Ostningsprocessen. Den udfældede ostemasse har en lidt grynet og kaldes Kvark (Knapost), Skørost og Rygeost.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ostningsprocessen. Den udfældede ostemasse har en lidt grynet og kaldes Kvark (Knapost), Skørost og Rygeost."

Transkript

1 Ostningsprocessen Ost kan fremstilles på to principielt forskellige måder som surmælksost eller som løbeost. En tredje ostetype fremstilles af restproduktet, vallen. Valleoste er rige på nemt omsættelige og vigtige næringsstoffer, som ikke findes i de andre to ostetyper. Ved de to grundtyper af ostefremstilling gennemgår mælkens kulhydrater og proteiner en forandring så disse udfældes sammen med fedtstofferne og de øvrige indholdsstoffer, såsom kalken. Surmælksost Surmælksost fremstilles ved først at syrne mælken som derefter opvarmes til 60 C. Syrningen foretages ved tilsætning af en syrevækker, såsom kærnemælk eller tykmælk. Derved ændres proteinstoffet kasein, så det ikke længere har evnen til at forblive opløst i mælken og det udfældes sammen med fedtstofferne. Opvarmningen har tilsvarende effekt på mælkens andre proteinstoffer, så også disse udfældes. Ostemassen kan afdrænes, enten ved naturlig afdrypning eller ved at ostemassen presses let for at opnå en fastere struktur. Den udfældede ostemasse har en lidt grynet og kaldes Kvark (Knapost), Skørost og Rygeost. Løbeost Løbeost fremstilles ved hjælp af løbe, som er en blanding af enzymer som oprindeligt er udvundet af den fjerde af kalvens maver. Den fjerde kalvemave er en hul kirtel, der afsondrer osteløbe. Enzymet er for kalven en forudsætning for at den kan udnytte mælken: når mælken kommer i forbindelse med enzymet udfældes proteinerne og fedtstoffet og vallen skilles fra. I tidligere tider pustede man den fjerde kalvemave op og tørrede den. Når man så skulle lave ost, skar man den tørrede kalvemave i strimler, genfugtede den i saltlage og vred den i et klæde over ostekaret. Og så stivnede mælken. Men kalvemaven var fuld af bakterier, og ikke sjældent rådnede osten, så store mængder mælk gik tabt. Det vigtigste enzym i osteløbe er enzymet Rennilase, også kaldet Chymosin. Side 1 af 6

2 Når osteløben tilsættes mælken, ændres mælkeproteinet kasein, så der dannes nye proteiner med nye egenskaber. Disse proteiner danner et netværk sammen med mælkens øvrige proteiner, fedt, vand m.m. til en geleagtig ostemasse, hvorfra vallen lige så stille udskilles. Opvarmning og tilsætning af syrevækker og salte fremskynder udfældningsprocessen. Osteløbe udvindes stadig fra kalvemaver, dog med moderne metoder, så der ikke er problemer med bakterier. Genteknologien gør det desuden muligt idag, ved advanceret gæringsteknik af gensplejsede mikroorganismer, at fremstille osteløbe af udelukkende vegetabilsk oprindelse. Mens ostemassen til surmælksoste er grynet og usammenhængende, er ostemassen som fremkommer ved anvendelse af osteløbe mere sammenhængende og anvendes til et utal af forskellige ostetyper - feta, brie, gorgonzola, hawarti, cheddar, blot for at nævne et par. Forskellen i smagen af alle disse oste fremkommer ved anvendelse af forskellige syrevækkere, tilsatte kulturer og andre enzymer som udvikler forskellige smagsnuancer under modningen. Endelig har temperaturen, fugtigheden og ikke mindst tiden stor indflydelse på udviklingen af smagen. Valleost Valleost laves af restproduktet fra fremstilling af de to andre typer af oste % af mælkens proteiner, udskilles ikke med de metoder der anvendes ved surmælksoste eller løbeoste, og disse proteiner vil derfor være at finde i vallen. Valleproteinerne udskilles ved at opvarme vallen til 85 C eller mere. Ostetyper som Ricotta og Myseost er valleoste. Man kan ligeledes lave valleoste af mælk direkte (eller af en kombination), og man opnår derved federe og mere cremede valleoste. Syrevækkeren Ostningsprocessen, hvor mælkens proteinstoffer udfældes, forløber bedre hvis surheden i mælken er øget forinden, hvilket gøres ved anvendelse af en syrevækker. Syrevækkeren, som for eksempel kan være kærnemælk eller tykmælk, indeholder bakterier, som nedbryder sukkeret (kulhydraterne) i mælken til mælkesyre. Denne proces vil få surheden af mælken til at stige - ph værdien falder. Tilsætning af syrevækkeren under øget temperatur vil bevirke at syringsprocessen foregår hurtigere. Syrevækkeren er udover at være betydende for de grundlæggende osteprocesser, tillige meget betydende for smagsudviklingen i den færdige ost. Ostens smag vil være påvirket af hvilke bakterier der forestår nedbrydningen af mælkesukker til mælkesyre, og i hvilken hast processen foregår. Side 2 af 6

3 Til hjemmefremstilling af ost og surmælksprodukter anvendes ofte frisk kærnemælk, tykmælk eller yoghurt, eller man kan anvende en såkaldt professionel syrevækker. Endelig kan den mere avancerede mejerist fremstille sin helt egen syrevækker med det formål at udvikle en ganske bestemt smag i osten. Mængden af syrevækker som skal tilsættes mælken vil være mellem ½ og 2 dl syrevækker per 10 l mælk (man siger fra ½ til 2%). Er mælken meget sød man man bruge op til 5% syrevækker. Med frisk kærnemælk, tykmælk, yoghurt eller de professionelle syrevækkere, vil smagsudviklingen i de hjemmelavede oste være nem at styre, og resultatet vil være en succes hver gang. Smagsforskellen ved anvendelsen af de forskellige typer vil være af mindre udtalt karakter i de milde stadier af ostene, og smagen vil i de lagrede stadier tillige kunne opleves forskelligt fra person til person. Det vil derfor kun med den enkeltes erfaring udi ostefremstilling være muligt at finde de foretrukne midler. Professionelle syrevækkere De professionelle syrevækkere indeholder rendyrkede bakterier og fås i pulverform, frysetørret, med en lang holdbarhed ved opbevaring i køleskab og er derfor bekvemme at anvende ved ostefremstilling i lille skala. De professionelle syrevækkere kan anvendes direkte (opløst i lidt mælk) eller man kan aktivere bakterierne ved at lade lidt mælk tilsat syrevækkeren henstå natten over ved stuetemperatur. Kærnemælk Konvensionel kærnemælk fremstilles i dag ved syrning af skummetmælk og har ernæringsmæssige egenskaber stort set som skummetmælk. Før i tiden var kærnemælk et restprodukt fra kærning af smør. Gammeldags kærnemælk og økologisk kærnemælk fremstilles i dag stadig på den traditionelle måde, og som følge heraf indeholder gammeldags og økologisk kærnemælk flere fedtstoffer (phospholipider) fra mælkens fedtkuglemembraner end konvensionel skummetmælk og syrnet skummetmælk. Phospholipider indgår i fedtcellernes vægge og i hjernens nerver, og det er baggrunden for anprisninger af gammeldags kærnemælk. Større producenter af ost anvender ikke kærnemælk som syrevækker, mens mindre mejerier, eksempelvis Osted Ost på Sjælland, stadig bruger det med stor success. Side 3 af 6

4 Grunden til at industrien ikke anvender kærnemælk som syrevækker i større stil, skal sandsynligvis findes i risikoen for at gammeldags og økologisk kærnemælk, ikke mindst i gamle dage, kunne give ophav til dårlig syrning af smør og ost som følge af en uheldig udvikling af kærnemælkens bakterikulturer og mikroorganismer. I gamle dage blev kærnemælken fra smørproduktionen anvendt som syrevækker til såvel ostefremstilling som til syrning af næste smørproduktion, og mejerierne oplevede dengang en uensarten kvalitet af smørret. Med udviklingen af professionelle og kemisk rene syrevækkere gik industrien derfor over til anvendelsen af disse, så kvaliteten af produkterne derved kunne styres bedre. Gammeldags eller økologisk kærnemælk til syrning af mælk og fløde i lille skala er ikke underlagt de samme risici for udvikling eller opblomstring af uønskede bakteriekulturer og mikroorganismer, såfremt man holder sig til at anvende friske råvarer og almindelig hygiejne. Anvendelsen af professionelle syrevækkere er dog ofte bekvemt, idet man ved eksempelvis fremstilling af en mindre portion smør kun skal anvende en meget lille portion kærnemælk, hvor så resten muligvis ikke vil blive anvendt. Omvendt kunne man så argumentere for anvendelsen af kærnemælk til syrning, idet vi jo blot kunne indtænke at udnytte resterne i brød eller blot som en god drik, idet kærnemælk jo anses for at være særdeles sund kost. Tykmælk og yoghurt Tykmælk eller yoghurt er ligeledes udmærkede og ofte anvendte syrevækkere til fremstilling af ost. Disse anvendes i samme mængde som kærnemælk, og kan desuden bringes til at være en særlig aktiv syrevækker, ved at blande 1-2 dl tykmælk eller yoghurt med 1 liter mælk. Dette opvarmes til cirka 20 C, hvorefter blandingen henstår ved stuetemperatur til dagen efter. Blandingen kan så indgå som en del af mælken i den videre ostefremstilling. Hjemmelavet syrevækker Ønsker man at udvikle sin egen syrevækker, måske for at fremelske sin helt egen smag i osten er dette også muligt: Anvend en god og frisk (pasteuriseret) sødmælk, eventuelt fra får eller ged. Opvarm mælken til 32 C og hold denne temperatur i 1 time. Rør nu i mælken med en skoldet ske og afkøl mælken til 18 C (fx. i vandbad). Efter cirka 24 timer er mælken passende sur til at kunne anvendes som syrevækker. Kulturer og smagsfremmende enzymer Udover smagsudviklingen som følger af ostens syre, kan smag og konsistens af osten påvirkes ved tilsætning af forskellige bakteriekulturer og enzymer. De oftest anvendte kulturer er lipaseenzym, hvidskimmel, blåskimmel, rødkit og gær. Et af de mest anvendte enzymer til smagsudvikling er lipase, som forekommer naturligt i alle typer af råmælk. Pasteuriseringen af mælken ødelægger imidlertid enzymet, hvorfor man ofte tilsætter lipase under fremstillingen af ost. Lipase er med til at nedbryde mælkens fedtstoffer, hvorved ostesmagen fremtræder. Lipase fremstillet fra lam, kalv og gedekid Side 4 af 6

5 giver lidt forskellige smagsudvikling i osten, og eksempelvis fetaosten har sin karakteristiske smag fra lipase fra lam. Laver man fetaost af komælk, vil en anelse lipase fra lam tilsat komælken få den rette smag frem. Lipasen tilsættes komælken, eller man kan istedet blande komælken med eksempelvis 10% nænsomt behandlet fåremælk. Modning Modningen af ost afhænger meget af typen af ost og af tilsatte kulturer og enzymer. Surmælksoste vinder ikke videre ved egentlig modning, mens løbeoste oftest kræver en modning på mindst 1 uge før den spæde ostesmag træder frem. Under modningen fortsætter ostens syrer, kulturer og enzymer med at udvikle smagsstofferne, og det er meget individuelt i hvilken grad ost skal modnes for at man synes smagen er bedst. Fetaost er lækker, cremet og mild, allerede efter 1 uge, men smagsudviklingen fortsætter og efter 3 måneder er osten at betragte som stærk. Skimmeloste skal modnes i mindst 3 uger, og det kan tage op til 2 måneder inden skimmelkulturen har bredt sig ind i kernen af en stor brie. Man laver derfor også oftest skimmeloste i mindre forme og man stikker eventuelt ostene efter at skimmelen har udviklet sig på overfladen for derved bevidst at føre skimmelkulturen ind i osten. Disse stikhuller ses ofte i industrielt fremstillede blåskimmeloste. Faste oste skal typisk modnes i 4-6 uger før en rigtige ostesmag træder frem. For at mindske risikoen for vækst af dårlige bakteriekulturer, kan man beklæde ostene som skal modne i længere tid med ostevoks (også kaldet osteplast eller parafiner) eller med en gær eller rødkitkultur som bevirker at ostens overflade i en vis omfang kan afvise uønskede bakterier udefra. Man kan også med fordel modne fetaost og skimmeloste, hvor skimmelvæksten er kommet godt igang, i en smagsneutral olie (vindruekerneolie) hvorved tilførslen af dårlige bakterier ligeledes reduceres til et minimum. Temperatur og fugtighedsforholdene har stor indflydelse på modningsforløbet. Modning under kolde betingelser er oftest bedst da højere temperaturer øger risikoen for at uønskede bakteriekulturer kommer i kontakt med osten og udvikler smagen i en uønsket retning. Omvendt tager det længere tid at modne en ost i kolde omgivelser, så det er med at finde balancen. Nederst i køleskabet er ikke dårligt, dog skal man være påpasselig med hygiejnen, Side 5 af 6

6 da der i et køleskab nemt kan overføres uønskede bakterier fra køleskabets øvrige madvarer. En af de vigtigste opgaver ved modning af ost, er at sørge for den rette hygiejne hele tiden. Det er meget vigtigt at følge de enkle regler til punkt og prikke. Uønskede bakteriekulturer findes nærmest overalt og det er så ærgerligt at se mug-pletter på en ost, netop der hvor man har holdt om den da man vendte den!. Ved at være konsekvent på den rigtige side af renligheden, vil det næsten ikke kunne gå galt. Behørig håndvask, skoldning af redskaber, brug af engangs-handsker, og tildækning så luftbåren overførsel undgås. Ved at følge disse simple regler fra starten så er det faktisk slet ikke svært. Side 6 af 6

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste

Læs mere

I dette kapitel beskrives fremstillingen af konsummælk, surmælksprodukter og oste. Smør beskrives i kapitlet om fedtstoffer.

I dette kapitel beskrives fremstillingen af konsummælk, surmælksprodukter og oste. Smør beskrives i kapitlet om fedtstoffer. Mejeriprodukter Mejeriprodukter Mejeriprodukter er samlebetegnelsen for en række produkter, der er fremstillet af mælk. I Danmark er de fleste mejeriprodukter lavet af komælk. Mejeriprodukter inddeles

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Hjemmelavet ost Brie/Camembert

Hjemmelavet ost Brie/Camembert Når man ser og smager en skimmelost, så kan det virke som et kompliceret værk. Men har man først prøvet at fremstille fetaost et par gange, så skal der blot små justeringer til for at osten så vil udvikle

Læs mere

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER

MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER Der findes mange forskellige varianter og udgaver af mælk. Den fås som drikkemælk, ost, yoghurt og andre mejeriprodukter. Alle produkter bidrager med en lang række forskellige næringsstoffer.

Læs mere

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Hvor kommer mælk fra? Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Hvor kommer mælk fra? Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Hvor kommer mælk fra? Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk

Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk Indhold Økologisk Sødmælk 3,5% 3 Økologisk Letmælk 1,5% 3 Økologisk Minimælk

Læs mere

Varespecifikation for DANABLU

Varespecifikation for DANABLU Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,

Læs mere

Hjemmelavning af oste

Hjemmelavning af oste Hjemmelavning af oste Arne Fokdal 1 1.0 Hjemmelavning af oste:... 4 2.0 Oste typer... 4 2.1 Man opdeler ostetyper efter hvilken slags mælk der bliver brugt til fremstillingen:... 4 2.2 Gennemsnits sammensætning

Læs mere

Workshop - Feta / Brie

Workshop - Feta / Brie Workshop - Feta / Brie Hjemmeriet Nyvangsvej 93 4100 Ringsted Web: www.hjemmeriet.dk Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.dk Tlf: (+45) 23 24 48 00 Program for dagen 09:30 Indledende snak - Vi hilser på hinanden

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1 PRODUKTION AF MOZZARELLA SIDE 1 Om forløbet Forløbet er planlagt således, at det i vid udstrækning er elevernes egne iagttagelser, der danner grundlaget for den tilhørende teori. Forløbet kan laves på

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning Ansigts masker Hvis man ikke lige har taget et ansigtsdampbad, kan man åbne porerne ved at dække ansigtet med et vådt, varmt (dog ikke ubehageligt varmt) håndklæde i 5 minutter, før masken lægges. Man

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Mælks fysisk-kemiske egenskaber - I en forskers (biofysikers) perspektiv

Mælks fysisk-kemiske egenskaber - I en forskers (biofysikers) perspektiv Mælks fysisk-kemiske egenskaber - I en forskers (biofysikers) perspektiv Morten Christensen, ph.d. i molekylær biofysik Morten.christensen@sdu.dk Smag for Livet (www.smagforlivet.dk) Syddansk Universitet

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage

Læs mere

Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans?

Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Information, som skal gives af sundhedspersonale. 1 Når man reagerer på komælk, beror det sandsynligvis på Komælksproteinallergi Man er allergisk

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost Dommervejledning for Dessertost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel... 4 Liste over fejlbemærkninger...

Læs mere

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Markedsstyret udvikling Langsigtede kunderelationer Sammen med kunder og andre partnere arbejder vi konstant på at udvikle forbedrede membrantyper,

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Skimmelost

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Skimmelost Dommervejledning for Skimmelost Rev. 1. juni 2015 Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Fællesbedømmelse... 3 Karakterskalaens definition... 5 Definition af karakterskala...

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES 8_copp_amba_brochure.indd - Hvad er fermentering? FERMENTERING ER EN METODE, DER

Læs mere

PRODUKTKATALOG 2014/15

PRODUKTKATALOG 2014/15 PRODUKTKATALOG 2014/15 Økologi 2 Mælk 7 Mælk til kaffe 11 Fløde 12 Syrnet naturel 14 Yoghurt med frugt 17 Laktosefri 20 Dessert og mellemmåltid 22 Til småtspisende 25 Drikke 27 Skiveost 30 Skæreost 33

Læs mere

Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter. Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH

Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter. Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH Disposition Overordnet præsentation af projektets dele Præsentation af PLS-forløb og besøg på Arla, Rødkærsbro

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag.

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag. Det daglige brød Hjernekernebrødet kloge-åge En sandkageform (cirka10x25 cm) smøres med et godt lag 200 g mandler (med hinde) og 100 g solsikkefrø blendes sammen og hældes i en stor skål. 100 g hørfrø

Læs mere

Varespecifikation for Danbo

Varespecifikation for Danbo Varespecifikation for Danbo 1. Navn Danbo 2. Beskrivelse af Danbo Modnet fast ost, tilvirket af mælk af bovin oprindelse. Mælk og mælkeprodukter af anden animalsk oprindelse er ikke tilladt. 2.1 Sammensætning

Læs mere

Vidste du, at... Der var engang...

Vidste du, at... Der var engang... Den gule ost 1 Der var engang... En gård brændte på Island i 1011. Det var Njals gård. Den hed Bergthorshvol, og sagaen om Njal fortæller, at kvinderne på gården forsøgte at slukke ilden med valle fra

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Friskost, flødeost, smelteost

Friskost, flødeost, smelteost Dommervejledning for Friskost, flødeost, smelteost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel...

Læs mere

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 3327-Nestle-opskriftbog-DONE.ind1 1 05/12/08 12:25:22 Kom godt i gang Uanset hvad årsagen er til, at man har brug for ernæringsdrikke,

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Hjemmelavet ost - Danbo

Hjemmelavet ost - Danbo Danbo er en fastost med ingen eller kun få hulrum. Har man prøvet det før er det ingen sag at lave en Danbo selv, men det er nok ikke den ost jeg vil anbefale at man lavede som den første. Men det er ikke

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

OSTE SORTIMENT. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO 45+/26% Kølevare (6599) Vægt pr. stk. ca. 8 kg.

OSTE SORTIMENT. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO 45+/26% Kølevare (6599) Vægt pr. stk. ca. 8 kg. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO Kølevare (6599) Vægt pr. stk. ca. 8 kg. Samsø i baner Kølevare (6515) Vægt pr. stk. ca. 3 x 4 kg. Lagret i 1½ år. Lagret i ca. 5 uger. Skorpefri. Samsø 30+/17% Kølevare

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Bagesukker gør bagningen lettere!

Bagesukker gør bagningen lettere! Bagesukker gør bagningen lettere! 6 lækre bageopskrifter! NYHED! Marengs ca. 40 stk. 3 æggehvider 2 dl Dansukker Bagesukker 3 dråber citronsaft Rød frugtfarve 1. Pisk æggehvider, citronsaft, frugtfarve*

Læs mere

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad Eriks Mad og Musik. juli 00 Sommermad Rejemousse med røget laks Rejemousse: 00 g pillede rejer spsk hakket kørvel spsk hakket dild dl creme fraiche 8% blade husblas 0 g røget laks Dressing: dl ymer eller

Læs mere

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne.

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne. Opskrifter Skipper skrå cookies 120 g smør 1/2 tsk salt 2 dl sukker 1 æg 3 dl hvedemel 1/2 tsk bagepulver 1 tsk kogende vand 110 g hakkede mandler 180 g Haribo Skipper Skrå Tænd ovnen på 175 grader. Skær

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 HVAD KAN JEG SPISE I STEDET FOR? Med denne lille guide giver jeg dig inspiration til,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er der to, der

Læs mere

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Brød med SPC Flakes Ca g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød

Brød med SPC Flakes Ca g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød Brød med SPC Flakes Ca. 3.75 g SPC Flakes pr. skive ved 20 skiver pr. brød 150 g. SPC Flakes 7 dl. vand 50 g. gær 2 tsk. salt 1 ½ spsk. sukker 1 ½ spsk. olie 2 dl. yoghurt naturel (eller andet surmælksprodukt)

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

OSTE SORTIMENT. Samsø skorpefri i baner 45+/26% Kølevare Vægt pr. stk. ca. 3 x 4 kg. (vare nr. 6515)

OSTE SORTIMENT. Samsø skorpefri i baner 45+/26% Kølevare Vægt pr. stk. ca. 3 x 4 kg. (vare nr. 6515) Samsø skorpefri i baner Vægt pr. stk. ca. 3 x 4 kg. (vare nr. 6515) Samsø skorpefri 30+/17% Vægt pr. stk. ca. 15 kg. (vare nr. 6564) Samsø skorpefri Vægt pr. stk. ca. 15 kg. (vare nr. 6557) Lagret i ca.

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Laktose GUIDE _Laktosefri_A5_folder_ART04_TJ.indd 1 09/03/

Laktose GUIDE _Laktosefri_A5_folder_ART04_TJ.indd 1 09/03/ Laktose GUIDE SÅDAN KAN DU FÅ EN NEMMERE HVERDAG MED MEJERIPRODUKTER SOM LAKTOSEINTOLERANT HVAD ER LAKTOSEINTOLERANCE? Laktose er navnet på det sukker, der naturligt findes i mælk. Det er bl.a. laktosen,

Læs mere

Kredsudstilling, konsum, 4. februar 2015 på Kold College

Kredsudstilling, konsum, 4. februar 2015 på Kold College Hold nr. 51, Skummetmælk, letmælk, sødmælk og fløde 101 849 Sød konsummælk Skummetmælk Øko 1000g 0,1% Thise Mejeri 15 15 13,5 13,95 102 727 Sød konsummælk Harmonie Øko 1000g 0,1% 13 15 14,0 14,10 103 801

Læs mere

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE 6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere