Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012"

Transkript

1 Nydanske børn og unge i nye sociale cirkler via spejderbevægelsen Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Margit Helle Thomsen mhtconsult Oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Evalueringens baggrund Evalueringens formål Evalueringens analysetemaer Evalueringens design og datagrundlag REKRUTTERING MED SÆRLIGE... 7 RESSOURCEBEHOV Indledning Mangfoldige målgrupper i spejderbevægelsen om målopfyldelsen i projekt Nye Cirkler Rekruttering med rummeligt fortegn...9 om metodeudviklingen i Nye Cirkler Samtale fremmer forståelsen...9 om den dialogbaserede rekruttering Hele familien i fokus...11 om den relationsbaserede rekruttering Brug for alle børn...14 om den værdibaserede rekruttering Mangfoldig rapmusik...17 om den interessebaserede rekruttering Rekruttering på rekordtid...18 om tidsrammen i Nye Cirkler AKTIV DELTAGELSE VIA DIALOG Indledning Spejdernes fornemmelse for sjove udfordringer om læringskulturen Spejdernes indtog på nyt terræn om spejderugen i Trekanten Medborgerskab via musikken om rap og rollemodeller Interkulturel forståelse for...29 forskellighed TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE STYRKER INDSATSEN Indledning Fælles ejerskab fremmer engagementet om organisatoriske erfaringer fra Nye Cirkler Frivillig og professionelle med fælles fodslaw om det lokale samarbejde

3 1. Scenen for Nye Cirkler blev sat i boligområdet Trekanten i Holstebro kommune, hvor godt en tredjedel af de beboere har etnisk minoritetsbaggrund. Baggrundstæppet var Spejdernes Lejr 2012, hvor Holstebro har spillet en hovedrolle som værtsby for næsten spejdere fra indland og udland. Indledning Om evalueringens baggrund, formål og metode 1.1 Evalueringens baggrund Projektets formål er at bruge Spejdernes Lejr 2012 som løftestang til at demonstrere social ansvarlighed. På kort sigt vil projektet gøre en forskel for de mange beboere i boligområdet Trekanten og de mange deltagere på lejren, som mødes på en ny måde. Derudover vil vi skabe en succesoplevelse for en gruppe indvandrerdrenge i området, der igennem ansvar og oplevelser i et nyt fællesskab får et løft. På sigt har projektet til formål at styrke spejdergrupperne i Holstebro, at demonstrere effekten af samarbejde mellem det offentlige, foreningslivet og erhvervslivet om at løse sociale opgaver og endelig at motivere landets mere end spejdergrupper til selv at engagere sig lokalt (Formålsformulering i den oprindelige projektbeskrivelse for projekt Nye Cirkler i Trekanten, 2011). Med indgangen til 2012 lagde den danske spejderbevægelse grundstenen til et nyt indsats og samarbejdsområde. Projekt Nye Cirkler i Trekanten var således et fælles initiativ for de danske spejderkorps med det sigte at byde nydanske børn og unge velkommen i spejdernes fællesskab. Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro repræsenterer den største spejderbegivenhed nogensinde i Danmark. Lejren har været arrangeret i et fællesskab mellem de internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark, der omfatter De grønne pigespejdere, KFUM Spejderne, Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 3

4 Vision med flere udviklingsmål Nye Cirkler i Trekanten er realiseret på basis af ministerielle midler og fondsbevillinger 1. Projektet satte sejl kort efter årsskiftet 2012, hvor kursen blev lagt for et omfattende aktivitetsprogram i tiden frem til Spejdernes Lejr midt på sommeren. I spidsen for programmet stod den kommunalt ansatte projektleder, som igennem hele projektperioden har navigeret sikkert og målbevidst gennem det store aktivitetsudbud. Det er sket i tæt samarbejde med lokale spejderledere, frivillige aktører samt kommunale medarbejdere, der gennem det daglige virke har professionel tilknytning til børn, unge og voksne i Trekanten. Projektet kan beskrives som en knopskydning på Spejdernes Lejr 2012, som har varetaget det juridiske og økonomiske ansvar for projektet. Men projektet har først og fremmest været båret af visionen om at styrke tilhørsfølelsen og det aktive medborgerskab blandt nydanske børn, unge og voksne i det lokalområde, der har dannet ramme om projektets brede aktivitetsvifte og oplevelsestilbud. Det har samtidig været en vision om at åbne den frivillige verden for nydanske familier og gøre spejderaktiviteterne til springbræt for en integrationsproces, hvor Trekantens nærmiljø bliver udvidet med nye sociale cirkler og faglige udfordringer i det omgivende lokalsamfund. Projektet har herved sat følgende udviklingsmål på dagsordenen: At styrke beboernes motivation for at gøre Trekanten til et attraktivt boligområde præget af fællesskab, trivsel og tryghed for både børn, unge og voksne i Trekanten. At styrke spejderbevægelsen og øge tilgangen til de lokale spejdergrupper i Holstebro by. At skabe nye samarbejdsrelationer på tværs af offentlige, frivillige og private aktører til at fremme den sociale ansvarlighed og sammenhængskraft i kommunen og lokalsamfundet. Spejdernes Lejr 2012 blev afholdt under det generelle slogan: Vi møder hinanden, vi forandrer verden, jeg udvikler mig Dette slogan haft en særlig betydning for Nye Cirkler og aktiviteterne i Trekanten i og med, at det interkulturelle møde har åbnet en ny verden for alle de børn, unge og voksne, der i løbet af foråret og sommeren har været involveret i projektet. At styrke nydanske børn og unges viden, interesse og aktive engagement ift det frivillige spejder og foreningsliv i Holstebro. At øge nydanske børn og unges følelse af tilhørsforhold, ligeværd og ansvarlighed i forhold til deres by og i forhold til det omgivende samfund i sin helhed. 1 Der er ydet midler til projektet fra Ole Kirks Fond, Poul Due Jensens Fond samt fra Social og Integrationsministeriets puljemidler. 4

5 1.2 Evalueringens formål På denne baggrund er Nye Cirkler med den foreliggende rapport blevet evalueret med det formål at belyse: Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har bidraget til at styrke nydanske børn og unges viden, interesse og aktive engagement i spejderbevægelsen og det frivillige foreningsliv i Holstebro Kommune. Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har udviklet metoder, der kan styrke mangfoldigheden i det frivillige spejder og foreningsliv og videreformidles som good practice fra Holstebro til spejdere og frivillige aktører landet rundt i andre dele af landet. Hvorvidt og hvordan Nye Cirkler i Trekanten har givet grobund for nye lokale samarbejdsflader og samarbejdsalliancer omkring det frivillige spejder og foreningsarbejde såvel som omkring den generelle integrations og inklusionsindsats i Holstebro Kommune og i spejderbevægelsen. 1.3 Evalueringens analysetemaer Erfaringerne og resultaterne fra Nye Cirkler er blevet vurderet ud fra en række evalueringstemaer, som har struktureret både dataindsamlingen og analysearbejdet i evalueringen. Det gælder: Rekrutterings og fastholdelsestemaet. Integrations og inklusionstemaet. Organiserings og samarbejdstemaet. Med rekrutterings og fastholdelsestemaet belyser evalueringen den metodeudvikling, der har været et vigtigt led i rekrutteringen af nydanske børn og unge til Nye Cirkler i Trekanten. Evalueringen analyserer endvidere de særlige udfordringer, der fremadrettet knytter sig til fastholdelsen af børnene i spejderbevægelsen efter afslutningen af Spejdernes Lejr og sommerens særlige spejderaktiviteter i Trekanten. Med integrations og inklusionstemaet vurderer evalueringen, hvilken indflydelse og effekt Nye Cirkler har haft i forhold til den generelle integrationsproces blandt både nye børn, unge og voksne med bopæl i Trekanten. Med organiserings og samarbejdstemaet sætter evalueringen til slut fokus på projektets organiseringsform og den rolle, som det tværgående samarbejde mellem frivillige, kommunale og private aktører har spillet i forhold til nydanske børn og unges deltagelse og fremadrettede tilknytning til det lokale spejder og foreningsliv i Holstebro. 1.4 Evalueringens design og datagrundlag Evalueringen har været tilrettelagt efter et før under efter design. Det har i praksis betydet, at de centrale aktører er blevet interviewet både før, under og efter afholdelsen af de særlige projektaktiviteter i ugen, hvor Spejdernes Lejr 2012 blev afviklet i Holstebro. Dette design har gjort det muligt at belyse både forventninger og faktiske erfaringer i projektforløbet. Samlet har evalueringen omfattet følgende dataindsamlingsperioder: Før evaluering Ultimo juni 2012 Under evaluering Ultimo juli 2012 / spejderugen Efter evaluering August og september

6 Evalueringen beror på følgende datagrundlag: Tilbagevendende interviews med projektleder. Casestudium med en nyrekrutteret spejder med nydansk baggrund samt forældrene og den tilknyttede støttekontaktperson. Enkeltinterviews med deltagende spejderledere fra spejdergrupperne i Holstebro by. Enkeltinterviews med andre frivillige aktører, der har medvirket i Nye Cirkler i Trekanten og endvidere deltaget i Spejdernes Lejr. Enkeltinterviews og gruppeinterviews med børn og unge, der har deltaget i spejderaktiviteterne i Trekanten og besøgt Spejdernes Lejr 2012 i løbet af spejderugen. Enkeltinterviews og gruppeinterviews med kommunale medarbejdere, der har medvirket i Nye Cirkler i Trekanten. Observationer på Spejdernes Lejr 2012 og lokale aktiviteter for børn og voksne under Nye Cirkler i Trekanten før og under lejrugen. Enkeltinterviews med repræsentanter fra styregruppen for Nye Cirkler i Trekanten. Opfølgende fokusgruppemøde med projektleder og repræsentanter fra de deltagende spejdergrupper og andre frivillig aktører. Referater fra uddannelsesdag for professionelle og frivillige samarbejdspartnere i Nye Cirkler. Kapitel 4 belyser projektets organiserings og samarbejdserfaringer. Kapitel 5 indeholder til afslutning en opsamling af anbefalinger fra evalueringen. Evalueringen er udført af Margit Helle Thomsen, mhtconsult. Der er i evalueringsrapporten benyttet fotomateriale fra følgende kilder: Niklas Morgenstern, projektleder, Holstebro Kommune. Henning Schultz og Margit Helle Thomsen, mhtconsult. Som supplement til den foreliggende evalueringsrapport er der udarbejdet en sammenfatningsrapport, som i kort form opsummerer hovedresultater og anbefalinger fra evalueringen. Begge rapporter kan læses på hjemmesiden: 1.5 Læsevejledning Evalueringen er struktureret efter analysetemaerne: Kapitel 2 gør rede for resultaterne inden for rekrutterings og fastholdelsestemaet. Kapitel 3 sætter herefter nærmere fokus på erfaringerne fra integrations og inklusionsindsatsen i Nye Cirkler i Trektanten. 6

7 2. Rekruttering med særlige ressourcebehov Resultater fra rekrutterings og fastholdelsestemaet 2.1 Indledning Rekrutteringen er den første hurdle. Jeg var jo lidt betænkeligt i forhold til mad og svinekød og gryder, der skulle være helt rene. Men jeg tror ikke, der har været nogen begrænsninger omkring de børn. Det har nok mest været mine egne overvejelser (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). Med rekrutterings og fastholdelsestemaet har evalueringen sat fokus på erfaringer og resultater fra rekrutteringen af nydanske børn og unge til Nye Cirkler i Trekanten. Målet har for det første været at afdække, hvorvidt det er lykkedes at engagere projektets målgrupper af nydanske børn, unge og voksne med bopæl i Trekanten til aktiviteter i tilknytning til Spejdernes Lejr Målet har for det andet været at belyse de udfordringer og læringspunkter, der i praksis har vist sig i forbindelse med rekrutteringen og den videre fastholdelse af nydanske børn og unge i spejderbevægelsen. Det indledende citat afspejler, at samarbejdspartnerne bag Nye Cirkler har gjort sig mange overvejelser om muligheder og barrierer for rekrutteringen af nydanske børn og unge i løbet af projektperioden. Som angivet i citatet har forventninger og virkelighed ikke altid stemt overens. I det indledende citat er kosten nævnt som en mulig hæmsko for nydanske børn og familiers deltagelse i lejrlivet og i lokale spejderaktiviteter i Trekanten. I praksis har kosten imidlertid vist sig at spille en mindre rolle end forventet. Til gengæld har kravene til ressourceforbruget i rekrutteringen langt oversteget de forestillinger, som samarbejdspartnerne på forhånd havde gjort sig. Samlet har Nye Cirkler givet anledning til værdifulde erfaringer og refleksioner over good practice, hvad angår rekrutteringen og fastholdelsen af nydanske børn og unge inden for spejderbevægelsen i særdeleshed, men også i forhold til det frivillige foreningsliv i almenhed. På baggrund heraf gør de følgende afsnit rede for: Målopfyldelsen i Nye Cirkler med fokus på målgrupper og antal deltagere i projektperioden. Metodeudviklingen i Nye Cirkler med fokus på behovet for nye metoder til rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge i spejder og foreningslivet. Tidsrammen i Nye Cirkler med fokus på behovet for et langsigtet tidsperspektiv i den frivillige sektors integrationsindsats. Fremadrettede læringspunkter og anbefalinger til inspiration for en videre rekruttering og fastholdelse af nydanske børn og unge i spejder og foreningslivet rundt omkring i landet. 7

8 2.2 Mangfoldige målgrupper i spejderbevægelsen - om målopfyldelsen i projekt Nye Cirkler Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse har Nye Cirkler haft sigte på følgende målgrupper: 15 nydanske drenge i alderen år med bopæl i Trekanten. Sigtet har for denne målgruppe været en rekruttering til at deltage i Spejdernes Lejr 2012 sammen med lokale spejdere fra Holstebro. Forårets spejderaktiviteter i Trekanten og i de lokale spejdergrupper har især været møntet på at forberede og kvalificere denne målgruppe til lejrdeltagelsen. En videre hensigt har været at fastholde børnene i spejder og foreningslivet, uden at der er fastsat en egentlig succesindikator for det fortsatte medlemskab. 5 8 nydanske unge i børn og unge i alderen år med bopæl i Trekanten. Sigtet for denne målgruppe har været en inddragelse i projektplanlægningen og den løbende implementering af projektaktiviteter i Trekanten. En bred målgruppe af spejdere fra Spejdernes Lejr 2012 og lokale beboere i Trekanten. Sigtet for disse målgrupper har været at skabe et interkulturelt møde med udgangspunkt i særlige arrangementer og aktiviteter i Trekanten. Det har også indbefattet tilbud om besøg på Spejdernes Lejr for beboere i Trekanten såvel som borgere fra hele Holstebro Kommune. Projekt fra vision til praktisk virkelighed blev målene nået? Som det vil fremgå nærmere af de efterfølgende afsnit har det ikke været muligt at tilvejebringe de mest optimale rammebetingelser for rekrutteringen af målgrupperne i Nye Cirkler. Alligevel er det lykkedes samarbejdspartnerne i Nye Cirkler at opnå et positivt resultat med en høj succesrate: 31 børn i alderen fra 6 12 år har medvirket i spejderaktiviteter inden for de 5 lokale spejderorganisationer i Holstebro. Heraf har 10 børn deltaget på Spejdernes Lejr 2012 og er desuden tilmeldt spejderorganisationerne. 5 8 unge fra år har været aktive i udviklingen og realiseringen af det musikalske samarbejde mellem rappere i Trekanten og spejdere i Holstebros lokale tambourkorps omkring spejderrappen forældre fra Trekanten har sammen med lokale ungemedarbejdere taget del i fællesture til Spejdernes Lejr. Godt 200 lokale beboere, spejdere, kommunale repræsentanter og øvrige gæster samledes efter solnedgang til Ramadan middag i Trekanten. Et meget stort antal borgere fra Holstebro Kommune har igennem hele lejrugen lagt vejen forbi Spejdernes Lejr. Sammenfattende kan det konkluderes, at Nye Cirkler har tilgodeset målet om at styrke mangfoldighedsprofilen i spejderbevægelsen, som generelt er præget af en monokultur i de lokale spejdergrupper. 8

9 Konklusionen er videre, at det er lykkedes i Nye Cirkler at engagere en gruppe nydanske børn og unge i lokale spejdergrupper og spejderaktiviteter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der både er rekrutteret drenge og piger til spejderaktiviteterne. En del nydanske forældre har således givet grønt lys for, at deres mindre døtre på lige fod med brødre og andre drenge kunne deltage i spejdernes udendørsliv langt fra Trekantens og hjemmets nærmiljø. Rekrutteringsmetoderne er ikke fuldstændigt adskilte, men er på flere måder sammenflettede. Den dialogbaserede rekruttering hænger for eksempel naturligt sammen med den relationsbaserede rekruttering. Spejdernes positive menneskesyn og værdigrundlag er en rød tråd gennem alle rekrutteringsformer mv. På trods heraf kan det give mening at beskrive rekrutteringsmetoderne særskilt for at belyse, hvad der er kernen i deres virkemåde. 2.3 Rekruttering med rummeligt fortegn - om metodeudviklingen i Nye Cirkler Jeg er da stolt over, at det danske spejderkorps kan omsætte rummeligheden i praksis. Det har der ikke været nogen, der før har gjort (Frivillig samarbejdspartner, juli 2012). De positive rekrutteringsresultater er så meget desto mere bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Nye Cirkler har været et koncept uden fortilfælde i spejderbevægelsen. Som vist i citatet har målene i Nye Cirkler udfordret spejderbevægelsens generelle rummelighedsimage. Konklusionen er i samme åndedrag, at de lokale samarbejdsaktører spejder og kommunale medarbejdere har bestået prøven og demonstreret, hvordan rummeligheden i praksis kan føres ud i livet. Det kan tilskrives samarbejdspartnernes rummelige tilgang, men også det fælles mod til at tænke i kreative og innovative baner i brugen af nye rekrutterings og fastholdelsesmetoder. Nye Cirkler repræsenterer således en metodeudvikling og en good practive afprøvning, der kan række ud over projektets egne mål og rammer. De nye rekrutteringsformer kan kategoriseres som: Den dialogbaserede rekruttering. Den relationsbaserede rekruttering. Den værdibaserede rekruttering. Den interessebaserede rekruttering. 2.4 Samtale fremmer forståelsen om den dialogbaserede rekruttering Kommunikationen har været anderledes, fordi danske børn får en seddel og går hjem med den. Det gør de børn ikke... (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). Den dialogbaserede rekruttering handler i sin kerne om at udvide den traditionelle envejskommunikation til også at omfatte en direkte, dialogisk informationsform. Mange andre projekter har før Nye Cirkler påvist, at pjecer, pamfletter og lignende skriftligt informationsmateriale sjældent er en effektiv formidlingsform i etniske minoritetsmiljøer. Det er ikke alene et spørgsmål om sproglig forståelse. Det skyldes også behovet for at kunne stille uddybende spørgsmål omkring tilbud fra et omgivende samfund med offentlige systemer, som for mange familier virker komplicerede og uoverskuelige. En frivillig, der oprindeligt selv er kommet til landet som flygtning, beskriver det på denne måde: Jeg tror, den største udfordring er, at man har ikke overskud til at sætte sig ind i det komplekse system, vi har. Man kan ikke overskue det, og så siger man hellere nej. Forældrene siger også nej til alt muligt andet omkring børnenes arrangementer Så vi skal bare have tålmodighed. Det kommer stille og roligt, når man prøver skridt for skridt (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). 9

10 Dialogen som nødvendig døråbner Sammenfattende tyder erfaringerne på, at familiernes tilbageholdenhed i forhold til at bruge de mange aktivitetstilbud sjældent er udtryk for manglende interesse og manglende påskønnelse. Men det kan kræve flere møder og uformelle samtaler, hvor forældrene og børnene får lejlighed til at spørge ind bag teksten og måske gentagne gange få forklaret, hvad der er mål, indhold og deltagelsesbetingelser i de enkelte tilbud. gentagne dialogmøder i Trivselshuset, hvor der samtidig har været mulighed for at tilmelde børnene til spejdergrupperne i Holstebro by. Dialogmøderne er desuden suppleret med spejdermøder i Trekanten, hvor de lokale spejdergrupper har forlagt deres ordinære aktiviteter til arealerne omkring Trivelshuset. Her har både forældre, børn og unge ved selvsyn fået indsigt i spejdernes konkrete aktivitetsformer og mulighed for at indhente yderligere oplysninger om spejderlivets værdier og praktiske krav mv. Projekt med stort nyhedspotentiale Selv om dialogen og det direkte møde er et afgørende led i rekrutteringsprocessen, har de mediebaserede informationer om Nye Cirkler og Spejdernes Lejr også spillet en vigtig rolle i den generelle vidensformidling. Selv om nyhedsformidling ikke direkte er en rekrutteringsmetode, er det værd at nævne den massive pressedækning, der har placeret Nye Cirkler tydeligt i mediebilledet både i optaktsmånederne og i løbet af spejderugen. Som det fremgår af citatet på næste side fra et landsdækkende dagblad, var der fra starten lagt vægt på at skabe stor offentlighed omkring Nye Cirkler med henblik på at sikre en systematisk spredning af alle løbende tilbud og begivenheder blandt byens borgere i almenhed og blandt Trekantens beboere i særdeleshed. Hertil kom den nyhedsog profileringseffekt, som den landsdækkende omtale gav anledning til. Samlet set blev Nye Cirkler og Spejdernes Lejr promoveret gennem en dobbelt kommunikationsstrategi: På denne baggrund blev der som et af de allerførste programpunkter afholdt et lokalt dialog og informationsmøde i Trivselshuset Trekantens medborgercenter for forældre, børn og unge med interesse for at høre nærmere om Nye Cirkler, om det lokale spejderarbejde og om Spejdernes Lejr Efterfølgende er de lokale familier inviteret til Den lokale kommunikationsstrategi har fokuseret på projektets forankring i Trekanten og nytteværdien af spejdernes aktivitetstilbud for børn, unge og voksne i lokalmiljøet. Den nationale kommunikationsstrategi har fokuseret på projektets sammenhæng med Spejdernes Lejr og nyhedsværdien af spejderbe 10

11 vægelsens nye engagement i integrations og mangfoldighedsindsatsen. Som de første i landet satser spejderne i Holstebo målrettet på at få kontakt til børn og unge fra områdets indvandrerfamilier, så nydanske børn og unge får lyst til at trække i spejderuniformen og deltage i den første store lejr for alle fem spejderkorps i Danmark, der afholdes i Holstebro fra den 21. juli til 29.juli. Det næste halve år vil en stor del af byens 700 spejdere have deres gang i Trekanten. Sammen med områdets beboere skal de lave bål, fester, temadage om kulturforståelse, et stort løb i hele Holstebro og en teltlejr mellem blokkene.. Artikel i Kristeligt Dagblad, 13. januar Med den dobbelte strategi har samarbejdspartnerne formået at tegne et helhedsbillede af både nyhedsværdien og nytteværdien i Nye Cirkler. Det er således lykkedes at fremhæve det centrale budskab om, at en øget mangfoldighed i spejder og foreningslivet også har en effekt på nydanske børn og unges tilhørsfølelse, medborgerskab og positive deltagelse i det danske samfund. Den brede formidling af dette budskab har sandsynligvis ikke haft en direkte rekrutteringseffekt i forhold til nydanske børn og unges tilmelding til spejderaktiviteterne. Men det er sandsynligt, at den kontinuerlige medieomtale har skærpet lokale borgeres blik for begivenhederne og styrket den lokale interesse og sympati, for eksempelvis samspillet mellem Holstebro Tambourkorps og unge rappere fra Trekanten. På denne måde er der grund til at antage, at medier og presse indirekte har medvirket til at kaste et mere positivt lys over Trekanten og de etniske minoritetsmiljøer, der overvejende har været omtalt i mere negative vendinger ud fra begreber som marginalisering, parallelsamfund, offentlig forsørgelse, manglende sammenhængskraft, kriminalitet og sociale problemer etc. 2.5 Hele familien i fokus - om den relationsbaserede rekruttering..at man skal være meget mere insisterende og opsøgende. Man skal banke på i de hjem Det er jo ikke nok at få fat i de børn. Man er nødt til at få fat i forældrene og forklare dem, hvad det går ud på (Frivillig samarbejdspartner, august 2012). I forlængelse af den dialogbaserede rekruttering handler den relationsbaserede rekruttering om at opbygge troværdigheden, tilliden og den nære kontakt til hele familien og ikke kun til det enkelte barn. Som angivet i citatet indebærer den relationsbaserede rekruttering videre, at frivillige og professionelle i indsatsen er beredte på at arbejde ud fra opsøgende og opfølgende metoder. Holstebro Kommune har i en årrække været på forkant, hvad angår det lokale relationsarbejde blandt nydanske familier og borgere. Et særligt kommunalt team af relationsmedarbejdere har således en omfattende kontaktflade til familier i Trekanten. I praksis har den relationsbaserede rekruttering i Nye Cirkler betydet, at de frivillige projektmagere ikke alene møder familierne i det offentlige rum, men også overskrider grænserne til privatsfæren ved at opsøge familierne i hjemmene. I nogle tilfælde vil projektmagerne i bogstavelig forstand træde ind over tærsklen til den private bolig. I andre tilfælde standser den opsøgende kontakt ved hoveddøren. Det afgørende er imidlertid, at den relationsbaserede rekruttering befinder sig i et nyt grænseland mellem det offentlige og private rum, hvor spejderledere ikke traditionelt har begivet sig ind. Jeg kunne ikke drømme om at tage hjem til de danske børn. Vi ville så gerne hjem til de nye børn, men vi har ikke i alle tilfælde nået det. Vi mangler jo ressourcer til det.. (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). 11

12 Som en af spejderrepræsentanterne tilkendegiver i citatet, er den relationsbaserede rekruttering en stor ressourcemæssig udfordring i et foreningsliv, der i forvejen beror fuldt ud på frivillige kræfter. Rekruttering og fastholdelse er forbundne kar i en opsøgende og opfølgende indsats Skal de børn med, så kræver det meget mere støtte. Det er en dødsejler, hvis vi tror, de kan komme af sig selv. Der er meget oversættelsesarbejde (Samarbejdspartner fra frivillige, august 2012). Den relationsbaserede rekruttering har vist sig at være effektiv i og med, at flere nydanske børn er kommet med i spejderaktiviteterne under den forudsætning, at familien har haft en kontinuerlig kontakt til en relationsperson i Nye Cirkler. Hertil kommer, at relationen både har haft et informativt, koordinerende og et praktisk sigte i den forstand, at relationspersonen løbende har holdt familien orienteret om aktuelle aktiviteter og endvidere sørget for at transportere børnene til og fra møder i de lokale spejdergrupper rundt i byen. Over 80 pct af forældrene har ikke fået oplysninger gennem brochurer, hjemmeside eller lignende. Det skal være mund til øre metoden (Frivillig samarbejdspartner, juni 2012). Set i dette lys indbefatter den relationsbaserede rekruttering også en løbende opfølgning, hvor relationspersonen fungerer som fast formidlingsled og brobygger mellem foreningslivet og familierne. Opgaven ophører dermed ikke, når selve rekrutteringen har fundet sted i form af en indmeldelse. Den relationsbaserede rekruttering fortsætter som en fastholdelsesindsats. Eller anderledes sagt: rekruttering og fastholdelse bliver forbundne kar, hvor rekrutteringen ikke realiseres, medmindre der fra starten er der lagt en fastholdelsesplan. Det har givet anledning samarbejdspartnerne i Nye Cirkler anledning til at overveje, hvordan den relationsbaserede rekruttering kan organiseres på længere sigt, så man på den ene side opnår den positive rekrutteringseffekt, men på den anden side også tager højde for det store ressourcetræk, der knytter sig til metoden. Et af læringspunkterne er, at det i den permanente rekrutteringsindsats er urealistisk på satse på et stort løbende indtag af nydanske børn i spejdergrupperne, hvis rekrutteringen er betinget af en tæt personlig kontakt og opfølgning i forhold til familien: Det er også en læring en integrationsmæssig læring ikke at indsluse for mange ad gangen. Det er bedre at gøre det successivt. Der skal være særlige lederressourcer til at tage hjem til forældrene og inddrage hjemmene (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). Når projektperioden for Nye Cirkler udløber, vil det ikke længere være nødvendigt at opstille resultatmål for rekrutteringen af nydanske børn og unge til spejder og foreningslivet. Det giver mulighed for at skabe et mere roligt og realistisk flow i rekrutteringen ud fra principperne i den relationsbaserede rekrutterings og opfølgningsmetode. Behov for frivilligt relationskorps til løbende opfølgning Det er vigtigt, at de frivillige og kommunale samarbejdsaktører doserer de fælles kræfter og gør rekruttering af børn og unge til spejder og foreningslivet til en mere overkommelig opgave. Men selv om partnerne lægger en mere pragmatisk og begrænset rekrutteringsplan, vil der stadig være behov for at håndtere ressourceproblematikken. Der vil fortsat være brug for at opbygge et stabilt og operativt korps af frivillige til at varetage både den dialog og relationsbaserede rekrutteringsform. 12

13 Der har lydt mange røster i evalueringen om, at de frivillige spejderledere allerede er overbelastede i en tid, hvor andelen af frivillige ledere snarere er for nedadgående end for opadgående. Det skærper behovet for at søge frivillige kræfter til at indgå i den kontinuerlige rekrutterings og fastholdelsesproces, så de nydanske børn skridt for skridt bliver rustet til at klare medlemskabet på egen hånd eller med mindre og mindre støtte fra en relationsperson. Interkulturelle familienetværk i lokalsamfundet Som et af forslagene er der blevet peget på muligheden for at overføre de tidligere erfaringer og koncepter for venskabsfamilier og foreningsguides til rekrutterings og fastholdelsesarbejdet. Idéen er blandt andet, at etniske danske spejderforældre kunne danne et lokalt relationsog venskabskorps for etniske minoritetsfamilier, der gerne ser, at deres børn og unge bliver optaget i spejderbevægelsen. Venskabskonceptet kan eksempelvis indebære, at danske venskabsforældre omkring en spejdergruppe sørger for at ledsage de nydanske børn til møder og holde de nydanske forældre tæt orienteret om alle arrangementer, tidspunkter, behov for udstyr og påklædning mv. Måske kunne venskabskonceptet videreudvikles til lokale familienetværk, hvor et mindre antal etniske danske og nydanske familier mødes og opbygger et sammenhold omkring børnenes spejderliv og andre sociale aktiviteter. Det vil i så fald være vigtigt, at sådanne interkulturelle familienetværk ikke uforvarende kommer til at understøtte en uligeværdig norm om os og dem, hvor de nydanske familier endnu engang stemples som sårbare og ressourcesvage, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. At bygge bro via lokale ambassadører Den største overraskelse var rekrutteringen, for jeg måtte næsten sige: nu stopper jeg. Så kom der en mor og sagde: jeg har 5 børn. Så kom der en anden mor og sagde: jeg har 6 børn osv Men der var en mor, som var god til at snakke med de andre forældre og være brobygger (Samarbejdspartner fra spejderne, august 2012). Rekrutteringen til Nye Cirkler har samtidig givet grobund for idéen om at mobilisere de nødvendige relationer inden for minoritetsmiljøernes egne rækker. Tanken udspringer af den erfaring, at nogle mødre i Trekanten allerede har fungeret som brobyggere til andre forældre i nærmiljøet. Som beskrevet i citatet fungerede familiernes lokale netværk overordentligt effektivt i forbindelse med en af spejdergruppernes rekruttering til et weekendforløb for børnene. Erfaringerne fra andre lokale beboertilbud i Trekanten tyder på, at især nydanske mødre er interesseret i at deltage aktivt i både tilrettelæggelsen af aktiviteter og den opsøgende formidling til andre beboere i deres netværk. I Nye Cirkler har der vist sig et udpræget behov for støtterelationer, når børnene skulle deltage i spejderaktiviteter uden for Trekantsområdet. Det kan rejse spørgsmålet, om mødre og fædre fra Trekanten er parate til selv at indgå aktivt i den nødvendige organisering omkring børnenes fritidsliv. Men Nye Cirkler har vakt en første interesse blandt mange forældre, for hvem det danske spejderliv hidtil var ukendt land. Ressourcerne slipper op, og derfor skal nogle forældre fra lokalområdet frivillige være drivkraften. Vi skal få samlet forældrene efterfølgende for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at fastholde, for eksempel få større brødre til at følge de små mv (Frivillig samarbejdspartner, juni 2012). 13

14 Enkelte frivillige og forældre i Trekanten har peget på behovet for at inddrage familierne mere aktivt i opfølgnings og fastholdelsesprocessen. Et af argumenterne har været, at nydanske ambassadører både af sproglige og kulturelle grunde kan have nemmere ved at få kontakt til andre nydanske forældre. Et andet argument er, at forældrenes behov for at være i tæt dialog med relationspersoner ikke altid er et udtryk for manglende ressourcer og overskud til at engagere sig i lokale aktiviteter. Som nævnt kan det også være et udslag af, at mange nydanske familier har vanskeligt ved at orientere sig i det omgivende samfunds sociale og kulturelle koder. I lokale familienetværk kan nydanske forældre støtte sig til hinanden og samtidig få informationer og vejledning gennem netværksrelationer til etniske danske familier. Det er en rigtig god idé at benytte de ressourcer, der er lokalt til at formidle til andre ud fra egne kulturer. Man skal kunne gå tættere ind på forældrene og fortælle. Forældrene lærer det ikke ud fra brochurer og blanketter og opslag. Man skal finde de ressourcer i hvert community Nydansk far i Trekanten, juni 2012). Samlet taler disse overvejelser for, at samarbejdspartnerne efterfølgende gør en indsats for at mobilisere nogle forældre i et lokalt familienetværk gerne koblet til et netværk af etniske danske forældre med større erfaring i forhold til spejder og foreningslivet. 2.6 Brug for alle børn om den værdibaserede rekruttering I løbet af en aften skal alle have oplevet at være gode til noget (Samarbejdspartner fra spejderne, april 2012). I citatet beskriver en spejderleder kernen i spejdernes værdigrundlag. Den grundlæggende værdi i spejderbevægelsen er, at alle børn og unge igennem spejderlivet får en positiv oplevelse af at være kompetente, nyttige og uundværlige i fællesskabet. Den værdibaserede rekrutteringsform er netop et udtryk for, at mange børn og unge i Trekanten igennem Nye Cirkler har fået et positivt billede af, hvordan spejderne opmuntrer den enkelte til at bidrage og bruge sine ressourcer: Jeg stod ved en af aktiviteterne og hjalp til en dag. Så står der en blandet gruppe af børn også fra Trekanten, og de spørger spejderne: hvorfor er det, at man er i en patrulje? Så svarer spejderne: jamen, det er jo fordi, vi er gode til noget forskelligt alle sammen. Der er altid nogen, der kan dét, man ikke selv kan..det var jo et flot svar til at beskrive, hvordan alle kan noget i et fællesskab (Samarbejdspartner fra kommunen, august 2012). Ritualer fremmer fællesskabsfølelsen Det er blevet fremhævet af flere samarbejdsaktører fra spejderbevægelsen, at spejdernes fællesskab netop bliver tydeliggjort for børnene og de unge gennem en række ritualer. Spejderne visualiserer så at sige fællesskabet, når de har en fast praksis med at danne rundkreds. De understreger også fællesskabet gennem sprogbrugen og omgangsformen, når de hilser tydeligt på hinanden både ved ankomst og afgang ved alle møder og sammenkomster. De signalerer herved, at alle i gruppen har et synligt tilhørsforhold. Ingen er glemt eller ligegyldig. 14

15 Spejdernes fællesskab danner på denne måde modvægt til de hierarkier og klikedannelser, som mange børn og unge kan opleve i andre sammenhænge, for eksempel i skolen, på uddannelsesinstitutionen, i banden eller måske i hjemmet og familiens omgangskreds. Spejderne ser bogstaveligt hinanden og spejler gennem ritualerne hinandens betydningsfuldhed. Det sker både gennem et identitetsfællesskab og et praksisfællesskab. Spejdernes identitetsfællesskab hviler på principper om kollektivitet, sammenhold og gensidig anerkendelse af, at hver især bidrager med individuelle kompetencer og ressourcer, der giver fællesskabet styrke. Spejdernes praksisfællesskab bygger på fælles opgaveløsninger, hvor børn og unge sammen tilegner sig faglige færdigheder og kompetencer af både praktisk, kreativ og teoretisk art, for eksempel viden om naturpleje. Sammenfattende har spejderaktiviteterne i Trekanten åbnet en dør på klem til spejdernes særlige identitets og praksisfællesskab for mange nydanske børn og unge, der ikke tidligere har været i berøring med det danske spejder og foreningsliv. Flere af børnene har netop hæftet sig ved spejdernes særlige sammenhold og sjove samarbejde om konkrete opgaver: Spejderne det var rigtig sjovt. For hvis man ikke selv går til spejder, så lærer man nogle ting, som spejderne laver og ser, hvor meget de selv har bygget. Man kan se på dem, at de har det helt vildt sjovt sammen Pige i Trekanten, 11 år, august Anerkendelse kan forankre Jeg har tit lagt mærke til, at forældrene giver dem ikke ros. De får kun det negative at vide, disse børn. De bliver overvældet af ros og anerkendelse. Det får de heller ikke i skolen. Derfor er anerkendende ledelse et supervigtigt princip (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). En spejderleder gør i citatet rede for, hvordan han har observeret et stærkt behov for et positivt og anerkendende feedback blandt de nydanske børn. Spejderlederen har igennem hele foråret arrangeret weekendaktiviteter for en fast gruppe børn med bopæl i Trekanten. Det har givet ham og de øvrige spejdere i den lokale gruppe lejlighed til at danne en tættere relation til børnene og dermed et nærmere indblik i deres reaktions og adfærdsmønstre. Hans spejdergruppe har samtidig lagt vægt på at fastholde en løbende kontakt til forældrene, som gennemgående har vist stor interesse for spejderaktiviteterne. 15

16 Evalueringen giver ikke grundlag for at vurdere, hvordan omgangstonen har været blandt forældrene og børnene i den pågældende gruppe. En frivillig i Nye Cirkler, der selv har nydansk baggrund, har imidlertid ud fra egne erfaringer tegnet et lignende billede af, at den tydelige anerkendelse vejer tungt på vægtskålen, når både frivillige og professionelle skal danne positive relationer til nydanske børn og unge: Jeg spurgte hele tiden om anerkendelse. Min træner meldte tilbage, at han nok skulle sige, hvis ikke det var godt. En ny træner sørgede for hele tiden at hente mig ind og trække mig ind i fællesskabet. Det er hele tiden et spørgsmål om personlige relationer, og det er afgørende at kunne indgå i et fællesskab (Frivillig samarbejdspartner, april 2012). Det er ikke et eksempel på manglende anerkendelse fra forældre og familier. Men budskabet er, at nydanske børn og unge kan hige efter at blive inddraget i et socialt fællesskab med etniske danske børn og voksne, fordi de i nogle tilfælde kan være i tvivl om, hvorvidt de har ret til at involvere sig, eksempelvis i forenings og idrætslivet. Hvis inddragelsen ikke sker på en eksplicit og meget direkte måde, kan børnene være usikre på, om de er velkomne i majoritetens fællesskaber. Det kan få dem til at indtage en afventende, tilbageholdende og passiv attitude, som måske ofte bliver forvekslet med manglende interesse eller i værste fald som direkte modstand. De frivillige spejderledere varetager herved i lighed med andre voksne frivillige og professionelle i foreninger og institutioner funktionen som de signifikante voksne, der formår at danne og vedligeholde stabile relationsbånd til børnene og de unge. Sammenfattende bekræfter erfaringerne fra Nye Cirkler, at trygge og anerkendende voksenrelationer er et af de vigtigste omdrejningspunkter for rekrutteringen af børn og unge, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med fællesskaberne i det danske spejderog foreningsliv. Men den positive relation er ikke den eneste forudsætning. Det afgørende er også, at de voksne frivillige har tid og ressourcer til at opretholde en kontinuitet i den nære kontakt til børnene. Nære voksenrelationer er nøgleordet Derfor kan børnene og de unge have behov for at relatere sig til voksne, der er i stand til at aflæse deres indirekte kommunikation og kropssprog. I lighed med træneren i den frivilliges historie indebærer det, at de voksne til stadighed er opmærksomme på at inddrage børnene og bekræfte dem i, at de har betydning for fællesskabet, og at de andre børn sætter pris for deres tilstedeværelse. 16

17 2.7 Mangfoldig rapmusik om den interessebaserede rekruttering Den interessebaserede rekrutteringsmetode sigter på at bygge bro til de børn og især unge, som sædvanligvis vender ryggen til de fritidstilbud, de får serveret fra offentlig side. Det kan være fra skoler, ung Spejderrap projektet er en rekruttering af dem, der er med til at tage ansvar. Idéen er, at her fanger man dem, der er lidt uden for rækkevidde. Det er en mere utraditionel rekrutteringsmetode. Vi skaber et samarbejde med spejderne, hvor de møder de unge dér, hvor de unge har deres interesse (Projektleder, juni 2012). domsklubber, idrætsforeninger mv. De unge går deres egne veje, og selv erfarne ungemedarbejdere finder det vanskeligt at nå ind til de unges motivationskerner. Derfor bliver de unge ofte beskrevet som værende uden for pædagogisk og dialogisk rækkevidde. Den interessebaserede rekruttering handler om at tale til de unges motivation og tage udgangspunkt i de unges egne fascinationer, drømme og engagement. Den interessebaserede rekruttering beror i en vis forstand på en bottom up model, hvor de unge har mulighed for men derved også forpligter sig til at være aktive medspillere i planlægningen af relevante aktiviteter. I Trekanten havde kommunens særlige team af relationsmedarbejdere i fællesskab med lokale institutioner allerede før Nye Cirkler og Spejdernes Lejr taget initiativ til at skabe et interessetilbud med stærk appel til flere nydanske unge i området. Med etableringen af Art Institute studiet (AI studiet) i en af de lokale institutioner var der åbnet adgang til musikanlæg og udstyr såvel som til undervisning i tekstskrivning og indspilning mv. En gruppe lokale rappere var godt i gang med at tage studiet i besiddelse med støtte fra lokale medarbejdere med erfaring og kompetence inden for musikken. De unge rappere havde allerede optrådt ved skolefester med egne rapnumre, så grunden var lagt for en raptradition med rødder i de unges eget nærmiljø og virkelighed i Trekanten. Danmarks første spejderrap Smid de hænder op, hvis du spejder Tænder bål helt uden en lighter Er du klog, er du sej, er du en fighter Korps hvor du kan blive spejder.. Disse linjer fra omkvædet af Spejder Mann - Danmarks første rap med spejderbevægelsen som emne - kan med garanti allerede nynnes af en del mennesker, for melodien slog hurtigt igennem, da Holstebro Tambourkorps og folkene fra AI Studios mandag aften havde premiere på Spejder Mann. Dagbladet for Holstebro og Struer, april 2012 Mangfoldighed En gruppe af de unge viste interesse for rapmusik. Det var før Nye Cirkler. Vi havde AI-studiet herude og anlæg. Så snakkede vi om at få spejderne inde over og skabe et møde mellem rappere og Tambourkorps for at knytte de to verdener Relationsmedarbejder fra Holstebro Kommune med tilknytning til AI-studiet i Trekanten, august 2012). Dermed var jorden også gødet for en interessebaseret rekruttering af de unge rappere til Nye Cirkler. Idéen om at motivere de unge via musikken blev til i et samarbejde mellem projektleder og lokale ungemedarbejdere. Sammen så de mulighederne for et musikalsk samspil mellem Trekantens rappere og spejdernes Tambourkorps i Holstebro. Den fælles lidenskab musikken skulle bygge bro mellem to ungekulturer, om normalt ikke krydser hinanden. Som nærmere beskrevet i et senere afsnit lykkedes missionen og metoden over al forventning. Det musikalske samarbejde mellem rappere og spejdere har ikke medført, at rapperne er indrulleret i spejderbevægelsen. Men mødet i musikken har givet en dybere og måske 17

18 mere varig genklang i de unges bevidsthed, omverdenssyn og tolerance over for unge fra andre miljøer: De har accepteret spejderne, men er ikke rekrutteret. Men de har gensidigt set noget helt andet end det, de kommer fra. De har fået indblik i hinandens hverdag (Relationsmedarbejder fra kommunen, august 2012). 2.8 Rekruttering på rekordtid - om tidsrammen i Nye Cirkler Det er en god idé at planlægge mindst et år i forvejen. Så der er tid til at vænne forældrene til spejderlivet, for de kender det ikke (Frivillig samarbejdspartner, juni 2012). Tidsfaktoren har spillet en central rolle for planlægningen og implementeringen af de mange aktiviteter i Nye Cirkler. Alle lokale samarbejdsaktører har samstemmende erklæret, at målene og opgaverne i en pionerindsats som Nye Cirkler kræver en lang forberedelseshorisont. Tidsrammen i Nye Cirkler har været afhængig af bevillingsproceduren. Som i mange andre projekter kunne der ikke fløjtes til start, før det endelige finansieringsgrundlag var bragt i hus til brug for lønninger, anskaffelser og aktiviteter i projektet. Nogle bevillingstilsagn trak ud, og det bevirkede, at hele projektstarten også måtte udskydes i forhold til den oprindelige tidsplan i projektbeskrivelsen. Følgevirkningen har været, at at den samlede projektperiode er blevet væsentligt begrænset. Som en konsekvens af forsinkelsen trådte projektlederens ansættelse først i kraft i december 2011, hvor der kun var et halvt års frist til Spejdernes Lejr og afholdelsen af sommerens spejderaktiviteter i Trekanten. Derfor har det været en afgørende fordel for både planlægningen og implementeringen, at projektlederen i forvejen var i besiddelse af et omfattende netværk i kommunen og i Trekanten. En helt udefrakommende projektleder kunne næppe have nået de samme resultater med et halvt års varsel. I praksis har den stramme tidsramme bevirket, at projektets forberedelses og planlægningsfase næsten er sammensmeltet med selve implementeringsfasen. Eller anderledes sagt: projektleder og samarbejdspartnere har været nødt til at arbejde ud fra en rullende planlægning, hvor aktiviteterne blev ført ud i livet, næsten inden de havde forladt tegnebrædtet. Rekruttering under pres Det har især været mærkbart i forhold til rekrutteringsindsatsen. Kort efter årsskiftet og umiddelbart efter sin ansættelse stod projektlederen sammen med den koordinerende spejderleder klar med første rekrutteringsaktivitet. Herefter er det gået slag i slag med flere månedlige arrangementer til støtte for de forskellige rekrutteringsformer. Det er således værd at notere, at samtidigheden mellem planlægning og implementering har stillet meget store krav til samarbejdspartnernes arbejdsressourcer, tidsforbrug og evne til at holde mange bolde i luften på én gang og gribe dem! Deltagertallene taler et tydeligt sprog om, at det trods tidspres er lykkedes for projektleder og samarbejdspartnere at nå de ønskede resultater. Men projekterfaringerne giver samtidig grund til at understrege, at rekrutteringsprocessen i Nye Cirkler på ingen måde kan sammenlignes med den gængse rekrutteringspraksis i spejderbevægelsen. Rekrutteringen i Nye Cirkler repræsenterer en helt ny tilgang til rekrutteringsarbejdet og fordrer metoder, hvor effektiviteten stiger i takt med tidsforbruget: Det nytter ikke med en hurtig snuptagsløsning. Det virker bare ikke (Samarbejdspartner fra spejderne, juni 2012). 18

19 3. Aktiv deltagelse via dialog Resultater fra Integrations og inklusionstemaet 3.1 Indledning Den rest, der bliver tilbage af en god fritidsbeskæftigelse det skal være børnenes gode langtidsballast og værdigrundlag (Styregrupperepræsentant, juni 2012). Med integrations og inklusionstemaet har evalueringen rettet et nærmere blik mod det integrationspolitiske perspektiv i Nye Cirkler i Trekanten. Sigtet har været at vurdere, om projektet i praksis har haft en integrations og mangfoldighedsfremmende effekt i pagt med de centrale udviklingsmål for indsatsen. Som en styregrupperepræsentant har udtrykt det i citatet, gælder det især den integrationsproces, der inddrager nydanske børn og unge aktivt i positive forenings og fritidsaktiviteter. Med integrations og inklusionstemaet har evalueringen således taget et dybere spadestik ned i de sociale og kulturelle processer, der er sat i gang med Nye Cirkler. Traditionen for foreningsdannelse og frivillige fællesskaber udgør på mange måder et varemærke for den sociale og kulturelle sammenhængskraft i det danske samfund. Det er en tradition, som i de senere år har spillet en fremtrædende rolle i den generelle integrationspolitik. Nye Cirkler indskriver sig herved i en bredere vifte af forsøg på at åbne lokale og uformelle fællesskabsmiljøer for etniske minoritetsfamilier både børn, unge og voksne. Som nævnt i det foregående har spejderbevægelsen for mange børn og unge været en frugtbar grobund både for sociale relationer, identifikation med fællesskabet og faglig læring. Derfor har Spejdernes Lejr 2012 været en unik anledning for Holstebro Kommune til at fokusere på den frivillige sektors integrationspotentiale. I lighed med erfaringerne fra den generelle integrationsindsats har Nye Cirkler også synliggjort behovet for at operere både med et integrations og et inklusionsbegreb som overskrift for indsatsen. Heri ligger den overvejelse, at den varige integration altid er et gensidigt udviklings og læringsforløb, hvor minoritets og majoritetsbefolkningen tilpasser sig hinanden. Synspunktet er, at etniske minoriteter i bestræbelserne på at tilegne sig sociale og kulturelle koder i det nye hjemland har brug for, at majoritetsbefolkningen åbner dørene til eksisterende fællesskaber. Nye Cirkler har i denne henseende ikke været en undtagelse. Samarbejdspartnerne i projektet har først og fremmest været opmærksomme på spejderaktiviteternes effekt i forhold til den lokale integration i Trekanten. Men samarbejdspartnerne har samtidig skærpet bevidstheden omkring den betydning, som frivillige og professionelles egne holdninger og adfærd har på integrationen. På denne baggrund belyser de kommende afsnit, hvordan Nye Cirkler har påvirket integrationen i Trekanten og bidraget til at styrke mangfoldighedstanken og inklusionsevnen blandt både frivillige og professionelle ungemedarbejdere i lokalsamfundet. Kapitlet omhandler: 19

20 Spejdernes læringskultur med fokus på spejderaktiviteternes bidrag til de lokale børn og unges velvære og udvikling. Spejdernes indtog i Trekanten med fokus på samspillet mellem spejdere og lokale beboere i Trekanten. Rapperne som rollemodeller med fokus på spejderrappens betydning som storytelling om unges hverdag og livsvilkår i Trekanten og i det danske samfund. Nye Cirkler som interkulturelt mødested med fokus på projektets inklusionseffekt. Fremadrettede læringspunkter og anbefalinger til støtte for et videre integrations og inklusionsperspektiv i Trekanten. 3.2 Spejdernes fornemmelse for sjove udfordringer om læringskulturen Som tidligere nævnt kan spejderbevægelsen karakteriseret som en handlingsbaseret læringskultur, der bygger på grundprincippet om learning by doing. Det betyder i praksis, at spejdernes fællesskab og samhørighed udfolder sig gennem konkrete opgaver og kollektive oplevelser, som udvikler både de faglige, sociale og personlige kompetencer. Samarbejdspartnerne i Nye Cirkler har helt fra start satset på at levendegøre spejdernes læringskultur for nydanske børn, unge og forældre i Trekanten. Det er dels sket gennem optaktsarrangementer, dels gennem den oplevelsespark, som spejderne stablede på benene midt i Trekanten i spejderugen. Spejderløb med stor tilslutning Regnbueforløbet i en af de lokale spejdergrupper er et andet eksempel på, hvordan nydanske børn er blevet inddraget i spejdernes læringskultur. Regnbueforløbet er et led i de større spejderes ledertræning, og som en af opgaverne skal lederaspiranterne planlægge en tur for andre spejdere. I anledning af projekt Nye Cirkler blev regnbueforløbet arrangeret som et lejrforløb for 10 nydanske børn fra Trekanten. Lejrforløbet strakte sig over 2 måneder, hvor piger og drenge i alderen år hver anden weekend drog på hytte og telttur med naturoplevelser, soveposer, bålmåd og fællessang. Regnbueforløbet har på mange måder været en gensidig øjenåbner for spejderne og børnene fra Trekanten. På forhånd havde spejderlederen ikke så store forhåbninger om, at forældrene ville give børnene tilladelse til at tilbringe flere weekends borte fra hjemmet under udsatte forhold og i en kønsblandet gruppe. Det tætte samvær mellem drenge og piger gav faktisk anledning til indbyrdes drillerier. Men i stedet for at udelukke især pigerne fra oplevelsen stillede forældrene selv forslag til en løsningsmodel, hvor pigerne blev hentet sent om aftenen og bragt tilbage til lejren tidligt om morgenen. I praksis blev regnbueforløbet således et tilløbsstykke og endnu et bevis på, at den relationelle tilgang er vejen til forældrenes tillid: Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå til en muslimsk mor og sige: må jeg lige tage din datter med ud i skoven på teltlejr med drenge. Så siger moderen bare: ja!...en familie skulle rejse i en af vores weekender. Men så skubbede de deres rejse, for at de kunne komme med på spejdertur (Samarbejdspartner fra spejderne, august 2012). Helt i pagt med spejderbevægelsens tradition for synlige anerkendelses og udmærkelsestegn modtog alle børnene et venskabsarmbånd med broderet regnbuemærke og håndknyttet i Bangladesh. 20

Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Sammenfatning af resultater og anbefalinger Margit Helle Thomsen mhtconsult September 2012

Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Sammenfatning af resultater og anbefalinger Margit Helle Thomsen mhtconsult September 2012 Nydanske børn og unge i nye sociale cirkler via spejderbevægelsen Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Sammenfatning af resultater og anbefalinger Margit Helle Thomsen mhtconsult September 2012

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere