Evaluering af Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats. Januar 2014 Anne Mette Hansen & Runa Bjørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats. Januar 2014 Anne Mette Hansen & Runa Bjørn"

Transkript

1 Evaluering af Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats Januar 2014 Anne Mette Hansen & Runa Bjørn

2

3 Indhold 1. Forord 4 2. Hovedkonklusioner EFFEKTEN AF UNGEINDSATSEN PÅ OPSTILLEDE POLITISKE MÅL UNGEINDSATSENS MEKANISMER 5 3. Introduktion OM EVALUERINGEN EVALUERINGSDESIGN METODE OG DATAGRUNDLAG Ungeindsatsens effekter Ungeindsatsens mekanismer KLASSISK MISBRUGSBEHANDLING OPSØGENDE INDSATS/SYNLIGHED RÅDGIVNING/ØGE KOMPETENCER HOS SAMARBEJDSPARTNERE TILGÆNGELIGHED KONTINUITET I BEHANDLINGEN RELATIONSOPBYGNING SOCIALE RELATIONER UDEN RUSMIDLER FORÆLDRESAMARBEJDE Litteraturliste 30 3 S i d e

4 1. Forord Center for Socialfaglig Udvikling (CSU), Aarhus Kommune, præsenterer i denne rapport resultaterne af en evaluering af Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats. Evalueringen er gennemført i marts-juni 2013 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Opfølgningen på de kvantitative effektmål er først indarbejdet januar 2014 som følge af forsinkede data fra Socialstyrelsen. CSU vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de unge, samarbejdspartnere og behandlere, der har bidraget til gennemførelsen af evalueringen. Der er generelt været stor velvilje og interesse fra alle de involveredes side. 4 S i d e

5 2. Hovedkonklusioner I dette kapitel sammenfattes evalueringens resultater. Kapitlet præsenterer resultaterne af analysen af om ungeindsatsen har medført en effekt indenfor ungeindsatsens tre overordnede politisk vedtagne mål. Ydermere sammenfattes resultaterne af analysen af hvilke deleffekter ungeindsatsen har, og hvordan de bidrager til at nå ungeindsatsens overordnede mål. Evalueringen giver dermed både et indblik i effekten af ungeindsatsen i forhold til de opstillede mål, og indsigt i processen ved at udspecificere de forskellige måder indsatsen virker på og dermed hvilke mekanismer, der virker eller ej. 2.1 Effekten af ungeindsatsen på opstillede politiske mål Evalueringen viser, at ungeindsatsen delvist har realiseret de tre politisk vedtagne målsætninger. Den første målsætning om at øge tilgangen af behandlingssøgende unge er fuldt ud opnået. I perioden fra 2009 til 2013 er der således sket en klar stigning i antallet af unge (18-25), der søger behandling for enten stof- eller alkoholmisbrug. Mens der i 2009 kun var 10 nyindskrevne unge klienter, har der i 2013 været 52 nyindskrevne unge i behandling. Det svarer til en udvikling fra 13 % i 2009 til 39 % i Langt de fleste af de unge er indskrevet i stofmisbrugsbehandlingen, mens kun meget få er indskrevet i alkoholbehandling. Der er dog sket en stigning på begge områder. Hvad angår målet om at fastholde flere i behandling er konklusionen mindre klar. Der kan således ikke spores nogen entydig tendens i forhold til de unges behandlingslængde de seneste fire år. Vi kan derimod se, at behandlingslængden varierer noget år for år. Herudover viser analyserne, at behandlingslængden gennemsnitligt er kortere for de unge klienter end for de ældre (26+). I 2013 har behandlingslængden været 330 dage for gruppen af unge og 378 dage for de ældre. Det har desværre ikke været muligt at skaffe data, der kan belyse den sidste målsætning for ungeindsatsen, nemlig målet om at sikre at flere unge udskrives som færdigbehandlede. 2.2 Ungeindsatsens mekanismer Ungeindsatsen trækker på syv mekanismer (opsøgende indsats/synlighed, rådgivning/øge kompetencer hos samarbejdspartnere, tilgængelighed, kontinuitet i behandlingen, relationsopbygning, sociale relationer uden rusmidler og forældre samarbejde). Evalueringen viser, at mekanismerne generelt ser ud til at virke efter hensigten. Erfaringerne med mekanismen sociale relationer uden rusmidler er dog stadig relativ sparsomme, hvorfor det ikke kan konkluderes, hvorvidt denne mekanisme har opnået de tiltænkte deleffekter. Udover det generelle positive billede, peger resultaterne imidlertid også på, at der indenfor de enkelte mekanismer i ungeindsatsen er potentiale for at opnå endnu større effekt, hvis der igangsættes en række initiativer. Under interviewene er der eksempelvis blevet fremført flere ideer til, hvordan de unge i endnu højere grad kan motiveres til behandling, fastholdes i behandling og undgå tilbagefald. Nedenfor præsenteres resultaterne af analysen af, hvordan de enkelte mekanismer virker Opsøgende indsats/synlighed En ambition med ungeindsatsen var at øge både de unge og samarbejdspartneres kendskab til ungeindsatsen. Kendskabet til tilbuddet blev vurderet som en vigtig forudsætning for at unge i målgruppen kommer i behandling, og forventedes i sig selv at give flere i behandling. 5 S i d e

6 Resultaterne fra interviewrunderne viser, at både de unge og samarbejdspartnerne oplever en større synlighed og opsøgende indsats fra Rusmiddelcentrets side, og dermed har fået øget deres kendskab til Rusmiddelcentret. I forhold til at skabe synlighed overfor de unge, har Rusmiddelcentret primært lagt deres energi i at møde de unge i deres hverdagsomgivelser, hvor de unge føler sig trygge eksempelvis ude på uddannelsesinstitutionerne. Tilstedeværelsen på uddannelsesinstitutionerne har som håbet medført, at eleverne finder det lettere at tale om rusmidler og henvende sig. I forhold til samarbejdspartnerne, synes samtlige af de interviewede samarbejdspartnere at Rusmiddelcentret har været synlige og opsøgende, og de vurderer, at de har et godt kendskab til Rusmiddelcentret og deres ungeindsats. Synligheden og det opsøgende arbejde har givet sig udtryk på forskellige måder. Nogle af de initiativer, som samarbejdspartnerne har fremhævet som eksempel på en opsøgende indsats fra Rusmiddelcentrets side, er følgende: Præsentationsrunder på samarbejdspartnernes afdelingsmøder Oplæg i samarbejdspartnernes afdelinger omkring temaer relateret til rusmidler, Tilstedeværelsen og synligheden på uddannelsesinstitutionerne Deltagelse i samtaler sammen med de unge og samarbejdspartnerne Deltagelse i forskellige netværksmøder og tværfaglige fora Udsendelse af kvartalsvise nyhedsbreve. Udover ovenstående eksempler på mere formelle opsøgende initiativer, fremhæver samtlige samarbejdspartnere, at de især mærker Rusmiddelcentrets tilgængelighed i hverdagen, når der er brug for eksempelvis sparring, afklaring af tvivlsspørgsmål mv Rådgivning/øge kompetencer hos samarbejdspartnere En anden del af ungeindsatsen har bestået i at rådgive om misbrugsproblemer og at give samarbejdspartnere øgede kompetencer i forhold til at opdage misbrugsproblematikker og i forhold til at motivere de unge til at tage kontakt til Rusmiddelcentret. Interviewene viser, at samarbejdspartnerne generelt har fået deres rusmiddelkompetencer øget under ungeindsatsens levetid. Samarbejdspartnere er generelt bedre til at spotte de unges misbrug, har fået nemmere ved at tale med de unge om rusmidler og i højere grad er blevet aktive henvisere. Det er imidlertid også nogle få af de adspurgte samarbejdspartnere, som ikke har oplevet en egentlig rådgivning fra Rusmiddelcentrets side. Disse samarbejdspartnere oplever imidlertid ikke et udpræget behov for at få rådgivning, da de føler at de allerede har fokus på rusmiddel-problematikker i deres arbejde og har en god viden herom. Samarbejdspartnerne har imidlertid fremhævet, at der eksisterer et potentiale i at øge deres kompetencer i højere grad. Det fremhæves eksempelvis af repræsentanterne fra uddannelsesinstitutionerne, at det vil være fordelagtigt, hvis resten af deres kollegaer opnår et tilsvarende kompetenceniveau som repræsentanterne selv. Derudover fremhæves det, at der er et potentiale i at Rusmiddelcentret igen deltager i fællesmøder med et bestemt interval fx en gang årligt for at få skærpet fokusset på rusmidler Tilgængelighed En anden del af ungeindsatsen var at øge tilgængeligheden til behandlingstilbuddet for målgruppen både fysisk og mentalt. Dette skulle ske ved gennem nye ungevenlige lokaler på en anden adresse end voksenbehandlingen, og ungeindsatsen dermed ses som et tilbud særligt målrettet de unge. Derudover var tanken, at tilgængeligheden ligeledes øges ved en kort ventetid på at komme i behandling. 6 S i d e

7 Interviewene peger på, at tilbuddets placering på en anden adresse end voksenbehandlingen har betydning for de unges motivation for at komme i behandling. De unge har svært ved at identificere sig med de personer, som deltager i voksenbehandlingen, da en udbredt forestilling er, at disse personer har haft et rusmiddelforbrug igennem mange år, og har et svært misbrug. Interviewene viser ydermere, at Rusmiddelcentrets indretning får de unge til at føle at tilbuddet er målrettet dem, hvilket er særlig vigtigt, når de unge for første gang henvender sig i Rusmiddelcentret. Interviewene viser desuden at ventetiden på at komme i behandling generelt er kort. Ifølge de unge, har den korte ventetid været af stor betydning i forhold til at bevare deres motivation i forhold til at komme i behandling Kontinuitet i behandlingen En anden vigtig del af ungeindsatsen var at sikre kontinuitet i behandlingen. Et af virkemidlerne i denne forbindelse er, at de unge skal have den samme behandler fra indskrivning til udskrivning. Interviewene viser, at de fleste unge har haft den samme behandler fra indskrivning til udskrivning. Der er dog enkelte af de unge, som har oplevet at skifte behandler, som følge af orlov mv. De unge fremfører at det at have den samme behandler igennem forløbet har været afgørende i forhold til at øge deres motivation og dermed fastholde dem i behandlingen. Dels får de mulighed for at skabe en tillidsopbygning til behandleren og dermed fortælle om sine inderste problemer og drøfte hvordan man kan løse dem. Dels føler de at blive taget seriøst og at der er nogle som vil dem. Udover intentionen om at give de unge den samme behandler gennem sit behandlingsforløb, var en grundtanke at kontinuitet i behandlingen ligeledes vil nås ved i indsatsen at forholde sig til hele den unges problemkompleks f.eks. helbredsmæssige problemer, problemer med bolig, med at følge undervisningen på en uddannelse, gæld mv., - og inddrage disse i behandlingsforløbet og sikre, at der er skabt kontakt til øvrig relevant hjælp i form af samarbejdspartnerne. Samarbejdspartnere oplever, at Rusmiddelcentret er gode til at have blik for helheden og at de er gode til aktivere hinanden, når de unge har andre problemer end rusmiddelforbrug. Behandlernes oplevelse er dog, at samarbejdspartnerne generelt tænker dem ind, men at der er variation i hvor meget de enkelte samarbejdspartnere kontakter dem Relationsopbygning En anden ambition med ungeindsatsen var at opbygge en god (professionel) relation til den unge. Derudover var ambitionen, at behandlernes insisteren på kontakten til den unge skulle udgøre et andet element i indsatsen. Interviewene viser, at behandlernes relationsopbygning til de unge har været vigtig i forhold til at fastholde dem i behandlingen. Særligt fremhæves behandlernes insisteren på kontakten til de unge, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at behandlerne både proaktivt kontakter de unge inden møder og reaktivt hvis de udebliver fra de planlagte møder. Derudover, kan insisteren på kontakt komme til udtryk ved, at behandlerne gør en ekstra indsats for at fastholde de unge i behandling, når de har svære perioder. Eksempelvis, har behandlerne i nogle tilfælde mødtes med de unge på deres private adresse, når det virker uoverkommeligt at komme ind på Rusmiddelcentret. Interviewene peger desuden på, at relationsopbygningen også er af afgørende betydning i de indledende faser, hvor den unge skal motiveres til behandling. Flere unge fremhæver vigtigheden af at have tillid til sin behandler, at de kan dele alt med deres behandler og være sikre på at det ikke kommer videre, hvis behandlingen skal lykkes. Det fremhæves også, at tillid først kommer efter et antal møder, og det dermed er noget, som er tidskrævende og svært at sætte et præcist antal møder på. 7 S i d e

8 2.2.6 Sociale relationer uden rusmidler En ambition bag ungeindsatsen var desuden at ruste de unge til et liv uden rusmidler gennem social færdighedstræning og ved at skabe et øverum for en måde at agere på i dagligdagen og en måde at være social på, der ikke involverer rusmidler. Interviewene peger på, at indsatsen med at skabe sociale relationer uden rusmidler har været relativ sparsom. Behandlerne har søsat et initiativ, som er det såkaldte samværstilbud. Om samværstilbuddet har haft en gavnlig effekt er der lidt forskellige meninger om. Eksempelvis fremhæves det, at vægtningen mellem de sociale aktiviteter og aktiviteter med fokus på rusmiddelproblematikker ikke har været hensigtsmæssig, idet førstnævnte har fyldt relativt meget. Det fremhæves dog også af, at samværstilbuddet har haft stor værdi, da det giver mulighed for at få et socialt øverum uden rusmidler. Både behandlere og de unge ser et potentiale for at et lignende tilbud arrangeres for andre unge. Det foreslås dog, at tilbuddets målgruppe bliver en anden og indholdene i forløbene defineres bedre Forældre samarbejde En anden ambition i ungeindsatsen var inddragelse og samarbejde med pårørende (primært forældre), som man erfaringsmæssigt ved er betydende også for de lidt ældre i ungeindsatsens målgruppe, og dermed vigtige medspillere i behandlingsindsatsen. Interviewene viser, at det har været individuelt for hvert behandlingsforløb hvor meget forældre er blevet inddraget. Nogle unge oplever, at forældrene har deltaget i eksempelvis samtaler, hvorimod andre ikke har ønsket at deres forældre er blevet inddraget. I de tilfælde, hvor der har været forældreinddragelse ser det ud til at de unge motiveres til forandring. Udover forældreinddragelse, har der også været inddragelse og samarbejde med andre nære pårørende i bred forstand, eksempelvis søskende, kammerater etc. De unge ser generelt potentiale i at pårørende defineres i bred forstand, da eksempelvis søskende og kammerater i nogle tilfælde kan være bedre til at skabe motivation for forandring end forældrene. 8 S i d e

9 3. Introduktion Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats er Skanderborg Kommunes tilbud om behandling for unge mellem 18 og 25 år 1, der oplever at have problemer i forhold til stoffer og alkohol. Gruppen deler sig typisk i to grupper. Dels unge som er i kontakt med det sociale system og har, hvad de eller andre oplever som et problematisk forhold til stoffer og alkohol. Dels unge der klarer sig uden offentlig hjælp og som er i job eller uddannelse, men som har, hvad de eller andre oplever som et problematisk forhold til stoffer og alkohol. Oprindeligt var tilbuddet tænkt som en indsats, man skulle visiteres til, men senest er praksis ændret, så alle unge, der henvender sig til Rusmiddelcentret, som udgangspunkt tilbydes behandling i ungeindsatsen, med mindre, der er vægtige forhold, der taler imod. Alle unge screenes ved indskrivning for ADHD og andre faktorer, det kan være af betydning for planlægningen af behandlingen. Helt centralt for projektet er relationen med projektets samarbejdspartnere. De faste samarbejdspartnere er Produktionsskolen, Gazellen, Jobcentret, Kompetencecentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og Uddannelsescenteret. Herudover inddrages andre professionelle samarbejdspartnere samt familie, hvor det giver mening. 3.1 Om evalueringen I dette afsnit redegøres der på overordnet niveau for formålet med evalueringen af ungeindsatsen, ligesom den metodiske tilgang og datagrundlag for evalueringen kort beskrives Formål Formålet med evalueringen er at belyse, om ungeindsatsen har medført en effekt i forhold til det politisk fastsatte udviklingsmål: En støre andel af unge med misbrug skal sikres en tidlig og effektiv behandling. Disse er i Rusmiddelcentret omsat til: at få flere unge i behandling, at fastholde de unge i behandling, når behandlingen er påbegyndt, reduceret eller ophørt forbrug af rusmidler for unge i behandling i ungeindsatsen herunder at flere udskrives som færdigbehandlede. Derudover skal evalueringen give indsigt i processen frem til at nå de opstillede mål ved at udspecificere de forskellige måder indsatsen virker på og dermed hvilke mekanismer, der virker eller ej. Her fokuseres der særligt på nedenstående syv mekanismer: Opsøgende indsats/synlighed at gøre tilbuddet synligt for målgruppen og for samarbejdspartnere Rådgivning/øge kompetencer hos samarbejdspartnere at rådgive om misbrugsproblemer og at give samarbejdspartnere øgede kompetencer i forhold til at opdage misbrugsproblematikker og i forhold til at motivere de unge til at tage kontakt til Rusmiddelcentret Tilgængelighed - at øge tilgængeligheden til behandlingstilbuddet for målgruppen både fysisk og mentalt Kontinuitet i behandlingen at sikre kontinuitet i behandlingen Relationsopbygning at opbygge en god (professionel) relation til den unge 1 Skanderborg Rusmiddelcenters målgruppe er i dag udvidet til at være borgere fra 15 år og ældre. Evalueringen har dog alene omhandlet behandling for unge i alderen år. 9 S i d e

10 Sociale relationer uden rusmidler at træne de unge i at indgå i sociale relationer uden rusmidler Forældre samarbejde Etablering af forældresamarbejde. 3.2 Evalueringsdesign Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003), hvor fokus har været at undersøge, hvordan ungeindsatsen virker i praksis. Fokus for evalueringen har således været dels at belyse effekten af ungeindsatsen, dels at søge at be- eller afkræfte de forestillinger om de enkelte virkningsfulde elementer i ungeindsatsen, dvs. processen frem til at nå de ønskede effekter Programteori Som et vigtigt forarbejde til evalueringen, udarbejdede Skanderborg Rusmiddelcenter og CSU i samarbejde en programteori for centerets nye ungeindsats i slutningen af maj En programteori er en systematisk metode til at beskrive en etableret indsats eller et projekt på en overskuelig måde ved at vise hvilke aktiviteter, man mener fører til hvilke effekter samt mekanismer herimellem. Programteorien blev udarbejdet ved, at CSU udarbejdede et første udkast ud fra en gennemgang af det skriftlige materiale, Rusmiddelcentret havde udarbejdet om ungeindsatsen. Dette udkast blev kvalificeret gennem en workshop med deltagelse af ledelse og medarbejdere i ungeindsatsen, hvorefter den endelige programteori blev udarbejdet. Programteoriens fundament bygger bl.a. på Brannigans (2004) guidelines, som definerer mindstekravene for god behandling af unge med misbrugs-problemer. Brannigans guidelines er udarbejdet på baggrund af en systematisk evaluering af kvaliteten i behandlingen af unge mellem 12 og 17 år i en række af USA s bedste behandlingsorganisationer. Da Brannigans guidelines er udarbejdet i en amerikansk kontekst og vedrører unge i alderen år, har det imidlertid været nødvendigt med en tilpasning til en konkret dansk Skanderborg kontekst. Dette betyder, at programteorien særligt følger de guidelines, som synes væsentlig i en Skanderborg kontekst, fx guidelines vedrørende fastholdelse i behandling, familieinvolvering i behandlingen, helhedsorienteret behandling osv. Derudover har det også været nødvendig med en lokal tilpasning af de enkelte guidelines. I det efterfølgende afsnit præsenteres programteorien for ungeindsatsen kort. Yderst til venstre findes de indsatser, som Rusmiddelcentret yder i ungeindsatsen, mens man yderst til højre finder de sluteffekter, som disse indsatser gerne skulle give. Sluteffekterne er identiske med de tre overordnede politisk vedtagne mål præsenteret ovenfor (at få flere unge i behandling, at fastholde de unge i behandling, når behandlingen er påbegyndt, reduceret eller ophørt forbrug af rusmidler for unge i behandling i ungeindsatsen). Det er forventningen, at opfyldelse af især det sidste mål vil få positiv betydning for de unges uddannelse og arbejdssituation og generelle livsduelighed. I mellem disse to yderpunkter beskrives ungeindsatsens tiltænkte deleffekter, også kaldet mekanismer. Disse viser, hvordan og hvorfor man når fra indsats til mål. Ud over generel kognitiv misbrugsbehandling er disse syv mekanismer som nævnt opsøgende indsats/synlighed, rådgivning/øge kompetencer hos samarbejdspartnere, tilgængelighed, kontinuitet i behandlingen, relationsopbygning, sociale relationer uden rusmidler og forældre samarbejde. De blå markeringer, der indleder hvert afsnit i kapitel 5, refererer til antagelser i programteorien. 10 S i d e

11 Figur 1: Programteori for Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats 11 S i d e

12 3.3 Metode og datagrundlag Evalueringens mål er at vurdere om, der har været en udvikling i de tre direkte effekter af indsatsen. De tre direkte effekter kan måles ved hjælp af de skemaer, der udfyldes om de unge i forbindelse med udredning, opfølgning på behandling og afslutning af behandlingen. Skemaerne er de såkaldte Addiction Severity Index (ASI) som er et interview-instrument, som er udviklet specielt til kortlægning som basis for visitation, behandling, opfølgning/evaluering af behandlingsforløbet samt til egentlig forskning på kohorter af patienter. Spørgeskemaerne dækker over følgende dimensioner: fysik helbred, arbejde og økonomi, kriminalitet, alkohol, narkotika og medicin, familiære og sociale forhold og psykisk helbred (Sundhedsstyrelsen, 2006). Helt konkret kan antallet af unge i behandling følges ved hjælp af indskrivningsskemaerne, mens fastholdelsen kan vurderes ved at følge behandlingslængden og de unges udskrivningsårsager (antallet af succesfulde udskrivninger). Endelig kan reduktion af forbrug og ophør af forbrug følges ved hjælp af opfølgningerne efter tre og seks måneder, nærmere bestemt ved at se på det gennemsnitlige antal dage med forbrug hhv. overforbrug af rusmidler i løbet af de seneste 30 dage inden skemaudfyldelsen samt andelen, der slet ikke har haft forbrug/overforbrug i løbet af de seneste 30 dage inden skemaudfyldelsen. Et andet fokus er at undersøge, hvorvidt de unge er besværede af deres forbrug/misbrug ved opfølgningerne for at bringe mere viden i spil om misbruget. Disse data indrapporteres løbende af Rusmiddelcentret til Socialstyrelsen, og der kan herfra foretages et udtræk til kommunen til brug for lokale analyser. Opfølgningen på de kvantitative effektmål i rapporten er baseret på disse data. Herudover er der i evalueringen målt på de centrale mellemliggende variable eksempelvis om det lykkes at skabe en god kontakt til øvrige samarbejdspartnere, om det lykkes at inddrage forældrene, om det lykkes at få den unge til at indgå i gruppebehandling, samt hvorvidt der er sket behandlerskift under behandlingsforløbet. For at evaluere på deleffekterne/mellemliggende variable, blev der foretaget en række interviews med følgende grupper: Unge fra ungeindsatsens målgruppe (11 personer). Behandlere fra Skanderborg Rusmiddelcenters ungeindsats (3 personer) Repræsentanter fra samarbejdspartnere (i alt 6 personer): o Produktionsskolen o Gazellen o Jobcenter o Kompetencecentret o Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) o Uddannelsescenteret Interviewene med de unge og behandlere blev gennemført som gruppeinterviews. For at have blik for eventuelle forskelle i ungeindsatsens målgruppe blev der i udvælgelsen af de unge skelet til, at begge køn og forskellige aldersgrupper var repræsenteret. Derudover blev der sikret en vis variation i henvisningskilderne, således der blev afholdt interviews med unge med forskellig baggrund og dermed ikke kun med personer som fx kommer fra en bestemt uddannelsesinstitution. Endelig blev det sikret, at der både deltog unge, som har været under behandling i kort tid og unge som har været under behandling i længere tid. Der blev i alt interviewet 11 unge. I forhold til interviewene med behandlere, blev der afholdt et gruppeinterview med alle de behandlere, som er tilknyttet ungeindsatsen, dvs. 4 personer. Derudover deltog der en praktikant fra Rusmiddelcentret. 12 S i d e

13 Interviewene med samarbejdspartnere blev gennemført som individuelle telefoninterviews. Udvælgelsen af repræsentanter fra samarbejdspartnere foregik i samarbejde med Skanderborg Rusmiddelcenter, hvor målet var at udpege de væsentligste samarbejdspartnere og samtidig sikre en vis diversitet i samarbejdspartnerne. Der blev i alt interviewet seks repræsentanter fra forskellige organisationer. Alle interviewene blev gennemført ved hjælp af semistrukturerede interviewguides (Kvale, 2009) målrettet hhv. unge, behandlere og samarbejdspartnere. Interviewguiderne blev udarbejdet af CSU på baggrund af programteorien. I interviewene blev der spurgt indtil ungeindsatsen med det formål at afprøve og belyse de opstillede sammenhænge i programteorien. I rapporten er resultaterne fra interviewene fremstillet i anonymiseret form, således ingen enkeltpersoner kan genkendes. Dette er gjort af hensyn til interviewpersonerne for at undgå at det er muligt at identificere, hvor de enkelte synspunkter stammer fra. Af hensyn til læring af evalueringens resultater, blev der dog indgået aftale med repræsentanterne fra samarbejdspartnerne om at selve organisationen ikke er anonymiseret. Som det vil fremgå, findes der mange forskellige samarbejdsformer med samarbejdspartnerne, hvorfor det ud fra en læringsmæssig optik vil give størst mulig værdi at anonymiteten i forhold til organisationen ophæves. Anonymiteten i forhold til den enkelte person bevares dog. Evalueringen rummer dog også nogle begrænsninger, som er knyttet til dennes præmisser. Disse præmisser har bl.a. betydning for evalueringens udsagnskraft, hvorfor det er vigtigt at være bevidste om den, når evalueringen læses. Som det fremgår ovenfor hviler evalueringen primært på udsagn fra unge, som på nuværende tidspunkt indgår i behandlingen. Dermed er der eksempelvis ikke blevet interviewet unge, som har valgt at frafalde behandlingen. Derudover har de interviewede samarbejdspartnere primært været samarbejdspartnere, som Rusmiddelcentret allerede samarbejder med. Dermed rummer evalueringen ikke udsagn fra potentielle samarbejdspartnere, som kunne have givet inspiration til hvordan fremtidige samarbejde kunne etableres. Sidst men ikke mindst, rummer datagrundlaget den svaghed, at de primært er de unge og behandlere, som er blevet interviewet om forældresamarbejde, hvorfor evalueringen ikke bygger på udsagn fra forældrene selv.

14 4. Ungeindsatsens effekter I dette afsnit følges der op på ungeindsatsens tre formål: - At skabe en stigning i tilgangen af behandlingssøgende unge - At fastholde flere unge i behandling - At sikre at flere unge udskrives som færdigbehandlede Mål 1: Tilgang af behandlingssøgende unge Tabellen nedenfor viser, at der er i perioden fra 2009 til 2013 er sket en klar stigning i antallet af behandlingssøgende unge, når man ser samlet på alkohol- og stofområdet. Andelen af unge er steget fra 13 % i 2009 til 39 % i Figur 1: Antal nyindskrevne klienter i stof- og alkoholbehandling fordelt på alder I alt 26+ (antal) I alt (antal) Kilde: Statistikudtræk fra Bosted Langt de fleste af de pågældende unge, er indskrevet i stofmisbrugsbehandling og meget få i alkoholbehandling. Der er dog sket en stigning på begge områder, som det fremgår af tabellerne nedenfor. På alkoholområdet er der sket en stigning i andelen af unge (den grønne søjle) fra 0% i 2009 til 11 % i 2013, jf. Figur 2. Og på stofområdet er andelen af behandlingssøgende unge steget fra 31 % i 2009 til 61 % i jf. Figur 3. 2 Man skal være opmærksom på, at tallene omfatter alle, der er oprettet i systemet (og som har udfyldt alle relevante data). Det vil sige, at det ikke er alle, der reelt er kommet i behandling og har fået udfyldt en ASI. Derfor er antallet af klienter i tabellen reelt for højt sammenlignet med opgørelser over dem, der har en ASI. Det har dog ikke betydning, når tabellen anvendes til at følge udviklingen i antal unge, Rusmiddelcentret har kontakt til. 14 S i d e

15 Figur 2: Antal og andel unge nyindskrevne klienter i alkoholbehandling fra Alkohol (antal) 30 Alkohol 26+ (antal) Alkohol Andel unge (procent) Kilde: Statistikudtræk fra Bosted Figur 3: Antal og andel unge nyindskrevne klienter i stofbehandling fra Stof (antal) Stof 26+ (antal) Stof Andel unge (procent) Kilde: Statistikudtræk fra Bosted Mål 2: Fastholdelse af unge i behandling En indikator for hvor godt de unge fastholdes i behandling er den gennemsnitlige behandlingslængde. Behandlingslængden er beregnet for alle, der er oprettet i systemet (og som har udfyldt alle relevante data). Der vil således være inkluderet forløb, hvor der ikke er tale om reel behandling, hvilket betyder, at behandlingslængden undervurderes. Den reelle behandlingslængde for dem, der har et reelt behandlingsforløb må være noget højere. Da opgørelsesmetoden imidlertid er ens for alle de pågældende år, vurderes tallene at være anvendelige i forhold til at kunne identificere tendenser over tid. Figuren nedenfor viser ikke nogen entydig tendens i forhold til behandlingslængden de seneste fire år, men snarere at længden varierer noget år for år. Generelt ser vi dog, at behandlingslængden gennemsnitligt er kortere for de unge klienter end for de ældre (26+). I 2013 har behandlingslængden været 330 dage for gruppen af unge og 378 dage for de ældre.

16 Figur 4: Behandlingslængde (i dage) for klienter indskrevet i alkohol- og stofbehandling fordelt på aldersgrupper I alt I alt Kilde: Statistikudtræk fra Bosted Ser vi nærmere på behandlingslængden inden for hhv. alkohol- og stofområdet, ser vi nogle forskelle. På alkoholområdet er der således en mere klar tendens til, at behandlingslængden er stigende, jf Figur 5, mens tendensen er mere uklar på stofområdet, jf. Figur 6. Figur 5: Behandlingslængde (i dage) for klienter indskrevet i alkoholbehandling fordelt på aldersgrupper (obs: meget få i ungegruppen) Alkohol Alkohol Kilde: Statistikudtræk fra Bosted Da der er meget få unge i alkoholbehandling, skal de markante forskelle i behandlingslængde tolkes med forsigtighed. 16 S i d e

17 Figur 6: Behandlingslængde (i dage) for klienter indskrevet i stofbehandling fordelt på aldersgrupper Stof Stof Kilde: Statistikudtræk fra Bosted På stofområdet er der ikke nogen klar tendens til, at de unge har kortere behandlingslængde end de ældre. Mål 3: Andel unge der udskrives som færdigbehandlede Det er ikke muligt at følge udviklingen i andelen af unge, der udskrives som færdigbehandlede, eller som opnår god effekt af indsatsen, over tid. Centeret har meget få unge, der indskrives til alkoholbehandling, hvorfor disse data ikke kan bruges til at sige noget om de organisatoriske ændringer, selvom dataene er dækkende for disse unge. Det er mere sandsynligt, at eventuelle variationer over tid kan tilskrives individuelle forhold ved de få unge, det drejer sig om, frem for variationer, der kan bruges til at sige noget generaliserende om indsatserne rettet mod de unge. Majoriteten af de unge er indskrevet til behandling for deres stofmisbrug. Der er gjort rigtigt meget for at skaffe gode og brugbare data for denne målgruppe, og det er lykkedes langt hen ad vejen. Desværre er det ikke lykkedes at tilvejebringe indskrivningsskemaerne for disse brugere for årene før Det betyder, at det nu er muligt at beskrive den umiddelbare effekt af indsatserne for de unge, der blev indskrevet i 2012 og frem, mens det ikke muligt at beskrive effekten for de unge, der blev indskrevet før. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indsatserne giver bedre effekter for de unge efter opstarten af Ungeindsatsen. 5. Ungeindsatsens mekanismer I dette kapitel beskrives ungeindsatsens mekanismer, og hvordan de bidrager til at nå ungeindsatsens overordnede mål. Først introduceres der nærmere til de ambitioner man havde med hver mekanisme, og dermed hvordan forventede at komme fra indsats til mål. Dernæst præsenteres resultaterne fra interviewene, hvor der fokuseres på de forskellige måder indsatsen virker på og dermed hvilke mekanismer, der virker eller ej.

18 5.1 Klassisk misbrugsbehandling Helt centralt for ungeindsatsen står den klassiske misbrugsbehandling i form af kognitiv behandling og MI (Motivational Interviewing en særlig rådgivningsstil, der går ud på at hjælpe klienterne med at udforske og løse deres ambivalens i forhold til deres misbrug). Da denne del ikke er speciel for ungeindsatsen, og effekten er evident og velbeskrevet, herunder i forhold til misbrugsbehandling af unge (Brannigan, 2004 i Vind & Pedersen, 2010) evalueres denne del af ungeindsatsens ikke i nærværende rapport. Når kæden alligevel blev taget med i programteorien, var det for at vise, at kognitiv behandling og MI er vigtige elementer af ungeindsatsen. 5.2 Opsøgende indsats/synlighed En ambition med ungeindsatsen var at øge både de unge og samarbejdspartneres kendskab til ungeindsatsen. Programteoriens første kæde handler dermed om synlighed. Denne kæde starter med indsatsen opsøgende indsats yderst til venstre i programteorien. Kendskab til tilbuddet blev vurderet som en vigtig forudsætning for, at unge i målgruppen kommer i behandling, og forventedes i sig selv at give flere i behandling. En anden vurderet effekt af dette opsøgende arbejde var, at det vil give behandlerne mulighed for at møde de unge i andre omgivelser, hvor de unge føler sig trygge og anerkendte, hvilket er vigtigt særligt i den indledende fase, hvor den unge skal motiveres for behandling. Et mål i programteorien var desuden, at den opsøgende indsats også havde indirekte effekter på antallet af unge i behandling. For det første, var tanken at den opsøgende indsats blandt samarbejdspartnere i højere grad vil gøre dem til medspillere og aktive henvisere, hvilket vil hjælpe med til at få flere unge i behandling. For det andet, var ambitionen at et øget kendskab til ungeindsatsen ændrer de unges forforståelse af behandlingen som noget psykolog-noget til et mere retvisende billede. Det vil i højere grad få de unge til at opleve behandlingstilbuddet som relevant, hvilket igen vil hjælpe til med at få flere i behandling. Resultaterne fra interviewrunden viser, at i forhold til at skabe synlighed overfor de unge, har Rusmiddelcentret primært lagt deres energi i at møde de unge i deres hverdags omgivelser, hvor de unge føler sig trygge eksempelvis ude på uddannelsesinstitutionerne. Rumiddelcentret har bl.a. været fast tilknyttet Produktionsskolen. Her har en behandler ugentligt deltaget i værksstedernes morgenmøde, hvor bestemte temaer om rusmidler drøftes, eksempelvis hvad er rusmidler, de unges erfaringer med rusmidler osv. Derudover, har man i efteråret etableret gruppevejledningsforløb med deltagelse af unge, behandleren og vejleder. Gruppevejledningen har typisk forløbet over en tre-ugers periode, hvor deltagerne har mødtes 1½ time om ugen med henblik på at diskutere forskellige brede temaer, fx det gode liv, hvor rusmidler bl.a. har været et centralt omdrejningspunkt. Målet med disse forløb har været at skabe et neutralt rum, hvor de unge har kunnet dele deres tanker, spørgsmål mv. med hinanden. Behandlerens tilstedeværelse på Produktionsskolen har ifølge repræsentanten medført, at eleverne finder det lettere at tale om rusmidler og spørge behandleren til råds. De unge har ofte bestemte fordomme om et Rusmiddelcenter, hvorfor det kan være grænseoverskridende for de unge selv at henvende sig til. Eksempelvis er det ifølge de unge en udbredt forestilling, at Rusmiddelcentret udelukkende behandler personer med svære misbrug, at behandlerne vil være fordømmende osv. Derudover finder de unge det ofte tabulagt at have et misbrugsproblem og har dermed svært ved at henvende sig til centret. Ved at mødes på neutral grund og få opbygget et kendskab til Rusmiddelcentrets behandlere, brydes disse forestillinger og den unge opfatter det som legitimt at tale om rusmidler, hvilket ifølge de unge er en vigtig forudsætning for, at de kommer i behandling. Produktionsskolen fremhæver i den forbindelse vigtigheden for skolen af at have en fast behandler tilknyttet og at denne person er til stede på skolen med jævne mellemrum. På denne måde opbygges der ikke blot en tæt relation mellem de unge og behandleren over tid, men 18 S i d e

19 lærerne på skolen er bekendte med behandleren og hendes funktion og kan dermed lettere motivere de unge til at tale med behandleren. Derudover, har Rusmiddelcentret besøgt HG ved hver semesterstart med det formål at præsentere sig selv, fortælle om centret osv. ude i klasselokalerne. Derudover har der været afholdt åben konsultation hver 14. dag på skolen, hvor unge har mulighed for at henvende sig. Dette har imidlertid kun været benyttet af få unge. Interviewene peger på, at der er potentiale for at flere unge henvender sig, hvis den åbne konsultation afholdes et andet sted end skolen. Ifølge de unge gør en åben konsultation på skolen det svært for de unge at bevare sin anonymitet hvilket er særligt vigtigt, når man overvejer at gå i behandling. En andet forslag kunne være, at der laves nogle forløb med behandlere og eleverne på skolen, så eleverne generelt set bryder med sine tabuer omkring misbrug og får brudt med sine forestillinger om et Rusmiddelcenter. Interviewene viser desuden, at der er potentiale for at få flere unge til at henvende sig til Rusmiddelcentret, hvis Rusmiddelcentret engagerer nogle af de indskrevne unge som ambassadører i deres opsøgende arbejde ude på uddannelsesinstitutionerne. Ifølge de unge, er det særligt de unges fordomme om Rusmiddelcentret, som afholder dem fra at komme i behandling og det kan være svært for ansatte i kommunen at overbevise de unge og afmystificere disse forestillinger. Flere unge fremhæver imidlertid, at de har oplevet, at jævnaldrende har været en afgørende faktor for at få brudt med disse forestillinger og få dem overbevist om at henvende sig til Rusmiddelcentret. En idé kunne være at invitere unge, som allerede er i behandling, til at deltage i nogle af de møder, som afholdes ude på uddannelsesinstitutionerne. Ved at engagere disse som ambassadører, vil de unge høre om andre unges oplevelser og erfaringer med Rusmiddelcentret. Dette vil ifølge de adspurgte unge medføre at flere unge henvender sig til Rusmiddelcentret, da erfaringerne kommer fra andre i samme øjenhøjde. I forhold til samarbejdspartnerne, synes samtlige af de interviewede samarbejdspartnere at Rusmiddelcentrets har været synlige og opsøgende, og de vurderer at de har et godt kendskab til Rusmiddelcentret og deres ungeindsats. Synligheden og det opsøgende arbejde har givet sig udtryk på forskellige måder. I det følgende gives der eksempler på forskellige opsøgende indsatser, som er blevet nævnt af samarbejdspartnere. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste, men de giver en indikation på, hvordan samarbejdspartnerne opfatter Rusmiddelcentrets synlighed. Dels giver de et indblik i, hvad samarbejdspartnerne har bidt mærke i af initiativer fra Rusmiddelcentrets side. Dels fortæller de, hvad samarbejdspartnerne har fremhævet som særlig værdifulde initiativer i forhold til at få skabt synlighed hos dem. Et af de initiativer, som samarbejdspartnerne særligt har fremhævet som eksempel på en opsøgende indsats fra Rusmiddelcentrets side, er deres præsentationsrunder, som er blevet afholdt i Jobcentret, UU, Kompetencecentret, Myndighedscentret, Specialrådgivning, Voksen Handicap. Her har behandlerne præsenteret Rusmiddelcentret og ungeindsatsen typisk på afdelingsmøder. Flere af de interviewede samarbejdspartnere har fremhævet disse præsentationsrunder som noget, der har givet et godt kendskab til Rusmiddelcentrets ungeindsats. Derudover, har præsentationsrunder medført, at de nu har fået sat et ansigt på, hvem kan henvende sig til, når de ønsker at henvise unge med et misbrug til Rusmiddelcentret. Derudover har flere samarbejdspartnere fremhævet, at Rusmiddelcentret har holdt oplæg i deres afdelinger og drøftet bestemte temaer relateret til rusmidler. Eksempelvis har der været afholdt temamøder i Jobcentret og UU med fokus på, hvordan de kan føre anerkendende og motiverende dialoger med de unge om rusmidler. Som det vil blive uddybet senere, har dette medført, at de føler, at det er blevet lettere at tale med de unge om misbrug og dermed henvise dem til Rusmiddelcentret.

20 Et andet initiativ som er blevet fremhævet, er Rusmiddelcentrets tilstedeværelse og synlighed på uddannelsesinstitutionerne (se ovenfor). Udover, at de unge har fået et kendskab til Rusmiddelcentret som beskrevet ovenfor, har lærerne på de adspurgte uddannelsesinstitutioner fået kendskab til centret. Tilstedeværelsen på uddannelsesinstitutionerne er ligeledes bemærket af repræsentanterne, som ikke kommer fra uddannelsesinstitutioner, eksempelvis fra Gazellen, Kompetencecentret, og UU. De påpeger vigtigheden af, at Rusmiddelcentret er til stede på uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge skal motiveres til behandling. Som nævnt ovenfor, har de unge ofte bestemte forestillinger om et Rusmiddelcenter, men ved at mødes på neutral grund og få opbygget et kendskab til Rusmiddelcentrets behandlere, brydes disse forestillinger og de unge motiveres for at komme i behandling. Flere samarbejdspartnerne fremhæver desuden, at de har deltaget i samtaler med de unge sammen med Rusmiddelcentret. Repræsentanten fra Jobcentret har eksempelvis fremhævet, at Rusmiddelcentret ofte deltager i deres samtaler med de unge, eksempelvis opfølgningssamtaler med unge i behandling, som enten er ved at påbegynde eller afslutte et forløb med Jobcentret. Endvidere, kan Rusmiddelcentret deltage i samtaler inden sådanne møder afholdes. Repræsentanten fra Gazellen har ligeledes oplevet at deltage i samtaler med de unge, men mere som fluen på væggen. Begge samarbejdspartnere fremhæver, at Rusmiddelcentrets deltagelse i samtaler er vigtige i forhold til at skabe en helhedsorienteret indsats overfor den unge. Derudover er sådanne samtaler med til at sikre, at samarbejdspartnerne og Rusmiddelcentret ikke sender forskellige signaler til den unge eller kommer til at arbejde mod hinanden. Samarbejdspartnerne oplever også Rusmiddelcentrets synlighed i form af deres deltagelse i forskellige netværksmøder og tværfaglige fora, hvor forskellige samarbejdspartnere mødes - eksempelvis SSP+ møder. Derudover fremhæver samarbejdspartnerne Rusmiddelcentres udsendelse af kvartalsvise nyhedsbreve som værdifulde. I nyhedsbrevene orienteres der bl.a. om nye tiltag og tilbud, status på antallet af unge i behandling og henvisningskilder, og hvordan det går på de unge, som er indskrevet. Ifølge samarbejdspartnerne, har nyhedsbrevene den værdi, at de føler sig orienteret om, hvad der sker løbende af ændringer osv. Udover ovenstående eksempler på mere formelle opsøgende initiativer, fremhæver samtlige samarbejdspartnere, at de især mærker Rusmiddelcentrets tilgængelighed i hverdagen, når der er brug for eksempelvis sparring, afklaring af tvivlsspørgsmål mv. For eksempel har samtlige af samarbejdspartnerne nævnt, at Rusmiddelcentret er lette at få fat på i hverdagen. Derudover fremhæver de, at de med Rusmiddelcentrets opsøgende indsats (se ovenstående initiativer) nu har fået et ansigt de kan sætte på, hvilket ifølge samarbejdspartnerne er vigtigt, når der i det daglige skal tages kontakt til Rusmiddelcentret i tilfælde af behov for koordinering, etablering af kontakt osv. Opsummerende, viser interviewrunderne at både de unge og samarbejdspartnerne oplever en større synlighed og opsøgende indsats fra Rusmiddelcentrets side, og dermed har fået øget deres kendskab til Rusmiddelcentret. Dermed finder de unge det lettere at tale om rusmidler og henvende sig, mens samarbejdspartnerne oplever at det er blevet lettere at kontakte Rusmiddelcentret og dermed være aktive henvisere eller samarbejdspartnere. 5.3 Rådgivning/øge kompetencer hos samarbejdspartnere En anden del i ungeindsatsen er rådgivning af samarbejdspartnere med henblik på at øge deres rusmiddelkomptencer eksempelvis deres evner til at spotte misbrug og til at føre konstruktive og anerkendende dialoger med de unge om rusmidler. På denne måde er forestillingen, at samarbejdspartnerne gøres til medspillere og aktive henvisere, hvilket, som vi så ovenfor, forventedes at give flere i behandling. De øgede rusmiddelkompetencer hos samarbejdspartnerne vil også gøre dem i stand til i højere grad at skabe motivation til forandring hos de unge. En øget motivation til forandring vil også medvirke til at få flere i behandling. 20 S i d e

21 Der er således i de to første kæder tale om mekanismer, der dels skulle skubbe flere unge i behandling gennem øget kendskab til indsatsen hos samarbejdspartnere og mekanismer, der skulle trække de unge i behandling ved at gøre tilbuddet om misbrugsbehandling mere relevant i de unges øjne. Behandlerne generelle oplevelse er, at samarbejdspartnerne generelt har fået deres rusmiddelkompetencer øget under ungeindsatsens levetid. Samarbejdspartnere har fået nemmere ved at tale med de unge om rusmidler og i højere grad er blevet aktive henvisere. Behandlerne synes imidlertid, at detr er svært at vurdere, om samarbejdspartnerne er blevet bedre til at spotte misbrug. Derudover fremhæves det, at mange af samarbejdspartnerne allerede har stort fokus på det, hvorfor det er svært for dem at vurdere om der har været en egentlig effekt. I interviewene med samarbejdspartnerne, træder der dog et mere nuanceret billede af samarbejdspartnernes rusmiddelkompetencer frem. Her ser kompetencerne ud til at være afhængig af den rådgivning de har fået, når de har mødtes med Rusmiddelcentret (se ovenfor). Nogle har fået sparring og dermed øget deres individuelle kompetencer, når de eksempelvis har mødtes med en behandler fra Rusmiddelcentret i forhold til konkrete sager. Andre har oplevet, at de har fået en rådgivning i form af viden og information, når Rusmiddelcentret har holdt foredrag for en større kreds af deltagere, fx på afdelingsmøder. Sidst men ikke mindst, har nogle af samarbejdspartnerne oplevet, at de har fået rådgivning af Rusmiddelcentret via deres tilstedeværelse i deres organisation. Der er imidlertid også nogle samarbejdspartnere, som ikke har oplevet en egentlig rådgivning fra Rusmiddelcentrets side, eksempelvis Kompetencecentret. Disse samarbejdspartnere oplever imidlertid ikke et udpræget behov for at få rådgivning, da de føler at de allerede har fokus på rusmiddel-problematikker i deres arbejde og har en god viden herom. En af de samarbejdspartnere, som har fået sparring og øget kompetencer via individuelle møder med Rusmiddelcentret i konkrete sager, er eksempelvis repræsentanten fra Gazellen. Han fremhæver, at han har fået kendskab til nogle konkrete værktøjer, som behandlerne bruger og er blevet bedre til at skabe motivation til forandring hos de unge. Repræsentanten fra Jobcentret fremhæver, at hun er blevet bedre til at spotte de unges misbrug efter at have deltaget i møder med behandlere fra Rusmiddelcentret, idet de efter møderne har drøftet de unges signaler. Fordelen ved denne type rådgivning er ifølge hende, at rådgivningen har taget udgangspunkt i konkret praksis og der har været mulighed for at drøfte konkrete eksempler. Et kendetegn ved denne form for rådgivning er dog, at den i udpræget grad har været målrettet den individuelle person, hvilket kan have sine fordele men også ulemper. En fordel kan eksempelvis forestilles at være, at det kan være lettere for den enkelte person at forstå rådgivningen, da der tages udgangspunkt i en konkret praksis og dermed konkrete eksempler. En ulempe kan dog være, at sådan en rådgivningsform ofte er meget ressourcekrævende, idet rådgivningen er individuel og dermed ikke gives til flere personer på én gang. Derudover kan en individuel rådgivning medføre, at samarbejdspartnerne kompetencer vil variere afhængig af hvilken type rådgivning, den enkelte behandler har givet. Nogle af de samarbejdspartnere, som Rusmiddelcentret har rådgivet i form af information og viden, er UU og Jobcentret. Eksempelvis fremhæver UU, at de har haft et fællesmøde, hvor der blev sat fokus på, hvordan man kan tale med unge om misbrug. Dette møde gav efterfølgende anledning til drøftelser og refleksioner i UU om, hvordan disse nye inputs kunne indlejres i deres samtaler med de unge i praksis. Ifølge repræsentanten er rusmiddel-problematikker i dag en naturlig del at berøre i samtale med den unge, hvis der er mistanke om et misbrug. Repræsentanten fra Jobcentret fremhæver, at hendes kollegaer i Jobcenteret har deltaget i et møde, hvor Rusmiddelcentret holdte oplæg om motiverende samtaler.

22 Samarbejdspartnerne, der har fået rådgivning af Rusmiddelcentret via deres tilstedeværelse i deres organisation eksempelvis uddannelsesinstitutionerne - fremhæver, at de er blevet mere opmærksomme på unge med rusmiddel-problemer og blevet bedre til at spotte dem. Dette betyder ifølge repræsentanten fra Produktionsskolen, at de har set en synlig stigning i indskrevne elever i rusmiddelbehandling, hvorimod disse før i tiden var sværere at opdage og dermed risikerede at droppe ud af skolen. Repræsentanten fremhæver, at det særligt er unge med et relativt lav forbrug af rusmidler de er blevet bedre til at spotte efter rådgivningen fra Rusmiddelcentret. Samarbejdspartnerne har imidlertid fremhævet, at der eksisterer et potentiale i at øge deres kompetencer i højere grad. Det fremhæves eksempelvis af repræsentanterne fra uddannelsesinstitutionerne, at det vil være fordelagtigt, hvis resten af deres kollegaer opnår et tilsvarende kompetenceniveau som repræsentanterne selv. Eksempelvis fremhæver HG, at de ser et potentiale i, at lærerne rådgives af Rusmiddelcentret. På nuværende tidspunkt, er lærerne informeret om at Rusmiddelcentrets tilstedeværelse i form af præsentationsrunder og åben konsultation, men den interviewede repræsentant fra HG har stået som bindeled mellem Rusmiddelcentret og lærerne og dermed været den primære kontakt. Produktionsskolen fremhæver ligeledes et potentiale i at øge lærernes kompetencer endnu mere end hvad de har gjort. Derudover fremhæver UU, at de ser et potentiale i at Rusmiddelcentret inviteres til deres fællesmøder med et bestemt interval fx en gang årligt for at få skærpet fokusset på rusmidler. På nuværende tidspunkt, er det dog ikke noget, som de har behov for. Repræsentanten fra Jobcentret fremhæver ligeledes, at hun gerne ser, at Rusmiddelcentret holder et lignende oplæg som de har gjort tidligere (se ovenfor), hvor de videreformidler deres viden om rusmidler og tilknyttede problematikker. Opsummerende, viser interviewene, at samarbejdspartnerne generelt har fået deres rusmiddelkompetencer øget under ungeindsatsen gennem rådgivning fra Rusmiddelcentret. Dette har bl.a. medført at de er blevet mere opmærksomme på unge med rusmiddelproblemer, blevet bedre til at spotte dem, føre konstruktive og anerkendende dialoger med de unge om rusmidler, så der kan skabes motivation til forandring. Det er imidlertid også nogle få af de adspurgte samarbejdspartnere, som ikke har oplevet en egentlig rådgivning. Disse samarbejdspartnere oplever imidlertid ikke et udpræget behov for at få styrket deres kompetencer. 5.4 Tilgængelighed En tredje ambition med ungeindsatsen var at øge centerets tilgængelighed især mentalt for de unge. Dette skulle ske ved gennem nye ungevenlige lokaler på en anden adresse end voksenbehandlingen, og at ungeindsatsen dermed ses som et tilbud særligt målrettet de unge (Brannigan, 2004, i Vind & Pedersen, 2010). Tanken var, at de unge oplever tilbuddet som relevant, men også at de oplever, at tilbuddet har til huse i rare omgivelser, hvor de kan opleve at høre til i modsætning til på Rusmiddelcenterts hovedadresse. Herudover blev det tillagt den betydning, at de unge ikke oplever at møde pusherne eller dem, de skylder penge i behandlingsmiljøet, hvilket i visse tilfælde har været et problem eller en udbredt fortælling i forhold til Rusmiddelcentret. Derudover var tanken, at tilgængeligheden ligeledes øges ved en kort ventetid på at komme i behandling, så behandlingen kan starte med det samme, mens de unge har motivationen. Begge indsatser skulle være med til at bidrage til, at de unge opfatter ungetilbuddet som relevant. Det medfører både, at der komme flere i behandling, og fastholder de unges motivation. Derigennem skulle det bidrage til at fastholde de unge i behandling, ligesom motivationen for behandling og dermed forandringer i de unges liv skulle hjælpe med til at reducere deres forbrug eller til helt at ophøre med forbrug. 22 S i d e

23 Interviewene peger på, at tilbuddets placering på en anden adresse end voksenbehandlingen har betydning for de unges motivation for at komme i behandling. De unge har svært ved at identificere sig med de personer, som deltager i voksenbehandlingen, da en udbredt forestilling er, at disse personer har haft et misbrug igennem mange år og har et svært misbrug. Hvis tilbuddet var placeret sammen med voksenbehandlingen, ville de unge føle at Rusmiddelcentrets tilbud i overvejende grad var målrettet sådanne personer, og dermed ikke være relevant for dem. Behandlerne har mødt lignende forestillinger hos de unge, når de orienterer de unge om Rusmiddelcentret. De oplever at de unge har svært ved at identificere sig med personer i voksenbehandlingen og ydermere kan de være bange for at møde personer, som de fx skylder noget. Ifølge behandlerne, er det vigtigt for de unge at få at vide, at det ikke er en del af voksenbehandlingen, men det derimod foregår på en anden adresse og i andre rammer. I interviewene, er der dog enkelte af de unge, som har fremført at det kunne være en god ide at placere ungeindsatsen på samme adresse med voksenbehandlingen. Mødet med personer tilknyttet voksenbehandlingen kan ifølge de unge give indsigt i det at have et svært misbrug, hvilket kan give dem motivation til at påbegynde behandling, således man ikke selv når at komme så vidt. Interviewene viser ydermere, at Rusmiddelcentrets indretning får de unge til at føle at tilbuddet er målrettet dem, hvilket er særlig vigtigt, når de unge for første gang henvender sig i Rusmiddelcentret. De unge fremhæver, at Rusmiddelcentret har til huse i rare omgivelser - Lokalerne er lyse og indbydende, og der er lagt mærke til, at specielt indgangen til Rusmiddelcentret er åbent og imødekommende med sofaer, levende lys og varme drikke, hvilket får de unge til at føle sig velkomne. Behandlerne har det samme billede. De fremhæver dog, at lokalernes udseende er specielt vigtigt for er den yngre del af målgruppen, da de ofte kan være lidt mere tøvende i forhold til at påbegynde behandling, hvorimod den ældre del allerede har indset behovet og kommer fordi de har taget beslutningen om at komme i behandling. Interviewene viser desuden at ventetiden på at komme i behandling generelt opleves som kort. Ifølge de unge, har den korte ventetid været af stor betydning i forhold til at bevare deres motivation i forhold til at komme i behandling. Flere af de unge nævner, at det er vigtigt at kunne komme hurtigt i behandling, mens man stadig har motivationen, da en lang ventetid vil kunne betyde at man fortryder sin beslutning. Opsummerende, viser interviewene at tilbuddets placering på en anden adresse end voksenbehandlingen har betydning for de unges motivation for at komme i behandling. Interviewene viser ydermere, at Rusmiddelcentrets indretning får de unge til at føle at tilbuddet er målrettet dem, hvilket er særlig vigtigt, når de unge for første gang henvender sig. Interviewene viser desuden at ventetiden på at komme i behandling generelt er kort. 5.5 Kontinuitet i behandlingen En anden vigtig del af ungeindsatsen var at sikre kontinuitet i behandlingen. Et af virkemidlerne i denne forbindelse er, at de unge skal have den samme behandler fra indskrivning til udskrivning (Brannigan, 2004, i Vind & Pedersen, 2010). Herved var forestillingen, at de unge i højere grad vil føle sig støttet, set og hørt, hvilket vil være med til både at fastholde de unges motivation, men også til at skabe tryghed og mod til at ændre på en uhensigtsmæssig livsstil. Herved opnås en øget fastholdelse samt reduceret forbrug. Interviewene viser, at de fleste unge har haft den samme behandler fra indskrivning til udskrivning. Der er dog imidlertid nogle få af de unge, som har oplevet at skifte behandler, som følge af orlov mv. De unge fremfører at det at have den samme behandler igennem forløbet har været afgørende i forhold til at fastholde dem i behandlingen. Dels får de mulighed for at skabe en tillidsopbygning til behandleren og dermed fortælle om sine inderste problemer og drøfte hvordan man kan løse dem. Dels føler de at blive taget seriøst, og at der er nogle som vil dem. De unge fremfører, at de ofte

24 har oplevet at skulle fortælle deres historie gentagne gange i deres forløb med det offentlige, hvilket gør det svært for dem at bevare motivationen. Ved at have den samme behandler tilknyttet i ungeindsatsen, føler de, at man for første gang har fået en behandler, som virkelig vil en, hvilket er vigtigt for deres motivation. Behandlerne i ungeindsatsen fremhæver også, at når den unge har fået visiteret en behandler, er det den samme behandler indtil udskrivning. Ifølge behandlerne, er den oprindelige intention dog ikke lykkedes helt. Den oprindelige intention var, at den unge vil få den behandler, som får den første henvendelse og beholder denne behandler igennem hele forløbet indtil udskrivning. En væsentlig grund her er behandlernes kontaktflader til de unge er forskellige. Eksempelvis møder en af behandlerne mange unge fysisk i hverdagen qua sin tilstedeværelse på uddannelsessteder, mens en anden behandler primært har en indirekte kontakt til de unge gennem samarbejdspartnere. Behandleren med den daglige fysiske kontakt til de unge får ofte så mange henvendelser, at det ikke vil være muligt, at denne behandler tilknyttes alle disse unge. I stedet er der behov for, at behandlerne foretager en koordinering indbyrdes. I disse tilfælde, forsøger behandlerne dog at være opmærksomme på at videreformidle kontakten mellem den unge og vedkommendes behandler for hinanden, når den unge første gang henvender sig fysisk i Rusmiddelcentret. Deres erfaringer viser nemlig, at hvis de unge føler sig taget godt i mod, vil chancen for at den unge fortryder sin behandling nemlig mindskes. Behandlerne påpeger imidlertid, at det ofte er samarbejdspartnere, som tager den første kontakt med Rusmiddelcentret, hvorfor den unge ikke vil opleve den interne koordinering behandlerne imellem. Udover intentionen om at give de unge den samme behandler gennem sit behandlingsforløb, var en grundtanke at kontinuitet i behandlingen ligeledes vil nås ved i indsatsen at have blik for helheden og at aktivere samarbejdspartnere. I misbrugsbehandlingen ville man således forholde sig til hele den unges problemkompleks f.eks. helbredsmæssige problemer, problemer med bolig, med at følge undervisningen på en uddannelse, gæld mv., - og inddrage disse i behandlingsforløbet og sikre, at der er skabt kontakt til øvrig relevant hjælp (Brannigan, 2004, i Vind & Pedersen, 2010). Rusmiddelcentrets behandling skulle dermed have fokus på misbrugsbehandlingen, men gå relativt langt i forhold til også at hjælpe (videre) på de øvrige områder, idet man havde erfaring for, at uløste problemer på andre områder påvirker muligheden for at arbejde med den unges misbrug. Denne helhedsorienterede tilgang skulle give de unge en ro, som skaber tryghed og mod til at ændre på uhensigtsmæssige mønstre. Denne ro blev også anset som vigtigt, da den også er med til at gøre de unge robuste og livsduelige og f.eks. i stand til at søge og tage imod relevant hjælp. Igen blev disse mekanismer vurderet som medvirkende til opnå en øget fastholdelse i behandling samt reduceret forbrug. Helhedsblikket skulle også virke ved at motivere de unge til at samarbejde med samarbejdspartnerne. Ambitionen var at øge deres uafhængighed, evne til at træffe relevante valg og kompetence til at navigere i det offentlige hjælpesystem for på denne måde at gøre de unge robuste og livsduelige og i stand til at søge og tage imod relevant hjælp. Dette vil øge fastholdelsen og hjælpe til et reduceret forbrug eller helt ophør med forbrug. Samtlige samarbejdspartnere oplever, at Rusmiddelcentret er gode til at have blik for helheden og at de er gode til at trække på hinanden, når de unge har andre problemer end rusmiddelforbrug. For eksempelvis har flere fremhævet, at både behandlerne tilknyttet ungeindsatsen og samarbejdspartnere retter kontakt til hinanden, eksempelvis med henblik på at vurdere deres indsatser i forhold til hinanden, følge op og orientere hinanden om status. Behandlernes oplevelse er dog knap så positivt som samarbejdspartnernes. De oplever, at samarbejdspartnerne generelt tænker dem ind, men at der er variation i hvor meget de enkelte kontakter dem. 24 S i d e

25 Flere samarbejdspartnere fremhæver, at der ligger et stærkt potentiale i at inkludere unge under 18 år i ungeindsatsen, hvis den sammenhængende indsats skal forstærkes yderligere. I skrivende stund, er der allerede indgået aftale om, at denne aldersgruppe skal inkluderes i ungetilbuddet fremover. Da beslutningen stadig er relativt ny og der dermed endnu ikke er opnået solide erfaringer, er dette imidlertid ikke behandlet i nærværende evaluering. Opsummerende, viser interviewene at de fleste unge har haft den samme behandler fra indskrivning til udskrivning. Der er dog imidlertid nogle få af de unge, som har oplevet at skifte behandler, som følge af orlov mv. De unge fremfører at have den samme behandler igennem forløbet har været afgørende i forhold til at øge deres motivation og dermed fastholde dem i behandlingen. Derudover viser interviewene, at Rusmiddelcentret ifølge samarbejdspartnerne er gode til at have blik for helheden og at de er gode til aktivere hinanden, når de unge har andre problemer end rusmiddelforbrug. 5.6 Relationsopbygning En anden del af ungeindsatsen var ydermere at opbygge en professionel relation til den unge med personligt kendskab (Brannigan. 2004, i Vind & Pedersen, 2010), men også med klare grænser, der viser, at behandleren har et professionelt ansvar, og arbejder efter klare organisatoriske rammer. Selvom behandleren opnår et tæt personligt kendskab til den unge, er der ikke tale om et venskab, der kan indeholde absolut fortrolighed eller strække sig ud over normal arbejdstid. En del af opbygningen af denne professionelle relation skulle bestå i at have blik for helheden i den unges problemkompleks (Brannigan, 2004, i Vind & Pedersen, 2010). Denne kæde trækker dermed på samme mekanismer, som beskrevet i foregående afsnit. Derudover var ambitionen, at behandlernes insisteren på kontakten til den unge skulle udgøre et andet element i indsatsen. Tanken var at behandlerne på denne måde viser de unge, at de vil dem, og at de tror på, at de kan ændre på problematiske livsmønstre, hvilket øger fastholdelsen i behandling. Herudover medvirker det også til at skabe tryghed og mod til at ændre på livsforhold, hvilket fører til reduceret forbrug hhv. ophør med forbrug. Ved at insistere på kontakten gøres behandlingen endvidere til et fælles ansvar mellem behandler og den unge, idet metoden sikrer, at den unge ikke blot kan afskrive behandlingen, når det begynder at kræve ofre at ændre på et misbrug. Herved fastholdes den unges motivation af ydre faktorer, som behandlernes insisteren, hvilket bidrager til at fastholde den unges motivation og derved fastholder den unge i behandling. Interviewene viser, at behandlernes relationsopbygning til de unge har været vigtig i forhold til at fastholde dem i behandlingen. Særligt fremhæves behandlernes insisteren på kontakten til de unge, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at behandlerne både proaktivt kontakter de unge inden møder og reaktivt hvis de udebliver fra de planlagte møder. Dette foregår typisk via SMS. Derudover, kan insisteren på kontakt komme til udtryk ved, at behandlerne gør en ekstra indsats for at fastholde de unge i behandling, når de har svære perioder. Eksempelvis, har behandlerne i nogle tilfælde mødtes med de unge på deres private adresse, når det virker uoverkommeligt at komme ind på Rusmiddelcentret. Insisteren på kontakt er ifølge de unge, samarbejdspartnerne og behandlere en vigtig forudsætning, hvis de skal fastholdes i behandlingen. De unges hukommelse kan ofte være svækket som følge af deres misbrug, hvorfor de ofte glemmer aftaler, hvis de ikke bliver mindet om dem løbende. De unges liv kan ydermere i perioder være præget af stærkt kaos, hvor det er særlig vigtigt, at de unge ikke tabes på gulvet. I den forbindelse er det vigtigt, at behandlerne er vedholdende i deres kontakt med de unge, er villige til at mødes med de unge på andre lokationer end i Rusmiddelcentret etc. Derudover, har de unge ofte oplevet at blive opgivet i mange år, hvorfor det er vigtigt, at den unge denne får oplevelsen, at der er nogle som vil dem, selv i perioder hvor den unge kan opleve et stærkt kaos i sit liv. Sidst

26 men ikke mindst, vælger nogle unge ofte at trække sig, når tingene bliver svære, hvor det er af betydning, at behandlerne insisterer på at holde kontakten med dem. Interviewene peger desuden på, at relationsopbygningen også er af afgørende betydning i de indledende faser, hvor den unge skal motiveres til behandling. Flere unge fremhæver vigtigheden af at have tillid til sin behandling, at de kan dele alt med deres behandler og være sikre på at det ikke kommer videre, hvis behandlingen skal lykkes. Det fremhæves også, at tillid først kommer efter et antal møder, og det dermed er noget, som er tidskrævende og svært at sætte et præcist antal møder på. Det samme fremhæves af behandlerne. Et vigtigt element i relationsopbygningen til behandleren og dermed den unges motivation til behandling, er ifølge de unge, at behandlerne på Rusmiddelcentret møder de unge med åbenhed og anerkendelse. De unge har ofte oplevelsen af at blive mødt med fordømmelse andre steder, hvilket får motivation til at forsvinde helt. At blive mødt med anerkendelse og åbenhed fordrer i stedet, at man motiveres til at fortælle om selv de sværeste ting, som er med til at medføre rusmiddelforbruget. Derudover peger interviewene på, at behandlernes blik for helheden i den unges problemkompleks er motiverende for de unges lyst til behandling. Flere af de adspurgte unge fremhæver, at behandlernes villighed til også at fokusere på andre problemer end blot rusmiddelforbruget, er med til at skabe klarhed og overblik over ens situation, således man bedre kan koncentrere sig om at reducere sit stofmisbrug. Opsummerende, viser interviewene at behandlernes relationsopbygning til de unge har været vigtig i forhold til at fastholde dem i behandlingen. Særligt fremhæves behandlernes insisteren på kontakten til de unge, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at behandlerne både proaktivt kontakter de unge inden møder og reaktivt hvis de udebliver fra de planlagte møder. Interviewene peger desuden på, at relationsopbygningen også er af afgørende betydning i de indledende faser, hvor den unge skal motiveres til behandling. 5.7 Sociale relationer uden rusmidler En ambition bag ungeindsatsen var desuden at ruste de unge til et liv uden rusmidler gennem social færdighedstræning og ved at skabe et øverum for en måde at agere på i dagligdagen og en måde at være social på, der ikke involverer rusmidler. I denne sammenhæng blev to mekanismer vurderet som væsentlige: Dels at få de unge til at reflektere over, hvad de kan sætte i stedet for rusmidler i de sammenhænge, de indgår i. Dels aktiv træning i at indføre disse andre måder at være sammen på. Ideen var at der arbejdes ved hjælp af hjemmeopgaver, hvor den unge skal arbejde med situationer, der tidligere ville have inddraget indtagelse af rusmidler, og prøve at indgå i disse uden rusmidler samt at reflektere over, hvordan disse situationer forløber. Herudover var ambitionen at der (på sigt) gennemføres gruppebehandling, hvor de unge bl.a. kan træne i at indgå i sociale sammenhænge uden rusmidler og lære af hinandens måde at tackle situationer uden brug af rusmidler. Det giver de unge mulighed for at afprøve et normalt ungdomsliv, mens de stadig har den støttende behandling. Det gør de unge uafhængige og i stand til at træffe relevante valg, når de udskrives fra behandling, ligesom det gør de unge mere robuste og livsduelige. Det øger fastholdelsen og er med til at reducere forbrug eller fremme ophør af forbrug. Interviewene peger på, at indsatsen med at skabe sociale relationer uden rusmidler har været relativ sparsom. Der har været søsat et initiativ, som er det såkaldte samværstilbud. Samværstilbuddet har været et tilbud til fire udvalgte unge, som har mødtes hver tirsdag i to timer for at lave forskellige sociale aktiviteter, fx spise brunch, se film osv. Derudover har deltagerne løst mindre individuelle tilpassede opgaver. En ung havde eksempelvis til opgave at finde ud af, hvordan han kunne blive bedre til at spejle sig i andre personer og finde ud af, hvordan han virker på andre. 26 S i d e

27 Om samværstilbuddet har haft en gavnlig effekt ser ud til at afhænge af den unges individuelle behov. Eksempelvis fremhæver en af deltagerne, at vægtningen mellem de sociale aktiviteter og aktiviteter med fokus på rusmiddel-problematikker ikke har været hensigtsmæssig, idet førstnævnte har fyldt relativt meget. Her blev det fremhævet, at det at indtræde i sociale sammenhæng uden rusmidler lige så godt kan foregår i den enkeltes eget netværk, og ikke behøves at blive arrangeret af Rusmiddelcentret. En anden deltager har imidlertid oplevet stor værdi i at mødes i samværstilbuddet, da denne person finder det svært, at mødes med andre unge uden at rusmidler indblandes. Vennekredsen vil ofte bestå af personer med misbrug, og samværet vil ofte hurtigt komme til at udspille sig omhandlende rusmidler. At øve sig igennem få et socialt øverum uden rusmidler, gør at personer med misbrug opdager, at der er andre ting at mødes om. Både behandlere og de unge ser et potentiale for at et lignende tilbud arrangeres for andre unge. Behandlerne foreslår dog, at tilbuddets målgruppe bliver en anden, eksempelvis unge som snart skal udsluses af behandling, og indholdene i forløbene defineres bedre. Eksempelvis, har de har haft samme oplevelse af af, at indholdet i samværstilbuddet havde mere karakter af at være sociale aktiviteter end egentlig gruppebehandling, hvor de unge kunne drøfte svære temaer som fremhævet ovenfor, Eksempelvis forestiller behandlerne sig at holde et gruppetilbud for unge, som er ved at være klar til at blive udskrevet, hvor et centralt omdrejningspunkt kunne være at undgå at få tilbagefald efter endt behandling. Et lignende forslag er blevet foreslået af nogle af de unge, som nævner, at man i sådanne gruppeforløb kan diskutere og afprøve aktiviteter, man kan lave sammen uden at det involverer rusmidler. En forudsætning for et lærerigt gruppeforløb vil dog være, at misbruget stadig indtager en central plads i diskussionerne, hvor man konstant bliver bedt om at reflektere over, hvad de kan sætte i stedet for rusmidler i de sammenhænge, de indgår i, og hvordan man gør det. Dette kunne give mulighed for at mødes med andre unge, som har det tilfælles at man skal til at opbygge et liv uden stoffer. På denne måde får de unge mulighed for at indgå i nye sociale sammenhænge, hvor man kan erfaringsudveksle og støtte hinanden, hvilket ofte kan være svært i de unges nuværende vennekredse. Eksempelvis fremfører de unge, at mange af deres gamle venner ofte er misbrugere, og det kan dermed være svært at afprøve nye sociale aktiviteter uden rusmidler. Der er imidlertid nogle unge, som fremhæver, at et gruppeforløb også kunne være værdifuldt, selvom man ikke er ved at blive udsluset af sin behandling. Et argument er i denne forbindelse, at det er vigtigt at skabe et socialt øverum uden stoffer allerede midt i behandlingen. På denne måde får de unge mulighed for at øve sig allerede på et tidligt tidspunkt, og de kan støtte hinanden når det bliver svært. Dette støttes af den almene viden om gruppebehandling i misbrugsbehandling, hvor erfaringerne viser at det at mødes med andre personer, som er i en lignende situation som dem selv, er givtigt. En gruppebehandling giver anledning til at man kan udveksle erfaringer med hinanden med ligeværdige personer og give hinanden inputs til, hvordan problemstilling kan løses. Ved at høre andres reaktioner og overvejelser skabes der en langt mere dynamisk atmosfære, og deltagerne kan udfordre hinandens problemer på en anden måde, end en behandler ofte kan. En forudsætning for at etablere et godt gruppeforløb ser dog ud til at være, at gruppen sammensættes på den rigtige måde. Flere unge fremhæver, at ikke alle unge kan med hinanden, hvorfor en ide kunne være, at man får mulighed for at tilkendegive, hvem man ikke ønsker at danne gruppe med. Opsummerende, viser interviewene at indsatsen med at skabe sociale relationer uden rusmidler har været relativ sparsom. Der har været etableret et såkaldt samværstilbud, men det kan ikke konkluderes med sikkerhed hvorvidt tilbuddet har haft en gavnlig effekt.

28 5.8 Forældresamarbejde En anden ambition i ungeindsatsen var inddragelse og samarbejde med pårørende (primært forældre) (Brannigan, 2004, i Vind & Pedersen, 2010), som man erfaringsmæssigt ved er betydende også for de lidt ældre i ungeindsatsens målgruppe, og dermed vigtige medspillere i behandlingsindsatsen. Samtidig var tanken, at man i Rusmiddelcentret har fokus på, at de indtager en anden position end professionelle samarbejdspartnere og kan have brug for støtte for at kunne indgå konstruktivt i behandlingsindsatsen overfor en søn eller datter. Ved at hjælpe til med at sikre, at de unges misbrugsproblemer er kendt og erkendt af alle betydende personer i den unges netværk, var ambitionen at den unge fastholdes som ansvarlig, hvilket igen øger fastholdelsen og medfører reduceret forbrug eller ophør med forbrug. Inddragelse af forældrene skulle også give mulighed for at yde omsorg til forældrene, og mulighed for at give forældrene viden om rusmidler og deres indvirkning på et ungdomsliv. I en del tilfælde har forældrene selv et problematisk forhold til rusmidler og kan derfor have svært ved at se problemerne hos den unge. Herudover skulle vægten på forældresamarbejdet give mulighed for at forældrene kan få luft for frustrationer o.l. på en konstruktiv måde. Det giver forældrene ro og tryghed ved behandlingen, og aktiverer forældrenes ressourcer i behandlingsarbejdet. Det betyder også, at forældrene bakker op om behandlingen samt, at de bliver medspillere. Det betyder øget fastholdelse og øget reduktion eller ophør med rusmidler hos den unge. Interviewene viser, at det har været individuelt for hvert behandlingsforløb hvor meget forældre er blevet inddraget. Nogle unge oplever, at forældrene har deltaget i eksempelvis samtaler, hvorimod andre ikke har ønsket at deres forældre er blevet inddraget. Den manglende inddragelse af forældre kan have flere grunde: Nogle unge føler eksempelvis, at deres forældre har oplevet nok og ønsker at skåne dem. Andre synes at forældre selv har et problematisk forhold til rusmidler, som gør at de vil forværre deres børns forhold til rusmidler. Ydermere er der nogle unge, som ikke ønsker forældreinddragelse hvis de har en lang svær familiehistorik bag sig. I de tilfælde, hvor der har været forældreinddragelse ser det ud til at de unge motiveres til forandring. Behandlerne oplever eksempelvis, at inddragelsen af forældre har været særlig nyttige i de tilfælde, hvor den unge og forældrene har haft brug for at kunne tale sammen i et neutralt rum efter at deres relation og kommunikation har været dårlig eller fastlåst igennem en mange år. Derudover har forældre-inddragelsen også været gavnlig, da både den unge og forældrene har fået viden om hvordan de kan støtte hinanden. Eksempelvis har forældrene fået viden om, hvordan de kan støtte den unge på en anerkendende måde, mens den unge har fået indblik i, hvordan man bedre kan håndtere forældres bekymring, bebrejdelse og mistro. På denne måde oplever både de unge og forældrene få forbedret deres relation, således at de fokuserer på de små fremskridt i behandlingen og de gode elementer i deres forhold. Dette giver begge parter en indre ro Forældrene kan eksempelvis føle at den unge sammen med behandlerne tager ansvar mens den unge oplever at forældrene i stigende grad møder dem med opbakning og støtte, i stedet for frustration og bebrejdelse. Udover forældreinddragelse, har der også været inddragelse og samarbejde med andre nære pårørende i bred forstand, eksempelvis søskende, kammerater etc. De unge ser generelt potentiale i at pårørende defineres i bred forstand, da eksempelvis søskende og kammerater i nogle tilfælde kan være bedre til at skabe motivation for forandring end forældrene. Det afhænger typisk af den enkeltes relation til forældrene. Som nævnt ovenfor, har den nuværende forældreinddragelse karakter af at være et tilbud, som sker i relation til den enkelte unges behandlingsforløb. I skrivende stund opstartes dog et forløb for forældrene eller andre slægtninge (søskende, stedforældre mv.), hvor de får mulighed for at mødes på tværs af familier. 28 S i d e

29 Forløbet afholdes som fælles undervisning for ca. ti personer af tre timers varighed hver 14. dag. Undervisningsseancerne forventes at blive afholdt fire gange i alt. Formålet med undervisningen af pårørende er give de pårørende viden om, hvordan de kan støtte de unge bedst muligt under behandlingen. Derudover er målet at give de pårørende et trygt rum, hvor de kan komme af mere deres frustration og glæde. Ideen med den fælles undervisning er dermed primært at give de pårørende viden og information, således at de kan støtte de unge i behandlingen. Med fællesundervisningen ses de pårørende som et vigtigt middel til at nå målet, at få den unge til at reducere eller stoppe sit rusmiddelforbrug. På denne måde er tilbuddet ikke tænkt som end en egentlig familiebehandling, hvor ambitionen er at behandle hele familien, og hvor målene om at reducere/stoppe rusmiddelforbruget og undgå familiemæssige skadesvirkninger ses som ligeværdige. Der afholdes forskellige tematiske drøftelser: Hvad er rusmidler og hvad gør de ved de unge? Hvilke behandlingstilbud findes i Rusmiddelcentret og hvordan er de tilrettelagt. Hvordan er ungekulturen i dag set i forhold til hvordan forældrenes ungekultur Hvordan kan man som forælder bruge erfaringer fra sin egen kultur til egen unges kultur? Hvordan kan man som forældre kommunikere på en anerkendende måde Da initiativet med gruppeundervisning stadig er relativt nyt og der dermed endnu ikke er opnået solide erfaringer, er dette imidlertid ikke behandlet i nærværende evaluering. Opsummerende, viser interviewene at det har været individuelt for hvert behandlingsforløb hvor meget forældre er blevet inddraget. Nogle unge oplever, at forældrene har deltaget i eksempelvis samtaler, hvorimod andre ikke har ønsket at deres forældre er blevet inddraget. I de tilfælde, hvor der har været forældreinddragelse ser det ud til at de unge motiveres til forandring.

30 6. Litteraturliste Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H. K. (2003), Nye veje i evaluering, Hans Reitzel Kvale, S. (2009), Interview introduktion til et håndværk, Gyldendal Akademisk Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (2006), Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering Vind, L. & Pedersen, M. U. (2010) Behandling og andre sociale indsatser der tilbydes unge, der misbruger rusmidler: Strukturer, evidensorienteringer og tidlige identificeringer/indsatser i folkeskoler og ungdomsuddannelser, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 30 S i d e

31 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Anne Mette Hansen & Runa Bjørn Center for Socialfaglig Udvikling UDGIVELSESÅR 2014 Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

32

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat 11. oktober Til Socialudvalget. Første status fra B&S - Sundhedsplan Indsatsområde 2 ALKOHOL

Notat 11. oktober Til Socialudvalget. Første status fra B&S - Sundhedsplan Indsatsområde 2 ALKOHOL Notat 11. oktober 2016 Til Socialudvalget Første status fra B&S - Sundhedsplan 2016-2018 Indsatsområde 2 ALKOHOL Dato 11. oktober 2016 Sagsnr.: 29.00.00-P15-2-16 Din reference Annette Holst Tlf: +4587947564

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund Frederikssund Kommune ønsker at udgiften til misbrugsbehandling

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

2: Nuværende status og ønsker til puljestøtte

2: Nuværende status og ønsker til puljestøtte 2: Nuværende status og ønsker til puljestøtte Familieorienteret alkoholbehandling Vurdering af alkoholbehandlingens nuværende status, styrker og svagheder i.f.t: 1. Nuværende størrelse og kapacitet i alkoholbehandlingen

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Til Godkendt i Byrådet april 2015 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge

Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2 Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Skanderborg Rusmiddelcenter. Kvalitetsstandard

Skanderborg Rusmiddelcenter. Kvalitetsstandard Skanderborg Rusmiddelcenter Kvalitetsstandard For behandling af alkoholog stofmisbrug Godkendt af Byrådet den XX. XX 2014 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold s. 3

Læs mere