Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdshæfte. 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier. Teenageproblematikker i plejefamilien"

Transkript

1 Arbejdshæfte 2-dages efteruddannelseskursus for plejefamilier Teenageproblematikker i plejefamilien

2 Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Barnets Reform indeholdt flere centrale ændringer af serviceloven, som berører plejefamilieområdet. Under overskriften Nærhed og Omsorg blev der med Barnets Reform sat fokus på en styrkelse af plejefamilieområdet, idet det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Med Barnets Reform blev det også fastslået i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at plejefamilier får den fornødne introduktion, efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det indebærer en ret og en pligt for plejefamilien til uddannelse, efteruddannelse og supervision. Det er på denne baggrund, at nærværende kursusmateriale er udviklet. Materialet er udviklet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen University College Nordjylland, UC Syddanmark, Professionshøjskolen UCC, SOSU Greve i samarbejde med Servicestyrelsen. KRITH Kompetencer Ressourcer og relationer Inddragelse Tillid, trivsel og tilknytning Hverdagsliv 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Kære kursist på 2-dages efteruddannelseskursus...4 Undervisningen på kurset...4 Hvem vil du møde på kurset?...4 Etik og tavshedspligt på holdet...5 Grundsynet i KRITH...5 Relationel og kontekstuel...5 Ressourcer...6 Inddragelse...8 Tillid og tilknytning...8 Hverdagslivets styrke kursusdag...10 Læringsmål...10 Dagens program...10 Dengang jeg var ung...10 Plejebarnet som part i egen sag...11 Spørgeskema til kursisterne...12 Case: Sofies selvstændighed...17 Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere...19 Øvelse...19 Venskaber...21 Dilemmaer til diskussion i grupper...22 Den fysiske/psykiske udvikling. Hvad sker der i teenageårene?...22 Case: Michelle hvem er jeg og hvor hører jeg til?...23 Teenageres online fællesskaber...25 Links kursusdag...29 Dagens program...29 Sammenbrud i (teenage) anbringelser...29 De udfordrende unge...32 Cases om teenage problematikker Jeannette, en ung med betydelige følelsesmæssige vanskeligheder Mark, en ung der føler sig anderledes Jean 15 år, en ung med et begyndende misbrug

4 4. Tine 17 år, selvskadende adfærd...36 Opgave...37 Den inkluderende plejefamilie...38 Integration...38 Inklusion...39 Kommunikation med teenagere...41 (Pleje)forælderens ændrede rolle og kommunikation...42 Det narrative perspektiv...43 Anerkendende kommunikation og aktiv lytning Principper: anerkendende kommunikation og aktiv lytning: Aktiv lytning...45 Summegrupper to og to...46 Rollespil Samtalen...47 Case 1. Ole...47 Case 2. Lise...48 Case 3. Pia...48 Case 4. Luna...48 Litteratur

5 Kære kursist på 2-dages efteruddannelseskursus Du ønskes velkommen på 2-dages kurset: Teenage problematikker i plejefamilien. Med Barnets Reform er det blevet obligatorisk, at alle plejefamilier har ret og pligt til minimum 2 dages efteruddannelse årligt. Dette kursus er et af seks 2-dageskurser, der er udviklet i KRITH. Inspirationsmaterialet KRITH er udviklet til undervisere og plejefamilier. KRITH er et kursusmateriale, der ud over seks 2-dages efteruddannelseskurser består af kursusmateriale til: 4-dages grundkursus for kommende plejefamilier 12-dages videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier I dette arbejdshæfte finder du materiale til kurset. Hensigten er, at du som kursist ved, hvilket indhold du bliver præsenteret for på kurset, og hvad du skal forberede til de to kursusdage. Kurset er bygget op omkring læringsmål, der har det formål at styrke din plejefamiliefunktion indenfor kursets emneområde. Det anbefales, at du bruger arbejdshæftet som et sted, hvor du nedskriver tanker, overvejelser og eksempelvis laver egne øvelser. Ligeledes kan du på den måde kommentere cases og andre aspekter i materialet. I arbejdshæftet er der ikke teorier, det vil du derimod få fra din undervisers oplæg. Undervisningen på kurset Du vil på kurset blive mødt med mange måder, man kan være plejefamilie på. Vær aktiv og stil spørgsmål i undervisningen, lyt til de andre og sig til og fra, så får du mest ud af undervisningen. Der vil være vigtige faglige oplæg begge dage, og du opfordres til aktiv deltagelse omkring den nye viden i diskussionerne med holdet. Der vil blive arbejdet med underviseroplæg, cases fra livet som plejefamilie, faglige oplysninger om teori og lovgivning, som er gældende for plejefamilier. Der vil være øvelser på kurset. De kan foregå i tomandsgrupper (summe grupper, hvor man vender et dilemma med sidemanden), i større grupper og evt. individuelle. Ligeledes vil der mellem de to kursusdage være forberedelse til 2. dag. Hvem vil du møde på kurset? Du vil på kurset møde andre deltagere, der alle har kort eller længere erfaring som plejefamilie, men de kan have en meget anderledes baggrund end din og din families. Det giver en enestående mulighed for at få et varieret og spændende kursus, når alle disse erfaringer lægges sammen. Det giver dig også en særlig mulighed for at øve dig i at forstå, at andre mennesker kan tackle familielivet væsentligt anderledes, end du gør. 5

6 Etik og tavshedspligt på holdet På kurset er der nogle spilleregler, som det forventes at alle overholder. Det drejer sig om etikken på holdet og tavshedspligt over for de oplysninger, som du evt. kommer til at høre på holdet. I undervisningen skal der vises accept og rummelighed Du bestemmer selv, hvor meget, du har lyst til at fortælle i øvelser og på holdet, under hensyn til regler og lovgivning om tavshedspligt Et hold bliver bedre af, at mange deltager og engagerer sig. Alle faglige ting, der fremlægges, må gerne fortælles videre, men personlige udsagn og fortællinger skal blive i gruppen. Du har selvfølgelig tavshedspligt i forhold til dit plejebarn/-børn og deres forældre. Grundsynet i KRITH Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven, og det som mange har kaldt det moderne børnesyn 1. I det følgende redegøres for børnesynet, som ligger til grund for KRITH. Relationel og kontekstuel KRITH har fokus på relationer og forståelsen af konteksters betydning. Til trods for, at faglige diskussioner længe har vægtet en mere relationel og kontekstuel tilgang, så slår årsagsvirkningstankegangen stadig igennem i hverdagslivet. Derfor skal der sættes fokus på at reflektere over selvfølgeligheder og årsagsforklaringer. Der sættes fokus på viden, refleksioner og diskussioner af opfattelser af børnene i kursusmaterialet. 2 På denne måde ønsker vi at sikre, at plejefamilierne får støtte til at se barnet som unikt, og gå ind i det relationelle samspil, som befordrer udvikling. Systemisk tænkning skærper opmærksomheden på at forstå barnet og plejefamilien i sin kontekst som en del af et system. Barnets situation sættes ind i en forståelsesramme, hvor blikket inviteres omkring i systemerne. 3 Barnets udviklingskontekst: familie, andre nære relationer og netværk, skole, SFO, lokalmiljø, kammerater, samt de sammenhænge, alt dette er indlejret i, får med dette perspektiv betydning for, hvordan barnet forstås og opfattes. Således fokuseres der med systemisk tænkning netop på relationer og kontekst 4 på at forklaringer er 1 Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologiske facetter. Aarhus: Systime Academic. Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologi. Udvikling i en senmoderne verden. Hans Reitzel; Stern, Daniel. (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzel; Stern. Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel; Trevarthen, C. (1998): The concept and foundation of infant intersubjectivity. I: S. Bråten (red.): Intersubjective communication and emotion in early ontogeny.cambridge, UK: Cambridge University Press. 2 Skytte, Marianne (2009): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. Viborg: Hans Reitzels Forlag. 3 Lisborg, Bente og Rask, Lisbeth (2008): Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel. I: Bo, K., Guldager, J. og Zeeberg, B., Udsatte børn et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. 4 Hertz, Søren (2004): Diagnose i kontekst. PsykologNyt 15,

7 lokale og situerede, og systemets dele gensidigt påvirker hinanden. Med henblik på at inddrage barnets perspektiv, inddrages narrative tilgange, hvor barnets fortællinger bruges af den voksne i sit forhold til barnet. Dette skærper ligeledes fokus på, at der altid kan fortælles en anden historie. Ingen historie er den dogmatiske sandhed. Narrative tilgange bidrager desuden til, at problemet adskilles fra personen (det eksternaliseres). 5 Ressourcer Den danske forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 1995-årgangen dokumenterer, at anbragte børn har flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps, samt en markant sværere skolestart end andre børn 6. Forskningsresultater som ovenstående viser, at der er mange udfordringer i plejefamilien, når man har et barn i pleje. Heroverfor tager kursusmaterialet KRITH afsæt i børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og det ressourcesyn, han repræsenterer: børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. 7 Hertz opfordrer til, at man begynder at se efter de ændringspotentialer, der ligger indlejret i, eller lige ved siden af det problematiske. Grundsynet i KRITH støtter sig til denne mulighedsorienterede forståelse af børn og unge, der anbringes i plejefamilie. KRITH støtter sig til den forskning, 8 der mener, at barnets eller den unges udvikling vil være tilgængelig for nye erfaringer og muligheder, sammenfattet i sloganet det er aldrig for sent. Denne tankegang er et opgør med determinismen i børnefaglig tænkning og indsats. Især den klassiske psykoanalyse har influeret med den forestilling, at fejludvikling hos barnet i den tidlige udvikling, vil betyde at barnet vil være skadet for resten af livet. Har man et sådant grundsyn bliver megen psykosocial indsats vanskeliggjort. Inddragelse Serviceloven understreger, at barnets retsstilling skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inddragelse af barnet er her meget centralt. I serviceloven fremhæves det, at barnets synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette ses endvidere af barnets styrkede retsstilling i serviceloven, senest med Barnets Reform. Plejefamilier har en enestående mulighed for at udøve inddragelse sammen med plejebarnet i hverdagslivet. Børn og unge skal også høres og inddrages i beslutninger af deres nærmeste. 5 Holmgren, Allan (2007): Systemisk og narrativ terapi. I: Karpatschof, B., Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag. 6 Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A-D., Lausten, M., Knudsen, L. Olsen, R.F. & Gerstoft, F. (2008): Anbragte børns udvikling og vilkår. København: SFI, 08:23 7 Hertz, Søren (2009): Børne og Ungdomspsykiatri. Perspektiver og uanede udviklingsmuligheder. 8 Her tænkes eks. på Stern, Antonovsky, Hertz m.m. 7

8 Derfor er inddragelse af børn et centralt tema i KRITH. KRITH tager med det moderne børnesyn afsæt i et grundsyn, hvor barnet både er subjekt og objekt og påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Som subjekt præger barnet udviklingen og samspillet med omgivelserne med sine særlige forudsætninger, hvilket den voksne kan imødekomme ved at tilbyde inddragelse. Som objekt er barnets udfoldelse afhængigt af de betingelser, det tilbydes. At betragte barnet som objekt er ikke det samme som, at barnet skal gøres til genstand for handlinger uden at blive inddraget. Barnet som objekt er udtryk for opmærksomhed på kontekst, på hvilke miljøer, rammer og systemer, barnet befinder sig i og handler på baggrund af. Tillid og tilknytning Serviceloven understreger barnets ret til samvær med familie og netværk når det er til barnets bedste. Anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv under anbringelsen er derfor et vigtigt element i KRITH. I en svensk undersøgelse påpeges 9, at selv børn, der er knyttet til plejefamilien og ikke vil hjemgives, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er ofte meget stærke 10. Denne svenske forskning sandsynliggør endvidere, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet. Det er en forudsætning for, at barnet fuldt ud kan drage nytte af anbringelsesstedets tilbud. Serviceloven 46 har fokus på at styrke sammenhængen i anbringelserne, ligesom barnets behov for omsorg og nærvær vægtes. Igennem nyere teorier om tilknytning og affektregulering 11 sigter KRITH mod, at plejeforældre handler og forstår sig selv som omsorgsfulde, trygge, sjove og tillidsvækkende voksne, der på én og samme gang tilbyder forudsigelighed, nærvær og omsorg til plejebarnet i rammerne af hverdagslivets spontanitet. Teorierne lærer os, hvis vi ikke allerede ved det, at nærværende omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning 12 dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre, og som kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet. Tilknytningsforskning peger på vigtigheden af børns selektive tilknytningsforhold. Tilknytningsforhold som et barn danner med få udvalgte personer. Med begrebet dobbelt tilknytning indfanges det forhold, at barnets tidlige selektive tilknytning til forældre kan sameksistere med en med tiden udviklet selektiv tilknytning til plejeforældre 13. Ser vi på forudsætningerne for tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre, er der flere indbyggede 9 Esping, Ulla, og Hagbardt, Sigbritt (1992): Med barns ôgan in ett barnrelateret förhållningssätt i familjehemsvården. Almänna Barnhuset. 10 Ottesen; Mai Heide og Christensen, Pernille S.: Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen. SFI 08/ Sørensen, Jens Hardy red. (2006): Affekt regulering i udvikling og psykoterapi interpersonel neurobiologi. Hans Reitzels Forlag og Stern, Daniel (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. 4. oplag. 12 Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Corlin, Anne Blom (2007): Anbringelser i plejefamilier. Psykolog Nyt nr. 7. 8

9 dilemmaer forbundet hermed: plejeforældrene ved ikke, hvor længe plejebarnet er i pleje, de er ikke garanteret, at tilknytningsforholdet får mulighed for at bevares, og de har ikke samme grundlæggende rettigheder i forhold til barnet, som barnets forældre. Disse refleksioner og denne viden er derfor et centralt fokus i kursusmaterialet. Hverdagslivets styrke I forlængelse af relationers betydning har kursusmaterialet KRITH endvidere fokus på, at der eksisterer et spændingsfelt mellem idealer, som hyldes hos plejefamilien f.eks. nærhed, det relationelle, det personlige, det engagerede og så det professionaliserede. Netop plejefamiliens evne til at se den anden snarere end det andet, til at se Peter frem for ham med ADHD er det, der gør plejefamilien til noget særligt og befordrer, at de kan noget andet end professionelle på eksempelvis døgninstitutioner har mulighed for. Teoretiske kategoriseringer og instrumentelle metoder kan risikere at reducere det personlige og vanskeliggøre, at man ser det unikke ved barnet. Og det er netop den andens blik, der forpligter til et ansvar, der rækker ud over teorier, metoder, regler og rammer. Det betyder dog ikke, at uddannelse og viden står i modsætning til det personlige og det nære. Med kursusmaterialet KRITH rettes opmærksomheden på, at der skal være rum til, at plejefamilier skal gøre det, de gør godt, nemlig være familier ikke institutioner. Ikke alle plejefamilier skal nødvendigvis være eksperter i socialfaglige og specialpædagogiske metoder. Derimod skal alle plejefamilier udvikle tillidsrelationer 14 til plejebarnet og arbejde med, hvilke fremgangsmåder der giver mening i barnets og familiens hverdag. Det er en pointe i KRITH, at plejefamilier er en del af en lovgivningsmæssig foranstaltning samtidig med, at de fastholder et hverdagsliv baseret på en personlig og familiemæssig indsats. Denne dobbelthed eksisterer samtidig i hverdagslivet i form af, at der skal være en balance imellem, at plejeforældrene forpligter sig følelsesmæssigt og knytter sig til plejebarnet, og at plejefamilien skal kunne anerkende og samarbejde med plejebarnets forældre samt være en offentlig familie. Barnet eller den unge, der ikke har mulighed for at bo hos sine forældre i dele af eller hele opvæksten, kan drage fordel af at bo i en plejefamilie, der har opmærksomhed på de positive hensigter hos børnene/de unge og de mange, der er omkring dem og på børnenes behov. 14 Stern, Daniel, (2004): Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag. 9

10 1. kursusdag Læringsmål At kursisten opnår forståelse og indsigt i teenageres univers og reaktioner både alment for teenagere og specifikt for teenagere i plejefamilien, som forudsætning for at kunne støtte og fremme teenagers trivsel og udvikling i hverdagen kan medvirke til at forebygge sammenbrud i anbringelsen gennem inddragelse af den konkrete unges perspektiv, livshistorie og ungdomskulturen, som den viser sig for den pågældende unge kan indgå i dialog og kommunikation med den unge i pleje, med respekt for den unges ønsker, behov og mål i tilværelsen har kendskab til muligheder og udfordringer i forhold til unges virtuelle fællesskaber og kan støtte op om den konkrete unges brug af de sociale medier også med fokus på bevarelse af øvrige netværk og familierelationer Dagens program Velkommen. Præsentation af underviser, kursusindhold, formålet med kurset og dagens program og andre eventuelle praktiske oplysninger. Kort drøftelse af læringsrummet. Dengang jeg var ung. Plejeforældrenes egne erfaringer med ungdomsliv og betydningsfulde voksne. Lovgivning Den unge som part i egen sag Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere. Teenageres fysiske og psykiske udvikling (Kort oplæg som overgang til temaet identitet) (Pause) Fantasirejse om Michelle Unges brug af medier hvordan skal plejeforældre forholde sig? Oplæg og øvelse Opsamling Dengang jeg var ung Dengang jeg var ung spørgsmål i arbejdsgrupper Grupperne skal præsentere deres ungdom for hinanden med udgangspunkt i deres eget liv som årig: Musiksmag Tøjsmag, og hår(farve) Venner/kammerater og kærester 10

11 Bolig/værelse Arbejde/skole Hobby, køretøj Mest betydningsfulde voksne hvorfor? Lokalsamfund land eller by Osv. Instruktion Lave en planche/flipover i grupperne og tegn jeres ungdomsbedrifter, hvad foretog I jer, da I var unge. Fremlæg planchen gruppevis for de andre på holdet. Fremlæggelsen begynder med de ældste. Bevæg jer op gennem ungdomshistorien. Kommentar øvelsen Det interessante er, hvor mange hæderlige voksne, der har været ustyrlige som unge. Hvilket man har en tendens til at glemme som voksen. Der er en tendens til, at voksne kræver mere tilpasning af børn og unge med handicap. 15 Det er en tendens den voksne skal modvirke, hvis vi vil opnå trivsel hos den unge. Plejebarnet som part i egen sag - hvordan plejeforældrene skal støtte plejebarnet i forhold til at være part i egen sag Formålet Dette er en introduktion til de lovmæssige rammer omkring teenagers i plejefamilien. Formålet er at give indsigt i sagsgange og juridiske rammer for, hvordan du som plejeforælder kan inddrage den unge i egen sag, samt forståelse for den unges retssikkerhed. Case-personen Sofie Til oplægget er der en gennemgående case-person Sofie. Sofie optræder både i spørgeskemaet, i casen om Sofie og i den efterfølgende drøftelse. Om spørgeskemaet Du udfylder spørgeskemaet. Spørgeskemaet sætter fokus på hvem det er, der bestemmer i hvilke situationer. Spørgsmålene er introducerende. Det vil sige forenklede og simple. Ideen er, at du sammen med dine medkursister får mulighed for at stille ind på lovgivningens betydning for den enkelte unges situation. Det er meningen, at du løbende under oplægget retter dit spørgeskema til i forhold til din undervisers oplysninger. 15 Palludan, Charlotte (2004): Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Institut. 11

12 Spørgeskema til kursisterne (Sæt X ud for det rigtige svar. Sæt eventuelt flere krydser) 1. Hvor ofte skal sagsbehandleren som minimum tale med barnet/den unge? 1 x årligt 2 x årligt Det står der ikke noget om i lovgivningen. 2. Skal sagsbehandleren tale alene med barnet/den unge? Ja Nej Måske 3. Hvem kan bestemme hvor Sofie (16 år) skal bo? Mor Plejefamilien Kommunen Sofie 4. Hvem kan bestemme hvor Sofie (11 år) skal bo? Mor Plejefamilien Kommunen Sofie 5. Hvem har retten til samvær? Mor har ret til kontakt og samvær med Sofie Sofie har ret til kontakt og samvær med sin mor Mor og Sofie har lige ret til samværet 6. Hvordan kan plejefamilien støtte den unge ift møder og samtaler med sagsbehandler? Ved at insistere på at være med til mødet/samtalen Ved at forberede og tale formål og emner igennem med den unge inden mødet/samtalen. Ved at lade som ingenting Ved at støtte barnet eller den unge i at give udtryk for sine holdninger, meninger og tanker. 12

13 7. Hvad kan teenageren i plejefamilien klage over? Teenageren kan klage over at være blevet anbragt ved en frivillig anbringelse Teenageren kan klage over at være blevet anbragt ved en tvangsanbringelse Teenageren kan klage over anbringelsesstedet Oplægget er en opsamling af den vigtigste lovgivning ift. den unges rettigheder med fokus på den unges ret til at blive inddraget og hørt. Oplægget vil primært have fokus på lovgivning der er særligt gældende for det store barn dog vil en række retlige forhold gælde for alle børn. I servicelovens formålsparagraf 46 kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge hedder det, at støtten til barnet skal bygge på barnets egne ressourcer, og at barnets synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. For en teenager er den øgede selvstændighed og en optagethed af fremtiden meget vigtig. For en teenager vil alle sider af servicelovens formålsparagraf være væsentlige og måske også en særlig udfordring Formålsparagraffen nævner nære og stabile relationer, hvilket kan være meget vanskeligt i de år hvor den unge samtidigt forsøger at løsrive sig. Formålsparagraffen nævner en alderssvarende udvikling mange unge i plejefamilier har ikke fulgt en alderssvarende udvikling hvis der i disse år skal tages stilling til om den unge i plejefamilien eks. ikke kan gå op til folkeskolens afgangsprøve eller på anden vis ikke er lige så selvkørende som jævnaldrende, er der et stort arbejde her for plejeforældrene. Formålsparagraffen nævner en god skolegang. I disse år skal den unge og plejefamilien gøre sig overvejelser om den unges uddannelsesmæssige fremtid Formålsparagraffen nævner en sund levevis. I disse år er der stor opmærksomhed på sund levevis og krop og kroppen er betydningsfuld for en teenager Formålsparagraffen nævner at forberede barnet på et selvstændigt voksenliv, hvilket naturligt fylder meget for det store barns plejefamilie. Hensigten med lovgivningen er, at den unges rettigheder står stærkt, så der altid tages udgangspunkt i barnets/den unges tarv. Den unges synspunkt skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Samlet set 16 kan man sige, at barnet/den unge har retten til at blive hørt retten til at få rådgivning retten til at blive inddraget i sagsbehandlingen retten til samvær med familie og øvrigt netværk, eksempelvis søskende eller kammerater 16 Se herom i Håndbog til Barnets Reform. 13

14 retten til at have en bisidder med til møder med forvaltningen retten til at få en støtteperson muligheden for at klage over visse afgørelser truffet af kommunen Barnet og den unges adgang til at klage Børn og unge har ret til klageadgang. Det er muligt for unge helt ned til 12 år at klage over en lang række afgørelser. For en gennemgang af børn og unges rettigheder henvises til Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter 52, stk 3, 2) ungepålæg efter 57 b, 3) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter 68, stk. 2, 4) valg af anbringelsessted efter 68 b, stk 1, 5) ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. efter 69, stk 1, og 6) samvær og kontakt efter 71, stk. 2. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn. Det er dog samtidigt vigtigt, at børn ikke pålægges et uhensigtsmæssigt ansvar. Derfor skal unge først fra 15 år og opefter samtykke en anbringelse. Støtte og hjælp Det anbragte barn eller unge har adgang til yderligere hjælp og støtte ud over plejefamilien. Det drejer sig især om hjælp via tilsyn fra kommunen og adgang til en støtteperson og til en bisidder. Børnesamtalen Alle børn og unge har ret til at blive hørt i forbindelse med foranstaltninger, der involverer dem, den såkaldte børnesamtale. Det gæl der også afgørelser om ophør af forebyggende foranstaltninger, valg af anbringelsessted og samvær under en anbringelse. Høring af barnet kan og bør ske på forskellige måder og i forskellige grader afhængig af sagens karakter og barnets eller den unges modenhed og funktionsniveau. 14

15 Servicelovens 48 fastlægger, hvornår der skal finde en samtale sted med barnet eller den unge, og hvornår en samtale kan undlades. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt. Efter 48 skal der finde samtale sted med den unge, inden der træffes afgørelse om: Tvangsmæssig undersøgelse, jf. 51. Særlig støtte, det vil sige foranstaltninger med samtykke, jf. 52. Økonomisk støtte, jf. 52 a. Visse foranstaltninger efter 52, stk. 3, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. 56. Forældrepålæg, jf. 57 a. Ungepålæg, jf. 57 b. Anbringelse uden samtykke, jf. 58. Afgørelse om fortsat anbringelse i forbindelse med genbehandling, jf. 62. Lægelig undersøgelse og behandling uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, 63. Ankestyrelsens afgørelser uden klage, jf. 65, stk. 2 og 3. Ophør af foranstaltninger og anbringelse, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter 68. Videreført anbringelse, jf. 68 a. Valg af anbringelsessted, jf. 68 b. Ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket mv. under anbringelse, jf. 69. Revision af handleplan, jf. 70. Samvær, jf. 71. Foreløbige afgørelser, jf. 75. De årlige tilsynsbesøg Et barn, der er anbragt har ret til tilsyn. Tilsynet spiller en stor rolle i forhold til at sikre gode anbringelser. Det personrettede tilsyn giver mulighed for at følge indsatsen i de konkrete sager, så det løbende sikres, at hjælpen er den rette. For at sikre et målrettet fokus på barnets udvikling og trivsel, er antallet af personrettede tilsyn mindst to årlige tilsynsbesøg. I hovedreglen skal samtalen foregå uden, at der er voksne fra plejefamilien til stede. Der kan være tilfælde, hvor samtalen skal undlades, fordi hensynet til den unge taler imod det. Barnet eller den unge skal således frit kunne udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle restriktioner fra de voksne på plejefamilien. 15

16 70. Stk. 2. Tilsynet efter 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal for så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. ( ) I forbindelse med tilsynsbesøg på anbringelsesstedet skal forvaltningen tale med barnet Støtteperson til den unge Kommunen skal aktivt undersøge mulighederne for en støtteperson fra barnets eller den unges netværk ( 68b stk. 4), der kan fungere som en stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnets eller den unges udvikling. Der er ikke er tale om en bisidder. Støttepersonfunktionen er ulønnet og frivillig og har til formål at understøtte kontinuitet og sammenhæng i den unges liv. Støttepersonen kan være en nærtstående voksen eksempelvis et familiemedlem, der har det formål at forebygge ensomhed under anbringelsen og sikre et bredere netværk for den unge. Barnet eller den unge skal ikke tage imod tilbuddet om støtteperson. Den unges bisidder Børn har ret til en bisidder ved sagsbehandlingen i forbindelse med særlig støtte jf. 48a. Det gælder f.eks. ved børnesamtalen, jf. 48, og i forbindelse med møder i forvaltningen, i børn og unge-udvalg samt Ankestyrelsen. En bisidder kan hjælpe den unge med at forstå, hvad der sker under en sag og give den unge råd og vejledning eller blot ved sin tilstedeværelse give den unge tryghed. Der er ikke nogen aldersgrænse for, hvor gammelt barnet eller den unge skal være for at have en bisidder. Retten til bisidder er ikke en foranstaltning, men alene en ret som den unge kan gøre brug af efter eget behov. Samvær med forældre og øvrige netværk Den unge har ret til samvær med forældre og det øvrige netværk. Det er den unges interesse i samværet, der skal tilgodeses og er det primære hensyn at tilgodese. 71 Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige, når det er til barnets bedste. Ved tilrettelæggelsen af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. 16

17 Plejeforældrenes rolle For at plejebarnet kan indgå som en aktiv part i egen sag, må den hverdag, barnet eller den unge lever i, give anerkendelse og tro på egen menings betydning. Barnet eller den unge må være vant til at give udtryk for sine meninger og holdninger og opleve, at disse er af betydning, også selv om andre ikke deler holdningen eller meningen. Barnet kan støttes i forberedelsen til samtaler eller møder, f.eks. ved at nedskrive støttepunkter, synspunkter m.v. Plejeforældrene må kende og forstå regler og sagsgange, for at kunne støtte barnet eller den unge i forhold til at opnå indsigt heri. Det vil ofte kræve, at plejeforældrene holder sig ajour og søger informationer, erfaringer m.v. At hjælpe plejebarnet til at indgå i fællesskaber med andre plejebørn kan også være medvirkende til, at barnet eller den unge får adgang til oplysninger og erfaringer. Det uanset om man mødes i grupper for plejebørn som Baglandet og De 4 årstider 17 eller mødes virtuelt f.eks. gennem Børnetinget. 18 Case Sofies Selvstændighed Sofie er 16 år og hun bor i plejefamilie hos Kirsten og Hans. Sofie blev anbragt som syvårig pga. sin mors psykiske sygdom. Hendes far har hun ikke kontakt med. Sofie har en moster, som hun er tæt knyttet til. Der er faste aftaler ift. kontakten med mor. Sofie har ønske om, at aftalerne ikke er så faste men hellere på en måde, hvor de kan aftale besøgene fra gang til gang. Til det siger Kirsten og Hans, at det er kommunen som bestemmer, om Sofie skal se sin mor og også hvor ofte, og hvor længe besøgene skal vare. Det synes Sofie er dumt for ind i mellem har Sofie ikke lyst til at komme hjem på besøg. Når mor har det dårligt, kan Sofie ikke altid lide at være alene med hende. Moderen siger nogle underlige ting, og Sofie har ikke lyst til at være der. Der har gennem tiden været mange forskellige sagsbehandlere tilknyttet Sofie. Og Sofie har talt med mange af dem. Da hun var lille forstod, hun ikke, hvorfor hun skulle tale med dem. Sofie har oftest oplevet det, som noget, der bare skulle overstås. Nogen af sagsbehandlerne så hun flere gange og andre så hun kun en gang. Det var rarest, når det var den samme, som kom. Sofie synes, at det nogle gange var lidt irriterende, når hun skulle svare på de samme ting igen og igen. For tiden har Sofie mest lyst til at være i fred for alt og alle. Sidste gang sagsbehandleren kom, valgte Sofie ikke at komme hjem. Hver gang sagsbehandleren kommer, føler Sofie sig anderledes. Hun har spurgt plejefamilien om, hvorfor hun ikke bare kunne få lov til at være som alle andre unge. Hvorfor skal hun hele tiden fortælle om sig selv og sit liv? Og hvorfor er det kommunen, som bestemmer over hende? For tiden skændes Sofie med plejemor Kirsten hele tiden. De skændes om, hvornår Sofie skal komme hjem i weekenderne, de skændes om lektier, om drenge, om tøj, lommepenge alt! Sofie synes også, Kirsten blander sig i alt, hvad hun foretager sig. Kirsten vil have, at Sofie giver besked om, hvor hun er henne, hvornår hun kommer hjem, hvem hun er sammen med, og

18 hvad hun bruger sine penge til. Men når Sofie skal hjem til sin mor, siger plejemor Kirsten, at det er kommunen, der bestemmer. Sofie synes ikke, der er noget som helst, som hun selv kan bestemme. Skænderierne med Kirsten påvirker Sofie mere og mere. Sofie tænker på, hvordan det ville være, hvis hun boede hjemme hos sin mor. Så ville hun være fri for skænderierne med Kirsten, men hvad så? Mor kan jo ikke have hende boende hun er desuden også indlagt for tiden. Kirsten har sagt, at hun ikke skal regne med at komme hjem til sin mor og bo, hvis hun ikke vil bo hos dem længere men i stedet vil hun komme på døgninstitution. Det skræmmer Sofie. Det har hun på ingen måde lyst til. Når Kirsten siger, at Sofie kommer på døgninstitution, hvis hun flytter fra dem får Sofie lyst til at prøve det af. Hvad vil der ske, hvis hun bare flytter? Sofie går og tumler med tankerne. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Hvem kan hun snakke med, som forstår hende? Hvem kan hjælpe hende til at finde ud af, hvad hun skal gøre? Kan det virkeligt være rigtigt, at de voksne bare kan bestemme det hele? Sofie kan ikke holde det ud længere. Hun kan ikke se, hvor hun i sin fremtid kommer til at høre til, og hvordan hun nogen sinde skal blive til noget. I bund og grund vil Sofie allerhelst blive boende hos Kirsten og Hans, få en uddannelse og blive til noget som hendes mor og alle andre bliver stolte over. Efter lange overvejelser ringer Sofie sammen med sin moster til den sagsbehandler, som var på besøg for nogle måneder siden. Sofie fortæller, at hun har brug for at få talt om, om hun kan komme til at bo et andet sted, fordi hun hele tiden skændes med plejemor Kirsten. Sagsbehandleren lytter til Sofie. De aftaler at mødes. Sofie tager sin moster med til mødet. Spørgsmål til casen om Sofies Selvstændighed. Der arbejdes i de etablerede aldersopdelte arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne skal på baggrund af det retlige oplæg fra underviser besvare følgende spørgsmål, som Sofie har stillet i casen: a) Sofie har ret til samvær med sine forældre og øvrige netværk. Så hvad kunne plejeforældrene gøre i forhold til Sofies mor i casen, hvis de skulle leve op til lovens hensigter? b) Hvad vil der ske, hvis Sofie bare flytter? c) Hvem kan hjælpe Sofie til at finde ud af, hvad hun skal gøre omkring sin bo-situation? d) Er det rigtigt, at de voksne kan bestemme det hele? e) Hvem bestemmer over, hvornår Sofie skal være hjemme? f) Hvem bestemmer over, hvad Sofie bruger sine penge til? g) Hvad ville I som plejeforældre gøre for Sofie? Til underviser: ikke alle spørgsmålene kan besvares entydigt. Derimod kan underviser 18

19 opfordre kursisterne til at finde de dilemmaer de ser i forhold til de konkrete spørgsmål omkring Sofies situation og pege på nogle handlemuligheder i forhold hertil. En god måde at samle op på, kan være at de enkelte aldersopdelte arbejdsgrupper samler op på A3papirer og svarene hænges op til sammenligning. Vælg to eller tre spørgsmål ud og giv arbejdsgrupperne et A3papir pr. spørgsmål. OPLÆG OG CASEØVELSE SLUT Ungdomskultur anno samt venskaber og gruppens betydning for teenagere Hvornår er man egentlig ung? I summegrupper to og to: Nævn romaner/film/fjernsynsserier, som beskriver ungdommen. Er det de gode eller problematiske historier der drages frem? Diskuter udsagnet: Det hører ungdommen til at prøve verden af, at have stærke og uigenkaldelige meninger, at eksperimentere og afprøve grænser. Det er kun for at sige: Voksenverdenen har den ungdom, den fortjener 19 Øvelse I et anerkendende og narrativt perspektiv reflekteres over, hvilke historier vi skaber om det, at være ung, og hvad det betyder for den unge. Øvelsen retter sig mod at finde de gode historier frem. 19 Pedersen, Ole (2003): Til forsvar for ungdommen. KVAN 66 tema Ungdom, s

20 Ungdommen er i forskellig kurs til forskellige tider og alt efter de økonomiske konjunkturer. I 50- og 60erne var der brug for ungdommen på arbejdsmarkedet. I 70erne og 80erne, hvor der var stor arbejdsløshed blev ungdomsperioden forlænget. 20 Der blev i den forbindelse talt om de selvoptagne unge - yuppierne. Her de seneste år, er der tydeligt pres på ungdommen igen, i forhold til at sætte fart på deres vej igennem uddannelsessystemet, pga. små årgange, manglende arbejdskraft og en kommende ældrebyrde. Nedenstående model er inspireret af Johannes Andersen. 21 Unge erne 80 erne 90 erne Oprør og drømme Social ansvarlighed m.m. oprør mod eksisterende normer Drøm om at prøve af og udvikle Eksperimentere og udforske verden Selviscenesættelse og berømmelse, bekræftelse og tryghed Tøj Hippie, traditionelt Yuppie, slipsedrenge, generation x Meget forskelligt EMU ( emotionalskendt ved deres sorte tøj og makeup), flippere, pudderdåser Orientering Selvudvikling og fællesskab Modkultur Egne behov Opløsning Individualisering Nye ideer Sig selv, egne valg Polarisering, grupper Individualisme og liberalisme Musik Politisk/socialt I skal udfylde kategorierne for musik, samt politisk/socialt 20 Pedersen, Ole (2003): Til forsvar for ungdommen. I KVAN 66 tema Ungdom, s Andersen, Johannes (2003): Når jagten på tryghed bliver til oprør. KVAN nr. 66 tema Ungdom, s

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier

Vejledning til Undervisere. Grundkursus for kommende plejefamilier Vejledning til Undervisere Grundkursus for kommende plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Vejledning til undervisere. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Vejledning til undervisere Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e) Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Arbejdshæfte Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere