det positivistiske paradigme har fænomenologien en anden epistemologisk grundantagelse, der betoner oplevelsen frem for tanken om at finde den reale og endegyldige sandhed om virkeligheden. Verden og subjektet kan ikke adskilles fra hinanden. Mennesket er en kropslig eksistens (Thøgersen, 2010), det vil sige at den menneskelige væren kendetegnes ved, at bevidstheden er kropsligt forankret, og tilsvarende præger vores kropslighed den måde, som verden fremtræder for os på. Fænomenologien afviser derved den objektivisme, som hævder, at en forståelse af virkeligheden og verden skal gennemføres under total abstraktion fra den subjektive bevidsthed. Det vil ikke være muligt for videnskaben at beskrive virkeligheden som absolut og objektivt, da enhver objektivitet, forklaring og forståelse forudsætter et subjektivt perspektiv (Birkler, 2007; Thøgersen, 2010). 12

13 Fænomenologien arbejder videnskabeligt ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete verden. Sagt på en anden måde er fokus rettet mod den umiddelbart levede verden. En livsverden, vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os (Birkler, 2007). Hensigten med den fænomenologiske metode er at beskrive livsverdenen, som den opleves af informanterne ud fra en antagelse om, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Det handler derfor om at genfinde den verden, der er givet for mennesket, før refleksionen træder på banen (Thøgersen, 2010 s. 21) og om at opnå en forståelse af det bevidsthedsindhold, som de studerede aktører oplever. Oplevelse skal dog ikke opfattes som noget rent subjektivt. Det er netop i fænomenologiens interesse at overskride dualismen mellem subjekt og objekt, og der er således tale om en oplevelse, der placerer sig i en relation, hvor både menneske og verden bidrager til oplevelsen (Ibid.). Bevidstheden kan ikke reduceres objektive forhold, da det tænkende subjekt ikke kan eller bør adskilles fra den objektive virkelighed. Med begrebet intentionalitet henvises til bevidsthedens kropslige rettethed mod fænomenerne, og det er i fænomenologiens interesse, at undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig som relation til noget. Fænomenologi betyder læren om fænomener, og ordet fænomen betyder det der viser sig. Et fænomen eksisterer ikke uafhængigt af en bevidsthed. Det vil altid vise sig for nogen og tilføres samtidig mening i kraft af den sammenhæng, det indgår i. Skal man forstå, hvordan et fænomen kan fremtræde på forskellige måder, bliver man således nød til at medtænke det subjekt, som fænomenet fremtræder for, idet bevidstheden består af den konstante relation mellem den, der oplever og det oplevede (Birkler, 2007; Thøgersen, 2004). At forstå kræver, at vi får indsigt i, hvilke omstændigheder andre befinder sig i, og hvad det, de gør, betyder for dem selv (Maaløe, 2002 s.15). På denne baggrund er betydningen af at fange menneskers oplevelse og tolkning af deres egen situation således både en nødvendighed og et valg. Det er nødvendigt, fordi intet viser sig for os som sig selv, men altid i relation til noget. Metodologisk er det også et valg, da det leder undersøgeren frem til en eksplorativ, dimensionsrig søgen efter menneskers ytringer og refleksioner over, hvordan de opfatter det, der viser sig for dem, og hvad det betyder for dem, personligt såvel som socialt (Maaløe, 2002). Forskningsdesign I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang udarbejdes denne undersøgelse indenfor det kvalitative forskningsparadigme. Specialets empiriske del bygger på et kvalitativt casestudie af 13

14 projekt Bevægelse, krop og sind bestående af 5 semistrukturerede forskningsinterviews med forskellige personer, der på hver sin måde er tilknyttet projektet. Der er desuden foretaget et par observationer af enkelte begivenheder i forbindelse med projektet (projektgruppemøde og en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole). Denne metodiske tilgang er valgt, da det kvalitative casestudie netop er kendetegnet ved en dybdegående undersøgelse af, hvordan mennesker opfatter og handler med og mod hinanden i arbejdsfælleskaber (Maaløe, 2002). Ved at benytte en kombination af observation og kvalitative forskningsinterviews opnår jeg unik mulighed for at anskue projektpersonerne som aktører, der agerer og interagerer med hinanden inden for projektets kontekst, og hvorledes de samtidig er medskabere af denne kontekst. Metodisk betegnes denne kombination af kvalitative interviews og observationsdata for metodetriangulering (Andersen, 2010). Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at det bliver muligt at trænge ind i og lukke verdener op, ikke kun for undersøgeren selv, men også for de enkelte informanter. På den måde opnås en mangfoldig og kontekstnær empiriindsamling, ved at fokusere på beskrivelse og forståelse af sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver. Derudover skaber flere kilder et bedre grundlag for analyse og fortolkning, da dette ikke kun bygges på en enkelt dimension, hvilket i sidste ende styrker empiriens validitet (Maaløe, 2002; Kvale & Brinkmann 2009). Indledende observation af projektgruppemøde Jeg valgte indledningsvis at foretage en observation af et projektgruppemøde med alle 5 idrætskoordinatorer fra de tre kommuner og projektlederen. Ifølge Andersen (2010) benyttes kvalitative observationsteknikker ofte til at få et indblik i de fænomener, der skal undersøges. På denne måde fik jeg således et bedre kendskab til og fortrolighed med undersøgelsesemnet samt et mere nuanceret billede af, hvorledes projekt Bevægelse, Krop og Sind er organiseret. Desuden gav det mulighed for at etablere en kontakt mellem mig og idrætskoordinatorerne. Denne kontakt anså jeg for særdeles vigtigt, da tre af idrætskoordinatorerne senere skulle være mine interviewpersoner, og samtidig skulle de hjælpe mig med at etablere kontakten til yderligere to interviewpersoner (hhv. en fra styregruppen og en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør). Inden mødet gik i gang præsenterede jeg kort specialets problemformulering, hensigten med min observation samt ønsket om at foretage nogle interviews med forskellige personer fra projektet på et senere tidspunkt. Herefter forløb mødet som planlagt, og jeg deltog på sidelinjen som passiv 14

15 observatør. Min observation bærer således præg af at være åben og direkte, hvilket betyder at deltagerne på forhånd er kendt med observationen og dens formål. Observationen er endvidere ustruktureret, idet jeg ikke på forhånd har begrænset mig til at observere bestemte aktiviteter. Dette valgte jeg for at opnå en helhedsfornemmelse og være åben overfor forskellige temaer, der måtte komme til udtryk (Andersen, 2010). Herudover forventede jeg at observationen ville medvirke til, at jeg som forsker blev indført i den lokale jargon, de lokale rutiner og magtstrukturer indenfor projektets organisering, og at jeg på den måde kunne få en fornemmelse af, hvad interviewepersonerne gerne ville snakke om under de efterfølgende interviews (Kvale & Brinkmann, 2009). Interview Det kvalitative forskningsinterview gør det muligt at sætte fokus på den oplevede betydning af interviewpersonernes livsverden. Hensigten med denne form for interview er at indhente beskrivelser omkring fænomener og temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver, hvilket danner grundlaget for den senere analyse og fortolkning af interviewpersonernes oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte at benytte det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode for at få mulighed for at opnå viden om interviewpersonernes egne subjektive oplevelser og erfaringer med projekt Bevægelse, Krop & Sind og de meninger, som udtrykkes på baggrund af disse oplevelser og erfaringer i forbindelse med det socialpsykiatriske arbejde i praksis. Metoden er således et oplagt valg, da den komplementerer undersøgelsen eksplorative formål. Valg og rekruttering af interviewpersoner Under føromtalte indledende observation af projektgruppemødet udvalgte jeg i samråd med idrætskoordinatorerne og projektlederen, hvilke personer jeg skulle interviewe i forbindelse med denne undersøgelse. Jeg havde følgende kriterier: Interviewpersonerne skulle fordeles blandt de tre kommuner. Jeg ønskede derfor at interviewe tre idrætskoordinatorer, en fra hver af de tre kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse. På denne måde ville jeg få et fint indblik i projektets tværkommunale samarbejde og samarbejdet med IFSforeningerne. 15

16 Interviewpersonerne skulle udfylde forskellige roller i forhold til projektarbejdet. Jeg ønskede derfor at interviewe en leder fra styregruppen samt en socialarbejder, der via projektet, er ved at uddanne sig til bevægelseskoordinator. Dette ville give mig mulighed for at belyse projektet og det socialpsykiatriske arbejde fra flere vinkler. Antallet af interviewpersoner afhænger af formålet med undersøgelsen, og samtidig er det også en kombination af den tid og de ressourcer, der er til rådighed. I overensstemmelse med anbefalinger fra Kvale & Brinkmann (2009) valgte jeg således et forholdsvist lille antal interviewpersoner, for i stedet at kunne bruge mere tid på at forberede og analyserer interviewene. Interviewguide Den valgte interviewform er semistruktureret og udføres i overensstemmelse med en interviewguide (bilag), som tager udgangspunkt i specialets overordnede problemformulering (jf. indledningen). Ud fra problemformuleringen er der udarbejdet nogle forskningsspørgsmål, som er fremkommet på baggrund af egne antagelser og forforståelser. Disse forskningsspørgsmål afspejler endvidere overordnede temaer, der ønskes belyst i interviewene. I tråd med anbefalinger fra Kale & Brinkmann (2009) er interviewguiden udformet så der er mulighed for at forfølge de svar, historier og oplevelser, som interviewpersonerne giver udtryk for. Denne åbenhed er ligeledes hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens eksplorative formål, idet den giver mulighed for at forfølge interessante aspekter ved interviewpersonernes udsagn i selve interviewsituationen, hvilket kan åbne op for nye dimensioner ved undersøgelsesemnet (Kvale & Brinkmann, 2009; Andersen, 2010). Spørgsmålene er skrevet meget konkret, men der lægges således op til, at interviewpersonen primært selv fører ordet. Jeg lader interviewpersonen styre samtalen indenfor de forskellige emner, men følger samtidig aktivt op på interviewpersonens svar, for at søge at afklare og nuancere udtalelserne i interviewet og derved sikre, at de vigtigste spørgsmål bliver besvaret. Rækkefølgen af spørgsmålene skal ikke betragtes som en fast struktur, og der lægges vægt på en vis formuleringsfrihed. Denne frihed er netop vigtig, fordi samme spørgsmål betyder noget forskelligt for forskellige personer (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg valgte endvidere at tilpasse interviewguiden til den enkelte type af interviewperson. Således benyttes samme interviewguide til interviewene med de tre idrætskoordinatorer og lederen, mens interviewguiden, som benyttes til bevægelsesambassadøren er tilpasset, så spørgsmålene passer til personens rolle i forhold til projektet. Samtidig har jeg løbende 16

17 ændret i de andre interviewguides i takt med undersøgelsesprocessen skred frem og nye perspektiver åbnede sig. I overensstemmelse med et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv er det ligeledes vigtigt, at jeg som interviewer bevarer en åbenhed og sensitivitet overfor de beskrevne fænomener, ligesom jeg har bestræbt mig på at sætte min egne forforståelser i parentes, for at lade interviewpersonernes oplevelser træde i forgrunden (Kvale & Brinkmann 2009). Interviewene i praksis Alle interviews startede med at interviewpersoner skrev under på en informeret samtykkeerklæring (Bilag). Herefter fulgte en kort introduktion af undersøgelsens formål, og interviewpersoner fik samtidig mulighed for at stille eventuelle spørgsmål. De fem interviews tog i gennemsnit 45 minutter og efter hvert interview blev interviewpersonerne bedt om at udfylde et kort spørgeskema vedrørende generelle baggrundsoplysninger (Bilag). Et interview skilte sig ud, og det var interviewet med bevægelsesambassadøren, som blev foretaget i forbindelse med min observation af en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole. Dette beskrives i det følgende afsnit Observation af uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole På det indledende møde blev jeg tilbudt at deltage på en uddannelsesdag på Gerlev Idrætshøjskole i forbindelse med projektets Bevægelsesambassadøruddannelse (bilag), der henvender sig til socialarbejdere fra de tre kommuner tilknyttet projektet. Selve uddannelsen er opdelt i 6 moduler af en dags varighed. Den pågældende dag var det 3. modul, som blev afholdt af 2 idrætskonsulenter fra DAI. Jeg så dette tilbud som en oplagt mulighed for at få en indblik i, hvordan et af projektets tiltag fungerer i praksis. Min deltagelse gjorde det endvidere muligt for mig at interviewe en socialarbejder, der er ved at uddanne sig til bevægelsesambassadør. Udover de forskellige socialarbejdere, som var ved at uddanne sig til bevægelsesambassadører, var projektets 5 idrætskoordinatorer og projektlederen også tilstede. Selve dagen startede med et teoretisk oplæg efterfulgt af en praktisk del med fysisk aktivitet i hallen. Efter frokost fulgte endnu en praktisk del i hallen, og dagen sluttede af med et teoretisk oplæg og en generel opsamling og evaluering. Jeg deltog på lige fod med de andre socialarbejdere indtil frokost, og det var således kun de 5 idrætskoordinatorer, projektlederen og den pågældende bevægelsesambassadør, jeg skulle 17

18 interviewe i løbet af dagen 6, der på forhånd havde kendskab til mig som person og formålet med min deltagelse og observation. Min observation var således skjult og indirekte for de fleste af deltagerne, hvilket mest af alt var et tilfælde, idet jeg ikke fik mulighed for at præsenterer mig selv inden dagen startede 7. Det valgte jeg dog at se som en fordel, idet samtalerne og diskussionerne mellem socialarbejderne kunne få frit løb uden hensyntagen til mig. Observationsteknikken var som ved den indledende observation ustruktureret (se tidligere afsnit). Fælles for de to observationer var, at jeg undervejs blev opmærksom på interessante temaer og problematikker, som jeg med fordel kunne drage nytte af og spørge nærmere ind til ved de efterfølgende interviews. Ved begge observationer blev der foretaget feltnoter (bilag), som kunne agere inspirationsgrundlag for udformningen af mine interviewguides. Transskribering af interviews Alle interviews blev, med interviewpersonernes tilladelse, optaget på en diktafon. Jeg valgte at transskribere alle interview, for at få så rige oplevelsesbeskrivelser som muligt, og fordi den skrevne tekst er væsentligt lettere at arbejde. Dette viste sig at være en tidskrævende proces, men samtidig også meget nyttig, idet analyseprocessen allerede startede på dette trin (Kvale & Brinkmann, 2009). Analyse og fortolkningsstrategi Hensigten med dette afsnit er at klarlægge undersøgelsens analytiske proces samt hvilke overvejelser og valg, der ligger til grund for bearbejdningen af det empiriske materiale. Som tidligere nævnt er formålet med denne undersøgelse eksplorativt, og det sætter ikke kun krav til den anvendte metode i dataindsamlingsprocessen, men også til analysen og fortolkningen af den indsamlede empiri. Andersen (2010) påpeger, ligesom Kvale & Brinkmann (2009) vigtigheden i, at forskeren forholder sig så åben som muligt og bygger materialet op trin for trin. Heraf følger at, dataindsamling, analyse, fortolkning er gensidigt samhørende (Andersen, 2010). 6 Jeg foretog interviewet med den ene bevægelsesambassadør efter frokost, mens de andre var i gang med den anden praktiske del i hallen. 7 Inden dagen sluttede, fik jeg mulighed for at præsentere mig selv, så jeg kort kunne fortælle de andre om min undersøgelse. 18

19 Denne undersøgelse har ikke til hensigt at be- eller afkræfte forskellige teorier, men i stedet åbne op for nye perspektiver i forbindelse med implementering af idræt i den kommunale socialpsykiatri. I den forbindelse anser jeg det ikke som en fordel at tage udgangspunkt i på forhånd fastlagte kategorier bestemt af teori, men i stedet fokuserer på et praksisnært helhedsindtryk. Til dette formål synes en fænomenologisk og hermeneutisk analysestrategi at være en fordel. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmann s (2009) analyseværktøjer omhandlende meningskodning og meningskondensering samt hermeneutiske fortolkningsprincipper. I overensstemmelse med den fænomenologiske tankegang, som blev beskrevet tidligere, vil forskellige personer opleve og erfare samme fænomener og begivenheder forskelligt, fordi de har hver deres subjektive udgangspunkt. Det er således hensigten med analysen at tage udgangspunkt i interviewpersonernes oplevelser, for at nå frem til en forståelse af det oplevede. Meningskondensering indebærer en analyse i 5 trin. 1)Først læses hele interviewet igennem for at opnå en helhedsfornemmelse. 2)Herefter identificeres naturlige meningsenheder, som udtrykkes af interviewpersonerne. 3)De temaer, som dominerer en meningsbærende enhed omformuleres så kort og præcist som muligt, så udsagnene tematiseres ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som forskeren forstår det. 4) Der stilles spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsen specifikke formål. 5) Sidst bliver de væsentligste temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagt. Det handler med andre ord om at identificere de naturlige meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer (Kvale & Brinkman, 2009). Disse temaer kan så gøres til genstand for analyse og fortolkning. Proceduren blev gentaget for hvert interview, men jeg tog også udgangspunkt i de temaer, som allerede er fremkommet i de forrige interviews. På den måde kan der tilføjes nye meningsenheder til allerede eksisterende temaer, lige såvel som nye temaer kan opstå. Tematiseringsprocessen er således hele tiden en vekselvirkning mellem helheden af de enkelte interviews og de tematiske enkeltdele. Dette kan relateres til den hermeneutiske cirkel, som beskriver et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler, 2007). De temaer, som fremkom, blev efterfølgende stillet op mod hinanden for at finde forskelle og ligheder. Målet med dette var at samle temaerne i nogle kategorier, som er en fuldstændig, righoldig og nuanceret beskrivelse af interviewpersonernes oplevelser. 19

20 Under analyse og fortolkningsprocessen ser jeg ikke bort fra relevant teori og litteratur, hvis dette kan kædes sammen med de temaer og kategorier, jeg er kommet frem til. På denne måde har jeg både mulighed for at lade mine empiriske fund tale for sig selv, og for at understøtte dem med eksisterende forskning på området. Præsentation af analyse Medarbejderne indenfor det socialpsykiatriske område tilhører flere forskellige medarbejdergrupper, der hver især kommer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og teoretiske såvel som praktiske erfaringer. Denne undersøgelse blev netop tilrettelagt ud fra et ønske om at belyse ligheder og forskelle mellem interviewpersonernes oplevelser og erfaringer med udvikling og implementering af idræt og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. På baggrund af de transskriberede interview er der fremkommet en række temaer, som har været med til at strukturere analysen. Disse temaer er samlet i fire kategorier med tilhørerne hovedtemaer og undertemaer, og den efterfølgende analyse består således af 4 overordnede dele. Udgangspunktet for analysen er kategorien Oplevelser af det socialpsykiatriske arbejde, som ligeledes udgør grundlaget for de to efterfølgende kategorier Oplevelser af projektarbejdet og idrættens betydning samt Oplevelser af projektets barrierer. Til sidst findes kategorien Oplevelser af projektets virkemidler, der samtidig udgør en opsamlende perspektivering. Forskningsfeltet og projekt Bevægelse, krop og sind er tidligere blevet præsenteret. For at give læseren en bedre baggrundsviden og et helhedsindtryk af undersøgelsen indeholder det efterfølgende afsnit en overordnet introduktion af de 5 interviewpersoner, som udgør grundlaget for analysen. Kort præsentation af de interviewedes baggrund og livssituation I undersøgelsen deltog to kvinder: Linda og Pia og tre mænd: Niels, Klaus og den interviewede leder. Disse navne er fiktive af hensyn til deltagernes anonymitet. Af samme grund har jeg ikke valgt at tildele den interviewede leder et navn, da det har været nødvendigt for forståelsen at drage sammenligninger mellem projektets lederrolle og de andre interviewpersoners oplevelser. Karakteristiske oplysninger, der kan føre til genkendelse af de 4 andre interviewpersoner, er ligeledes ændret. Dette indebærer, at deres specifikke rolle som enten idrætskoordinator eller 20

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere