BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Georgs Æske Skansevej 20 a 3400 Hillerød loja@hillerod.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Integreret institution, med specialgruppe. 44 enheder og 7 børn i specialgruppe. 0 til skolestart 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag ANSATTE 18 ansatte. Leder, souschef, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeut, køkkenassistent, superviser, talehørelærer, vikarer. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Praktikperioderne forgår i Blomsterkassen vores specialgruppe. Dato for udfyldelse: 15/ Udfyldt af: Anette Nielsen. 1

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Daginstitution med specialgruppe. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Spirekassen: 12 vuggestuebørn Æblekassen: børnehavebørn Blomsterkassen: 7 børn med varig nedsat funktionsevne, i alderen 0-skolestart. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Georgs Æske er en lille integreret institution med en vuggestuegruppe, en børnehavegruppe og en specialgruppe. Sidstnævnte er et behandlingstilbud, der modtager børn med varigt nedsat funktionsevner. Siden institutionens start i 1989, har Georgs Æske arbejdet med integration imellem de tre basisgrupper. Integration er for os lig med at blive en del af en helhed. At man uanset køn, alder, udvikling og etnicitet bliver en del af et fællesskab ud fra de forudsætninger det enkelte barn har. I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. Værdigrundlag I Georgs Æske har vi et helhedssyn på barnets udvikling. Vi ser hele barnet og lægger vægt på at respektere hinandens forskelligheder. Det er vores grundholdning, at alle børn og voksne i samværet med hinanden er ligeværdige og derfor er dagligdagen præget af gensidig respekt. I det pædagogiske arbejde i Georgs Æske læner vi os op ad Daniel Sterns teorier om, at barnet fødes med kompetencer, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Det første samspil, der kan iagttages, er den fælles opmærksomhed. Det næste der kan ses, er en fælles handling, og når barnet bliver i stand til at udveksle kommunikative handlinger: En fælles forståelse. Dette gør sig også gældende for et barn med varigt nedsat funktionsevne, selv om barnets udspil kan være svært at tolke og samspillet være vanskeligt at fastholde. Vi lægger vægt på tydelige, nærværende og engagerede voksne, som med udgangspunkt i børnenes initiativer kan være igangsættende og inspirerende til et udviklende miljø. Det daglige pædagogiske arbejde præges af en grundlæggende anerkendende tilgang til hinanden både blandt børn og voksne. Ligeledes ønsker vi at glæde og godt humør præger vores dagligdag. Målsætningen I Georgs Æske arbejder vi på at skabe et trygt, varmt og udviklende miljø for børn, forældre og personale, hvor det daglige relations arbejde kan blomstre. Georgs Æske skal være et sted, hvor alle føler sig anerkendte, værdifulde og respekterede. For i dette miljø, tror vi på, fremmes selvværd og selvtillid og herved dannes det bedste grundlag for videreudviklingen af barnets sociale kompetencer. De vigtige byggesten for at knytte venskaber. 2

3 Husets pædagogik er overordnet anerkendende og kan siges både at rumme selvforvaltning, struktur og integration, men vægtningen af komponenterne er afhængig af det enkelte barns formåen. Vores holdning er at have det enkelte barn i centrum, samtidig med at det indgår i fællesskabet med de ressourcer, det har på det givne tidspunkt. Via integration er det et mål for os, at børnene, via spontane og planlagte aktiviteter, får en gennemgående respekt for forskelligheder. Her tænker vi både på børnene indbyrdes i basisgrupperne og i forhold til det kendskab og venskab vuggestue- og børnehavebørn får til børnene i specialgruppen. I Georgs Æske er vi meget opmærksomme på børnenes følelser og reaktionsmønstre. Det betyder ikke, at barnets ønsker altid kan efterleves, men vi anerkender og respekterer den følelse barnet oplever. Vi hjælper det enkelte barn med at håndtere og sætte ord på følelser og lægger vægt på, at der i huset er en ordentlig omgangstone, også selvom man er vred. Personalet er meget bevidste om den position vi har, som rollemodeller for børnene. Vi ønsker i det daglige at støtte børnene i at udvikle ressourcer til at kunne løse indbyrdes konflikter og til at kunne sige til og fra over for hinanden det hele på en respektfuld måde. Personalet i Georgs Æske påtager sig ansvaret i relationen mellem barn og voksen. Dvs. vi ønsker at være tydelige, omsorgsfulde voksne, der tør at sige ærligt til og fra. Det er vigtigt for os, at børn og forældre har en fornemmelse af en tillids- og betydningsfuld relation. Forældresamarbejdet vægtes højt i Georgs Æske. Det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Vores syn på læring: I Georgs Æske forstår vi læring som en individuel og social betinget proces, der skabes og udvikles i samspillet imellem mennesker. Læring finder sted ved tilegnelse af viden og udvikling af barnets kompetencer på alle udviklingsområder. Ethvert barn er unikt, og barnet skal anerkendes og mødes, hvor det er, for at læring og udvikling finder sted. I Georgs Æske ser vi legen, som barnets vigtigste læringsrum. Vi tror på, at børn lærer meget om sig selv, sin omverden og andre igennem legen. Barnet får bl.a. erfaringer indenfor kommunikation, samarbejde og problemløsning. I legen udvikler barnet sin fantasi og evne til at bearbejde og tilegne sig viden om omverdenen. Vi anerkender legen som noget unikt og centralt i forståelsen af, hvordan børn lærer og udvikler sig. Personalet i Georgs Æske tager udgangspunkt i, at forskellige børn lærer forskelligt. Nogle børn tilegner sig primært viden og erfaring visuelt, ved at se, andre auditivt, ved at høre, nogle lærer ud fra den kinæstetiske sans, ved at være en fysisk aktiv del af læringsprocessen og endvidere lærer nogle taktilt, ved at røre. Med udgangspunkt i denne viden, understøtter personalet i Georgs Æske det enkelte barns stærke og mindre stærke sider, ved at skabe- og tilbyde et varieret og positivt læringsmiljø. Hverdagen i Georgs Æske skal byde på genkendelighed og forudsigelighed og med afsæt i det enkelte barns forudsætninger, skal dagligdagen indeholde overraskelser og inspiration som får børnene til at undres. Personalet lægger vægt på at hjælpe børnene med at fordybe sig, og børnene støttes i og udfordres på deres nysgerrighed, kreativitet og fantasi for at udvikle sig og tilegne sig viden for at lære. Personalets rolle er at guide og støtte børnene, så de får optimale lærings- og udviklings betingelser. Børnene har i 3

4 et læringsmiljø krav på at møde anerkendende, tydelige og engagerede voksne, som har fokus på både det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling. I Georgs Æske ønsker vi at børnene lærer med udgangspunkt i de voksnes viden og erfaringer og via egne initiativer. Den vigtigste form for aktivitet i Georgs Æske er legen børn lærer gennem legen. Blomsterkassen: Den studerende bliver tilknyttet blomsterkassen. Blomsterkassen er et specialpædagogisk behandlingstilbud for børn med varig nedsat funktionsevne.. I blomsterkassen er der for tiden 7 børn. Personalet i blomsterkassen består af pædagoger, tale/hørelærer og fysioterapeut. Derudover er der tilknyttet psykologer til supervision af personalet, og vurdering af børnene i forbindelse med skolestart. Vi lægger stor vægt på legen. Det er vores grundholdning, at al behandling foregår igennem leg. I gennem legen udvikler barnet sig med støtte fra pædagogerne til at udforske og forholde sig til omverdenen. Børn og natur er et gennemgående emne i det pædagogiske arbejde i Georgs Æske. Vi synes det er væsentligt, at videregive glæden ved at være ude i naturen og bruge alle de spændende legemuligheder og sanseoplevelser udendørs livet kan give. Vi tager udgangspunkt i, hvad barnet kan lide og er god til. Vi laver tydelige, forudsigelige og genkendelige rammer for det enkelte barn, en struktur som hjælper til at kunne overskue hverdagen. Disse ændres i takt med barnets udvikling. Barnet har sin egen dags-tavle, hvor dagens indhold og forløb synliggøres med billeder eller konkreter, alt efter barnets udvikling. For at sikre at alle børn får optimale kommunikationsmuligheder, bruger vi ud fra det enkelte barns behov: tegn til tale, symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler/elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Se også Læreplaner, Årsplan, stuepjecer og børnemiljøvurdering på vores hjemmeside. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Spirekassen: 12 vuggestuebørn Æblekassen: børnehavebørn Blomsterkassen: 7 børn med nedsat funktionsevne, i alderen 0-skolestart. Vi lægger vægt på at der er et godt samarbejdsklima på tværs af grupperne. Vi hjælper hinanden i dagligdagen og under ferie og sygdom. Vi arbejder med integration / inklusion. Vi oplever os som et fælles hus med fælles værdi grundlag. I perioder arbejder vi med fælles temaer. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Ledelsestimet består af leder og souschef, men opgaver og ansvar uddelegeres efter den enkelte medarbejders kompetencer og ønsker. Vi arbejder ud fra at vi er fælles om at løse opgaver og udforme pædagogikken i vores 4

5 hus. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Vi lægger vægt på et godt personalesamarbejde, hvor alle bidrag er værdifulde. Vi har stue og personalemøde hver 14 dag. Tirsdag i ulige uger fra Der er to arbejdsfredage i løbet af året, hvor legepladsen ordnes sammen med forældre. En kompetence dag, hvor forskellige pædagogiske tiltag tages op. Vi afholder to forældremøder om året, og eventuelt en aften med fælles oplægsholder. Vi fejre husets fødselsdag, med fælles aktiviteter og fællesspisning med børn og forældre. To gange om året har vi bedsteforældre arrangementer, et til jul og et til fastelavn. I Blomsterkassen holder vi forældresamtaler efter behov. Vi afholder en konference en gang om året, hvor alle fagfolk laver et skriftligt oplæg. I konferencerne deltager forældrene, lederen af huset, to pædagoger fra stuen, fysioterapeut, talehørelærer, handicaprådgiver, psykolog og andre der er involveret i familien / barnet. Vi forventer at den studerende deltager i de aktiviteter og møder der ligger i praktik perioden. Som studerende er der ikke mulighed for at deltage i forældresamtaler. Men der vil være mulighed for at deltage i en konference, hvis forældrene giver tilladelse hertil. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi samarbejder med: Hospitaler, praktiserende læger, speciallæger, synskonsulenter, sundhedsplejersker, div. skoler, kommunikationscentret, tandlæger, to-sprogs-konsulenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, handicaprådgivere, familierådgivere, psykologer, tale-høre pædagoger, andre institutioner og specialinstitutioner, Fødsel spædbarn samarbejdet og Familiecentret i Hillerød kommune, og andre der måtte være relevante i forhold til barnets og familiernes situation. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Som studerende ansættes man efter gældende regler for området, følgende oplyses / indhentes / medbringes ved ansættelse / start.. Udvidet Børneattest indhentes. Tavshedspligt underskrives. Oplysningspligt i henhold til lovgivningen. Magtanvendelse indberettes i henhold til lovgivningen. 5

6 A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende placeres i Blomsterkassen, som er et specialpædagogisk behandlings tilbud for børn med varig nedsat funktionsevne, i alderen 0 til skolestart. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi har ligesom de studerende og uddannelsesstederne et ønske om, at praktikperioderne bliver så udbytterige som muligt. Derfor har vi formuleret en række forventninger og krav til de studerende. Vi forventer at alle studerende, der vælger Georgs Æske som praktiksted, kommer med stort engagement i praktikken og er parate til både at lære igennem iagttagelse og refleksion, og være reflekterende overfor holdninger og arbejdsmetoder, som de møder i Georgs Æske. Når en studerende vælger Georgs Æske som praktiksted, forventer vi at den studerende er: Fysisk og psykisk robust. At den studerende ønsker at lære og afprøve sig selv i det specialpædagogiske arbejde. Etisk bevidst om sin rolle og åben overfor såvel børn som forældre og kolleger samt respekterer Georgs Æskes ånd. Parat til at møde børnenes familier fordomsfrit og åbent, samt aktivt udvikle en positiv daglig kontakt til dem i hverdagen. Parat til loyalt at indgå i det pædagogiske og praktiske arbejde i Georgs Æske. Parat til at deltage aktivt og engageret i såvel husets dagligdag som i personalemøder, stuemøder og andre relevante møder. Opmærksom og ansvarlig overfor børnene og deres behov, samt udviser omsorg og empati. Kommer med, eller straks udarbejder mål for sin praktik. Vi forventer også at en studerende i 1. praktikperiode: Udviser undren overfor hverdagen og har forventninger til praktikken. Er i gang med en personlig og faglig udvikling. Tilegner sig praktisk erfaring omkring børnenes forskelligheder, alderstrin, udviklingstrin m.m. Opøver overblik Får kendskab til organisationsplan. Gennem praktikperioden arbejder med observationer på børnene 6

7 Vi forventer, udover ovenstående, af en studerende i 2. praktikperiode: Forstår og respekterer, at man indgår i normeringen, og er fleksibel i forhold til arbejdstidens placering på lige fod med øvrige personale. Er ansvarlig for sit uddannelsesforløb. Er ansvarlig for dagsordenen til vejledningstimerne. Tager del i de pædagogiske diskussioner. Har teoretisk indsigt. Kan reflektere over egne handlinger og udvikling. Arbejder pædagogisk nuanceret efter børnenes alder og udvikling. Opøver teoretisk og praktisk overblik over hele børnegruppen. Øver sig i at iværksætte og gennemføre udviklingsproces, observere - handle- evaluere. Får indsigt i administrative og organisatoriske sammenhænge. Vi forventer, udover ovenstående, af en studerende i 3. praktikperiode: Fungerer på lige fod med pædagogerne i huset. Har sin teoretiske baggrund på plads. Kan reflektere over både egne og andres handling og udvikling. Kan iværksætte og gennemføre en udviklingsproces, observere - handle - evaluere. Har overblik og rummer alle børn. Tager et pædagogisk ansvar: Herunder udøver differentieret pædagogik afstemt efter børnenes udvikling, alder og eventuelle vanskeligheder. Og kan have ene ansvar for en børnegruppe. At du gennem praktikperioden reflekterer over din personlige og faglige profil. Mål for 1. praktikperiode: MÅL FOR DE TRE PRAKTIKPERIODER I BLOMSTERKASSEN. At den studerende medbringer sit praktikdokument og udarbejder sine egne personlige mål for praktikken. Den endelige godkendelse af målene foregår i samarbejde med praktikvejlederne. At den studerende arbejder med de faglige kompetencemål for praktikperioden At den studerende har læst om institutionen på vores hjemmeside, virksomhedsplan, lærerplaner mm, og at den studerende har læst uddannelsesplanen. At den studerende udviser respekt overfor husets ånd, og samtidig øver sig i at reflektere over egne og andres handlinger. At den studerende får indsigt i teori / praksis. At den studerende øver sig i at planlægge og gennemføre forskellige pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes funktionsniveau. At den studerende øver sig i at kunne tage et pædagogisk medansvar som indebærer at: o Lære det enkelte barn og dets problematikker at kende. Dvs. at erhverve kendskab til dagligt funktionsniveau, behandlingsplan og hvordan der konkret arbejdes med denne behandlingsplan. o Der i den daglige pædagogiske praksis, kan arbejdes ud fra den erhvervede viden omkring det enkelte barn, sådan at der kan udøves differentieret pædagogik, afstemt efter børnenes udvikling, 7

8 alder og problematikker. o Kunne videre reflektere over yderligere udvikling for barnet. o Den studerende kan formulere sig skriftligt, ved i dagligdagen at være medvirkende til at skrive/tegne i børnenes dagbøger. o Der skriftligt, løbende udarbejdes egne observationer, tanker og evalueringer gennem det daglige arbejde og gennem pædagogiske forløb. o Praktikvejlederne følger og støtter den studerende igennem forløbet. At den studerende tilegner sig tegn til tale og eventuelle andre elementer under totalkommunikation. At den studerende laver de af uddannelsesstedet stillede opgaver, disse afleveres efter godkendelse af praktikvejlederne. At den studerende er ansvarlig for dagsorden til vejledningstimerne, her vil læringsmålene, litteratur, trivsel, pædagogik og opgaver løbende blive evalueret og drøftet. Mål for 2. praktikperiode: At den studerende medbringer sit praktikdokument og udarbejder sine egne personlige mål for praktikken. Den endelige godkendelse af målene foregår i samarbejde med praktikvejlederne. At den studerende arbejder med de faglige kompetencemål for praktikperioden At den studerende har læst om institutionen på vores hjemmeside, virksomhedsplan, lærerplaner mm, og at den studerende har læst uddannelsesplanen. At den studerende er bevidst om sin rolle, både at være studerende og være en medarbejder. At den studerende udviser respekt overfor husets ånd, og samtidig formår at reflektere over egne og andres handlinger. At den studerende øver sig i at forholde sig teori / praksis. At den studerende øver sig i at arbejde selvstændigt og pædagogisk nuanceret ud fra børnenes funktions niveau. At den studerende skal kunne tage et pædagogisk medansvar som indebærer at: o Lære det enkelte barn og dets problematikker at kende. Dvs. at erhverve kendskab til dagligt funktionsniveau, behandlingsplan og hvordan der konkret arbejdes med denne behandlingsplan. o Der i den daglige pædagogiske praksis, kan arbejdes ud fra den erhvervede viden omkring det enkelte barn, sådan at der kan udøves differentieret pædagogik, afstemt efter børnenes udvikling, alder og problematikker. o Kunne videre reflektere over yderligere udvikling for barnet. o Den studerende kan formulere sig skriftligt, ved i dagligdagen at være medvirkende til at skrive/tegne i børnenes dagbøger. o Der skriftligt, løbende udarbejdes egne observationer, tanker og evalueringer gennem det daglige arbejde og gennem pædagogiske forløb. o Praktikvejlederne følger og støtter den studerende igennem forløbet. At den studerende tilegner sig tegn til tale og eventuelle andre elementer under totalkommunikation. At den studerende laver de af uddannelsesstedet stillede opgaver, disse afleveres efter godkendelse af praktikvejlederne. At den studerende er ansvarlig for dagsorden til vejledningstimerne, her vil læringsmålene, litteratur, trivsel, pædagogik og opgaver løbende blive evalueret og drøftet. 8

9 Mål for 3. praktikperiode: At den studerende medbringer sit praktikdokument og udarbejder sine egne personlige mål for praktikken. Den endelige godkendelse af målene foregår i samarbejde med praktikvejlederne. At den studerende arbejder med de faglige kompetencemål for praktikperioden At den studerende har læst om institutionen på vores hjemmeside, virksomhedsplan, lærerplaner mm, og at den studerende har læst uddannelsesplanen. At den studerende er bevidst om sin rolle, både at være studerende og være en medarbejder. At den studerende udviser respekt overfor husets ånd, og samtidig formår at reflektere over egne og andres handlinger. At den studerende forholder sig til teori / praksis. At den studerende kan arbejde selvstændigt og pædagogisk nuanceret ud fra børnenes funktionsniveau. At den studerende skal kunne tage et pædagogisk ansvar som indebærer at: o Lære det enkelte barn og dets problematikker at kende. Dvs. at erhverve kendskab til dagligt funktionsniveau, behandlingsplan og hvordan der konkret arbejdes med denne behandlingsplan. o Der i den daglige pædagogiske praksis, kan arbejdes ud fra den erhvervede viden omkring det enkelte barn, sådan at der kan udøves differentieret pædagogik, afstemt efter børnenes udvikling, alder og problematikker. o Kunne videre reflektere over yderligere udvikling for barnet. o Den studerende kan formulere sig skriftligt, ved i dagligdagen at være medvirkende til at skrive/tegne i børnenes dagbøger. o Der skriftligt, løbende udarbejdes egne observationer, tanker og evalueringer gennem det daglige arbejde og gennem pædagogiske forløb. o Praktikvejlederne følger og støtter den studerende igennem forløbet At den studerende tilegner sig tegn til tale og eventuelle andre elementer under totalkommunikation. At den studerende laver de af uddannelsesstedet stillede opgaver, og formidler dem til personalegruppen. Opgaverne afleveres efter godkendelse af praktikvejlederne. At den studerende er ansvarlig for dagsorden til vejledningstimerne, her vil læringsmålene, litteratur, trivsel, pædagogik og opgaver løbende blive evalueret og drøftet. Hvordan arbejdes der med målene : Den studerende skal lære børnegruppen at kende ved at være med i den daglige praksis, observere børnene og læse deres behandlingsplaner. Ved tværfaglige møder, hvor fysioterapeuten, 2 psykologer, tale/høre pædagogen og det øvrige personale i blomsterkassen deltager, vil vedkommende få mulighed for at få indsigt i hvordan det går med de enkelte børn og stille undrende spørgsmål. Derudover vil den studerende få mulighed for sammen med vejledere at diskutere de forskellige børn. I Georgs Æske bruger vi totalkommunikation. Den studerende skal tilegne sig viden om, hvordan han / hun kommunikere med børnegruppen. Vi vil give den studerende et lille kursus i tegn til tale, da vi bruger det i dagligdagen med børnene. Da tegn til tale kun er en del af totalkommunikation, skal den studerende også tilegne sig viden om andre kommunikationsformer som bruges i arbejdet med Blomsterkassens børnegruppe. Den studerende skal igennem praktikken øve sig i at tilrettelægge, udføre og reflektere over forskellige pædagogiske forløb, ud fra barnets / børnenes funktionsniveau. Vejlederne vil støtte processen med gode 9

10 spørgsmål og viden. Den studerende skal i dagligdagen arbejde med de af uddannelsesstedet opstillede kompetencemål, som løbende vil blive evalueret i vejledningstimerne. Den studerende skal lave de af uddannelsesstedet stillede skriftlige opgaver. Den studerende får mulighed for løbende at drøft og få vejledning til opgaverne. Opgaverne afleveres efter godkendelse af praktikvejlederne. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdstiderne vil være skiftende i tidsrummet Aftenmøder må påregnes. Endelig plan gives på forbesøget, eller sendes før praktikuddannelsens start. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Vi forventer at den studerende deltager i de arrangementer og møder der er i huset. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende vil få indsigt i, hvordan man pædagogisk kan arbejde med børn med nedsat funktionsevne i en specialgruppe. Den studerende vil få: indsigt i hvordan man kan arbejde med integration/inklusion. Indsigt i forskellige handicap og hvordan man kan støtte barnets udvikling. Indsigt i at arbejde med elementer fra totalkommunikation. Indsigt i udarbejdelse af behandlingsplaner. Og hvordan man arbejder ud fra disse.. Indsigt i tværfagligt samarbejde. Indsigt i forskellige metoder.. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende kommer til en ansættelses samtale hos praktikvejlederne og lederen af huset. 10

11 PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Der er tilknyttet to praktik vejledere som begge har en pædagogisk grunduddannelse og vejleder kursus. Den ene har årskursus i specialpædagogik den anden er uddannet Marte Meo terapeut. Begge har løbende kurser indenfor det specialpædagogiske område og en del års erfaringer. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vejledning gives 1½ - 2 timer hver 14. dag. Desuden er der stuemøde hver 14 dag hvor relevante emner tages op i hele gruppen. Der er altid mulighed for en snak / hjælp fra en vejleder. Det er den studerendes opgave at lave dagsorden og skrive referat af vejledningen, som underskrives af begge parter. Den studerende i blomsterkassen kan forvente: At blive vejledt af nogle engagerede pædagoger. At få indblik i hvordan der arbejdes i hele huset. At få viden om hvordan der kan arbejdes i en specialgruppe. At blive en del af det pædagogiske team. At kunne øve sig i at være pædagog med det ansvar som det indebære, med støtte fra vejledere. At blive støttet i refleksion. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet og uddannelsesplanen er hele tiden i spil. Der vil løbende blive evalueret og reflekteret over målene for praktikperioden. Praktikvejlederne deltager i de af uddannelsesstedet tilrettelagte indkald og møder. Det forventes at den studerende er tovholder i samarbejdet med seminariet. 11

12 ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Praktikvejlederne og den studerende godkender i første vejledningstime uddannelsesplanen og læringsmålene, som herefter sendes til uddannelsesstedet. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? I vejledningstimerne vil læringsmålene løbende blive evalueret / justeret og opnåelse af målene vil blive diskuteret. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Praktikvejlederne laver en skriftlig indstilling ud fra det der er blevet drøftet i vejledningstimerne. Den studerende får indstillingen til gennemlæsning før den sendes til uddannelsesstedet. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Sund kost, gode spisevaner. God hygiejne. Ude-leg / aktiviteter. Fysioterapi. Sansestimulering. Mundmotoriske lege. Svømning. Se også vores læreplaner mm på hjemmesiden. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Fælles musik / bevægelse Arbejde med forskellige materialer i forhold til behandlingsplaner. Kommunikation / totalkommunikation. Legeforløb. 12

13 Se også vores læreplaner mm på hjemmesiden. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Natur og ude-liv, vi er en grøn institution. Maj projekt. Fælles temaer i perioder. Se også vores læreplaner mm på hjemmesiden. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 13

14 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a ) : Målsætningen for arbejdet i Georgs Æske er at skabe et trygt, varmt og udviklende miljø for børn, forældre og personale samt gennem integration at fremme selvværd og respekt for forskelligheder. Vi tager udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, om at barnet fødes med en kompetence, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Det første samspil, der kan iagttages, er den fælles opmærksomhed. Det næste der kan ses, er en fælles handling, og når barnet bliver i stand til at udveksle kommunikative handlinger: en fælles forståelse. Dette gør sig også gældende for et barn med handicap, om end dets udspil kan være svære at tolke, og samspillet være vanskeligt at fastholde. Husets pædagogik kan siges at rumme både selvforvaltning, struktur og integration, men vægtningen af komponenterne er afhængig af det enkelte barns formåen. b ) : Siden institutionens start i 1989, har vi arbejdet med integration imellem de tre basisgrupper. Blomsterkassen arbejder i perioder meget målrettet omkring udvikling af færdigheder, der gør det nemmere for barnet at færdes i normalmiljøet. c ) : Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. I vores samvær med børnene går vi ud fra, at alle har brug for at være i kommunikation, samt at al udvikling først sker, når parterne føler sig som værende i kommunikation med hinanden. Vores holdning er at have det enkelte barn i centrum, samtidig med at det indgår i fællesskabet med de ressourcer, det har på det givne tidspunkt. Begrebet læring bruges som betegnelse for individuel og social betinget proces, der skabes og udvikles imellem mennesker i et socialt samspil. d ) : I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. Georgs Æske skal være et sted, hvor alle føler sig værdifulde og respekterede. Det er vores grundholdning, at alle børn og voksne i samværet med hinanden er ligeværdige, med en gensidig respekt. e ) : Et hvert projekt planlægges af en eller flere kolleger, som skaber rammen for aktiviteten / aktiviteterne. Undervejs i projektet anvendes beskrivelser, observationer, foto, optagelser, interview m.m., som også anvendes til dokumentation. Løbende og afslutningsvis evalueres projektet. Refleksion er et vigtigt redskab til at udvikle den pædagogiske praksis. Igennem refleksion opnås ny indsigt. Vi afprøver mange mulige metoder, for at give børnene de bedste udviklingsbetingelser.. 14

15 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Vi har igennem mange år arbejdet med relationer. Relationer barn / barn. Relationer barn / voksen. Relationer Voksen / voksen. Vores udgangspunkt er at alle er ligeværdige, og man skal udvise respekt for forskelligheder. For os betyder det, at vi møder hinanden positivt / anerkendende. Vi taler pænt til hinanden, lytter til hinanden og anerkender hinandens synspunkter. For at denne praksis kan brede sig til børnene er det de voksnes ansvar at være gode rolle modeller for børnene. Vi er inspireret af Daniel Sterns Børne syn. At børn fødes kompetente. Vi støtter børnene i at kommunikere og være i samspil med hinanden. Vi støtter børnene i at løse konflikter. Vi arbejder bevidst med integration / inklusion, alle har brug for at være en del af et fællesskab, at være i dialog og samspil med andre. Det er igennem dette vi udvikler os. Vi er bevidst om vores rolle som voksne og tager ansvar. 15

16 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Det forventes at den studerende deltager i dagligdagen, først gennem iagttagelser af og guidet af vejlederne, senere på eget initiativ. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Den studerende forventes at indgå i relation med stedets børn og voksne i dagligdagen. Den studerende forventes at hjælpe og støtte børnene i relationer med hinanden. Den studerende vil få den nødvendige støtte af vejlederne. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Når den studerende har fået kendskab til børnegruppen, kan den studerende deltage i planlægning og udførelse af pædagogiske processer. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vejledningstimerne vil dette blive diskuteret. Det forventes at den studerende er aktiv og undrende. Vejlederne vil være aktivt spørgende til den studerendes oplevelser. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder I det daglige pædagogiske arbejde sammen med andre pædagoger på stuen, og ved at planlægge egne pædagogiske forløb, vil den studerende kunne vise indsigt, forudsætninger og færdigheder som også vil blive drøftet i vejledningstimerne. Aftales i praktikperioden. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 16

17 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a ) : Målsætningen for arbejdet i Georgs Æske er at skabe et trygt, varmt og udviklende miljø for børn, forældre og personale samt gennem integration at fremme selvværd og respekt for forskelligheder. Vi tager udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, om at barnet fødes med en kompetence, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Det første samspil, der kan iagttages, er den fælles opmærksomhed. Det næste der kan ses, er en fælles handling, og når barnet bliver i stand til at udveksle kommunikative handlinger: en fælles forståelse. Dette gør sig også gældende for et barn med handicap, om end dets udspil kan være svære at tolke, og samspillet være vanskeligt at fastholde. Husets pædagogik kan siges at rumme både selvforvaltning, struktur og integration, men vægtningen af komponenterne er afhængig af det enkelte barns formåen. b ) : Siden institutionens start i 1989, har vi arbejdet med integration imellem de tre basisgrupper. Blomsterkassen arbejder i perioder meget målrettet omkring udvikling af færdigheder, der gør det nemmere for barnet at færdes i normalmiljøet. c ) : Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. I vores samvær med børnene går vi ud fra, at alle har brug for at være i kommunikation, samt at al udvikling først sker, når parterne føler sig som værende i kommunikation med hinanden. Vores holdning er at have det enkelte barn i centrum, samtidig med at det indgår i fællesskabet med de ressourcer, det har på det givne tidspunkt. Begrebet læring bruges som betegnelse for individuel og social betinget proces, der skabes og udvikles imellem mennesker i et socialt samspil. d ) : I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. Georgs Æske skal være et sted, hvor alle føler sig værdifulde og respekterede. Det er vores grundholdning, at alle børn og voksne i samværet med hinanden er ligeværdige, med en gensidig respekt. e ) : Et hvert projekt planlægges af en eller flere kolleger, som skaber rammen for aktiviteten / aktiviteterne. Undervejs i projektet anvendes beskrivelser, observationer, foto, optagelser, interview m.m., som også anvendes til dokumentation. Løbende og afslutningsvis evalueres projektet. Refleksion er et vigtigt redskab til at udvikle den pædagogiske praksis. Igennem refleksion opnås ny indsigt. Vi afprøver mange mulige metoder, for at give børnene de bedste udviklingsbetingelser.. 17

18 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde : Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde. Vi er bevidste om vores rolle som omsorgspersoner og medopdragere. Derfor er det vigtigt at vi, forældre og pædagoger hele tiden er i dialog med hinanden, så vi sammen kan støtte barnets udvikling. Vi er bevidste om at børn tilbringer rigtig meget tid i institutionen og de skal opleve gode dage, selvom vi er ramt af nedskæringer. Vi snakker derfor løbende om hvad vi vil bevare og hvad vi vil lave om i vores pædagogik. Ud fra at vi stadig ønsker at bidrage med noget god pædagogik. Vi oplever os som et hus med tre basis grupper, vi hjælper hinanden under ferie og sygdom. Vi har et godt personalesamarbejde, hvor vi i fællesskab skaber de pædagogiske rammer, vi har en del traditioner som vi gerne vil bevare, og vi ønsker fortsat at udvikle vores pædagogik.. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder en del med vejledning og rådgivning til forældre. 18

19 2.PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Efter en kort periode med at lære stedet at kende, forventes det at den studerende aktivt deltager i planlægningen. Det forventes at den studerende har et overblik, som gør at den studerende kan forudse og handle relevant i dagligdagen. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser De udviklingsprocesser der er mest aktuelle, er den udvikling der sker med børnene igennem praktikuddannelsen, som følge af en bevidst pædagogisk indsats, som den studerende er medansvarlig for. Hvad der ellers sker i huset af nye tiltag inddrages den studerende i. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende skal lave flere pædagogiske forløb i perioden. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis I vejledningstimerne, på stuemøder og personale møder, forventes det at den studerende fremlægger et eller flere forløb både skriftligt og mundtligt. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Det forventes at den studerende igennem praktikuddannelsen løbende forholder sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Ved at være aktiv deltagende og tage ansvar i dagligdagen. I dagligdagen må den studerende vise sin indsigt ved at kunne stoppe op, og sætte ord på hvad der sker, og hvad vedkommende vil gøre ved det. Er der ikke mulighed for en snak her og nu, må den studerende tage oplevelser med til vejledningstimerne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Aftales i praktikperioden. 19

20 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a ) : Målsætningen for arbejdet i Georgs Æske er at skabe et trygt, varmt og udviklende miljø for børn, forældre og personale samt gennem integration at fremme selvværd og respekt for forskelligheder. Vi tager udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, om at barnet fødes med en kompetence, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Det første samspil, der kan iagttages, er den fælles opmærksomhed. Det næste der kan ses, er en fælles handling, og når barnet bliver i stand til at udveksle kommunikative handlinger: en fælles forståelse. Dette gør sig også gældende for et barn med handicap, om end dets udspil kan være svære at tolke, og samspillet være vanskeligt at fastholde. Husets pædagogik kan siges at rumme både selvforvaltning, struktur og integration, men vægtningen af komponenterne er afhængig af det enkelte barns formåen. b ) : Siden institutionens start i 1989, har vi arbejdet med integration imellem de tre basisgrupper. Blomsterkassen arbejder i perioder meget målrettet omkring udvikling af færdigheder, der gør det nemmere for barnet at færdes i normalmiljøet. c ) : Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. I vores samvær med børnene går vi ud fra, at alle har brug for at være i kommunikation, samt at al udvikling først sker, når parterne føler sig som værende i kommunikation med hinanden. Vores holdning er at have det enkelte barn i centrum, samtidig med at det indgår i fællesskabet med de ressourcer, det har på det givne tidspunkt. Begrebet læring bruges som betegnelse for individuel og social betinget proces, der skabes og udvikles imellem mennesker i et socialt samspil. d ) : I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. Georgs Æske skal være et sted, hvor alle føler sig værdifulde og respekterede. Det er vores grundholdning, at alle børn og voksne i samværet med hinanden er ligeværdige, med en gensidig respekt. e ) : Et hvert projekt planlægges af en eller flere kolleger, som skaber rammen for aktiviteten / aktiviteterne. Undervejs i projektet anvendes beskrivelser, observationer, foto, optagelser, interview m.m., som også anvendes til dokumentation. Løbende og afslutningsvis evalueres projektet. Refleksion er et vigtigt redskab til at udvikle den pædagogiske praksis. Igennem refleksion opnås ny indsigt. Vi afprøver 20