Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Østbirk SFO v/ Østbirk skole Storegade Østbirk jape@horsens.dk ( Jan Peters) Jan Peters Mandag til torsdag fra kl 6,15-8,00-13,45-16,45 Fredag fra kl.6,15-8,00 13,45-16 Alle aldre Børn og unge Skolebørn x Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. 2

3 Foranstaltningstype: Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Regional x Kommunal Privat x Hjemkommune: Horsens Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Østbirk skole er en 2 sporet folkeskole med ca 417 børn fordelt på 0-9 klasse, som bliver undervist af 55 lærere, 3 børnehaveklasselærer, 16 pædagoger C-fløjen er indskolingsafdeling fra 0-2 klasse (her vil du blive tilknyttet med ca 5. timer) I Indskolingen er der udvidede skoledag for eleverne i 0-3 klasse. Børnene er delt op i et A og et B spor. De er i skole med 6 lektioner pr dag. Deres undervisning tilrettelægges af lærere, pædagoger og børnehaveklasselærer. Undervisningen tilrettelægges med et bredt udvalg af aktiviteter, som understøtter børnenes faglige og sociale personlige udvikling. Sfoen har ca. 180 børn inklusive klubbørn. Sfoen har til huse i to bygninger. (Klubbørnene har egne lokaler.) SFOen er funktionsopdelt, med forskellige værksteder, som børnene frit kan benytte.( Hovedparten af dine timer vil være i SFOen. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 12 Pædagoger 3 Pædagogmedhjælper 1 studerende Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse i sprog Andet/ andre uddannelse x X 4

5 Vejledernes navn(e) Navne: Anne Mette Hansen Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Ragna Thomsen, Formål: jf. lovgrundlag. Udfyldes af institutionen Folkeskoleloven kap. 2 3 stk. 4 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Skolebørn i alderen 6-9 år. klubbørn i alderen9-12 år. Førskolebørn i perioden 1.Maj til 1.august. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor At vi som pædagoger og personale i Østbirk SFO hele tiden følger den pædagogiske udvikling og videreuddanner os. At vi er lyttende og reagerer, at vi giver medindflydelse og medansvar samtidig med at vi husker at sætte ord på barnets handlinger. At vi ser muligheder og omsætter dem til handling. At vi accepterer hinandens forskelligheder på en anerkende måde Nuzo(nærmeste udviklingszone,vigodskij) - -de mange intelligenser(howard Gardner) - -smtt Status, mål, tiltag, tegn(på succes), evaluering. - -anerkende pædagogik - -at vi som institution har overordnede rammer, men hver især har friheden til at handle indenfor rammerne Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Vi er en del af skolen og arbejder tæt med indskolingslærerne. Udover det har vi samarbejde med skolens sundhedsteam. Børnehaven Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Vi forventer at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt, da - den studerende ofte har ansvaret for en mindre gruppe børn. - ofte arbejder alene om en aktivitet i sfoen. - Ved sygdom på skolen kan det betyde den studerende selv lukker en klasse af. 5

6 - Udover det vil der være lukkevagt i SFOen. Øvrige oplysninger: Perioden 1. Maj til 1. August vil de kommende børnehaveklassebørn begynde i SFO. Hvilket betyder: - Sfoen har en åbningstid mandag -torsdag fra kl. 6,15-16,45 fredag kl. 6, Der vil være modtagelse af mange nye børn, der skal integreres i SFOen. - I denne periode skal den studerende indgå i arbejdet med førskolebørn. 6

7 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Vores forventninger til den studerende: Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. - Aftale forbesøg. - Den studerende skal være aktiv i at få hilst på børn, for-ældre og kolleger. - Laver en kort skriftlig præsentation til at hænge på opslagstavlen - Blive bekendtgjort med tavshedspligten, samt underskrive attest om ren straffeattest. - I samarbejde med vejlederen laver den studerende en plan over teoretisk indhold i vejledningstimerne og for pædagogiske forløb. - Disse pædagogiske forløb skal være i overensstemmelse med seminariet, praktisstedets og egne mål og forventninger. - Den studerende skal være forberedt og engageret i vejledningstimerne. - Indgå åbent, nysgerrigt og aktivt i det daglige arbejde. - Deltage aktivt på diverse møder. - Tilegne sig viden om målgruppen og de pædagogiske metoder der anvendes. - Skal i et vist omfang kunne arbejde selvstændigt. - Skal være fleksibel og omstillingsparat. - Udvise empati - Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. - Stifte bekendtskab med refleksion og evaluering. - Udvikle evner og færdigheder ved at iagttage, beskrive og fordybe sig, kunne handle og vurdere. - Være rollemodel og have en god omgangstone. Arbejdstiden planlægges, så den indgår naturligt i det øvrige personales arbejdsplan, og udarbejdes så alle vagter kommer i spil for at få en fornemmelse af hele vores SFO dag. Det vil sige, at der vil være både åbne- og lukke vagter. Den studerende har timer i skolen for at få en fornemmelse af sammenhængen mellem skoledel og fritidsdelen. 7

8 Derudover tilrettelægges arbejdsplanen, så der er tid til studie og vejledermøder. Den studerende deltager i alle personalemøder, og pædagogiske møder, hvor vores pædagogiske praksis planlægges. Samt i relevante møder i skoleregi bl.a. Pædagogisk Rådsmøder Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? Vores primære opgave er at drage omsorg for og at aktivere børnene meningsfuldt før og efter skoletid. For at skabe en helhed i børnenes hverdag arbejder vi tæt sammen med skoledelen ved bl.a. at deltage i helhedsskolen og ved afhentning i klassen ved overgangen fra skole til SFO. Derudover er vi altid i dialog med vores forældre. Vi arbejder meget med konfliktløsning og bruger konflikterne positivt, så der altid uddrages læring for alle parter. Vi har fokus på at planlægge og igangsætte aktiviteter og projekter med forskelligt indhold, så der er noget for alle. Vi er opmærksomme på det enkelte barns udvikling og behov. Vi arbejder med inklusion og vi arbejder meget med kommunikation både i personalegruppen og i forhold til børnene. Vi arbejder med en mangfoldighed af aktiviteter indenfor. Bevægelse. Vi tilstræber at have een outdoorpædagog ansat, til sammen med det øvrige personale at tilbyde en bred vifte af idræts aktiviteter. Vi benytter Østbirk hallen og skolens gymnastiksal flere gange om ugen. Udover det har vi gode udendørs faciliteter. Natur og udeliv. Vi har personale der brænder for udeliv, og vi tager på opdagelse i naturen når der mulighed for det. I forlængelse af SFOens legeplads er der en lille skov vi benytter. -Vi har bål med snobrød flere gange om ugen. Vi tager på cykeltur i forårs og sommerperioderne. Kreativ projekter. Vi har forskellige kreative projekter igangsat af vores kreative personale. Vi har træ- og glasværksteder. Lektiecafe. Mandag til torsdag tilbyder vi lektie hjælp. 8

9 d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? Vores menneskesyn og den måde vi handler på er altid til barnets bedste. Vi har deltaget i skolens værdiarbejde. Begreber som rummelig og fællesskabet er vigtige udgangspunkter for vores arbejde. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Skolen interne elektroniske netværk (LI) bliver brugt til fastholdelse af observationer, aftaler etc. Omkring de enkelte børn, der ud over kommunikerer vi indbyrdes på samme netværk og benytter eller en kalender til små interne beskeder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? For at fremme en større ansvarlighed og en mere målrettet sigte på de aktiviteter vi har er vi p.t. inde i en struktur ændring, således at personalet samles omkring en aktivitet der planlægges for et længere stykke tid. I vores daglig arbejde har vi fokus på at udvikle sociale relationer og fællesskabet. Vi vil gennem anerkendelse af forskellighed og med fokus på den gode fortælling, indgive børnene selvtillid og selvværd. Derudover har vi fokus på, at alle børn får udfordringer, der er håndterbare for den enkelte. Vi lærer af situationer og sørger for at en konflikt bruges konstruktivt til læring for alle parter. De voksne er rollemodeller og sætter mærkerne for moral og etik. Håndtering af relationer er af afgørende betydning både her og fremover. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. 9

10 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi har lukket i ugerne 28, 29 og 30 og mellem Jul og Nytår På skolefridage og i perioden 1. Maj til 1. Juli, tilrettelægges arbejdstiden over hele dagen. Den studerende deltager i alle møder som beskrevet tidligere. Arangementer: Skolefest- Halloween- Fastelavn - Sommerfest Beskrevet ovenfor. Angivelse af relevant litteratur: Efter aftale med praktikvejlederen Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1.5 time pr uge, som fastlægges af studerende og vejlederen. Det kan være forskellige tidspunkter, da der tages hensyn til skoletimer. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Straks bekymringen opstår hos vejleder eller leder tages kontakt til den studerende. Er der herefter stadig grund til bekymring tages kontakt til udddannelssinstittutionen 10

11 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Praktikstedets mål og forventninger. - -Aftale forbesøg. - -Den studerende skal være aktiv i at få hilst på børn, forældre og kollegaer. - -Lave en kort skriftlig præsentation til at hænge på opslagstavlen - -Blive bekendtgjort med tavshedspligten, samt underskrive attest om ren straffeattest. - -I samarbejde med vejlederen laver den studerende en plan over teoretisk indhold i vejledningstimerne og for pædagogiske forløb. - -Disse pædagogiske forløb skal være i overensstemmelse med seminariet, praktisstedets og egne mål og forventninger. - Den studerende skal være forberedt og engageret i vejledningstimerne. - Indgå åbent, nysgerrigt og aktivt i det daglige arbejde. - Deltage aktivt på diverse møder. - Tilegne sig viden om målgruppen og de pædagogiske metoder der anvendes. - Skal være fleksibel og omstillingsparat. - Udvise empati - Være rollemodel og have en god omgangstone. - Den studerende deltager på lige fod i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering - Den studerende deltager på lige fod i møder etc. Den studerende er en aktiv del af vores hverdag og tilknyttes primært et spor i skoledelen. Den studerende skal i perioder deltage i andre årgange Fordybe sig i afgrænsede pædagogiske udfordringer, for derved at træne forbindelsen mellem teori og praksis. Derudover skal den studerende tage initiativ til at udvikle sine faglige og personlige kompetancer, og reflektere over egen rolle i situationer og handlinger. Der skal arbejdes selvstændigt, planlægges gennemføres forløb med iagtalelse og efterfølgende evaluering. Centrale Kundskabs- og praktikperioder under praktikperiode 1).Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: Skolen består af 3 afdelinger: Indskoling o.-2 årgang., hvor sfo er en del af. Mellemtrinet 3.6 årg. Hvortil sfo-klubben hører. Udskoling årg. SFO er en del af skolen, hvor skolelederen er øverste leder. SFO-lederen og Souschefen indgår i skolens ledelsesteam 11

12 a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. SFOen er underlagt den gælden lovgivning og de beslutninger der tages i Horsens kommune. Sfoen overtager varetagelsen af forældrenes rolle i den tid børnene er i sfo. Det betyder at opdragelse og dannelse er vigtige begreber i SFOens hverdag. Etik og moral bearbejdes iscenesættes i.f.t. fællesskabet og afprøves i praksis. Ofte gennem samtaler og tydelighed fra de voksnes side. Udfordringerne ligger klart i forståelse og sandsynliggørelse for en nødvendig rammesætning af fællesskabets niveauer. Samtidig er SFOen underlagt gældende lovgivning og ændringer i denne. Det betyder at fokus kan blive flyttet til områder hvor vi anser det formindre væsentligt end det der er mere nyttigt for fællesskabet. Ex. kan vi synes at arbejdet med inklusion er af stor betydning og at arbejdet med de sproglige færdigheder er af mindre betydning. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? I SFOen er der tilkyttet primærpædagoger på årgangen. Der er de pædagoger, der har det overordnede ansvar for disse børn og som har den primær kontakt til forældrene (vigtige informationer) Det er også de pædagoger der deltager i skoledelen. P.t. arbejdes med en anden struktur således at de der arbejder sammen om en bestemt aktivitet har ansvaret hele vejen rundt. Først og fremmest er vores samarbejdspartnere forældregruppen og lærergruppen for indskolingsafdelingen og mellemtrinnet. Vore eksterne samarbejdspartnere er sundhedsteamet der består af psykolog, sundhedsplejerske, og talepædagog. Vi samarbejder med børnehaverne omkring førskolebørn i projektet Den røde tråd. Organisationen er fastsat i diverse lovgivninger, og hermed er også brugerens indflydelse fastsat. Som offentlig institution har vi moralsk pligt til at være åbne i og overfor brugernes ønsker. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? SFOen har lukket i ugerne28,29 og 30. Dagene mellem Jul og Nytår. På skolefridage har Sfoen åbent hele dagen. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal Som udgangspunkt deltager den studerende i alle SFO`s møder Den studerende deltager i mindst en skolehjem/samtale. 12

13 deltage i? Andet: Beskrevet tidligere. Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Aftales med praktikvejleder. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1.5 time pr uge, som fastlægges af studerende og vejlederen. Det kan være forskellige tidspunkter, da der tages hensyn til skoletimer. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Straks bekymringen opstår hos vejleder eller leder tages kontakt til den studerende. Er der herefter stadig grund til bekymring tages kontakt til udddannelssinstittutionen Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne x Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 13

14 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Praktikstedets mål og forventninger. -Aftale forbesøg. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og -Den studerende skal være aktiv i at få hilst på børn, forældre og kollegaer. -Lave en kort skriftlig præsentation til at hænge på opslagstavlen -Blive bekendtgjort med tavshedspligten, samt underskrive attest om ren straffeattest. -I samarbejde med vejlederen laver den studerende en plan over teoretisk indhold i vejledningstimerne og for pædagogiske forløb. -Disse pædagogiske forløb skal være i overensstemmelse med seminariet, praktisstedets og egne mål og forventninger. Den studerende er hvovedansvarlig for udarbejdelsen af målformuleringen, men den bliver justeret/evalueret i samarbejde med praktikvejlederen. Den studerende skal være forberedt og engageret i vejledningstimerne. Indgå åbent, nysgerrigt og aktivt i det daglige arbejde. Deltage aktivt på diverse møder. Skal kunne arbejde selvstændigt. e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Tilegne sig viden om målgruppen og de pædagogiske metoder der anvendes. Skal være rollemodel og have en god omgangstone. Skal være fleksibel og omstillingsparat. Skal kunne sætte tydelige grænser. 14

15 Udvise empati Deltage i planlægning og gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. Skal arbejde med refleksion og evaluering. Opnå evnen til at iagttage, beskrive og fordybe sig, kunne handle og vurdere. Skal tage initiativ til at udvikle sine faglige og personlige kompetencer og reflektere over egen rolle i situationer og handlinger. Skal arbejde selvstændigt, planlægges og gennemføres forløb med iagtagelse og analyse og efterfølgende evaluering Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Den studerende deltager i alle personalemøder og pædagogiske møder, hvor vores pædagogiske praksis planlægges. Den studerende deltager i mindst en skolehjem/samtale. Der er mulighed for at fordybe sig i afgrænsede pædagogiske udfordringer og derved træne det. At skabe en forbindelse mellem teori og praksis. Den studerende vil primært blive tilknyttet et spor i skoledelen, men skal i perioder deltage på andre årgange. Der kan være perioder, hvor der arbejdes i klubben. I sfo delen arbejdes der primært funktionsdelt, med blandede aldersgrupper. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i 15

16 praktikinstitutionen! Den studerende har mulighed for at arbejde med kompetencemålene dels under vejledningsmøderne, på vores personalemøder og i børnegruppen i praksis, og den studerende har tid til at forberede sig på egen hånd. Den studerende løbende er i dialog med vejleder og kollegerne i institutionen, og reflekterer over pædagogiske udfordringer. Den studerende tager ansvar for og inititativ til vejledermøder. Udformer dagsordner med oplæg til refleksioner og drøftelser af, dels egen udvikling og læringsproces og dels instituionens pædagogiske praksis. Den studerende fremlægger sine handleplaner og pædagogiske projekter for personalegruppen. Den studerende har overblik over planlægning og gennemførelse af deet pædagogikse arbejde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabsog færdighedsområder i praktikinstitutionen: I SFO er relationerne og omsorg i centrum for arbejdsopgaverne,. Børnene er i SFO og Klub efter skoletid, og der arbejdes med, at skabe en meningsfyldt,indholdsrigt og lærerrigt tid med fokus det enkelste barn og på gruppen. Vores læreprocesser bygges op på de situationer, der opstår eller skabes - i løbet af dagen. Situationer opstår også i skoledelen og tages med i SFO, derfor samarbejdes tæt med lærerne, ligesom vi hele tiden er i dialog med forældrene for at skabe en helhed i børnenes hverdag. Vi arbejder udfra en anerkendende tilgang og ved, at der altid er en positiv hensigt i alle handlinger. Derfor ser vi bagom barnets handlinger op prøver at forstå handlingen i barnets kontekst. Indsatsområder i både skole og SFO lige 16

17 opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og -identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? nu er inklusion. Vi arbejder hele tiden med at skabe en god hverdag i SFO for alle børn,også for de børn, der har særlige udfordringer. Derudover arbejder vi hele tiden med kommunikation dels indbyrdes i personalegruppen og ind i skoledelen med lærerne og dels med forældrene, velvidende at der er den måde vi kommunikerer på, der skaber vores vikelighed. Problematikker ligenu er vægtningen mellem planlagte aktiviteter og fri leg.derudover er der en løbende diskussion omkring skal-aktiviteter og frivillige aktiviteter. SfO er en del af skolen og med udvidede skoledag er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Her udfordres professionsbevidstheden og den pædagogiske bevidsthed. Den studerene bør forholde sig til forholdet mellem de to professioner. De pædagogiske diskussioner i SFO bærer præg af forskellene medllem de to faggrupper. Derfor er det oplagt at granske i forskellle og ligheder mellem lærer-og pædagogprofessionen. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Som udgagspunkt deltager den studerende i alle SFO møder og pædagogisk rådsmøder.. I perioden frem til 1. Maj ligger SFO personalemøder om formiddagen fra kl 12,00 til Fra Maj og til Juli ligger de fra kl 17.oo til Perioden Maj til Juli ligger SFO personlemøderne fra kl til kl Pædagogiskrådsmøder fra kl til kl Arbejdstiden planlægges, så den indgår naturligt i det øvrige personales arbejdsplan, og udarbejdes så alle vagter kommer i spil for at få en fornemmelse af hele vores SFO dag. Det vil sige, at der vil være både åbne- og lukke vagter. Den studerende følger med i 17

18 HHS(helhesskolen) for at få en fornemmelse af sammenhængen mellem skoledel og fritidsdelen. Angivelse af relevant litteratur: Aftales mellem vejleder og studerende Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? 1.5 time pr uge, som fastlægges af studerende og vejlederen. Det kan være forskellige tidspunkter, da der tages hensyn til skoletimer. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Straks bekymringen opstår hos vejleder eller leder tages kontakt til den studerende. Er der herefter stadig grund til bekymring tages kontakt til udddannelssinstittutionen CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. SFOen Mål og indholds beskrivelse kan ses på F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? Østbirk SFO har børn indenfor normalområdet og enkelte børn med diagnoser. Vi udvikler hele tiden vores kompetencer inden for området og har fokus på litteratur og kurser omkring diagnosebørn. Deltager i skolens arbejde omkring inklusion. Skolen har udarbejdet en mobbepolitik. 18

19 c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børneog ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? På Østbirksskole arbejder vi med inklusion, vi tager udgangspunkt i at børnene, skal være en del af klasseundervisningen. Skolen er inde i en proces hvor klassedannelsen er under forandring og hvor holddeling ud fra forskellige kriterier foregår. Hvis det er børn med særlige behov, kræver det nøje tilrettelagt pædagogisk praksis, som har øje for hvad der skal til for at barnet lykkes i den kontekst, det skal indgå i. Det kan være nødvendigt at tage barnet ud af den daglige sammenhæng for at arbejde koncentreret om problemstillinger eller for at give barnet ro og overskud til igen at vende tilbage i klassen. De pædagogiske drøftelser i personalegruppen bærer præg af begrebet og spiller en central rolle. Omsorg og relationsdannelse i SFO er essentielt, hvor vi møder børn og familier. Vi møder hele tiden problemstillinger, som er vanskelige og er svære at slippe, eller hvor der som studerende ikke er tid til at gå i dybden. Den studerende skal gennem det daglige arbejde og under vejledningen arbejde med emnet. Den forandring der foregår i vores omverden er nødvendigvis en del af den kontekst vi arbejder i. vi må derfor også tage højde for denne f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder Skolebestyrelsen er ansvarlige i forhold til SFO og indrages ved eks.valg af åbningstider, kostpolitik og ved godkendelse af vores Mål-og indholdsbeskrivelse. Børn inddrages i valg af aktiviteter, beskæftigelsesmaterialer og legetøj. Vi har fokus på børn med særlige udfordringer, og inddrager dem i dagligdagen ved at tilpasse aktiviteter, så de tilgodeser alle. Vi yder støtte til specielle behov i dagligdagen. SFO og Klub samarbejder med forældre og med skoledelen. Vi arbejder som beskrevet udfra en anerkendende tilgang. Vi udelukker ikke børnene fra det, der er svært for dem men hjælper dem til at blive i situationerne og at håndterer dem. Vi prøver så tidligt som muligt at tage hånd om problemerne og få dem i tale sat for 19

20 arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? medarbejdere og forældre. Folkeskoleloven. Horsens kommumes Børn & Unge politik. Horsens kommunes indsatområder. Mål-og indholdelsesbeskrivelse for Østbirk SFO kan læses på vores hjemmeside: Rød tråd mellem børnehaver og SFO i forårsperioden forud for skolestart. Pædagoger og børnehaveklasselærer besøger børnehaverne og børnene besøger SFO flere gange i løbet af året. 1. Maj indmeldes de kommende skolebørn i SFO og i perioden frem til sommerferien kører det som et projekt hvor pædagoger fra de to børnehaver og pædagoger fra SFOen sammen deltager i projektet hvor der arbejdes med at gøre børnene klar til skolestart. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Vi har ikke børn med nedsat funktionsevne. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? 20