Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012"

Transkript

1 Nydanske børn og unge i nye sociale cirkler via spejderbevægelsen Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Evalueringens baggrund Evalueringens formål Evalueringens analysetemaer Evalueringens design og datagrundlag REKRUTTERING MED SÆRLIGE... 7 RESSOURCEBEHOV Indledning Mangfoldige målgrupper i spejderbevægelsen om målopfyldelsen i projekt Nye Cirkler Rekruttering med rummeligt fortegn...9 om metodeudviklingen i Nye Cirkler Samtale fremmer forståelsen...9 om den dialogbaserede rekruttering Hele familien i fokus...11 om den relationsbaserede rekruttering Brug for alle børn...14 om den værdibaserede rekruttering Mangfoldig rapmusik...17 om den interessebaserede rekruttering Rekruttering på rekordtid...18 om tidsrammen i Nye Cirkler AKTIV DELTAGELSE VIA DIALOG Indledning Spejdernes fornemmelse for sjove udfordringer om læringskulturen Spejdernes indtog på nyt terræn om spejderugen i Trekanten Medborgerskab via musikken om rap og rollemodeller Interkulturel forståelse for...29 forskellighed TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE STYRKER INDSATSEN Indledning Fælles ejerskab fremmer engagementet om organisatoriske erfaringer fra Nye Cirkler Frivillig og professionelle med fælles fodslaw om det lokale samarbejde

3 1. Scenen for Nye Cirkler blev sat i boligområdet Trekanten i Holstebro kommune, hvor godt en tredjedel af de beboere har etnisk minoritetsbaggrund. Baggrundstæppet var Spejdernes Lejr 2012, hvor Holstebro har spillet en hovedrolle som værtsby for næsten spejdere fra indland og udland. Indledning Om evalueringens baggrund, formål og metode 1.1 Evalueringens baggrund Projektets formål er at bruge Spejdernes Lejr 2012 som løftestang til at demonstrere social ansvarlighed. På kort sigt vil projektet gøre en forskel for de mange beboere i boligområdet Trekanten og de mange deltagere på lejren, som mødes på en ny måde. Derudover vil vi skabe en succesoplevelse for en gruppe indvandrerdrenge i området, der igennem ansvar og oplevelser i et nyt fællesskab får et løft. På sigt har projektet til formål at styrke spejdergrupperne i Holstebro, at demonstrere effekten af samarbejde mellem det offentlige, foreningslivet og erhvervslivet om at løse sociale opgaver og endelig at motivere landets mere end spejdergrupper til selv at engagere sig lokalt (Formålsformulering i den oprindelige projektbeskrivelse for projekt Nye Cirkler i Trekanten, 2011). Med indgangen til 2012 lagde den danske spejderbevægelse grundstenen til et nyt indsats og samarbejdsområde. Projekt Nye Cirkler i Trekanten var således et fælles initiativ for de danske spejderkorps med det sigte at byde nydanske børn og unge velkommen i spejdernes fællesskab. Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro repræsenterer den største spejderbegivenhed nogensinde i Danmark. Lejren har været arrangeret i et fællesskab mellem de internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark, der omfatter De grønne pigespejdere, KFUM Spejderne, Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 3

4 Vision med flere udviklingsmål Nye Cirkler i Trekanten er realiseret på basis af ministerielle midler og fondsbevillinger 1. Projektet satte sejl kort efter årsskiftet 2012, hvor kursen blev lagt for et omfattende aktivitetsprogram i tiden frem til Spejdernes Lejr midt på sommeren. I spidsen for programmet stod den kommunalt ansatte projektleder, som igennem hele projektperioden har navigeret sikkert og målbevidst gennem det store aktivitetsudbud. Det er sket i tæt samarbejde med lokale spejderledere, frivillige aktører samt kommunale medarbejdere, der gennem det daglige virke har professionel tilknytning til børn, unge og voksne i Trekanten. Projektet kan beskrives som en knopskydning på Spejdernes Lejr 2012, som har varetaget det juridiske og økonomiske ansvar for projektet. Men projektet har først og fremmest været båret af visionen om at styrke tilhørsfølelsen og det aktive medborgerskab blandt nydanske børn, unge og voksne i det lokalområde, der har dannet ramme om projektets brede aktivitetsvifte og oplevelsestilbud. Det har samtidig været en vision om at åbne den frivillige verden for nydanske familier og gøre spejderaktiviteterne til springbræt for en integrationsproces, hvor Trekantens nærmiljø bliver udvidet med nye sociale cirkler og faglige udfordringer i det omgivende lokalsamfund. Projektet har herved sat følgende udviklingsmål på dagsordenen: At styrke beboernes motivation for at gøre Trekanten til et attraktivt boligområde præget af fællesskab, trivsel og tryghed for både børn, unge og voksne i Trekanten. At styrke spejderbevægelsen og øge tilgangen til de lokale spejdergrupper i Holstebro by. At skabe nye samarbejdsrelationer på tværs af offentlige, frivillige og private aktører til at fremme den sociale ansvarlighed og sammenhængskraft i kommunen og lokalsamfundet. Spejdernes Lejr 2012 blev afholdt under det generelle slogan: Vi møder hinanden, vi forandrer verden, jeg udvikler mig Dette slogan haft en særlig betydning for Nye Cirkler og aktiviteterne i Trekanten i og med, at det interkulturelle møde har åbnet en ny verden for alle de børn, unge og voksne, der i løbet af foråret og sommeren har været involveret i projektet. At styrke nydanske børn og unges viden, interesse og aktive engagement ift det frivillige spejder og foreningsliv i Holstebro. At øge nydanske børn og unges følelse af tilhørsforhold, ligeværd og ansvarlighed i forhold til deres by og i forhold til det omgivende samfund i sin helhed. 1 Der er ydet midler til projektet fra Ole Kirks Fond, Poul Due Jensens Fond samt fra Social og Integrationsministeriets puljemidler. 4

5 1.2 Evalueringens formål På denne baggrund er Nye Cirkler med den foreliggende rapport blevet evalueret med det formål at belyse: Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har bidraget til at styrke nydanske børn og unges viden, interesse og aktive engagement i spejderbevægelsen og det frivillige foreningsliv i Holstebro Kommune. Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har udviklet metoder, der kan styrke mangfoldigheden i det frivillige spejder og foreningsliv og videreformidles som good practice fra Holstebro til spejdere og frivillige aktører landet rundt i andre dele af landet. Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har givet grobund for nye lokale samarbejdsflader og samarbejdsalliancer omkring det frivillige spejder og foreningsarbejde såvel som omkring den generelle integrations og inklusionsindsats i Holstebro Kommune og i spejderbevægelsen. 1.3 Evalueringens analysetemaer Erfaringerne og resultaterne fra Nye Cirkler er blevet vurderet ud fra en række evalueringstemaer, som har struktureret både dataindsamlingen og analysearbejdet i evalueringen. Det gælder: Rekrutterings og fastholdelsestemaet. Integrations og inklusionstemaet. Organiserings og samarbejdstemaet. Med rekrutterings og fastholdelsestemaet belyser evalueringen den metodeudvikling, der har været et vigtigt led i rekrutteringen af nydanske børn og unge til Nye Cirkler i Trekanten. Evalueringen analyserer endvidere de særlige udfordringer, der fremadrettet knytter sig til fastholdelsen af børnene i spejderbevægelsen efter afslutningen af Spejdernes Lejr og sommerens særlige spejderaktiviteter i Trekanten. Med integrations og inklusionstemaet vurderer evalueringen, hvilken indflydelse og effekt Nye Cirkler har haft i forhold til den generelle integrationsproces blandt både nye børn, unge og voksne med bopæl i Trekanten. Med organiserings og samarbejdstemaet sætter evalueringen til slut fokus på projektets organiseringsform og den rolle, som det tværgående samarbejde mellem frivillige, kommunale og private aktører har spillet i forhold til nydanske børn og unges deltagelse og fremadrettede tilknytning til det lokale spejder og foreningsliv i Holstebro. 1.4 Evalueringens design og datagrundlag Evalueringen har været tilrettelagt efter et før under efter design. Det har i praksis betydet, at de centrale aktører er blevet interviewet både før, under og efter afholdelsen af de særlige projektaktiviteter i ugen, hvor Spejdernes Lejr 2012 blev afviklet i Holstebro. Dette design har gjort det muligt at belyse både forventninger og faktiske erfaringer i projektforløbet. Samlet har evalueringen omfattet følgende dataindsamlingsperioder: Før evaluering Ultimo juni 2012 Under evaluering Ultimo juli 2012 / spejderugen Efter evaluering August og september

6 Evalueringen beror på følgende datagrundlag: Tilbagevendende interviews med projektleder. Casestudium med en nyrekrutteret spejder med nydansk baggrund samt forældrene og den tilknyttede støttekontaktperson. Enkeltinterviews med deltagende spejderledere fra spejdergrupperne i Holstebro by. Enkeltinterviews med andre frivillige aktører, der har medvirket i Nye Cirkler i Trekanten og endvidere deltaget i Spejdernes Lejr. Enkeltinterviews og gruppeinterviews med børn og unge, der har deltaget i spejderaktiviteterne i Trekanten og besøgt Spejdernes Lejr 2012 i løbet af spejderugen. Enkeltinterviews og gruppeinterviews med kommunale medarbejdere, der har medvirket i Nye Cirkler i Trekanten. Observationer på Spejdernes Lejr 2012 og lokale aktiviteter for børn og voksne under Nye Cirkler i Trekanten før og under lejrugen. Enkeltinterviews med repræsentanter fra styregruppen for Nye Cirkler i Trekanten. Opfølgende fokusgruppemøde med projektleder og repræsentanter fra de deltagende spejdergrupper og andre frivillig aktører. Referater fra uddannelsesdag for professionelle og frivillige samarbejdspartnere i Nye Cirkler. Kapitel 4 belyser projektets organiserings og samarbejdserfaringer. Kapitel 5 indeholder til afslutning en opsamling af anbefalinger fra evalueringen. Evalueringen er udført af Margit Helle Thomsen, mhtconsult. Der er i evalueringsrapporten benyttet fotomateriale fra følgende kilder: Niklas Morgenstern, projektleder, Holstebro Kommune. Henning Schultz og Margit Helle Thomsen, mhtconsult. Som supplement til den foreliggende evalueringsrapport er der udarbejdet en sammenfatningsrapport, som i kort form opsummerer hovedresultater og anbefalinger fra evalueringen. Begge rapporter kan læses på hjemmesiden: 1.5 Læsevejledning Evalueringen er struktureret efter analysetemaerne: Kapitel 2 gør rede for resultaterne inden for rekrutterings og fastholdelsestemaet. Kapitel 3 sætter herefter nærmere fokus på erfaringerne fra integrations og inklusionsindsatsen i Nye Cirkler i Trektanten. 6

7 2. Rekruttering med særlige ressourcebehov Resultater fra rekrutterings og fastholdelsestemaet 2.1 Indledning Rekrutteringen er den første hurdle. Jeg var jo lidt betænkeligt i forhold til mad og svinekød og gryder, der skulle være helt rene. Men jeg tror ikke, der har været nogen begrænsninger omkring de børn. Det har nok mest været mine egne overvejelser (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). Med rekrutterings og fastholdelsestemaet har evalueringen sat fokus på erfaringer og resultater fra rekrutteringen af nydanske børn og unge til Nye Cirkler i Trekanten. Målet har for det første været at afdække, hvorvidt det er lykkedes at engagere projektets målgrupper af nydanske børn, unge og voksne med bopæl i Trekanten til aktiviteter i tilknytning til Spejdernes Lejr Målet har for det andet været at belyse de udfordringer og læringspunkter, der i praksis har vist sig i forbindelse med rekrutteringen og den videre fastholdelse af nydanske børn og unge i spejderbevægelsen. Det indledende citat afspejler, at samarbejdspartnerne bag Nye Cirkler har gjort sig mange overvejelser om muligheder og barrierer for rekrutteringen af nydanske børn og unge i løbet af projektperioden. Som angivet i citatet har forventninger og virkelighed ikke altid stemt overens. I det indledende citat er kosten nævnt som en mulig hæmsko for nydanske børn og familiers deltagelse i lejrlivet og i lokale spejderaktiviteter i Trekanten. I praksis har kosten imidlertid vist sig at spille en mindre rolle end forventet. Til gengæld har kravene til ressourceforbruget i rekrutteringen langt oversteget de forestillinger, som samarbejdspartnerne på forhånd havde gjort sig. Samlet har Nye Cirkler givet anledning til værdifulde erfaringer og refleksioner over good practice, hvad angår rekrutteringen og fastholdelsen af nydanske børn og unge inden for spejderbevægelsen i særdeleshed, men også i forhold til det frivillige foreningsliv i almenhed. På baggrund heraf gør de følgende afsnit rede for: Målopfyldelsen i Nye Cirkler med fokus på målgrupper og antal deltagere i projektperioden. Metodeudviklingen i Nye Cirkler med fokus på behovet for nye metoder til rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge i spejder og foreningslivet. Tidsrammen i Nye Cirkler med fokus på behovet for et langsigtet tidsperspektiv i den frivillige sektors integrationsindsats. Fremadrettede læringspunkter og anbefalinger til inspiration for en videre rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge i spejder og foreningslivet rundt omkring i landet. 7

8 2.2 Mangfoldige målgrupper i spejderbevægelsen - om målopfyldelsen i projekt Nye Cirkler Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse har Nye Cirkler haft sigte på følgende målgrupper: 15 nydanske drenge i alderen år med bopæl i Trekanten. Sigtet har for denne målgruppe været en rekruttering til at deltage i Spejdernes Lejr 2012 sammen med lokale spejdere fra Holstebro. Forårets spejderaktiviteter i Trekanten og i de lokale spejdergrupper har især været møntet på at forberede og kvalificere denne målgruppe til lejrdeltagelsen. En videre hensigt har været at fastholde børnene i spejder og foreningslivet, uden at der er fastsat en egentlig succesindikator for det fortsatte medlemskab. 5 8 nydanske unge i børn og unge i alderen år med bopæl i Trekanten. Sigtet for denne målgruppe har været en inddragelse i projektplanlægningen og den løbende implementering af projektaktiviteter i Trekanten. En bred målgruppe af spejdere fra Spejdernes Lejr 2012 og lokale beboere i Trekanten. Sigtet for disse målgrupper har været at skabe et interkulturelt møde med udgangspunkt i særlige arrangementer og aktiviteter i Trekanten. Det har også indbefattet tilbud om besøg på Spejdernes Lejr for beboere i Trekanten såvel som borgere fra hele Holstebro Kommune. Projekt fra vision til praktisk virkelighed blev målene nået? Som det vil fremgå nærmere af de efterfølgende afsnit har det ikke været muligt at tilvejebringe de mest optimale rammebetingelser for rekrutteringen af målgrupperne i Nye Cirkler. Alligevel er det lykkedes samarbejdspartnerne i Nye Cirkler at opnå et positivt resultat med en høj succesrate: 31 børn i alderen fra 6 12 år har medvirket i spejderaktiviteter inden for de 5 lokale spejderorganisationer i Holstebro. Heraf har 10 børn deltaget på Spejdernes Lejr 2012 og er desuden tilmeldt spejderorganisationerne. 5 8 unge fra år har været aktive i udviklingen og realiseringen af det musikalske samarbejde mellem rappere i Trekanten og spejdere i Holstebros lokale tambourkorps omkring spejderrappen forældre fra Trekanten har sammen med lokale ungemedarbejdere taget del i fællesture til Spejdernes Lejr. Godt 200 lokale beboere, spejdere, kommunale repræsentanter og øvrige gæster samledes efter solnedgang til Ramadan middag i Trekanten. Et meget stort antal borgere fra Holstebro Kommune har igennem hele lejrugen lagt vejen forbi Spejdernes Lejr. Sammenfattende kan det konkluderes, at Nye Cirkler har tilgodeset målet om at styrke mangfoldighedsprofilen i spejderbevægelsen, som generelt er præget af en monokultur i de lokale spejdergrupper. 8

9 Konklusionen er videre, at det er lykkedes i Nye Cirkler at engagere en gruppe nydanske børn og unge i lokale spejdergrupper og spejderaktiviteter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der både er rekrutteret drenge og piger til spejderaktiviteterne. En del nydanske forældre har således givet grønt lys for, at deres mindre døtre på lige fod med brødre og andre drenge kunne deltage i spejdernes udendørsliv langt fra Trekantens og hjemmets nærmiljø. Rekrutteringsmetoderne er ikke fuldstændigt adskilte, men er på flere måder sammenflettede. Den dialogbaserede rekruttering hænger for eksempel naturligt sammen med den relationsbaserede rekruttering. Spejdernes positive menneskesyn og værdigrundlag er en rød tråd gennem alle rekrutteringsformer mv. På trods heraf kan det give mening at beskrive rekrutteringsmetoderne særskilt for at belyse, hvad der er kernen i deres virkemåde. 2.3 Rekruttering med rummeligt fortegn - om metodeudviklingen i Nye Cirkler Jeg er da stolt over, at det danske spejderkorps kan omsætte rummeligheden i praksis. Det har der ikke været nogen, der før har gjort (Frivillig samarbejdspartner, juli 2012). De positive rekrutteringsresultater er så meget desto mere bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Nye Cirkler har været et koncept uden fortilfælde i spejderbevægelsen. Som vist i citatet har målene i Nye Cirkler udfordret spejderbevægelsens generelle rummelighedsimage. Konklusionen er i samme åndedrag, at de lokale samarbejdsaktører spejder og kommunale medarbejdere har bestået prøven og demonstreret, hvordan rummeligheden i praksis kan føres ud i livet. Det kan tilskrives samarbejdspartnernes rummelige tilgang, men også det fælles mod til at tænke i kreative og innovative baner i brugen af nye rekrutterings og fastholdelsesmetoder. Nye Cirkler repræsenterer således en metodeudvikling og en good practive afprøvning, der kan række ud over projektets egne mål og rammer. De nye rekrutteringsformer kan kategoriseres som: Den dialogbaserede rekruttering. Den relationsbaserede rekruttering. Den værdibaserede rekruttering. Den interessebaserede rekruttering. 2.4 Samtale fremmer forståelsen om den dialogbaserede rekruttering Kommunikationen har været anderledes, fordi danske børn får en seddel og går hjem med den. Det gør de børn ikke... (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). Den dialogbaserede rekruttering handler i sin kerne om at udvide den traditionelle envejskommunikation til også at omfatte en direkte, dialogisk informationsform. Mange andre projekter har før Nye Cirkler påvist, at pjecer, pamfletter og lignende skriftligt informationsmateriale sjældent er en effektiv formidlingsform i etniske minoritetsmiljøer. Det er ikke alene et spørgsmål om sproglig forståelse. Det skyldes også behovet for at kunne stille uddybende spørgsmål omkring tilbud fra et omgivende samfund med offentlige systemer, som for mange familier virker komplicerede og uoverskuelige. En frivillig, der oprindeligt selv er kommet til landet som flygtning, beskriver det på denne måde: Jeg tror, den største udfordring er, at man har ikke overskud til at sætte sig ind i det komplekse system, vi har. Man kan ikke overskue det, og så siger man hellere nej. Forældrene siger også nej til alt muligt andet omkring børnenes arrangementer Så vi skal bare have tålmodighed. Det kommer stille og roligt, når man prøver skridt for skridt (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). 9

10 Dialogen som nødvendig døråbner Sammenfattende tyder erfaringerne på, at familiernes tilbageholdenhed i forhold til at bruge de mange aktivitetstilbud sjældent er udtryk for manglende interesse og manglende påskønnelse. Men det kan kræve flere møder og uformelle samtaler, hvor forældrene og børnene får lejlighed til at spørge ind bag teksten og måske gentagne gange få forklaret, hvad der er mål, indhold og deltagelsesbetingelser i de enkelte tilbud. gentagne dialogmøder i Trivselshuset, hvor der samtidig har været mulighed for at tilmelde børnene til spejdergrupperne i Holstebro by. Dialogmøderne er desuden suppleret med spejdermøder i Trekanten, hvor de lokale spejdergrupper har forlagt deres ordinære aktiviteter til arealerne omkring Trivelshuset. Her har både forældre, børn og unge ved selvsyn fået indsigt i spejdernes konkrete aktivitetsformer og mulighed for at indhente yderligere oplysninger om spejderlivets værdier og praktiske krav mv. Projekt med stort nyhedspotentiale Selv om dialogen og det direkte møde er et afgørende led i rekrutteringsprocessen, har de mediebaserede informationer om Nye Cirkler og Spejdernes Lejr også spillet en vigtig rolle i den generelle vidensformidling. Selv om nyhedsformidling ikke direkte er en rekrutteringsmetode, er det værd at nævne den massive pressedækning, der har placeret Nye Cirkler tydeligt i mediebilledet både i optaktsmånederne og i løbet af spejderugen. Som det fremgår af citatet på næste side fra et landsdækkende dagblad, var der fra starten lagt vægt på at skabe stor offentlighed omkring Nye Cirkler med henblik på at sikre en systematisk spredning af alle løbende tilbud og begivenheder blandt byens borgere i almenhed og blandt Trekantens beboere i særdeleshed. Hertil kom den nyhedsog profileringseffekt, som den landsdækkende omtale gav anledning til. Samlet set blev Nye Cirkler og Spejdernes Lejr promoveret gennem en dobbelt kommunikationsstrategi: På denne baggrund blev der som et af de allerførste programpunkter afholdt et lokalt dialog og informationsmøde i Trivselshuset Trekantens medborgercenter for forældre, børn og unge med interesse for at høre nærmere om Nye Cirkler, om det lokale spejderarbejde og om Spejdernes Lejr Efterfølgende er de lokale familier inviteret til Den lokale kommunikationsstrategi har fokuseret på projektets forankring i Trekanten og nytteværdien af spejdernes aktivitetstilbud for børn, unge og voksne i lokalmiljøet. Den nationale kommunikationsstrategi har fokuseret på projektets sammenhæng med Spejdernes Lejr og nyhedsværdien af spejderbe 10

11 vægelsens nye engagement i integrations og mangfoldighedsindsatsen. Som de første i landet satser spejderne i Holstebo målrettet på at få kontakt til børn og unge fra områdets indvandrerfamilier, så nydanske børn og unge får lyst til at trække i spejderuniformen og deltage i den første store lejr for alle fem spejderkorps i Danmark, der afholdes i Holstebro fra den 21. juli til 29.juli. Det næste halve år vil en stor del af byens 700 spejdere have deres gang i Trekanten. Sammen med områdets beboere skal de lave bål, fester, temadage om kulturforståelse, et stort løb i hele Holstebro og en teltlejr mellem blokkene.. Artikel i Kristeligt Dagblad, 13. januar Med den dobbelte strategi har samarbejdspartnerne formået at tegne et helhedsbillede af både nyhedsværdien og nytteværdien i Nye Cirkler. Det er således lykkedes at fremhæve det centrale budskab om, at en øget mangfoldighed i spejder og foreningslivet også har en effekt på nydanske børn og unges tilhørsfølelse, medborgerskab og positive deltagelse i det danske samfund. Den brede formidling af dette budskab har sandsynligvis ikke haft en direkte rekrutteringseffekt i forhold til nydanske børn og unges tilmelding til spejderaktiviteterne. Men det er sandsynligt, at den kontinuerlige medieomtale har skærpet lokale borgeres blik for begivenhederne og styrket den lokale interesse og sympati, for eksempelvis samspillet mellem Holstebro Tambourkorps og unge rappere fra Trekanten. På denne måde er der grund til at antage, at medier og presse indirekte har medvirket til at kaste et mere positivt lys over Trekanten og de etniske minoritetsmiljøer, der overvejende har været omtalt i mere negative vendinger ud fra begreber som marginalisering, parallelsamfund, offentlig forsørgelse, manglende sammenhængskraft, kriminalitet og sociale problemer etc. 2.5 Hele familien i fokus - om den relationsbaserede rekruttering..at man skal være meget mere insisterende og opsøgende. Man skal banke på i de hjem Det er jo ikke nok at få fat i de børn. Man er nødt til at få fat i forældrene og forklare dem, hvad det går ud på (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). I forlængelse af den dialogbaserede rekruttering handler den relationsbaserede rekruttering om at opbygge troværdigheden, tilliden og den nære kontakt til hele familien og ikke kun til det enkelte barn. Som angivet i citatet indebærer den relationsbaserede rekruttering videre, at frivillige og professionelle i indsatsen er beredte på at arbejde ud fra opsøgende og opfølgende metoder. Holstebro Kommune har i en årrække været på forkant, hvad angår det lokale relationsarbejde blandt nydanske familier og borgere. Et særligt kommunalt team af relationsmedarbejdere har således en omfattende kontaktflade til familier i Trekanten. I praksis har den relationsbaserede rekruttering i Nye Cirkler betydet, at de frivillige projektmagere ikke alene møder familierne i det offentlige rum, men også overskrider grænserne til privatsfæren ved at opsøge familierne i hjemmene. I nogle tilfælde vil projektmagerne i bogstavelig forstand træde ind over tærsklen til den private bolig. I andre tilfælde standser den opsøgende kontakt ved hoveddøren. Det afgørende er imidlertid, at den relationsbaserede rekruttering befinder sig i et nyt grænseland mellem det offentlige og private rum, hvor spejderledere ikke traditionelt har begivet sig ind. Jeg kunne ikke drømme om at tage hjem til de danske børn. Vi ville så gerne hjem til de nye børn, men vi har ikke i alle tilfælde nået det. Vi mangler jo ressourcer til det.. (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). 11

12 Som en af spejderrepræsentanterne tilkendegiver i citatet, er den relationsbaserede rekruttering en stor ressourcemæssig udfordring i et foreningsliv, der i forvejen beror fuldt ud på frivillige kræfter. Rekruttering og fastholdelse er forbundne kar i en opsøgende og opfølgende indsats Skal de børn med, så kræver det meget mere støtte. Det er en dødsejler, hvis vi tror, de kan komme af sig selv. Der er meget oversættelsesarbejde (Samarbejdspartner fra frivillige, august 2012). Den relationsbaserede rekruttering har vist sig at være effektiv i og med, at flere nydanske børn er kommet med i spejderaktiviteterne under den forudsætning, at familien har haft en kontinuerlig kontakt til en relationsperson i Nye Cirkler. Hertil kommer, at relationen både har haft et informativt, koordinerende og et praktisk sigte i den forstand, at relationspersonen løbende har holdt familien orienteret om aktuelle aktiviteter og endvidere sørget for at transportere børnene til og fra møder i de lokale spejdergrupper rundt i byen. Over 80 pct af forældrene har ikke fået oplysninger gennem brochurer, hjemmeside eller lignende. Det skal være mund til øre metoden (Frivillig samarbejdspartner, juni 2012). Set i dette lys indbefatter den relationsbaserede rekruttering også en løbende opfølgning, hvor relationspersonen fungerer som fast formidlingsled og brobygger mellem foreningslivet og familierne. Opgaven ophører dermed ikke, når selve rekrutteringen har fundet sted i form af en indmeldelse. Den relationsbaserede rekruttering fortsætter som en fastholdelsesindsats. Eller anderledes sagt: rekruttering og fastholdelse bliver forbundne kar, hvor rekrutteringen ikke realiseres, medmindre der fra starten er der lagt en fastholdelsesplan. Det har givet anledning samarbejdspartnerne i Nye Cirkler anledning til at overveje, hvordan den relationsbaserede rekruttering kan organiseres på længere sigt, så man på den ene side opnår den positive rekrutteringseffekt, men på den anden side også tager højde for det store ressourcetræk, der knytter sig til metoden. Et af læringspunkterne er, at det i den permanente rekrutteringsindsats er urealistisk på satse på et stort løbende indtag af nydanske børn i spejdergrupperne, hvis rekrutteringen er betinget af en tæt personlig kontakt og opfølgning i forhold til familien: Det er også en læring en integrationsmæssig læring ikke at indsluse for mange ad gangen. Det er bedre at gøre det successivt. Der skal være særlige lederressourcer til at tage hjem til forældrene og inddrage hjemmene (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). Når projektperioden for Nye Cirkler udløber, vil det ikke længere være nødvendigt at opstille resultatmål for rekrutteringen af nydanske børn og unge til spejder og foreningslivet. Det giver mulighed for at skabe et mere roligt og realistisk flow i rekrutteringen ud fra principperne i den relationsbaserede rekrutterings og opfølgningsmetode. Behov for frivilligt relationskorps til løbende opfølgning Det er vigtigt, at de frivillige og kommunale samarbejdsaktører doserer de fælles kræfter og gør rekruttering af børn og unge til spejder og foreningslivet til en mere overkommelig opgave. Men selv om partnerne lægger en mere pragmatisk og begrænset rekrutteringsplan, vil der stadig være behov for at håndtere ressourceproblematikken. Der vil fortsat være brug for at opbygge et stabilt og operativt korps af frivillige til at varetage både den dialog og relationsbaserede rekrutteringsform. 12

13 Der har lydt mange røster i evalueringen om, at de frivillige spejderledere allerede er overbelastede i en tid, hvor andelen af frivillige ledere snarere er for nedadgående end for opadgående. Det skærper behovet for at søge frivillige kræfter til at indgå i den kontinuerlige rekrutterings og fastholdelsesproces, så de nydanske børn skridt for skridt bliver rustet til at klare medlemskabet på egen hånd eller med mindre og mindre støtte fra en relationsperson. Interkulturelle familienetværk i lokalsamfundet Som et af forslagene er der blevet peget på muligheden for at overføre de tidligere erfaringer og koncepter for venskabsfamilier og foreningsguides til rekrutterings og fastholdelsesarbejdet. Idéen er blandt andet, at etniske danske spejderforældre kunne danne et lokalt relationsog venskabskorps for etniske minoritetsfamilier, der gerne ser, at deres børn og unge bliver optaget i spejderbevægelsen. Venskabskonceptet kan eksempelvis indebære, at danske venskabsforældre omkring en spejdergruppe sørger for at ledsage de nydanske børn til møder og holde de nydanske forældre tæt orienteret om alle arrangementer, tidspunkter, behov for udstyr og påklædning mv. Måske kunne venskabskonceptet videreudvikles til lokale familienetværk, hvor et mindre antal etniske danske og nydanske familier mødes og opbygger et sammenhold omkring børnenes spejderliv og andre sociale aktiviteter. Det vil i så fald være vigtigt, at sådanne interkulturelle familienetværk ikke uforvarende kommer til at understøtte en uligeværdig norm om os og dem, hvor de nydanske familier endnu engang stemples som sårbare og ressourcesvage, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. At bygge bro via lokale ambassadører Den største overraskelse var rekrutteringen, for jeg måtte næsten sige: nu stopper jeg. Så kom der en mor og sagde: jeg har 5 børn. Så kom der en anden mor og sagde: jeg har 6 børn osv Men der var en mor, som var god til at snakke med de andre forældre og være brobygger (Samarbejdspartner fra spejderne, august 2012). Rekrutteringen til Nye Cirkler har samtidig givet grobund for idéen om at mobilisere de nødvendige relationer inden for minoritetsmiljøernes egne rækker. Tanken udspringer af den erfaring, at nogle mødre i Trekanten allerede har fungeret som brobyggere til andre forældre i nærmiljøet. Som beskrevet i citatet fungerede familiernes lokale netværk overordentligt effektivt i forbindelse med en af spejdergruppernes rekruttering til et weekendforløb for børnene. Erfaringerne fra andre lokale beboertilbud i Trekanten tyder på, at især nydanske mødre er interesseret i at deltage aktivt i både tilrettelæggelsen af aktiviteter og den opsøgende formidling til andre beboere i deres netværk. I Nye Cirkler har der vist sig et udpræget behov for støtterelationer, når børnene skulle deltage i spejderaktiviteter uden for Trekantsområdet. Det kan rejse spørgsmålet, om mødre og fædre fra Trekanten er parate til selv at indgå aktivt i den nødvendige organisering omkring børnenes fritidsliv. Men Nye Cirkler har vakt en første interesse blandt mange forældre, for hvem det danske spejderliv hidtil var ukendt land. Ressourcerne slipper op, og derfor skal nogle forældre fra lokalområdet frivillige være drivkraften. Vi skal få samlet forældrene efterfølgende for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fastholde, for eksempel få større brødre til at følge de små mv (Frivillig samarbejdspartner, juni 2012). 13

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia. Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget

Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia. Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget Fredericia Kommune Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Til rette vedkommende Folkeoplysningsudvalget Vedr.: Pkt. til behandling på kommende folkeoplysningsudvalgs møde ift. evt. overtagelse af foreningshytte,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Fredag d. 13. marts kl. 19.30-22.15 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO mm. giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere