UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2008 Indhold 1. Præsentation og grundlag 2. Status, opgaver, mål Ledelse Personale Organisation Drift Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældreinddragelse 3. Intern og ekstern kommunikation 4. Indsatser Sprog og læsning Evaluering af storteamstrukturen Elevernes trivsel Skolens værdier i relation til de udfordrende børn Skolens evalueringskultur 1

2 1. Præsentation og grundlag - Generel præsentation og beskrivelse af skolen, værdigrundlag, målsætning, læringsforståelse - Evt. kort henvisning til lovgrundlag, byrådsbeslutninger, overordnede politikker, strategier og handlingsplaner Beliggenhed og fysiske rammer. Lystrup Skole ligger i Lystrup, lidt nord for Århus, hvortil der er udsigt. Skolen er fra 1974 og bygget i ét plan, opdelt i fem huse med klasseværelser, SFO-lokaler og fællesrum, kantine samt en fagfløj med bl.a. svømmehal. På skolens grund er der sportsplads og flere legepladser samt et åbent græsareal. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og boligblokke. Børn og voksne. Der er 540 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse på skolen. Skolefritidsordningen "Frimærket" har ca. 210 børn fordelt på to afdelinger. Det pædagogiske personale består af 38 lærere, 17 skolepædagoger og tre børnehaveklasseledere, og det øvrige faste personale tæller sekretærer, teknisk-servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejdere. Det står vi for... Skolens målsætning Vi er en skole, der løbende bestræber sig på forandring i takt med udviklingen i samfundet. Vi arbejder med Folkeskoleloven og Århus Kommunes børn- og ungepolitik som overordnet målsætning, - herunder kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Væsentlige kendetegn for vore værdier fremgår af nedenstående beskrivelser. Skolestarten Skolestarten og de første skoleår har høj prioritet hos os. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. Gennem et tværfagligt samarbejde søger vi at skabe de bedste forudsætninger for, at børnene får en skolestart, hvor de oplever tryghed i fællesskabet, og hvor der tages vare på den enkelte. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra bl.a. teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. Trivsel og ansvarlighed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. 2

3 Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. I starten af skoletiden påtager de voksne sig ansvaret for at børnene trives, men langsomt skal børnene inddrages og lære at engagement og medvirken har betydning for deres udvikling og læring. Ved slutningen af skoleforløbet skal eleverne kunne tage medansvar, så de får et maksimalt fagligt udbytte af undervisningen, og sådan at de positivt og aktivt vælger det videre uddannelsesforløb. Faglighed og kreativitet Børn skal naturligvis lære at læse, skrive og regne. Dansk, matematik og fremmedsprog er vigtige fag, som indeholder mange væsentlige dannelsesaspekter. En styrket indsats i forhold til læsning de senere år har hævet elevernes faglige niveau. Vi fortsætter indsatsen for at øge børnenes læselyst og læseudbytte ved systematisk at anvende undervisningstid til læsning (læsebånd). I dansk og matematik bruger vi løbende tests med henblik på at kunne tilrettelægge undervisningen optimalt. Alle fag i skolen er vigtige og giver tilsammen fundamentet for, at børnene kan forholde sig til verden. Fagligheden skal være høj også i de praktisk-musiske fag, og børnene skal lære, at såvel det boglige som det kreative bidrager til deres almene udvikling. Idræt og anden fysisk aktivitet styrker velværet og er en god forudsætning for at kunne koncentrere sig om den mentale læring, og musik og billedkunst giver mulighed for at lære andre, kreative udtryk. Børn skal lære at forholde sig til livet og til samfundet. De holdningsbærende og samfundsrelaterede fag skal give eleverne grundlag for at kunne træffe begrundede valg og for at kunne deltage aktivt i samfundets demokratiske beslutningsprocesser. Informationsteknologi bliver en større og større del af skolehverdagen. Vi er velforsynede med stationære edb-maskiner, og bærbare maskiner vinder med stigende hastighed indpas i undervisningen. IT-teknologien og internettet er redskaber, som børn helt naturligt bruger i mange sammenhænge, og kun fantasien sætter grænser for anvendelsen i undervisningen. En stor del af kommunikationen med forældrene om praktiske forhold foregår via internettet på det interne net, ForældreIntra. Miljøundervisning og sundhed har høj prioritet. Gennem elevernes aktive deltagelse i energibesparende foranstaltninger, affaldssortering og oprydning og inddragelse af eleverne for at mindske hærværk søger vi at skabe bevidsthed hos børnene om betydningen af et godt fysisk miljø. I vores kantine er driften blevet omlagt, så vi i vid udstrækning selv fremstiller de retter, som børn og personale kan købe. I et samarbejde mellem børn, forældre og personale udvikles kantinens tilbud, så børnene får sund mad, som de gerne vil have. Et tilbud om salatbar er et tilløbsstykke. Skole-hjem-samarbejdet. Et veludviklet samarbejde mellem skole og hjem er en nødvendig forudsætning for, at børnene har en god skolegang. Vi lægger vægt på at give forældrene en grundig information såvel om skolens fælles tiltag som i de enkelte klasser. Modsat har vi en klar forventning til forældrene om, at de støtter op om deres børns skolegang og bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet. 3

4 Det vigtigste element i samarbejdet foregår inden for rammerne af de enkelte klasser. Klasselærerne informerer jævnligt forældrene skriftligt om elevernes arbejde og trivsel, der holdes skolehjem-samtaler, forældremøder, åbent-hus-arrangementer i forbindelse med undervisningsforløb og sociale arrangementer. Der er valgt klasseforældreråd i alle klasser og i skolefritidsordningen. Målsætning og evaluering er nøglebegreber i dagens skole. Vi arbejder med gængse evalueringsredskaber som logbog, portefølje, elevsamtaler, refleksionsbreve og diagnosticerende tests, og vi inddrager løbende forældrene i vurderingen af, hvilke mål vi kan opstille for det enkelte barn og for klassen som helhed. Elevplaner med skriftlige status- og målbeskrivelser medvirker til konkretisering og kontinuitet i samarbejdet mellem hjem og skole. 2. Status, opgaver, mål Status ledelse Skolens ledelsesteam består af skoleleder, pædagogisk leder (souschef), administrativ leder og SFO leder. Vi arbejder i ledelsesteamet med udvikling af teamledelse og opgavefordeling, bl.a. med afsæt i typeindikatorerne fra MBTI. Skoleleder: 18 års ledelseserfaring på Lystrup Skole, heraf 11 som skoleleder Pæd. diplom i Ledelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner Pædagogisk leder: Godt et års ledelseserfaring. Tre moduler af pæd. diplom i ledelse er gennemført. Uddannelsen genoptages i efteråret Administrativ leder: 35 års erfaring fra kommunal forvaltning, heraf i lederfunktioner. To år på Lystrup Skole. Diverse uddannelser fra Forvaltningshøjskole mv. SFO-leder: 18 års ledelseserfaring som leder af SFO på Lystrup Skole. ORKON lederuddannelse. Teknisk serviceafdeling ledes af teknisk serviceleder, rengøringen koordineres af vores tilsynsassistent, og vi har en frokostassistent i kantinen alle tre med reference til administrativ leder. I SFO s to afdelinger er ansat fritidspædagogiske ledere med reference til SFO-lederen. Status personale Skolens personale består ud over ledelsen - af: 37 lærere 3 børnehaveklasseledere 16 skolepædagoger 1 pædagogmedhjælper 2 skolesekretærer 4 teknisk servicemedarbejdere 4

5 6 rengøringsassistenter 1 frokostassistent Lærergruppen består hovedsageligt af en stor gruppe meget erfarne lærere, en lidt mindre gruppe relativt unge lærere. Alders- og erfaringssammensætningen virker rigtig god. Lærernes kvalifikationer og kompetencer modsvarer undervisningens opgaver om end efter- og videreuddannelse til stadighed er påkrævet. I pædagoggruppen er en del nyansatte pædagoger kommet til de senere år. Vi har haft en del arbejde med besættelse af pædagogstillinger og den ene stilling som fritidspædagogisk leder. Status organisation Det pædagogiske personale er organiseret i fire storteam, der hver har en koordinator: Udskolingsteam, 13 lærere Mellemtrinsteam, 11 lærere Indskolingsteam, 16 lærere og børnehaveklasseledere SFO-team, 17 pædagoger I indskolingen arbejder SFO-teamet og indskolingsteamet sammen. Vi kalder det pæ-læsamarbejde. De fire storteam behandler spørgsmål i relation til hverdagen i undervisningen og fritidspædagogikken. Storteamene leverer hver to repræsentanter til skolens strategiske udviklingsudvalg, hvori ledelsen også deltager. Spørgsmål i relation til skolens udvikling på kort og lang sigt drøftes i udvalget, og forslag til indsatsområder og målformuleringer indstilles herfra gennem pædagogisk råd til ledelsen til beslutning. Organiseringen i de faseopdelte storteam fungerer nu på sjette år. I skoleåret har vi besluttet at evaluere storteamopdelingen. I relation til undervisning og fritidspædagogik har vi udvalg og funktions-personer, som koordinerer er række opgaver. Herunder bl.a. skolebiblioteket med tre skolebibliotekarer, specialcenteret med fire specialundervisningslærere og tre AKT-medarbejdere, tekniske og pædagogisk IT-vejledere samt formænd for fagudvalg. Spørgsmål om samarbejde mellem personalegrupperne, arbejdsmiljø og sikkerhed koordineres i MED-udvalget. Vi prioriterer arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen højt og har igangsat en proces, der skal føre til arbejdsmiljøcertificering ultimo Det fysiske miljø følges af fire sikkerhedsgrupper, og ledelse og tillidsrepræsentanter har månedlige møder, hvor vi tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø. Status drift Flere års driftsunderskud er pr vendt til et lille akkumuleret overskud. bl.a. som følge af en stram økonomisk styring, udviklingen i lærernes aldersfordeling, et faldende behov for 5

6 udnyttelse af specialklassetilbud, en stigende gennemsnitlig klassekvotient samt en tidligere investering i energibesparende foranstaltninger, hvis effekt stadig ses i regnskabet. Den stramme økonomi har betydet, at timetallet for den obligatoriske undervisning nærmer sig det lovmæssige minimum, og vi har meget få timer til tolærerordning, holddannelse mv. Vi forbruger relativt mange resurser til specialundervisning, herunder i særlig grad AKT-funktionen, idet vi vurderer arbejdet med børnenes trivsel højt. Lærernes undervisningsprocent vurderes ikke at kunne være højere med den givne resursetildeling. Undervisningsmidler er en lille del af skolens budget, men dog et område, hvor det teknisk er muligt at holde igen på udgifterne og det har vi gjort. Vi har behov for at investere i undervisningsmidler i de kommende år. Udgifter til lærernes efter- og videreuddannelse har de senere år næsten udelukkende været til korte faglige/pædagogiske kurser. Vi må forvente stigende udgifter til efter- og videreuddannelse de kommende år, bl.a. til uddannelse af vejledere. Det fysiske miljø har stor betydning for det psykiske arbejds- og undervisningsmiljø. Derfor kunne det være ønskeligt at kunne istandsætte skolen gennemgribende. Indvendig vedligeholdelse af bygninger og reparation og nyindkøb af inventar har været lavt prioriteret de senere år. Vi har bl.a. behov for udskiftning af beskadigede karlithlofter og udskiftning og nyindkøb af skolemøbler og skabe. De udendørs legepladser er indskrænket som følge af større sikkerhedskrav. Vi kunne ønske at have midler til en kraftig forbedring af legepladserne. Et længe udtalt behov for indretning af lærerarbejdspladser er blevet prioriteret, så lærernes mulighed for forberedelse og efterbehandling af undervisningen - samt deres stigende behov for at kunne kommunikere internt og eksternt - kan ske på skolen. I rengøringsafdelingen har de kommunale besparelser gennem tiden medført en betydelig nedskæring i antallet af ansatte rengøringsassistenter. Rengøringsstandarden er nu på et absolut minimum. Vi har haft god succes med at træde ud af samarbejdet med tidligere maxikantine pr og i stedet etablere egen skolekantine med egne fremtillede produkter. Skolebestyrelsen har fastsat en kostpolitik, og vi har etableret et kantine-brugerråd som rådgivende, bestående af repræsentanter for forældrene, eleverne, medarbejderne og ledelsen. Status læring og udvikling Forståelse og udmøntning af begreberne læring og udvikling er naturligvis er helt centralt tema på en skole. Vi udmønter hver dag en fortolkning af begreberne, i vid udstrækning på et fælles grundlag, skabt af organisationens kultur, men også i stor udstrækning på baggrund af den enkelte medarbejders personlighed. Vi har ikke de senere år udarbejdet skriftligt materiale om vores lærings- og udviklingsforståelse, fælles for hele skolen. Indtil dette sker, læner vi os op ad Børn og Unges formuleringer. 6

7 Vi arbejder ud fra den læringsforståelse at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin Vi har et stort fokus på skolestarten, herunder overgangen fra daginstitution til skole. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. Gennem et tværfagligt samarbejde søger vi at skabe de bedste forudsætninger for, at børnene får en skolestart, hvor de oplever tryghed i fællesskabet, og hvor der tages vare på den enkelte. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra bl.a. teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. I vores faseopdelte skole er der fokus på alle overgange. Den tryghed, som børnene får i f.eks. indskolingsafdelingen, må ikke tabes på gulvet ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor sikrer vi, at der er samarbejde mellem afgivende lærere og pædagoger og de nye lærere. På den ene side skal børnene opleve tryghed, når de rykker op i den nye afdeling, og på den anden side skal de opleve, at der stilles nye og større forventninger og krav til dem. Undervisningens indhold tager sit afsæt i fagenes formål og trinmål, som i ganske detaljeret form beskriver forventningerne til børnenes kunnen på bestemte tidspunkter. Hermed er det imidlertid ikke sikret, at børnene når målene på samme tid, nogle børn når ikke målene til tiden, og nogle når dem før tiden. Som et element i bestræbelsen på at differentiere undervisningen og sikre progression i alle børns arbejdsprocesser og læringsudvikling anvender vi systematisk testmateriale i dansk- og matematikundervisningen. Testmateriale er i lærings- og udviklingssammenhæng at betragte som støtte til lærere, børn og forældre i bestræbelsen på at give børnene udfordringer af passende sværhedsgrad. Ud over testmateriale anvender vi efter behov flere andre evalueringsmetoder til sikring af kvaliteten i undervisningen, bl.a. portefølje, logbog, refleksionsbreve og elevsamtaler. Arbejdet med udvikling og konkretisering af en fælles læringsforståelse tager afsæt i vores handleplan for sprog og læsning. Sproglig opmærksomhed og forudsætningerne for at kunne lære at læse har haft vores fokus gennem flere år. Læseundervisningen i de yngste klasser har medført, at vore børn læser godt, og at de generelt lærer at læse til tiden. Vores fokus i handleplanen er at fastholde og øge børnenes lyst til at læse, samt at give den større læseudbytte i forhold til alle genrer. 7

8 Status rummelighed Værdier Rummelighed er et begreb, der er svært at afgrænse. Rummelighed er mangfoldigt, forstået på den måde at den enkelte organisation, den enkelte klasse/gruppe, den enkelte person har sin egen kultur og forståelse, der sætter rammer for hvad og hvem, man kan rumme - og hvad og hvem man ikke kan rumme. Rummelighedsbegrebet er direkte knyttet til organisationens, gruppens og den enkelte persons værdier. Man kan derfor ikke tale om rummelighed, uden også at tale om værdier. Børn er forskellige - og skal derfor i vid udstrækning behandles forskelligt. Ud over forskelle i børns personlige, sociale og faglige kompetencer skal der tages hensyn til forskelle, der f.eks. skyldes etnicitet og religiøsitet. Alle på Lystrup Skole skal udvise respekt for hinanden og tage ansvar for sig selv og andre naturligvis set i relation til alder og øvrige forudsætninger. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed i de forpligtende fællesskaber. Arbejdet med rummelighed er en fortsat proces i udvikling af menneskelige relationer på alle niveauer. En proces, der drives af en vekselvirkning mellem beslutningstagen og dialog - og mellem hensyntagen til individet og fællesskabet. Kommunikation og etik er væsentlige faktorer i forhold til begrebet rummelighed. Arbejdet med forskellighed og uenighed lettes betydeligt, hvis kommunikationen foregår etisk ordentligt - om end sproget naturligvis i sig selv er en faktor, der indgår i vurderingen af rummelighedens grænser. Anerkendende pædagogik og de udfordrende børn På Lystrup Skole søger vi at møde børnene med en anerkendende tilgang i forhold til deres personlige, sociale, faglige og kulturelle forudsætninger. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt under hensynstagen til de enkelte børns forudsætninger. Specielt i indskolingen er de pædagogiske medarbejdere inspireret af teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. Børn lærer forskelligt og skal derfor have en differentieret undervisning. Med de begrænsninger, som de fysiske og økonomiske rammer sætter, etablerer vi læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes styrkesider og læringsstile. Også på mellemtrinnet er vi i gang med at skabe muligheder for, at børnene kan få forskelligartede læringsrum gennem indretning af et stort fællesrum til arbejdspladser til børnene. Vi har i skoleåret arbejdet med holddannelse på udvalgte årgange med deltagelse af specialundervisningslærere. Dette har bl.a. givet mulighed for at samle børn med et behov for forebyggende læseundervisning uden at skille dem ud fra normalundervisningen. Med den succes, dette har afstedkommet, har vi til skoleåret parallellagt dansktimer på alle årgange med deltagelse af specialundervisningslærere for at øge differentieringsmulighederne og give mulighed for holddannelse. Med afsæt i Elly-projektet for flere år siden har vi arbejdet målrettet med udsatte børn, børn med særlige behov eller som vi har valgt at kalde dem: de udfordrende børn. De mest synlige, udfordrende børn er de børn, der agerer voldsomt fysisk og verbalt, men også stille og forsagte børn kan rumme vigtige udfordringer. Der skal være tydelige grænser for børns fysiske og verbale adfærd, men når grænserne overskrides og det er blevet markeret skal vi handle med en anerkendende tilgang, idet der stort set altid er 8

9 en god forklaring på, hvorfor barnet agerer uhensigtsmæssigt. Ofte har barnet ikke personlige, relationelle eller kulturelle forudsætninger for at kunne handle fornuftigt, når det stilles i pressede situationer. Det er disse forudsætninger, vi vil arbejde på at forbedre. I situationer hvor det ikke er muligt for børnenes primære voksenkontakter at løse opgaver vedrørende de udfordrende børn, indgår AKT-teamet bestående af to lærere og en socialpædagog i opgaveløsningen. AKT-teamets funktion er at støtte børn, så de i størst muligt omfang kan blive i deres normale klasser og relationelle sammenhænge. I AKT-arbejdet indgår således ikke kun det aktuelle barn, men også de personer, som barnet har relationer til - kammerater, lærere, pædagoger, forældre og andre. Som støttesystem i arbejdet med de udfordrende børn udarbejder vi i samarbejde med forældrene handleplaner, som dokumenterer en fælles viden om barnet og dets relationer, og som sikrer fælles kendskab til de mål og handlinger, der iværksættes. Skolens støttecenter, bestående af specialundervisningskoordinatoren, tosprogskoordinatoren, Aktmedarbejdere, skolepsykologen, læsekonsulenten, sundhedsplejersken, børn- og ungelægen og ledelsen tilbyder medarbejderne et rum for refleksion og vejledning vedrørende opgaver omkring børn med faglige og/eller adfærdsmæssige udfordringer. Det er en vigtig, men stor opgave at rumme udfordrende børn. Lærings- og undervisningsmiljøet ligesom medarbejdernes arbejdsmiljø påvirkes i stor udstrækning heraf. Derfor har vi fokus på at skabe tydelighed og synlighed i arbejdet med udgangspunkt i, at arbejdet kun kan lykkes, hvis vi er fælles om det. I skoleåret iværksætter vi flere tiltag, hvis formål der er at øge trivselen og sammenhængskraften for børn og voksne. Lystrup Skole modtager tosprogede børn med et ikke ubetydeligt behov for dansk som andetsprog fra Ellekærskolens distrikt. Vi har i alt ca. 45 tosprogede børn fra vores eget og fra Ellekærskolens distrikt, hvoraf de ca. 20 har behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk. Det har ikke vist sig vanskeligt at rumme det aktuelle antal tosprogede børn. Forældrene er interesserede i, at der skabes de bedst mulige rammer for, at deres børn lærer det danske sprog, og langt de fleste priser muligheden for, at deres børn omgås danskere og dansk kultur. Omvendt giver de etnisk ikkedanskere os en mulighed for at nyde godt af input fra deres hjemlige kulturer. Status trivsel og sundhed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. 9

10 Status forældreinddragelse Skole-hjemsamarbejdet har været ét af vore indsatsområder de seneste to skoleår. Hensigten har været at afklare og tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem barn, forældre og skole at drøfte form og indhold for forældremøder at afklare forældrerådenes kompetencer og give ideer til deres arbejde. Arbejdet de sidste to år viser, at der er et rigtig godt samarbejde mellem hjem og skole, hvilket i øvrigt også brugertilfredshedsundersøgelsen 2007 viser. Der er stort set enighed om hhv. skolens og forældrenes roller i forhold til børnenes skolegang om end der i detailspørgsmål er forskellige opfattelser blandt forældrene. Noget forenklet kan man sige, at det er forældrenes opgave at sørge for, at børnene får opfyldt de basale behov, og at de er parate til at gå i skole og modtage undervisning, mens det er skolens opgave ar sikre indhold og kvalitet i undervisningen og fritidstilbudet. Samarbejdet er vigtigt og nødvendigt i forhold til alle de relationer, der opstår mellem børn, mellem børn og voksne på skolen - og mellem forældre og skolens medarbejdere. Skolens ledelse udarbejder et skriftligt materiale som afslutning på indsatsområdet. Her følger et resume. Information, kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem Forældre/Intra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt nyt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Forældremøder, forældreråd og arrangementer I årgang holdes mindst to årlige forældremøder, i årgang holdes mindst ét årligt forældremøde. Herudover afholdes arrangementer med fagligt og/eller socialt indhold. Klasselæreren beslutter emner til dagsordenen til forældremøder, men det er vigtigt forældrene (forældrerådet) får mulighed for at foreslå emner. Vi har gode erfaringer med, at klassens forældreråd inddrages, og at forældrerådet deltager i afviklingen af møderne som ordstyrer, referent mv. Forældremøder skal så vidt muligt anvendes til emner, der kan diskuteres. Flest mulige informationer skal gives skriftligt. Der tages beslutningsreferat fra møderne. I alle klasser oprettes et klasseforældreråd, hvis opgave det er at tilrettelægge sociale arrangementer 10

11 for klassen og støtte klassens sociale liv, at bistå lærerne i udarbejdelse af dagsordener til forældremøder, samt at bidrage til en gennemførelse af forældremøder efter aftale med lærerne Samarbejde om den enkelte elev Vi afholder som udgangspunkt to årlige samtaler mellem skole og hjem. I indskolingen deltager skolepædagogen i mindst den ene samtale. Dansk- og matematiklærerne deltager i hele skoleforløbet, mens forældrene har mulighed for at ønske samtaler med bestemte lærere fra fjerde klasse. Alle lærere har tilsvarende mulighed for at ønske samtale med bestemte forældre. Skole-hjem samtalerne foregår som en dialog mellem parterne og omhandler barnets personlige og sociale udvikling samt faglige standpunkt og udviklingspotentiale. Eleverne deltager efter nærmere aftale mellem skole og hjem. Skolen orienterer under samtalen forældrene om elevens udbytte af undervisningen. I bestræbelse på at gøre samtalen god og ligeværdig er det vigtigt at alle parter er bekendt med de emner, der drøftes, og i det hele taget er godt forberedt. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem inden samtalen er derfor vigtig. En gang om året udarbejdes en elevplan med en statusbeskrivelse af eleven i fagene dansk, matematik og engelsk. Som afslutning på samtalen aftales mål for eleven for den efterfølgende periode. Elevsamtaler gennemføres i alle klasser og udfylder et behov for fortrolighed mellem elev og lærer. Læreren har naturligvis ansvaret for at vurdere og eventuelt bringe viden videre til forældre eller andre. Elevsamtalen er et vigtigt supplement til den evaluering, der foregår løbende. Læreren får respons på undervisningen og dermed et bedre fundament for at justere denne i forhold til klassen og den enkelte elev. Som grundlag for elevsamtaler og skole-hjemsamtaler udarbejder lærerne dokumentation i form af eksempelvis porteføljer, logbøger, refleksionsbreve og fagligt testmateriale. Det formelle samarbejde Skolebestyrelsen er forum for forældrenes, elevernes og medarbejdernes formelle mulighed for indflydelse på skolens virke og udvikling. Vi samarbejder om udarbejdelse af principper, godkendelse af budget og alle øvrige spørgsmål, som har interesse i forbindelse med skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolens virksomhed. Med indførelse af det enstrengede system i fritidstilbudet er forældrerådet i SFO formelt blevet part i skolens ledelse. Vi har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet i SFO. 3. Intern og ekstern kommunikation Kort beskrivelse af de interne og eksterne kommunikations- og formidlingstiltag Ekstern kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem Forældre/Intra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange 11

12 sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt nyt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Vi ønsker, at fortælle de gode historier om Lystrup Skole. Derfor vil vi ud over hjemmeside og ForældreIntra i større udstrækning end tidligere kontakte den lokale presse, når der foregår aktiviteter på skolen, som offentligheden kan være interesseret i at kende til. Intern kommunikation I enhver organisation af en vis størrelse er det en udfordring og til tider en forudsætning at den interne kommunikation følger med organisationens udvikling, - således også på Lystrup Skole. De løbende strukturændringer kræver nye mødefora og kommunikationsaftaler. Vi har forsøgt at udvikle den interne brug af SkoleIntra hos os kaldet PersonaleIntra i takt med organisationsudviklingen i bred forstand og de psykiske og fysiske barrierer, der opstår ved indførelse af et så indgribende, nyt medium. Vi har netop indrettet flere kontorarbejdspladser med IT-adgang til det pædagogiske personale. Dette råder formodentlig bod på én af de fysiske barrierer, og vi forventer i løbet af skoleåret at justere de interne - praktiske og etiske - aftaler om anvendelse af PersonaleIntra. 12

13 4. Beskrivelse af indsatsområde / udviklingspunkt Indsats: Sprog og læsning Status / sammenhæng Vi mønstrer gode læseresultater på Lystrup skole hvis mål-faktoren er de læseprøver fra 3. og 8. klasser som indsendes og opgøres kommunalt. Igennem årets arbejde med den beskrevne statusplan for læsning spores et stort engagement, interesse og arbejdsiver omkring sprog- og læseområdet hos skolens personale. Alligevel finder vi også læseområder hos os, som trænger til ny viden, udvikling, nye metoder og ændrede arbejdsvaner. Effekt Mål Vi vil skabe og fastholde større læselyst, når eleverne har lært sig at læse og skal konsolidere, bruge og udvikle læsefærdigheden. sørge for at eleverne får et større læseudbytte. Vi vil hjælpe eleverne til at blive sikrere læsere, som tilegner sig skriftsproget med overblik, indlevelse og sikker forståelse i alle fag Ydelser Indikatorer Børnenes grad af fordybelse i læsebåndene Antal bør, der besøger lektiecaféen og ønsker lektiehjælp Lærernes engagement vedr. faglig læsning og afsmitning på læseundervisningen i alle fag Samarbejdet mellem læsevejlederen og børnehaveklasselederne og lærerne i børnehaveklassen Evalueringsplan Arbejdet følges af en styregruppe, der mødes tre gange over året og slutter med at forberede oplæg til evaluering i pædagogisk råd i maj 2008 Evaluering Vi tilrettelægger læsebånd to gange tre uger i løbet af skoleåret. Alle børn læser ca. en halv time på samme tid. Vi opretter lektiecafé og lektiehjælp i SFO Vi sætter fokus på faglig læsning gennem kurser til lærere, lærerdeltagelse i læsekonference samt fagudvalgsarbejde. 13

14 Vi koordinerer gennem vores læsevejleder arbejdet med sproglig opmærksomhed i børnehaveklasserne Organisation Vi nedsætter en styregruppe bestående af lærere fra alle storteam, en børnehaveklasseleder, en skolepædagog og ledelsen. Styregruppen indstiller til pædagogisk råd Ressourcer Vi afsætter ressourcer til læsevejlederen Vi afsætter ressourcer, så flere lærere kan komme på kursus og vi kan få en foredragsholder Vi anvender undervisningstid fra alle fag, på nær idræt, til læsebånd 14

15 Indsats: Evaluering af storteamstrukturen Status / sammenhæng Det pædagogiske personale har de sidste seks år været inddelt i fire storteam: udskoling, mellemtrin indskoling og SFO. Indskoling og SFO har et tæt samarbejde. I foråret 2006 formulerede vi følgende: Formål med afdelingsopdelingen (storteamopdelingen) Storteamet er en organisatorisk enhed, der giver mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen der danner ramme om lærernes og pædagogernes samarbejde og erfaringsudveksling og dermed delvist om deres kvalifikations- og kompetenceudvikling Formål for det enkelte storteam Fastsættelse af generelle mål (faglige, sociale, personlige og kulturelle) og evalueringsformer for aldersgruppens læring Organisering af undervisningen, så den tilgodeser mulighed for faglig fordybelse, differentiering og tværgående emner samt projekter Forum for didaktisk diskussion og udvikling i relation til aldersgruppen og til skolens fælles mål og indsatsområder. Effekt Mål Vi vil beslutte os for den fremtidige storteamopdeling Ydelser Indikatorer Temaet dagsordenssættes og behandles fra efteråret 2008 i de relevante råd og udvalg, herunder i skolebestyrelsen Evalueringsplan Evaluering af processen foretages i pædagogisk råd senest i maj 2009 Evaluering Vi vil diskutere og beslutte storteamopdelingen med udgangspunkt i ovenstående formulering fra 2006 samt de erfaringer, vi har gjort de senest to skoleår. Diskussionerne foretages med oplæg fra ledelse og pædagogisk udvalg på storteammøder, lærermøder, pædagogmøder og i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Beslutning træffes efter høring i skolebestyrelsen senest ved udgangen af marts

16 Organisation Temaet behandles i allerede eksisterende organer Ressourcer Der skal som udgangspunkt ikke afsættes særlige økonomiske ressourcer til indsatsen 16

17 Indsats: Elevernes trivsel Status / sammenhæng I beskrivelsen af Lystrup Skole skriver vi om elevernes trivsel bl.a.: Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Igennem de senere år har vi gennemført flere tiltag med fokus på trivsel, herunder f.eks.: Vi har oprettet et undervisningsmiljøudvalg (UVM) som er hovedudvalg for mange af de tiltag og indsatser vi laver på trivselsområdet. Herunder de trivselsundersøgelser der er blevet foretaget. En kampagne i 2003 med Arne Nilsson som igangsætter er tre år blevet fulgt op med brushup-kampagner i september måned Vi har efter en proces med deltagelse af hele skolen udarbejdet en beskrivelse af reaktioner i forhold til mobning I samarbejde med elevrådet har vi fokus på nedbringelse af hærværk, bl.a. gennem økonomisk belønning til elevrådet, når/hvis ødelæggelser på skolen formindskes Vi har udvidet AKT-beredskabet til at omfatte en fuldtids socialpædagog og godt en halv lærerstilling. Effekt Mål Alle børn skal trives godt i skolen og føle sig sunde og raske Alle børn skal opleve, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter dem mod mobning og andre krænkelser Indikatorer Undersøgelse af undervisningsmiljøet gennem DCUM Mobbeundersøgelse blandt eleverne Børn på AKT-listen herunder handleplaner Børn, der omfattes af elevmægling Års- og udviklingsplaner i klasserne omhandlende det sociale miljø Elevfraværslister Elevernes engagement i klassemødet Omsætning af sund kost i kantinen 17

18 Evalueringsplan Slutevaluering af udviklingsprojektet foretages med en undervisningsmiljøundersøgelse i foråret 2009 Mobbeundersøgelse forår 2009 Midtvejsevalueringer foretages inden efterårsferien og inden vinterferien i skoleåret 08/09 i AKT-teamet, Antimobbe-teamet, elevmæglerteamet, kantinen og i ledelsen Evaluering Ydelser Løbende AKT-arbejde herunder videreudvikling af arbejdet med skriftlige handleplaner, tovholder og ledelsesinvolvering samt visitering og refleksion, i samarbejde med skolepsykologen Indførelse af en fælles ramme i klasserne for arbejde med elevernes trivsel, f.eks. i klassens tid, med metoden Klassemødet. Opfølgning på trivselsundersøgelse foretaget i foråret 2008 med en tilsvarende undersøgelse i foråret 2009 Deltagelse i projektet 50 skoler knækker mobbekurven med start Indsættelse af elevmæglere i frikvartererne Uddannelse af nye elevmæglere Kursus for hele 6. årgang i elevmægling Genindførelse af den sociale års- og udviklingsplan i klasserne pr Opfølgning i teamsamtaler. Bearbejdelse af resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelse 2007 i skolebestyrelse, MED- udvalg og pædagogisk råd Udskrivning af elevfraværslister månedligt. Ledelsesopfølgning på bekymrende fravær med udarbejdelse af handleplaner Fortsat udvikling af tilbud om sund kost i kantinen Organisation Arbejdet involverer alle pædagogiske medarbejdere, ledelsen og skolepsykologen. Den løbende opfølgning kræver koordination og fleksibilitet i diverse råd og udvalg i forhold til dagsordenssættelser mv. Ressourcer Der afsættes ressourcer til kursus for elevmæglere 18

19 Indsats: Skolens værdier i relation til de udfordrende børn Status / sammenhæng I forbindelse med arbejdet med de udfordrende børn og børns trivsel i almindelighed er der opstået et behov for, at vi samlet på skolen drøfter udformningen af et fælles sæt af værdier. Vi har iværksat en række tiltag, som i sig selv udtrykker værdier, men en samlet skriftlig formulering savnes. Tiltagene er bl.a. AKT-arbejdet med børnene Refleksionsrum for medarbejderne i forhold til de udfordrende børn Handleplaner for de udfordrende børn Aktiv deltagelse fra ledelsens side i forhold til de udfordrende børn Generelt fokus på trivsel med bl.a. gennemførelse af trivsels og antimobbeundersøgelser Deltagelse i kampagne mod mobning Indførelse af elevmæglere Indførelse af klassemødet med henblik på at øge børnenes fællesskabsfølelse og demokratiforståelse Effekt Mål At formulere et værdigrundlag med udgangspunkt i arbejdet med de udfordrende børn Indikatorer At ledelsen og pædagogisk udvalg tager ansvar for planlægning af en proces fra starten af skoleåret At der knyttes operationelle handlinger til de begreber, der indgår i debatten At processen bliver fremadskridende og målrettet At der opleves engagement i processen. Evalueringsplan Det er svært at vurdere, hvor lang tid processen vil tage. Processen skal som et minimum (midtvejs)evalueres senest i maj 2009 i pædagogisk råd Evaluering Ydelser Oplæg fra ledelsen til pædagogik udvalg tidligt i efteråret 2008 Behandling i pædagogisk udvalg og oplæg til andre fora Behandling i udvalgte fora herunder skolebestyrelsen Opsamling i pædagogisk udvalg Beslutningstagen. 19

20 Organisation Arbejdet kræver som udgangspunkt ikke ændringer i organisationen. Der skal være beredvillighed til fleksibilitet i forhold til mødeafvikling Ressourcer Der afsættes ikke forlods særlige økonomiske ressourcer til indsatsen. I en indsats, hvor processen er vigtig og ikke på forhånd kan fastlægges i detaljer, er der dog mulighed for, at der besluttes tiltag, hvortil der skal afsættes økonomi. 20

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2009 PRÆSENTATION AF LYSTRUP SKOLE... 2 LEDELSE... 3 PERSONALE... 4 ORGANISATION... 5 DRIFT... 7 LÆRING OG UDVIKLING... 8 RUMMELIGHED... 11 INTEGRATIONSPOLITIKKEN... 12 TRIVSEL

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8

Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8 Udviklingsplan Indhold Værdigrundlag... 2 Vision... 2 Læringssyn... 2 Status på væsentlige områder... 2 Centrale og lokale indsatsområder... 2 Udfordringer for alle... 3 Kompetenceudvikling... 3 Organisationsudvikling...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere