Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien"

Transkript

1 Arbejdshæfte 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier Teenageproblematikker i plejefamilien

2 Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Barnets Reform indeholdt flere centrale ændringer af serviceloven, som berører plejefamilieområdet. Under overskriften Nærhed og Omsorg blev der med Barnets Reform sat fokus på en styrkelse af plejefamilieområdet, idet det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Med Barnets Reform blev det også fastslået i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at plejefamilier får den fornødne introduktion, efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det indebærer en ret og en pligt for plejefamilien til uddannelse, efteruddannelse og supervision. Det er på denne baggrund, at nærværende kursusmateriale er udviklet. Materialet er udviklet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen University College Nordjylland, UC Syddanmark, Professionshøjskolen UCC, SOSU Greve i samarbejde med Servicestyrelsen. KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Kære kursist på 2-dages efteruddannelseskursus...4 Undervisningen på kurset...4 Hvem vil du møde på kurset?...4 Etik og tavshedspligt på holdet...5 Grundsynet i KRITH...5 Relationel og kontekstuel...5 Ressourcer...6 Inddragelse...8 Tillid og tilknytning...8 Hverdagslivets styrke kursusdag...10 Læringsmål...10 Dagens program...10 Dengang jeg var ung...10 Plejebarnet som part i egen sag...11 Spørgeskema til kursisterne...12 Case: Sofies selvstændighed...17 Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere...19 Øvelse...19 Venskaber...21 Dilemmaer til diskussion i grupper...22 Den fysiske/psykiske udvikling. Hvad sker der i teenageårene?...22 Case: Michelle hvem er jeg og hvor hører jeg til?...23 Teenageres online fællesskaber...25 Links kursusdag...29 Dagens program...29 Sammenbrud i (teenage) anbringelser...29 De udfordrende unge...32 Cases om teenage problematikker Jeannette, en ung med betydelige følelsesmæssige vanskeligheder Mark, en ung der føler sig anderledes Jean 15 år, en ung med et begyndende misbrug

4 4. Tine 17 år, selvskadende adfærd...36 Opgave...37 Den inkluderende plejefamilie...38 Integration...38 Inklusion...39 Kommunikation med teenagere...41 (Pleje)forælderens ændrede rolle og kommunikation...42 Det narrative perspektiv...43 Anerkendende kommunikation og aktiv lytning Principper: anerkendende kommunikation og aktiv lytning: Aktiv lytning...45 Summegrupper to og to...46 Rollespil Samtalen...47 Case 1. Ole...47 Case 2. Lise...48 Case 3. Pia...48 Case 4. Luna...48 Litteratur

5 Kære kursist på 2-dages efteruddannelseskursus Du ønskes velkommen på 2-dages kurset: Teenage problematikker i plejefamilien. Med Barnets Reform er det blevet obligatorisk, at alle plejefamilier har ret og pligt til minimum 2 dages efteruddannelse årligt. Dette kursus er et af seks 2-dageskurser, der er udviklet i KRITH. Inspirationsmaterialet KRITH er udviklet til undervisere og plejefamilier. KRITH er et kursusmateriale, der ud over seks 2-dages efteruddannelseskurser består af kursusmateriale til: 4-dages grundkursus for kommende plejefamilier 12-dages videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier I dette arbejdshæfte finder du materiale til kurset. Hensigten er, at du som kursist ved, hvilket indhold du bliver præsenteret for på kurset, og hvad du skal forberede til de to kursusdage. Kurset er bygget op omkring læringsmål, der har det formål at styrke din plejefamiliefunktion indenfor kursets emneområde. Det anbefales, at du bruger arbejdshæftet som et sted, hvor du nedskriver tanker, overvejelser og eksempelvis laver egne øvelser. Ligeledes kan du på den måde kommentere cases og andre aspekter i materialet. I arbejdshæftet er der ikke teorier, det vil du derimod få fra din undervisers oplæg. Undervisningen på kurset Du vil på kurset blive mødt med mange måder, man kan være plejefamilie på. Vær aktiv og stil spørgsmål i undervisningen, lyt til de andre og sig til og fra, så får du mest ud af undervisningen. Der vil være vigtige faglige oplæg begge dage, og du opfordres til aktiv deltagelse omkring den nye viden i diskussionerne med holdet. Der vil blive arbejdet med underviseroplæg, cases fra livet som plejefamilie, faglige oplysninger om teori og lovgivning, som er gældende for plejefamilier. Der vil være øvelser på kurset. De kan foregå i tomandsgrupper (summe grupper, hvor man vender et dilemma med sidemanden), i større grupper og evt. individuelle. Ligeledes vil der mellem de to kursusdage være forberedelse til 2. dag. Hvem vil du møde på kurset? Du vil på kurset møde andre deltagere, der alle har kort eller længere erfaring som plejefamilie, men de kan have en meget anderledes baggrund end din og din families. Det giver en enestående mulighed for at få et varieret og spændende kursus, når alle disse erfaringer lægges sammen. Det giver dig også en særlig mulighed for at øve dig i at forstå, at andre mennesker kan tackle familielivet væsentligt anderledes, end du gør. 5

6 Etik og tavshedspligt på holdet På kurset er der nogle spilleregler, som det forventes at alle overholder. Det drejer sig om etikken på holdet og tavshedspligt over for de oplysninger, som du evt. kommer til at høre på holdet. I undervisningen skal der vises accept og rummelighed Du bestemmer selv, hvor meget, du har lyst til at fortælle i øvelser og på holdet, under hensyn til regler og lovgivning om tavshedspligt Et hold bliver bedre af, at mange deltager og engagerer sig. Alle faglige ting, der fremlægges, må gerne fortælles videre, men personlige udsagn og fortællinger skal blive i gruppen. Du har selvfølgelig tavshedspligt i forhold til dit plejebarn/-børn og deres forældre. Grundsynet i KRITH Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven, og det som mange har kaldt det moderne børnesyn 1. I det følgende redegøres for børnesynet, som ligger til grund for KRITH. Relationel og kontekstuel KRITH har fokus på relationer og forståelsen af konteksters betydning. Til trods for, at faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel og kontekstuel tilgang, så slår årsagsvirkningstankegangen stadig igennem i hverdagslivet. Derfor skal der sættes fokus på at reflektere over selvfølgeligheder og årsagsforklaringer. Der sættes fokus på viden, refleksioner og diskussioner af opfattelser af børnene i kursusmaterialet. 2 På denne måde ønsker vi at sikre, at plejefamilierne får støtte til at se barnet som unikt, og gå ind i det relationelle samspil, som befordrer udvikling. Systemisk tænkning skærper opmærksomheden på at forstå barnet og plejefamilien i sin kontekst som en del af et system. Barnets situation sættes ind i en forståelsesramme, hvor blikket inviteres omkring i systemerne. 3 Barnets udviklingskontekst: familie, andre nære relationer og netværk, skole, SFO, lokalmiljø, kammerater, samt de sammenhænge, alt dette er indlejret i, får med dette perspektiv betydning for, hvordan barnet forstås og opfattes. Således fokuseres der med systemisk tænkning netop på relationer og kontekst 4 på at forklaringer er 1 Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologiske facetter. Aarhus: Systime Academic. Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologi. Udvikling i en senmoderne verden. Hans Reitzel; Stern, Daniel. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzel; Stern. Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel; Trevarthen, C. (1998): The concept and foundation of infant intersubjectivity. I: S. Bråten (red.): Intersubjective communication and emotion in early ontogeny.cambridge, UK: Cambridge University Press. 2 Skytte, Marianne (2009): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Viborg: Hans Reitzels Forlag. 3 Lisborg, Bente og Rask, Lisbeth (2008): Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel. I: Bo, K., Guldager, J. og Zeeberg, B., Udsatte børn et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. 4 Hertz, Søren (2004): Diagnose i kontekst. PsykologNyt 15,

7 lokale og situerede, og systemets dele gensidigt påvirker hinanden. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv, inddrages narrative tilgange, hvor barnets fortællinger bruges af den voksne i sit forhold til barnet. Dette skærper ligeledes fokus på, at der altid kan fortælles en anden historie. Ingen historie er den dogmatiske sandhed. Narrative tilgange bidrager desuden til, at problemet adskilles fra personen (det eksternaliseres). 5 Ressourcer Den danske forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 1995-årgangen dokumenterer, at anbragte børn har flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps, samt en markant sværere skolestart end andre børn 6. Forskningsresultater som ovenstående viser, at der er mange udfordringer i plejefamilien, når man har et barn i pleje. Heroverfor tager kursusmaterialet KRITH afsæt i børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og det ressourcesyn, han repræsenterer: børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 7 Hertz opfordrer til, at man begynder at se efter de ændringspotentialer, der ligger indlejret i, eller lige ved siden af det problematiske. Grundsynet i KRITH støtter sig til denne mulighedsorienterede forståelse af børn og unge, der anbringes i plejefamilie. KRITH støtter sig til den forskning, 8 der mener, at barnets eller den unges udvikling vil være tilgængelig for nye erfaringer og muligheder, sammenfattet i sloganet det er aldrig for sent. Denne tankegang er et opgør med determinismen i børnefaglig tænkning og indsats. Især den klassiske psykoanalyse har influeret med den forestilling, at fejludvikling hos barnet i den tidlige udvikling, vil betyde at barnet vil være skadet for resten af livet. Har man et sådant grundsyn bliver megen psykosocial indsats vanskeliggjort. Inddragelse Serviceloven understreger, at barnets retsstilling skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inddragelse af barnet er her meget centralt. I serviceloven fremhæves det, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette ses endvidere af barnets styrkede retsstilling i serviceloven, senest med Barnets Reform. Plejefamilier har en enestående mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. 5 Holmgren, Allan (2007): Systemisk og narrativ terapi. I: Karpatschof, B., Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag. 6 Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A-D., Lausten, M., Knudsen, L. Olsen, R.F. & Gerstoft, F. (2008): Anbragte børns udvikling og vilkår. København: SFI, 08:23 7 Hertz, Søren (2009): Børne og Ungdomspsykiatri. Perspektiver og uanede udviklingsmuligheder. 8 Her tænkes eks. på Stern, Antonovsky, Hertz m.m. 7

8 Derfor er inddragelse af børn et centralt tema i KRITH. KRITH tager med det moderne børnesyn afsæt i et grundsyn, hvor barnet både er subjekt og objekt og påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Som subjekt præger barnet udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger, hvilket den voksne kan imødekomme ved at tilbyde inddragelse. Som objekt er barnets udfoldelse afhængigt af de betingelser, det tilbydes. At betragte barnet som objekt er ikke det samme som, at barnet skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på kontekst, på hvilke miljøer, rammer og systemer, barnet befinder sig i og handler på baggrund af. Tillid og tilknytning Serviceloven understreger barnets ret til samvær med familie og netværk når det er til barnets bedste. Anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv under anbringelsen er derfor et vigtigt element i KRITH. I en svensk undersøgelse påpeges 9, at selv børn, der er knyttet til plejefamilien og ikke vil hjemgives, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er ofte meget stærke 10. Denne svenske forskning sandsynliggør endvidere, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet. Det er en forudsætning for, at barnet fuldt ud kan drage nytte af anbringelsesstedets tilbud. Serviceloven 46 har fokus på at styrke sammenhængen i anbringelserne, ligesom barnets behov for omsorg og nærvær vægtes. Igennem nyere teorier om tilknytning og affektregulering 11 sigter KRITH mod, at plejeforældre handler og forstår sig selv som omsorgsfulde, trygge, sjove og tillidsvækkende voksne, der på én og samme gang tilbyder forudsigelighed, nærvær og omsorg til plejebarnet i rammerne af hverdagslivets spontanitet. Teorierne lærer os, hvis vi ikke allerede ved det, at nærværende omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning 12 dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre, og som kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet. Tilknytningsforskning peger på vigtigheden af børns selektive tilknytningsforhold. Tilknytningsforhold som et barn danner med få udvalgte personer. Med begrebet dobbelt tilknytning indfanges det forhold, at barnets tidlige selektive tilknytning til forældre kan sameksistere med en med tiden udviklet selektiv tilknytning til plejeforældre 13. Ser vi på forudsætningerne for tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre, er der flere indbyggede 9 Esping, Ulla, og Hagbardt, Sigbritt (1992): Med barns ôgan in ett barnrelateret förhållningssätt i familjehemsvården. Almänna Barnhuset. 10 Ottesen; Mai Heide og Christensen, Pernille S.: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen. SFI 08/ Sørensen, Jens Hardy red. (2006): Affekt regulering i udvikling og psykoterapi interpersonel neurobiologi. Hans Reitzels Forlag og Stern, Daniel (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. 4. oplag. 12 Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Corlin, Anne Blom (2007): Anbringelser i plejefamilier. Psykolog Nyt nr. 7. 8

9 dilemmaer forbundet hermed: plejeforældrene ved ikke, hvor længe plejebarnet er i pleje, de er ikke garanteret, at tilknytningsforholdet får mulighed for at bevares, og de har ikke samme grundlæggende rettigheder i forhold til barnet, som barnets forældre. Disse refleksioner og denne viden er derfor et centralt fokus i kursusmaterialet. Hverdagslivets styrke I forlængelse af relationers betydning har kursusmaterialet KRITH endvidere fokus på, at der eksisterer et spændingsfelt mellem idealer, som hyldes hos plejefamilien f.eks. nærhed, det relationelle, det personlige, det engagerede og så det professionaliserede. Netop plejefamiliens evne til at se den anden snarere end det andet, til at se Peter frem for ham med ADHD er det, der gør plejefamilien til noget særligt og befordrer, at de kan noget andet end professionelle på eksempelvis døgninstitutioner har mulighed for. Teoretiske kategoriseringer og instrumentelle metoder kan risikere at reducere det personlige og vanskeliggøre, at man ser det unikke ved barnet. Og det er netop den andens blik, der forpligter til et ansvar, der rækker ud over teorier, metoder, regler og rammer. Det betyder dog ikke, at uddannelse og viden står i modsætning til det personlige og det nære. Med kursusmaterialet KRITH rettes opmærksomheden på, at der skal være rum til, at plejefamilier skal gøre det, de gør godt, nemlig være familier ikke institutioner. Ikke alle plejefamilier skal nødvendigvis være eksperter i socialfaglige og specialpædagogiske metoder. Derimod skal alle plejefamilier udvikle tillidsrelationer 14 til plejebarnet og arbejde med, hvilke fremgangsmåder der giver mening i barnets og familiens hverdag. Det er en pointe i KRITH, at plejefamilier er en del af en lovgivningsmæssig foranstaltning samtidig med, at de fastholder et hverdagsliv baseret på en personlig og familiemæssig indsats. Denne dobbelthed eksisterer samtidig i hverdagslivet i form af, at der skal være en balance imellem, at plejeforældrene forpligter sig følelsesmæssigt og knytter sig til plejebarnet, og at plejefamilien skal kunne anerkende og samarbejde med plejebarnets forældre samt være en offentlig familie. Barnet eller den unge, der ikke har mulighed for at bo hos sine forældre i dele af eller hele opvæksten, kan drage fordel af at bo i en plejefamilie, der har opmærksomhed på de positive hensigter hos børnene/de unge og de mange, der er omkring dem og på børnenes behov. 14 Stern, Daniel, (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag. 9

10 1. kursusdag Læringsmål At kursisten opnår forståelse og indsigt i teenageres univers og reaktioner både alment for teenagere og specifikt for teenagere i plejefamilien, som forudsætning for at kunne støtte og fremme teenagers trivsel og udvikling i hverdagen kan medvirke til at forebygge sammenbrud i anbringelsen gennem inddragelse af den konkrete unges perspektiv, livshistorie og ungdomskulturen, som den viser sig for den pågældende unge kan indgå i dialog og kommunikation med den unge i pleje, med respekt for den unges ønsker, behov og mål i tilværelsen har kendskab til muligheder og udfordringer i forhold til unges virtuelle fællesskaber og kan støtte op om den konkrete unges brug af de sociale medier også med fokus på bevarelse af øvrige netværk og familierelationer Dagens program Velkommen. Præsentation af underviser, kursusindhold, formålet med kurset og dagens program og andre eventuelle praktiske oplysninger. Kort drøftelse af læringsrummet. Dengang jeg var ung. Plejeforældrenes egne erfaringer med ungdomsliv og betydningsfulde voksne. Lovgivning Den unge som part i egen sag Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere. Teenageres fysiske og psykiske udvikling (Kort oplæg som overgang til temaet identitet) (Pause) Fantasirejse om Michelle Unges brug af medier hvordan skal plejeforældre forholde sig? Oplæg og øvelse Opsamling Dengang jeg var ung Dengang jeg var ung spørgsmål i arbejdsgrupper Grupperne skal præsentere deres ungdom for hinanden med udgangspunkt i deres eget liv som årig: Musiksmag Tøjsmag, og hår(farve) Venner/kammerater og kærester 10

11 Bolig/værelse Arbejde/skole Hobby, køretøj Mest betydningsfulde voksne hvorfor? Lokalsamfund land eller by Osv. Instruktion Lave en planche/flipover i grupperne og tegn jeres ungdomsbedrifter, hvad foretog I jer, da I var unge. Fremlæg planchen gruppevis for de andre på holdet. Fremlæggelsen begynder med de ældste. Bevæg jer op gennem ungdomshistorien. Kommentar øvelsen Det interessante er, hvor mange hæderlige voksne, der har været ustyrlige som unge. Hvilket man har en tendens til at glemme som voksen. Der er en tendens til, at voksne kræver mere tilpasning af børn og unge med handicap. 15 Det er en tendens den voksne skal modvirke, hvis vi vil opnå trivsel hos den unge. Plejebarnet som part i egen sag - hvordan plejeforældrene skal støtte plejebarnet i forhold til at være part i egen sag Formålet Dette er en introduktion til de lovmæssige rammer omkring teenagers i plejefamilien. Formålet er at give indsigt i sagsgange og juridiske rammer for, hvordan du som plejeforælder kan inddrage den unge i egen sag, samt forståelse for den unges retssikkerhed. Case-personen Sofie Til oplægget er der en gennemgående case-person Sofie. Sofie optræder både i spørgeskemaet, i casen om Sofie og i den efterfølgende drøftelse. Om spørgeskemaet Du udfylder spørgeskemaet. Spørgeskemaet sætter fokus på hvem det er, der bestemmer i hvilke situationer. Spørgsmålene er introducerende. Det vil sige forenklede og simple. Ideen er, at du sammen med dine medkursister får mulighed for at stille ind på lovgivningens betydning for den enkelte unges situation. Det er meningen, at du løbende under oplægget retter dit spørgeskema til i forhold til din undervisers oplysninger. 15 Palludan, Charlotte (2004): Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Institut. 11

12 Spørgeskema til kursisterne (Sæt X ud for det rigtige svar. Sæt eventuelt flere krydser) 1. Hvor ofte skal sagsbehandleren som minimum tale med barnet/den unge? 1 x årligt 2 x årligt Det står der ikke noget om i lovgivningen. 2. Skal sagsbehandleren tale alene med barnet/den unge? Ja Nej Måske 3. Hvem kan bestemme hvor Sofie (16 år) skal bo? Mor Plejefamilien Kommunen Sofie 4. Hvem kan bestemme hvor Sofie (11 år) skal bo? Mor Plejefamilien Kommunen Sofie 5. Hvem har retten til samvær? Mor har ret til kontakt og samvær med Sofie Sofie har ret til kontakt og samvær med sin mor Mor og Sofie har lige ret til samværet 6. Hvordan kan plejefamilien støtte den unge ift møder og samtaler med sagsbehandler? Ved at insistere på at være med til mødet/samtalen Ved at forberede og tale formål og emner igennem med den unge inden mødet/samtalen. Ved at lade som ingenting Ved at støtte barnet eller den unge i at give udtryk for sine holdninger, meninger og tanker. 12

13 7. Hvad kan teenageren i plejefamilien klage over? Teenageren kan klage over at være blevet anbragt ved en frivillig anbringelse Teenageren kan klage over at være blevet anbragt ved en tvangsanbringelse Teenageren kan klage over anbringelsesstedet Oplægget er en opsamling af den vigtigste lovgivning ift. den unges rettigheder med fokus på den unges ret til at blive inddraget og hørt. Oplægget vil primært have fokus på lovgivning der er særligt gældende for det store barn dog vil en række retlige forhold gælde for alle børn. I servicelovens formålsparagraf 46 kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge hedder det, at støtten til barnet skal bygge på barnets egne ressourcer, og at barnets synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. For en teenager er den øgede selvstændighed og en optagethed af fremtiden meget vigtig. For en teenager vil alle sider af servicelovens formålsparagraf være væsentlige og måske også en særlig udfordring Formålsparagraffen nævner nære og stabile relationer, hvilket kan være meget vanskeligt i de år hvor den unge samtidigt forsøger at løsrive sig. Formålsparagraffen nævner en alderssvarende udvikling mange unge i plejefamilier har ikke fulgt en alderssvarende udvikling hvis der i disse år skal tages stilling til om den unge i plejefamilien eks. ikke kan gå op til folkeskolens afgangsprøve eller på anden vis ikke er lige så selvkørende som jævnaldrende, er der et stort arbejde her for plejeforældrene. Formålsparagraffen nævner en god skolegang. I disse år skal den unge og plejefamilien gøre sig overvejelser om den unges uddannelsesmæssige fremtid Formålsparagraffen nævner en sund levevis. I disse år er der stor opmærksomhed på sund levevis og krop og kroppen er betydningsfuld for en teenager Formålsparagraffen nævner at forberede barnet på et selvstændigt voksenliv, hvilket naturligt fylder meget for det store barns plejefamilie. Hensigten med lovgivningen er, at den unges rettigheder står stærkt, så der altid tages udgangspunkt i barnets/den unges tarv. Den unges synspunkt skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Samlet set 16 kan man sige, at barnet/den unge har retten til at blive hørt retten til at få rådgivning retten til at blive inddraget i sagsbehandlingen retten til samvær med familie og øvrigt netværk, eksempelvis søskende eller kammerater 16 Se herom i Håndbog til Barnets Reform. 13

14 retten til at have en bisidder med til møder med forvaltningen retten til at få en støtteperson muligheden for at klage over visse afgørelser truffet af kommunen Barnet og den unges adgang til at klage Børn og unge har ret til klageadgang. Det er muligt for unge helt ned til 12 år at klage over en lang række afgørelser. For en gennemgang af børn og unges rettigheder henvises til Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter 52, stk 3, 2) ungepålæg efter 57 b, 3) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter 68, stk. 2, 4) valg af anbringelsessted efter 68 b, stk 1, 5) ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. efter 69, stk 1, og 6) samvær og kontakt efter 71, stk. 2. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn. Det er dog samtidigt vigtigt, at børn ikke pålægges et uhensigtsmæssigt ansvar. Derfor skal unge først fra 15 år og opefter samtykke en anbringelse. Støtte og hjælp Det anbragte barn eller unge har adgang til yderligere hjælp og støtte ud over plejefamilien. Det drejer sig især om hjælp via tilsyn fra kommunen og adgang til en støtteperson og til en bisidder. Børnesamtalen Alle børn og unge har ret til at blive hørt i forbindelse med foranstaltninger, der involverer dem, den såkaldte børnesamtale. Det gæl der også afgørelser om ophør af forebyggende foranstaltninger, valg af anbringelsessted og samvær under en anbringelse. Høring af barnet kan og bør ske på forskellige måder og i forskellige grader afhængig af sagens karakter og barnets eller den unges modenhed og funktionsniveau. 14

15 Servicelovens 48 fastlægger, hvornår der skal finde en samtale sted med barnet eller den unge, og hvornår en samtale kan undlades. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt. Efter 48 skal der finde samtale sted med den unge, inden der træffes afgørelse om: Tvangsmæssig undersøgelse, jf. 51. Særlig støtte, det vil sige foranstaltninger med samtykke, jf. 52. Økonomisk støtte, jf. 52 a. Visse foranstaltninger efter 52, stk. 3, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. 56. Forældrepålæg, jf. 57 a. Ungepålæg, jf. 57 b. Anbringelse uden samtykke, jf. 58. Afgørelse om fortsat anbringelse i forbindelse med genbehandling, jf. 62. Lægelig undersøgelse og behandling uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, 63. Ankestyrelsens afgørelser uden klage, jf. 65, stk. 2 og 3. Ophør af foranstaltninger og anbringelse, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter 68. Videreført anbringelse, jf. 68 a. Valg af anbringelsessted, jf. 68 b. Ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket mv. under anbringelse, jf. 69. Revision af handleplan, jf. 70. Samvær, jf. 71. Foreløbige afgørelser, jf. 75. De årlige tilsynsbesøg Et barn, der er anbragt har ret til tilsyn. Tilsynet spiller en stor rolle i forhold til at sikre gode anbringelser. Det personrettede tilsyn giver mulighed for at følge indsatsen i de konkrete sager, så det løbende sikres, at hjælpen er den rette. For at sikre et målrettet fokus på barnets udvikling og trivsel, er antallet af personrettede tilsyn mindst to årlige tilsynsbesøg. I hovedreglen skal samtalen foregå uden, at der er voksne fra plejefamilien til stede. Der kan være tilfælde, hvor samtalen skal undlades, fordi hensynet til den unge taler imod det. Barnet eller den unge skal således frit kunne udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle restriktioner fra de voksne på plejefamilien. 15

16 70. Stk. 2. Tilsynet efter 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal for så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. ( ) I forbindelse med tilsynsbesøg på anbringelsesstedet skal forvaltningen tale med barnet Støtteperson til den unge Kommunen skal aktivt undersøge mulighederne for en støtteperson fra barnets eller den unges netværk ( 68b stk. 4), der kan fungere som en stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnets eller den unges udvikling. Der er ikke er tale om en bisidder. Støttepersonfunktionen er ulønnet og frivillig og har til formål at understøtte kontinuitet og sammenhæng i den unges liv. Støttepersonen kan være en nærtstående voksen eksempelvis et familiemedlem, der har det formål at forebygge ensomhed under anbringelsen og sikre et bredere netværk for den unge. Barnet eller den unge skal ikke tage imod tilbuddet om støtteperson. Den unges bisidder Børn har ret til en bisidder ved sagsbehandlingen i forbindelse med særlig støtte jf. 48a. Det gælder f.eks. ved børnesamtalen, jf. 48, og i forbindelse med møder i forvaltningen, i børn og unge-udvalg samt Ankestyrelsen. En bisidder kan hjælpe den unge med at forstå, hvad der sker under en sag og give den unge råd og vejledning eller blot ved sin tilstedeværelse give den unge tryghed. Der er ikke nogen aldersgrænse for, hvor gammelt barnet eller den unge skal være for at have en bisidder. Retten til bisidder er ikke en foranstaltning, men alene en ret som den unge kan gøre brug af efter eget behov. Samvær med forældre og øvrige netværk Den unge har ret til samvær med forældre og det øvrige netværk. Det er den unges interesse i samværet, der skal tilgodeses og er det primære hensyn at tilgodese. 71 Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige, når det er til barnets bedste. Ved tilrettelæggelsen af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. 16

17 Plejeforældrenes rolle For at plejebarnet kan indgå som en aktiv part i egen sag, må den hverdag, barnet eller den unge lever i, give anerkendelse og tro på egen menings betydning. Barnet eller den unge må være vant til at give udtryk for sine meninger og holdninger og opleve, at disse er af betydning, også selv om andre ikke deler holdningen eller meningen. Barnet kan støttes i forberedelsen til samtaler eller møder, f.eks. ved at nedskrive støttepunkter, synspunkter m.v. Plejeforældrene må kende og forstå regler og sagsgange, for at kunne støtte barnet eller den unge i forhold til at opnå indsigt heri. Det vil ofte kræve, at plejeforældrene holder sig ajour og søger informationer, erfaringer m.v. At hjælpe plejebarnet til at indgå i fællesskaber med andre plejebørn kan også være medvirkende til, at barnet eller den unge får adgang til oplysninger og erfaringer. Det uanset om man mødes i grupper for plejebørn som Baglandet og De 4 årstider 17 eller mødes virtuelt f.eks. gennem Børnetinget. 18 Case Sofies Selvstændighed Sofie er 16 år og hun bor i plejefamilie hos Kirsten og Hans. Sofie blev anbragt som syvårig pga. sin mors psykiske sygdom. Hendes far har hun ikke kontakt med. Sofie har en moster, som hun er tæt knyttet til. Der er faste aftaler ift. kontakten med mor. Sofie har ønske om, at aftalerne ikke er så faste men hellere på en måde, hvor de kan aftale besøgene fra gang til gang. Til det siger Kirsten og Hans, at det er kommunen som bestemmer, om Sofie skal se sin mor og også hvor ofte, og hvor længe besøgene skal vare. Det synes Sofie er dumt for ind i mellem har Sofie ikke lyst til at komme hjem på besøg. Når mor har det dårligt, kan Sofie ikke altid lide at være alene med hende. Moderen siger nogle underlige ting, og Sofie har ikke lyst til at være der. Der har gennem tiden været mange forskellige sagsbehandlere tilknyttet Sofie. Og Sofie har talt med mange af dem. Da hun var lille forstod, hun ikke, hvorfor hun skulle tale med dem. Sofie har oftest oplevet det, som noget, der bare skulle overstås. Nogen af sagsbehandlerne så hun flere gange og andre så hun kun en gang. Det var rarest, når det var den samme, som kom. Sofie synes, at det nogle gange var lidt irriterende, når hun skulle svare på de samme ting igen og igen. For tiden har Sofie mest lyst til at være i fred for alt og alle. Sidste gang sagsbehandleren kom, valgte Sofie ikke at komme hjem. Hver gang sagsbehandleren kommer, føler Sofie sig anderledes. Hun har spurgt plejefamilien om, hvorfor hun ikke bare kunne få lov til at være som alle andre unge. Hvorfor skal hun hele tiden fortælle om sig selv og sit liv? Og hvorfor er det kommunen, som bestemmer over hende? For tiden skændes Sofie med plejemor Kirsten hele tiden. De skændes om, hvornår Sofie skal komme hjem i weekenderne, de skændes om lektier, om drenge, om tøj, lommepenge alt! Sofie synes også, Kirsten blander sig i alt, hvad hun foretager sig. Kirsten vil have, at Sofie giver besked om, hvor hun er henne, hvornår hun kommer hjem, hvem hun er sammen med, og

18 hvad hun bruger sine penge til. Men når Sofie skal hjem til sin mor, siger plejemor Kirsten, at det er kommunen, der bestemmer. Sofie synes ikke, der er noget som helst, som hun selv kan bestemme. Skænderierne med Kirsten påvirker Sofie mere og mere. Sofie tænker på, hvordan det ville være, hvis hun boede hjemme hos sin mor. Så ville hun være fri for skænderierne med Kirsten, men hvad så? Mor kan jo ikke have hende boende hun er desuden også indlagt for tiden. Kirsten har sagt, at hun ikke skal regne med at komme hjem til sin mor og bo, hvis hun ikke vil bo hos dem længere men i stedet vil hun komme på døgninstitution. Det skræmmer Sofie. Det har hun på ingen måde lyst til. Når Kirsten siger, at Sofie kommer på døgninstitution, hvis hun flytter fra dem får Sofie lyst til at prøve det af. Hvad vil der ske, hvis hun bare flytter? Sofie går og tumler med tankerne. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Hvem kan hun snakke med, som forstår hende? Hvem kan hjælpe hende til at finde ud af, hvad hun skal gøre? Kan det virkeligt være rigtigt, at de voksne bare kan bestemme det hele? Sofie kan ikke holde det ud længere. Hun kan ikke se, hvor hun i sin fremtid kommer til at høre til, og hvordan hun nogen sinde skal blive til noget. I bund og grund vil Sofie allerhelst blive boende hos Kirsten og Hans, få en uddannelse og blive til noget som hendes mor og alle andre bliver stolte over. Efter lange overvejelser ringer Sofie sammen med sin moster til den sagsbehandler, som var på besøg for nogle måneder siden. Sofie fortæller, at hun har brug for at få talt om, om hun kan komme til at bo et andet sted, fordi hun hele tiden skændes med plejemor Kirsten. Sagsbehandleren lytter til Sofie. De aftaler at mødes. Sofie tager sin moster med til mødet. Spørgsmål til casen om Sofies Selvstændighed. Der arbejdes i de etablerede aldersopdelte arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne skal på baggrund af det retlige oplæg fra underviser besvare følgende spørgsmål, som Sofie har stillet i casen: a) Sofie har ret til samvær med sine forældre og øvrige netværk. Så hvad kunne plejeforældrene gøre i forhold til Sofies mor i casen, hvis de skulle leve op til lovens hensigter? b) Hvad vil der ske, hvis Sofie bare flytter? c) Hvem kan hjælpe Sofie til at finde ud af, hvad hun skal gøre omkring sin bo-situation? d) Er det rigtigt, at de voksne kan bestemme det hele? e) Hvem bestemmer over, hvornår Sofie skal være hjemme? f) Hvem bestemmer over, hvad Sofie bruger sine penge til? g) Hvad ville I som plejeforældre gøre for Sofie? Til underviser: ikke alle spørgsmålene kan besvares entydigt. Derimod kan underviser 18

19 opfordre kursisterne til at finde de dilemmaer de ser i forhold til de konkrete spørgsmål omkring Sofies situation og pege på nogle handlemuligheder i forhold hertil. En god måde at samle op på, kan være at de enkelte aldersopdelte arbejdsgrupper samler op på A3papirer og svarene hænges op til sammenligning. Vælg to eller tre spørgsmål ud og giv arbejdsgrupperne et A3papir pr. spørgsmål. OPLÆG OG CASEØVELSE SLUT Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere Hvornår er man egentlig ung? I summegrupper to og to: Nævn romaner/film/fjernsynsserier, som beskriver ungdommen. Er det de gode eller problematiske historier der drages frem? Diskuter udsagnet: Det hører ungdommen til at prøve verden af, at have stærke og uigenkaldelige meninger, at eksperimentere og afprøve grænser. Det er kun for at sige: Voksenverdenen har den ungdom, den fortjener 19 Øvelse I et anerkendende og narrativt perspektiv reflekteres over, hvilke historier vi skaber om det, at være ung, og hvad det betyder for den unge. Øvelsen retter sig mod at finde de gode historier frem. 19 Pedersen, Ole (2003): Til forsvar for ungdommen. KVAN 66 tema Ungdom, s

20 Ungdommen er i forskellig kurs til forskellige tider og alt efter de økonomiske konjunkturer. I 50- og 60erne var der brug for ungdommen på arbejdsmarkedet. I 70erne og 80erne, hvor der var stor arbejdsløshed blev ungdomsperioden forlænget. 20 Der blev i den forbindelse talt om de selvoptagne unge - yuppierne. Her de seneste år, er der tydeligt pres på ungdommen igen, i forhold til at sætte fart på deres vej igennem uddannelsessystemet, pga. små årgange, manglende arbejdskraft og en kommende ældrebyrde. Nedenstående model er inspireret af Johannes Andersen. 21 Unge erne 80 erne 90 erne Oprør og drømme Social ansvarlighed m.m. oprør mod eksisterende normer Drøm om at prøve af og udvikle Eksperimentere og udforske verden Selviscenesættelse og berømmelse, bekræftelse og tryghed Tøj Hippie, traditionelt Yuppie, slipsedrenge, generation x Meget forskelligt EMU ( emotionalskendt ved deres sorte tøj og makeup), flippere, pudderdåser Orientering Selvudvikling og fællesskab Modkultur Egne behov Opløsning Individualisering Nye ideer Sig selv, egne valg Polarisering, grupper Individualisme og liberalisme Musik Politisk/socialt I skal udfylde kategorierne for musik, samt politisk/socialt 20 Pedersen, Ole (2003): Til forsvar for ungdommen. I KVAN 66 tema Ungdom, s Andersen, Johannes (2003): Når jagten på tryghed bliver til oprør. KVAN nr. 66 tema Ungdom, s

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere