UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2008 Indhold 1. Præsentation og grundlag 2. Status, opgaver, mål Ledelse Personale Organisation Drift Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældreinddragelse 3. Intern og ekstern kommunikation 4. Indsatser Sprog og læsning Evaluering af storteamstrukturen Elevernes trivsel Skolens værdier i relation til de udfordrende børn Skolens evalueringskultur 1

2 1. Præsentation og grundlag - Generel præsentation og beskrivelse af skolen, værdigrundlag, målsætning, læringsforståelse - Evt. kort henvisning til lovgrundlag, byrådsbeslutninger, overordnede politikker, strategier og handlingsplaner Beliggenhed og fysiske rammer. Lystrup Skole ligger i Lystrup, lidt nord for Århus, hvortil der er udsigt. Skolen er fra 1974 og bygget i ét plan, opdelt i fem huse med klasseværelser, SFO-lokaler og fællesrum, kantine samt en fagfløj med bl.a. svømmehal. På skolens grund er der sportsplads og flere legepladser samt et åbent græsareal. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og boligblokke. Børn og voksne. Der er 540 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse på skolen. Skolefritidsordningen "Frimærket" har ca. 210 børn fordelt på to afdelinger. Det pædagogiske personale består af 38 lærere, 17 skolepædagoger og tre børnehaveklasseledere, og det øvrige faste personale tæller sekretærer, teknisk-servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejdere. Det står vi for... Skolens målsætning Vi er en skole, der løbende bestræber sig på forandring i takt med udviklingen i samfundet. Vi arbejder med Folkeskoleloven og Århus Kommunes børn- og ungepolitik som overordnet målsætning, - herunder kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Væsentlige kendetegn for vore værdier fremgår af nedenstående beskrivelser. Skolestarten Skolestarten og de første skoleår har høj prioritet hos os. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. Gennem et tværfagligt samarbejde søger vi at skabe de bedste forudsætninger for, at børnene får en skolestart, hvor de oplever tryghed i fællesskabet, og hvor der tages vare på den enkelte. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra bl.a. teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. Trivsel og ansvarlighed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. 2

3 Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. I starten af skoletiden påtager de voksne sig ansvaret for at børnene trives, men langsomt skal børnene inddrages og lære at engagement og medvirken har betydning for deres udvikling og læring. Ved slutningen af skoleforløbet skal eleverne kunne tage medansvar, så de får et maksimalt fagligt udbytte af undervisningen, og sådan at de positivt og aktivt vælger det videre uddannelsesforløb. Faglighed og kreativitet Børn skal naturligvis lære at læse, skrive og regne. Dansk, matematik og fremmedsprog er vigtige fag, som indeholder mange væsentlige dannelsesaspekter. En styrket indsats i forhold til læsning de senere år har hævet elevernes faglige niveau. Vi fortsætter indsatsen for at øge børnenes læselyst og læseudbytte ved systematisk at anvende undervisningstid til læsning (læsebånd). I dansk og matematik bruger vi løbende tests med henblik på at kunne tilrettelægge undervisningen optimalt. Alle fag i skolen er vigtige og giver tilsammen fundamentet for, at børnene kan forholde sig til verden. Fagligheden skal være høj også i de praktisk-musiske fag, og børnene skal lære, at såvel det boglige som det kreative bidrager til deres almene udvikling. Idræt og anden fysisk aktivitet styrker velværet og er en god forudsætning for at kunne koncentrere sig om den mentale læring, og musik og billedkunst giver mulighed for at lære andre, kreative udtryk. Børn skal lære at forholde sig til livet og til samfundet. De holdningsbærende og samfundsrelaterede fag skal give eleverne grundlag for at kunne træffe begrundede valg og for at kunne deltage aktivt i samfundets demokratiske beslutningsprocesser. Informationsteknologi bliver en større og større del af skolehverdagen. Vi er velforsynede med stationære edb-maskiner, og bærbare maskiner vinder med stigende hastighed indpas i undervisningen. IT-teknologien og internettet er redskaber, som børn helt naturligt bruger i mange sammenhænge, og kun fantasien sætter grænser for anvendelsen i undervisningen. En stor del af kommunikationen med forældrene om praktiske forhold foregår via internettet på det interne net, ForældreIntra. Miljøundervisning og sundhed har høj prioritet. Gennem elevernes aktive deltagelse i energibesparende foranstaltninger, affaldssortering og oprydning og inddragelse af eleverne for at mindske hærværk søger vi at skabe bevidsthed hos børnene om betydningen af et godt fysisk miljø. I vores kantine er driften blevet omlagt, så vi i vid udstrækning selv fremstiller de retter, som børn og personale kan købe. I et samarbejde mellem børn, forældre og personale udvikles kantinens tilbud, så børnene får sund mad, som de gerne vil have. Et tilbud om salatbar er et tilløbsstykke. Skole-hjem-samarbejdet. Et veludviklet samarbejde mellem skole og hjem er en nødvendig forudsætning for, at børnene har en god skolegang. Vi lægger vægt på at give forældrene en grundig information såvel om skolens fælles tiltag som i de enkelte klasser. Modsat har vi en klar forventning til forældrene om, at de støtter op om deres børns skolegang og bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet. 3

4 Det vigtigste element i samarbejdet foregår inden for rammerne af de enkelte klasser. Klasselærerne informerer jævnligt forældrene skriftligt om elevernes arbejde og trivsel, der holdes skolehjem-samtaler, forældremøder, åbent-hus-arrangementer i forbindelse med undervisningsforløb og sociale arrangementer. Der er valgt klasseforældreråd i alle klasser og i skolefritidsordningen. Målsætning og evaluering er nøglebegreber i dagens skole. Vi arbejder med gængse evalueringsredskaber som logbog, portefølje, elevsamtaler, refleksionsbreve og diagnosticerende tests, og vi inddrager løbende forældrene i vurderingen af, hvilke mål vi kan opstille for det enkelte barn og for klassen som helhed. Elevplaner med skriftlige status- og målbeskrivelser medvirker til konkretisering og kontinuitet i samarbejdet mellem hjem og skole. 2. Status, opgaver, mål Status ledelse Skolens ledelsesteam består af skoleleder, pædagogisk leder (souschef), administrativ leder og SFO leder. Vi arbejder i ledelsesteamet med udvikling af teamledelse og opgavefordeling, bl.a. med afsæt i typeindikatorerne fra MBTI. Skoleleder: 18 års ledelseserfaring på Lystrup Skole, heraf 11 som skoleleder Pæd. diplom i Ledelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner Pædagogisk leder: Godt et års ledelseserfaring. Tre moduler af pæd. diplom i ledelse er gennemført. Uddannelsen genoptages i efteråret Administrativ leder: 35 års erfaring fra kommunal forvaltning, heraf i lederfunktioner. To år på Lystrup Skole. Diverse uddannelser fra Forvaltningshøjskole mv. SFO-leder: 18 års ledelseserfaring som leder af SFO på Lystrup Skole. ORKON lederuddannelse. Teknisk serviceafdeling ledes af teknisk serviceleder, rengøringen koordineres af vores tilsynsassistent, og vi har en frokostassistent i kantinen alle tre med reference til administrativ leder. I SFO s to afdelinger er ansat fritidspædagogiske ledere med reference til SFO-lederen. Status personale Skolens personale består ud over ledelsen - af: 37 lærere 3 børnehaveklasseledere 16 skolepædagoger 1 pædagogmedhjælper 2 skolesekretærer 4 teknisk servicemedarbejdere 4

5 6 rengøringsassistenter 1 frokostassistent Lærergruppen består hovedsageligt af en stor gruppe meget erfarne lærere, en lidt mindre gruppe relativt unge lærere. Alders- og erfaringssammensætningen virker rigtig god. Lærernes kvalifikationer og kompetencer modsvarer undervisningens opgaver om end efter- og videreuddannelse til stadighed er påkrævet. I pædagoggruppen er en del nyansatte pædagoger kommet til de senere år. Vi har haft en del arbejde med besættelse af pædagogstillinger og den ene stilling som fritidspædagogisk leder. Status organisation Det pædagogiske personale er organiseret i fire storteam, der hver har en koordinator: Udskolingsteam, 13 lærere Mellemtrinsteam, 11 lærere Indskolingsteam, 16 lærere og børnehaveklasseledere SFO-team, 17 pædagoger I indskolingen arbejder SFO-teamet og indskolingsteamet sammen. Vi kalder det pæ-læsamarbejde. De fire storteam behandler spørgsmål i relation til hverdagen i undervisningen og fritidspædagogikken. Storteamene leverer hver to repræsentanter til skolens strategiske udviklingsudvalg, hvori ledelsen også deltager. Spørgsmål i relation til skolens udvikling på kort og lang sigt drøftes i udvalget, og forslag til indsatsområder og målformuleringer indstilles herfra gennem pædagogisk råd til ledelsen til beslutning. Organiseringen i de faseopdelte storteam fungerer nu på sjette år. I skoleåret har vi besluttet at evaluere storteamopdelingen. I relation til undervisning og fritidspædagogik har vi udvalg og funktions-personer, som koordinerer er række opgaver. Herunder bl.a. skolebiblioteket med tre skolebibliotekarer, specialcenteret med fire specialundervisningslærere og tre AKT-medarbejdere, tekniske og pædagogisk IT-vejledere samt formænd for fagudvalg. Spørgsmål om samarbejde mellem personalegrupperne, arbejdsmiljø og sikkerhed koordineres i MED-udvalget. Vi prioriterer arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen højt og har igangsat en proces, der skal føre til arbejdsmiljøcertificering ultimo Det fysiske miljø følges af fire sikkerhedsgrupper, og ledelse og tillidsrepræsentanter har månedlige møder, hvor vi tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø. Status drift Flere års driftsunderskud er pr vendt til et lille akkumuleret overskud. bl.a. som følge af en stram økonomisk styring, udviklingen i lærernes aldersfordeling, et faldende behov for 5

6 udnyttelse af specialklassetilbud, en stigende gennemsnitlig klassekvotient samt en tidligere investering i energibesparende foranstaltninger, hvis effekt stadig ses i regnskabet. Den stramme økonomi har betydet, at timetallet for den obligatoriske undervisning nærmer sig det lovmæssige minimum, og vi har meget få timer til tolærerordning, holddannelse mv. Vi forbruger relativt mange resurser til specialundervisning, herunder i særlig grad AKT-funktionen, idet vi vurderer arbejdet med børnenes trivsel højt. Lærernes undervisningsprocent vurderes ikke at kunne være højere med den givne resursetildeling. Undervisningsmidler er en lille del af skolens budget, men dog et område, hvor det teknisk er muligt at holde igen på udgifterne og det har vi gjort. Vi har behov for at investere i undervisningsmidler i de kommende år. Udgifter til lærernes efter- og videreuddannelse har de senere år næsten udelukkende været til korte faglige/pædagogiske kurser. Vi må forvente stigende udgifter til efter- og videreuddannelse de kommende år, bl.a. til uddannelse af vejledere. Det fysiske miljø har stor betydning for det psykiske arbejds- og undervisningsmiljø. Derfor kunne det være ønskeligt at kunne istandsætte skolen gennemgribende. Indvendig vedligeholdelse af bygninger og reparation og nyindkøb af inventar har været lavt prioriteret de senere år. Vi har bl.a. behov for udskiftning af beskadigede karlithlofter og udskiftning og nyindkøb af skolemøbler og skabe. De udendørs legepladser er indskrænket som følge af større sikkerhedskrav. Vi kunne ønske at have midler til en kraftig forbedring af legepladserne. Et længe udtalt behov for indretning af lærerarbejdspladser er blevet prioriteret, så lærernes mulighed for forberedelse og efterbehandling af undervisningen - samt deres stigende behov for at kunne kommunikere internt og eksternt - kan ske på skolen. I rengøringsafdelingen har de kommunale besparelser gennem tiden medført en betydelig nedskæring i antallet af ansatte rengøringsassistenter. Rengøringsstandarden er nu på et absolut minimum. Vi har haft god succes med at træde ud af samarbejdet med tidligere maxikantine pr og i stedet etablere egen skolekantine med egne fremtillede produkter. Skolebestyrelsen har fastsat en kostpolitik, og vi har etableret et kantine-brugerråd som rådgivende, bestående af repræsentanter for forældrene, eleverne, medarbejderne og ledelsen. Status læring og udvikling Forståelse og udmøntning af begreberne læring og udvikling er naturligvis er helt centralt tema på en skole. Vi udmønter hver dag en fortolkning af begreberne, i vid udstrækning på et fælles grundlag, skabt af organisationens kultur, men også i stor udstrækning på baggrund af den enkelte medarbejders personlighed. Vi har ikke de senere år udarbejdet skriftligt materiale om vores lærings- og udviklingsforståelse, fælles for hele skolen. Indtil dette sker, læner vi os op ad Børn og Unges formuleringer. 6

7 Vi arbejder ud fra den læringsforståelse at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin Vi har et stort fokus på skolestarten, herunder overgangen fra daginstitution til skole. Et tæt samarbejde med forældrene og daginstitutionerne er grundlaget for, at vi kan give det enkelte barn optimale muligheder ved overgangen til skoleverdenen. Vi har forventninger til forældrene om at bidrage med støtte til deres barn og med interesse og engagement i forhold til fastlæggelse af normer og værdier i det fællesskab, der skal være rammen om barnets skolegang. Gennem et tværfagligt samarbejde søger vi at skabe de bedste forudsætninger for, at børnene får en skolestart, hvor de oplever tryghed i fællesskabet, og hvor der tages vare på den enkelte. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger med inspiration fra bl.a. teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. I bestræbelsen på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag lægger vi stor vægt på at udnytte børnehaveklasseledernes, skolepædagogernes og lærernes forskellige faglige, professionelle kunnen i et tæt samarbejde. I vores faseopdelte skole er der fokus på alle overgange. Den tryghed, som børnene får i f.eks. indskolingsafdelingen, må ikke tabes på gulvet ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor sikrer vi, at der er samarbejde mellem afgivende lærere og pædagoger og de nye lærere. På den ene side skal børnene opleve tryghed, når de rykker op i den nye afdeling, og på den anden side skal de opleve, at der stilles nye og større forventninger og krav til dem. Undervisningens indhold tager sit afsæt i fagenes formål og trinmål, som i ganske detaljeret form beskriver forventningerne til børnenes kunnen på bestemte tidspunkter. Hermed er det imidlertid ikke sikret, at børnene når målene på samme tid, nogle børn når ikke målene til tiden, og nogle når dem før tiden. Som et element i bestræbelsen på at differentiere undervisningen og sikre progression i alle børns arbejdsprocesser og læringsudvikling anvender vi systematisk testmateriale i dansk- og matematikundervisningen. Testmateriale er i lærings- og udviklingssammenhæng at betragte som støtte til lærere, børn og forældre i bestræbelsen på at give børnene udfordringer af passende sværhedsgrad. Ud over testmateriale anvender vi efter behov flere andre evalueringsmetoder til sikring af kvaliteten i undervisningen, bl.a. portefølje, logbog, refleksionsbreve og elevsamtaler. Arbejdet med udvikling og konkretisering af en fælles læringsforståelse tager afsæt i vores handleplan for sprog og læsning. Sproglig opmærksomhed og forudsætningerne for at kunne lære at læse har haft vores fokus gennem flere år. Læseundervisningen i de yngste klasser har medført, at vore børn læser godt, og at de generelt lærer at læse til tiden. Vores fokus i handleplanen er at fastholde og øge børnenes lyst til at læse, samt at give den større læseudbytte i forhold til alle genrer. 7

8 Status rummelighed Værdier Rummelighed er et begreb, der er svært at afgrænse. Rummelighed er mangfoldigt, forstået på den måde at den enkelte organisation, den enkelte klasse/gruppe, den enkelte person har sin egen kultur og forståelse, der sætter rammer for hvad og hvem, man kan rumme - og hvad og hvem man ikke kan rumme. Rummelighedsbegrebet er direkte knyttet til organisationens, gruppens og den enkelte persons værdier. Man kan derfor ikke tale om rummelighed, uden også at tale om værdier. Børn er forskellige - og skal derfor i vid udstrækning behandles forskelligt. Ud over forskelle i børns personlige, sociale og faglige kompetencer skal der tages hensyn til forskelle, der f.eks. skyldes etnicitet og religiøsitet. Alle på Lystrup Skole skal udvise respekt for hinanden og tage ansvar for sig selv og andre naturligvis set i relation til alder og øvrige forudsætninger. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed i de forpligtende fællesskaber. Arbejdet med rummelighed er en fortsat proces i udvikling af menneskelige relationer på alle niveauer. En proces, der drives af en vekselvirkning mellem beslutningstagen og dialog - og mellem hensyntagen til individet og fællesskabet. Kommunikation og etik er væsentlige faktorer i forhold til begrebet rummelighed. Arbejdet med forskellighed og uenighed lettes betydeligt, hvis kommunikationen foregår etisk ordentligt - om end sproget naturligvis i sig selv er en faktor, der indgår i vurderingen af rummelighedens grænser. Anerkendende pædagogik og de udfordrende børn På Lystrup Skole søger vi at møde børnene med en anerkendende tilgang i forhold til deres personlige, sociale, faglige og kulturelle forudsætninger. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt under hensynstagen til de enkelte børns forudsætninger. Specielt i indskolingen er de pædagogiske medarbejdere inspireret af teorierne om læringsstile og de mange intelligenser. Børn lærer forskelligt og skal derfor have en differentieret undervisning. Med de begrænsninger, som de fysiske og økonomiske rammer sætter, etablerer vi læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes styrkesider og læringsstile. Også på mellemtrinnet er vi i gang med at skabe muligheder for, at børnene kan få forskelligartede læringsrum gennem indretning af et stort fællesrum til arbejdspladser til børnene. Vi har i skoleåret arbejdet med holddannelse på udvalgte årgange med deltagelse af specialundervisningslærere. Dette har bl.a. givet mulighed for at samle børn med et behov for forebyggende læseundervisning uden at skille dem ud fra normalundervisningen. Med den succes, dette har afstedkommet, har vi til skoleåret parallellagt dansktimer på alle årgange med deltagelse af specialundervisningslærere for at øge differentieringsmulighederne og give mulighed for holddannelse. Med afsæt i Elly-projektet for flere år siden har vi arbejdet målrettet med udsatte børn, børn med særlige behov eller som vi har valgt at kalde dem: de udfordrende børn. De mest synlige, udfordrende børn er de børn, der agerer voldsomt fysisk og verbalt, men også stille og forsagte børn kan rumme vigtige udfordringer. Der skal være tydelige grænser for børns fysiske og verbale adfærd, men når grænserne overskrides og det er blevet markeret skal vi handle med en anerkendende tilgang, idet der stort set altid er 8

9 en god forklaring på, hvorfor barnet agerer uhensigtsmæssigt. Ofte har barnet ikke personlige, relationelle eller kulturelle forudsætninger for at kunne handle fornuftigt, når det stilles i pressede situationer. Det er disse forudsætninger, vi vil arbejde på at forbedre. I situationer hvor det ikke er muligt for børnenes primære voksenkontakter at løse opgaver vedrørende de udfordrende børn, indgår AKT-teamet bestående af to lærere og en socialpædagog i opgaveløsningen. AKT-teamets funktion er at støtte børn, så de i størst muligt omfang kan blive i deres normale klasser og relationelle sammenhænge. I AKT-arbejdet indgår således ikke kun det aktuelle barn, men også de personer, som barnet har relationer til - kammerater, lærere, pædagoger, forældre og andre. Som støttesystem i arbejdet med de udfordrende børn udarbejder vi i samarbejde med forældrene handleplaner, som dokumenterer en fælles viden om barnet og dets relationer, og som sikrer fælles kendskab til de mål og handlinger, der iværksættes. Skolens støttecenter, bestående af specialundervisningskoordinatoren, tosprogskoordinatoren, Aktmedarbejdere, skolepsykologen, læsekonsulenten, sundhedsplejersken, børn- og ungelægen og ledelsen tilbyder medarbejderne et rum for refleksion og vejledning vedrørende opgaver omkring børn med faglige og/eller adfærdsmæssige udfordringer. Det er en vigtig, men stor opgave at rumme udfordrende børn. Lærings- og undervisningsmiljøet ligesom medarbejdernes arbejdsmiljø påvirkes i stor udstrækning heraf. Derfor har vi fokus på at skabe tydelighed og synlighed i arbejdet med udgangspunkt i, at arbejdet kun kan lykkes, hvis vi er fælles om det. I skoleåret iværksætter vi flere tiltag, hvis formål der er at øge trivselen og sammenhængskraften for børn og voksne. Lystrup Skole modtager tosprogede børn med et ikke ubetydeligt behov for dansk som andetsprog fra Ellekærskolens distrikt. Vi har i alt ca. 45 tosprogede børn fra vores eget og fra Ellekærskolens distrikt, hvoraf de ca. 20 har behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk. Det har ikke vist sig vanskeligt at rumme det aktuelle antal tosprogede børn. Forældrene er interesserede i, at der skabes de bedst mulige rammer for, at deres børn lærer det danske sprog, og langt de fleste priser muligheden for, at deres børn omgås danskere og dansk kultur. Omvendt giver de etnisk ikkedanskere os en mulighed for at nyde godt af input fra deres hjemlige kulturer. Status trivsel og sundhed Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Vi uddanner eleverne til at være mæglere for hinanden, når konflikter er ved at opstå, og vi arbejder målrettet på, at de store elever skal være gode rollemodeller for de mindre. 9

10 Status forældreinddragelse Skole-hjemsamarbejdet har været ét af vore indsatsområder de seneste to skoleår. Hensigten har været at afklare og tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem barn, forældre og skole at drøfte form og indhold for forældremøder at afklare forældrerådenes kompetencer og give ideer til deres arbejde. Arbejdet de sidste to år viser, at der er et rigtig godt samarbejde mellem hjem og skole, hvilket i øvrigt også brugertilfredshedsundersøgelsen 2007 viser. Der er stort set enighed om hhv. skolens og forældrenes roller i forhold til børnenes skolegang om end der i detailspørgsmål er forskellige opfattelser blandt forældrene. Noget forenklet kan man sige, at det er forældrenes opgave at sørge for, at børnene får opfyldt de basale behov, og at de er parate til at gå i skole og modtage undervisning, mens det er skolens opgave ar sikre indhold og kvalitet i undervisningen og fritidstilbudet. Samarbejdet er vigtigt og nødvendigt i forhold til alle de relationer, der opstår mellem børn, mellem børn og voksne på skolen - og mellem forældre og skolens medarbejdere. Skolens ledelse udarbejder et skriftligt materiale som afslutning på indsatsområdet. Her følger et resume. Information, kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem Forældre/Intra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt nyt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Forældremøder, forældreråd og arrangementer I årgang holdes mindst to årlige forældremøder, i årgang holdes mindst ét årligt forældremøde. Herudover afholdes arrangementer med fagligt og/eller socialt indhold. Klasselæreren beslutter emner til dagsordenen til forældremøder, men det er vigtigt forældrene (forældrerådet) får mulighed for at foreslå emner. Vi har gode erfaringer med, at klassens forældreråd inddrages, og at forældrerådet deltager i afviklingen af møderne som ordstyrer, referent mv. Forældremøder skal så vidt muligt anvendes til emner, der kan diskuteres. Flest mulige informationer skal gives skriftligt. Der tages beslutningsreferat fra møderne. I alle klasser oprettes et klasseforældreråd, hvis opgave det er at tilrettelægge sociale arrangementer 10

11 for klassen og støtte klassens sociale liv, at bistå lærerne i udarbejdelse af dagsordener til forældremøder, samt at bidrage til en gennemførelse af forældremøder efter aftale med lærerne Samarbejde om den enkelte elev Vi afholder som udgangspunkt to årlige samtaler mellem skole og hjem. I indskolingen deltager skolepædagogen i mindst den ene samtale. Dansk- og matematiklærerne deltager i hele skoleforløbet, mens forældrene har mulighed for at ønske samtaler med bestemte lærere fra fjerde klasse. Alle lærere har tilsvarende mulighed for at ønske samtale med bestemte forældre. Skole-hjem samtalerne foregår som en dialog mellem parterne og omhandler barnets personlige og sociale udvikling samt faglige standpunkt og udviklingspotentiale. Eleverne deltager efter nærmere aftale mellem skole og hjem. Skolen orienterer under samtalen forældrene om elevens udbytte af undervisningen. I bestræbelse på at gøre samtalen god og ligeværdig er det vigtigt at alle parter er bekendt med de emner, der drøftes, og i det hele taget er godt forberedt. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem inden samtalen er derfor vigtig. En gang om året udarbejdes en elevplan med en statusbeskrivelse af eleven i fagene dansk, matematik og engelsk. Som afslutning på samtalen aftales mål for eleven for den efterfølgende periode. Elevsamtaler gennemføres i alle klasser og udfylder et behov for fortrolighed mellem elev og lærer. Læreren har naturligvis ansvaret for at vurdere og eventuelt bringe viden videre til forældre eller andre. Elevsamtalen er et vigtigt supplement til den evaluering, der foregår løbende. Læreren får respons på undervisningen og dermed et bedre fundament for at justere denne i forhold til klassen og den enkelte elev. Som grundlag for elevsamtaler og skole-hjemsamtaler udarbejder lærerne dokumentation i form af eksempelvis porteføljer, logbøger, refleksionsbreve og fagligt testmateriale. Det formelle samarbejde Skolebestyrelsen er forum for forældrenes, elevernes og medarbejdernes formelle mulighed for indflydelse på skolens virke og udvikling. Vi samarbejder om udarbejdelse af principper, godkendelse af budget og alle øvrige spørgsmål, som har interesse i forbindelse med skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolens virksomhed. Med indførelse af det enstrengede system i fritidstilbudet er forældrerådet i SFO formelt blevet part i skolens ledelse. Vi har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet i SFO. 3. Intern og ekstern kommunikation Kort beskrivelse af de interne og eksterne kommunikations- og formidlingstiltag Ekstern kommunikation Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår gennem Forældre/Intra, for så vidt der er tale om faktuel information og sagsforhold, der egner sig til kort skriftlig formulering. Den skriftlige kommunikationsform udmærker sig bl.a. ved at sagsforholdet fastholdes og indholdet kan udtrykkes præcist. Dette gør imidlertid også den skriftlige kommunikation vanskelig i mange 11

12 sammenhænge. Når der eksempelvis er behov for at drøfte forhold, der involverer relationer og følelser, er det mere givtigt at tale sammen. ForældreIntra er imidlertid et nyttigt og positivt nyt tiltag i forhold til det voksende, gensidige behov for informationsudveksling. Fra skolens side har vi mulighed for at informere bredt om nye tiltag fra Undervisningsministeriet, kommunen og skolen selv. Livet i skolens hverdag kan formidles i ord og billeder og give forældrene bedre mulighed for at følge deres børn i skolen. Skolebladet udgives nu i papirudgave fire gange årligt, men artikler og billeder udgives løbende i web-udgaven på hjemmesiden. Vi har absolut intentioner om fortsat at øge informationsniveauet gennem ForældreIntra og hjemmesiden såvel fra ledelsens som fra medarbejdernes side. Vi ønsker, at fortælle de gode historier om Lystrup Skole. Derfor vil vi ud over hjemmeside og ForældreIntra i større udstrækning end tidligere kontakte den lokale presse, når der foregår aktiviteter på skolen, som offentligheden kan være interesseret i at kende til. Intern kommunikation I enhver organisation af en vis størrelse er det en udfordring og til tider en forudsætning at den interne kommunikation følger med organisationens udvikling, - således også på Lystrup Skole. De løbende strukturændringer kræver nye mødefora og kommunikationsaftaler. Vi har forsøgt at udvikle den interne brug af SkoleIntra hos os kaldet PersonaleIntra i takt med organisationsudviklingen i bred forstand og de psykiske og fysiske barrierer, der opstår ved indførelse af et så indgribende, nyt medium. Vi har netop indrettet flere kontorarbejdspladser med IT-adgang til det pædagogiske personale. Dette råder formodentlig bod på én af de fysiske barrierer, og vi forventer i løbet af skoleåret at justere de interne - praktiske og etiske - aftaler om anvendelse af PersonaleIntra. 12

13 4. Beskrivelse af indsatsområde / udviklingspunkt Indsats: Sprog og læsning Status / sammenhæng Vi mønstrer gode læseresultater på Lystrup skole hvis mål-faktoren er de læseprøver fra 3. og 8. klasser som indsendes og opgøres kommunalt. Igennem årets arbejde med den beskrevne statusplan for læsning spores et stort engagement, interesse og arbejdsiver omkring sprog- og læseområdet hos skolens personale. Alligevel finder vi også læseområder hos os, som trænger til ny viden, udvikling, nye metoder og ændrede arbejdsvaner. Effekt Mål Vi vil skabe og fastholde større læselyst, når eleverne har lært sig at læse og skal konsolidere, bruge og udvikle læsefærdigheden. sørge for at eleverne får et større læseudbytte. Vi vil hjælpe eleverne til at blive sikrere læsere, som tilegner sig skriftsproget med overblik, indlevelse og sikker forståelse i alle fag Ydelser Indikatorer Børnenes grad af fordybelse i læsebåndene Antal bør, der besøger lektiecaféen og ønsker lektiehjælp Lærernes engagement vedr. faglig læsning og afsmitning på læseundervisningen i alle fag Samarbejdet mellem læsevejlederen og børnehaveklasselederne og lærerne i børnehaveklassen Evalueringsplan Arbejdet følges af en styregruppe, der mødes tre gange over året og slutter med at forberede oplæg til evaluering i pædagogisk råd i maj 2008 Evaluering Vi tilrettelægger læsebånd to gange tre uger i løbet af skoleåret. Alle børn læser ca. en halv time på samme tid. Vi opretter lektiecafé og lektiehjælp i SFO Vi sætter fokus på faglig læsning gennem kurser til lærere, lærerdeltagelse i læsekonference samt fagudvalgsarbejde. 13

14 Vi koordinerer gennem vores læsevejleder arbejdet med sproglig opmærksomhed i børnehaveklasserne Organisation Vi nedsætter en styregruppe bestående af lærere fra alle storteam, en børnehaveklasseleder, en skolepædagog og ledelsen. Styregruppen indstiller til pædagogisk råd Ressourcer Vi afsætter ressourcer til læsevejlederen Vi afsætter ressourcer, så flere lærere kan komme på kursus og vi kan få en foredragsholder Vi anvender undervisningstid fra alle fag, på nær idræt, til læsebånd 14

15 Indsats: Evaluering af storteamstrukturen Status / sammenhæng Det pædagogiske personale har de sidste seks år været inddelt i fire storteam: udskoling, mellemtrin indskoling og SFO. Indskoling og SFO har et tæt samarbejde. I foråret 2006 formulerede vi følgende: Formål med afdelingsopdelingen (storteamopdelingen) Storteamet er en organisatorisk enhed, der giver mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen der danner ramme om lærernes og pædagogernes samarbejde og erfaringsudveksling og dermed delvist om deres kvalifikations- og kompetenceudvikling Formål for det enkelte storteam Fastsættelse af generelle mål (faglige, sociale, personlige og kulturelle) og evalueringsformer for aldersgruppens læring Organisering af undervisningen, så den tilgodeser mulighed for faglig fordybelse, differentiering og tværgående emner samt projekter Forum for didaktisk diskussion og udvikling i relation til aldersgruppen og til skolens fælles mål og indsatsområder. Effekt Mål Vi vil beslutte os for den fremtidige storteamopdeling Ydelser Indikatorer Temaet dagsordenssættes og behandles fra efteråret 2008 i de relevante råd og udvalg, herunder i skolebestyrelsen Evalueringsplan Evaluering af processen foretages i pædagogisk råd senest i maj 2009 Evaluering Vi vil diskutere og beslutte storteamopdelingen med udgangspunkt i ovenstående formulering fra 2006 samt de erfaringer, vi har gjort de senest to skoleår. Diskussionerne foretages med oplæg fra ledelse og pædagogisk udvalg på storteammøder, lærermøder, pædagogmøder og i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Beslutning træffes efter høring i skolebestyrelsen senest ved udgangen af marts

16 Organisation Temaet behandles i allerede eksisterende organer Ressourcer Der skal som udgangspunkt ikke afsættes særlige økonomiske ressourcer til indsatsen 16

17 Indsats: Elevernes trivsel Status / sammenhæng I beskrivelsen af Lystrup Skole skriver vi om elevernes trivsel bl.a.: Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skole- og arbejdsliv. Vi arbejder aktivt for at minimere mobning og har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Igennem de senere år har vi gennemført flere tiltag med fokus på trivsel, herunder f.eks.: Vi har oprettet et undervisningsmiljøudvalg (UVM) som er hovedudvalg for mange af de tiltag og indsatser vi laver på trivselsområdet. Herunder de trivselsundersøgelser der er blevet foretaget. En kampagne i 2003 med Arne Nilsson som igangsætter er tre år blevet fulgt op med brushup-kampagner i september måned Vi har efter en proces med deltagelse af hele skolen udarbejdet en beskrivelse af reaktioner i forhold til mobning I samarbejde med elevrådet har vi fokus på nedbringelse af hærværk, bl.a. gennem økonomisk belønning til elevrådet, når/hvis ødelæggelser på skolen formindskes Vi har udvidet AKT-beredskabet til at omfatte en fuldtids socialpædagog og godt en halv lærerstilling. Effekt Mål Alle børn skal trives godt i skolen og føle sig sunde og raske Alle børn skal opleve, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter dem mod mobning og andre krænkelser Indikatorer Undersøgelse af undervisningsmiljøet gennem DCUM Mobbeundersøgelse blandt eleverne Børn på AKT-listen herunder handleplaner Børn, der omfattes af elevmægling Års- og udviklingsplaner i klasserne omhandlende det sociale miljø Elevfraværslister Elevernes engagement i klassemødet Omsætning af sund kost i kantinen 17

18 Evalueringsplan Slutevaluering af udviklingsprojektet foretages med en undervisningsmiljøundersøgelse i foråret 2009 Mobbeundersøgelse forår 2009 Midtvejsevalueringer foretages inden efterårsferien og inden vinterferien i skoleåret 08/09 i AKT-teamet, Antimobbe-teamet, elevmæglerteamet, kantinen og i ledelsen Evaluering Ydelser Løbende AKT-arbejde herunder videreudvikling af arbejdet med skriftlige handleplaner, tovholder og ledelsesinvolvering samt visitering og refleksion, i samarbejde med skolepsykologen Indførelse af en fælles ramme i klasserne for arbejde med elevernes trivsel, f.eks. i klassens tid, med metoden Klassemødet. Opfølgning på trivselsundersøgelse foretaget i foråret 2008 med en tilsvarende undersøgelse i foråret 2009 Deltagelse i projektet 50 skoler knækker mobbekurven med start Indsættelse af elevmæglere i frikvartererne Uddannelse af nye elevmæglere Kursus for hele 6. årgang i elevmægling Genindførelse af den sociale års- og udviklingsplan i klasserne pr Opfølgning i teamsamtaler. Bearbejdelse af resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelse 2007 i skolebestyrelse, MED- udvalg og pædagogisk råd Udskrivning af elevfraværslister månedligt. Ledelsesopfølgning på bekymrende fravær med udarbejdelse af handleplaner Fortsat udvikling af tilbud om sund kost i kantinen Organisation Arbejdet involverer alle pædagogiske medarbejdere, ledelsen og skolepsykologen. Den løbende opfølgning kræver koordination og fleksibilitet i diverse råd og udvalg i forhold til dagsordenssættelser mv. Ressourcer Der afsættes ressourcer til kursus for elevmæglere 18

19 Indsats: Skolens værdier i relation til de udfordrende børn Status / sammenhæng I forbindelse med arbejdet med de udfordrende børn og børns trivsel i almindelighed er der opstået et behov for, at vi samlet på skolen drøfter udformningen af et fælles sæt af værdier. Vi har iværksat en række tiltag, som i sig selv udtrykker værdier, men en samlet skriftlig formulering savnes. Tiltagene er bl.a. AKT-arbejdet med børnene Refleksionsrum for medarbejderne i forhold til de udfordrende børn Handleplaner for de udfordrende børn Aktiv deltagelse fra ledelsens side i forhold til de udfordrende børn Generelt fokus på trivsel med bl.a. gennemførelse af trivsels og antimobbeundersøgelser Deltagelse i kampagne mod mobning Indførelse af elevmæglere Indførelse af klassemødet med henblik på at øge børnenes fællesskabsfølelse og demokratiforståelse Effekt Mål At formulere et værdigrundlag med udgangspunkt i arbejdet med de udfordrende børn Indikatorer At ledelsen og pædagogisk udvalg tager ansvar for planlægning af en proces fra starten af skoleåret At der knyttes operationelle handlinger til de begreber, der indgår i debatten At processen bliver fremadskridende og målrettet At der opleves engagement i processen. Evalueringsplan Det er svært at vurdere, hvor lang tid processen vil tage. Processen skal som et minimum (midtvejs)evalueres senest i maj 2009 i pædagogisk råd Evaluering Ydelser Oplæg fra ledelsen til pædagogik udvalg tidligt i efteråret 2008 Behandling i pædagogisk udvalg og oplæg til andre fora Behandling i udvalgte fora herunder skolebestyrelsen Opsamling i pædagogisk udvalg Beslutningstagen. 19

20 Organisation Arbejdet kræver som udgangspunkt ikke ændringer i organisationen. Der skal være beredvillighed til fleksibilitet i forhold til mødeafvikling Ressourcer Der afsættes ikke forlods særlige økonomiske ressourcer til indsatsen. I en indsats, hvor processen er vigtig og ikke på forhånd kan fastlægges i detaljer, er der dog mulighed for, at der besluttes tiltag, hvortil der skal afsættes økonomi. 20

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE

UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE UDVIKLINGSPLAN LYSTRUP SKOLE 2009 PRÆSENTATION AF LYSTRUP SKOLE... 2 LEDELSE... 3 PERSONALE... 4 ORGANISATION... 5 DRIFT... 7 LÆRING OG UDVIKLING... 8 RUMMELIGHED... 11 INTEGRATIONSPOLITIKKEN... 12 TRIVSEL

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12 Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Indstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.

Indstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 3. maj 2007 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling 1. Resume Lektielæsning har en afgørende betydning for, at får optimalt udbytte af deres skolegang. Det indstilles

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere