Kruså Vandmølle - en bygningsarkæologisk undersøgelse

Transkript

1 Kruså Vandmølle - en bygningsarkæologisk undersøgelse Catrina Beck Jørgensen og Ellen Margrethe Sloth Christensen Institut for Arkitektonisk Kulturarv Forår 2009

2

3 forord Ligesom kirker, klostre og herregårde hører møllerne til vores fælles bygningsarv. Men møllerne er udsat for mange trusler først og fremmest fordi de er svære at give nye funktioner. Vandmøller har man kunnet ombygge til boliger, men det er som regel sket på bekostning af både mølleværk, møllehjul og mølledam ja, alt det, der kendetegnede vandmøllen. Når en mølle er restaureret, er det vigtigt at den bliver passet og plejet. En vandmølles hjul skal køre regelmæssigt for ikke at slå sig ( ) og al maskineri har bedst af regelmæssigt at blive smurt og kørt med. Rundt omkring i landet er der i dag skabt en masse møllelaug, hvor ihærdige mennesker på frivillig basis holder deres mølle ved lige, kører med den og viser den frem for publikum. Uden deres indsats ville de fleste møller efter endt restaurering igen stå og forfalde. 1 Denne rapport er en undersøgelse af og en fortælling om én af Danmarks mange vandmøller, Kruså Vandmølle. I februar tog vi til Kruså med henblik på at lave en bygningsarkæologisk undersøgelse af Kruså Vandmølle. Registreringer, opmålinger og dokumentation fandt sted over tre uger, hvorefter en bearbejdning af materialet er foretaget på tegnesalen i de efterfølgende måneder. Den bygningarkæologiske undersøgelse har været en øvelse i registreringsmetoder, opmåling og kildesøgning på forskellige arkiver. Derudover skal den ligge til grund for vores respektive afgangsopgaver, fra Arkitektskolen Aarhus i efteråret Vi vil gerne sige tak til Bov Kommune for at have givet os adgang til Vandmøllen. Derudover skal der lyde en tak til Jens Møldrup og de andre fra Lokalarkivet i Bov, som har været meget hjælpsomme med at finde billeder af Vandmøllen. Leif Nielsen fra Landsarkivet i Aabenraa, der hjalp os med at finde en række arkivalier. Sidst men ikke mindst vil vi sige en stor tak til Knud Wilke fra Landesarchiv Sleswig-Holstein, som har brugt sin fritid på at hjælpe os med at finde diverse arkivalier og ikke mindst oversætte dem for os. 3

4 indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Indledning - Formål - Metode DEL I HISTORIE OG KONTEKST Overordnet kontekstbeskrivelse Ankomster Vandmøllers historie generelt Vandmøllers teknik generelt Kruså vandmølles historie Bygningshistorisk udvikling - bygningskomplekset Bygningshistorisk udvikling - vestfacaden DEL II BYGNING OG DETALJER Bygningsdelsbeskrivelse - facader - Arkitektonisk beskrivelse af facaderne - Facadernes tekniske tilstand - Registrering af spor - Sammenfatning Bygningsdelsbeskrivelse - kælder - Kælderen - generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse - stueetage - Stueetagen generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse - 1. sal - 1. sal generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse - 2. sal - 2. sal generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse - detaljer - Generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse - tømmerkonstruktion

5 indholdsfortegnelse DEL III VÆRDISÆTNING OG TÅLEGRÆNSER Bevaringsvurdering - Metode - Værdisætning for Kruså Vandmølle - Konklusion af værdisætning Tålegrænser Slutnoter Litteraturliste Tegningsliste Opmålingsudstyr Bilag - Bilagsoversigt

6 6

7 INDLeDNINg Formål: fortællingen om Kruså Vandmølle er ikke kun en fortælling om en mølle, der har haft mange ejere, men også en fortælling om mange forskellige funktioner, der alle har haft indflydelse på, hvordan Vandmøllen ser ud i dag. Ved at studere og opholde os i bygningen i længere tid, har vi fået et indblik i Vandmøllens udvikling. Denne tilegnede viden er samlet i nærværende rapport, som har til formål at give et indblik i Kruså Vandmølle og den nære kontekst samt at dokumentere kvaliteterne, arkitektoniske såvel som historiske. Rapporten falder i tre dele. Den første del omhandler historie og kontekst og indeholder en overordnet kontekstbeskrivelse, beskrivelse af ankomsterne, en fortælling om vandmøllers historie og teknik generelt samt Kruså Vandmølles historie. Anden del af rapporten er en bygningsdelsbeskrivelse med fokus på bygning og detaljer. Denne del indeholder beskrivelse og analyse af facaderne, planerne og alle rum i bygningen, detaljer i form af udvalgte vinduer og døre samt tømmerkonstruktionen. Den tredje og sidste del er en konklusion på de mange registreringer og analyser, som vi har lavet af Kruså Vandmølle. Denne del består af en værdisætning - en bevaringsvurdering efter SAVe-metoden, samt et afsnit om tålegrænser i forhold til bygningskomplekset. Beskrivelsen og analysen af rummene i Vandmøllen er metodisk, og hver etage starter med en generel beskrivelse. Herefter følger først en subjektiv beskrivelse af rummene og derefter en objektiv vurdering af spor og potentialer. fig. 1. opmåling på stedet i den nordlige fløj. Metode: Vi har taget udgangspunkt i eksisterende tegninger fra 1993, som lå på teknisk forvaltning i Bov Kommune. ud fra dette har vi taget kontrolmål samt opmålt de rum, som er kommet til efter til denne opmåling brugte vi metoden trekantsfremskæring, og hele den nordlige del af stueetagen er målt op på denne måde, se bilag 5. Derudover har vi i alle rum og på facaderne registreret materialer og spor. Vi har opmålt samtlige døre og vinduer. tømmerkonstruktionen er registreret blandt andet i form af undersøgelse af tømmermærker. Derudover er den nære kontekst samt ankomster registreret. fig. 2. eksempel fra logbog på registrering af spor og materialer. 7

8 DEL I - Historie og kontekst Kruså vandmølle 8

9 overordnet kontekstbeskrivelse Tunneldalen: Kruså Tunneldal strækker sig i en bue på 7½ km fra Padborg til Kobbermøllen, før den når sit udløb i Flensborg Fjord, se fig. 4. Tunneldalen blev dannet i slutningen af istiden, for år siden, ved at smeltevandet løb i tunneler under isen. Store mængder af ler, sand og sten blev herved skyllet ud foran isen, hvor det lagde sig i et tykt lag. Da isen smeltede, blev tunneldalens stejle sider blottet. Bunden af dalen stiger nogle steder kraftigt, for eksempel på den 1 km lange strækning fra Niehuuser See til Haraldsdal i Søndermose. Her er der en stigning på ca. 30 m. Til sammenligning stiger dalbunden over de resterende 6,5 km kun 12 m. Efter at isen er smeltet, falder der stadig store mængder af sne om vinteren. Sneens smeltevand arbejder sig ned i jordens overflade og skaber på den måde små kløfter og sidedale i tunneldalens sider. Efter istiden er jorden blevet dækket af vegetation. Der er en høj jordfugtighed pga. den høje grundvandstand i tunneldalens bund og pga. jævnlige oversvømmelser fra Krusåen. I en så fugtig og iltfattig jord nedbrydes planterester langsomt, og gennem tiden er der dannet en jord, der er rig på organisk materiale. Det er denne jord, der dækker det meste af tunneldalens bund i dag. 2 Langt tilbage i tiden har Kruså tunneldal og omegn været et foretrukket beboelsessted. Der er fundet spor helt tilbage til den yngre stenalder. For eksempel er der fundet en harpun fremstillet af knogle fra år 8000 før Kristi fødsel. I middelalderen lå der en borg nær Hærvejen i Smedeby. 3 Først i det 14. århundrede fandt den første dokumenterede omtale sted om landsbyerne Harrislee (1352) og Niehuus (1371). Allerede tidligt gjorde indbyggerne brug af det strømmende vand. Kobbermøllen nævnes første gang i dokumenter fra Vandmøllen i Kruså er efterfølger til en vandmølle der lå i Smedeby, som er nævnt første gang i skrevne kilder fra 1487 og som desuden hørte til middelalderborgen ved Hærvejen. 4 Fig. 1. Videnskabskort, ukendt årstal. Fig. 2. Kort, 1870'erne. Krusåen: Vanddistriktet i grænselandet er sammensat af de vandløbsoplande, der ligger på tværs henover den dansk-tyske grænse. De to største delopland udgøres af Vidå og Kruså. Derudover er der på den danske side et mindre opland på omkring 10 km 2, der blandt andet afvander til Jardelund Grøft og til Meden Å. Fig. 3. Kort, i dag. Delopland Vidå udmunder i Lister Dyb tidevandsområde i Vadehavet og består af Tinglev Hedeslette, flere mindre bakkeøer, landskab med dødishuller samt marsklandskab. Den danske del af oplandet er på 1075 km 2 mens den tyske del er på 254 km 2. Delopland Kruså udmunder i Flensborg Fjord og udgøres af en tunneldal i morænelandskabet, der er dannet i den sidste istid. Den danske del af oplandet er på 16 km 2 mens den tyske del er på 5 km 2. 5 Krusåen løber både igennem delopland Vidå og delopland Kruså. I slutningen af istiden løb smeltevandet gennem tunneldalen fra øst mod vest. I dag løber Krusåen den modsatte Fig. 4 9

10 overordnet kontekstbeskrivelse vej gennem dalen fra vest mod øst. På sin vej løber åen gennem områder med næsten urørt natur. Den løber gennem Niehuuser See, Niedermoor, Kruså Møllesø og dalen ved Kobbermøllen, inden den løber ud i Flensborg Fjord, se fig. 5. De to opstemninger ved henholdsvis Kruså Vandmølle og ved Kobbermøllen har tidligere forhindret fisk som ørreder i at nå op til gydepladserne længere oppe i åen. En genetablering af fiskenes frie passage ved Kruså Vandmølle blev lavet i starten af 1960 erne, idet man førte Krusåen tilbage til sit naturlige løb gennem skoven. 6 Møllesøen: Fig. 5. Krusåen Fig. 6 Kruså Møllesø ligger umiddelbart syd for Kruså i tunneldalen, se fig. 6. Den er opstået ved opstemning af Krusåen i forbindelse med mølledriften. Søen har en middeldybde på ca. 1 m. Møllesøen har været meget belastet af ekstern næringsstofbelastning hvilket betyder, at søens næringsstofindhold er for højt. Det medfører en for stor mængde alger, dårlig sigtdybde og en sparsom undervandsvegetation. 7 I udførte man projekt INTERREG, som blandt andet havde til formål at formindske denne belastning i vandløb og dalområder. Projektet var vellykket, og i dag har søen det meget bedre. Vandet er blevet mere klart, og der er flere fisk. Der bliver nu tilført færre næringssalte, og resultatet er bedre vilkår for planter og fisk. 8 INTERREG er et tysk-dansk projekt, der kort fortalt er et naturbeskyttelsesprogram. Tunneldalen ligger i kommunerne Harrislee (Tyskland) og Bov (Danmark, nu Aabenraa Kommune). Kommunerne har også inden projektets start arbejdet tæt sammen, men det er først med den finansielle støtte fra Den Europæiske Union, at naturbeskyttelsesprojektet er blevet til virkelighed og gennemført i Projektets vigtigste mål er: Forbedring af vandkvaliteten i Krusåen. Formindskelse af næringsstofbelastningen i vandløb og dalområder. Reetablering af passagemuligheder i vandløbene. Understøttelse og udvikling af det typiske tunneldalslandskab. Understøttelse og udvikling af værdifulde småbiotoper. Forbedring af publikums muligheder for oplevelser og information i tunneldalen. Målet med støtteprogrammet INTERREG er at binde deltagerlandene tættere sammen. Offentlige myndigheder, staten, kommuner, amter, offentlige stiftelser m.v. skal samarbejde hen over grænsen og lære af hinanden. Miljøprojektet Kruså Tunneldal, der har et budget på 1,2 millioner euro, støttes af INTERREG-programmet med 50%. Sønderjyllands Amt på dansk side, og Stiftung Naturschutz på tysk side, finansierer sammen med deres projektpartnere de øvrige 50%. 9 Skovene i oplandet omkring Kruså Vandmølle: På de stejle tunnelsider overfor området Kobbermølle og ned til Flensborg Fjord ligger skovene Åbjerg Skov og Kollund Skov, se fig. 6. Åbjerg Skov dækker skrænterne fra Kruså til området Kobbermølle, mens resten af skoven på skrænterne ned til Skomagerhus er en del af Kollund Skov. Adgang til sko- 10

11 overordnet kontekstbeskrivelse vene sker via Gendarmstien ved grænseområdet i Kruså eller ved Molevej i Kollund. Ned mod Krusåen står der grænsepæle af sten eller træ. På træpælene er der en hat af zink, hvorpå der enten står D for Danmark eller DRP for Deutsches Reich Preussen. Stenpælene har øverst en udhugget linje, der viser hvor grænsen er. Kruså Mølleskov er statsejet og ligger ned til Kruså Møllesø, se fig. 6. Adgang hertil sker fra stien langs Møllesøen eller ad Gendarmstien fra vest. Skovens træer består hovedsageligt af bøg, og derudover er der eg og ask. Midt i skoven ligger en lille eng på en skrænt, der hører til skoven og som deler den i to dele. Omløbskanalen fra Møllesøen løber gennem Kruså Mølleskov. Madeskov er en lille skov, der ligger på en forhøjning på den nordlige side af tunneldalen. Tidligere har man gravet ler i skoven. Terrænet er meget stejlt, og i skoven findes planten krans-konval, der er sjælden i denne del af landet. I området omkring Haraldsdal og Niehuuser See ved Padborg ligger der flere stejle kløfter, der er bevokset med skov. Træerne i skoven er hovedsageligt bøgetræer. Gendarmstien strækker sig gennem hele skovområdet. Skoven Staatsforst Flensburg ligger vest for Wassersleben og består hovedsageligt af løvtræer. Syd for Alter Kirchenweg er skoven Erholungswald Wassersleben hvilket betyder rekreationsskoven Wassersleben. Det betyder, at ejeren er forpligtet til at fremme publikums muligheder for at bruge skoven. Ud over en indrettet grillplads er der er skoleskov, hvor man kan finde en beskrivelse af skovens forskellige træarter. 10 Grænselandets historie: I 1920, efter folkeafstemningen, kom den nye grænse til at følge Krusåen. Der opstod nationale mindretal på begge sider af grænsen, men først med Bonn-aftalen i 1955 blev der sikret fred mellem indbyggerne i den dansk-tyske region. 11 I marts 2001 mistede grænseovergangen sin betydning med Schengenaftalens ikrafttræden. I dag er det kun baglandet der overvåges. Den sidste grænsebom, der er bevaret, er den ved Den Krumme Vej, se fig 7. Se i øvrigt Ankomster - historiske veje og stier. Den nære kontekst: Kruså Vandmølle ligger, meget naturligt, ud til Møllesøen, se fig. 8. Vandmøllen er placeret nordøst for søen, som i dag er fredet. For at give ørredbestanden optimale yngleforhold løber vandet ikke længere gennem Vandmøllen men i stedet gennem Kruså skov, tidligere omtalt som omløbskanalen. Da vandet løb gennem Vandmøllen, forhindrede dette fiskene i at komme frem til deres yngleplads, hvorfor man har prioriteret at stoppe gennemstrømningen. Før 1962 var søen som sagt opdæmmet, og vandet løb under en bro og gennem møllehjulet. Broen er belagt med brosten og markerer dermed vandets løb fra søen til møllen. Fig. 7. Gammel grænsebom på Grænseovergangen ved Den Krumme Vej. Nord for Vandmøllen er der seks parkeringspladser, se fig. 11

12 overordnet KoNteKStBeSKRIVeLSe hæk Møllegården hæk asfaltvej jord med småsten brosten Møllesøen sten brosten forsamlingshus jord med småsten Krusåen tæt lavt budskads/træer kornblomster lille budskads kornblomster kornblomster og 5 små træer trampesti træstamme tæt lavt budskads, små træer imellem. højere budskads/ træer. fig. 8. Situationsplan 1:

13 overordnet kontekstbeskrivelse 9. Denne zone er afgrænset ud mod vejen Møllegården af en række brosten. Mod nord ligger det bygningskompleks, som hedder Møllegården, der i dag er indrettet til boliger. For flere hundrede år siden var dette kompleks en del af Kruså Vandmølle, men i dag ligger det som en ryg mod nord. Kruså Vandmølles bygningskompleks fortsætter i nabomatriklen, som i dag er forsamlingshus. Denne bygning skaber således ryg mod nordøst, og sammen med åløbet skabes en naturlig grænse, der ikke kan overskrides. Syd og øst for Vandmøllen afgrænses uderummet af stejle skrænter, se fig. 10. Sammen med de store træer, som primært står på skrænterne, får man oplevelsen af at bevæge sig ind i en grøn zone. Følger man trampestien gennem zonen mod nord, kommer man ned til åløbet, hvor vandet tidligere løb, men hvor det i dag står helt stille. På grund af stilstanden i vandet er der opstået mange alger, og vandet virker meget beskidt. Det er ikke et kønt syn, og dyrelivet er ikkeeksisterende. Hvis vandet igen kunne løbe gennem møllen, ville området blive meget mere attraktivt, og uderummet ville være rart at opholde sig i. Det mest optimale vil være, at man finder en løsning, hvor man kan tilgodese både Kruså Vandmølle og den fremtidige funktion, samtidig med at fiskenes yngleforhold tilgodeses. Går man i sydvestlig retning langs søen, kommer man ind på en sti, der fører hen til Gendarmstien. Når man følger denne, går man langs Møllesøen og krydser Krusåen, hvor den i dag løber gennem skoven, se fig. 5. Lige inden man møder Gendarmstien, er der ved Møllesøen etableret såkaldte fugleudkigsposter. Her får man et fantastisk kig ud over Møllesøen og dens rige fugleliv, se fig. 11. Fig. 9. Parkeringspladser ved Kruså Vandmølle. Fig. 10. Skrænterne syd og øst for Kruså Vandmølle. Fig. 11. Kig ud over Møllesøen fra udkigsposten. 13

14 ANKoMSteR Historiske veje og stier: for bare et par hundrede år siden var transport over land meget vanskelig. Vejene bestod ofte ikke af andet end et par hjulspor, og i regnvejr kunne det være næsten umuligt at komme frem. Rejsen fra Viborg til grænsen ad Hærvejen tog derfor nemt en uges tid. Når man skulle rejse, var det derfor bedst at undgå at krydse større vandløb. Højderyggen, som er skabt efter istiden, fungerer som et slags skel mellem øst- og vestvendte vandløb. Det er derfor naturligt at anlægge en vej på denne højderyg. Vejen går fra Viborg, ned til grænsen, og videre til Slesvig og kaldes Hærvejen. 12 Se fig. 1. fig 1. Sidste istids udbredelse. Det grønne er isens udbredelse. Det røde er Hærvejen. Ved grænsen mellem Niehuus og Rønsdam går en gammel handelsvej. Det er en sidevej til Hærvejen, der går til flensborg, og kaldes Den Krumme Vej, se fig. 2. I 2001 bliver den gamle brolægning frilagt og restaureret, se fig. 3. Det er den ældste brolagte vej i Danmark, og den viser, hvordan brolagte veje så ud helt tilbage i det 17. århundrede, før chaussestenene blev brugt. 13 Gendarmstien, se fig. 2, er opkaldt efter de grænsegendarmer, der i en årrække bevogter grænsen og kontrollerer skibsfarten langs flensborg fjord. Hver enkelt gendarm har et bestemt stykke af grænsen, som han skal passe, og patruljeringen foregår til fods. Nogle steder er der i forvejen anlagt stier og veje, mens der andre steder bliver anlagt nye stier henover privat jord. På denne måde bliver gendarmstien skabt. gendarmerne patruljerer langs den nuværende grænse fra genforeningen i 1920 frem til 1958, hvor politiet overtager opgaven. 14 Ankomster i bil fig. 2. Ankomsten til Kruså Vandmølle er vidt forskellig, om man er gående eller i bil. Ankommer man i bil fra Bov, kan man for eksempel allerede få et kig til Vandmøllen, inden man forlader byen, hvorimod man, når man kører på flensborgvej og befinder sig meget tæt på Vandmøllen, ikke ser den, før man stort set er ankommet. Man kan køre til Vandmøllen fra tre forskellige retninger. fra Bov der ligger mod vest, fra Kollund der ligger mod nord og fra flensborg der ligger mod syd. fig. 3. Brolægning på Den Krumme Vej. fig. 4. gendarmer foran Kruså Vandmølle,

15 ANKoMSteR Fra Bov: Når man ankommer fra Bov, se fig. 5, kan man som nævnt allerede få et kig hen over Møllesøen til selve Vandmøllen, inden man forlader byen(1). Herefter kører man et par kilometer, før man igen får et kig til Møllesøen på højre hånd(3). Kort før flensborgvej, lige ved en parkeringsplads, kommer der en lille vej på højre hånd, der fører ned til Vandmøllen(5). Vejen hedder Møllegården og er en smal vej, der svinger let. Man har først et kig til Møllesøen på højre hånd(6), dernæst får man et lille kig af Vandmøllen(7), men først for enden af vejen kan man se hele Kruså Vandmølle foran sig og Møllesøen på højre side(8). Denne sene afsløring af Vandmøllen betyder, at man bliver imponeret og overrasket, når man ankommer herfra. Man bliver mødt af et stort, flot byggeri, der stolt står ved siden af Møllesøen. fig. 5. Ankomst fra Bov

16 ANKoMSteR 7 8 fig. 6. Ankomst fra Kollund. Fra Kollund: Ankomsten fra Kollund kan gøres ad to veje. Ved den første ankomst kommer man kørende af flensborgvej fra nord og drejer så til højre ind af Skrænten, hvorefter Møllegården er den første vej på venstre hånd. Det sidste stykke er dernæst magen til ankomsten fra Bov(6-8). Den anden ankomst fra Kollund er ligeledes af flensborgvej fra nord. Men her kører man forbi Skrænten og fortsætter ligeud, se fig. 6. På den store hovedvej er den næste vej på højre hånd således vejen, der fører ind til forsamlingshuset og Kruså Vandmølle(1). Man drejer meget skarpt for at komme ind på vejen(2), og ankomsten herfra føles derfor ikke særlig imødekommende eller ligetil. Når man ankommer fra denne side, får man først et kig til Møllegården, som i dag er private boliger(3). Dernæst ser man forsamlingshuset(4), og får til sidst et kig til nordfacaden på Vandmøllen(5). Da man ser bygningerne i denne rækkefølge, føler man, at denne ankomst er en slags bagindgang til Kruså Vandmølle, men derimod den umiddelbare ankomst til Møllegården. Fra Flensborg: Ankomsten fra Flensborg mod syd sker af flensborgvej, men da der er et helleanlæg i midten af vejen, skal man, når man kommer kørende fra syd, op til lyskrydset og dreje til venstre ad Skrænten. Derefter er ankomsten som den første ankomst fra Kollund. 1 16

17 ANKoMSteR Ankomsten fra Skrænten er således hovedankomst til Kruså Vandmølle, mens ankomsten fra den lille sidevej til flensborgvej er hovedankomst til Møllegården. På trods af dét oplevede vi i de tre uger vi registrerede på stedet, at begge ankomster bliver brugt. Dette gælder både til forsamlingshuset og til Vandmøllen. Ankomster for gående: Der er to ankomster til Kruså Vandmølle, som kun er for gående. Den ene ankomst er fra gendarmstien, se fig. 7, mens den anden er fra Skovvejen, se fig. 8. Fra Gendarmstien: følger man Gendarmstien fra vest, har man et flot kig ned i tunneldalen(1), hvor man kan se Møllesøen. Når man går ad stien, bevæger man sig langs marker(2), videre gennem Mølleskoven(3), forbi Krusåen(4) og nogle parcelhuse(5). Hele vejen har man visuel forbindelse til Møllesøen på venstre side. først når man er kommet helt gennem skoven, ser man Vandmøllen(6). Denne ankomst er den eneste, hvor man, første gang man har kig til Vandmøllen, ser hele møllens vestfacade, fremfor et udsnit af facaden. fig. 7. Ankomst fra gendarmstien. 1 17

18 ANKoMSteR Fra Skovvejen: Skovvejen ligger syd for Vandmøllen(1). Som sidevej til Skovvejen går en grusvej, som er blind(2). for enden af denne har man kig til Møllesøen(3), og herfra er der en lille sti, der leder ned til Vandmøllen(4). Når man fortsætter ad stien kan man få et kig til Vandmøllen, men da man ankommer fra en mere spids vinkel, får man ikke det samme overblik over vestfacaden, som er tilfældet ved ankomst fra gendarmstien(5). fig. 8. Ankomst fra Skovvejen. 1 18

19 ANKoMSteR

20 vandmøllers historie generelt Historie: Vandmøllen kommer til Europa fra Asien. I Grækenland findes vandmøllerne allerede et par århundreder før vores tidsregning. Nogle år før Kristi fødsel beskriver Augustus' og Cæsars arkitekt Marcus Vetruvius Pollio en vandmølle med et vertikalt underfaldshjul og et gear. Det er det første kendte vandhjul af den type. Han nævner samtidig, at det ikke er særlig almindeligt, og forklaringen kan være, at der normalt bliver brugt slaver eller dyr som drivkraft i møllerne. Slaveriets afskaffelse samtidig med kristendommens fremgang omkring år 500 e. Kr. kan være grund til vandmøllernes voksende betydning som kornmøller. På dette tidspunkt er man i Danmark i stenalderen, og korn bliver malet ved at knuse det mellem to sten. Man har i England og Irland fundet rester af vandmøller fra det første årtusinde, og da Danmark på dette tidspunkt har tæt kontakt med disse lande pga. vikingetogter, antages det, at vandmøllen er kommet til Danmark i vikingetiden, fra e.kr. Udbredelsen af vandmøllen i Danmark skyldes især, at munkeog nonneordener anlægger vandmøller ved deres klostre i den tidlige Middelalder. Hvis der ikke er naturlige muligheder for at anlægge en mølle, fører de vandet dertil ved hjælp af kanaler, som for eksempel ved Voer Kloster ved Mossø. Nogle af klostermøllerne er også kundemøller, der maler korn for byens borgere. Fra 1175 har munkene bevillinger til disse kundemøller. Også konger og stormænd anlægger vandmøller, og i Landskabslovene fra 1200-tallet lovgiver Kongen om betingelser for at opføre en vandmølle. For eksempel må man ikke ødelægge de gamle møller eller lade opstemmet vand oversvømme en anden mands grund. 15 Vandmøllerne i Danmark har deres storhedstid i 1700-tallet og starten af 1800-tallet, men med maletvangens ophør i 1852 følger en nedgangstid for datidens møllere. I starten af 1900-tallet begynder en del vandmøller at fremstille elektricitet. Mange steder står det dog ikke på i lang tid, idet de store elværker begynder at komme til omkring I 1970 erne, efter energikrisen, genoptager nogle møller dog produktionen af el til eget forbrug. 16 Fig. 1. Skovmøllen ved Moesgård i Århus. I dag står mange vandmøller i Danmark tomme og forfalder. Man har restaureret nogle få vandmøller og genetableret hele teknikken. De fleste steder er det dog kun til museumsbrug, som for eksempel Skovmøllen ved Moesgård i Århus, hvor der males korn til museets gæster, se fig

21 VANDMøLLeRS teknik generelt Vandhjulene: De mest primitive vandmøller man har kendt, er møller med et vandretliggende hjul, der består af skovle samlet på den nederste ende af en aksel, se fig. 1. Akselen passerer op gennem et hul i midten af kværnens nederste sten og er samtidig fastgjort til den øverste sten. Når vandet løber ind i hjulets skovle, skubbes det rundt og trækker den øverste sten med sig i akkurat samme hastighed. Mellem kværnens to sten males kornet til mel. Den horisontale mølle arbejder langsomt, og effekten er ikke særlig stor, men den kræver ikke meget vand for at arbejde. Den vil som regel kun være i stand til at tilfredsstille en enkelt husholdnings behov for maling af brødkorn. De vandretliggende hjul har været brugt få steder i den sydvestlige del af Danmark. Det er uvist, hvor tidligt de har været brugt i Norden, og der er hverken skriftlige dokumenter eller arkæologiske udgravninger, der giver belæg for, at de har eksisteret i det øvrige Danmark. De første vandmøller man har fundet ved udgravninger i Danmark, er ligesom Vetruvius mølle med et vertikalt hjul. I begyndelsen er det et strømhjul, hvor kun vandets løb fra neden driver hjulet, se fig. 2. fig. 1. Vandretliggende hjul. fig. 2. Strømhjul. I 1200-tallet omtales stigborde, som er den lodret-bevægelige træplade, som via en hejse-anordning regulerer vandgennemstrømningen. På samme tid omtales underfaldshjulet, som kræver en faldhøjde på 0,5-1,25 m., da vandet løber langs hjulets underste del og dermed skaber fremdrift, se fig. 3. Den Sorte Død i 1349 betyder, at mange landsbyer ligger øde, og at markerne hverken bliver tilsået eller høstet. Men allerede få år senere høster man igen, og Valdemar Atterdag, der var foregangsmand i opførelse af vandmøller, overdrager driften af flere af sine møller til nogle af sine fremmeste mænd, da han ikke ønsker, at åerne skal løbe uudnyttet ud i havet. Denne fremgang betyder, at der i 1400-tallet bliver anlagt flere store møller. Disse bliver forsynet med brystfaldshjul, hvor vandet rammer lidt højere oppe på møllehjulet end ved underfaldshjul. Vandets faldhøjde skal her være mellem 1 og 4 meter, se fig. 4. I slutningen af 1600-tallet, ganske kort tid efter vandmøllernes fremgang, kommer overfaldshjulet til Danmark, efter at have eksisteret i udlandet i flere hundrede år. 17 Dette hjul kræver en faldhøjde på 2 meter, hvilket oftest bliver opnået ved at opdæmme en møllesø, se fig 5. et eksempel på en mølle med overfaldshjul er den papirmølle, som tycho Brahe anlægger i starten af 1590 erne på øen Hven. Den bliver revet ned i 1602, og i dag er møllens beliggenhed markeret med pæle, mens resterne af vandhjulet er udstillet på et museum på øen. generelt kan siges, at underfaldshjul bruges når vandmængden er stor og vandets faldhøjde er lille. Hvis vandmængden derimod er lille og faldhøjden stor, bruges et overfaldshjul. 18 et underfaldshjul er altså ikke nødvendigvis ældre end et mere udviklet overfaldshjul. Hjultypernes anvendelse er helt afhængig af vandmængde og fald. Ved dårlige vandforhold kan man forsøge at kompensere ved at optimere indretningen af gangtøjet, der består af en række aksler, hjul og transmissioner, fig. 3. underfaldshjul. fig. 4. Brystfaldshjul. fig. 5. overfaldshjul. 21

22 VANDMøLLeRS teknik generelt hvis formål dels er at opgeare hastigheden, dels at transmittere kraften ud til de forskellige maskiner. 19 Korn ind Løber Rende Ligger overfaldshjul Vandhjulsaksel fig. 6. Diagram over kraftoverførslen. Hejseloft Kværnloft Kværn Broloft Krondrev gravhjul Hjulenes konstruktion: Padlebladshjulet består af én hjulring med padleblade og kan fungere med både strøm- og underfaldshjul. underfaldshjulet har ellers to hjulringe, en indre og en ydre, med plader eller skovle sat fast imellem, mens overfaldshjulet oftest har kasseformede skovle mellem de to hjulringe. overfaldshjulet får sit vand fra en trærende, der leder vandet, så det falder ned på den øverste del af hjulet. Hjulet drejer dermed den modsatte vej end de tidligere omtalte hjul. Vandet, der løber fra møllen, må derfor ikke nå op til bunden af hjulet, da det derved vil bremse hjulet. Kraftoverførslen foregår på den måde, at vandhjulet sidder på en vertikal aksel, som i den anden ende, inde i møllen, har endnu et vertikalt hjul, et gravhjul, se fig 6. gravhjulet griber ind i et horisontalt drev kaldet krondrevet. Her omsættes den vertikale bevægelse til en horisontal bevægelse. På krondrevets lodrette aksel sidder kværnen, hvortil den horisontale kraft overføres. gravhjulet og krondrevet danner på denne måde et vinkelgear. Idet krondrevet er mindre end gravhjulet, sker der en opgearing, så krondrevets vertikale aksel drejer hurtigere. omkring år 1750 begynder en modernisering af vandmøllerne, hvor der bliver indsat stjernehjul. et stjernehjul er et kamhjul, der ligger vandret og som sidder på samme aksel som krondrevet. Det betyder, at der nu er mulighed for en yderligere opgearing af akslens omdrejningshastighed, så man kan installere en skallekværn, der kræver høj hastighed. Desuden bliver det muligt at tilslutte mere end én kværn til et vandhjul. Kælder Vandhjul fig. 7. Snitdiagram gennem en mølle. grynkværn Savværk Stjernehjulet kan drive maleværket både oppe- og nedefra. groft sagt kan man sige, at man i Jylland, nord for en linie mellem Horsens fjord og Struer, driver maleværket nedefra. Det vil sige, at stjernehjulet er anbragt under maleværket. Det betyder, at der er undertræk, og møllerne kan bygges meget lave. I resten af landet drives vandmøllerne i stedet oppefra, og bygningerne skal derfor være højere. Møllerne forsøger at følge med tiden ved at indsætte nyudviklede vandhjul. et eksempel på dette er Poncelethjulet, der bliver udviklet af franskmanden Jean-Victor Poncelet i Hjulet er et underfaldshjul med vinklede skovle, se fig 8. I stedet for at vandet løber imod skovlene, løber det op langs de bøjede skovle, og falder derefter tilbage og ned på baghjulets aksel. udnyttelsesgraden af vandets kraft er 60-70%. Yderligere videreudviklinger af hjulet bliver lavet, hvor skovlene er lige på indersiden og krumme på ydersiden af hjulet. 20 fig. 8. Poncelenthjul. I 1850 begynder endnu en modernisering i mange møller, idet gangtøjet af træ, altså de forskellige hjul og aksler, der roterer i kraftoverførslen, bliver udskiftet med støbejern. De kommer fra frichs fabrikker i Århus og, for det nordslesvigske områdes vedkommende, fra tyske fabrikker. først gælder det gravhjulet, senere også stjernehjulet og vandhjulsaksler og i nogle tilfælde endda selve vandhjulet. 22

23 vandmøllers teknik generelt Kværn og kværnsten: De ældste møller har ofte kun én kværn, skråkværnen, der maler groft mel hovedsageligt af rug, men til højtiderne også hvede. Begge dele bliver brugt til brødbagning. I kværnen ligger to sten, hvoraf den ene, liggeren, sidder fast, mens den anden, løberen, drives rundt ved vandets eller vindens kraft, se fig 6. Stenene er billet hvilket betyder, at der er hugget riller i deres overflade, se fig. 9. Når stenene kører mod hinanden virker rillerne som sakse, der skærer kornet i stykker. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet kommer de moderne grynværker til. De overflødiggør den ellers omstændelige proces, som det er at lave gryn. Grynværket består først og fremmest af en skallekværn. Af sikkerhedsmæssige årsager er den placeret under gulvet. I skallekværnen ligger én stor sandsten. Udenom stenen er der en jernplade med huller, som fungerer som et rivejern. Når kornet kommer ned på den hurtigt roterende sten, slynges det ud mod skallepladen, hvor skallerne bliver revet af kernen. Skallerne og den afskallede kerne bliver derefter sorteret ved hjælp af en grynblæser. En luftstrøm bliver blæst gennem det afskallede korn, hvorved de lette skaldele bliver adskilt fra de tungere gryn. Efter afskalningen bliver grynene knækket på grynkværnen, og til sidst bliver grynene sorteret efter størrelse. 21 Oprindeligt maler man kornet uden at rense det først, og resultatet bliver herefter. Melet bliver ofte mørkt og er fyldt med urenheder. I 1830 erne begynder bønderne at rense kornet med primitive metoder. I de nye fabriksmøller, som fremstiller mel af indkøbt korn, står mølleren selv for rensningen af kornet. I sidste halvdel af 1800-tallet bliver der opfundet maskiner til rensningen. Ved hjælp af luft skiller man halm, sand og andre urenheder fra. De nyudviklede maskiner betyder, at man ikke længere formaler mellem møllesten, men derimod mellem valser i såkaldte valsestole. Herefter bliver kornet kørt gentagende gange gennem en valsestol med riflede valser. Sigterne, som bliver brugt sammen med valsestolene er centrifugalsigter, der bliver opfundet i Tyskland i 1867, se fig.10. Der bliver hele tiden lavet videreudviklinger af sigten, eksempelvis plansigter der er mindre plads- og energikrævende. Nogle af dem sætter dog møllebygningen i voldsomme rystelser. 22 Fig. 9. Dele af gamle kværnsten fra Skovmøllen ved Moesgård i Århus. Fig. 10. Record-sigte. Fig 11. Sigte fra Kruså Vandmølle. Står på 1. sal. Turbiner: Den næste forbedring er, at der bliver installeret turbiner. 90% af Danmarks møller får installeret turbiner i årene I Kruså Vandmølle sker det i 1919, se fig. 12. Den mest almindelige turbine er Francisturbinen, som er udviklet af den britisk-amerikanske ingeniør James B. Francis. Denne bliver videreudviklet af den østrigske ingeniør Viktor Kaplan, som udvikler Kaplanturbinen. Sidstnævnte er en propelturbine, der - afhængig af turbinens størrelse og vandets kraft - kan have en udnyttelsesprocent på op til 90. Hvis der ikke er tilstrækkeligt vandpres, kan der indsættes en dieselmotor og senere en elmotor til hjælp. 23 Turbinerne har en del til fælles med de gamle horisontalmøller. De består af et ledeapparat og et løbehjul, der begge indehol- Fig. 12. Turbine i kælderen i Kruså Vandmølle. 23

24 Vandmøllers teknik generelt der et stort antal krumme skovle, der ligger vandret i vandløbet. Ledeapparatet sidder fast, og dets skovle giver vandet den rigtige retning mod løbehjulet, så vandet rammer glidende og uden stød. Turbinen giver dermed en større udgangshastighed på akslen end vandhjulet. 24 Sammenfatning: Vandmøllen i Kruså ligger ud til en opdæmmet møllesø, hvilket i sig selv tyder på, at vandhjulet har været et overfaldshjul. Der er dog ingen spor fra den trærende, som skal have ledt vandet hen til vandhjulet. Hverken på Vandmøllen eller på gamle billeder. Vi tror derfor, at det har været et underfaldshjul, idet Møllesøen er opdæmmet, så vandets faldhøjde vil passe til dette, nemlig mellem 0,5 og 1,25m, se fig 13. På 1. og 2. sal kan man se spor i gulvene fra diverse gennembrud. Disse kan være spor fra de steder, hvor kværne og tragte har siddet, mens Vandmøllen har været i brug, se fig. 1 s. 29. Fig. 13. Opdæmning af Møllesøen. I kælderen kan man i dag endnu finde de to turbiner, der som nævnt blev sat ind i Også en del af det gamle gangtøj kan findes i kælderen og i stueetagen på Kruså Vandmølle. Det består af støbejern, hvilket det højst sandsynligt ikke altid har gjort, da man først begyndte at lave gangtøj af støbejern i I kælderen kan man i dag se, at turbinerne sidder meget lavt. De har formentligt altid været placeret der, hvor vi finder dem i dag. Dette tyder på, at vandhjulet, som vi formoder har været et underfaldshjul, har været overdrevet. Det vil sige, at krondrevet har siddet over vandhjulsakslen i forbindelse med gravhjulet, se fig. 6 s

25 Kruså Vandmølles historie Indledning: Kruså Vandmølle lå oprindeligt i Smedeby og er nævnt første gang helt tilbage i 1488 i et regnskab for genopførsel. Møllen har således en lang historisk baggrund og ejerforholdsliste. I dette afsnit beskrives møllens historie og ejerforhold ud fra diverse bøger, hjemmesider, artikler og ikke mindst ud fra arkivalier fra henholdsvis Landesarchiv Schleswig-Holstein, Landsarkivet i Aabenraa og Lokalarkivet i Bov. Fra 1617 og frem til 1825 er det Kongen, adelsfolk eller andre højtstående personer, der ejer møllerne i Danmark og forpagter dem ud. 25 Det gælder også Kruså Vandmølle, som er en arvepagtermølle. Det vil sige, at indehaveren skal betale til den kongelige amtstue årligt 70 danske daler i hver af de to terminer. Dermed har mølleren også forskellige rettigheder, som for eksempel koncession til brændevinsbrænderi. 26 Efter 1825 sker der en liberalisering af reglerne. Der bliver lavet en anordning der betyder, at det bliver lettere at få tilladelse til for eksempel grynmøller. 27 Ligeledes får møllerne i mange tilfælde private ejere, hvilket også sker med Kruså Vandmølle. En yderligere rettighed er maletvangen. I Kruså er der maletvang i en omkreds af 5-6 mil. Det betyder, at bønderne i dette område er tributpligtige til mølleren med hånd- og spændtjeneste i form af 4 hovdage og et kontantbeløb på 6 mark. De, som tillader sig at lade male i en anden mølle, bliver afkrævet en bøde, og deres korn kan konfiskeres ?? ? Casper Møller Kühl, efterfølges af sin søn Hans Kühl. Hemsen Carsten Tedsen Ida Tedsen BRAND 6 generationer Beeck Købmand Lassen fra Flensborg ejer, Berg forpagter. Mathias Hübsch Det er almindeligt, at der opstår stridigheder mellem møllerne og kunderne, og der føres utallige retssager vedrørende omfanget af maletvang, vandstandsreguleringen mm. 29 Disse stridigheder er også at finde mellem Kruså Vandmølle og Kobbermøllen, som bliver drevet af vand fra samme å. 30 Mølleren beskyldes for ikke at efterkomme sine forpligtigelser til ved sluseåbning at sænke vandstanden i dammen og dermed i de engdrag, der strækker sig helt til Niehuus. I høslettens tid, der indledes første søndag efter midsommer, skal vandstanden være sænket. 31 Retsprotokoller tilbage fra 1638 samt dokumenter fra Landesarchiv Schleswig-Holstein fra 1707 fortæller om disse stridigheder vedrørende Krusåens opdæmning. Historie: Som tidligere nævnt bliver der i 1345 vest for Hærvejen mellem Flensborg og Bov ved Den Krumme Vej bygget en borg ved Niehuuser See. Den skulle beskytte Flensborg Fjord og Vandmøllen hørte til borgen. Den ældste skriftlige kilde vi kender, finder vi i amtmanden i Flensborg Joachim Revenlows regnskab for året 1487, dateret den 8. januar Det år bliver Kruså Vandmølle genopført. I dokumentet står desuden opført en liste over hvilke materialer, der bliver brugt ved denne genopførelse. I 1581 bliver Kruså Vandmølles kundekreds udvidet, da det bliver bestemt, at møllegæsterne fra Flensborg Bymølle ved vandsvigt må tage til Kruså Vandmølle. På det tidspunkt er ejeren Casper Møller Kühl. I 1616 bliver vandmøllen fornyet fra grunden, og bygherren er Claus Stock, mølleren fra Flensborg Bymølle. 32 Under 30-årskrigen i 1640 får møllen sin nuværende placering. Hidtil har den som nævnt ligget i Smedeby,? Godsejer Laursen Jordlovsudvalget ejer, Anton Westergård forpagter "Kruså Vandværk" ejer, Anton Westergård forpagter til 1964.? Auning Totalentreprise, Poul E. Jensen Tvangsauktion? Bov Kommune Forhandlinger med ny ejer Fig 1. Ejerliste Kruså Vandmølle. 25

26 Kruså vandmølles historie Kornmølle Stampemølle BRAND Kornmølle Mejeri Kornmølle Elektricitetsværk Mejeri Kornmølle Savskæreri Træsliberi Forsamlingshus Karantænestation for KZ-fanger Snedkeri Handel med korn og foderstoffer Margarinefabrik Kornmølle ophører Lager til aluminiumsprofiler Vinteropbevaring og klargøring af robåde Opholdsrum Omklædningsrum Kontor men da møllen skal udvides, viser det sig, at vandmængden i bækken ikke er tilstrækkelig hvorfor man flytter møllen. 33 Samtidig afspærrer man Krusåens løb gennem skoven og opdæmmer vandet til den nuværende Møllesø. 34 Opdæmningen giver lejlighed til flere klagesager. På Landesarchiv Schleswig- Holstein er der et referat af domme i en sag fra 1703 vedr. de skader, som opdæmningen af Møllesøen forvolder på omkringliggende jorde. Landskabslovgivningen fra middelalderen fastsætter, at alle der er i besiddelse af dæmning og dæmningssted, har lov at bygge en mølle, hvis man ikke forvolder skade på anden mands ager og eng eller lader vandet flyde på landevej, skovvej eller kirkevej. Man må heller ikke lede vand væk fra en rende, hvor der fra Arilds tid har været en anden mølle. Hvis en mølle har eksisteret i tre år, uden at nogen er kommet med indvendinger, har man lovhævd på møllen. 35 Ud over klagesagen fra 1707 er der en sag fra 1718, som er dokumenteret i Landesarchiv i Schleswig-Holstein, se bilag 4A. I forbindelse med klagesagen i 1707 skrives der om en stampemølle, der bliver drevet af samme Møllesø som Vandmøllen. Der klages over, at stampemøllen er bygget uden tilladelse, og der er dokumenter fra begge parter. Carsten Tedsen, som er ejer fra 1718, får samme år en bøde på 10 rigsdaler og et påbud om at sætte vandet tilbage til sin tidligere højde, da han ikke må hæmme det frie vandløb. I 1734 er det ikke længere tilladt for alle at have hjemmebrænderi. Frem til dette tidspunkt har bønder lavet deres egen brændevin, men nu er det kun Kruså Vandmølle, Bov Kro, Oldemorstoft Kro, Bommerlund Kro og endnu et par kroer, der har ret til brænderi. 36 På dette tidspunkt er Carsten Tedsen stadig ejer. Ved Tedsens død overtager hans enke, og hun bliver dermed arveforpagter. Det er uvist præcist, hvornår denne overtagelse sker, men i 1742 sælger Ida Tedsen møllen til sin nevø, Frantz Beeck, som desuden har været møllesvend siden På Landesarchiv Schleswig-Holstein er der dokumenter der viser, at Ida Tedsen har haft en kurator til at underskrive kontrakten, se bilag 4B. Beeck bliver hermed den første generation i en række af seks Frantz Beeck er, der forpagter Vandmøllen. I 1768 brænder møllen og bliver derefter genopbygget. Dette foregår, mens Beeck-generationen forpagter møllen, da det først er den syvende Frantz Beeck, der bryder traditionskæden, og i 1899, efter mere end 150 år i Beeckfamiliens hænder, sælger møllen til en købmand fra Flensborg. Købmand Lassen forpagter møllen ud til Berg, hvis søn senere overtager som arveforpagter Tomt Fig. 2. Funktioner i Kruså Vandmølle. Den 1. januar 1853 ophører maletvangen. For møllerne er det en stor omvæltning, da de herved taber deres særrettigheder. Samtidig er det en stor lettelse for bønderne, der i mange tilfælde har lang vej til den mølle, de er pligtige til at søge. 38 I arkivalier fra Landesarchiv Schleswig-Holstein beskrives i 1846 en ordning vedrørende erstatning til mølleren Frantz Beeck i Kruså. Yderligere et dokument fra 1868 fortæller, at Beeck (den femte i rækken) søger erstatning. Denne sag varer i flere år og d. 16. maj 1868 bliver der indgået forlig mellem myndighederne og Beeck, som får rigsdaler og 4% rente fra 1.januar Først i 1862 bliver maletvangens ophør efterlevet i hele landet

27 kruså vandmølles historie Møllen brænder tilbage i 1768, men ifølge BBR stammer de nuværende bygninger fra Årstallet 1811 nævnes også, så det præcise årstal er lidt uvist. 40 Omkring skiftet til det nittende århundrede består møllens jorder af følgende: Al jord på sydsiden af søen og åen, helt om til hvor landegrænsen nu går ned til åen. Desuden trekanten, som ligger øst for Flensborgvejen, mellem åen og den gamle Flensborgvej. 41 Se fig. 3. I bliver Vandmøllen istandsat med den hensigt at tage kampen op imod den store dampmølle, der er kommet i Flensborg Nystad. Kruså Vandmølle har haft betydelig handel med korn og kornprodukter til Flensborg, men da den store dampmølle i Nystaden bliver bygget, går handelen tilbage. Vindfløjen, som stadig i dag sidder på møllebygningen, bærer årstallet 1919 og initialerne M. H., som står for den daværende ejer Mathias Hübsch, der i 1919 overtager møllen, se fig. 4. Under istandsættelsen fjerner man de tre store møllehjul, som trækker en almindelig møllekværn, en grynmølle og et træsliberi, som i øvrigt forsyner en papirfabrik i Flensborg med papirmasse. I stedet bliver der indsat to turbiner. Én der trækker selve mølleriet, og en anden der trækker et lille elektricitetsværk, som producerer strøm til Kruså by. Denne produktion varer kun omkring seks år, indtil et egentligt elværk tager over. Det er ikke et særsyn, at møllehjulene erstattes af turbiner, for 90% af alle Danmarks vandmøller får mellem 1884 og 1950 installeret disse. 42 Da Mathias Hübsch i 1919 overtager Vandmøllen, følger en periode, der er mere ustabil, end man hidtil har oplevet. Dette skyldes dels dampmøllernes fremtræden i Danmark og dels genforeningen efter Første Verdenskrig. Grænsen kommer til at gå lige syd for Kruså Vandmølle, hvilket betyder, at Hübsch mister hele sit sydlige opland, hvorfra de fleste gæster fra gammel tid er kommet. Man ved dog, at der i er mejeri i den nordøstlige del af bygningskomplekset, som i dag er indrettet til forsamlingshus. I mellemkrigstiden skifter møllen ejer fra Hübsch til Laursen fra Ry, som for en kort periode er ejer. Han sælger i 1934 møllen til Jordlovsudvalget, som udbygger og senere i 1937 udstykker de lokaler, der i dag er forsamlingshus. Jordlovsudvalget forpagter i denne periode vandmøllen til Anton Westergård, der er møller helt frem til Efter Anden Verdenskrig i bruges Kruså Vandmølle som karantænestation for KZ-fanger fra Tyskland, og senere bliver Vandmøllens jorde efterhånden udstykket til parcelgrunde og solgt. Salget af byggegrundene gør det nødvendigt med et vandværk, som på dette tidspunkt er indrettet i møllens bygninger. I 1949 bliver matriklen med forsamlingshuset solgt fra, og foreningen Forsamlingshuset for Kruså og Omegn, der har lejet sig ind i lokalerne siden 1937, køber bygningerne. I 1961 sælger Jordlovsudvalget møllen til Andelsselskabet Kruså Vandværk, som ejer møllen indtil Anton Westergård forbliver som sagt forpagter indtil 1964, hvor hans fratræden bliver enden på mølleriet i Kruså Vandmølle. Westergårds svigersøn, snedkermester Helge Pedersen bruger i denne periode dele af bygningerne til snedkeri, og i 1961 bliver der netop udstykket til dette. På det tidspunkt foregår der desuden handel med korn og foderstoffer, og der er kilder, der oplyser, at en margarinefabrik har haft til huse i Fig. 3. Kort, der med gult, viser jorden, der hører til Kruså Vandmølle ca Fig. 4. Vindfløjen på Kruså Vandmølle. 27

28 Kruså vandmølles historie bygningerne. 43 I oktober 1962 bliver Møllesøen fredet, og samtidig bliver det godkendt, at Krusåen ikke længere skal løbe gennem møllen, så den får det løb gennem skoven, som den har i dag. Fig. 5. Vandstandsmåler i Kruså Vandmølle, som man, inden Møllesøen blev fredet, brugte til at indstille vandhøjden. De sidste 40 års historie for Kruså Vandmølle er knap så opløftende. Møllen bliver i en årrække primært brugt til opbevaring. Der bliver i 1977 indrettet et lager for aluminiumsprofiler samt et værksted i samme forbindelse. I løbet af 1980 erne ansøges der om flere projekter hos kommunen, blandt andet ansøges der om lov til at indrette boliger i Vandmøllen. Dette påbegyndes uden tilladelse, hvorfor projektet må stoppes. Projektet bliver aldrig færdiggjort da eksempelvis brandkrav ikke bliver opfyldt. I 1980 erne sker der desuden det, at en del af møllerne i Danmark får mulighed for at blive istandsat af folk i beskæftigelsesprojekter. Men med faldende arbejdsløshed bliver det dog vanskeligt at få møllerne vedligeholdt. I de senere år er der igen blevet tilført penge til renoveringsarbejder, dels fra det offentlige, dels fra det private eksempelvis fra fonde. 44 I Kruså Vandmølles tilfælde sker denne istandsættelse først i Bov kommune beder en gruppe mennesker med interesse for historie, turisme og lign. om at tage stilling til, hvad møllen kan anvendes til, og det er med i kommunens plan, at Vandmøllens restaurering skal indgå i et aktiveringsprojekt for kontantlønmodtagere. 45 Resultatet af restaureringsprojektet kan ses i bygningsdelsbeskrivelse - stueetage i rummene I dag findes de to turbiner, vandføring, stigbord og malekarmen stadig i Kruså Vandmølle. Desuden er en sigte bevaret. Kruså Vandmølle står i dag tom og ubenyttet hen. Den begyndte restaurering blev opgivet, da den ville blive for kostbar. Aabenraa Kommune har haft møllen til salg siden 2008, og der er en interesseret køber, som kommunen nu ligger i forhandling med. Hvad Kruså Vandmølles fremtidige funktion vil blive, er endnu uvist. 28

29 bygningshistorisk udvikling - bygningskomplekset Bygningskomplekset: Herunder er vores bud på en bygningshistorisk udvikling for Kruså Vandmølle. Vi har ud fra diverse kilder opstillet en hypotese for, hvordan udviklingen har været. Vandmøllen får, som tidligere nævnt, sin nuværende placering i 1600-tallet. Dengang bestod møllen kun af den nordligste fløj(1), se tegning s. 30. Denne størrelse er almindelig for vandmøller på den tid. Den turbine som man ser i kælderrummet i dag, er udskiftet i 1919, hvilket stemmer overens med, at der inden da har siddet et vandhjul på sydsiden af den nordlige fløj. Derudover har vi i loft og gulv på alle etager i denne fløj fundet adskillelige spor, der stemmer overens med det gangtøj, som har siddet op gennem etagerne, se fig. 1. Desuden er de to porte i nordfacaden på 1. og 2. sal blevet brugt til at hejse korn mm. op i Vandmøllen, se fig. 2. Der er stadig dele af hejsemekanismen tilbage på kvistgavlen. Herefter er den syd- og østlige del af komplekset bygget til(2). Tømmermærkerne på 1. og 2. sal har et klart mønster, der vidner om dette, se i øvrigt afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse - tømmerkonstruktion. Hvornår præcis denne udbygning sker, ved vi ikke, men vi gætter på, at det er sket i opgangsperioden i starten af 1700-tallet. Muren inde bag halvcirkelbuen i vestfacaden er dog opmuret senere. Farve på fuge og teglsten i muren vidner om dette, ligesåvel som hjørneløsningen samt opmuringen foran stikket, se fig. 3. Dette er formentlig sket i forbindelse med, at vandhjulene er blevet fjernet. Fig. 1. Tegn i gulv og loft i den nordlige fløj på gangtøj. Fig. 2. Porte i nordfacaden, der blev brugt ved hejsning af korn mm. Tilbygningen mod syd er ligeledes kommet til senere(3). Der er brugt gule teglsten til denne del, men det er tydeligt, at de i farven afviger fra resten af komplekset, se fig. 4. Denne del af Vandmøllen har senere været udsat for adskillelige ombygninger. På et tidspunkt bliver der udvidet med den del, der i dag er forsamlingshus(4). Det er også uvist, hvornår dette sker, men vi ved, at der i disse lokaler er mejeri fra , så tilbygningen er sket inden dette tidpunkt. I 1973 laves udvidelsen til forsamlingshuset(5), og den lille tilbygning, kontoret, mod sydøst bygges efterfølgende(6). Fig. 3. Mur bag halvcirkelbuen i vestfacaden. Afvigelser i murstensfarve og fuge samt hjørneløsning og stik vidner om at muren er opmuret senere. Fig. 4. Tilbygningen mod syd(til højre på billedet) har tydelige afvigelser i murstensfarve og fuge. 29